Et eksempel fra STX 2.g
DHO om forandring og kvindebevægelsen | Analyse af Vi har smidt returbilletten væk
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i DHO og fylder 19 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Indledning og problemformulering
- 1) Det traditionelle samfund 3, 4,
- 2) Teoretisk forståelse af baggrunden for ungdoms- og kvindeoprøret 4,
- 3) Den materielle baggrund for kvindernes oprør 5,
- 4) Kvindebevægelsen 6, 7,
- 5) Analyse af kvindesangen ”Vi har smidt returbilletten væk” 9, 10, 11,
- 6) Konklusion 12,
- 7) Perspektivering
- 8) Litteraturliste
Uddrag fra opgaven
Indledning og problemformulering
1960´erne og 70’ernes ungdomsoprør beskrives oftest som startskuddet til det sen- eller postmoderne samfund vi kender i dag. Enkelt beskrevet var der to store retninger i oprøret mod det bestående borgerlige samfund. For det første en ”blød” bevægelse bestående af hippier/flower power-bevægelsen, antikrigsbevægelsen (bl.a. protester mod Vietnamkrigen) samt kvindebevægelsen m.fl. For det andet et mere politisk venstresocialistisk oprør mod det kapitalistiske samfundssystem. (SF dannes i 1958. Venstresocialisterne i 1967, foruden at mange andre små venstrefløjsgrupperinger også blev etableret). Selv om der var meget stor forskel på de to former for oprør, havde de en fælles forestilling om, at ”alting” i det borgerlig samfund kunne og ville forandres, i en nær fremtid. I dette opgør mod det bestående samfund spillede kvindebevægelsen en væsentlig rolle. Kvindernes ”frigørelse” og et ændret kønsrollemønster er et af de mest markante resultater af 1960’erne og 70’ernes brydningstid. Derfor synes jeg, at kvindebevægelsen, som en del af ungdomsoprøret, er interessant at beskæftige sig med.
Problemformulering: Hvad var mål og mening med kvindeoprøret - hvad ville kvinderne? Hvorfor gjorde kvinderne oprør på dette tidspunkt – hvilke historiske og samfundsmæssige forhold gjorde kvindernes frigørelse mulig i efterkrigstidens Danmark?
I min opgave vil jeg for at besvare disse spørgsmål lægge mit fokus på overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne samfund i Danmark, dette med udgangspunkt i de ændrede kønsroller og kvindernes frigørelse fra det traditionelle kønsrollemønster. Med henblik på at besvare spørgsmålet om hvorfor kvindefrigørelsen fandt sted på netop dette tidspunkt, er det min hypotese, at dannelsen af efterkrigstidens ”moderne samfund” - med dets økonomiske, teknologiske og organisatoriske udviklingsdynamikker - sammen med det moderne samfunds ændrede normer og frigørelse fra traditionen, gav forudsætning for ungdomsoprøret og dermed også for kvindeoprøret.
I min opgave vil jeg først ganske kort beskrive essensen af det traditionelle samfund og kvindernes rolle under det traditionelle samfund. Et historisk tilbageblik er nødvendigt for at kunne forstå karakteren og omfanget af ungdomsoprøret og hermed også kvindefrigørelsen. Herefter beskrives i forlængelse af min hypotese, den materielle eller socio-økonomiske baggrund for ungdomsoprøret, og der gives en teoretisk forklaring for forståelsen af oprøret mod traditionen og for kvindernes frigørelse.
I efterfølgende afsnit beskrives kvindebevægelsen og en tidstypisk ”kvindesang” analyseres. Dette med henblik på at få en mere klar forståelse af hvad kvindeoprøret gik ud på – altså for at besvare spørgsmålet: Hvad var mål og mening med kvindeoprøret - hvad ville kvinderne?
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.