SRP · fra emnevalg til eksamen
SRP, set fra censorstolen
En SRP er ikke en lang stil, og den er ikke en prøve i at lyde klog. Det er en undersøgelse, du selv styrer. Her er hele vejen, fra emnevalg til mundtligt forsvar, skrevet af en, der bedømmer den slags opgaver hvert år.
Hvad er en SRP?
Studieretningsprojektet, SRP, er den store afsluttende opgave på stx. Du skriver den i 3.g, som hovedregel i to fag, over 10 skoledage, og du forsvarer den bagefter ved en mundtlig prøve på cirka 30 minutter. Det skriftlige produkt og den mundtlige prøve bedømmes under ét, og du får én samlet karakter.
Karakteren tæller med vægt 2 på eksamensbeviset, jf. gymnasiebekendtgørelsen. Et 12-tal tæller som to, og et 02 gør det samme. Få karakterer på beviset vejer så tungt, og SRP-karakteren gives kun én gang. Derfor kan det betale sig at arbejde systematisk med opgaven, ikke bare længe.
Formålet står i læreplanen som ni faglige mål: du skal kunne afgrænse et fagligt problem, undersøge det med dine fags metoder og formidle det, skriftligt og mundtligt. Det er de ni mål, både din eksaminator og jeg bedømmer efter. Jeg har oversat dem alle sammen i SRP-reglerne fra bekendtgørelsen.
Fra censorstolen
Det første en censor tjekker i en SRP
Når jeg åbner en SRP, læser jeg ikke forfra. Jeg læser problemformuleringen, og så bladrer jeg om til konklusionen. De to skal kunne tale sammen, før resten betyder noget. Derefter leder jeg efter tre ting.
- Svarer konklusionen på spørgsmålet? Det lyder banalt, men det går oftere galt, end man skulle tro. En flot analyse, der ender et andet sted end problemformuleringen pegede hen, taber point hele vejen ned.
- Er metoderne i brug eller kun nævnt? Mange opgaver præsenterer deres metoder på side tre og glemmer dem igen. Jeg leder efter de steder, hvor metoden arbejder: hvor en analysemodel åbner en tekst, eller hvor data behandles efter en synlig fremgangsmåde.
- Har du selv fundet og tænkt noget? Læreplanen kræver, at du sætter dig ind i et nyt fagligt område. En opgave, der kun bygger på undervisningens materiale, kan ikke nå de øverste karakterer, uanset hvor pænt den er skrevet.
Rammerne
Krav til SRP: omfang, tid og fag
- Omfang. 15-20 normalsider á 2.400 anslag med mellemrum. Resuméet tæller med. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og bilag tæller ikke.
- Tid. SRP skrives over 10 skoledage i perioden 1. marts til 15. april i 3.g. Der er afsat 50 timer i alt, heraf 20 timers undervisningstid med adgang til vejledning.
- Fag. Som hovedregel to fag: mindst ét på A-niveau og mindst ét studieretningsfag. Du kan skrive enkeltfagligt i et A-niveaufag, hvis problemstillingen egner sig til det, og din vejleder godkender det.
- Resumé. Skrives på dansk, typisk 10-20 linjer, uanset hvilket sprog opgaven er skrevet på.
- Efter aflevering. Fra du afleverer, og frem til den mundtlige prøve, må dine vejledere ikke kommentere besvarelsen. Brug derfor vejledningen, mens du har den.
Det er kortversionen. De ni faglige mål, bedømmelseskriterierne og reglerne om sprog og genanvendelse står samlet i SRP-reglerne, oversat fra censorstolen.
Emnevalg
Sådan vælger du emne til din SRP
Et godt SRP-emne er ikke et område, det er en spænding. Testen er enkel: kan du formulere et spørgsmål om emnet, som man kan tage fejl af? Hvis svaret er givet på forhånd, er der ikke noget at undersøge, og så bliver opgaven en redegørelse fra første til sidste side.
Et område
»Jeg vil skrive om kunstig intelligens i dansk og samfundsfag.« Det kan ikke besvares, kun fyldes ud. Problemstillingerne bliver tre redegørelser, og diskussionen får ingenting at diskutere.
En spænding
»Hvordan fremstilles kunstig intelligens i nyere dansk litteratur, og stemmer fremstillingen overens med den måde, teknologien faktisk forandrer arbejdsmarkedet på?« Her er noget at undersøge, og begge fag har et reelt job.
Tre råd til processen. Kom til vejledning med tre emner, ikke nul; vejlederens job er at afgrænse, ikke at finde på. Tjek tidligt, om der findes materiale nok, for et emne uden kilder er en blindgyde, uanset hvor spændende det er. Og vælg noget, du kan holde ud at tænke på i ti dage i træk, for det skal du.
