DHO om industrialiseringen i Danmark 1870-1900

Side 1

Industrialiseringen

Industrialiseringens betydning for arbejderklassen og afspejlingen i litteraturen DHO

STX 1.g

Vejledere:

Antal sider af 2.400 anslag i opgaveteksten: 7,6

STX 1.g

Side 2

2

Indhold

Indledning ................................................................................................................................ 3 Redegørelse .............................................................................................................................. 3 Analyse ..................................................................................................................................... 5 Analyse af afsnit XIII i ”Pelle Erobreren - Læreaar” ........................................................... 5 Analyse af Christian Christensens barndomserindringer ................................................... 7 Vurdering ................................................................................................................................ 9 Konklusion ............................................................................................................................. 11 Litteraturliste ......................................................................................................................... 12

Side 3

3

Indledning

Slutningen af 1800-tallet var en periode med mange forandringer i Danmark. I byerne spirede industrien med nye produktionsmåder, og mange så sig nødsagede til at flytte fra landet til byerne for at søge lykken der og få et arbejde. På lang sigt har industrialiseringen forbedret de generelle levevilkår i Danmark, men i den tidligere industrialisering gik det hårdt ud over arbejderfamilierne. Arbejdsløsheden var stor, og for overhovedet at få mad på bordet måtte også børnene i arbejderfamilierne bidrage.

I denne opgave vil jeg først redegøre for arbejderklassens arbejdsforhold under industrialiseringen i perioden Jeg vil lave en analyse og fortolkning af kapitel XIII i ”Pelle Erobreren - Læreaar” af Martin Andersen Nexø fra 1907. Derefter vil jeg lave en kildekritisk analyse af barndomserindringer fra Christian Christensen. Til sidst vil jeg vurdere, hvilken betydning industrialiseringen havde for arbejderklassens levevilkår, og hvordan det blev skildret i litteraturen.

Redegørelse

I det følgende afsnit vil jeg redegøre for arbejderklassens forhold under industrialiseringen. Danmark havde ikke selv råstoffer som kul og jern, så mange mente ikke, at Danmark kunne konkurrere med de store industrinationer og derfor skulle satse på noget andet. Derfor kom industrialiseringen sent sammenlignet med fx England. Den begyndte med dampmaskinens indførelse i 1840’erne. [1]

I 1870’erne og 1880’erne flyttede mange fra landet til København. Befolkningstallet voksede, men der var pga. ny teknologi ikke brug for så mange hænder i landbruget. Landarbejderne søgte arbejde på fabrikkerne i byen, men der var stor arbejdsløshed og fattigdom i byens arbejderkvarterer. Der var højkonjunktur frem til 1877, men da beskæftigelsen gik nedad, var der i nogle fag en arbejdsløshed på 40-60 %. Konjunkturerne vendte igen i 1880, og i 80’erne blev de forskellige fag samlet i faglige organisationer. I København var der stor opbakning til fagforeningerne, og den store opbakning betød, at der kunne laves effektive strejker.

Næsten alle strejkerne førte til lønstigninger, og fra slutningen af 1880’erne blev

1

Skyggebjerg 2019

Side 4

4 arbejdernes lønninger højere end varepriserne. Kampen for en kortere arbejdsdag blev

imidlertid længere.^{2}

En arbejdsdag var omkring 11 timer lang, og man arbejdede fra mandag til lørdag. Med nye fremstillingsformer var arbejdsopgaverne mere ensformige end tidligere. De arbejdere, der kom fra landet, var vant til en variation i arbejdet i løbet af dagen og året, men i industrien var arbejdet styret af maskinernes tempo og strenge krav om, hvor meget der skulle fremstilles. Desuden foregik arbejdet ved støjende maskiner. [3]

