DHO om kollektivet

Side 1

1 Antal sider i alt: 13

KOLLEKTIVET

Foto: Morten Langkilde, Havehygge i et kollektiv i Hørsholm, 1971.

Dansk-Historieopgave

Opgaveformulering/problemformulering: Du skal redegøre for kollektivets historie fra 1960’erne -

1990’erne med fokus på 1960erne -1970erne. Du skal analysere kapitlet ”Børn i kollektiver” fra bogen ”Kollektivundersøgelsen” samt debatindlægget ”Liberalist: Som barn oplevede jeg venstrefløjens hykleri” fra Politiken, i henholdsvis dansk og historie med fokus på skildringen af den kollektive familieform og børnene i kollektivet. Du skal afsluttende vælge noget relevant at perspektivere til.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning………………………………………………………………………………………...s. 3

2. Redegørelse…………………………………………………………………………………….....s. 3

2.1 Redegørelse for kollektivet som familieform……………………………………………...s. 3

2.2 Redegørelse for de samfundsforhold, der lå til baggrund for kollektivets oprindelse…….s. 4

▪ De politiske forhold…..........……………………..………………………………..s. 4

▪ De seksuelle og kulturelle forhold - Hippietiden……………………………….....s. 4

▪ Børnenes forhold…………………………………………………………………..s. 5

2.3 Redegørelse for Maos Lyst – Danmarks ældste, nulevende kollektiv……………….……s. 5

3. Analyse…………………………………………………………………………………………….s. 6

3.1 Analyse af kapitlet ”Børn i kollektiver” fra bogen ”Kollektivundersøgelsen”………...….s. 6

3.2 Analyse af debatindlægget ”Liberalist: ”Som barn oplevede jeg venstrefløjens hykleri” fra Politiken.……………………………………………………………………………….…..s. 8

4. Diskussion………………………………………………………….………………………...…..s. 10

5. Konklusion………………………………………………………………………………............s. 11

6. Litteraturliste……………………………………………………………………………………s. 12

Side 3

3

1. Indledning

Inden Danmark trådte ind i 1960’erne, var ord som ”hippie”, ”rock’n’roll” og ”Christiania” ikke noget den danske befolkning kendte til. I dag er årstallet 1968 blevet et synonym med hippietiden i Danmark,

                                                                              1
og et afgørende værdiskifte i dansk kulturhistorie mod et mere frit, tolerant og ligestillet samfund .

Kollektivet trådte til som en ny alternativ familieform til kernefamilien, og dette betød nye værdier så som fælles økonomi, seksuel frihed, fælles børneopdragelse og ingen ejendomsret. Der blev gjort oprør mod samfundets normer, det danske syre rockband Steppeulvene udgav deres første LP ”Hip” og i

1971 i København blev fristaden Christiania grundlagt. Ansvaret og selvstændigheden steg hos børnene i kollektiverne, og legekammerater var der nok af når de boede lige inde ved siden af.

Jeg vil i denne opgave undersøge, hvilke faktorer der muliggjorde, at kollektivet kunne fungere som alternativ til den traditionelle kernefamilie. Dette vil jeg gøre med fokus på børns forhold og situation i den kollektive familieform. Jeg vil redegøre for de samfundsforhold, der lå til baggrund for kollektivets oprindelse samt for Danmarks ældste, nulevende kollektiv – Maos Lyst. Herefter vil jeg analysere to kilder ved hjælp af en historiefaglig kildekritisk analysemodel og en danskfaglig argumentationsanalyse, og ud fra dem fastlægge nogle af de faktorer, der spillede ind. Til sidst vil jeg diskutere, sammenhængen mellem de samfundsforhold jeg redegør for, og det jeg finder frem til i min analyse. Grundet vores overemner: ”Ægteskab, familie og seksualitet”, er emnet, kollektivet, meget relevant, da denne boform var med til at skabe et helt nyt slags familiemønster, fri seksualitet og frie parforhold.

