DHO om samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen

Side 1

Besættelsen

Samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen

DHO

STX 2.g

Vejledere:

Antal sider af 2.400 anslag i opgaveteksten: 7,3

STX 2.g

Side 2

2

Indhold

Indledning ................................................................................................................................ 3 Redegørelse .............................................................................................................................. 3 Samarbejdspolitikken under besættelsen ............................................................................ 3 Grundlovsstridige indrømmelser ......................................................................................... 3 Modstandsbevægelsens syn på samarbejdspolitikken ........................................................4 Analyse ..................................................................................................................................... 5 Analyse af Niels Ebbesen af Kaj Munk ................................................................................ 5 Analyse af Vilhelm Buhls antisabotagetale ......................................................................... 8 Vurdering ............................................................................................................................... 10 Konklusion ............................................................................................................................. 11 Litteraturliste ......................................................................................................................... 12

Side 3

3

Indledning

I perioden fra 9. april 1940 til 29. august 1943 samarbejdede den danske regering med Tyskland, som havde besat landet. Besættelsen havde store kulturelle konsekvenser, og blandt andet var der censur på al kritik af den tyske værnemagt. Ikke alle var tilhængere af samarbejdet, da det kunne så tvivl om Danmarks rolle i krigen. Derfor blev der gjort modstand mod samarbejdspolitikken både gennem fysiske sabotagehandlinger og gennem illegal presse og litteratur.

Jeg vil redegøre for samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen i Danmark under 2.

verdenskrig. Derefter vil jeg analysere Vilhelm Buhls antisabotagetale fra september 1942 og skuespillet ”Niels Ebbesen” af Kaj Munk med fokus på, hvordan samarbejdspolitikken og modstandskampen karakteriseres. Endelig vil jeg på baggrund heraf vurdere litteraturens betydning for modstandskampen.

Redegørelse

I de følgende afsnit vil jeg redegøre for samarbejdspolitikken under besættelsen, herunder også modstandsbevægelsens syn på samarbejdspolitikken.

Samarbejdspolitikken under besættelsen

Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af Tyskland, valgte den danske regering at samarbejde med Tyskland, et samarbejde der fortsatte frem til 1943. Formålet var at bevare så meget indflydelse som muligt, og frem til 1943 havde Folketinget stadig magten til at lave lovgivningen i Danmark. Domstolene og politiet fungerede også, så det var en intern dansk opgave at bekæmpe modstandsbevægelsen. Det betød dog også, at medlemmer af modstandsbevægelsen blev behandlet bedre, når de blev arresteret, end hvis det havde været den tyske værnemagt, der havde arresteret dem. [1]

Grundlovsstridige indrømmelser

Med samarbejdspolitikken måtte den danske regering gøre en række indrømmelser over for den tyske værnemagt, også grundlovsstridige indrømmelser. En af dem var at forbyde

1

Brunbech 2012

Side 4

4 kommunistpartiet. [2] En anden var at acceptere, at Danmarks presse var censureret. Der måtte ikke trykkes anti-tysk propaganda, og Tysklands militære forhold måtte ikke blive omtalt. Censureringen af pressen blev foretaget af de danske myndigheder gennem Udenrigsministeriets Pressebureau. Pressebureauet ønskede et stabilt forhold til tyskerne, og at pressen stadig kunne være selvstændig.

Inden for indenrigspolitiske områder havde pressen et stort råderum, så længe regeringens forhold til tyskerne ikke blev kritiseret, eller modstandsbevægelsen blev rost. Pressens råderum inden for det indenrigspolitiske fortsatte også efter samarbejdspolitikkens ophør, selvom det så var tyskerne, der foretog censureringen. [3]

Modstandsbevægelsen lavede mange sabotagehandlinger i sommeren 1943, og derfor krævede Tyskland, at den danske regering indførte dødsstraf for sabotagehandlinger. Det var en af grundene til, at samarbejdspolitikken ophørte. Regeringen ville ikke gøre den indrømmelse at indføre dødsstraf, og derfor trådte den tilbage. [4]

