DHO om kønsroller og sædelighedsfejden

Indledning

I slutningen af 1800-tallet havde man for første gang en offentlig diskussion af seksualmoralen i samfundet under det, der kaldes sædelighedsfejden. Debatten skyldtes, at der ikke var samme grad af ligestilling mellem kønnene, som vi ser i dag, og slet ikke med hensyn til seksualitet og kønsdrift. Sædelighedsfejden fik især betydning for kønsrollerne i borgerskabet, fordi der her var stor forskel på de seksuelle spilleregler for mænd og kvinder. Kvinderne blev opdraget til seksuel afholdenhed inden ægteskabet, mens det var accepteret, at mændene fx gik til prostituerede fra lavere samfundsklasser. I denne opgave vil jeg redegøre for kønsrollerne i borgerskabet i perioden med fokus på kønsroller og seksualmoral for de ugifte kvinder. Dernæst vil jeg lave kildekritiske analyser af to indspark i sædelighedsfejden fra 1887, nemlig foredraget ”Nutidens sædelige Lighedskrav” af Elisabeth Grundtvig og artiklen ”Engle” af Georg Brandes. Desuden vil jeg lave en analyse af Amalie Skrams ”Karens Jul” fra 1885 med fokus på fremstillingen af seksualiteten. Slutteligt vil jeg vurdere, hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden.

Redegørelse

I nedenstående afsnit vil jeg redegøre for kønsrollerne i perioden borgerskabet i 1850- 1900. Jeg vil fokusere på de ugifte kvinder, fordi deres status er interessant i forbindelse med sædelighedsdebatten, idet det blev anset som moralsk forkert at have sex, når man ikke var gift. Desuden var en graviditet en social katastrofe som ugift. I 1800-tallet steg levestandarden og befolkningstallet på landet, men for småborgerskabet i byerne så det lidt anderledes ud. I byerne betød industrialiseringen hård konkurrence for de mindre virksomheder, fordi der nu kunne produceres billigere på store fabrikker. Det var altså sværere for småborgerskabet at tjene penge, hvilket påvirkede økonomien i husholdningerne og de ugifte kvinders plads i familien og samfundet. Tidligere blev borgerskabets ugifte kvinder forsørget af mændene i familien, men det var ikke længere muligt på grund af ændringerne i borgerskabets økonomiske situation. Samtidig ændrede borgerskabets husholdninger sig, fordi man kunne købe sig til flere færdiglavede ting. Det betød, at der ikke var brug for så mange tjenestefolk og heller ikke ugifte kvindelige familiemedlemmer. I starten af perioden var det ikke muligt for kvinderne at tage en uddannelse, men det ændrede sig gradvist. Eksempelvis blev der i 1859 oprettet en lærerindeeksamen, som de ugifte kvinder kunne søge ind på og på den måde komme til at forsørge sig selv. Tidligere opfattede man mænds og kvinders roller som helt forskellige, og de styrede hver deres sfære.