I forhold til arbejde på landet var arbejde i industrien både farligt og usundt pga. dårlige sikkerhedsforanstaltninger ved maskinerne og usundt indeklima. Da lønnen var lav, fik mange af industriarbejderne heller ikke ordentlig ernæring. Deres boliger i arbejderkvartererne var fugtige og kolde, og de fik mange sygdomme. [4] For at undgå sult var det nødvendigt, at børnene i arbejderfamilierne arbejdede. Typisk var deres arbejdstid

4-6 timer og skole ved siden af. De var især ansat i tobaksindustrien, tændstikindustrien og tekstilindustrien. Med fabriksloven fra 1873 måtte børn under 10 år ikke længere arbejde på fabrik. Børn over 10 år måtte ikke arbejde i skoletiden eller om natten, men da familierne var afhængige af lønnen og arbejdsgiverne af børnenes billige arbejdskraft, blev

reglerne ofte omgået.^{5}

Forholdene for arbejderne var altså hårde, men hjælp fra det offentlige var ikke at foretrække. Det havde store konsekvenser i form af rettighedstab, hvis man valgte at modtage fattighjælp. Man mistede sin valgret og valgbarhed til Rigsdagen og kommunalvalg, og som mand skulle man have tilladelse af myndighederne til at gifte sig, hvis man havde modtaget fattighjælp i de sidste 5 år. [6]

2

Hvidt 2012

3

Bjerregaard

4

Det Virtuelle Museum

5

Arbejdermusset

6

Koefoed 2016

Side 5

5

Analyse

I de følgende afsnit vil jeg først lave en analyse og fortolkning af kapitel XIII i ”Pelle Erobreren - Læreår” af Martin Andersen Nexø. Derefter vil jeg lave en kildekritisk analyse af Christian Christensens barndomserindringer. Analyserne skal uddybe, hvordan den tidlige industrialisering påvirkede arbejderne.

Analyse af afsnit XIII i ”Pelle Erobreren - Læreaar”

I kapitel XIII i romanen ”Pelle Erobreren - Læreår” er hovedpersonen Pelle flyttet fra landet til Rønne og er i lære som skomager hos mester Andrés. Pelle kommer om at slås med nogle rigmandssønner fra latinskolen og skal derfor hen på rådhuset og have pisk.

Mester Andrés får det ordnet, så Pelle kan nøjes med at undskylde på latinskolen, men Pelle vil hellere have pisk end at undskylde. På havnen i Rønne er nogle af de nyudlærte svende på vej til København for at prøve lykken og arbejde i deres fag. Der er ikke arbejde til svendene i Rønne. Havnen er ved at blive udbygget, og en af arbejderne er en stenhugger, der bliver kaldt Kraften. Pelle forestiller sig, at han og Kraften sammen skal plyndre byens rige og fjerne al fattigdommen.

Fortælleren i romanen er en alvidende tredjepersonsfortæller, der karakteriserer miljøet. I begyndelsen af kapitlet fortælles om vandringen fra land til by: ”De fleste her var kommet vandrende til for at finde lykken, det var fattigdom, som havde mistet evnen til at give sig hen i sin skæbne, folk, der var blevet ked af at vente og havde taget sagen i deres egen

hånd. Og her stod de så og var kørt fast i elendighed”.^{7} Fortælleren tegner her et billede af

en tid, hvor manglende arbejde og nød tvinger folk til at rejse. Men i byen er der ikke arbejde nok. Brugen af ord som ’elendighed’ understreger, at der tale om ekstrem fattigdom. Ifølge den alvidende fortæller fører fattigdommen for mange til alkoholmisbrug eller indmeldelse i kristne bevægelser. Begge dele får folk til at glemme elendigheden, men det gør ikke noget ved problemerne.

Men det er ikke alle i byen, der er fattige, og Pelles forhold til de rige er ikke godt.