Modstandsbevægelsens syn på samarbejdspolitikken

Modstandsbevægelsen var lige fra begyndelsen af krigen imod samarbejdspolitikken. De mente, at det var bedre, hvis den danske regering gik af, så der var klarhed over Danmarks rolle i krigen. Derfor var modstandskampen ikke kun rettet mod tyskerne, men også mod regeringen og samarbejdspolitikken. [5] Der var forskellige holdninger til samarbejdspolitikken blandt forskellige politiske grupper, og tilhængere af de politiske fløje var generelt mere kritiske over for regeringens samarbejdspolitik. Fælles for alle grupperne i modstandsbevægelsen var det, at den illegale presse blev et vigtigt talerør på

grund af censuren.^{6}

2

Brunbech 2012

3

Olesen 2012 a

4

Brunbech 2012

5

Brunbech 2012

6

Olesen 2012 b

Side 5

5

Analyse

I det følgende vil jeg lave en analyse af Niels Ebbesen af Kaj Munk med særligt fokus på, hvordan beskrivelsen af personerne indeholder en samfundskritik. Derefter vil jeg analysere Vilhelm Buhls antisabotagetale.

Analyse af Niels Ebbesen af Kaj Munk

Niels Ebbesen af Kaj Munk er et eksempel på litteratur, der blev beslaglagt af tyskerne.^{7}

Værket er et skuespil, hvor karakteren Niels Ebbesen er hovedpersonen. Handlingen udspiller sig i 1340, hvor den tyske greve Gerhard 3., der havde pant i store dele af Danmark, vil sikre sit herredømme. [8]

Skuespillet er altså delvist baseret på historiske begivenheder og historiske personer. Det kan bl.a. ses i slutningen af 1. akt, hvor Niels Ebbesens svoger, Ove Haase, siger: ”Grev Gerhard er brudt op fra Holsten med 10000

Ryttere.”^{9} Når skuespillet alligevel blev beslaglagt, skyldes det, at skuespillet er en allegori

på forholdene under besættelsen.

I begyndelsen af skuespillet bejler Niels Bugge til Niels Ebbesens datter Ruth. Men de to mænd bliver uvenner, fordi Ebbesen modsat Bugge ikke vil tage kampen op mod tyskerne.

Greven bliver syg og overtager Niels Ebbesens gård, uden at der bliver gjort modstand.

Niels Ebbesen og familien må flytte væk fra gården og deres folk. Efter en tid bliver greven rask nok til at forsætte sit felttog og kræver, at Ebbesens folk skal blive en del af grevens hær. Men da Niels Ebbesen i 3. akt finder ud af det, vælger han selv at tage hen til greven i stedet for at lade sine mænd tage af sted i krig. I 4. akt er vi hos greven, hvor også svogeren Ove Haase er til stede og samarbejder med greven. Det bliver Haases opgave at fortælle den gode Niels Bugge, at Bugge er blevet snydt af greven og nu skal dø. Niels Ebbesen dukker op, og det ender med, at Ebbesen slår Haase og greven ihjel og redder Niels Bugge.

I den afsluttende 5. akt vender både Niels Bugge og Niels Ebbesen tilbage, mens modstanden over for tyskerne blusser op i folket.

7

Munk 1942, Metadata om værket s. 3-4

8

Dzeko 2011

9

Munk 1942, 1. akt l. 129-130

Side 6

6

Personerne i skuespillet karakteriseres gennem replikkerne. Hovedpersonen Niels Ebbesen beskrives som en mand, der helst bare vil holde sig uden for krigen og koncentrere sig om sit landbrug. Det sker fx gennem en dialog mellem Ebbesen og hans kone Gertrud:

”Niels Ebbesen: Gertrud, aldrig har vi Bønder som i Aar lagt Mærke til, at

Lærkerne Synger.

Fru Gertrud: Saa er det maaske Lærkerne, der skal synge Holsterne ud af

Landet?

Niels Ebbesen: Ja, jeg tror, Lærkerne skal synge og Bønderne skal pløje

Holsterne ud af Landet. Jeg tror det, og Gud hjælpe mig til at blive ved med

at tro det.”^{10}

Ebbesens holdning fremstilles ironisk, da holstenerne jo ikke kan blive bekæmpet med fuglesang og pløjning. Og beskrivelsen af Niels Ebbesen som en, der kun koncentrerer sig om sig selv, gøres endnu tydeligere af, at han går meget op i at forædle en svinerace: ”- og ikke, at det var Forædlingen af en Svinerace, jeg spekulerede paa. Ja, jeg forstaar nok,

jeg har skuffet dig, Gertrud.”^{11}

I 4. akt lader Kaj Munk grev Gert udtale sig om Ebbesen:

”Ser du, Niels Ebbesen, du er i mine Øjne Mønsteret paa dit Folk. I beherskes af danne svinske Tankegang, at alting kan gaa af sig selv. I vil klare jer ved at gaa udenom, ved at holde jer udenfor, I afskyr Kamp for det store, men er lystne nok til Kiv i det smaa, uden Sammenhold, uden Alvor, madkære,

selvglade - intet Folk i Verden er mere modsat mig og mit.”^{12}

Her understreges det, at Ebbesen kan ses som et billede på det danske folk generelt. Men der er egentlig ikke tale om en kritik af det danske folk i 1300-tallet. Hele skuespillet er en allegori på forholdene under besættelsen, hvilket bl.a. understøttes af de sammenlignelige omstændigheder, hvor det netop er en tysk leder, der er trængt ind i landet. Men det

10

Munk 1942, 3. akt, l. 307-309

11

Munk 1942, 3. akt, l. 299

12

Munk 1942, 4. akt, l. 532

Side 7

7 understøttes også gennem personkarakteristikkerne i skuespillet. Niels Ebbesen kommer eksempelvis til at fremstå som en allegori på de fleste helt almindelige danskere under besættelsen. Dermed indeholder stykket en kritik af, at danskerne som Ebbesen er for nølende og først for sent tager ansvar. Sidste akt begynder dog med ”Det lysner”, så der er trods alt en tro på danskerne og modstandskampen i stykket.

Skuespillet indeholder også en kritik af samarbejdspolitikken. Her fungerer karakteren Ove Haase som en personificering af alle tilhængerne af samarbejdspolitikken. Haase siger fx til Ebbesen:

”Vi faar ingenting gratis i Verden. Og vi fik bedre Tilstande. Du har ogsaa nydt godt af dem. Men hvad fik Grev Gerhard? Daarlig Løn for sin

Redebonhed. Nu spanker den Kokkylling til Niels Bugge aabenlyst rundt og

galer imod ham paa hver Herregaardsmødding.”^{13}

I replikken taler Haase positivt om greven, der har overtaget styret. Haase bliver på den måde et billede på dem, der mener, at samarbejde med tyskerne er en fordel. Haase synes bestemt ikke godt om Niels Bugge, der i replikken omtales som en ’Kokkylling’. Bugge taler nemlig imod greven og skal dermed afspejle modstandsfolkene. Og netop modstandsfolkene fremstilles meget positivt, fx da Bugge udtaler:

”Jeg behøver ikke at føres. Skal jeg dø, kan jeg. Det er bare saa tungt - jeg føler det som ikke blot min Død, men hele mit Folks. Nej, nej. Jeg vil tro paa et Under. Jeg fik ikke tjent mit Land, som jeg vilde, med mit Liv. Maaske kan

jeg det nu med min Død.”^{14}

Bugge og modstandsfolkene karakteriseres her som modige mennesker, der føler et ansvar for samfundet, og som er villige til at ofre alt i modstandskampen mod tyskerne. Det, de gør modstand imod, bliver i skuespillet afspejlet af karaktererne Grev Gert og Haase Vitinghofen. Greven taler i 4. akt om sine mål:

”At grundlægge et Rige paa Barmhjertighed, Retfærdighed og Fred. Jeg er den barmhjertige, for jeg gør Ende paa det, der ikke duer. Jeg er den

13

Munk 1942, 1. akt, l. 135

14

Munk 1942, 4. akt, l. 523

Side 8

8 retfærdige, for jeg tilkender den Stærke Sejren. Jeg er selve Freden, for den er kun mulig, hvor een hersker og alle adlyder stumt og blindt.”

Citatet giver klare associationer til Hitler og nazismen. Greven kan altså ses som et symbol på nazismen, og da han kort efter denne replik bliver dræbt, er det forståeligt nok, at censuren forbød Munks allegoriske skuespil.

Analyse af Vilhelm Buhls antisabotagetale

Vilhelm Buhls antisabotagetale blev holdt den 2. september 1942 og blev sendt over radioen. I talen lagde Buhl ud med at rose befolkningen for at ikke at lave uro og dermed at sikre rolige forhold i landet. Først derefter kritiserede han de folk, der lavede sabotagehandlinger. Han fremførte i talen sit syn på, hvad sabotage var, og han understregede, at regeringen og politiet ville retsforfølge sabotørerne. Endelig bad han alle om at videregive opfordringen til ikke at lave sabotage.

