SRP: Tsunamien i Thailand i 2004 i Samfundsfag A og Naturgeografi B

Side 1

Studieretningsprojektet - 2009

Samfundsfag/Naturgeografi

Tsunami-katastrofen i Thailand 2004

3r

STX 3.g

Side 2

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 2 af 25

Abstract

This study investigates the natural disaster of the Indian Ocean Tsunami that occurred

on the 26^{th} December 2004.

An investigation behind the cause of a tsunami, and more specifically, the Asian tsunami, followed by a discussion of a possible tsunami warning system in the area, will be given. Furthermore, this study will characterise the Thai economy from a global perspective, and, trough a qualitative investigation, look at the consequences of the tsunami in Thailand; among these are the social and economic consequences and the impact on the popular Thai tourist industry. The December 2004 tsunami was caused by an earthquake in the Indian Ocean, and brought about damage for billions of dollars and killed approximately 300,000 people all around Asia. Of these, 5,395 were killed in Thailand. And while there are evidence of the Thai economy, and the tourist industry, having suffered from it, this was, however, a short-lived effect, which was corrected in the matter of a few months, partly because of economic stability and financial aid from the globalised world.

Side 3

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 3 af 25

Indholdsfortegnelse

Abstract ......................................................................................................................... 2 Indholdsfortegnelse ...................................................................................................... 3

1. Indledning ................................................................................................................. 4

2. Tsunamien ................................................................................................................ 5

2.1 Tsunamier ...................................................................................................................... 5

2.2 Tsunamien i Det Indiske Ocean ................................................................................... 6

2.3 Varslingsmuligheder ..................................................................................................... 7

3. Thailand .................................................................................................................... 9

3.1 Konsekvenser for landet ............................................................................................... 9

3.2 Thailand i det globale økonomiske system ................................................................ 10

3.3 Økonomiske konsekvenser ......................................................................................... 12

3.4 Konsekvenser for turistindustrien ............................................................................. 13

4. Diskussion ............................................................................................................... 16

5. Konklusion .............................................................................................................. 17 Litteraturliste ............................................................................................................. 18 Bilag ............................................................................................................................. 22 Bilag 1 ................................................................................................................................. 22 Bilag 2 ................................................................................................................................. 23 Bilag 3 ................................................................................................................................. 24 Bilag 4 ................................................................................................................................. 25

Side 4

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 4 af 25

1. Indledning

Den 26/12 2004 blev kysterne omkring det Indiske Ocean ramt af en tsunami efter et

jordskælv vest for Sumatra, i 30 kilometers dybde. Ødelæggelserne var store og i alt døde omkring 300.000 mennesker. I tiden efter tsunamien var der stor bekymring for konsekvenserne for de omkringliggende landes fiske- og turistindustrier, og om ødelæggelserne kunne være blevet mindsket hvis et tsunamivarslingssystem havde været i brug på det tidspunkt. Der var i tiden efter katastrofen også megen bekymring for, hvordan den thailandske turistindustri ville se ud, efter at de mange turistområder var blevet ødelagt af tsunamien, samt hvilke konsekvenser den ville få for den thailandske økonomiske situation.

Denne opgave vil fra en naturgeografisk vinkel komme med en redegørelse for tsunamiens opståen og udvikling, samt en diskussion af varslingsmuligheder for tsunamier som denne. Derefter vil den, fra en samfundsfaglig vinkel karakterisere Thailands placering i det globale økonomiske system, og undersøge samt diskutere tsunamiens samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser for Thailand, med særlig fokus på konsekvenserne for den Thailandske turistindustri.

Opgaven vil benytte sig af en samfundsvidenskabelig kvalitativ metode til at bearbejde de økonomiske konsekvenser Thailand oplevede som følge af tsunamiens ødelæggelser.

Alle valutaomregninger i denne opgave er omregnet til dagens kurs.

