DHO om forandring og kvindebevægelsen | Analyse af Vi har smidt returbilletten væk

Side 1

Dansk/historieopgave.

1

FORANDRING OG KVINDEBEVÆGELSE

DANSK/HISTORIEOPGAVE – SKREVET I BÅDE DANSK OG HISTORIE

Indholdsfortegnelse:

Indledning og problemformulering 2

1) Det traditionelle samfund 3, 4, 5

2) Teoretisk forståelse af baggrunden for ungdoms- og kvindeoprøret 4,5

3) Den materielle baggrund for kvindernes oprør 5, 6

4) Kvindebevægelsen 6, 7, 8

5) Analyse af kvindesangen ”Vi har smidt returbilletten væk” 9, 10, 11, 12

6) Konklusion 12, 13

7) Perspektivering 13

8) Litteraturliste 13

Side 2

Dansk/historieopgave.

2

Indledning og problemformulering:

1960´erne og 70’ernes ungdomsoprør beskrives oftest som startskuddet til det sen- eller postmoderne samfund vi kender i dag. Enkelt beskrevet var der to store retninger i oprøret mod det bestående borgerlige

samfund. For det første en ”blød” bevægelse bestående af hippier/flower power-bevægelsen,

antikrigsbevægelsen (bl.a. protester mod Vietnamkrigen) samt kvindebevægelsen m.fl. For det andet et mere politisk venstresocialistisk oprør mod det kapitalistiske samfundssystem. (SF dannes i 1958.

Venstresocialisterne i 1967, foruden at mange andre små venstrefløjsgrupperinger også blev etableret).

Selv om der var meget stor forskel på de to former for oprør, havde de en fælles forestilling om, at ”alting” i det borgerlig samfund kunne og ville forandres, i en nær fremtid.

I dette opgør mod det bestående samfund spillede kvindebevægelsen en væsentlig rolle. Kvindernes ”frigørelse” og et ændret kønsrollemønster er et af de mest markante resultater af 1960’erne og 70’ernes brydningstid. Derfor synes jeg, at kvindebevægelsen, som en del af ungdomsoprøret, er interessant at beskæftige sig med.

Problemformulering: Hvad var mål og mening med kvindeoprøret - hvad ville kvinderne? Hvorfor gjorde kvinderne oprør på dette tidspunkt – hvilke historiske og samfundsmæssige forhold gjorde kvindernes frigørelse mulig i efterkrigstidens Danmark?

I min opgave vil jeg for at besvare disse spørgsmål lægge mit fokus på overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne samfund i Danmark, dette med udgangspunkt i de ændrede kønsroller og kvindernes frigørelse fra det traditionelle kønsrollemønster.

Med henblik på at besvare spørgsmålet om hvorfor kvindefrigørelsen fandt sted på netop dette tidspunkt, er det min hypotese, at dannelsen af efterkrigstidens ”moderne samfund” - med dets økonomiske, teknologiske og organisatoriske udviklingsdynamikker - sammen med det moderne samfunds ændrede normer og frigørelse fra traditionen, gav forudsætning for ungdomsoprøret og dermed også for kvindeoprøret.

I min opgave vil jeg først ganske kort beskrive essensen af det traditionelle samfund og kvindernes rolle under det traditionelle samfund. Et historisk tilbageblik er nødvendigt for at kunne forstå karakteren og omfanget af ungdomsoprøret og hermed også kvindefrigørelsen.

Herefter beskrives i forlængelse af min hypotese, den materielle eller socio-økonomiske baggrund for ungdomsoprøret, og der gives en teoretisk forklaring for forståelsen af oprøret mod traditionen og for kvindernes frigørelse.

I efterfølgende afsnit beskrives kvindebevægelsen og en tidstypisk ”kvindesang” analyseres. Dette med henblik på at få en mere klar forståelse af hvad kvindeoprøret gik ud på – altså for at besvare spørgsmålet:

Hvad var mål og mening med kvindeoprøret - hvad ville kvinderne?

Side 3

Dansk/historieopgave.

3

Den bog jeg har lagt mest vægt på i forbindelse med historie-delen af opgaven, (min primære bog), er Hanne Guldberg Mikkelsens ”Fantasien til magten?” fra 2002. Der er bl.a. også lagt stor vægt på Pia Fris Laneths ”Lillys Danmarkshistorie” fra 2006. Denne bog er interessant, da det er en familiekrønike skrevet over 150 års danmarkshistorie.

1) Det traditionelle samfund

Det førmoderne bondesamfund eller det traditionelle samfund var det samfund der eksisterede i Danmark og Europa før industrialiseringen, der tog sin begyndelse i 1870’erne.

I det traditionelle samfund var der en lav arbejdsdeling hvor landbrug og håndværk var de altafgørende

arbejdsområder. Man var i det traditionelle samfund i høj grad bundet til traditioner, lokalsamfund/landsby

og religion. Menneskers forståelse af sig selv og det (lokal)samfund de levede i var baseret på de traditioner, der var overleveret fra de ældre generationer. Der var i det traditionelle samfund en stærk social arv, hvor den enkelte næsten altid vidste hvad denne skulle blive til når han eller hun ”blev stor”. Den enkeltes livsbane var således fastlagt på forhånd og den enkelte vidste som regel, hvordan hans eller hendes liv ville udforme sig. Man kan også formulere det således, at man som ung ikke kunne forestille sig

livet i andre former, end dem der var ”forudbestemt.”^{1}

Man var i det traditionelle samfund meget autoritetstro - dette til fordel for både fader, konge og præst.