Fortælleren giver os adgang til Pelles tanker om rig og fattig, og hvad han kunne opnå sammen med stenhuggeren Kraften:

7

Nexø 1907, s. 470

Side 6

6

”Kanske sluttede han sig sammen med Kraften, og så skulle der ikke blive meget til rest af staden. (…) den rige reder Monsen hang og dinglede i kirkespiret til skræk og advarsel for alle. Men de fattige kom tillidsfulde som lam og åd af deres hånd. De fik alt, hvad de ønskede sig, og så var

fattigdommen ude af verden… ”^{8}

Citatet viser, at Pelle drømmer om en verden uden fattigdom. Han forestiller sig at plyndre og dræbe de rige, og at det vil skabe et mere lige samfund. Kraften er en karakter i romanen, der gør modstand mod de rige. [9]

Ved at give adgang til Pelles tanker viser fortælleren os, at Pelle er inspireret af Kraften og ønsker forandringer i samfundet. Pelles ønske om forandringer i samfundet afspejles også gennem hans konflikt med de rige drenge fra latinskolen. Konflikten belyser en social uretfærdighed, fordi myndighederne er på de riges side. Det kommer frem i en dialog mellem Pelle og mester Andrés:

””Jeg har ikke handlet galt. De begyndte først, og de har længe smædet mig.”

”Men du slog, Pelle, og det må man ikke på de fine; de har en lægeattest, som kan gøre det helt af med dig. Omgås din far byfogeden, du? De kan gøre dig æresløs for resten af dit liv - jeg tror, du skulle vælge den mindre ting.””

Mester Andrés anbefaler til sidst i citatet Pelle at give en undskyldning til de rige drenge.

Han afviser at undskylde, og det er med til at karakterisere Pelle som en stolt dreng, der værner om sin ære. Det er nemlig grundlæggende uretfærdigt, at Pelle skal straffes, fordi han bare forsvarede sig selv mod drengenes angreb. Uretfærdigheden i den lille konflikt mellem Pelle og drengene kan altså læses som et billede på uretfærdigheden i den store konflikt mellem samfundsgrupperne.

Den alvidende fortæller beretter også i kapitlet om forholdene for svendene og lærlingene.

Nogle af de nyudlærte svende er på vej til København: ”… over rælingen hang en del nybagte svende fra denne omgang - alle de modigste; resten var allerede søgt over i andre erhverv, var blevet landpostbude eller gårdskarle. ”Der er jo ikke brug for os i

faget,” sagde de mismodigt...”^{10} Der er ikke arbejde nok til, at lærlingene kan blive ansat

8

Nexø 1907, s. 480

9

Frandsen 2012

10

Nexø 1907, s. 473

Side 7

7 hos deres mester, når de bliver udlært. Der er ikke råd til at betale lønnen til svendene, så i stedet må mestrene ansætte en ny billig lærling. Ifølge fortælleren kræver det stort mod at tage til København. Det signalerer, at der også i København er stor arbejdsløshed. Men ønsket om at rejse er stort blandt de unge:

”Ny læredrenge over hele linjen. Men disse her ville over til hovedstaden og arbejde videre ved faget. Byens hundreder af læredrenge var der og råbte hurra hvert øjeblik, det var jo heltene, der drog ud og erobrede lykkeland for dem alle. ”Vi kommer bagefter!” råbte de. ”Skaf plads for mig, du!” - ”Skaf

plads for mig!””^{11}

Fortælleren karakteriserer her rejsen til København som noget, der bliver set op til. Alle lærlingene er samlet og fejrer de rejsende. Pelle og de andre lærlinge har også et ønske om at rejse, når de bliver udlært. Samlet set giver fortælleren os altså et indtryk af et samfund, hvor man er nødt til at rejse for at klare sig. De gamle håndværk som eksempelvis skomager er pressede, og det virker ikke som om, der i fællesskab bliver arbejdet for at forbedre vilkårene.

