DHO om handskemoralen

Side 1

[navn fjernet] 1B 26. maj 2011

STX 1.g

Dansk-historie-opgave

Det moderne gennembrud

Hanskemoralen

Hvad var hanskemoralen, og hvilken indflydelse havde

Bjørnstjerne Bjørnsons drama En Hanske på debatten om seksualmoralen i 1880’erne?

Side 2

[navn fjernet] 1B 26. maj 2011

Side 1 af 11

Indledning

Når en genstand kastes i hovedet på nogen, er det universelt symbol på afvisning og/eller

foragt. I dramaet En Hanske kaster en ung borgerfrøken en handske efter den mand, som hun ikke længere finder værdig til at indgå et ægteskab med. Ord var her ikke påkrævet – den symbolske afvisning var i sig selv nok, og bejleren vendte da heller ikke tilbage før længe efter, skønt de var forlovede. I denne opgave undersøges de historiske forudsætninger for sædelighedsfejdens opståen – hvad var årsagen til, at denne krig om seksualmoral blev udløst lige i 1880’erne? Dernæst gennemgås og fortolkes En Hanske, og derudfra vurderes dens effekt på samtidens debat.

Problemformulering

Hvad var hanskemoralen, og hvilken indflydelse havde Bjørnstjerne Bjørnsons drama En Hanske på debatten om seksualmoralen i 1880’erne?

Jeg ønsker at redegøre for den nordiske krig om seksualmoralen, også kaldt sædelighedsfejden, analysere og fortolke En Hanske af Bjørnstjerne Bjørnson (1883) samt Elisabeth Grundtvigs indlæg i Kvinden og Samfundet Nutidens sædelige Lighedskrav (1887) og sammenholde de to tekster for at vurdere En Hanskes indflydelse på debatten om seksualmoralen i 1880’erne.

Sædelighedsfejden

Perioden kaldes litteraturhistorisk for det moderne gennembrud.^{1} Denne periode

gjorde opbrud med den forudgående romantik, som idealiserede livet og samfundet med maleriske beskrivelser og nationalisme. Det moderne gennembrud blev derimod præget af

                                 2
realisme, socialrealisme og naturalisme. Tingene var ikke længere bestemt af Gud, men

havde en naturvidenskabelig forklaring – denne strømning var særligt inspireret af Charles Darwin og hans opdagelser om arternes oprindelse. Samfundet undergik også en kraftig udvikling i denne periode; industrialiseringen skred frem, og der forekom en stor

                                                                           3
urbanisering, hvor folk vandrede fra landet og ind til byerne for at få arbejde på fabrikker.

Der opstod en ny samfundsklasse kaldt byproletariatet, som arbejdede på byens fabrikker og

                           4
levede under kummerlige forhold. Disse nye fabrikker, som byproletariatet arbejde på, kunne

let konkurrere med småborgerskabets virksomheder. Småborgerskabet havde tidligere været

meget velstående, men på grund af den nye konkurrence mistede de marked^{5}, og dette havde

en konsekvens for borgerskabets unge kvinder og mænd. Familiens mandlige overhoveder

Side 3

[navn fjernet] 1B 26. maj 2011

Side 2 af 11 havde ikke længere råd til at forsørge de ældre døtre, og borgerskabets unge mænd havde ofte

                                          6
ikke råd til at gifte sig, før de blev cirka tredive år.

Fra 1880 til 1890 var antallet af ugifte

kvinder steget fra cirka 162.000 til 230.000 ud af en befolkning på cirka en million.^{7}

Borgerstandens piger blev til stadighed opdraget til et liv i afholdenhed, som de var blevet fordret længe, på trods af den sene giftealder. I stedet begyndte man i stilhed at acceptere, at de unge mænd fik tilfredsstillet deres lyster hos byproletariatets kvinder, som prostituerede

                                   8
sig som supplement til den lave fabriksløn.