Religionen spillede en meget stor rolle og præsten havde en meget stor autoritet. Derfor satte meget få personer spørgsmålstegn ved den etablerede samfundsorden – samt den generelle sociale orden i samfundet.

Familien var meget vigtig i det traditionelle samfund. Familiestrukturen kan beskrives som et stærkt

patriarkalsk hierarki, hvor faderen/ manden bestemte alt - alt i mens konen/kvinden var fuldstændig

underordnet manden. Dette både med henblik på kvindens seksualitet og reproduktion (da almen

prævention ikke var opfundet), men også i det store hele som husmor, børnepasser og markarbejder.^{2}

Lærerinderne kom i 1860erne, som den første store gruppe kvinder, ud på arbejdsmarkedet. Det var dengang Rigsdagen, der skulle fastsætte kvindernes løn. Argumenterne for størrelsen af lønnen, giver et godt indtryk af mandens autoritet, og at kvinderne ikke havde meget at skulle have sagt i forhold til den ulige fordeling af løn: ”Mænd er forsørgere, mens kvinder hører til i hjemmet. Kvinder er fysisk og psykisk svagere end mænd og yder derfor mindre. Kun ugifte kvinder har brug for lønarbejde, og eftersom kvinder af natur er mere nøjsomme, kan de klare sig for mindre løn end mænd. Efter dette argument fastsatte de ærede rigsdagsmænd lærerindens løn til to tredjedele af lærerens løn. Dette forhold var næsten urokkeligt

1

Hanne Guldberg Mikkelsen: Fantasien til magten, Gyldendal, København 2002, s. 118-121.

2

Jytte Larsen (redaktør): Alle tiders danske kvinder, Rosinante, København 2000, s. 62-70.

Side 4

Dansk/historieopgave.

4

i de følgende hundrede år”.^{3}

Et andet billede der giver indtryk af den måde man så på kvinden i det traditionelle samfund stammer fra den kendte englænder Charles Darwin: ”Hovedforskellen på de to køns intellektuelle evner viser sig derved, at manden når højere, i hvad han tager sig for, end kvinden – hvad enten der så fordres dybsindighed,

                                                        4
forstand eller indbildningskraft, eller blot brug af sanser og hænder.”

Stikord: stabilitet, stærke autoriteter, patriarkat, pligt, identitet fastlagt fra fødslen, bonde- håndværks- og lokalsamfund, ringe mobilitet og lav arbejdsdeling,

2) Teoretisk forståelse af baggrunden for ungdoms- og kvindeoprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen henviser i sin analyse af baggrunden for ungdomsoprøret til Herbert Stubenbrauch og Thomas Ziehes teori fra bogen ”Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser”. De tyske forfattere arbejder i bogen med tre niveauer for virkeligheds- og mulighedserkendelse:

”Der findes 1. Den objektive materielle virkelighed, 2. den tolkede virkelighed, der præsenterer sig i kulturen og dens symboler, og endelig 3. individet selv, der er et produkt af de ydre omstændigheder.

Omstændigheder og historie har skabt den psyke, der gør, at individet oplever og handler i verden på en

                                                                        5
bestemt måde. Før 1960’erne haltede niveau 2 og 3 bagefter den objektive virkelighed.”

Det er Mikkelsens (og Ziehes) tese, at traditioner og normer igennem en meget lang periode, (helt tilbage

                                                                         6
fra industrialiseringen startede tilbage i 1870’erne), var blevet ”udhulet” eller ”eroderet.”

For det første var samfundet på det materielle område blevet forvandlet fra et traditionelt autoritært bondesamfund til et moderne demokratisk industrisamfund. Dette betød, at mennesker fik en helt anden social og geografisk mobilitet end i det traditionelle samfund, hvor mennesker var forankret i det nære lokalsamfund, og til den sociale klasse man var født i.

For det andet havde religionen i løbet af en lang årrække fået en anden rolle og havde ikke længere den betydning som autoritet, som religionen før havde haft.

Endelig beskriver Mikkelsen (udfra Ziehe og Stubenbrauchs teori), at de traditionelle og borgerlige samfundsnormer og idealer var kommet i konflikt med den udviklede kapitalistiske produktionsform og økonomi. De nye produktions- og organisationsformer krævede en mere kreativ, selvstændig og fleksibel arbejdskraft.

Mikkelsen skriver, at normer som pligt og autoritetstro i lang tid forblev hjørnestene i det borgerlige

3

Pia Fris Laneth: Lillys Danmarkshistorie, Gyldendal, Gylling 2006, s. 72

4

Laneth, 2006, s. 82

5

Mikkelsen, 2002, s. 121

+ Thomas Ziehe og Herbert Stubenrauch: Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser, 1982, oversat til dansk

1983, efterskrift i 2008 af Jens Jacobsen, s.29

6

Mikkelsen, 2002, s. 121

Side 5

Dansk/historieopgave.