Analyse af Christian Christensens barndomserindringer

Kilden er barndomserindringer fra Christian Christensen, der som 5-årig flyttede med sin familie fra Lolland til København. Christian Christensens mor havde haft supplerende arbejde, da de boede på landet. I byen har faren et job, men indtægten er ikke stor nok til familien, selvom de bor billigt i en usund lejlighed inde i en gård. Moren fik et hjemmearbejde, hvor hun skulle lave ildtændere:

”… lige overfor Gosch tændstikfabrik på Nicolaivej havde en grosserer en ildtænderfabrik, hvor mor sikkert kunne få hjemmearbejde med at lave ildtændere, hvis hun gik derud og bad om det. Så gik mors første vandring til

Nicolaivej - og denne vandring fortsatte i en menneskealder.”^{12}

Hun skulle selv skaffe materialerne og lave ildtænderne hjemmefra. Der var hård konkurrence blandt kvinderne om at få fat på materialerne, og stemningen blandt dem var

11

Nexø 1907, s. 473

12

Christensen 1992

Side 8

8 ikke god: ”… den ene kone sagde til den anden: "Sikken en guds lort fra landet." Mor var godt klar over, at det var hende bemærkningen gjaldt, men for hende betød spånerne

mad til børnene derhjemme”.^{13} Citatet viser, at materialerne var meget vigtige for moren.

Hun var nødt til at være ligeglad med, hvad de andre tænkte om hende. Men selv når hun fik fat på materialerne, var det svært at tjene penge nok til mad. For at få mad på bordet var det nødvendigt, at Christian Christensen hjalp til med at lave ildtænderne:

”I begyndelsen bandt jeg "kællingeknuder", der gled på igen, men snart lærte jeg at binde rigtige knuder, der holdt. Ikke fem år gammel gjorde jeg min entre i arbejdets verden. Efterhånden blev vi øvede, men det skulle jo også gå

hurtigt.”^{14}

Her fortalte han, hvordan han i en alder af fem år blev set til at arbejde. Og arbejdet var ikke bare for sjov. Det skulle gå hurtigt, især hvis det først sent på dagen var lykkedes for moren at skaffe materialerne. Så måtte barnet arbejde om natten. Pengene var helt nødvendige for familien og rakte lige præcis til, at de kunne få lidt mad: ”Vi gik derfor snart over til store ildtændere, der blev betalt med 35 øre per 500 stk. Når mor var heldig og fik tilstrækkeligt med spåner i rette tid, kunne vi med disse 35 øre om dagen klare

fedtebrød og lidt salt.”^{15} Citatet viser, at der ikke var midler til en alsidig og sund kost.

Familiens ernæring og sundhed har ikke været særlig god.

Hans familie fik arbejde, men i sine barndomserindringer beretter han om andres problemer med at finde arbejde: ”Tændstikfabrikken på Nicolaivej var ved at prøve en

maskine, der kunne udføre klisterkonernes arbejde, så de blev snart fyret alle sammen.”^{16}

Familien flyttede til København under industrialiseringen. Citatet viser maskinernes indtog i industrien, og hvordan det påvirkede arbejderne og erstattede noget af deres arbejde.

13

Christensen 1992

14

Christensen 1992

15

Christensen 1992

16

Christensen 1992

Side 9

9

Erindringerne om arbejdsforholdene og fattigdommen i familien er nedskrevet i slutningen af 1950’erne ca. 70 år efter begivenhederne, og kilden er dermed ikke samtidig.

Der er desuden tale om barndomsminder, som kan være blevet påvirket i årenes løb. Til gengæld er kilden kun i lav grad tendentiøs, idet Christian Christensen er neutral over for begivenhederne. De er set indefra, og kilden er en førstehåndsberetning. Han forsøger ikke at overbevise, og kilden er ikke præget af meget negative ord i beskrivelsen af familiens situation. Samtidig virker hans skildring af forholdene realistisk, når man sammenholder den med de historiske fremstillinger om emnet, som afsnittet ”Redegørelse” er baseret på.

Fremstillingerne bekræfter fx fattigdom og dårlige boligforhold. Selvom kilden ikke er samtidig, er den derfor en troværdig kilde til at vurdere, hvordan industrialiseringen har påvirket arbejderfamiliernes levevilkår.

