DHO om Krigen i 1864 og Tine af Herman Bang

Side 1

Dansk/Historie opgaven

Side 1 af 15

Krigen i 1864

- og dens betydning for dansk udenrigspolitik og selvforståelse

Side 2

Side 2 af 15

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse……………………………………………………...………… Side 2.

Opgaveformulering…………………………………………………...…………….Side 3.

Indledning………………………………………………..…………………………...Side 3.

Redegørelse

a) Baggrunden for krigen 1864…………………………………………………….……Side 4-5.

b) Tilbagetrækningen fra Dannevirke…………………………………………….……..Side 5.

c) Krigens gang ved Dybbøl…………………………………………………….………Side 6-7.

d) Fredsslutningen………………………………………………………………………Side 7.

e) Følgerne af krigen……………………………………………………………….……Side 7-8.

Kildekritik

a) ”Tilbagetoget fra Dannevirke”……………………………………………….……….Side 8-9.

Analyse af romanen ”Tine”………………………………………………..……….Side 9-11.

Fortolkning af romanen

a) Romanen med fokus på kapitel 2…………….……………………………………….Side 11.

b) Sammenspillet mellem Tine og krigens skæbne……………………………………...Side 11-12.

Perspektivering

a) Impressionismen og det moderne gennembrud i romanen…….……………………...Side 12-13.

b) ”Tine” som kildemateriale…………………………………………………………….Side 13-14.

Konklusion……………………………………………………………………….……Side 14.

Litteraturliste………………………………………………………………….……….Side 15.

Side 3

Side 3 af 15

Problemformulering:

Jeg vil gøre rede for baggrunden for krigen 1864 og for beslutningen om rømningen af Dannevirke.

I forlængelse heraf vil jeg give en analyse af historiske kilder med henblik på at belyse soldatens oplevelse af krigen og krigens betydning for menigmand. Jeg vil også give en analyse og en for-tolkning af udvalgte dele af Herman Bangs ”Tine” med henblik på at vise forfatterens skildring af og holdning til krigen og dens betydning for personerne i romanen. I analysen vil indgå bl.a. roma-nens kap. 2. og jeg vil i mit arbejde med romanen anvende begge fags metoder.

Indledning:

Min generation er i flere år blevet anklaget for at være historie og kulturløs, i betydningen af at væ-re en del af en særlig dansk tradition. Det forhold, at jeg er opvokset i en globaliseret verden med nem adgang til internet, og med påvirkning fra reklamer og amerikanske serier, har i højere grad skabt den forståelse, jeg har af mig selv, som ung i Danmark, end en fælles dansk tradition og histo-rie.

Jeg har derfor set det som en udfordring, at analysere en begivenhed i historien, som mange menne-sker anser som vigtig for danskernes selvforståelse.

De begivenheder der fandt sted i , var ifølge historiske kilder de måske mest afgørende i forhold til at skabe en særlig dansk identitet. I særlig grad fremhæves den 2. Slesvigske krig, der fandt sted i 1864, som et slag mod stoltheden over at være dansk.

Ved at opretholde en urealistisk opfattelse af Danmark, som en europæisk magtfaktor, kastede poli-tikkerne landet ud i en katastrofal krig mod forbundet Østrig-Preussen. En krig som Danmark slet ikke var klar til.

Den 30. januar 1864 trængte preussiske soldater ind i Lauenborg og Holsten, hvorved krigen var en realitet. Krigen, der skulle koste så meget i både menneskeliv og national blev afsluttet i oktober

1864 med tabet af alle hertugdømmerne.

Side 4

Heidi Kathrine Fisker 2.e

Side 4 af 15

Redegørelse

Baggrunden for krigen 1864

I løbet af 1840’erne voksede de nationale spændinger i Slesvig og Holsten. De tysksindede krævede fri forfatning, og at Slesvig blev løsrevet fra Danmark. Heroverfor stod den såkaldte ejderpolitik, dvs. den politik som krævede Slesvig forenet med Danmark, med Ejderen som grænse mod Tysk-land. Ejderen udgjorde Danmarks første rigsgrænse, helt tilbage fra 811, der knyttede sig derfor stærke historiske følelser til en grænse netop på det sted. [1]

I marts 1848, blev der efter enevældens fald, dannet et ministerium under ledelse af den konservative A.W. Moltke. Regeringen enedes om at afslå Slesvig-Holstens krav om fri forfatning, hvilket udløste den første Slesvigske krig, også kalder treårskrigen. Krigen blev afsluttet i 1851 efter pres fra bl.a. England og Rusland som var bange for, at magtbalancen i Europa skulle forskubbes. Fredsforhandlingerne blev først afsluttet i

1855, med den såkaldte fællesforfatning.