Den officielle moral var dog anderledes; seksuel adfærd skulle kun praktiseres inden for ægteskabet med familieforøgelse som formål, og dertil blev kvinderne opdraget. Mændenes tøjler var dog i praksis mere frie, og særligt på grund af

                                         9
legaliseringen af statskontrolleret bordeldrift i 1874

startede en voldsom debat om kvinder og mænds seksualmoral. De første indlæg i debatten blev Georg Brandes forelæsning ved Københavns Universitet i 1872 Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, hvor han kritiserede ægteskabets krav om eneret til seksualiteten efterfulgt af oprettelsen af

Foreningen imod lovliggørelsen af usædelig, som ønskede loven afskaffet.^{10}

Sædelighedsfejden blev dog først for alvor udløst med Bjørnstjerne Bjørnsons drama En Hanske fra 1883, som senere i opgaven vil analysers gennemgående. I kølvandet på dets opførsel begyndte en lang række af nordiske forfattere at bidrage til fejden med dramaer, noveller og romaner. Debatten, som blev delt i dem, som mente, at kvinder skulle blive som mænd og dem, som mente, at mænd skulle blive som kvinder, blev ført af forfattere som Arne Garborg, Hans Jæger, Amalie Skram, Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen og

                                                                11
samfundskritikere som Georg Brandes, Elisabeth Grundtvig og Johanne Meyer.

En Hanske

Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson (), som levede og skrev i København, udgav i 1883 et dramastykke med titlen En Hanske.

En Hanske handler om den unge frøken Svava Riis, som er forlovet med Alf Christensen.

Dramaet indledes, da Svavas fader, Hr. Riis, vender hjem fra Paris og begejstret snakker med moderen, Fru Riis, om forlovelsen. Begge forældrepar syntes at være glade for forlovelsen mellem de to – især familien Riis eftersom Alfs familie, familien Christensen, er en af landets rigeste. Kort tid efter forlovelsesfesten møder Svava dog en person ved navn Hoff, som kan fremvise bevis for, at Alf har haft en elskerinde før forlovelsen med Svava, en arbejderpige som var i tjeneste hos familien Christensen, og altså ikke har været dydig hele sit liv. Svava, som tror på dydighed hos begge parter af ægteskabet, bliver så oprørt over dette, at hun

Side 4

[navn fjernet] 1B 26. maj 2011

Side 3 af 11 ønsker forlovelsen hævet. Hende forældre er naturligvis imod og prøver at belære hende om mænds usædelige natur, men for Svava er ægteskabet så godt som dødt. Da Alf kommer for at tale hende til fornuft, kaster hun blot en handske i hovedet af ham som en symbolsk afvisning.

Senere finder Svava også ud af, at hendes egen fader også har haft seksuelle udskejelser før ægteskabet, og da hun konfronterer moderen med dette, må hun erkende, at det er sandt.

Moderen, som længe har haft de samme moralske værdier som sin datter, beslutter sig for at forlade Hr. Riis sammen med Svava, som heller ikke længere tåler synet af ham. Senere kommer Alf tilbage efter Svava for at snakke med hende igen; her beslutter Svava sig for at forsøge at tilgive ham, men situationen omkring deres forlovelse står stadig uvist. (”Fru Riis, side 330: Lovede du ham noget? Svava: Jeg tror det.”)

Svava er altså en fornem borgerfrøken, som er datter af Hr. og Fru Riis. Hun er yndig, men også meget følsom. Hun opfører sig ikke, som andre borgerfrøkner, idet hun gerne vil udrette noget med sit liv. Hun beskæftiger sig med filantropi, og har blandt andet støttet et projekt om oprettelsen af nogle børnehaver. ”Om jeg må få lov at sige det: fornemme unge piger, som tog sig noget nyttigt til, det har jeg aldrig før set. Aldrig før.” (Hoff, side 253). Svava er altså ikke en hel almindelig pige, og dette kommer også til udtryk i hendes moralske værdier. Hun værdsætter moralskhed, og herunder sædeligheden, højt hos både kvinder og mænd. Hun tror på ægte kærlighed, på renhed og uspolerede forhold, hvor man hengiver sig til hinanden og kun til hinanden. Derudover tror hun på, at de samme regler skal gælde for mænd og kvinder i det moralske henseende, som hun udtrykker på forskellig vis igennem stykket. ”Man skulde virkelig tro, at ægteskabet var en højere vaskeanstalt for mandfolk, - og at mandfolkene kunde komme og kaste sig ind i den, når de vilde, - og som de vilde.” (Svava, side 261).