I talen var Buhls syn på vigtigheden af samarbejdspolitikken tydelig. Han understregede, at samarbejdspolitikken var i Danmarks interesse:

”Og endvidere maa det ikke glemmes, at det først og fremmest er en dansk

Statsinteresse at undgaa Sabotagehandlinger, og det være sig mod

Trafikmidler, offentlige Forsyningsindretninger etc. eller mod den tyske

Værnemagts Materiel. Direkte eller indirekte er det vort eget Land, der

kommer til at lide mest under Følgerne af saadanne Handlinger.”^{15}

Han var altså imod sabotagehandlinger og mente, at de ville skade danskerne. Talen indeholdt også hentydninger til, hvad der kunne ske med retssystemet, hvis sabotagen fortsatte:

”Det er mit Haab, at vi (…) kan komme dette Onde, som hedder Sabotage mod den tyske Værnemagt, til Livs, saaledes at man ikke kommer til at staa overfor den Situation, at der rejses Spørgsmaal om Tilstrækkeligheden af vor

15

Kilde 1

Side 9

9 nugældende Straffelovgivning eller overhovedet om vor Adgang til selv at

holde Justits paa dette Omraade.”^{16}

Her hentydede han til, at en fortsat sabotage kunne komme til at betyde, at tyskerne krævede at blande sig i strafudmålingen. Dermed ville Danmark miste selvstændighed.

Endvidere kom Buhl med en form for trussel ved at løfte muligheden for, at der kunne blive indført dødsstraf, hvis Tyskland styrede retssystemet.

Om sabotagen sagde han: ”Lad ikke de faa ubesindige og hensynsløse faa Lov til at drive

deres Spil og Ødelægge den rolige Tilstand, som alle besindige danske vil værne om.”^{17}

Han beskrev altså sabotørerne som et mindretal og med ord som ”ubesindige” og

”hensynsløse”. Ved samtidig at bruge ord som ”besindige” og ”ansvarsbevidst” om folket generelt forsøgte han at opstille et modsætningsforhold mellem folket og sabotørerne.

Han talte ikke kun til sabotørerne, men også til dem, der var i risiko for også at blive sabotører.

Men der kan også have været andre tilsigtede modtagere med talen, nemlig de tyske ledere.

Tilblivelsessituationen for talen var, at regeringen med Buhl i spidsen var meget interesserede i at holde et godt forhold til tyskerne. Dette er også medvirkende til, at kilden er tendentiøs. Buhl havde en politisk interesse i at fremstille begivenhederne på en særlig måde. Han fremstillede samarbejdspolitikken på en meget positiv måde og så bort fra ulemperne ved samarbejdspolitikken. Modstand og sabotage blev fremstillet som noget altødelæggende. Det vurderes derfor, at kilden ikke direkte kan bruges til at udlede noget generelt om betydningen af sabotage og modstand. Derimod kan kilden bruges til at belyse den politiske kamp for samarbejdspolitikken, og hvilke argumenter tilhængerne af samarbejdspolitikken havde. Indirekte kan kilden dog godt bruges til at sige noget generelt om betydningen af modstand og sabotage. Det, at Buhl overhovedet var nødt til at holde denne tale, kan nemlig ses som udtryk for, at sabotage og modstand havde en virkning. Det understøttes også af, at den stigende sabotage var en vigtig årsag til, at samarbejdspolitikken stoppede i 1943.

16

Kilde 1

17

Kilde 1

Side 10

10

Vurdering

I dette afsnit vil jeg på baggrund af analyserne og redegørelsen vurdere litteraturens betydning for samarbejdspolitikken. Vilhelm Buhls regering var tilhænger af samarbejdet med tyskerne, hvilket er tydeligt i hans radiotale fra 2. september 1942. Her fremstiller han modstandskampen og sabotagehandlinger på en meget negativ måde, men hvilke positive aspekter var der ved modstand og sabotage? Det kan litteratur fra perioden som Kaj Munks skuespil Niels Ebbesen være med til at belyse.