Fællesforfatningen, også kaldet oktoberforfatningen, fra d. 2. oktober 1855, handlede om at bevare hertugdømmerne samlet og indenfor det danske monarki. Denne forfatning blev brudt ved novem-berforfatningen d. 18. november 1863, hvor den daværende regering under ledelse af C.C. Hall fik gennemført en særordning for Slesvig, som i realiteten betød at de tre hertugdømmer Slesvig, Hol-sten og Lauenborg blev delt, og at Danmark derved fik grænse langs med floden Ejderen. Novem-berforfatningen som modvilligt blev underskrevet af den nytiltrådte konge, Christian d. 9, var et brud med oktoberforfatningen og de aftaler som var indgået med bl.a. Rusland og England om her-tugdømmernes stilling. Bruddet med oktoberforfatningen var i realiteten en krigserklæring, idet den tyske kansler Bismarck følte sig nødsaget til militært at gå ind i hertugdømmerne, for at sikre de tyske interesser der. Novemberforfatningen blev underskrevet af ministeriet og kongen imod anbe-falinger fra Rusland, England og Sverige, hvilket betød at Danmark mistede støtte fra disse lande, da krigen brød ud. Lige til krigen blev en kendsgerning, regnede den danske regering med støtte fra Sverige, men endte med at stå alene overfor en fælles militær alliance mellem Preussen og Østrig.

De såkaldt nationalliberale, dvs. de politikere og andre som støttede ejderpolitikken, anså Danmark for militært overlegen. De militære forbedringer, der skulle have været gennemført efter 1851, her-under forstærkning af Dannevirke og Dybbølstillingen, var ikke blevet gennemført i tilstrækkeligt

1

Baseret på opslag under ”Ejderen” i Gyldendals Leksikon.

Side 5

Side 5 af 15 omfang. Det eneste der militært var gennemført som planlagt, var forsvarsværkerne omkring Kø-benhavn. Hertil kom at hæren rådede over for få officerer og forældede våbensystemer. [2] Tilbagetrækningen fra Dannevirke

Dannevirke var et forsvarsanlæg beliggende i Sydslesvig mellem floderne Tren og Slien, ved byen Hedeby, som oprindeligt stammer fra 600-tallet, hvor anlægget bestod af jordvolde. Efterfølgende var anlægget blevet udbygget med træ og teglsten. Dannevirkestillingen har derfor stor historisk værdi og betydning for Danmark. Der var derfor en noget romantisk og urealistisk forestilling om Dannevirkestillingens værdi som forsvarsanlæg, da krigen i 1864 brød ud.

Da krigen brød ud, havde Danmark ca. 40.000 soldater under våben, hvoraf hovedparten var place-ret ved Dannevirke. Imidlertid havde Dannevirke så lang en udstrækning, at et solidt forsvar af stil-lingen ville have krævet mindst det dobbelte antal soldater. [3]

På et krigsråd d. 4. februar, 1864, blev det af overgeneral Julius De Meza og hans stab besluttet, at rømme Dannevirkestillingen. Selve rømningen fandt sted i løbet af natten, skjult for fjenden. Den væsentligste grund til beslutningen om at rømme stillingen var, at floderne Tren og Slien var frosset til, så de Preussiske tropper havde mulighed for at omgå Dannevirkestillingen og angribe danskerne bagfra og fra siderne (flankerne). Rømningen af Dannevirke førte, efter omfattende uroligheder og pres fra især krigsminister Lundbye til De Mezas afgang på trods af, at stillingen umuligt ville have kunnet holdes.

I stedet for De Meza blev den 65 år gamle generalløjtnant G.D.Gerlach udnævnt til overgeneral.

Valget af Gerlach var ikke et umiddelbart logisk valg, eftersom han ikke var kendt som nogen ud-præget ledertype. Når det alligevel blev ham man valgte skyldtes det formentlig, at han som den eneste i generalstaben, ikke deltog i krigsrådet den 4. februar. [4]

2

Dette afsnit er baseret på ”Slagbænk Dybbøl” kap. 16, og www.danskhistorie.dk.

3

Baseret på ”Slagbænk Dybbøl” s. 164.

4

Baseret på persongalleri i ”Slagbænk Dybbøl” s. 10.