Hendes fader, Hr. Riis, er en livlig, velhavende herre og ridder af Sankt Olavs Orden. Han elsker sin familie højt og sætter stor pris på Svava. Han taler fransk og tager ofte på udlandsrejser, han er musikalsk og går ofte til bal med statsministre og andre fine herrer. Det er for ham vigtigt, hvordan han virker i andres øjne. Han ønsker at virke værdig og højtstående og bryder sig ikke om at bryde med skikkene i samfundet. Det er blandt andet derfor, at han er så vældigt imod en ophævelse af Svavas forlovelse. ”Du får da virkelig også nedlade dig at se på, hvem det er, du kaster fra dig. En af landets rigeste familjer, og jeg tør sige, en af de hæderligste med. Jeg hader aldrig hørt noget så letsindigt! – Ja, jeg siger det.

Letsindigt, siger jeg.” (Riis, side 258). Hr. Riis tror heller ikke på mændenes sædelighed;

”Men jeg siger: fordi han har våget at se på nogen, før han så på dig, ja, før han tænkte på

Side 5

[navn fjernet] 1B 26. maj 2011

Side 4 af 11 dig, derfor skal han evig forkastet? Hvor mange blev så gifte, om jeg tør spørge?” (Riis, side

259). Det kommer dog også frem senere i stykket, at han selv ikke formåede at holde sig på dydighedens smalle sti inden ægteskabet med Fru Riis, og deraf skal vi måske finde grunden til nogle af hans holdninger. Hans hustru, Fru Riis, tror heller ikke på et sædeligt lighedskrav for manden og kvinden, og dette er muligvis fordi, hun har oplevet, at det er uladsiggørligt.

”Han mener vel, at slig er ikke mandfolkene. Det får man opgive.” (Fru Riis, side 241). Derfor er hun også i starten modstander af Svavas hysteri, indtil hun bliver konfronteret med sin egen mands usædelige fortid og må erkende, at også det har gjort hende ondt på sjælen på samme måde, som også Alfs udskejelser har gjort ondt på Svava. Fru Riis skifter nu holdning og støtter Svava i sit valg – derudover vil hun forlade sin mand på trods af, at dette var uhørt ifølge datidens skikke. ”Den at leve et ungkarsliv, som han lyster, og at bli trod på sit æresord, når han behager at træde ægteskab. Sålænge kvinden ikke kan stanse denne forfærdelige forret eller gjøre sig uafhængig af den, - så længe vil den ene halvdel af menneskeheden være et offer for den andre, - for den andres mangel på selvbeherskelse.” (Fru Riis, side 306). I denne replik advokerer Fru Riis pludseligt for ligestilling og afskaffelse af kvindeundertrykkelse på trods af sine tidligere holdninger.

Hr. og Fru Christensen går, ligesom Hr. Riis og Svavas onkel Nordan, ind for, at man gør forskel på mænd og kvinder i dette spørgsmål om seksualmoral. ”Nu sætter jeg, at hvad min søn har syndet, det har de fleste bejlere syndet; for det tror jeg, de har. Jeg sætter også, de har den samme ulykkelige ”arv”, - et ord, De lægger tryk på af særegen venlighed mod mig!

– skal derfor de fleste forlovede piger bære sig ad som nu frøken Riis? Skrige op, løbe sin vej og gjøre skandale? Vi fik ikke mere ørenlyd! Her blev det morsomste anarki, verden endnu har set!” (Christensen, side 297). Christensen er af den overbevisning, at de fleste bejlere har syndet og mener altså, at det strider imod en hver fornuft, at Svava af denne årsag ønsker forlovelsen hævet – nøjagtig som Hr. Riis. Også Nordan, endnu en mandlig karakter, søger at retfærdiggøre mændenes seksuelle udskejelser: ”Har du ret til at være lige stræng mod manden som mod kvinden? Hvad? Er dette så naturligt? Gå ud og spørg dig for! Af hundre, du møder, vil de niti svare nej, og det selv af kvinderne!” (Nordan, side 268). Der hersker altså tydeligt i dette borgerlige miljø, hos såvel mænd som kvinder, en accept af, at mandens natur er en anden end kvindens, og samme moralske regler kan ikke gælde for begge køn. Svava virker derfor som en ene kvinde mod et etableret system af usædelighed og utroskab. Den vigtigste argumentation, som anvendes imod Svava, synes at være af naturalistisk art med argumenterne om mandens natur. ”Mennesket er et polygamisk dyr” (Nordan, side 286), siger

