SRP, set med censorblik

Med censorblik

Det første en censor tjekker i en SRP

Når jeg åbner en SRP, læser jeg ikke forfra. Jeg læser problemformuleringen, og så bladrer jeg om til konklusionen. De to skal kunne tale sammen, før resten betyder noget. Derefter leder jeg efter tre ting.

• Svarer konklusionen på spørgsmålet? Det lyder banalt, men det går oftere galt, end man skulle tro. En flot analyse, der ender et andet sted end problemformuleringen pegede hen, taber point hele vejen ned.
• Er metoderne i brug eller kun nævnt? Mange opgaver præsenterer deres metoder på side tre og glemmer dem igen. Jeg leder efter de steder, hvor metoden arbejder: hvor en analysemodel åbner en tekst, eller hvor data behandles efter en synlig fremgangsmåde.
• Har du selv fundet og tænkt noget? Læreplanen kræver, at du sætter dig ind i et nyt fagligt område. En opgave, der kun bygger på undervisningens materiale, kan ikke nå de øverste karakterer, uanset hvor pænt den er skrevet.

Rammerne

Hvor lang skal en SRP være? Krav til omfang, tid og fag

• Sideantal. Hvor mange sider skal en SRP være? Normalt 15-20 normalsider á 2.400 anslag med mellemrum. Resuméet tæller med. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og bilag tæller ikke. Se hvad der tæller med i sidetallet, og hvordan du fordeler pladsen. Se også UVM’s vejledning.
• Tid. SRP skrives over 10 skoledage i perioden 1. marts til 15. april i 3.g. Der er afsat 50 timer i alt, heraf 20 timers undervisningstid med adgang til vejledning.
• Fag. Som hovedregel to fag: mindst ét på A-niveau og mindst ét studieretningsfag. Du kan skrive enkeltfagligt i et A-niveaufag, hvis problemstillingen egner sig til det, og din vejleder godkender det.
• Resumé. Skrives på dansk, typisk 10-20 linjer, uanset hvilket sprog opgaven er skrevet på.
• Efter aflevering. Fra du afleverer, og frem til den mundtlige prøve, må dine vejledere ikke kommentere besvarelsen. Brug derfor vejledningen, mens du har den.

Det er kortversionen. De ni faglige mål, bedømmelseskriterierne og reglerne om sprog og genanvendelse står samlet i SRP-reglerne, oversat med censorblik.

Emnevalg

Sådan vælger du emne til din SRP

Et godt SRP-emne er ikke et område, det er en spænding. Testen er enkel: kan du formulere et spørgsmål om emnet, som man kan tage fejl af? Hvis svaret er givet på forhånd, er der ikke noget at undersøge, og så bliver opgaven en redegørelse fra første til sidste side.

Tre råd til processen. Kom til vejledning med tre emner, ikke nul; vejlederens job er at afgrænse, ikke at finde på. Tjek tidligt, om der findes materiale nok, for et emne uden kilder er en blindgyde, uanset hvor spændende det er. Og vælg noget, du kan holde ud at tænke på i ti dage i træk, for det skal du.

Fundamentet

Problemformuleringen bærer hele opgaven

Problemformuleringen er det første, jeg læser, og den afgør, hvad resten af opgaven kan blive til. Den skal være afgrænset nok til at kunne besvares på 15-20 sider, undersøgelig nok til at begge fag får arbejde, og præcis nok til at din konklusion kan måles på den.

Bemærk forskellen på din egen problemformulering og den opgaveformulering, dine vejledere laver ud fra den. Det er opgaveformuleringen, du bliver bedømt på, så læs den grundigt, når du får den, og svar på alle dens led. Jeg har skrevet en egen guide med eksempler: Sådan skriver du en god problemformulering.