5

(industri)samfund, og at autoriteter som faderen, politikeren og videnskabsmanden i lang tid havde bærende betydning. Imidlertid betød, den samlede udvikling i de materielle og normmæssige forudsætninger, at der ikke skulle ret meget til før grundlaget for det industrielle, borgerlige og

autoritetstro samfund skred – før at ungdommen ”havde fået nok” og gjorde oprør.^{7}

Susanne Brøgger indfanger, i forlængelse af ovenstående tese, grundlaget for ungdoms- og kvindeoprør i nedenstående citat:

”Den gamle verdens bærende konstruktioner var åbenbart blevet så rådne eller udtørrede, at intet kunne hindre branden. Der var ved at gå ild i et helt system, som man hidtil havde taget for givet i den kendte verden, hvor man fik eksamen, stilling og ægtefælle.” Sådan skrev Suzanne Brøgger i Danmarksbilleder,

1994.^{8}

3) Den materielle baggrund for kvindernes frigørelse

Udviklingen fra det traditionelle til det moderne samfund skete i takt med industrialiseringen af Danmark.

Denne industrialisering betød, at mange mennesker flyttede fra land til by (urbanisering) og fik arbejde i industri, håndværk og serviceerhverv.

Helt op til 1950’erne var landbruget imidlertid det dominerende erhverv i Danmark samtidig med at

                                          9
industrien havde et forholdsvist beskedent omfang.

Fra 1957 til 1970 var Danmark stærkt præget af en lang højkonjunktur med en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 5 %. I de gode økonomiske tider havde væksten først og fremmest sin baggrund i en stærk stigning i industriproduktion, samtidig med at landbruget tegnede sig for en stadig mindre andel af

beskæftigede.^{10}

Perioden beskrives som stærkt præget af en udbredt udviklingsoptimisme, hvor befolkningens vilkår blev stærkt forbedrede. Foruden stigende indkomst og mulighed for forbrug, var baggrunden for optimismen også, at man var ved at etablere velfærdssamfundet med en stærkt voksende offentlig sektor til følge.

Velfærdssamfundet betød en kraftig ubygning af social- og sundhedsområdet, af børne- og ældreforsorg, af undervisningsområdet samt af offentlig administration m.v. Da mange af velfærdsstatens fagområder har en udpræget kvindedominans, betød udviklingen at der blev en stærkt stigende efterspørgsel efter kvinder med uddannelser som sygeplejersker, pædagoger, lærere, kontorassistenter m.fl.

Udviklingen af velfærdssamfundet kan beskrives ved antal personer ansat i den offentlige sektor. I 1950 var

7

Mikkelsen, 2002, s. 121

8

Mikkelsen, 2002, s. 120

9

Anne Okkel Olsen: Når lyset bryder frem, Systime, Herning 1994, s. 10-12

10

Olsen, 1994, s. 11

Side 6

Dansk/historieopgave.

6 der 167.000 offentligt ansatte. I 1960: 235.000, i 1972:543.000, i 1978: 713.000 og i 00 ansat i den offentlige sektor. Denne udvikling betød at kvinder i stort tal kom ud på arbejdsmarkedet. Hovedparten

                                       11
(over 60 %) af de offentligt ansatte var kvinder.

Den offentlige sektor og den moderne velfærdsstat er udtryk for, at det arbejde der førhen i det traditionelle samfund blev udført som husarbejde og omsorgsopgaver i familien i og i lokalsamfundet, i dag i velfærdsstaten er blevet professionaliseret og rationaliseret. Situationen var hermed helt forandret sammenlignet med år 1900, hvor op mod tre fjerdedele af alle kvinder i Danmark havde hjemmet som

                                                         12
deres vigtigste arbejdsplads, som enten husmødre eller tjenestepiger.

Velstanden og de nye forhold på arbejdsmarkedet var dog ikke rosenrøde for alle kvinder på arbejds-markedet, som dette citat fra 1970 viser: ”Kvinderne udgør den gruppe, der har de mest trælse og rutinemæssige opgaver, de får den dårligste betaling og til overflod har de i hjemmene byrden som

husmoder at bære”.^{13}

Stikord: Industrisamfund, land til by, velfærdssamfund, højkonjunktur, kvinder på arbejdsmarkedet, offentlig sektor

4)Kvindebevægelsen

Med det nye velfærdssamfund kom flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Mange parallelle udviklinger havde fundet sted, og man kan, jf. teorien ovenfor sige, at selvom mange forhold på det materielle niveau var forandrede, var der stadigvæk mange gamle normer og et gammelt kønsrollemønstrer, der prægede det danske samfund. Mønstre der så at sige ikke var fulgt med den generelle samfundsudvikling. Kvinderne var godt nok kommet ud på arbejdsmarkedet og var på den måde mere uafhængige af deres mænd. Men lønnen på arbejdsmarkedet var stadig uligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, og i huset var det stadig faderen der bestemte. Det moderne samfund var altså stadig præget af autoritetsstrukturer og mønstre der var til fordel for mændene. Det var disse strukturer, roller og forhold kvinderne gjorde oprør over og

protesterede imod.^{14}

Kvindebevægelsens dagsorden var kort opridset en række protester mod det de opfattede som uretfærdig vold og autoritet, herunder mod:

- Skæve patriarkalske kønsroller og for et mere lige parforhold

- Ufri seksualitet og objektgørelse af kvinden (for retten til fri abort)

11

Olsen, 1994, s. 12

12

Larsen, 2000, s. 126

13

Mikkelsen, 2000, s.112. Bragt i månedsbladet NB! 1970, Poul Hammerich, adm. Chefred.

