DHO om kønsroller og sædelighedsfejden

Side 1

Sædelighedsfejden

Betydningen af debatten om seksualitet og kønsroller for dansk litteratur i

DHO

STX 2.g

Vejledere:

Antal sider af 2.400 anslag i opgaveteksten: 8,8

STX 2.g

Side 2

2

Indhold

Indledning ................................................................................................................................ 3 Redegørelse .............................................................................................................................. 3 Analyse ..................................................................................................................................... 5 Kildekritisk analyse af ”Nutidens sædelige Lighedskrav” ................................................... 5 Kildekritisk analyse af ”Engle” ............................................................................................. 7 Problematisering af kilderne ............................................................................................... 8 Analyse og fortolkning af ”Karens Jul” ............................................................................... 8 Vurdering ............................................................................................................................... 10 Konklusion ............................................................................................................................. 12 Litteraturliste ......................................................................................................................... 13

Side 3

3

Indledning

I slutningen af 1800-tallet havde man for første gang en offentlig diskussion af seksualmoralen i samfundet under det, der kaldes sædelighedsfejden. Debatten skyldtes, at der ikke var samme grad af ligestilling mellem kønnene, som vi ser i dag, og slet ikke med hensyn til seksualitet og kønsdrift. Sædelighedsfejden fik især betydning for kønsrollerne i borgerskabet, fordi der her var stor forskel på de seksuelle spilleregler for mænd og kvinder. Kvinderne blev opdraget til seksuel afholdenhed inden ægteskabet, mens det var accepteret, at mændene fx gik til prostituerede fra lavere samfundsklasser.

I denne opgave vil jeg redegøre for kønsrollerne i borgerskabet i perioden med fokus på kønsroller og seksualmoral for de ugifte kvinder. Dernæst vil jeg lave kildekritiske analyser af to indspark i sædelighedsfejden fra 1887, nemlig foredraget ”Nutidens sædelige Lighedskrav” af Elisabeth Grundtvig og artiklen ”Engle” af Georg Brandes. Desuden vil jeg lave en analyse af Amalie Skrams ”Karens Jul” fra 1885 med fokus på fremstillingen af seksualiteten. Slutteligt vil jeg vurdere, hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden.

Redegørelse

I nedenstående afsnit vil jeg redegøre for kønsrollerne i perioden borgerskabet i 1850-

1900. Jeg vil fokusere på de ugifte kvinder, fordi deres status er interessant i forbindelse med sædelighedsdebatten, idet det blev anset som moralsk forkert at have sex, når man ikke var gift. Desuden var en graviditet en social katastrofe som ugift. I 1800-tallet steg levestandarden og befolkningstallet på landet, men for småborgerskabet i byerne så det lidt anderledes ud. I byerne betød industrialiseringen hård konkurrence for de mindre virksomheder, fordi der nu kunne produceres billigere på store fabrikker. Det var altså sværere for småborgerskabet at tjene penge, hvilket påvirkede økonomien i husholdningerne og de ugifte kvinders plads i familien og samfundet. Tidligere blev borgerskabets ugifte kvinder forsørget af mændene i familien, men det var ikke længere muligt på grund af ændringerne i borgerskabets økonomiske situation. [1]

1

KVINFO

Side 4

4

Samtidig ændrede borgerskabets husholdninger sig, fordi man kunne købe sig til flere færdiglavede ting. Det betød, at der ikke var brug for så mange tjenestefolk og heller ikke ugifte kvindelige familiemedlemmer. I starten af perioden var det ikke muligt for kvinderne at tage en uddannelse, men det ændrede sig gradvist. Eksempelvis blev der i

1859 oprettet en lærerindeeksamen, som de ugifte kvinder kunne søge ind på og på den måde komme til at forsørge sig selv. Tidligere opfattede man mænds og kvinders roller som helt forskellige, og de styrede hver deres sfære. De ugifte kvinder begyndte nu at have arbejde, som tidligere havde tilhørt mænd, og det skubbede til den hidtidige opfattelse af