Side 5

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 5 af 25

2. Tsunamien

I de følgende to afsnit vil der komme en kort naturgeografisk redegørelse for hvad tsunamier er og hvordan de opstår, og en mere specifik redegørelse for den asiatiske tsunami i december 2004. Derefter følger derefter en diskussion af varslingsmuligheder for fremtidige tsunamier, hvori der vil indgå eksempler på andre varslingssystemer, der var i funktion, da katastrofen i Det Indiske Ocean indtraf.

2.1 Tsunamier

Tsunamier er blandt de værste og mest ødelæggende naturkatastrofer verden kender til, og de kan tage tusindvis af liv med sig når de rammer kyster rundt om i verden.

Ordet tsunami er japansk og betyder ”havnebølge”.

Tsunamier opstår ved forstyrrelser i havet, der får kæmpe mængder vand i bevægelse

med hastigheder på op til 1000 km/t^{1}. De er for det meste forårsaget af jordskælv,

men kan også udløses af f.eks. vulkanudbrud, jordskred og meteoritter der lander i havet. Bølgerne breder sig ud fra det sted hvor forstyrrelsen sker. Det fungerer lidt ligesom hvis man smider en sten i vandet.

De forskydninger i oceanbundspladen der sker ved jordskælv under havet, giver et ryk i en ufattelig stor vandmasse. Hvis en tsunami bliver dannet ude på dybt vand, bliver den kraftigere end hvis den var dannet tæt ved kysten ved lavt vand. Det skyldes, at mængden af vand der bliver påvirket, er større.

De fleste tsunamier bliver, som beskrevet ovenfor, udløst af jordskælv. Det er dog langt fra alle jordskælv der efterfølges af en tsunami. En tsunami opstår nemlig kun hvis jordskælvet:

• er undersøisk

• sker tæt på havbundens overflade

• resulterer i at havbunden hæves og/eller sænkes

• er kraftigt nok, over ca. 6,5 på Richterskalaen

En tsunami der opstår på dybt vand vil ikke blive opdaget af f.eks. fiskere der befinder sig langt ude på havet. Deraf kommer det japanske ord, tsunami, fordi fiskerne i gamle dage kom hjem til en havn, der var ødelagt af en bølge, uden at de

1

(Sanden, et al. 2006) s. 198

Side 6

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 6 af 25 vidste noget om det. Dette er fordi en tsunami, på dybt vand, har en bølgelængde på flere hundrede kilometer og en højde på ikke mere end en meter.

Bølgerne opfattes derfor ikke som andet end bare normale bølger af skibe ude på havet. Som tsunamien nærmer sig kysten, og vanddybden derved mindskes, kommer friktionen mod havbunden i spil, og bølgernes hastighed sænkes. Samtidig presser den store vandmængde der kommer bagfra på, og bølgen rejser sig og kan nå en højde af

mellem 2-10 meter^{2}. Tsunamien får derefter karakter af en flodbølge som vælter ind

over kystområdet. I tiden lige før tsunamien rammer, suges vandet ud og gør havbunden synlig, hvorefter tsunamien styrter frem med ødelæggende kraft.

2.2 Tsunamien i Det Indiske Ocean

Tsunamien, i Det Indiske Ocean den 26 December 2004, var forårsaget af et jordskælv, der havde epicenter 160 km vest for det nordlige Sumatras kyst.

Jordskælvet blev målt til faktor 9 på Richterskalaen, og det fandt sted i 30 kilometers dybde, hvor en oceanbundsplade gled ca. 15 meter ind under en anden. Mere præcist skete det ved den forkastningslinje der går mellem Den Indisk-Australske Plade og Burmapladen, som gav sig over en strækning af ca. 1200 kilometer [3]. Forkastningen sendte en bølgeryg ud til alle sider, men kraftigst var de bølger der gik i øst- og vestlig retning, fordi forskydningen skete i nord- og sydlig retning. Disse bølger blev

skudt af sted mod kysterne med en hastighed på op til 700 km/t^{4},

En forkastning af den størrelsesorden svarer til ca. 300 års spændingsopbygning mellem de to plader, og mængden af energi der blev udløst, svarer til energiniveauet

fra 23.000 Hiroshima-atombomber^{5}.