Fundamentet
Problemformuleringen bærer hele opgaven
Problemformuleringen er det første, jeg læser, og den afgør, hvad resten af opgaven kan blive til. Den skal være afgrænset nok til at kunne besvares på 15-20 sider, undersøgelig nok til at begge fag får arbejde, og præcis nok til at din konklusion kan måles på den.
Bemærk forskellen på din egen problemformulering og den opgaveformulering, dine vejledere laver ud fra den. Det er opgaveformuleringen, du bliver bedømt på, så læs den grundigt, når du får den, og svar på alle dens led. Jeg har skrevet en egen guide med eksempler: Sådan skriver du en god problemformulering.
Strukturen
Opbygning af en SRP
- Resumé. På dansk, 10-20 linjer: problemstilling, vigtigste resultater, konklusion. Skrives til sidst, placeres forrest.
- Indledning. Hvad du undersøger, hvorfor det er værd at undersøge, og hvordan dine fag tilsammen kan svare.
- Redegørelse. Den viden, læseren skal bruge for at følge din analyse. Ikke mere end det.
- Analyse. Opgavens maskinrum, hvor metoderne arbejder på dit materiale. Her afgøres karakteren.
- Diskussion. Hvor sikre er dine resultater, hvad taler imod dem, og hvad betyder de?
- Konklusion. Det samlede svar på opgaveformuleringen. Intet nyt materiale her.
- Litteraturliste. Alt, du har brugt, opstillet konsekvent efter skolens standard.
Min tommelfingerregel fra censorstolen: cirka 20 procent redegørelse, 50 procent analyse og 30 procent diskussion. De opgaver, der falder igennem, har tit fordelingen omvendt, fordi redegørelsen er tryg at skrive, og analysen er svær. Afslut hvert hovedafsnit med en delkonklusion, der peger tilbage på opgaveformuleringen, så den røde tråd er synlig hele vejen.
Vil du se, hvordan det ser ud i praksis, har jeg læst tre rigtige opgaver igennem med noter i marginen: SRP-eksempler, læst fra censorstolen.
De ti dage
Skriveperioden: en plan der holder
Ti dage lyder af meget, men de forsvinder. De opgaver, jeg kan se er skrevet i panik de sidste to døgn, ligner hinanden: lang redegørelse, kort analyse, ingen diskussion. Sådan undgår du det.
- Dag 1-2: Læs dit materiale færdigt, lav disposition, og skriv et udkast til konklusionen. Ikke fordi den er færdig, men fordi du så ved, hvor du skriver hen.
- Dag 3-6: Skriv analysen først, mens energien er der. Redegørelsen kan skrives sent, den kræver mindre.
- Dag 7-8: Diskussion og indledning. Indledningen er lettere at skrive, når du ved, hvad opgaven faktisk blev til.
- Dag 9: Sammenhængstjek. Læs opgaveformuleringen og konklusionen i forlængelse af hinanden, og tjek at hver delkonklusion peger samme vej.
- Dag 10: Korrektur og formalia: citater, noter, litteraturliste, sidetal. Formidling er et selvstændigt fagligt mål, ikke pynt.
Og brug vejledningen, mens du har den. Efter aflevering må vejlederne ikke kommentere opgaven, så de spørgsmål, du gemmer til sidst, bliver aldrig stillet.
Kilderne
Kilder og kildekritik i SRP
Få kilder, brugt grundigt, slår mange kilder, brugt halvt. En litteraturliste med sytten titler imponerer ingen censor, hvis kun tre af dem optræder i selve teksten. Vælg kilder, du faktisk arbejder med: citér dem, regn på dem, hold dem op mod hinanden.
Vurdér hver kilde på ophav, alder og formål, og skriv vurderingen ind i opgaven, hvor den er relevant. Og husk reglen om genanvendelse: du må ikke genbruge afsnit fra tidligere bedømte opgaver som din DHO eller SRO. Bygger du videre på dem, skal de citeres som enhver anden kilde.
Fælderne
De typiske fejl i en SRP, og hvad du gør i stedet
- Konklusionen svarer ikke på opgaveformuleringen. Fix: skriv konklusionsudkastet på dag ét, og hold hvert afsnit op mod det undervejs.
- Referat i stedet for analyse. Fix: hver gang du har genfortalt noget, så spørg »og hvad viser det?«. Hvis afsnittet ikke svarer, mangler analysen.
- Metoder nævnt, ikke brugt. Fix: vis metoden i arbejde ét sted, grundigt, frem for at nævne den fem steder.