Strukturen

Opbygning af SRP: afsnit for afsnit

• Forside. Titel, fag, navn og den opgaveformulering, du skal besvare.
• Resumé. På dansk, 10-20 linjer: problemstilling, resultater og konklusion. Skriv det til sidst, men placer det forrest.
• Indholdsfortegnelse. Gør strukturen synlig, så læseren kan se vejen gennem opgaven.
• Indledning. Hvad du undersøger, hvorfor det er værd at undersøge, og hvordan dine fag tilsammen kan svare.
• Metode. Forklar, hvordan du undersøger materialet, og hvorfor metoden passer til opgaveformuleringen.
• Redegørelse. Den viden, læseren skal bruge for at følge din analyse. Ikke mere end det.
• Analyse. Opgavens maskinrum, hvor metoderne arbejder på dit materiale. Her afgøres meget af karakteren.
• Diskussion. Hvor sikre er dine resultater, hvad taler imod dem, og hvad betyder de?
• Konklusion. Det samlede svar på opgaveformuleringen. Intet nyt materiale her. Sådan skriver du en god konklusion i SRP.
• Litteraturliste og bilag. Alt, du har brugt, opstillet konsekvent efter skolens standard. Bilag kommer til sidst, når de er nødvendige for dokumentationen.

Der findes ikke en fast procentfordeling, der passer til alle SRP'er. Opgaveformuleringen, fagene og materialet afgør, hvor meget de enkelte handlinger skal fylde. Tænk på dem som tre forskellige job, ikke tre kasser med faste mål: Redegørelsen giver det nødvendige grundlag, analysen undersøger materialet med fagets metode, og diskussionen vejer resultater eller forklaringer mod hinanden. Se forskellen på redegørelse, analyse og diskussion i den uddybende guide.

Vil du se, hvordan det ser ud i praksis, har jeg læst tre rigtige opgaver igennem med noter i marginen: SRP-eksempler, læst med censorblik.

Diskussionen

Diskussion eller vurdering: sådan hører censor forskellen

De to ord bliver brugt i flæng, men i opgavens sidste del og til den mundtlige eksamen er forskellen tit det, der skiller 7 fra 10. Huskereglen fra min undervisning: forklarer afsnittet kun, er det stadig redegørelse eller analyse. Sammenholder og nuancerer det, er det diskussion. Vægter og begrunder det en stillingtagen, er det vurdering.

Testen er enkel. "Der er både personligt ansvar og strukturer. Begge dele er vigtige" er ingen af delene: ingen nuancering, ingen vægtning og ingen forbindelse til analysen. Skriv i stedet: "Analysen har vist, at de medvirkende handler forskelligt i de samme rammer. Derfor er det for enkelt kun at forklare problemerne ud fra individets moral. Samlet set må forklaringen rumme begge dele." Nu står vurderingen på det, opgaven selv har fundet, og det er det, censor lytter efter.

Forsiden

Hvad skal stå på SRP-forsiden?

Forsiden bliver ikke bedømt, men den er det første, jeg åbner. Der er ingen national skabelon, og de fleste skoler har deres egen i Lectio eller opgavesystemet. Har din skole en, så brug den. Har den ikke, hører de her ting altid til på titelbladet.

• Opgavens titel. Projektets titel, tæt på det, din opgaveformulering spørger om.
• Fag og niveau. Begge fag, hvis projektet er flerfagligt, for eksempel Dansk A og Historie A.
• Dit navn. Fulde navn, og klasse eller hold, hvis skolen beder om det.
• Skole og vejledere. Gymnasiets navn og en vejleder for hvert fag.
• Årstal og afleveringsdato. Så det er tydeligt, hvornår opgaven er skrevet.

Selve opgaveformuleringen står enten på forsiden eller på siden lige efter, og den skal stå ordret, som du fik den. Forsiden tæller ikke med i de 15-20 normalsider, så du skal ikke skære i analysen for at få plads til den.

Skriv den rent op. En forside skal kunne læses på to sekunder, og der gives ingen point for grafik. Skriver du DHO, SSO eller SOP, er det den samme forside, blot med opgavens navn øverst og de fag, der indgår.