Vurdering

I det følgende afsnit vil jeg foruden at vurdere, hvordan industrialiseringen har påvirket arbejderfamiliernes levevilkår, også inddrage, hvordan det blev skildret i litteraturen. For det første var det en tid, hvor mange mennesker var nødt til at flytte. På landet var der pga.

ny teknologi ikke brug for det stigende befolkningstal, så folk flyttede til byen. Men der var også en udflytning til Amerika. Urbaniseringen og udflytningen ses både hos Nexø, hvor de nyudlærte svende må søge lykken i hovedstaden, hvis de vil bruge deres uddannelse, og hos Christian Christensen, som er flyttet til København med sine forældre. For det andet var industrialiseringen også en periode med stor fattigdom blandt arbejderne. Mange kom fra landet og skulle vænne sig til højere priser og hård konkurrence om arbejdspladserne, både hjemmearbejde og på fabrikkerne. I ”Pelle Erobreren - Læreaar” bliver fattigdommen primært skildret af den alvidende fortæller. Pelle har faktisk svært ved at forstå, hvorfor der er så mange fattige. I kapitel XIII fortælles der ikke om en fælles arbejderkamp, men kapitlet indeholder en lille spire til arbejdernes kamp for bedre løn og vilkår. Pelle er nemlig meget inspireret af Kraften, der ifølge professor MSO i litteratur Johannes Nørregaard Frandsen gør modstand og bliver en personificering af oprørets muligheder i

”Læreaar”^{17}. I Christian Christensens barndomserindringer skildres fattigdommen gennem

beskrivelserne af børnearbejdet og den dårlige kost, som familien har råd til.

17

Frandsen 2012

Side 10

10

Industrialiseringen er ifølge historiker Kathrine G. Bjerregaard perioden fra [18] Da ”Pelle Erobreren” først udkom i 1906-10, har romanerne ikke bidraget til debatten i den tidlige industrialisering, som ”Læreaar” foregår i. Men Martin Andersen Nexø har alligevel sat fokus på vilkårene for arbejderne under industrialiseringen. Skildringen af vilkårene er virkningsfuld, fordi man gennem litteraturen får muligheden for at komme helt tæt på personerne. I kapital XIII møder man fx en Pelle, der hellere vil have pisk end at undskylde på latinskolen. Man forstår pludselig mere om uretfærdigheden og uligheden mellem samfundsklasserne, fordi man bliver påvirket af de personlige fortællinger. Litteraturen giver mulighed for, at vi kan leve os ind i tanker og følelser fra samtiden. Kilden med Christian Christensens barndomserindringer har en lignende effekt, fordi vi kommer tæt på det personlige. Forskellen på virkningen af kilden og ”Læreaar” består især i, at Nexø giver os en mere markant følelse af uretfærdighed.

En væsentlig faktor, der har påvirket arbejderfamilierne under industrialiseringen, er maskinernes indtog. Selvom forandringerne i produktionen ikke skete på én gang, har det alligevel været en stor forandring. Man kan perspektivere det til vores syn på robotteknologi og kunstig intelligens i dag. I nogle fag er der en frygt for, at robotterne vil overtage arbejdet og overflødiggøre nogle af de ansatte. Det gælder fx i sundhedssektoren, hvor den teknologiske udvikling går hurtigt i disse år. I Christensens barndomserindringer fortæller han om en ny maskine på tændstikfabrikken, der kunne erstatte arbejdet med at klistre tændstikæskerne sammen. Man kan let forestille sig, at der har været en frygt for, at morens arbejde med ildtænderne også ville blive erstattet af en maskine. Siden industrialiseringen har der været bølger med ny teknologi og en tilhørende frygt for, om vi ville miste vores funktion og job. Det har altid løst sig, men i dag skal vi forholde os til en helt anden udfordring: Kan vi erstatte vores hårde arbejdsopgaver med ny teknologi, uden at det forværrer det globale klima og tærer på Jordens ressourcer? Måske kan vi søge inspiration i litteraturen og historien. Sammen kan litteratur og historie vise os, at en ny udvikling næsten altid har gjort det værre for nogen i første omgang, fx som industrialiseringen førte til dårligere vilkår for nogen, inden den førte til en generel fremgang for hele befolkningen.