14

Mikkelsen, 2000, s. 121

Side 7

Dansk/historieopgave.

7

- Urimelig løn- og arbejdsmarkedetsforhold og derudover mod mandsdominansen i private og

Offentlige lederstillinger. Altså kæmpedes der for ligestilling på arbejdsmarkedet og i

                                                                          15
Uddannelsen – med lige løn for lige arbejde - for større kvindeindflydelse i det offentlige liv.

Igennem forskellige former for organiseret kvindesolidaritet så som f.eks. Grevinde Danner, kvinde-ølejre, basisgrupper, store kvindefestivals mv., var det samtidig målet for kvindebevægelsen, at flest mulige

                                                                   16
kvinder skulle få frihed til at kunne klare sig selv og ikke være afhængig af manden.

Fire slogans fra den tid indfanger nogle af kvindebevægelsens temaer

- En kvinde uden mand er som en fisk uden cykel

- Ingen kvindekamp uden klassekamp – ingen klassekamp uden kvindekamp

- Frihed lighed og søsterskab

- Kvinde bryd ikke sammen – bryd ud^{17}

Kvindebevægelsen var i høj grad præget af, at det i starten af 1970érne var de mest ressourcestærke, uddannede og bevidste kvinder der deltog i kvindesagen. Derfor var bevægelsen i starten en storby og studenterfænomen. I løbet af få år bredte kvindebevægelsen sig dog ud over hele landet, og der blev snart dannet kvinde- og basisgrupper i de fleste større byer.

Et af kvindebevægelsens kerneelementer var som sagt basisgrupper kun for kvinder. I disse grupper blev der diskuteret alt muligt. Fra de mest private problemer til spørgsmål om ligeløn på arbejdsmarkedet. Et kendt slogan var ”Det private er politisk”. Hermed mentes, at alt det der førhen havde været opfattet som

                                                                              18
private problemer, nu blev gjort til fælles kvindepolitiske problemer, som man delte med andre.

Kvindebevægelsen spændte bredt fra det pæne borgerskabs døtre til hardcore lesbiske ”mandehadere.”

Selvom nedenstående citat fra et manifest er skrevet af kvindegruppen ”Red Stocking” fra USA i 1969, giver manifestet et godt billede af hvor hårdt fronterne var trukket op for nogle af de mest yderliggående dele af kvindebevægelsen:

”Vor undertrykkelse er total og omfatter samtlige sider af vor tilværelse. Vi udbyttes som sexobjekter, avlsdyr, hushjælp og billig arbejdskraft. Vor menneskeværdighed er taget fra os. Vort adfærdsmønster er fastlagt for os og håndhæves gennem trusler om fysisk vold. Fordi vi lever så tæt op ad vore undertrykkere,

15

Bente Hansen: En køn historie, Lindhardt og Ringhof, Espergærde 2004. s. 11-12

16

Laneth, 2006, s. 552

17

Larsen, 2000, s. 210 + Laneth, 2006, s. 553

18

Mikkelsen, 2002, s. 95-96

Side 8

Dansk/historieopgave.

8 isoleret fra hinanden, er vi blevet forhindret i at anerkende vore personlige lidelser som en politisk

        19
situation.”

Måden kvinderne gjorde oprør på var ved at organisere sig sammen. Det relativt nye velfærdsamfund spillede en stor rolle i den henseende. Kvinderne nu mødte hinanden på arbejdsmarkedet og kunne danne et fællesskab herigennem. Og kvinderne var nu var mere eller mindre uafhængige af manden, da de tjente deres egen løn.

Der opstod efterhånden forskellige bevægelser indenfor kvindekampen. Bl.a. var der kvinder der tog på kvinde-lejre hvor man gik nøgne rundt sammen. Dette dels for at vise at kroppen ikke kun var seksuel og tabubelagt, men også for at vise at de kunne klare sig uden mænd. ”I sammenhængen virkede de mange

                                      20
halvnøgne kvinder ikke flirtende, men stærke”

Derudover var der kvindehuse og kvindekollektiver, hvor kvinder boede sammen, uafhængige af mænd.^{21}

                                                                                    22
Kvinderne kæmpede, og dette med resultater: i 1966 blev P-pillen frigivet, og i 1973 blev aborten lovlig.

Kvindebevægelsen var i høj grad et 1970’er fænomen og i 1985 holdt Rødstrømpebevægelsen afdansningsbal og nedlagde sig selv som organisation. Til gengæld groede der sammenslutninger af kvinder frem i alle hjørner af samfundet – kvindelige erhvervsledere, kvinder i idræt, i medierne, i politiske partier,

                                                                            23
diverse kvindenetværk og databaser med oplysninger om kvindelige eksperter af enhver art.”