2. Redegørelse

2.1 Redegørelse for kollektivet som familieform

Ordet kollektiv, som betyder fælles, er beslægtet med det franske ord ”commune”. Det er en betegnelse for en gruppe mennesker, der ønsker at dele bolig baseret på et fælles værdigrundlag [2]. Denne fælles overbevisning kan føres mere eller mindre ud i livet.

Fælles for kollektiverne er, at de består af ligesindede medlemmer, som ikke (alle) er i familie med hinanden og at de, i større eller mindre grad, deler politiske og idealistiske idealer, interesser og tankesæt. De kan også vælge at deles om materielle værdier som ejendom, redskaber, tøj og penge samt

1

Høher-Larsen, Maria. Hippiekulturen i 1960’erne. iBureauet/Dagbladet Information, Oktober 2014, s.

1.
2

Commune, Wikipedia

Side 4

4 bruge gruppen af mennesker til at slå opgaver sammen og organisere husholdningen, som man normalt vil udføre alene. Et af formålene med den kollektive boform er at skabe et alternativ til den traditionelle familieform, kernefamilien.

2.2 Redegørelse for de samfundsforhold, der lå til baggrund for kollektivets oprindelse

De politiske forhold

Ordet ”Commune”^{3} kom igen i centrum, da venstrefløjens ideologier, marxisme og socialisme, i

starten af det sidste århundrede fik rødder i Europa, som en modsætning til det kapitalistiske samfunds indretning. Kollektiverne blev meget populære i slutningen af ungdomsoprøret i 1968, som gik mod atomvåben, autoriteter og ejendomsretten. Alt hvad der på dette tidspunkt blev betragtet som traditionelle værdier. Kollektiverne opstod som en reaktion mod kernefamilien og forbrugersamfundet.

Alt som man mente var reaktionært og borgerligt. Men kollektiverne kom især også til at afspejle den seksuelle revolution, som fulgte med ungdomsoprøret og dermed også et opgør med kønsbestemt arbejdsdeling [4] og traditionelle kønsroller [5]. På den ene side var kollektivisterne alle meget optagede af

                                                    6
de politiske idealer og af at kunne citere Karl Marx mest korrekt

, men på den anden side var ungdommens nye morale med fri sex et vestligt fænomen og en seksuel politik som traditionelle

kommunister ikke brød sig om.^{7}

De seksuelle og kulturelle forhold – Hippietiden

Kollektivets opblomstring foregik i 1960’erne, hvilket var samme tid som den seksuelle revolution,

                                                                         8
også kaldt kærlighedsrevolutionen, kom til Danmark, hvilket også ændrede seksualmoralen . Men i

modsætning til nutiden, hvor ungdommen præges af samfundets tiltagende seksualisering, blandt andet hvad angår minimal påklædning og brug af makeup og parfume, så var både kvinder og mænd aseksuelt påklædt med lange ærmer, store sweatre og bukser med vidde. Under hippietiden blev der taget udgangspunkt i værdierne kærlighed og tolerance, og der var fokus på individets udfoldelse. Man var enormt naturlig og havde heller ingen problemer med at vise sin krop frem som den var. Dette

3

Commune (Socialisme), Wikipedia

4

Kollektive boformer, Leksikon.org, se Reorganisering af husholdningsenheden

5

Folketal, kernefamilie og kollektiver, Den Store Danske

6

De tidligere kollektivister fortæller om dagligdagen (video), Kollektivet Den Gamle By

7

Orgasmeland – Da den seksuelle revolution kom til Danmark

8

Høher-Larsen, Oktober 2014, s. 1.

Side 5

5 afspejlede den kollektive boform i den grad. Det var hippiekulturen, der begyndte eksperimenterne med nye alternative boformer til kernefamilien, og valgte at flytte i kollektiver. Udover at det var en praktisk løsning på et boligproblem, var kollektiverne også en mulighed for at kunne opbygge et

                                                                9
nærdemokratisk, bæredygtigt og selvforsynende alternativ til samfundet udenfor

. Det var også i denne tid at parforholdets opløsning skete, og ligheden mellem kønnene blev en stor værdi, som er en del af kollektivdrømmen.