De ti dage

Skriveperioden: en plan der holder

Ti dage lyder af meget, men de forsvinder. De opgaver, jeg kan se er skrevet i panik de sidste to døgn, ligner hinanden: lang redegørelse, kort analyse, ingen diskussion. Sådan undgår du det.

1. Dag 1-2: Læs dit materiale færdigt, lav disposition, og skriv et udkast til konklusionen. Ikke fordi den er færdig, men fordi du så ved, hvor du skriver hen.
2. Dag 3-6: Skriv analysen først, mens energien er der. Redegørelsen kan skrives sent, den kræver mindre.
3. Dag 7-8: Diskussion og indledning. Indledningen er lettere at skrive, når du ved, hvad opgaven faktisk blev til.
4. Dag 9: Sammenhængstjek. Læs opgaveformuleringen og konklusionen i forlængelse af hinanden, og tjek at hver delkonklusion peger samme vej.
5. Dag 10: Korrektur og formalia: citater, noter, litteraturliste, sidetal. Formidling er et selvstændigt fagligt mål, ikke pynt.

Og brug vejledningen, mens du har den. Efter aflevering må vejlederne ikke kommentere opgaven, så de spørgsmål, du gemmer til sidst, bliver aldrig stillet.

Kilderne

Kilder og kildekritik i SRP

Få kilder, brugt grundigt, slår mange kilder, brugt halvt. En litteraturliste med sytten titler imponerer ingen censor, hvis kun tre af dem optræder i selve teksten. Vælg kilder, du faktisk arbejder med: citér dem, regn på dem, hold dem op mod hinanden.

Vurdér hver kilde på ophav, alder og formål, og skriv vurderingen ind i opgaven, hvor den er relevant. Og husk reglen om genanvendelse: du må ikke genbruge afsnit fra tidligere bedømte opgaver som din DHO eller SRO. Bygger du videre på dem, skal de citeres som enhver anden kilde.

Fælderne

De typiske fejl i en SRP, og hvad du gør i stedet

• Konklusionen svarer ikke på opgaveformuleringen. Løsning: skriv konklusionsudkastet på dag ét, og hold hvert afsnit op mod det undervejs.
• Referat i stedet for analyse. Løsning: hver gang du har genfortalt noget, så spørg "og hvad viser det?". Hvis afsnittet ikke svarer, mangler analysen.
• Metoder nævnt, ikke brugt. Løsning: vis metoden i arbejde ét sted, grundigt, frem for at nævne den fem steder.
• Fagene taler ikke sammen. Løsning: skriv delkonklusioner, hvor begge fags resultater mødes, i stedet for at lade hvert fag bo i sit eget kapitel.
• Sjusk i formalia. Løsning: afsæt den sidste dag til citatteknik, noter og litteraturliste. Det er et bedømmelseskriterium på linje med de andre.

Vil du vide præcis, hvad jeg leder efter, når jeg retter, har jeg skrevet det her: Hvad ser censor efter, når jeg retter din SRP?

Forsvaret

Den mundtlige SRP-eksamen

Du kan sætte dine egne stikord ind i de fire dele med dispositionsværktøjet og få minutter på hver del.

Eksaminationen varer cirka 30 minutter uden forberedelsestid. Du indleder med en præsentation på op til 10 minutter om projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner, og derefter er det en faglig samtale med eksaminator og censor i cirka 20 minutter. Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser skal indgå; det er et selvstændigt bedømmelseskriterium, ikke en formalitet.

Den mundtlige kan flytte karakteren mere, end de fleste regner med, for bedømmelsen er en helhedsvurdering uden fast fordeling mellem skrift og tale. Forbered et talepapir, øv præsentationen højt, og forbered svar på de spørgsmål, din opgave selv lægger op til. Hele forløbet er beskrevet i Mundtlig SRP, set med censorblik.