Side 6

Side 6 af 15

Krigens gang ved Dybbøl

Hæren trak sig tilbage fra Dannevirke til henholdsvis Dybbøl-skanserne og forskel-lige stillinger nord for kongeåen. Af de ca.

40.000 soldater som trak sig tilbage fr a

Dannevirke. Heraf fordelte de ca. 26.000 sig i Dybbøls 10 skanser og på resten af

Broager. Dybbøl var politisk vigtig, da det på daværende tidspunkt var den sidste del af Slesvig, som Danmark stadig holdt be-sat. Den danske regering anså det for vig-tigt, af hensyn til de kommende fredsfor-handlinger, at Dybbøl forblev dansk. Sam-tidig udgjorde skanserne en hindring for de preussisk/østrigske styrkers fremrykning

gennem Jylland.^{5}

Soldaterne befandt sig i skanserne indtil det preussisk/østrigske angreb d.18. april

1864 kl. 10.00. Forud var gået nogle uger, med intensivt bombardement af de danske stillinger, fra

højdedragende omkring Dybbøl.^{6}

Samtidig havde de preussisk/østrigske styrker gravet paralleller [7] tættere og tættere på de danske stillinger. Om morgenen d. 18. april befandt de forreste fjendtlige styrker sig lige foran de danske skanser. ”Fjenden overvinder vore forhindringer på den letteste og sindrigeste måde af verden, de første par mand klipper med en saks ståltrådshegnet over, de næste kaster et par puder på vores

fodangler [8], og hele kolonnen løber uden at standse et minut…”^{9} De preussisk/østrigske styrker, som

angreb til musik komponeret til lejligheden (Dybbølmarchen), udgjorde en enorm overmagt. I sla-gets 1. fase angreb 10.000 fjendtlige styrker de ca. 2.200 danske fortropper. Hertil kom at tyskerne var væsentlig bedre militært udrustet. Trods ihærdig modstand fra de underlegne danske styrker, var

5

Baseret på http://www.1864.dk/lo1864.htm under afsnittet ”Danskerne ændrer strategi”. Det tilhørende billede er

ligeledes taget fra denne side.
6

Baseret på ”Slagbænk Dybbøl” side 265.

7

En slags løbegange, som soldaterne kunne bevæge sig i.

8

Nogle trekantede pigge, som kunne trænge igennem de fremrykkende soldaters støvler.

9

Citat fra en dansk korporal i skanse 5. (”Slagbænk Dybbøl” s. 266).

Side 7

Side 7 af 15 slaget overstået på mindre end en time.

Den danske hær forsøgte herefter at trække sig tilbage til Als, samtidig med at de fremrykkende tyske tropper forsøgte at afskære hæren tilbagetoget. Kl. 10:30 indleder danskernes 8. brigade, der bestod af 3.000 mand under ledelse af brigadechef Scharffenberg, deres berømte modangreb ved Dybbøl mølle [10]. Soldaternes heltemodige indsats mod den enorme overmagt gav den danske hær den tid de havde brug for, for at kunne trække sig i sikkerhed på Als.

Herefter ophørte krigshandlingerne midlertidigt.

Fredsslutningen

Fredsforhandlingerne blev indledt i London d. 20. april og blev først afsluttet d. 25. juni, hvor for-handlingerne brød sammen pga. den danske regerings stejlhed. Herefter blev krigshandlingerne genoptaget, og Als blev erobret d. 29. juni. Ved den efterfølgende fredsslutning i Wien d. 30. okto-ber 1864, blev Danmark tvunget til at afslå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg og den dansk-tyske grænse blev lagt ved kongeåen. Først efter en folkeafstemning i 1920 blev Nordslesvig stemt tilbage til Danmark, så vi fik den nuværende grænse. [11]

Følgerne af krigen

Udover at Danmark mistede hertugdømmerne, mistede vi vores selvrespekt og nationale selvforstå-else eller som journalist, Morten Rasmussen, udtrykker det i en artikel fra Kristeligt Dagblad d. 27.

maj 2009: ”Et folks identitet er formet af århundreders historie, bygget på skuldrene af talrige ge-nerationers sejre og nederlag. Men af og til sker der noget, som i et glimt kan sende folkesjælen til tælling og ændre den for altid. En sådan begivenhed er krigen i 1864.”