Som beskrevet ovenfor, afhænger størrelsen af en tsunami meget af hvor den opstår i havet, altså hvor dybt der er. Sumatra-tsunamien skete på det meget dybe vand i Det

                                                                   6
Indiske Ocean, og den angives til at have haft et omfang på ca. 250 kubikkilometer.

2

(Sanden, et al. 2006) s. 198

3

(Sanden, et al. 2006) s. 198

4

(Sanden, et al. 2006) s. 198

5

(Sanden, et al. 2006) s. 198

6

(Buch 2007)

Side 7

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 7 af 25

2.3 Varslingsmuligheder

Efter tsunamien, i december 2004, blev verden gjort opmærksom på nødvendigheden af et tsunamivarslingssystem i Det Indiske Ocean, og der kom et voksende internationalt pres for at få et sådant system etableret. Der kunne være blevet reddet mange liv, lokale og turister, hvis der havde været et effektivt varslingssystem i brug.

Der findes endnu ingen muligheder for at advare om et jordskælv, men siden tsunamier hovedsageligt følger efter et jordskælv, er det muligt at advare om en tsunami inden den rammer kysterne. Mens teknologien til et varslingssystem findes, er det en helt anden problemstilling at få det i brug og effektiviseret. Dette gælder i høj grad de fattigere dele af de lande, der omgiver Det Indiske Ocean.

Tsunamien i Det Indiske Ocean blev, som den første tsunami nogensinde, observeret fra en satellit [7]. Dog til ingen nytte. Det tog for lang tid at gennemarbejde dataene, og det ville have taget endnu længere tid at få beskeden ud til de folk, der blev ofre for katastrofen. Tsunamien blev observeret af PTWC-centret [8] på Hawaii både 15 og 50 minutter efter jordskælvet, men fordi de kun skal holde øje med Stillehavet, træder ingen systemer i kraft til at advare landene omkring Det Indiske Ocean efter et

        9
jordskælv.

Mulighederne for et effektivt system findes, som det er tilfældet både på Hawaii samt i USA. På f.eks. Hawaii udgår meldinger om en tsunami gennem et sireneanlæg, og der afholdes fra tid til anden evakueringsøvelser, hvor befolkningen søger mod højtliggende steder, for at forberede sig på katastrofen hvis den rammer. I USA har NOAA [10] etableret et system af højteknologiske bøjer, såkaldte tsunametre, som kommunikerer med satellitter, og får derved en advarsel og estimat for eventuelle tsunamier og deres størrelser [11]. En af grundende til at systemet i og omkring Stillehavet er så udbygget og effektivt, er at der er høj seismisk aktivitet i Stillehavsområdet, og der er derfor meget høj risiko for at der opstår en tsunami som følge af et jordskælv.

7

(Rooney 2006) s. 26

8

”Pacific Tsunami Warning Center” (Hawaii)

9

(Hansen 2004)

10

”National Oceanic and Atmospheric Administration” (USA)

11

(Hansen 2004)

Side 8

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 8 af 25

Man kan på PTWCs hjemmeside^{12} se de seneste tsunamiadvarsler, og følge med i en

eventuel tsunamis udvikling. Advarslerne bliver sendt ud til de områder, som centeret skønner kan være i fare for tsunamier efter et jordskælv. I skrivende stund, har der inden for den seneste uge været to tsunamiadvarsler for Hawaii, henholdsvis d. 8 og d.

12 December. Dog er begge igen blevet afblæst, da jordskælvet hverken var tæt nok

                                                               13
på havbunden eller kraftigt nok til at udløse en tsunami af ødelæggende styrke .