Børnenes forhold

Udover kollektivdrømmens generelle emner så som fælles økonomi, lighed mellem kønnene, seksuel frihed og frie parforhold, var fælles børneopdragelse og børnepasning også en ting der blev indført i kollektiverne. Dette var især en fordel for den enlige mors situation, da hun ikke længere behøvede at klare alle hverdagsproblemer på egen hånd, men i stedet kunne søge hjælp hos medkollektivisterne i familien. Det krævede meget rummelighed at lade andre opdrage på ens egne børn, men i kollektiverne var det noget man så som en af de mange fordele ved denne familieform. Nadia Kløvedal Reich voksede op i kollektivet Maos Lyst, og hun oplevede en børneopdragelse, som var helt modsat den tids traditionelle af slagsen: "Det var ikke ro, renlighed og regelmæssighed, der prægede eksperimentet", sagde hun. Forældrene praktiserede et frit kærlighedsliv og resultatet var et opgør med det traditionelle "far, mor og børn" familiemønster, som ellers hørte tiden til. Børnene oplevede store følelsesmæssige konflikter og turbulens, men der var til gengæld et stort kollektivt ansvar, hvor de voksne hjalp hinanden og passede børnene. Børnene blev mere selvstændige, og det oplevede de som, at de havde

mere frihed.^{10}

2.3. Redegørelse for Maos lyst - Danmarks ældste, nulevende kollektiv

                                                                       11
Allerede den 20. december 1967, blev det første kollektiv, Maos Lyst, dannet i Hellerup . De mest

                                  12
kendte beboere var forfatteren Ebbe Reich

og Troels Erichsen. Alle beboerne tog mellemnavnet

”Kløvedal” (oversættelse Rivendell fra Ringenes Herre universet), for at vise fællesskabet og

                                                                13
understrege deres tilhørsforhold. I dag findes Kollektivet Maos Lyst stadigvæk

, og fra 1. August

9

Høher-Larsen, Oktober 2014, s. 1.

10

De rodede rundt i kærligheden, Ekstra Bladet, De Rodede Rundt i Kærligheden

11

De Rodede Rundt i Kærligheden, Ekstra Bladet

12

Ebbe Kløvedal Reich, Wikipedia

13

Folk reagerer mere på, at jeg bor i Hellerup end i kollektiv, Lokalavisen Gentofte

Side 6

6

2016 består familien af 8 voksne mellem 26 og 44 og en dreng på 14^{14}. De politiske idealer er dog

trådt i baggrunden, men som en del af kollektivdrømmen, er beboerne stadig fælles om det meste i Maos Lyst; rengøring, aviser, økologi, havearbejde, vedligehold af huset, musik, fester, sorger og

glæder^{15}. Også praktiske ting, så som månedlige arbejdsdage, hele arbejds-/have-weekender med

vedligeholdelsesopgaver og faste maddage, bliver der gjort brug af, og kollektivet søger stadig jævnligt nye beboere.

3. Analyse

3.1 Analyse af kapitlet ”Børn i kollektiver” fra bogen ”Kollektivundersøgelsen”

En af de kilder jeg har valgt at analysere, er kapitel 11 fra bogen ”Kollektivundersøgelsen” som er udgivet i 1971, ved navn ”Børn i kollektiver”. Kilden er altså offentliggjort som en del af en bog, hvilket betyder, at der ikke er skrevet noget uden omtanke, som kan have indflydelse på kildens troværdighed og saglighed. Dette er også med til at styrke kildens evne til at besvare problemstillingen.

I analysen vil jeg komme nærmere ind på undersøgelsen, som er foretaget af to mænd, Søren Kai Christensen og Tage Søndergård Kristensen. Kilden undersøger områder så som børnenes situation, børnepasningen, opdragelsen og forældrerollen, som er baseret på adskillige tabeller der tydeligt underbygger forfatternes konklusioner om kollektivet som familieform. Formålet med undersøgelsen er at beskrive, hvordan forholdene for børnene i kollektiverne, og hvordan kollektiverne påvirkes af, at der er børn. Kilden har samtidig til formål at belyse, om kollektivdrømmen som familieform kunne fungere som et alternativ til det traditionelle familiemønster i kernefamilien, der i sin samtid blev anset for at være det, man kaldte den ” normale familie”.