Det danske folks identitet indtil 1864, var knyttet til en historie hvor Danmark i flere århundreder havde været en magtfaktor i Europa. En række hændelser i begyndelsen af 1800-tallet (Englands-krigene, statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814) er andre eksempler på historiske begi-venheder, der har sendt vores ”folkesjæl til tælling”. Med sejren i 1. slesvigske krig fik danskerne en hårdt tiltrængt oprejsning, som satte skub i den politiske retning, der kendes som nati-onalliberalismen. Denne politiske overbevisning førte bl.a. til junigrundlovens vedtagelse i 1849, samt udformningen af ejderpolitikken, som dybest set var årsagen til begge slesvigske krige. Netop

10

”Slagtebænk Dybbøl” s. 295-96

11

Dette afsnit er baseret på hjemmesiden www.danskhistorie.dk under emnet ”Krigen 1864”.

Side 8

Side 8 af 15 som danskerne troede at træerne voksede ind i himlen kom så nederlaget i 1864. Med tabet af her-tugdømmerne mistede Danmark næsten halvdelen af sit daværende landområde. [12]

         13
Kildekritik

a) ”Tilbagetoget fra Dannevirke”^{14}

Brigadeadjutant H. Holbøll fortæller om sine oplevelser under tilbagetoget fra Dannevirke om nat-ten d. 4. februar 1864. Han beskriver tilbagetoget som en forfærdelig march, og han fortæller om kulden, de glatte veje og de mange soldater som faldt bagud og måtte efterlades. Han fortæller også at de blev nødt til at standse pga. et tog af trainvogne, som var forsinket og skulle foran brigaden, så de blev nødt til at vente 3 timer i den bidende kulde. Til sidst beskriver han, hvordan stilheden tryk-kede fordi der ingen musik eller lignende var, til at opmuntre de trætte soldater.

Det er en skriftlig kilde, skrevet i år 1912, dvs. 48 efter selve tilbagetoget fra Dannevirke, altså er dette ikke en samtidig kilde, hvilken kan have påvirket detaljernes oprigtighed i udsagnet.

Det er en primær kilde, i det den er skrevet af en soldat, som selv deltog i krigen. Altså har forfatte-ren selv været direkte involveret og tilføjer dermed kilden en større troværdighed.

Kilden er blevet til med det formål at berette om detaljerne ved krigens udskejelser, altså med hen-blik på at sætte folk ind i krigen, som soldaterne oplevede den. Han har tendens idet han er meget negativ, og tilsyneladende var meget uenig i nogle af de beslutninger som blev taget. Han skriver bl.a. ”Jeg foreslog, at man for ikke at opholde Brigaden længere end nødvendigt skulde lade Vog-nene køre i den Rækkefølge, hvori de nu en Gang var, og foretage Omordningen senere, naar det

                                                                 15
var mere belejligt. Mit forslag blev forkastet, Brigaden kunde ikke komme frem.” Det at han for-

søgte at komme med andre forslag viser, at han ikke var tilfreds med måden, som hans overordnede valgte at håndtere situationen på. Han afslutter beretningen med ordene: ”Der var intet, der kunde oplive Folkene, ingen oplevende Musik, ingen opmuntrende Sange, intet Haab om sejrrige Kampe;

                                                16
haabløst skulde de marchere videre, haabløst opgav de alt.”

. Han har altså gennem hele beretnin-gen en meget negativ og opgivende tendens.

Kilden er en personlig beretning, idet soldaten fortæller om begivenheden ud fra sine egne erindrin-

12

Baseret på artiklen ”Da Danmark blev lille” fra Kristeligt Dagblad d. 27. maj 2009, skrevet af Martin Rasmussen.

13

Udarbejdet vha. denne hjemmeside: http://www.esbjergstats-gym.dk/vejledning/Skriftligekilder.htm

14

H. Holbøll: En brigadeadjutants erindringer fra Krigen 1864 (1912).(”Kilder til Danmarks historie”, bind 3, s. 81).

15

Citat fra ”Kilder til Danmarks historie”, bind 3, (s. 82 øverst).

16

Citat fra ”Kilder til Danmarks historie”, bind 3, (s. 83 afsnit 2. nederst).

Side 9

Side 9 af 15 ger. Kilden er offentlig, da det ikke er et brev, men en beretning, med det formål at fortælle om hændelserne.