kønsrollerne.^{2}

Økonomien i borgerskabet gjorde, at mændene først sent kunne gifte sig. I årene inden ægteskab var det accepteret, at mændene kunne købe sig til sex hos prostituerede, mens det blev forventet af borgerskabets kvinder, at de skulle være afholdende. Officielt var holdningen, at sex kun var accepteret inden for ægteskabet og med forplantning som formål. Man mente ikke, at kvinder havde en kønsdrift, men derimod opdragede man dem til at blive gode hustruer og havde fokus på værdier som beskedenhed og tålmodighed. [3] Forandringerne i kønsrollerne og samfundet førte til en debat om seksualmoral, som kaldes sædelighedsfejden. Den foregik blandt de intellektuelle og litterære, og den blev igangsat af Bjørnstjerne Bjørnsons drama En handske fra 1883. Han var repræsentant for holdningen om, at både mænd og kvinder burde være afholdende inden ægteskabet. Den modsatte holdning i debatten var, at både mænd og kvinder burde have seksuel frihed.

Med afsæt i forskellige litterære værker med temaer som kvindeundertrykkelse i ægteskabet og prostitueredes vilkår foregik sædelighedsfejden frem til slutningen af

1880’erne.^{4}

2

Busk-Jensen 2012

3

KVINFO

4

KVINFO

Side 5

5

Analyse

I de følgende afsnit vil jeg lave analyser af materiale fra sædelighedsfejden. Først vil jeg analysere to sagprosatekster fra perioden, der begge debatterer seksualmoralen. Dernæst vil jeg analysere en fiktiv tekst, som også var en del af sædelighedsfejden.

Kildekritisk analyse af ”Nutidens sædelige Lighedskrav”

I Elisabeth Grundtvigs foredrag ”Nutidens sædelige Lighedskrav” kom hun med sit syn på seksualmoralen. Foredraget blev holdt som et oplæg inden en forhandling i foreningen Dansk Kvindesamfund i marts 1887. Senere blev det trykt og udgivet i Kvinden og Samfundet, som var foreningens medlemsblad, og dermed var Grundtvigs modtagere primært medlemmerne af foreningen. Hovedformålet med foredraget var for Grundtvig at overbevise om, at der burde stilles de samme krav om seksuel afholdenhed inden ægteskabet og troskab under ægteskabet for mænd, som der blev for kvinder.

Grundtvig mente, at den seksuelle ligestilling burde ske ved, at mændene blev afholdende, da det ville være bedre for samfundet, end hvis kvinderne blev seksuelt fritstillede.

”Manden maa blive som Kvinden”^{5}, sagde hun i foredraget. Hendes grundlæggende

holdning til seksualitet og drift var, at det følelsesmæssige var langt vigtigere: ”… denne Trang og Længsel og Savn er, saa vidt jeg tror, mere sjælelig end legemlig, - jeg mener slet ikke, at der ikke ogsaa er en legemlig Trang, men den er sikkert hos de fleste det rent

underordnede og hos mange noget ganske ubevidst.”^{6} Det var altså følelseslivet, der ifølge

hende var det suverænt vigtigste. Hun var uenig med dem, der mente, at undertrykkelse af drifterne førte til skader på kroppen og i sjælen. Hun pegede derimod på, at skaderne og

sygdommen i højere grad skyldtes ”vor Tids opslidende Liv”^{7}. Hun peger altså på de

generelle vilkår for kvinderne i samfundet som forklaring på sygdomme.

Mændene burde ifølge Grundtvig styre de seksuelle drifter, ligesom kvinderne:

”Kjønsdriften er hverken hos Manden eller hos Kvinden uimodstaaelig. Den kan og bør,

5

Kilde 1

6

Kilde 1

7

Kilde 1

Side 6

6

som enhver anden Drift, staa under Fornuftens og Viljens Herredømme.”^{8} Mændene

burde altså lære at sætte fornuften over lysten. Det hang sammen med hendes syn på menneskets udvikling:

”Hvis vi virkelig tror paa, at der i Mennesket har fundet en Udvikling Sted fra en lavere til en højere Natur, og at Lykken er stegen med denne Udvikling, saa kan vi heller ikke tvivle om, hvad der vilde bringe mest Lykke: Tilbagevenden til Naturtilstanden eller fortsat Fremskridt i det Spor, mange af os allerede er

inde paa.”^{9}

Hun mente altså, at mænd er på et lavere udviklingstrin end kvinder, og kvinderne havde gennemgået udviklingen væk fra det vilde og seksualdriften. Nu var det følelserne som kærlighed og lysten til at blive mor, der var vigtigst, så det hjalp ikke at få en fysisk tilfredsstillelse: ”den utilfredsstillede Modertrang er vel ogsaa nærmest en sjælelig Lidelse. Men til Bod for et sjæleligt Savn at byde os Tilfredsstillelsen af Kjønsdriften i løse

Forbindelser, det er at give Stene for Brød.”^{10} Hun opfattede det som følelsesmæssigt

svært ikke at være mor, og dertil var seksuel frihed helt værdiløst.