At kvindebevægelsen og kvindekampen gav stor resultater kan også læses af ”Lillys Danmarkshistorie” der er en familiekrønike skrevet over 150 års danmarkshistorie af Pia Fris Laneth. Af et lille uddrag på en halv side (se BILAG 1) ses det hvor meget tiden ændrede sig på blot tyve år. Lilly kan her ikke forstå hvorfor hun opførte sig sådan som hun gjorde for tyve år siden - før kvindeoprøret.

                                                  24
5) Analyse af kvindesangen ”Vi har smidt returbilletten væk” skrevet under kvindeoprøret:

I alle bevægelser under ungdomsoprøret betød musikken utrolig meget, blandet fordi det var gennem musikken man spredte sine budskaber. I sidste halvdel af 70’erne blev der holdt store kvindefestivaler.

Disse festivaler, med deres musik og med tekstindholdet i denne musik kom i høj grad til at tegne kvindebevægelsen udadtil. Man kunne kalde musikken for et autentisk udtryk for bevægelsen.

I 1974 udkom Lp’en ”KVINDER i Danmark.” På bagsiden af pladen står der: ”På denne plade er det udelukkende kvinder der har lavet tekster, melodier, arrangementer, sang, udførelse og omslag. Vi har

19

Lone Rahbek Christensen: Ungdomsoprøret 1960’erne og 70’erne, Gyldendal, København 2000, s. 63

20

Laneth, 2006, s.554

21

Jens Emil Nielsen: Ung i 70’erne, Bogforlaget HER & NU, København 2004, s. 112

22

Mikkelsen, 2002, s. 96

23

Laneth, 2006, s 556

24

Trille Bodil Nielsen, Lp’en: En lille bunke krummer, 1977

Side 9

Dansk/historieopgave.

9 lavet det alene, fordi vi gerne ville vise, at kvinder kan stable noget på benene uden at skulle have mænd til

at hjælpe sig.”^{25} Dette viser i hvor høj grad der var en politisk hensigt både med teksterne, men også med

musikken i sig selv.

En af de musikere der ofte spillede på kvindefestivaler var musikeren Trille, hvis tekster blev betragtet som værende udtryk for kvindekampen. Derfor har jeg valgt at analysere en sangteksten ”Vi har smidt returbilletten væk” af Trille.

(Se BILAG 2)

Trille indleder sangen ”Vi har smidt returbilletten væk” med at belyse temaet kvindekamp forstået i sammenhæng med klassekamp. Som jeg skrev i indledningen var der to strømninger i ungdomsoprører – et flippet oprør om at leve anderledes her og nu og så et politisk oprør der sigtede mod et socialistisk samfund. De to typer oprør mente mange ikke at man kunne skille ad.

Et slogan fra kvindeoprøret lyder derfor: Ingen kvindekamp uden klassekamp – ingen klassekamp uden kvindekamp. Det er dette slogan der refereres til i første strofe, når Trille skriver: ”at det ligefrem sku være klassekampen det gælder.” Nogle af kvinderne i kvindebevægelsen mente altså , at kvindekampen var en del af klassekampen. Trille langer desuden ud efter dem (de mænd), der ikke har erkendt denne tankegang.

Dette når hun i vers syv og otte kritiserer de mænd, der mener, at ”piger har da aldrig kunnet skille skæg fra snot”.

Efter første strofe kommer omvædet. Omkvædet står meget stærkt. Trille/kvinden henvender sig her

direkte til manden, når hun i vers et og to skriver ”så husk alligevel på at du står der og jeg står her.” Her skiller Trille kvinden fra manden – de har hvert sit udgangspunkt i forhold til kønsroller og kvindekamp - og stiller samtidig spørgsmålstegn ved mandens autoritet – samtidig med at hun understreger kvindens selvstændighed. Herefter følger ”og vi bliver fler og fler.” Her er det den voksende kvindebevægelse der

                                                                                   26
refereres til. I løbet af 1970’erne blev kvindebevægelsen større og dermed også stærkere og stærkere. På

grund er dette var det muligt for kvinderne at gøre det, Trille skriver i strofe fire – nemlig at give ”den gamle køreplan et knæk”. Hvad Trille mener med, at kvinderne nu vil give den gamle køreplan et knæk, er for det første, at kvinderne nu vil gøre op med den gamle måde mand og kvinde har levet sammen på – kvinderne vil nu ikke længere leve et liv hvor de er underlagt manden - hvor kønsrollerne er ulige fordelt.

De gamle kønsroller skal ”knækkes” - der skal gøres oprør. I dette vers bruges det ”at smide køreplanen væk” samtidig som en metafor: Her sættes et lighedstegn mellem de gamle kønsroller og en køreplan.

25

Olsen, 1994, s. 40-49

26

Nielsen, Jens Emil, 2004, s. 108-114

Side 10

Dansk/historieopgave.

10

Desuden kan grunden til at Trille bruger denne metafor være, at det nu ikke længere nødvendigvis skal være mændene der kører bilen. Dette mønster skal knækkes – det skal ikke nødvendigvis være manden der sidder bag rettet - det skal ikke nødvendigvis være manden der bestemmer i hjemmet: Mænd og kvinder skal være ligestillet.