H. Holbøll afspejler altså, på trods af tendens, hændelsen som soldaterne oplevede den. Det er altså det tætteste vi kommer på at have oplevet det selv. Eftersom der er præcise klokkeslæt og kilden er meget detaljeret, kan vi uddrage mange oplysninger om denne march, som vi ikke ville kunne få fra sekundære kilder. Generelt er personlige kilder mere troværdige end institutionelle, men samtidig er fortrolige kilder generelt mere troværdige end offentlige. Derfor er denne kilde ikke nødvendigvis

100 % troværdig, men da det er en primær, personlig kilde, berettet af en som selv oplevede tilbage-toget, har den alligevel en betydelig troværdighed. Denne kilde vil altså udmærket kunne bruges, til at finde informationer og detaljer om, hvordan soldaterne oplevede tilbagetoget fra Dannevirke.

Analyse af romanen ”Tine”^{17}

Kærlighedstragedien ”Tine” er skrevet af Herman Bang og udgivet i 1889 af Gyldendal.

Det er år 1864 og Danmark er i krig med Tyskland. En ung skovrider skal deltage i krigen. Han har sendt sin kone og lille søn væk til København, og skovridergården er blevet et militærkvarter. Her kommer de sultne og trætte soldater for at spise og hvile. Tine, som arbejder på gården, er en ung pige. Hun bor i skolen, hos sine forældre madam Bølling og sin far degnen Bølling. Hun forelsker sig i skovrideren, og den forfærdelige krig fører dem sammen.

Det går dog snart op for Tine, at skovriderens pludselige ”kærlighed”, skyldes savnet af hans kone og søn, som han ikke ved om han får at se igen. Denne følelsesmæssige forvirring rammer Tine hårdt, imens krigen langsomt rykker tættere og tættere på Als. Undervejs følger vi krigens gang; tilbagetoget fra Dannevirke og stormen på Dybbøl.

Romanens handling er kronologisk, den starter d. 3. februar 1864, dvs. dagen før tilbagetrækningen fra Dannevirke, og varer til to dage efter stormen på Dybbøl, altså d. 20. april 1864, hvor fredsfor-handlingerne i London blev indledt, disse hører man dog ikke om i bogen. Altså spænder bogens handling over ca. 11 uger, med et enkelt, men langt, flashback i 1. kap.

Det er en 3. persons fortæller, som hovedsageligt følger Tine(dog ikke i kapitel 2). Bogen er fortalt i

17

Udarbejdet vha. linket:

http://www.vognstoft.dk/danskopg/Analyseskemaer/Noveller/ANALYSEMODEL%20TIL%20FIKTIVE%20TEKSTER.pdf

Side 10

Side 10 af 15 datid. Fortælleren kommer åbenlyst med direkte kommentarer til handlingen. Da Berg tager Tine, tilfredsstiller han sit pinefulde, nagende begær [18], men eftersom han endnu ikke er klar over at det bare er rent og skært begær – han befinder sig stadig i en illusion med hensyn til sine følelser for Tine – så kan ordene kun være den bedrevidende fortællers direkte udlægning af de begivenheder, som finder sted.

Temaerne i denne roman er simple. Den udspringer af Herman Bangs livssyn og grundtanke med henblik på politik, fædreland, kærlighed og naturalisme. Romanen handler dybest set ikke om krig, men om et menneske i en sammenbrudssituation.

Fru. Berg, Hr. Berg, præsten m. flere, tilhører overklassen, mens Hr. Bølling, Madam Bølling og Tine tilhører middelklassen – pga. at hendes far er lærer -. Idet Tine er inddraget i et trekantsdrama med Hr. og Fru. Berg, er det klart, at det må blive hende, som skiller sig ud rangmæssigt, som må være den ”ekstra” person i dramaet. Tine er kærlig og omsorgsfuld, som det kan ses på s. 61 i bo-gen: ”Naa, lille Fa’er, naa, lille Fa’er, havde hun sagt og klappet ham og klappet ham igen”, hun er også yderst beskeden og velopdragen [19]. Hun er ombejlet [20], følsom [21], flittig [22] og ikke mindst hjælp-som og god, som det fremgår af bogen (s. 92) hvor hun forsøger at hjælpe de sårede soldater så godt hun kan.

Tine er den ideelle pige i forhold til sin samtid. Hun holder sig til normerne, hjælper til med glæde, og gør som der bliver sagt. Udover det, er hun ung og frisk. Der nævnes ikke noget i bogen om, at hun lider af nogen skavanker. Tine arbejder på skovriddergården, men spiller alligevel en lidt anden rolle end de andre tjenestepiger i huset, da hun er ret knyttet til Fru. Berg og Herluf [23].