Mens varslingssystemer har været i brug i lang tid på Hawaii og i USA, har et system for advarsler i Det Indiske Ocean været lang tid undervejs. Dette skyldes i høj grad mangel på politisk enighed og vilje landene imellem, da de tre store aktører i spillet, nemlig Indien, Indonesien og Thailand, alle har kæmpet for at få det centrale varslingssystem til netop deres land [14]. Implementeringen af et internationalt system blev vedtaget ved en FN-konference i Kobe, Japan i 2005, og systemet blev færdigt og funktionelt i slutningen af 2007. 26 lande i området er en del af det internationale varslingssystem, som omfatter 25 varslingsstationer og 3 dybhavssensorer, samt sensorer fra allerede etablerede organisationer såsom DART [15] og CTBTO [16]. [17] En tsunami opstår kort sagt oftest ved jordskælv, der finder sted på havets bund og sætter en kæmpe mængde vand i bevægelse. De bevæger sig med flere hundrede kilometer i timen mod kysterne, og bringer død og ødelæggelse hvor de rammer.

Selvom teknologien og mulighederne for at varsle om en tsunami findes, kræver det bare økonomisk og politisk vilje, at få et system etableret, som kan give en advarsel om at en eventuel tsunami er på vej.

Et varslingssystem kan gøre meget, og endda også redde menneskeliv. Men uanset hvad, vil der altid være mange personlige tragedier og ikke mindst store materielle skader. Derfor er det ikke nok bare med et varslingssystem. Folket har brug for oplysning samt viden og teknologi til at anlægge byerne så tsunami-sikret som muligt.

12

http://www.prh.noaa.gov/ptwc/ - Paficic Tsunami Warning Center

13

http://www.prh.noaa.gov/ptwc/messages/hawaii/2009/hawaii.053120.txt,

http://www.prh.noaa.gov/ptwc/messages/hawaii/2009/hawaii.095715.txt
14

(Poulsen 2005)

15

Deep-Ocean Assessment and Reporting of Tsunamis

16

Nuclear-Test Ban Treaty Organization

17

(UNESCOPRESS 2006)

Side 9

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 9 af 25

3. Thailand

Tsunamien der ramte Det Indiske Ocean i december 2004 førte mange ting med sig.

Ikke kun mens selve katastrofen stod på, men også i tiden efter tsunamien, hvor Thailand og de kystnære dele af Asien blev ødelagt.

I de følgende afsnit vil jeg undersøge hvilke konsekvenser tsunamien fik for Thailand, og med udgangspunkt i Thailands økonomiske situation, set i et globalt perspektiv, vil jeg endvidere undersøge og diskutere de konsekvenser tsunamien fik for Thailands økonomi og turistindustri.

3.1 Konsekvenser for landet

I Thailand regnes tsunamien for at have taget i alt 5.395 liv [18], heriblandt var lige godt en tredjedel turister der var på ferie i nogle af de områder, som blev hårdest ramt af tsunamien. De provinser der blev ramt hårdest er seks af de sydlige provinser i Thailand; Phuket, Phangna, Krabi, Ranong, Trang og Satun.

Alene i Phang Nga-provinsen, hvor det meget populære turiststed Khao-Lak ligger, var antallet af døde oppe på 4.224 mennesker, ud af de i alt 5.395 som omkom i

Thailand^{19}. Det høje dødstal netop der, skyldtes, at boligerne i det område

hovedsageligt bestod af bungalower, som ikke kunne holde til de store mængder

vand^{20}.

Det samlede tal for omkomne i Thailand på grund af tsunamikatastrofen var, som beskrevet, oppe på 5,395, efter optællingen d. 10. januar 2005. Heriblandt var 36,2% af dem udlændinge, og 28,58% af det samlede tal var på det tidspunkt stadig ikke

          21
identificeret .

Sammen med de mange omkomne og de store materielle skader, fulgte der en hård tid for de overlevende. Alene i de seks sydlige provinser blev 6.824 huse delvist eller

                                        22
totalskadede, og gjorde 58.550 personer hjemløse

. Dette gjorde genopbygnings- og genetableringsprocessen meget lang og svær.

18

(Israngkura 2005) s. 7

19

Se bilag 2 Tabel 3

20

(Tibballs 2005)

21

Se bilag 2 Tabel 3

22

(Israngkura 2005) s. 10 Table 4

Side 10

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 10 af 25

I de 6 provinser, havde tsunamien konsekvenser for økosystemet i kystområderne.