I skuespillet karakteriserer han gennem personerne modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken. Handlingen foregår i 1300-tallet, men situationen og alle personerne i skuespillet kan ses som direkte paralleller til besættelsestiden. På grund af censuren blev det almindeligt at skrive allegorisk, og også andre kendte forfattere som Kjeld Abell og Martin A. Hansen skrev på den måde. [18] Generelt fokuserede det kulturelle Danmark på dyrkelse af traditioner og det fælles danske, og der var stor interesse for Danmarks historie. Desuden var der et stort ønske om at læse i befolkningen på grund af mørklægningskrav. [19] At læselysten var stor, og at det med allegoriske tekster var muligt at skjule en samfundskritik, betyder, at litteraturen kan have haft stor betydning som talerør i modstandskampen.

Modstandsbevægelsen var imod samarbejdspolitikken og brugte sabotage for at bekæmpe samarbejdet med tyskerne. I Buhls tale er der hovedsageligt fokus på ”Ødelæggelse eller Beskadigelse”, men Buhl nævner også modstand i form af ”Ord og Skrift”. Han kritiserer altså både den illegale presse og litteratur som Niels Ebbesen. Buhl havde et behov for at gå ud og forsvare samarbejdspolitikken, og set i sammenhæng med litteratur som Niels Ebbesen kan man godt forstå ham. Kaj Munk kommer med en massiv kritik af den, særligt gennem karakteren Ove Haase, der også ender med at dø. Skuespillet kan derfor ses som et billede på en stigende kritik af samarbejdspolitikken.

Men skuespillet kan også have påvirket modstandskampen på anden vis. Karakteren Niels Ebbesen gennemgår i skuespillet en stor udvikling fra at være passiv og nølende til at være

18

Schou 2013 a

19

Schou 2013 b

Side 11

11 en inspiration for modstanden mod tyskerne, både i 1300-tallet og i allegorien. På den måde skaber stykket en skikkelse, der kan ses som et forbillede og en national helt. Denne helteskikkelse og den stigende kritik af samarbejdspolitikken gennem litteraturen kan have haft stor betydning for stigende sabotage, og at samarbejdspolitikken i 1943 måtte slutte.

Det har haft stor betydning for vores nationale selvforståelse, at vi stod sammen mod tyskerne som ét folk, og samarbejdspolitikkens ophør er en vigtig del af den fortælling.

Derfor kan litteratur fra besættelsestiden have påvirket os som nation helt frem til i dag.

Konklusion

9. april 1940 valgte den danske regering at samarbejde med den tyske værnemagt, hvilket fortsatte frem til sommeren 1943. I september 1942 var det nødvendigt for statsministeren Vilhelm Buhl at tale til folket og opfordre til at stoppe modstanden mod samarbejdspolitikken, både de fysiske sabotagehandlinger og litteratur og journalistik.

Buhl lagde vægt på betydningen af, at retssystemet var på danske hænder, og at meget hårdere straffe måtte forventes, hvis tyskerne var i kontrol. På grund af forbuddet mod at kritisere forholdene var allegori en udbredt skriveteknik, hvilket også kan ses i skuespillet Niels Ebbesen af Kaj Munk. Handlingen foregår i 1300-tallet, men handlinger og personer er direkte paralleller til tilstandene under besættelsen. Skuespillet blev censureret, men det lykkedes alligevel at få mange eksemplarer sendt ud til folket. Litteratur som dette skuespil kan have haft stor betydning for en stigende kritik af samarbejdspolitikken i befolkningen og dermed samarbejdspolitikkens ophør i 1943. I sidste ende kan litteraturen fra besættelsestiden derfor have påvirket vores nationale selvforståelse helt frem til i dag.

Side 12

12

Litteraturliste

Primær litteratur

Munk, Kaj. Niels Ebbesen. 1942. Tilgået via Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 2015, link:

https://www.studieudgaven.kajmunk.aau.dk/pub/downloads/PDF/NielsEbbesen.pdf
(besøgt: 13/02-20)

Kilde 1: Vilhelm Buhls antisabotagetale 2. september 1942 (uddrag), tilgået via

danmarkshistorien.dk, link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/
(besøgt 07/02-20)

Sekundær litteratur

Brunbech, Peter Yding. Samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-45.

danmarkshistorien.dk 2012, link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-45/ (besøgt: 01/02-

20)

Dzeko, Nedim m.fl. Niels Ebbesen, ca. danmarkshistorien.dk 2011, link:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/niels-ebbesen-ca-1300-
1340/ (besøgt: 07/02-20)