Tine har et godt og kærligt forhold til både sin far og mor. Hun bruger dog det meste af sin tid i skovriddergården, hvor hun også føler sig hjemme.

Der er både beretning, beskrivelse og replik i romanen. Selve bogen er hovedsageligt beretning, men vi støder dog af og til på nogle beskrivende elementer, f.eks. ”Det var Baarerne, der var fulde

af gammelt blod, som Ambulancesoldaterne havde stillet op mod Huset og Trappen”^{24}.

18

”Tine” s. 136 nederst.

19

Fremgår af bogen s. 73 l. 9-12.

20

Fremgår af bogen s. 74 l. 17-20.

21

Fremgår af bogen s. 76 l. 24-28.

22

Fremgår af bogen s. 83 afsnit 2. l. 9-13.

23

Dette fremstår tydeligt af flash-backet i kap. 1.

24

”Tine” s. 112 nederst.

Side 11

Side 11 af 15

Udover det er der en del replik, i form af direkte tale, f.eks. ”Men det er det, at Tine vil ta’ bort,

brød hun ud. Og hvad ska’ vi gøre?”^{25}

Billedsproget er ikke udbredt i romanen, men det fremgår dog visse steder, f.eks. sammenligninger-ne ”Ja, en hed Karl var han, sagde han, og sloges som en Røverkaptajn” [26], og ”Tine laa som en

Mus”^{27}. Han gør også brug af besjæling, f.eks. ”Husene smilede”, og ”De afbrændte Huses sværte-

de Mure gabede”. Dette er med til at skabe en stemning i omgivelserne, og gøre dem mere ”leven-de”.

Fortolkning af romanen

a) Romanen med fokus på kapitel 2

Romanen er en naturalistisk udviklingsroman. Den skildrer en hverdagsskæbne og mest af alt så går den i dybden med kvinder, som var i fokus under det moderne gennembrud. På den anden side er det også en psykologisk roman, den følger Tine og hendes uskyldige væsen frem til hendes intime affære midt i krigen og videre mod døden.

Specielt kapitel 2 lægger megen vægt på danskernes skuffelse over bl.a. tilbagetrækningen fra Dan-nevirke. Dette er en situation, hvor Herman Bang bruger nogle menigmænd, som billede på natio-nens reaktion.

Hvis man ser på romanens store udvalg af bipersoner, deler de sig i to grupper - den ene er sympa-tisk, det gælder bl.a. Bøllings, Appel, fru Berg og bispen – den anden er usympatisk, f.eks. Sofie, Maren, baronen, provsten og en stor del af deltagerne ved selskabet i kapitel 2. Bangs ”ironi” ram-mer personerne fra den første gruppe mildere – de er udstyret med let tilgivelige fejl – som f.eks.

snakkesalighed (madam Bølling) og manglende praktisk sans (fru Berg). Hans holdning til den an-den gruppe står i skarp kontrast til dette. Kapitel 2 udgør et godt eksempel på Bangs nådeløse ironi mod dem, som han ikke føler sympati for.

Bang spiller på skildringen af selskabet i kapitel 2. Personerne gøres ganske enkelt til grin pga. de-res fysiske skavanker; studenten mangler en finger, baronen har kun én arm, og kapellanen kvækker som en frø, og ”vitsen” fremkommer ved, at disse samtidig giver udtryk for voldsomme krigeriske og heltemodige tilbøjeligheder.

25

”Tine” s. 113 l. 17-18.

26

”Tine” s. 50 l. 10-11.

27

”Tine” s. 12 l. 18.

Side 12

Side 12 af 15

b) Sammenspillet mellem Tine og krigens skæbne

Krigen danner baggrunden for kærligheden mellem Tine og skovrider Berg. Kærlighedshistorien ender som krigen med død og lemlæstelse. Da Tine erfarer, at skovrideren kun har taget hende for et kort nu, og at han i sin dødsstund kun har tanke for sin kone og sit barn, er det sket for Tine, og hun tager sit liv. Det er fortællerens erkendelse – og patos – som Tine her endelig når frem til. Her-man Bang ville have Tine og krigens ”skæbne” til at følges ad, dette er grunden til at bogen slutter som den gør. Krigen gør det kun mere spændende og der er et lineært forhold mellem krigen og Tines oplevelser. Jo tættere krigen kommer jo tættere bliver Tine og skovrideren Berg. Deres for-hold bliver intimt og sensuelt. Det kan altså tydeligt ses, at Tines og krigens udvikling afspejler hin-anden.