Side 6

[navn fjernet] 1B 26. maj 2011

Side 5 af 11

Nordan, som er en læge og mener at forstå sig på menneskets natur. Hermed tager En Hanske også den Darwin-inspirerede naturalistiske side af sædelighedsfejden til debat – er manden fra naturens side ikke i stand til at holde sig ren så længe? I hvert fald ifølge Christensen, Riis og Nordan er det sådan; ”(til Fru Riis) De tænker Dem en anden verden en vor, frue, og andre naturer end vore.” (Christensen, side 306).

Motiverne i dette drama er altså mange, men vigtigst af alt, finder vi motivet om mænds dydighed før ægteskabet. Kan det forlanges af mændene, nu hvor det forlanges af kvinderne, at mændene heller ikke har seksuelt samkvem, før de bliver gift?

Temaerne i En Hanske er ligeledes mange – her finder vi seksualmoral, kønsroller, dydighed, ægteskabet og borgerstandens dobbeltmorale. De vigtigste er dog ægteskabet og seksualmoralen, som i dette stykke bliver bundet uløseligt sammen, eftersom det første ikke, ifølge Svava og hendes moder, ikke eksisterer uden det andet. Et godt ægteskab er afhængigt af dydigheden og troskaben, ellers vil ægteskabets fundament og værdier bryde sammen, som det skete for Svava og Fru Riis. Skønt mange af dramaets andre karakterer er uenige i dette, finder vi altså to konkrete eksempler på, at ægteskabets grundlag kollapser, når en eller flere af parterne ikke har været hinanden tro siden begyndelsen af deres liv.

Kønsrollerne og borgerstandens dobbeltmorale er også uhyre vigtige for stykkets debat – hvorfor må manden, når kvinden ikke må, og hvori ligger forskellen mellem de to? Ifølge den renhjertede Svava er der ingen, men ifølge de mandlige karakterer er der en fundamental forskel i kønnenes natur, og skikkene i samfundet er udformet derefter. ”Nøjagtigt udtrykt: kvinden skylder manden både sin fortid og fremtid; manden skylder kvinden bare sin fremtid.”

(Nordan side 293). Dette er en af de vigtigste replikker i dramaet, som bærer selve fundamentet for debatten; skylder manden kun kvinden sin fremtid, når kvinden skylder manden fortid, nutid og fremtid? Fru Riis ser sig frygteligt uenig i dette. Hun ser kvinden som et offer for mandens mangel på selvbeherskelse, fordi det ikke er velanset for en kvinde at bryde med et dårligt ægteskab. ”I vort samfund er det en skam at være en fraskilt hustru.

Og det er ingen ære at være hendes datter. De rige, de mægtige, de toneangivende har fåt det til at være så.” (Fru Riis, side 300).

Forfatteren, Bjørnstjerne Bjørnson, har i denne fortælling valgt at bruge den uskyldige og rene pige, Svava, som sin hovedperson. Stykket er skrevet således, at tilskueren hurtigt fatter sympati for Svava og hendes standpunkter. Hun taler for sin sag med fornuft, logik og en stor

Side 7

[navn fjernet] 1B 26. maj 2011

Side 6 af 11 del følelser og påpeger, hvor hun finder borgerskabets skikke dybt uretfærdige. Tilskueren ser med foragt på, hvordan de usædelige mandlige karakterer forsøger at sende hende i fordærv i et ægteskab, hun ikke længere ønsker at indgå og finder kun støtte hos sin moder, som selv har lidt en stor sorg på grund af en mands usømmelige fortid. Tilskueren forstår den stakkels Svava, som har intet andet end gode intentioner med sine handlinger og blot søger den uspolerede og rene lykke og kærlighed.