Og heller ikke de ugifte kvinder havde brug for seksualitet, hvis bare de kunne få lov at arbejde: ”Jo mere Kvinderne opdrages til at arbejde for det daglige Brød og selv skabe sig et Hjem, og jo mere de kommer til at tage Del i det store Samfunds Liv, jo færre og svagere vil vistnok Længslerne og Savnene blive, jo mere vil de blive begrænset til en

forholdsvis kort Tid i Kvindernes Liv”.^{11} Når kvinderne kunne arbejde, tjene penge og

deltage i samfundet, så ville de ikke savne kærlighed og sex.

Kilden er tendentiøs, og forholdet mellem afsender og modtager kan påvirke kildens fremstilling af de historiske forhold vedrørende seksualmoralen. Grundtvig havde en interesse i at fremstille seksuel frihed på en negativ måde. Derfor bruges kilden ikke til at

8

Kilde 1

9

Kilde 1

10

Kilde 1

11

Kilde 1

Side 7

7 dokumentere seksualmoralen, men til at undersøge nogle af de holdninger, der var til seksualmoral i tiden.

Kildekritisk analyse af ”Engle”

Som svar modsvar på Grundtvigs foredrag og andre artikler i Dansk Kvindesamfunds medlemsblad skrev Georg Brandes en artikelserie i Politiken i juli 1887. ”Engle” var den første af artiklerne, og formålet med artiklen var at overbevise modtagerne om, at kvinderne fra Dansk Kvindesamfunds syn på seksualitet var virkelighedsfjern og flyvsk.

Han citerede en af deres artikler, hvor der blev argumenteret for, at mænds kønsdrift var fysisk, mens kvinders var sjælelig. Om det skrev han: ”… hendes Sjælelære tager undertiden en Himmelflugt, som gør det svært at følge med. […] Man skønner straks, at

der her er set paa Kønsforskellen med et hartad overmenneskeligt Blik.”^{12} Særligt ordene

’himmelflugt’ og ’overmenneskeligt’ var med til at skabe associationer til engle, som også var titlen på artiklen. Han sagde altså, at de ikke havde begge ben på jorden, og at deres holdninger dermed ikke var baseret på virkeligheden. Kildens hensigt om at overbevise skinnede tydeligt igennem pga. den ironiske og billedlige stil. Brandes skrev fx: ”… det kommer maaske en Smule i Strid med den Naturkundskab, som visse "den frie

Kærligheds Apostle" pukker paa.”^{13} Med ordet ’smule’ sagde han faktisk det modsatte af,

hvad han mente, og latterliggjorde på den måde modpartens holdning. Forudsætningen for ironien afspejlede hans syn på mennesket som et biologisk væsen, idet han brugte ordet

’Naturkundskab’. Det menneskesyn kunne også ses i hans bemærkning om, at englene var

kønsløse: ”Englene er ikke blot Engle, fordi de er kønsløse.”^{14} Han mener altså, at

kvinderne afviste deres biologi.

Kilden er tendentiøs, idet afsenderen vil overbevise modtagerne. Derfor bruges kilden til at belyse nogle af de holdninger, der var til seksualmoral i tiden. Og her er det ikke irrelevant, hvem afsenderen var. Brandes var litteraturkritiker og samfundsdebattør og er kendt for Det moderne gennembruds ideal om, at litteratur skal sætte problemer til debat. Hans

12

Kilde 2

13

Kilde 2

14

Kilde 2

Side 8

8 status som anerkendt litteraturkritiker gør, at kilden ikke kun kan bruges til at belyse holdninger til seksualmoral i tiden helt generelt. Den kan også bruges til at vurdere litteraturens tilgang til kønsmoral og seksualitet.

Problematisering af kilderne

Kilderne er altså brugbare til at belyse synet på seksualitet og kønsmoral, men med fokusset på borgerskabets kvinder fremstiller de kun et uddrag af en større helhed, der er nødvendig for at forstå problematikkerne ved tidens kønsmoral. Først i slutningen af sit foredrag kom Grundtvig kort ind på nogle af konsekvenserne i de lavere samfundsklasser.