Perspektivering

a) Impressionismen og det moderne gennembrud i romanen

Det moderne gennembrud er ca. sat til perioden , og impressionismen blev kendt i slut-ningen af 1870’erne. Romanen ”Tine” er skrevet i 1889, hvilket vil sige at den ligger indenfor både impressionismen og det moderne gennembruds ”regeringstid”, men hvordan har det påvirket roma-nen og Herman Bangs skrivning?

Bang opstiller ”den i handlen omsatte tanke”, som impressionisten må begrænse sig til. Dvs. at de ”handlende” mennesker bliver hans fortællings genstand. Målet er stadigvæk at gøre rede for men-neskers tanker og følelser, men alle direkte forklaringer forsvinder ; menneskenes følelser kan kun ses i deres gerninger og handlinger. I romanen refererer Bang både til Tines, Appels, fru Bøllings og Bergs tanker, men disse tankereferater, som altid er holdt i tredje person, indeholder kun det ukomplicerede og ureflekterede. Altså kan det konkluderes, at Bangs skrivning af romanen, har båret visse præg af impressionisme.

Forfatterne i det moderne gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner, blandt andet roman-tikken, der i første halvdel af 1800 tallet havde været den dominerende litterære epoke. Et andet vigtigt aspekt er, at kønsproblematikken blev taget under seriøs behandling. Ydermere var der stor fokus på realisme i litteraturen, der skulle afspejle de sociale problemer i samfundet.

Herman Bang har valgt i romanen at have fokus på hverdagen og dens problemer under krigen. Han støtter sig ikke til det idylliske og religiøse, som mange forfattere gjorde under romantikken. Han fremstiller samfundsproblemer som utroskab, krig, selvmord, sygdom og meget andet, som han fremstiller meget realistisk uden at lægge låg på noget. Det er altså tydeligvis ikke en romantikpræ-

Side 13

Side 13 af 15 get roman. Ydermere har han valgt at se krigen fra en ung kvindes synsvinkel, og oven i købet fo-kusere på hende, og hendes udvikling under krigen.

Når man går i dybden med romanen er det tydeligt at se, at den har båret præg af både impressio-nismen og det moderne gennembrud, som det på mange måder afspejles i romanen.

b) ”Tine” som kildemateriale^{28}

Herman Bang boede selv på Als omkring 1864, men udgav dog først bogen 25 år senere efter slaget ved Dybbøl, med andre ord i 1889, hvor han var 32 år. Udover det måtte Bang tage med sine foræl-dre til Horsens under krigen. Det vil sige, han oplevede egentlig ikke krigen tæt på, og kender kun til de skrevne begivenheder. Romanen er altså hverken en samtidig eller en primær kilde.

Kilden har tendens, idet Bang er forarget over at den danske regering førte Danmark ind i en håbløs krig, og at samme politikere ikke fik stoppet krigshandlingerne i tide. Herman Bang forsøger i ro-manen at give et autentisk billede på krigen. Tine er et billede på en menigmands oplevelse af kri-gen. Hun fungerer som et billede på det nationale sindelag eller den del af det, der blev indlemmet i Tyskland efter krigen 1864.

Bogen er en beretning, men det er dog vigtigt at holde fast i, at den er fiktiv. Kilden er personlig, idet det er Herman Bangs eget værk skrevet til minde om sin mor, Tine, og barndomsstedet Als.

Dog er dette stadig en offentlig kilde, da det ikke er et brev, men en fiktiv roman.

Bang gik meget op i, at udarbejde et nærmest perfekt virkelighedsindtryk i romanen Tine, man kan igennem hele bogen følge krigens gang i kronologisk rækkefølge, i forhold til virkeligheden, selv-om vi følger menigmanden og ikke krigens gang.

Svenskeren Torbjörn Nilsson forsker Herman Bang, og han har udtalt følgende om, hvorledes Bang udnytter historiske og geografiske fakta i Tine meget nøjagtigt: ”En förbluffande anpassning efter verkligheten taler ur alla dessa exakta detaljangivelser. Hade solen skinit en viss dag, så hade den det, och Bang var inte den som lätt det storma. Hans egen berättelse, den om Tines kärlek och död,

                                                                       29
fick rätte sig efter verklighetens egen gång och anpassa sig efter den så gott den kunde”

Det er indiskutabelt, at Bang har anvendt et omfattende kildemateriale, udover den viden han fik af selv at leve i Danmark i 1864, - og at han har udnyttet dette i detaljer – men det berettiger ikke Nils-son til at konkludere, at det historisk-faktiske går forud for det fiktive element i romanen. Bang har nu engang ikke taget alt med, han har jo netop valgt ud af sit materiale, dette har han dog gjort

28

Udarbejdet vha. denne hjemmeside: http://www.esbjergstats-gym.dk/vejledning/Skriftligekilder.htm

29

Citatet er hentet fra ”Kritik 16” s. 57.