En Hanske tager så mange af sædelighedsfejdens problemstillinger op, at den derfor ikke kan betragtes som andet end et indlæg til 1880’ernes debat om seksualmoralen. Forfatterens holdning kommer naturligvis ikke direkte til udtryk, men idet sympatien ligger hos Svava og ikke hos de dobbeltmoralske mænd, kunne det være fordi, at Bjørnson selv finder denne ægteskabelige dobbeltmoral forkastelig. Forfatteren er muligvis utilfreds med denne forskelsbehandling og forsøger i mindste fald at skabe debat omkring den. Men hvad er så Bjørnsons forslag til en løsning på dette problem? Skal kvinden frigøres og begynde at agere som manden med mange seksuelle partnere før ægteskabet? Dette er næppe Bjørnsons holdning, idet denne løsning slet ikke nævnes i stykket. Derudover er stykket jo skrevet således, at seksuelt samkvem før giftemålet viser sig ødelæggende for en ellers lovende forlovelse og et ellers velfungerende samliv. I stedet advokerer stykket for, at mændene påtager sig den samme kyskhed, som kvinderne gør – den senere døbte hanskemoral.

Bjørnstjerne Bjørnsons mening med at skrive stykket må altså være, udover at skabe debat og underholde, at fortælle tilskueren, at mænd må følge de samme dydighedsregler som kvinderne for, at ægteskabet som fundament og institution kan bestå.

Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig () var en kvindesagsforkæmper, som redigerede

medlemsbladet Kvinden og Samfundet.^{12} I 1887 holdt hun et foredrag med titlen Nutidens
sædelige Lighedskrav, som senere samme år blev publiceret i Kvinden og Samfundet nr. 4.^{13}

I dette foredrag debatterer Grundtvig kvinder og mænds seksualmoral, og foredraget kan på den måde ses som et indlæg til 1880’ernes vidtgående sædelighedsfejde. Hun tager udgangspunkt i mænd og kvinders ligestilling og udtaler: ”Ja, det er det, vi vil, Frihed og Lighed; vi vil være fri for alle Fordomme og Indskrænkninger, der før har hæmmet os, og vi vil stilles lige med Manden i alt, hvad der er menneskeligt, vi vil staa ved hans Side i Familien, i Kommunen, i Staten, i Samfundslivet, vi vil staa lige for Loven, og vi vil have den

Side 8

[navn fjernet] 1B 26. maj 2011

Side 7 af 11 samme Moral.” Elisabeth Grundtvig mener altså, at kvinden og manden skal have den samme moral og påpeger, at samfundsbevidstheden fordrer kyskhed af den ugifte kvinde og troskab af den gifte, hvorimod mænd ikke fordres noget af den slags. Det er forkert, mener hun og påpeger, at der findes to måder, hvorpå manden og kvinden kan blive sædeligt ligestillet.

”Lige Ret - ja, det er mange enige om, men hvordan? Lighed kan jo her naas ad to Veje:

Kvinderne kan blive som Mænd, og Mændene kan blive som Kvinder. Hvilken Lighed er det, vi ønsker?” Grundtvig vier nu resten af talen til at diskutere, hvilken lighed det er, hun ønsker.

Først ser hun på den første mulighed med, at kvinder kan blive som mænd. I sin diskussion inddrager hun eksempler fra datidens litteratur og kommenterer på de udbredte forestillinger og argumenter. Grundtvig konkluderer slutteligt, at kvinder ikke bør blive som mænd, fordi familien som samfundsbærende institution ville bryde sammen. Kvindens seksuelle frigørelse ville også være en tilbagegang til et urtidsstadie, hvor forholdet mellem mænd og kvinder blot bestod i øjeblikkets drift. ”Og hvordan vilde Samfundet komme til at se ud, om Familien blev ophævet - og at dette maatte blive Følgen af Kjøndsdriftens ubundne Tilfredsstillelse kan vel ingen tvivle om. Mon ikke alt dette vilde være et bestemt Tilbageskridt i Kultur, en afgjort Formindskelse af Lykken i Verden? - Fra det Standpunkt, som de fleste Kvinder endnu indtager, svares der vistnok: jo, det vilde det være.”

Elisabeth Grundtvig argumenterer hermed for den sidste mulighed; manden må blive som kvinden. Først ser hun på de argumenter, at mandens natur umuliggør dette. Hertil svarer hun, at der findes talrige eksempler på mænd, som holdt sig dydige før ægteskabet. Trods det var svært, var det ikke umuligt, og Grundtvig mener, at det er noget alle mænd kan gøre, hvis de fordres dem på samme måde som kvinden. Hun mener nemlig, at kvindens ikke-driftige natur er opstået på grund af krav om, at kvinden ikke måtte være et kønsligt væsen.