18

Bjerregaard

Side 11

11

Konklusion

Der var hårde vilkår for arbejderfamilierne under industrialiseringen. For at få mad på bordet måtte alle familiemedlemmer hjælpe til, også børnene. Det ses fx i Christian Christensens barndomserindringer, hvor han beretter om, at han som 5-årig måtte hjælpe sin mor for at undgå sulten. På fabrikkerne kunne man nu producere med maskiner. For arbejderne betød det, at de skulle vænne sig til en anderledes arbejdsdag, der var styret af maskinens hastighed og ikke af dagens og årets gang, som arbejderne fra landet var vant til. Mange var nødt til at rejse væk for overhovedet at få et job. Det ses fx i kapitel XIII i ”Pelle Erobreren - Læreaar”, hvor de nyudlærte svende må rejse væk fra Rønne, hvis de vil arbejde med deres fag. De gamle håndværksfag var pressede af industrialiseringen. Pelle drømmer i kapitlet om et samfund uden fattigdom. Ved at føre os helt tæt på personlige skæbner skildrer litteraturen vilkårene på en sådan måde, at man som læser får en stærkere forståelse for uretfærdigheden, uligheden mellem samfundsklasserne og arbejdernes vilkår. Litteraturen og historien viser os, at industriudviklingen krævede ofre til at begynde med, inden den på sigt medførte en generel forbedring i samfundet.

Side 12

12

Litteraturliste

Primær litteratur

Christensen, Christian. Erindringer. 1992. Tilgået via danmarkshistorien.dk,

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-christensen-
om-fattigdom-i-1887/ (læst: 29/9-19)

Nexø, Martin Andersen. Pelle Erobreren, bind 1-2. Gyldendal 2017, 16. udgave.

Originaludgave: Pelle Erobreren - Læreaar. 1907

Sekundær litteratur

Bjerregaard, Kathrine G. Danmarks industrialisering. Frydenlund ukendt dato,

http://www.his2rie.dk/temaer/danmarks-industrialisering/ (læst: 28/9-19)

Frandsen, Johannes Nørregaard. Pelle Erobreren. Gyldendal Den store danske 21.

december 2012,

http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/Den

_lille_hyrdedrengs_vandring_mod_den_store_socialistiske_moder_-

_Martin_Andersen_Nex%C3%B8/Pelle_Erobreren (læst: 29/9-19)

Hvidt, Kristian. Arbejderforhold. Gyldendal Den store danske 27. februar 2012,

http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Det_folkelige_gennembrud/P%C3%A5_t%
C3%A6rskelen_til_det_nye_%C3%A5rhundrede/Industrielt_gennembrud/Arbejderforho
ld (læst: 28/9-19)

Koefoed, Nina. Fattighjælp og tab af rettigheder fra Grundlov til

Socialreform. danmarkshistorien.dk 16. december 2016,

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fattighjaelp-og-tab-af-
rettigheder-fra-grundlov-til-socialreform-/ (læst: 28/9-19)

Skyggebjerg, Louise Karlskov. Industrilandet Danmark fra 1888. danmarkshistorien.dk

17. september 2019, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/industrilandet-danmark/ (læst: 28/9-19)

Ukendt forfatter. Industriarbejdere. Det Virtuelle Museum ukendt dato,

http://vimu.info/general_04.jsp?id=mod_13_7&lang=da&u=general&flash=true (læst:
28/9-19)

Side 13

13

Ukendt forfatter. Børn på fabrik - baggrunden for den første fabrikslov. Arbejdermuseet

ukendt dato, https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/plads-til-os-alle/lidt-
arbejde-skader-ikke-boernearbejde/boern-paa-fabrik-baggrunden-foerste-fabrikslov/
(læst: 28/9-19)