Side 14

Side 14 af 15 strengt kronologisk.

Bogen giver et godt og realistisk billede på, hvilken betydning krigen fik for menigmand, og den er med til at give et indblik i ”folkesjælen” som herskede i Danmark i 1800-tallet, både før og efter tilbagetrækningen fra Dannevirke, som var et hårdt slag mod vores nationale stolthed og selvopfat-telse. Dog vil denne bog ikke kunne bruges som kildemateriale, da det er en fiktiv roman, som hverken er primær eller samtidig.

Konklusion

På baggrund af mine undersøgelser/analyser kan jeg konkludere følgende:

Arbejdet med denne opgave har bekræftet mig i, at krigens forløb havde stor betydning for menig-mand, og for de soldater, der deltog i krigen. Store dele af befolkningen havde på daværende tids-punkt den opfattelse, at Danmark var uindtageligt, og en væsentlig magtfaktor.

Det forhold at Dannevirke og Dybbøl blev erobret og ”tilsmudset” af en fremmed magt, var et an-slag mod vores historie og vores opfattelse af det, at være dansk. Ligesom USA har haft brug for oprejsningssymboler efter Vietnam-krigen ledte den danske nation, efter nederlaget i 1864, efter symboler som kunne genskabe noget af stoltheden og troen på det, at være dansk. Et sådan symbol blev f.eks. 8. brigades modstød under stormen på Dybbøl d. 18. april.

Soldaterne under krigen følte sig i nogen grad svigtede af både politikkerne og af store dele af be-folkningen pga. danskernes holdning til rømningen af Dannevirke. Soldaterne og især de ansvarlige officerer blev i dele af befolkningen opfattet som forrædere mod de danske interesser.

I romanen ”Tine” afspejler Herman Bang håbløsheden og krigens meningsløshed, som en parallel til kærlighedsforholdet i romanen.

Det har især været interessant for mig at konstatere at krigsudbruddet var båret af urealistiske natio-nalromantiske følelser mens krigens forløb, herunder den nederlagsstemning og håbløshed der bred-te sig i befolkningen, udtrykker en realisme, som senere brød igennem i litteraturen og i samfundet i øvrigt, hvilket ”Tine” bl.a. er et eksempel på.

Side 15

Side 15 af 15

Litteraturliste:

Bøger & tekster:

- Bang, Herman: kærlighedstragedien: ”Tine” – Gyldendals Tranebøger 1962.

- Bonne Larsen, Henrik & Smitt, Thorkil: ”Introduktion til Historie”.

- Fischer Hansen, Ib m.fl. (red.): ”Litteraturhåndbogen bind 1”: (1981).

- Christian Jørgensen, John (red.): ”Dansk forfatterleksikon, Værker” 2001

- K. Bukdahl, Jørgen m.fl. (red.): ”Kritik 16”, 1970: Tidsskrift for litteratur – forskning – un-dervisning: (Som sekundær litteratur til ”Tine”).

- Rasmussen, Morten: ”Da Danmark blev lille”: artikel i Kristeligt Dagblad d. 27. maj 2009.

- Buk Swienty, Tom: ”Slagtebænk Dybbøl – 18. april 1864” – 2008.

Kilder:

- Hakon Müller: ”Kilder til Danmarks historie efter 1660 – ” bind 3. (Historiske kildehæfter udgivet af historielærerforeningen).

- Hakon Müller: ”Kilder til Danmarks historie efter 1660 – ” bind 4. (Historiske kildehæfter udgivet af historielærerforeningen).

- Gyldendals Leksikon, 2002.

Film:

- Dansk film: “Tine” 1964, en filmatisering af Herman Bangs roman.

Links:

- www.danskhistorie.dk

- http://www.1864.dk/lo1864.htm
- http://www.vognstoft.dk/danskopg/Analyseskemaer/Noveller/ANALYSEMODEL%20TIL

%20FIKTIVE%20TEKSTER.pdf

- http://da.wikipedia.org/wiki/Herman_Bang
- http://www.esbjergstats-gym.dk/vejledning/Skriftligekilder.htm