Elisabeth Grundtvig ser Bjørnstjerne Bjørnsons værk En Hanske som et pejlemærke for alle mænd udi moral. Hun mener, at værket stiller et skarpt krav om afholdenhed til eksempel for alle mænd og er derfor tydeligt inspireret af dette værk og dets handskemoral, der både sætter spørgsmålstegn ved uligheden for mænd og kvinder på dette spørgsmål, men også giver svar på hvilken model, der bør anvendes; mænd skal blive som kvinder. ”De ved, at den, som stærkest har hævdet dette Krav til Mændene, er Bjørnson. De kjender alle "En Handske", der stiller det ideale Krav i al dets Skarphed.”

Grundtvig afslutter sin tale således: ”Og naar vi tænker os den Tilstand, som vilde indtræde, hvis en saadan Forandring virkelig fandt Sted, hvis Flertallet af Mændene blev kyske og

Side 9

[navn fjernet] 1B 26. maj 2011

Side 8 af 11 trofaste - naar vi tænker os et Samfund, hvor den sanselige Drift kun fandtes i Forbindelse med Kjærlighed, hvor Mænd og Kvinder levede i rene, lykkelige Ægteskaber og hjalp hinanden i Livets Arbejde, et Samfund, hvor Forførelse, Voldtægt, Prostitution og al den Elendighed, som følger dermed, næppe kjendtes uden af Navn, hvor der ingen stakkels hjemløse Børn var - tænker vi os dette, da siger vist de fleste af os: Det er Lykke.” Her appelleres til patos, hvilken også er den gennemgående appelform i hele talen, som kun i ringe grad appellerer til de andre appelformer. Grundtvig maler skræmmebilleder om kønssygdomme, forældreløse børn og ægteskabets forfald og lokker med ideer om sjælelig tilfredsstillelse, kærlighed, lighed, ro og orden.

Den kraftige brug af patos er sandsynligvis fordi, at talen er henvendt til kvinder. Grundtvig vil altså med dette foredrag, udover at skabe debat og give sin mening til kende i sædelighedsfejden, forsøge at overbevise kvinden om, at hun kan og skal stille krav til mænd om sædelig lighed.

Hanskemoralen

Budskabet i En Hanske er klokkeklart: mænd skal blive kvinder. Elisabeth Grundtvig ser, som før nævnt, En Hanske som en banebrydende tekst, der formår at genformidle et krav til datidens mænd om seksuel afholdenhed, som det også har været gjort før – dog aldrig med stor succes, da den offentlige accept altid har været, at mændenes natur var ustyrlig. Med dette foredrag mener Grundtvig, at dette skal være slut med tydelig inspiration fra Bjørnstjerne Bjørnsons krav om mandlig afholdenhed. Grundtvig argumenterer for sin sag med ideer om ægteskabet og familiens sammenbrud på præcis samme måde, som Bjørnson gjorde det med Svavas ophævede forlovelse og Fru Riis’ ønske om skilsmisse. Parallellerne er derfor tydeligt trukket mellem de to tekster, især idet Grundtvig nævner En Hanske som en inspirationskilde til hendes holdninger. Hun mener, at kvinden skal stille krav til manden om sædelighed, før kærlighed og lighed kan opnås, og at det i øvrigt er uacceptabelt, at der gøres så vidtgående forskel på de to køn – præcis som Bjørnson mener og vil fortælle med sit drama. Svava kan ikke finde kærlighed medmindre den er ren og uspoleret og dette har Grundtvig tydeligt ladet sig inspirere af, da hun skrev dette foredrag, som jo fungerer som hendes debatindlæg til den nordiske krig om seksualmoralen. En Hanske har altså uomtvisteligt sat sit klare præg på debatten, idet den skabte en ny moral, som blev døbt handskemoralen. Hanskekvinderne kaldte man senere Elisabeth Grundtvig og hendes

Side 10

[navn fjernet] 1B 26. maj 2011

Side 9 af 11 medsøstre, der tilrådede absolut afholdenhed for enhver uanset køn inspireret af Svava Riis, som kastede en handske i hovedet af sin usædelige forlovede.