I vers fem smider kvinderne returbilletten væk. Igen bruges en metafor, hvorfor returbilletten er et tilbagefald til de gamle kønsroller og til det ”gamle borgerlige samfund.” Dét at kvinderne ”har smidt returbilletten væk,” er altså et tegn på, at de ikke vil tilbage til denne levemåde: De er på vej til at blive ligestillet og vil gå hele denne vej. Og når de først er nået til vejens ende kunne de ikke drømme om at vende tilbage – der har de ingen returbillet.

Omkvædet bliver efterfulgt af anden strofe, som er en beskrivelse af hvor hårdt det var for kvinderne at få deres budskaber igennem under kvindeoprøret. Denne strofe henvender sig, i modsætning til omkvædet, til kvinderne. I vers to, tre og fire skrives: ”når alt hvad du samled af kræfter og modstand er væk på et sekund.” Hvad der ligger i dette, er at de protesterende kvinder hurtigt kunne blive nedgjort af det omgivende samfund i almindelighed og af mænd i særdeleshed. Det er denne kamp op ad bakke, og samtidig en hudløs ”smerte” der beskrives i vers fem, seks, syv og otte. ”Den hårde hud er for tynd nu gør det forfærdeligt ondt.”

Det er hårdt at se, hvad man har kæmpet for bryde sammen igen og igen - som en Sisyfos der må skubbe den store sten op af bjerget igen og igen. Specielt når man ved, at kampen er ulige – at kønsrollemønstret og samfundet er mere fastlåst end som så, og at de eksisterende samfundsnormer ikke er sådan lige at

ændre. Så selvom kvinderne har hård hud udenpå/ selvom de er (vilje)stærke, er huden ind imellem for

tynd – det er ikke alt man lige umiddelbart kan, selvom man er viljestærk.

Omkvædet bliver herefter gentaget.

I strofe tre indleder Trille med at skrive, at maskinen til Tirstrup har svært ved at lette for tunge duftende mænd. De tunge duftende mænd er her de autoritære, undertrykkerne og borgerlige mænd, der sidder på toppen af Danmark og bestemmer alt – både ude og hjemme. Tiderne er imidlertid ved at skifte, og det ved de tunge mænd udmærket: ”som når du ser lige på dem får små bange øjne, bag habitten ved de godt, at de har ikke så langt igen.” (Vers fire, fem, seks og syv ). Det beskrives med andre ord, hvordan mændene bag deres habit – deres skjold af ophøjethed, i virkeligheden er bange. Bange fordi at de ved, at kvindebevægelsen er stærk. Som der også står i indledningen til følgende omkvæd: ”for de har også set at…” De ved godt at kvindebevægelsen bliver større og større, og de ved at kvinderne uanset stræber mod ligestilling – og dette uden returbillet.

Omkvædet bliver igen gentaget.

Side 11

Dansk/historieopgave.

11

Strofe fire omhandler det samme som strofe to: At det er svært at få budskabet om uretfærdighed ud.

Ligesom i strofe to bruges der metaforer. ”Som et hak i en plade” og ”dine ord bliver så flade.” I strofen beskrives hvordan manden er fraværende i samtaler og hvordan han kigger den anden vej, når man taler til ham. Kvindernes ord er som ”hak i en plade” fordi kvinderne skal gentage sig selv, idet de ikke bliver hørt og forstået, alt imens ordene bliver flade, fordi de ikke trænger igennem.

Efter strofe fire gentages første strofe og herefter afsluttes sangen med omkvædet.

Opsamlende omhandler hver strofe kvindebevægelsens kamp mod det kvindeundertrykkende samfund.

Omkvædet virker efter hver strofe både optimistisk, fremadrettet og derfor også ”trøstende” i og med at det minder den kvindelige modtager af sangen om, at kvinderne i kvindebevægelsen ”bliver fler og fler”; kvindebevægelsen bliver større og større, man ikke vil give op i kampen om ligestilling, der er ingen vej tilbage.

Der er i alle stroferne et gennemgående motiv: de bliver indledt med ”kender du det/dem.” Trille kan i det

lyriske digt betegnes som en jeg-fortæller, og hver gang hun synger ”kender du det” henvender hun sig direkte til kvinden. Begrebet ”kvindesolidaritet” blev meget brugt i 70’erne. Som kvinde kan man havde solidaritet med andre kvinder, der har de samme problemer eller erfaringer som en selv. Dette er hvad Trille har, når hun henvender sig til kvinderne og synger med både optimistiske men også trøstende ord.

I omkvædet henvender Trille sig til manden, når hun skriver ”du står der og jeg står her.” Dette er dog ikke af stor betydning i forhold til modtageren. Kvindesangene I 70’erne blev som regel skrevet af kvinder til

kvinder.^{27}

Stroferne i sangen er bygget ens op mht. længde og rim. Dette kan være et bevidst valg: Kvinderne skal kunne huske sangen og synge den videre.

Det gør sig i mange oprørssange (herunder kvindesange) gældende, at der forekommer rim og gentagelser,

                                                                        28           29
således at sangen kan blive husket. Bl.a. i en af de mest brugte sange i kvindebevægelsen ”Fælles Sang.”

hvor kvinderne på ”Lp’en Kvinder i Danmark” synger: ”Vi må stå sammen, være stærke i kampen for et liv.