Kilden er skrevet i Danmark i starten af 70’erne og stammer fra selve begivenheden, som vi ønsker at fokusere på, nemlig kollektivets (som familieform) påvirkning af børn. Dette er som hovedregel bedre end en senere kilde, da den altså er skrevet i selve samtiden som den begivenhed, der bliver undersøgt.

Der er samtidig en del historiske sammenhænge, som er relevante at tage hensyn til i forhold til vores historiske problemstilling. Dette er begivenheder så som ligestillingen, ungdomsoprøret og studenteroprøret samt den seksuelle frigørelse. Disse særlige omstændigheder er alle en del af hippietiden, der som sagt tog til i 1960’erne. Det var en tid, hvor de såkaldte hippier og blomsterbørn

14

Lærke, Maos Lyst søger nye husvenner (lukket for ansøgninger), maoslyst.dk, 2016, s. 1.

15

Lærke, 2016, s.1.

Side 7

7 gjorde op med forældregenerationens tro mod autoriteter, forstokkede sociale normer og det

                                                         16
materialistiske samfund, som Vesten i deres øjne havde udviklet sig til .

Modtagere i samtiden af denne kildes information og undersøgelsesresultater kan bl.a. være journalister, politikere og studerende. Politikere ville måske kigge nærmere på børnenes vilkår og situation i et kollektiv og efterse om denne familieform skaber problemer for opdragelsen og trivselen.

I dag, næsten 50 år efter, er undersøgelsen formentlig mere interessant for historikere og forskere.

Dette er en andenhånds kilde, eftersom vore to forfattere ikke selv har været kollektivister og dermed ikke har været bosat i et kollektiv. De har dog formidlet viden fra kollektivister, som derfor fremstår som førstehåndsvidner, da de med egne øjne har set og været en del af begivenhederne, som beskrives i kilden. Det kan så diskuteres om en førstehåndskilde ville være en bedre kilde end en andenhånds kilde, da vores viden fra kilden stammer fra førstehåndsvidner, men er formidlet gennem andenhånds vidner. Der kan ofte være en vis usikkerhed forbundet med misforståede fortolkninger af udsagn i personinterviews, så personerne der læser denne kilde ikke får bragt de præcise fakta. Der er heller ingen tydelig brug af særlige sproglige eller visuelle virkemidler, som kan være med til at påvirke kildens anvendelighed med hensyn til at kunne besvare problemstillingen. Reelt set kan kildens to forfattere have haft en vis opfattelse af kollektivet som familieform, inden de begyndte deres undersøgelse. Dog må man formode at afsenderen ingen grund har haft til at tale usandt eller forfalske kildens indhold, da afsenderen kun formidler og konkluderer i undersøgelsen, på baggrund af viden fra førstehåndsvidner. Og hvad skulle deres motiv være for ikke at bringe den præcise sandhed?

Det er anskueligt, at kilden ikke er tendentiøs og ergo ikke er præget af bestemte synspunkter fra forfatterne. Nedenstående citat viser med al tydelighed, hvorledes afsenderen objektivt gendriver samt tager forbehold for eventuelle modargumenter i sit eget argument, ved at pege på undtagelser og situationer, hvor argumentet ikke holder:

”For at finde ud af, om man i kollektivet specielt søger at skabe et børnevenligt miljø, har vi stillet

spørgsmålet: ”Er børnene/barnet noget centralt for kollektivet”. Spørgsmålet har ikke været særlig

heldigt formuleret. Vi har flere gange under udfyldelsen måttet forklare vores intention med det.

16

Høher-Larsen, Oktober 2014, s. 1.