- Fagene taler ikke sammen. Fix: skriv delkonklusioner, hvor begge fags resultater mødes, i stedet for at lade hvert fag bo i sit eget kapitel.
- Sjusk i formalia. Fix: afsæt den sidste dag til citatteknik, noter og litteraturliste. Det er et bedømmelseskriterium på linje med de andre.
Vil du vide præcis, hvad jeg leder efter, når jeg retter, har jeg skrevet det her: Hvad ser censor efter, når jeg retter din SRP?
Forsvaret
Den mundtlige SRP-eksamen
Eksaminationen varer cirka 30 minutter uden forberedelsestid. Du indleder med en præsentation på op til 10 minutter om projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner, og derefter er det en faglig samtale med eksaminator og censor i cirka 20 minutter. Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser skal indgå; det er et selvstændigt bedømmelseskriterium, ikke en formalitet.
Den mundtlige kan flytte karakteren mere, end de fleste regner med, for bedømmelsen er en helhedsvurdering uden fast fordeling mellem skrift og tale. Forbered et talepapir, øv præsentationen højt, og forbered svar på de spørgsmål, din opgave selv lægger op til. Hele forløbet er beskrevet i Mundtlig SRP, fra censorstolen.
Den korte version
Hvis du kun husker én ting
En SRP bedømmes som en helhed på ni faglige mål, og det hele hænger på ét spørgsmål: svarer din konklusion på din opgaveformulering? Læs de to i forlængelse af hinanden, inden du afleverer. Det tager fem minutter, og det er det første, censor gør.
I morgen
Hvad du kan gøre i morgen
- Skriv tre mulige emner ned, og find spørgsmålet i hvert af dem. Et emne uden spørgsmål ryger ud.
- Læs opgaveformulering og konklusion i forlængelse af hinanden, hvis du allerede skriver. Hænger de ikke sammen, ved du, hvad de næste dage skal bruges på.
- Find ét sted i analysen, hvor metoden faktisk arbejder, og brug det som model for resten.
- Book din vejleder, og kom med konkrete spørgsmål i stedet for »er det godt nok?«.
- Kør opgaven igennem SRP-tjeklistens 12 spørgsmål, eller prøv censor-tjekket, der viser dig opgaven med censorens øjne.
Ofte stillede spørgsmål om SRP
Hvor lang skal en SRP være?
15-20 normalsider á 2.400 anslag med mellemrum. Resuméet tæller med i sidetallet; forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og bilag gør ikke.
Hvornår skriver man SRP?
I 3.g, over 10 skoledage i perioden 1. marts til 15. april. Skolen fastlægger den præcise placering, som normalt fremgår af studieplanen ved skoleårets start.
Hvor meget tæller SRP på eksamensbeviset?
Karakteren tæller med vægt 2, jf. gymnasiebekendtgørelsen. Den vejer altså dobbelt så tungt som en almindelig karakter, i begge retninger.
Kan jeg skrive SRP i kun ét fag?
Ja, hvis problemstillingen egner sig bedst til ét fag, faget er på A-niveau, og din vejleder godkender det. De samme ni faglige mål gælder, også kravet om at kombinere forskellige metoder, og det kan være sværere at indfri i ét fag.
Må jeg bruge ChatGPT til min SRP?
Følg din skoles regler, de er forskellige. Husk forskellen: en sprogmodel giver et plausibelt forslag, en censor giver et svar, der dømmes efter. Du er ansvarlig for alt, der står i opgaven, og til den mundtlige prøve skal du kunne forsvare hvert valg selv.
Læser censor hele min opgave?
Ja. Men jeg læser ikke forfra: jeg starter med problemformuleringen og konklusionen, og derefter læser jeg resten med det spørgsmål i baghovedet, om de to hænger sammen. Sørg for, at de gør.
Næste skridt
Vil du vide, hvor din SRP står, før censor ser den?
Send mig din opgave, så læser jeg den, som jeg ville til eksamen, og du får de spørgsmål, du kan forvente til den mundtlige prøve. Vi skriver aldrig opgaven for dig; vi viser dig, hvordan den bliver bedømt.
Kilder og videre læsning
- Læreplanen for studieretningsprojektet, stx (UVM), reglerne alle skoler retter sig efter
- UVMs vejledning til studieretningsprojektet (juli 2024)
- emu.dk, Danmarks læringsportal med supplerende materiale
- SRP-reglerne fra bekendtgørelsen, oversat fra censorstolen
- SRP-eksempler, læst fra censorstolen
- Mundtlig SRP, fra censorstolen
- Sådan hjælper vi med SRP, SOP og SSO