                               30
Hvor alt er lige delt og alle lever helt.”

Mange andre af Trilles sange og tekster har kvinder og kønsroller som tema. Et eksempel kunne være

27

Nielsen, Jens Emil, 2004, s. 114

28

Nielsen, Jens Emil, 2004, s. 114

29

Lp’en: KVINDER i Danmark, 1974, kunstnernavnene er anonyme, da det er ”alle kvinder” der synger på denne Lp.

30

Nielsen, Jens Emil, 2004, s. 114

Side 12

Dansk/historieopgave.

12

                        31
sangen ”Mors lange cykeltur.” Strofe ti i denne tekst kan nemt perspektiveres til sangen ”Vi har smidt

returbilletterne væk.”( Se BILAG 3)

Kvindesolidariteten er solidt plantet i første vers. Når Trille synger ”tænk på jer i går der sad alene dør om dør.” Når hun herefter synger ” tænk på os i dag vi er jo stærke som aldrig før” er det, ligesom i omkvædet i sangen ”Vi har smidt returbilletten væk,” den voksende kvindebevægelse og dens styrke der refereres til.

I sidste vers synger Trille ”og tænk så på hvad det kan blive til i morgen.” Med andre ord: Tænk på hvor langt man kan nå, hvis og når kvinder står sammen. Her er det sammenholdet og det fælles mål der sættes i fokus.

31

Trille, Lp’en: Hej søster, 1975

Side 13

Dansk/historieopgave.

13

6) Konklusion:

I afsnittet ”Teoretisk forståelse af baggrunden for ungdoms- og kvindeoprøret” er det tesen, at kultur, normer og moral haltede bagefter den ”objektive virkelighed” før 1960’erne. Dette på den baggrund, at traditioner og normer igennem en meget lang periode, var blevet ”udhulet” eller ”eroderet”. Derfor skulle der, som Susanne Brøgger skrev, kun et par gnister til, hvorefter der gik ild i et helt system, som man hidtil havde taget for givet. Ungdomsoprøret viser, at da der først var gået hul på ballonen, gik det stærkt – med en bærende fælles forestilling om, at ”alting” i det borgerlige og autoritetstro samfund kunne og ville forandres, i en nær fremtid.

Den traditionelle moral og gamle normers nedslidning faldt sammen med dannelsen af efterkrigstidens moderne industri- og velfærdssamfund. Denne udvikling betød, at kvinderne nu fik uddannelse og kom ud på arbejdsmarkedet - særligt i den offentlige sektor. Dette gav materielt trygge samfundsrammer, som også var medvirkende til at skabe en ramme for ungdoms- og kvindeoprør.

Alt i alt syntes hypotesen om baggrunden og forudsætningen for kvindeoprøret at kunne bekræftes.

Historien om kvinderne under det traditionelle samfund og om deres forhold op til kvindebevægelsens start viser, at kvinderne havde god grund til at gøre oprør. Kvindebevægelsen ville have ligestilling mellem mand og kvinde. Kvinderne ville væk fra det de opfattede som kvindeundertrykkende samfundsrammer.

Det vil bl.a. sige væk fra at være afhængige af manden, fra at være hushjælp, billig arbejdskraft, sexobjekter mv.

Denne konklusion underbygges af Trilles sang ”Vi har smidt returbilletten væk.” Her giver kvinderne den gamle køreplan et knæk – og for kvindebevægelsen var der ingen vej tilbage.

De vil have ”renoveret” kønsrollemønstret således, at de ikke længere skal udsættes for ”tunge duftende mænd” - således at samfundet ikke oser af autoritetstro til fordel for mændene. Dette var mål og mening med kvindeoprøret.

Der var mange måder hvorpå kvindebevægelsen manifesterede sig. I protester, festivaler, basisgrupper mv.

Det fælles udgangspunkt var en kvindesolidaritet, hvor private problemer blev et fælles anliggende og dermed også til kvindepolitik.

Side 14

Dansk/historieopgave.

14

7) Perspektivering

I løbet af 1980’erne døde kvindebevægelsen ud, men mange af de (kvinde)holdninger som af de fleste blev opfattet som ekstreme i starten af 1970’erne, havde nu vundet bred indpas i det danske samfund. I mit studie af ungdomsoprøret i almindelighed fremgår det, at mange forfattere vurderer, at den største omvæltning der fandt sted under ungdomsoprøret var kvindekampen. Dette fordi kvindebevægelsen, i samklang med at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, (og børnene kom i institution), også fik rykket grundlæggende ved nogle strukturer i samfundet. Herved var kvindebevægelsen stærkt medvirkende til at der vedvarende kom:

• nye mere lige familiemønstre

• nye kønsroller

• nye forældreroller, hvor manden også deltog i børneopdragelsen

• en ny mere lige seksualitet mellem kønnene

• en mere almindelig ret til at være lesbisk/homoseksuel

Side 15

Dansk/historieopgave.

