DHO om Krigen i 1864 og Tine af Herman Bang

Indledning

Min generation er i flere år blevet anklaget for at være historie og kulturløs, i betydningen af at være en del af en særlig dansk tradition. Det forhold, at jeg er opvokset i en globaliseret verden med nem adgang til internet, og med påvirkning fra reklamer og amerikanske serier, har i højere grad skabt den forståelse, jeg har af mig selv, som ung i Danmark, end en fælles dansk tradition og historie.

Jeg har derfor set det som en udfordring, at analysere en begivenhed i historien, som mange mennesker anser som vigtig for danskernes selvforståelse.

De begivenheder der fandt sted i , var ifølge historiske kilder de måske mest afgørende i forhold til at skabe en særlig dansk identitet. I særlig grad fremhæves den 2. Slesvigske krig, der fandt sted i 1864, som et slag mod stoltheden over at være dansk. Ved at opretholde en urealistisk opfattelse af Danmark, som en europæisk magtfaktor, kastede politikkerne landet ud i en katastrofal krig mod forbundet Østrig-Preussen. En krig som Danmark slet ikke var klar til.

Den 30. januar 1864 trængte preussiske soldater ind i Lauenborg og Holsten, hvorved krigen var en realitet. Krigen, der skulle koste så meget i både menneskeliv og national blev afsluttet i oktober 1864 med tabet af alle hertugdømmerne.

Heidi Kathrine Fisker 2.e

Redegørelse

Baggrunden for krigen 1864 I løbet af 1840’erne voksede de nationale spændinger i Slesvig og Holsten. De tysksindede krævede fri forfatning, og at Slesvig blev løsrevet fra Danmark. Heroverfor stod den såkaldte ejderpolitik, dvs. den politik som krævede Slesvig forenet med Danmark, med Ejderen som grænse mod Tyskland. Ejderen udgjorde Danmarks første rigsgrænse, helt tilbage fra 811, der knyttede sig derfor stærke historiske følelser til en grænse netop på det sted. I marts 1848, blev der efter enevældens fald, dannet et ministerium under ledelse af den konservative A.W. Moltke. Regeringen enedes om at afslå Slesvig-Holstens krav om fri forfatning, hvilket udløste den første Slesvigske krig, også kalder treårskrigen. Krigen blev afsluttet i 1851 efter pres fra bl.a. England og Rusland som var bange for, at magtbalancen i Europa skulle forskubbes. Fredsforhandlingerne blev først afsluttet i 1855, med den såkaldte fællesforfatning.

Fællesforfatningen, også kaldet oktoberforfatningen, fra d. 2. oktober 1855, handlede om at bevare hertugdømmerne samlet og indenfor det danske monarki. Denne forfatning blev brudt ved novemberforfatningen d. 18. november 1863, hvor den daværende regering under ledelse af C.C.