Olesen, Niels Wium. Pressecensur under besættelsen. danmarkshistorien.dk 2012 a, link:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/pressecensur-under-
besaettelsen/ (besøgt: 01/02-20)

Olesen, Niels Wium. Illegale blade danmarkshistorien.dk 2012 b, link:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/illegale-blade/ (besøgt:
01/02-20)

Schou, Søren. Allegori og protest. denstoredanske.dk 2013 a, link:

http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_4/Litte
raturen_under_bes%C3%A6ttelsen/Allegori_og_protest (besøgt: 09/02-20)

Schou, Søren. Litteraturen under besættelsen. denstoredanske.dk 2013 b, link:

http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_4/Litte
raturen_under_bes%C3%A6ttelsen (besøgt: 09/02-20)

Side 13

13

Proceskommentarer

Her kan du læse vores overvejelser omkring forberedelsen af opgaven, vores valg og fravalg, samt de konkrete afsnit. Denne type afsnit skal du ikke lave i din egen DHO, men vi har medtaget det, så du kan få en idé om vores valg og tanker i processen.

Tekstvalg og problemformulering

Problemformuleringen er ”Hvilken betydning havde litteraturen for den danske modstandskamp under 2. verdenskrig?”. For at nå frem til den problemformulering blev der lavet en undersøgelse af litteratur, der kunne være relevant for besættelsestiden.

Allegoriske tekster var brugt både i journalistik og litteratur, og derfor blev en allegorisk tekst valgt. Valget faldt på Kaj Munk, fordi han var en vigtig skikkelse, som man stadig den dag i dag forbinder med modstandskampen.

Den historiske kilde blev valgt, fordi den kunne belyse nogle af de positive ting ved samarbejdspolitikken. På den måde ville den i diskussionen kunne fungere som et modstykke til litteraturen.

Redegørelse

Det er valgt at arbejde med grundlovsstridige indrømmelser i redegørelsen af to grunde.

Dels er det vigtigt at forstå hvilke kompromiser, regeringen havde valgt at indgå for at kunne samarbejde med tyskerne. Og dels er en grundlovsstridig indrømmelse som indførelse af censur også en vigtig baggrundsforståelse i arbejdet med litteratur fra perioden.

Afsnittet om modstandsbevægelsens syn på samarbejdspolitikken er taget med for bedre at kunne forstå modstanden mod samarbejdspolitikken i Kaj Munks tekst.

Det er på grund af problemformuleringen valgt at fokusere på vilkårene og de forskellige holdninger til samarbejdspolitikken i Danmark. Andre relevante sider af sagen, fx de allieredes syn på Danmark, er ikke taget med.

Analyse af Niels Ebbesen

I analysen af Niels Ebbesen er det valgt at fokusere på en analyse af personerne, men ikke alle personerne er behandlet i analysen. Det havde også været meget relevant at arbejde med Niels Ebbesens kone og Haase Vitinghofen. Niels Ebbesens kone er en spændende

Side 14

14 karakter, fordi hun ligesom Niels Bugge mener, man skal gøre modstand. Hun er ikke taget med i analysen, fordi Munks syn på modstandsbevægelsen også er tydelig gennem karakteristikken af Niels Bugge.

Grev Gert og Vitinghofen kan ses som billeder på værnemagten og nazismen som ideologi, men da problemformuleringen handler om forholdene i Danmark, var der kun i meget lav grad fokus på dem i analysen. På samme måde har vi fravalgt en række andre analysepunkter i dramaanalyse, sådan at vi har kunnet holde et skarpt fokus på problemformuleringen hele vejen igennem opgaven.

Analyse af antisabotagetalen

Analysen af Vilhelm Buhls antisabotagetale skulle bruges som modstykke til skuespillet.

Derfor var der fokus på hvilke fordele, Buhl så med samarbejdspolitikken. For at vurdere kildens tendens er det analyseret, hvilke virkemidler Buhl brugte til at beskrive sabotørerne.

Vurdering

Vurderingen er bygget op omkring de forskellige holdninger til samarbejdspolitikken, som Buhls tale og Kaj Munks drama repræsenterer. For at kunne vurdere litteraturens betydning i besættelsestiden er der inddraget sekundær litteratur om læselysten i befolkningen. Dette kunne også have været inddraget i redegørelsen i stedet for. Til sidst er der lavet en perspektivering til nutiden.