15

• 8) Litteraturliste:

Christensen, Lone Rahbek: Ungdomsoprøret 1960’erne og 70’erne, Gyldendal, København

2000

Hansen, Bente: En køn historie, Lindhardt og Ringhof, Espergærde 2004

Laneth, Pia Fris: Lillys Danmarkshistorie, Gyldendal, Gylling 2006

Larsen, Jytte (redaktør): Alle tiders danske kvinder, Rosinante, København 2000

Mikkelsen, Hanne Guldberg: Fantasien til magten, Gyldendal, København 2002

Nielsen, Jens-Emil: Ung i 70’erne, Bogforlaget HER & NU, København 2004

Nielsen, Trille Bodil: Sangtekst fra Lp’en: En lille bunke krummer, 1977 + Sangtekst fra Lp’en:

Hej søster, 1975

Olsen, Anne Okkel: Når lyset bryder frem, Systime, Herning 1994

Ziehe, Thomas og Stubenrauch, Herbert: Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser, 1982.

(Oversat fra tysk af Herning Vangsgaard) politisk revy 1983, 2008

Side 16

Dansk/historieopgave.

16

• BILAG 1:

Det var på Vibevej, så jeg har været fem eller seks, og året var 1962 eller 1963. Min far slog min storesøster med en hårbørste, mens min lillesøster og jeg stod ude i gangen i nattøj og græd.

Årsagen til afstraffelsen var, at Iris havde købt et par cowboybukser. Vores mor og faster Annie var godt nok begyndt at gå i slacks i halvtredserne, og på det tidspunkt havde Wrangler lanceret en feminin cowboybuks med lynlås i venstre side. Problemet med Iris’ nyanskaffelse var, at modeindustrien havde flyttet lynlåsen om foran gylpen i mandebukser. Iris syntes, det var smart.

Vores mor syntes det var uanstændigt. Kønsforskellene blev stadig skarpt markeret i frisure og klædedragt. Helt op i tresserne fik mænd bødestraf for at bære kvindetøj offentligt.

Transvestitternes udstilling af kønnet som rekvisitter i en kulturel maskerade krænkede anstændigheden i en forestillingsverden, hvor mænd og kvinder var defineret som modsætninger.

Det samme gjorde lynlåsen i Iris’ cowboybukser. Afstraffelsen med hårbørsten var et af de opdragelsestiltag, vores forældre fortrød mest. Familietraumet lå som undertekst, da politisk revy i

1983 interviewede Lilly:

”Jeg ville ikke gå på kompromis og diskutere med Iris, hvilket tøj hun skulle have på, hvornår hun skulle være hjemme osv. Alt sammen småting. Hun ville have sin vilje igennem, og så slog det selvfølgelig gnister. Men det var også, fordi vi ikke kendte hinanden godt nok.”

”Jeg er selv meget strengt opdraget. Som barn forsøgte jeg selv at sno mig udenom mine forældres overvågning, men jeg ville godt prøve at gennemføre ’hertil og ikke længere’ over for mine egne børn. Nu i dag kan jeg ikke forstå, at jeg kunne se sådan på det. Jeg synes, at jeg var åndssvagt stædig,” sagde hun.

Mellem afstraffelsen af Iris for at købe cowboybukser og Lillys bagklogskab lå tyve års seksuel

                                                             32
frigørelse, kvindekamp og demokratisering af samfunds- og familienormer. (egen kursivering)

32

Laneth, 2006, s. 464

Side 17

Dansk/historieopgave.

17

• BILAG 2:

Trille Bodil Nielsen

Lp’en: En lille bunke krummer, 1977

Sang: Vi har smidt returbilletten væk kender du dem der frejdigt fortæller at kvindernes kamp den forstår de skam godt men at det ligefrem sku være klassekampen det gælder

- piger har da aldrig kunnet skille skæg fra snot så husk alligevel på at du står der og jeg står her og vi bliver fler og fler der gir den gamle køreplan et knæk vi har smidt returbilletten væk kender du det når alt hvad du samled af kræfter og modstand er væk på et sekund og du ved at kampen var ulig da fæstningen ramled den hårde hud er for tynd nu gør det helt forfærdeligt ondt så husk alligevel på at du står her etc.

kender du det når maskinen til Tirstrup

Side 18

Dansk/historieopgave.

18 har svært ved at lette for tunge duftende mænd som når du ser lige på dem får små bange øjne bag habitten ved de godt at de har ikke så langt igen for de har osse set at du står her etc.

kender du det som et hak i en plade ka du høre dig selv sige de samme ting igen og du blir led ved din stemme dine ord blir så flade ham du taler til han står sgu og ser et helt andet sted hen så husk alligevel på at du står her etc.

kender du dem der frejdigt fortæller at kvindernes kamp den forstår de skam godt men at det ligefrem sku være klassekampen det gælder

- piger har da aldrig kunnet skille skæg fra snot så husk alligevel på at du står der og jeg står her

Side 19

Dansk/historieopgave.

19 og vi blir fler og fler der gir den gamle køreplan et knæk

Vi har smidt returbilletten væk

BILAG3:

Trille Bodil Nielsen

Lp’en: Hej søster, 1975

Sang: Mors lange cykeltur (kun strofe 10)

Tænk på jer i går der sad alene dør om dør tænk på os i dag vi er jo stærke som aldrig før og tænk så på hvad det kan blive til i morgen