Hun mente, at seksuel afholdenhed fra begge køn ville føre til et lykkeligt samfund uden voldtægt, prostitution og fattige børn:

”… naar vi tænker os et Samfund, hvor den sanselige Drift kun fandtes i

Forbindelse med Kjærlighed, […], hvor Forførelse, Voldtægt, Prostitution og al den Elendighed, som følger dermed, næppe kjendtes uden af Navn, hvor der ingen stakkels hjemløse Børn var - tænker vi os dette, da siger vist de

fleste af os: Det er Lykke.”^{15}

I citatet er der en anden vinkel end på borgerskabets kvinder og mænd. Men der er kun i meget lav grad fokus på konsekvenserne af seksualmoralen i de lavere samfundsklasser, fx for de ugifte kvinder, som blev gravide. Det gælder også for Brandes, som ikke forholdt sig til, at fri seksualitet potentielt havde større konsekvenser for kvinderne end for mændene.

De kunne blive gravide, hvilket for en ugift kvinde i de lavere samfundsklasser var en katastrofe. Denne del af problematikken undersøges i det følgende afsnit ved en analyse og fortolkning af novellen ”Karens Jul” af Amalie Skram, hvor hovedpersonen netop er en ugift fattig kvinde med et spædbarn.

Analyse og fortolkning af ”Karens Jul”

Novellen handler om fattige Karen, der har mistet sit job og håber at få det tilbage. Hun har et lille barn, men kender ikke barnets far. Novellen foregår i juledagene, og det fysiske miljø er centreret omkring en gammel træhytte på havnen i Oslo. Her opholder Karen sig med barnet, og det opdager en betjent, der patruljerer på havnen. Karen vil ikke meldes til

15

Kilde 1

Side 9

9 fattigvæsenet, da hun så ville miste retten til at bestemme over sig selv. Betjenten indvilliger og lader dem opholde sig i den kolde hytte. I novellens slutning juleaftensdag opdager betjenten, at de begge er døde. Han konstaterer, at det nok var bedst sådan.

Karen kender ikke navnet på barnets far, hvilket kommer frem i en samtale, som Karen har med politibetjenten:

«Men Du ved da vel det, at Du kan faa’an dømt til aa betale for Barne?»

«Ja dem siger saa,» – svarte hun. «Men hosdan ska en bære sig ad, naar han inte finns?»

«Opgi Du bare Navnet hans til mig, Du» – mente Konstablen – «saa ska han

nok bli fremskaffet.»^{16}

Citatet viser, at Karen ikke kender barnets far. Hun har mødt ham på gaden og har ikke set ham siden. Faderen kan altså ikke blive tvunget til at hjælpe Karen, og hun har heller ingen familie, der kan hjælpe hende. Det var skamfuldt at få et barn uden for ægteskabet, og derfor er Karen overladt til sig selv: ”Jæ hadde slik pén Kondition med 4

Kroner Maanen og Frukost, men saa kom jæ i Uløkka, og saa maatte jæ jo væk,

forstaas. ”^{17} Ved hjælp af beskrivelsen af graviditeten som en ulykke tydeliggør novellen

det skamfulde ved situationen. Allerede her kommer Skram med en kritik af tidens seksualmoral, idet hun sætter fokus på, at seksualmoralen havde større konsekvenser for kvinderne.

Dialogen viser også noget om betjenten. Han bliver nemlig gentagne gange berørt af Karens situation og vil egentlig gerne finde en god løsning for hende, fx da han vil finde barnets far. Efter at have fundet ligene konstaterer han dog: «Men kansje det er bedst, som

det er for dem begge to. Vorherre, han har naa vel en Mening med det.»^{18} Han bliver

dermed fremstillet som kynisk, da han i virkeligheden mener, at de fattige og udsatte har bedst af at dø.

16

Skram, Amalie. 1885

17

Skram, Amalie, 1885

18

Skram, Amalie. 1885

Side 10

10

Novellen tematiserer sammenhængen mellem samfund og individ, hvilket ofte var tilfældet for naturalistisk litteratur. De naturalistiske træk ses også tydeligt i beskrivelsen af Karen og af træhytten. Karen beskrives på en objektiv og detaljeret måde med ord som ”Væsen”, og barnet dier hos hende som en dyreunge. Det er altså de biologiske træk, der er i fokus.

