DHO om kollektivet

1. Indledning

Inden Danmark trådte ind i 1960’erne, var ord som ”hippie”, ”rock’n’roll” og ”Christiania” ikke noget den danske befolkning kendte til. I dag er årstallet 1968 blevet et synonym med hippietiden i Danmark, og et afgørende værdiskifte i dansk kulturhistorie mod et mere frit, tolerant og ligestillet samfund Kollektivet trådte til som en ny alternativ familieform til kernefamilien, og dette betød nye værdier så som fælles økonomi, seksuel frihed, fælles børneopdragelse og ingen ejendomsret. Der blev gjort oprør mod samfundets normer, det danske syre rockband Steppeulvene udgav deres første LP ”Hip” og i 1971 i København blev fristaden Christiania grundlagt. Ansvaret og selvstændigheden steg hos børnene i kollektiverne, og legekammerater var der nok af når de boede lige inde ved siden af. Jeg vil i denne opgave undersøge, hvilke faktorer der muliggjorde, at kollektivet kunne fungere som alternativ til den traditionelle kernefamilie. Dette vil jeg gøre med fokus på børns forhold og situation i den kollektive familieform. Jeg vil redegøre for de samfundsforhold, der lå til baggrund for kollektivets oprindelse samt for Danmarks ældste, nulevende kollektiv – Maos Lyst. Herefter vil jeg analysere to kilder ved hjælp af en historiefaglig kildekritisk analysemodel og en danskfaglig argumentationsanalyse, og ud fra dem fastlægge nogle af de faktorer, der spillede ind. Til sidst vil jeg diskutere, sammenhængen mellem de samfundsforhold jeg redegør for, og det jeg finder frem til i min analyse. Grundet vores overemner: ”Ægteskab, familie og seksualitet”, er emnet, kollektivet, meget relevant, da denne boform var med til at skabe et helt nyt slags familiemønster, fri seksualitet og frie parforhold.

2. Redegørelse

2.1 Redegørelse for kollektivet som familieform

Ordet kollektiv, som betyder fælles, er beslægtet med det franske ord ”commune”. Det er en betegnelse for en gruppe mennesker, der ønsker at dele bolig baseret på et fælles værdigrundlag . Denne fælles overbevisning kan føres mere eller mindre ud i livet.

Fælles for kollektiverne er, at de består af ligesindede medlemmer, som ikke (alle) er i familie med hinanden og at de, i større eller mindre grad, deler politiske og idealistiske idealer, interesser og tankesæt. De kan også vælge at deles om materielle værdier som ejendom, redskaber, tøj og penge samt Høher-Larsen, Maria. Hippiekulturen i 1960’erne. iBureauet/Dagbladet Information, Oktober 2014, s. bruge gruppen af mennesker til at slå opgaver sammen og organisere husholdningen, som man normalt vil udføre alene.