Akademisk opgaveskrivning
Akademisk sprog: skriv præcist om noget svært
Akademisk sprog er ikke svære ord. Det er et præcist og fagligt sprog, hvor læseren kan se, hvad du påstår, og hvad du bygger det på. Her får du tre før-og-efter-eksempler og et tjek til din egen tekst.
● Start med at se forskellen på vagt og præcist sprog. Du skal selv vælge ordene i din opgave.
Kort svar
Akademisk sprog er præcist, fagligt og til at forstå
AU Studypedia beskriver akademisk sprog som præcist, entydigt, klart, korrekt og gennemskueligt. Det betyder ikke, at alle sætninger skal være lange, eller at ordet »jeg« er forbudt i alle fag. Brug fagets begreber, forklar dem, når læseren kan være i tvivl, og lad hver sætning føre undersøgelsen videre.
Se forskellen
Tre sætninger, du kan skærpe
Eksemplerne er opdigtede. De viser håndværket, ikke en besvarelse, du kan aflevere.
Fra vagt til tekstnært
Før: »Man kan se, at hovedpersonen har det dårligt.«
Efter: »Hovedpersonens korte svar og gentagne pauser viser, at hun undgår konflikten.«
Den nye sætning peger på tekstens spor og forklarer, hvad de viser.
Fra højtragende til konkret
Før: »Forfatteren problematiserer den samfundsmæssige diskurs gennem en kompleks narrativitet.«
Efter: »Fortælleren skifter mellem nutid og erindring, så konflikten ses fra to tidspunkter.«
Fagligheden ligger i iagttagelsen og virkningen, ikke i lange ord.
Fra vurdering til begrundelse
Før: »Det er vigtigt at bemærke, at kilden faktisk på mange måder virker utroværdig.«
Efter: »Kildens anonyme afsender og manglende dokumentation svækker dens troværdighed.«
Sætningen navngiver de kriterier, som vurderingen bygger på.
Tjek din egen tekst på 20 minutter
- Find tre sætninger med vage ord som »noget«, »på mange måder« eller »man kan se«.
- Skriv den observation, det fagbegreb eller det kildekriterium, som sætningen bygger på.
- Omskriv én sætning ad gangen, og tjek, om læseren nu kan følge din begrundelse.
En forælder kan spørge, hvilket belæg sætningen bygger på, men bør ikke formulere den nye sætning. Ordene og valget skal være elevens.
Første skridt
Skriv opgavens spørgsmål øverst på et ark. Under det skriver du, hvad hvert afsnit skal bevise for at svare på spørgsmålet.
Forælderens rolle
Spørg: »Hvad prøver du at finde ud af?« og »hvilket afsnit svarer på det?« Hjælp med at lytte efter sammenhængen, ikke med at skrive teksten.
Det vi træner
De fem håndtag, der bærer en opgave
De samme håndtag i SRP og senere i en universitetsopgave. Det er der, karakteren reelt afgøres.
01
Problemformulering, der kan besvares
Hvis ethvert svar er rigtigt, er spørgsmålet for løst. Et godt spørgsmål kan reelt besvares forkert, og det er det, der gør dit svar interessant.
02
Struktur, der bærer
Tyngden skal ligge i analysen, ikke i en tryg og for lang redegørelse. Diskussionen er der, karakteren hentes, fordi det er der, du selv tager stilling.
03
Metoden brugt, ikke bare nævnt
“Jeg vil bruge nykritisk metode” og så ikke at gøre det er en klassisk pointtager. Metoden skal kunne ses i analysen, ikke kun i et metodeafsnit.
04
Akademisk sprog: præcise ord, ikke svære
Klarhed bliver belønnet. Du behøver ikke skrive fint. Du skal skrive præcist, så læseren ved hvad du mener, første gang du skriver det.
05
Kilder, der er vist, ikke bare brugt
Konsistente referencer og en kildeliste, der ikke bare er bibliografi for syns skyld. Det er en del af bedømmelsen, også når det ikke står i karakterforklaringen.
Set fra censorstolen
Den sværeste opgave, jeg har rettet
For et par år siden rettede jeg en SRP, der havde alt: god struktur, korrekte referencer, et sprog der lå tæt på akademisk niveau. Den faldt alligevel. Eleven havde stillet et spørgsmål, der ikke kunne besvares. Hver gang analysen nærmede sig et svar, gled spørgsmålet over i noget andet. Det var ikke et sprogproblem. Det var et tænkningsproblem.
Det er den slags, vi fanger i en vejledning, hvis vi får tid til det. Få timer på det rigtige tidspunkt, helst inden du går i gang med skriveriet, sparer en uge i den forkerte retning. Det er ikke fordi, eleven ikke kunne tænke. Det er fordi, ingen har spurgt det rigtige spørgsmål endnu.
Hvornår vi er det rigtige
Året rundt, ikke kun i SRP-ugerne
Mange tror, akademisk opgaveskrivning kun handler om SRP. Den begynder før, og den fortsætter længe efter. Vi tager opgaver i 1. g, terminsprøver, danskafleveringer, dansk- og historieopgaver, og opgavetyper, der følger med op på universitetet. Det er den slags træning, der får et stort fag ned i størrelse.
Vores etik
Vi viser hvordan. Vi gør det ikke for dig.
På ikke-bedømte træningsopgaver kan vi være mere konkrete med eksempler. På de bedømte opgaver (SRP, SOP, SSO og eksamen) viser vi metoden i et eksempel ved siden af din opgave. Din opgave skal blive ved at være din opgave. Det er reglen, og en censor ved præcis, hvor den går.
Guides og artikler
Læs mere om opgaveskrivning
Guide · Analyse
Hvordan analyserer du en novelle?
En analyse svarer på hvordan og hvorfor, ikke på hvad. De seks analyseredskaber, tre typiske fejl der koster point, og en metode der virker.
Guide · Opgavestruktur
Redegørelse, analyse, diskussion: hvad er forskellen?
Forskellen lyder lille, men i bedømmelsen er den enorm. Hvad de tre verber kalder på, hvordan du fordeler opgaven, og hvor de fleste falder.
Guide · Perspektivering
Hvad er en perspektivering?
Perspektivering er ofte det, der afgør forskellen mellem 7 og 10. Metoden, fire typer perspektivering der virker, og et eksempel fra rod til virkning.
Guide · Konklusion
Sådan skriver du en god konklusion
Konklusionen er den sidste side, eksaminator læser, og ofte den, der afgør 7 vs. 10. De fire dele en god konklusion skal indeholde, og tre typiske fejl.
Klar til at komme i gang?
Vil du først finde det sted, der bremser opgaven, så brug Kompasset eller SRP-tjeklisten. Skriv derefter fag, opgavetype og deadline. Du får et reelt svar, også når svaret er, at du sagtens kan klare det selv. Første møde er på vores risiko.