I morgen

Hvad du kan gøre i morgen

• Skriv tre mulige emner ned, og find spørgsmålet i hvert af dem. Et emne uden spørgsmål ryger ud.
• Læs opgaveformulering og konklusion i forlængelse af hinanden, hvis du allerede skriver. Hænger de ikke sammen, ved du, hvad de næste dage skal bruges på.
• Find ét sted i analysen, hvor metoden faktisk arbejder, og brug det som model for resten.
• Book din vejleder, og kom med konkrete spørgsmål i stedet for "er det godt nok?".
• Hvis du er forælder, så hjælp med spørgsmål, ikke svar. Bed eleven forklare problemformulering, metode og konklusion højt. Hvis eleven ikke kan forklare sammenhængen, er det dér, næste arbejdstime skal ligge.
• Kør opgaven igennem SRP-tjeklistens 12 spørgsmål, eller prøv censor-tjekket, der viser dig opgaven med censorens øjne.

Ofte stillede spørgsmål om SRP

Hvad står SRP for på stx?

SRP står for studieretningsprojekt. På stx er det den store afsluttende opgave i 3.g, som du skriver i 10 skoledage og bagefter forsvarer ved en mundtlig prøve.

Hvordan bedømmes SRP?

SRP bedømmes som én helhed. Det skriftlige produkt og det mundtlige forsvar giver én samlet karakter. Censor og eksaminator læser især efter, om opgaveformulering, metode, analyse og konklusion hænger sammen. Se også hvad censor ser efter i SRP.

Hvordan vurderes SRP til den mundtlige prøve?

Til den mundtlige prøve vurderes det, om du kan forklare projektets centrale valg: problemstilling, metode, materiale, resultater og konklusion. Det er ikke nok at genfortælle opgaven. Du skal vise, at du forstår, hvad du har gjort, og hvorfor det holder. Læs den konkrete guide til mundtlig SRP.

Hvem retter SRP?

Din SRP bedømmes af din eksaminator og en ekstern censor. Eksaminator kender dit forløb, mens censor læser opgaven udefra. Det er derfor, problemformulering, konklusion og metode skal kunne forstås uden forklaring fra dig.

Hvor lang skal en SRP være?

15-20 normalsider á 2.400 anslag med mellemrum. Resuméet tæller med i sidetallet; forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og bilag gør ikke. Fordelingen på de enkelte dele - hvor mange sider indledning, analyse og diskussion hver må fylde - står i guiden om SRP's sidetal og fordeling.

Hvornår skriver man SRP?

I 3.g, over 10 skoledage i perioden 1. marts til 15. april. Skolen fastlægger den præcise placering, som normalt fremgår af studieplanen ved skoleårets start.

Hvad vægter SRP på eksamensbeviset?

Karakteren tæller med vægt 2 på eksamensbeviset. Den vejer altså dobbelt så tungt som en almindelig karakter, i begge retninger.

Kan jeg skrive SRP i kun ét fag?

Ja, hvis problemstillingen egner sig bedst til ét fag, faget er på A-niveau, og din vejleder godkender det. De samme ni faglige mål gælder, også kravet om at kombinere forskellige metoder, og det kan være sværere at indfri i ét fag.

Må jeg bruge ChatGPT til min SRP?

Hovedreglen er den samme på alle skoler og ikke noget, den enkelte skole selv sætter: generativ kunstig intelligens må som udgangspunkt ikke bidrage til din SRP, heller ikke til skriveproces, disposition eller dele af besvarelsen. Undtagelserne er snævre og står i ministeriets hjælpemiddeloversigt, blandt andet hvis kunstig intelligens er dit genstandsfelt, eller hvis et af dine fag udtrykkeligt tillader den. Husk forskellen: en sprogmodel giver et plausibelt forslag, en censor giver et svar, der dømmes efter. Du er ansvarlig for alt, der står i opgaven, og til den mundtlige prøve skal du kunne forsvare hvert valg selv. Se reglen og de snævre undtagelser i guiden ChatGPT og SRP: sådan bruger du det klogt.

Læser censor hele min opgave?

Ja. Men jeg læser ikke forfra: jeg starter med problemformuleringen og konklusionen, og derefter læser jeg resten med det spørgsmål i baghovedet, om de to hænger sammen. Sørg for, at de gør.