At hun ikke kender faren viser, at hun har fulgt sine drifter, og vi får et indtryk af, at miljøet i høj grad har påvirket hende. Hun har ikke mulighed for at tilpasse sig til samfundet. Den objektive og naturalistiske beskrivelse af Karen gør, at læseren får sympati med hende.

Hun er et billede på, at det kun er de tilpasningsdygtige, der kan klare sig, og resten er overflødige. Det er beskrivelsen af træhytten i novellen også med til at understøtte.

Cirkelkompositionen, hvor novellen både starter og slutter med træhytten, peger på, at træhytten er vigtig for forståelsen af novellens tema. Slutningen lyder: ”Den første Arbejdsdag efter Julehælgen lod Havnevæsenet det gamle Færgemandshus rive ned og transportere bort. Det skulde ikke staa der og være Tilholdssted for

alskens Løsgængere.”^{19} Citatet viser, at det er blevet besluttet, at hytten skal rives ned.

Særligt ordet ”Løsgængere” er interessant, for det tydeliggør, at hytten bliver et billede på, hvordan samfundet forholder sig til Karens død. Der er ikke plads til en overflødig hytte, ligesom der ikke er plads i samfundet til overflødige mennesker. Denne kynisme i samfundet bliver gennem hele novellen repræsenteret af betjenten. Gennem hans udsagn om, at Gud har bestemt deres død, kritiserer Skram, at man kunne bruge Gud til at forsvare kynismen.

Vurdering

I det følgende vil jeg med inddragelse af ”Karens Jul” og kilderne med hhv. Grundtvig og Brandes som afsender vurdere, hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden. Det vil jeg gøre for at svare på, hvilken betydning debatten om seksualitet og kønsroller havde for dansk litteratur i perioden. For det første har analyserne vist forskellige vinkler på debatten om seksualmoral og kønsroller. Hvor Grundtvigs vinkel primært er på borgerskabets kvinder, er Skrams vinkel på de fattige, og hvordan de påvirkes af samfundet. Særligt deres forskellige syn på moderskabet er iøjnefaldende. Hvor Grundtvig

19

Skram, Amalie. 1885

Side 11

11 ser den ”utilfredsstillede Modertrang” som en ”sjælelig Lidelse”, har moderskabet derimod store konsekvenser for Karen. Grundtvig overser de sociale aspekter.

I ”Karens Jul” er seksualitet og kønsroller et tema, idet Karens situation netop skyldes hendes seksualitet, og at der for hende som kvinde er langt større konsekvenser ved den.

Debatten om kønsroller blev påvirket af det darwinistiske syn på mennesket som dyrisk og styret af arv og miljø. Og ser man på litteratur som ”Karens Jul” må man sige, at litteraturen var inspireret af den del af debatten, der delte det darwinistiske syn på mennesket og seksualiteten. Karen havner netop, som hun gør, fordi hun ikke kan tilpasse sig til samfundet. Miljøet er for hårdt til, at det kan lade sig gøre. Men i ”Karens Jul” er netop miljøet og den naturalistiske beskrivelse af det også med til at sikre, at vi som læsere får sympati med Karen. Sædelighedsfejden kan altså have påvirket litteraturens skildring af ’de faldne kvinder’, som man kaldte de ugifte kvinder med børn.

Grundtvigs og Skrams virkelighedsopfattelse virker helt forskellige, og man kan stille det spørgsmål, om Grundtvigs ligestilling af kønnene overhovedet er muligt ifølge litteraturen?

Grundtvig fremstiller seksualitet som noget følelsesmæssigt, der umiddelbart godt kan vælges fra. Hun taler om muligheden for kvindernes fri seksualitet som en ”Tilbagevenden til Naturtilstanden”, hvilket står i stor kontrast til Brandes, som i ”Engle” kritiserer synet på seksualitet som noget følelsesmæssigt. Det står også i kontrast til litteraturen, hvor det i analysen af ”Karens Jul” blev det vist, at novellen har naturalistiske træk. Karen beskrives som et biologisk væsen snarere end som et menneske, og beskrivelsen foregår på en objektiv og detaljeret måde, nærmest som om det var naturvidenskab. For det biologiske væsen, som fremstilles i ”Karens Jul”, er seksualiteten ikke et valg. Karen er bundet af sit miljø og sin seksualitet, og det tydeliggør kontrasten mellem Grundtvig og litteraturen: I litteraturen er seksualitet og kønsroller et barskt vilkår. Samtidig understreger litteraturen også Brandes’ pointe om, at mennesker ikke er engle. De er dyriske væsner styret af naturen. Debatten om seksualitet fortsatte efter sædelighedsfejden og det moderne gennembrud i bølger. I dag har hverken Grundtvigs eller Brandes’ syn på driften vundet, idet langt de fleste både opfatter det fysiske og det mentale som afgørende for seksualiteten.