Konklusion

Sædelighedsfejden opstod indirekte som følge af industrialiseringen. Byernes nye fabrikker udkonkurrerede småborgerskabets virksomheder, hvis sønner nu ikke havde råd til at gifte sig før langt senere end tidligere. Seksualdriften måtte nu forløses andetsteds, og byproletariatets kvinder så en mulighed for at prostituere sig som supplement til den lave løn. I 1872 holdt Georg Brandes en række forelæsninger ved Københavns Universitet kaldt Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, hvor han diskuterede ægteskabets monopol på seksualiteten. To år efter blev statskontrolleret prostitution lovliggjort, hvorefter oprettelsen af Foreningen imod Lovliggørelsen af Usædelighed fulgte – sædelighedsfejden var i gang. Den litterære sædelighedsfejde blev for alvor sat i gang af Bjørnstjerne Bjørnsons drama En Hanske fra 1883, som formidlede et skarpt krav til mænd om, at de skulle påtage sig den samme seksualmoral som kvinderne, hvilken krævede kyskhed før ægteskabet og troskab i det. Total afholdenhed før ægteskabet var nøglebudskabet i En Hanske, hvori en ung kvinde symbolsk afviser en uren mand ved at kaste sin handske i hovedet af ham. I 1887 holdt kvindesagsforkæmperen Elisabeth Grundtvig et foredrag på et lukket kvindemøde med titlen Nutidens sædelige Lighedskrav. Foredraget, som senere blev trykt i Kvinden og Samfundet handlede også om seksualmoral, og Grundtvig advokerede for den særlige hanskemoral, som man havde døbt Bjørnsons krav om mandlig afholdenhed. Elisabeth Grundtvig mente, at mændene måtte lære at følge i kvindernes fodspor på dette område før kærlighed og lighed kunne opnås. Derudover kunne det føre til en verden uden voldtægt, prostitution, forældreløse børn og kønssygdomme.

En Hanske prægede altså den efterfølgende seksualmoralskrig. Dels refererede den fremtrædende kvindesagsforkæmper, Elisabeth Grundtvig, til Bjørnsons værk i et af sine mest betydningsfulde foredrag. Derudover blev alle fortalere for, at mænd skulle blive som kvinder døbt hanskefolk og deres morale blev døbt hanskemoralen – med udgangspunkt i Svavas handske.

Side 11

[navn fjernet] 1B 26. maj 2011

Side 10 af 11

Noter

1

Langdahl, Berit. Side 38

2

Langdahl, Berit. Side 38

3

http://vidensbanken.blogspot.com/2009/05/sdelighedsfejden_13.html

4

http://www.kvinfo.dk/side/1034/

5

http://vidensbanken.blogspot.com/2009/05/sdelighedsfejden_13.html

6

http://www.kvinfo.dk/side/1034/

7

http://www.kvinfo.dk/side/1034/

8

http://www.kvinfo.dk/side/1034/

9

http://www.kvinfo.dk/side/1034/

10

http://www.kvinfo.dk/side/1034/

11

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/S%C3%A6delighedsfej

den
12

http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/965/

13

http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=225

Litteraturliste

Bjørnson, Bjørnstjerne: Samlede Værker 10. Bind. Gyldendalske Boghandels Forlag, København 1902.

Den Store Danske: Bjørnstjerne Bjørnson

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Norsk_litteratur/F%C3%B8r_1914
/Bj%C3%B8rnstjerne_Martinius_Bj%C3%B8rnson,

Den Store Danske: Sædelighedsfejden.

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/S%C3

%A6delighedsfejden,

Grundtvig, Elisabeth: Nutidens Sædelige Lighedskrav.

http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=225, Vedlagt som bilag

Kvinfo: Elisabeth Grundtvig

http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/965/,

Kvinfo: Sædelighedsfejden.

http://www.kvinfo.dk/side/1034/,

Langdahl, Berit m. fl.: Krydsfelt grundbog i dansk. Gyldendal, København 2010.

Vidensbanken: Sædelighedsfejden.

http://vidensbanken.blogspot.com/2009/05/sdelighedsfejden_13.html,