Side 8

8

Selvom mindre end 10% har undladt at besvare det, er det jo ikke sikkert, at de resterende har opfattet

                                                          17
spørgsmålet på samme måde. Vi vil dog alligevel bringe besvarelserne” .

Undersøgelsen er meget struktureret og objektiv funderet i den forstand, at den gennem statistik og empiri forholder sig til børnenes situation og trivsel i kollektivet.

3.2 Analyse af debatindlægget ”Liberalist: »Som barn oplevede jeg venstrefløjens hykleri«” Debatindlægget: ”Liberalist: »Som barn oplevede jeg venstrefløjens hykleri«”, er skrevet på Politikens

debatside af debatredaktøren Tarek Omar og opinionsredaktøren/journalisten Per Michael Jespersen d.

29. juni 2013. Debatindlægget tager udgangspunkt i et interview med Liberal Alliances seniorrådgiver, Amalie Lyhne (AL), og de faktorer, der har spillet ind i hendes opvækst og barndom i et rødt bofællesskab, som resulterede i et oprør mod venstrefløjens normer. AL voksede nemlig op i et venstreorienteret bofællesskab i Smørumnedre, og blev opdraget til at have et skævt syn på de borgerlige i samfundet. Hun beskriver dog sig selv som et indadvendt barn, der ikke passede ind i bofællesskabets miljø, hvor man ellers skulle ”komme hinanden ved”, og derfor ser hun også en klar

sammenhæng mellem den opvækst hun havde, og de holdninger hun har udviklet siden^{18}.

Politikens målgruppe er typisk de moderne fællesskabsorienterede samt det kulturradikale

segment^{19}, og derfor passer dette debatindlæg godt ind som en relevant artikel for Politiken.

AL argumenterer tydeligt for sin påstand om, at hun ikke passede ind i bofællesskabets rummelighed, ved brug af en del sarkasme igennem interviewet. Det illustrerer dette citat, hvor hun også bruger ordene ”faktisk, jo, da og endelig”, som er med til at skabe en komisk tone: ”I en tidlig alder lærte jeg, at mangfoldigheden faktisk er uønsket på venstrefløjen. Det hed sig jo, at man da endelig gerne måtte være 'anderledes', men det skulle jo være 'anderledes' på den måde, som de syntes om”.

Igennem debatindlægget bruger AL hyppigt belæg for sine påstande, som består af en indirekte sarkasme og hånlighed over for hendes forældres måde at opdrage hende på som barn. Det gøres

17

Christensen, Søren Kai, Kristensen, Tage Søndergård. Kollektivundersøgelsen 1971 bind 2 kapitel 9-

15. Magisterafhandling i sociologi, Københavns universitet, marts 1972, s. 206.
18

Politiken, ”Liberalist: ”Som barn oplevede jeg venstrefløjens hykleri”, 29 juni 2016. politiken.dk.

19

JP/Politikens hus, Politiken, jppol.dk.

Side 9

9 hermed klart for læseren, at hun ikke er tilfreds med hendes forældres måde at håndtere hendes forskellighed fra de andre beboere i bofællesskabet.

Hun bruger samtidig en del rygdækning i disse belæg, for at give argumentet en ekstra tyngde, da argumenterne kommer af egne erfaringer fra hendes opvækst.

Der er også en klar brug af styrkemarkører igennem teksten, så som ”mildest talt, meget, stor, massiv, dybt og alle”, som er med til at tone op for hendes påstande.

Der er også gjort brug af en del selvsikkerhedskneb, for at lade hendes selvsikkerhed træde i stedet for argumentationen: ”I gamle dage ville jeg klart have været rød”.

Generalisering er også et hyppigt argumentationskneb i hendes sprog, for at slutte fra del til større helhed, for eksempel da hun beskriver ”alle” de kvinder hun snakkede med i sin søns vuggestue: ”Alle de kvinder, jeg spurgte – veninder, mor, søster – gav mig samme svar […]”.