Sammenlignes ”Karens Jul” med det romantiske værk ”Den lille pige med Svovlstikkerne” af H.C. Andersen bliver Det moderne gennembruds skildring af seksualitet og kønsroller endnu tydeligere. Teksterne har en del til fælles, idet ”Den lille pige med Svovlstikkerne”

Side 12

12 også handler om en pige, der må lide en trist skæbne ved juletid. Begge tekster fremstiller social nød på en litterær måde, der bevæger os som læsere. Og begge tekster indeholder en kulde, både en konkret vinterkulde og en symbolsk kulde i udstødelsen fra samfundet. I den romantiske tekst reddes pigen symbolsk af sin bedstemor, som hjælper hende ind i døden. Det sker ikke i ”Karens Jul”, hvor Karen hverken bliver hjulpet ind i døden eller får hjælp til at overleve.

Konklusion

I sædelighedsfejden diskuterede man for første gang offentligt seksualitet. I borgerskabet var der stor forskel på, hvad der var acceptabelt for kvinder, og hvad der var acceptabelt for mænd. Kvinderne skulle være kyske som ugifte og tro under ægteskabet. Det var accepteret, at mændene ikke skulle leve under samme sociale regler. I sædelighedsfejden var der særligt to holdninger til, hvordan der skulle komme ligestilling mellem kønnene i forhold til seksualitet. Elisabeth Grundtvig er med foredraget ”Nutidens sædelige Lighedskrav” repræsentant for holdningen om, at mændene ligesom kvinderne bør blive seksuelt afholdende før ægteskabet. Hun opfatter mænds og kvinders seksualitet som forskellige, da kvinders hovedsageligt er følelsesmæssig. Modparten er repræsenteret ved Brandes, som i ”Engle” taler for, at mennesker skal udfolde deres natur. Litteraturen kommer gennem Amalie Skrams ”Karens Jul” med en helt tredje vinkel. Gennem tematiseringen af konsekvenserne af seksualmoralen for de fattigste kvinder kommer både Grundtvig og Brandes’ holdninger til at virke lidt naive i forhold til den virkelighed, Skram viser i litteraturen. Med inspiration fra Darwins udviklingslære er ”Karens Jul” et eksempel på, hvordan mennesket beskrives som styret af drifter og miljø, og at dette kan have store sociale konsekvenser for den enkelte. Debatten om seksualitet og kønsroller påvirkede altså litteraturen ved, at tidens seksualmoral blev et litterært tema.

Side 13

13

Litteraturliste

Primær litteratur

Skram, Amalie. Karens Jul. Politiken, 1885. Tilgået via Wikisource:

https://da.wikisource.org/wiki/Karens_Jul (læst: 30/08-19)

Kilde 1: Grundtvig, Elisabeth. Nutidens sædelige Lighedskrav. Foredrag i Dansk

Kvindesamfund. 16. marts 1887. Tilgået via https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/elisabeth-grundtvig-nutidens-saedelige-lighedskrav-1887/ (læst:
30/08-19)

Kilde 2: Brandes, Georg. Engle. Politiken, 6. juli 1887. Tilgået via

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/engle-georg-brandes-
svar-til-elisabeth-grundtvig-juli-1887/ (læst: 30/08-19)

Sekundær litteratur

Busk-Jensen, Lise. Opbrud i kønsrollerne. Den Store Danske, Gyldendal 19. december

2012

KVINFO. Sædelighedsfejden. kvinfo.dk, http://www.kvinfo.dk/side/1034/ (læst: 22/08-

19)

Nyegaard, Niels. Den reglementerede prostitution, danmarkshistorien.dk 27.

oktober 2018, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-
reglementerede-prostitution-/ (læst: 22/8-19)