Det er tydeligt at AL særligt bruger appelformen patos i sin argumentation med den effekt at appellere til læserens følelser, for at overbevise dem om, hvor svært det var at være forskellig fra de andre i bofællesskabet igennem hendes barndom. Hun henvender for eksempel, i dette citat, til en fortvivlende begivenhed, hvor hendes forældre nægtede at spise aftensmad uden resten af bofællesskabets kollektivister: ”Jeg spurgte altid mine forældre, som var kærlige forældre, om vi ikke bare kunne være os i aften, bare vores familie. Men det kunne vi ikke. I dag kan jeg se, at jeg længtes efter en stor, tæt og dybt småborgerlig ligusterhæk!”.

Med hensyn til sproget igennem debatindlægget, er der brugt jævnligt fagsprog, så som

”militant ateist, sundhedsformynderi, falsk bevidsthed, mangfoldighed og svastikaer”, som kan give effekten af at afsenderen, AL, har en større videns fordeling og dermed gøre det lettere for læseren at tilslutte sig hendes synspunkter.

Man kan også helt konkret se at sproget er argumenterende idet, at der er gjort brug af den kendte grundmodel over argumentation med påstand, belæg og hjemmel. AL opbygger adskillige af sine sætninger på baggrund af denne model, det kan ses i følgende citat: ”Jeg er taknemmelig over for de kvinder og mænd – deriblandt mine forældre – som var med til at tage dét kvindeopgør i 60’erne og

70’erne. Men man har i dag erstattet ét guldbur med et andet. For mens kvinder før kvindeoprøret havde meget svært ved at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet, hvis det var det, de ønskede, har kvinder […]”.

Side 10

10

Hun bruger også flere gange retoriske spørgsmål gennem interviewet, for at aktivere læserne og få deres opmærksomhed, som i et eksempel som dette: ”Åh, jeg kan ikke holde det ud! Det er så arrogant. Hvor er rummeligheden? Mangfoldigheden?”.

Vurderer man AL’s troværdighed, når det kommer til den anvendte argumentation, skal man huske, at hun taler fra en subjektiv vinkel. Hendes holdning til tiden i kollektivet er meget klar og hun tillægger ikke mindst sine forældre en stor andel i opdragelsesformen og oplevelser hun gerne ville have været foruden og hun har decideret savnet at være en del af en traditionel kernefamilie.

4. Diskussion

Det fremgår af kilderne, at kollektivet var en uprøvet familieform, en helt ny prototype på det at være en familie, hvor man kun havde idealisme som rettesnor og ingen andres erfaringer at tage udgangspunkt i. Tiden indbød til oprør på alle planer og i kollektivet blev børn på godt og ondt prøveklud for de voksnes eksperimenter. Her kan også nævnes, at de samfundsforhold som jeg redegjorde for tidligere, lagde op til disse oprør og protester blandt befolkningen, især de unge.

Uden tvivl har en stor del af børnene nydt godt af de meget frie rammer, som kollektiverne indbyder til, samt den øgede selvstændighed de medførte. Samtidig har der uden tvivl været tale om, at den formaliserede børnepasning førte til en ændring af forældrerollen i kollektivet.

Kollektivet kan perspektiveres til nutiden skilsmissefamilier. Kollektiverne står nemlig som bolig- og familieform både i skærende kontrast til den stadig voksende skare af enlige voksne, som enten selvvalgt eller efter skilsmisse, vælger at bo alene. I kollektivet bor du i et hjem fyldt med børn og voksne, og alle hverdagens opgaver klares i fællesskab gennem samarbejde. I 2015 blev i alt 16.290 par i Danmark skilt, hvilket svarer til en skilsmisseprocent på 48,70%. Næsten halvdelen af Danmarks familier har oplevet et stort opbrud, i modsætning til 60’erne og 70’ernes måde at finde nye veje forenes som familier.

Samtidig er der også ligheder. Hvor børn skal lære at bo alene med mor og far, ender de fleste også med tiden med at have to familier, når far og mor flytter sammen med en anden og familien ofte udvides med flere børn. Således vil nutidens mange skilsmissebørn også være foruden den traditionelle kernefamilies vilkår og gøre sig erfaringer, som vil gøre dem selvstændige og modne, men hvor mange også vil komme til at føle svigt og mangel på den tryghed, som børn normalt nyder i en kernefamilie

Side 11

11

5. Konklusion

Jeg har gennem arbejdet med denne opgave både læst dokumentation og kilder fra første- og andenhåndsvidner. Jeg har redegjort og analyseret for den kildekritiske tilgang brugt i

Kollektivundersøgelsen og jeg har læst beretninger fra tre af børnene fra kollektiverne, som i dag er voksne. På baggrund af dette kan man konkludere, at datidens opbrud med kernefamilien og de nødvendige eksperimenter, selvfølgelig har sat sit præg på de børn, som i dag er voksne. Deres individuelle fortællinger om en barndom i en verden med frisind og anderledes seksualmoral, er på godt og ond også fortællinger om svigt, selvstændighed, tidlig modenhed og en enorm frihed. Nutidens kollektivister har sidenhen indrettet sig efter erfaringerne og datidens frisind og frie seksualmoral, har måttet vige for spørgsmål om økologi, miljø og bofællesskab og formentlig tilført kollektiverne i dag en større tryghed for børnene. Som skilsmissebarn oplever man også en utryghed og indimellem følelse af svigt. Men der har man ofte ikke andre voksne eller børn til at hjælpe sig. Datidens traditionelle kernefamilie baserede sig ofte på, at kvinden ikke havde ligestilling og derfor ofte var tvunget til at blive i et ulykkeligt ægteskab, hvilket også har konsekvenser for børn. Jeg tror man kan konkludere, at det ikke er familieformerne, som i sig selv er gode eller dårlige. Det er derimod de voksnes ansvarlighed overfor børnene, som alene bestemmer, om børn får følelesen af en god eller dårlig opvækst.

Side 12

12

6. Litteraturliste

Bøger:

Hassing, Anders, Vollmond, Christian. Fra fortid til historie. Tarm Bogtryk A/S: Columbus og

forfatterne, 2013.

Christensen, Søren Kai, Kristensen, Tage Søndergård. Kollektivundersøgelsen 1971 bind 2 kapitel 9-

15. Magisterafhandling i sociologi, Københavns universitet, marts 1972.

Hertel, Lisbeth, Vinterberg, Søren. Noget som ikke kan standses… Danmark: Informations forlag,

1976.

Internetsider:

Omar, Tarek, Jespersen, Per Michael. Liberalist: ”Som barn oplevede jeg venstrefløjens hykleri”.

Politiken.dk.

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2009508/liberalist-som-barn-oplevede-jeg-venstrefloejens-

hykleri/. , kl. 18.30

Høher-Larsen, Maria. Hippiekulturen i 1960’erne. iBureauet/Dagbladet Information. Faktalink.dk.
http://www.faktalink.dk/titelliste/hippiekulturen-i-1960erne/hele-faktalinket-om-hippiekulturen-i-

1960erne. kl. 17.10

Mette Svane, Anette. Politiken. JP/Politikens hus. jppol.dk.
http://www.jppol.dk/da/artikler/dagblade/politiken.aspx.

Lindhart Olsen, Annemette. Skilsmisser. Danmarks statistik. dst.dk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/vielser-og-skilsmisser/skilsmisser.

Lærke. Maos Lyst søger nye husvenner (lukket for ansøgninger). Maos Lyst. maoslyst.dk

http://maoslyst.dk/.

Side 13

13

Albrechtsen, Kathrine. ”Folk reagerer mere på at jeg bor i Hellerup end i kollektiv”. Villabyerne – En del af lokalavisen. gentofte.lokalavsien.dk

http://gentofte.lokalavisen.dk/folk-reagerer-mere-paa-at-jeg-bor-i-hellerup-end-i-kollektiv-
//ARTIKLER/2/2016

Argumentets opbygning. gymdansk.weebly.com

http://gymdansk.weebly.com/.