Man var blandt meget andet, bekymret for koralrevene i områderne, som var en stor turistattraktion. Det viste sig dog, at tsunamien ikke havde påvirket koralrevene i nær så høj grad, som man havde frygtet. Den forøgede på grund af de store mængder havvand som skyllede ind over landområderne, kun saltindholdet i jorden.

Tsunamiens bølger rev også en masse løsrevne murbrokker og diverse stumper fra ruinerne med sig ned på stranden og ud i havet. Effekten af dette kan i værste fald påvirke den naturlige balance i havet, f.eks. hvis materialerne indeholder giftige stoffer.

3.2 Thailand i det globale økonomiske system

Thailand hænger økonomisk, og geografisk, sammen med Asien, som indtil de seneste årtier har været et traditionelt landbrugssamfund, hvor langt størstedelen af eksportvarerne kom fra landbruget, hvorunder også fiskeri og skovhugning hører.

Men der er sket en forandring i den økonomiske sammensætning i hele Asien. Hvor mange af landene før i tiden blev kaldt ulande, er de nu gået til at være en del af den

                                       23
såkaldte NIC-gruppe af nyindustrialiserede lande .

Det er lande der har en meget høj og hurtig vækst, hovedsageligt i Asien, hvor, udover Thailand, både Kina, Indien, Malaysia og Filippinerne befinder sig. Disse lande betegnes også ofte som de Asiatiske Tigere, som er delt op i gamle og nye. De

                                                                 24
nye tigere defineres som værende Filippinerne, Malaysia, Indonesien og Thailand .

                                         25
Disse lande har oplevet en såkaldt ”take-off” effekt

, hvor de erfarer en stærk fremgang i investeringer og en stor industriudbygning.

Denne massive fremgang og udvikling har bevirket at Thailand, i Verdensbankens opgørelse fra 2008, placeres som nummer 34 på listen over verdens BNP, og har en årlig BNP vækstrate på 4-5%.

23

(Dansk Wikipedia.org) NIC-lande

24

(Engelsk Wikipedia.org) Four Asian Tigers

25

Økonomiudviklingsteori fremsat af W.W. Rostow, som inddeler u-landes udvikling i fem faser fra

traditionelt samfund til masseforbrugssamfund. (http://en.wikipedia.org/wiki/Rostovian_take-

off_model)

Side 11

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 11 af 25

Thailand har tidligere haft en højere vækst, da de i en periode fra havde en

gennemsnitlig vækst i BNP på 9,4%^{26}, den højeste i verden, indtil de røg ind i en

finansiel krise i 1997.

Den krise førte til, at den thailandske valuta, baht’en, faldt til en tredjedel af dens værdi, og den thailandske regering til sidst blev tvunget til at opjustere. Thailands blomstrende økonomi gik i stå, og det førte til masseafskedigelser i fabriksindustrien, hvorefter et enormt antal arbejdere måtte vende tilbage til deres landsbyer for at finde arbejde.

Thailand kom ovenpå igen, takket være landets premierminister, Thaksin Shinawatra, der tiltrådte embedet i 2001. Han indførte en række dybdegående økonomiske politikker, som fik landet på fode med verdens økonomi igen.

Disse tiltag har blandt andet medført, at Thailand nu kan placeres som en del af

                                            27
semiperiferilandene i Wallersteins verdenssystemsteori , hvor de klassificeres som

”et land med en del muligheder for udvikling”, sammen med lande som Malaysia og Sydkorea. Disse lande er godt på vej til at blive fuldt industrialiseret, men har stadig et stykke vej igen.

Hvis man, i samme vending, sammenkobler Wallersteins teori med Amins

sektormodel^{28}, kan man til et vist punkt definere nogle af semiperiferilandene som

værende ulande med en udadrettet økonomi. Landene stræber nemlig alle efter, at komme til at stå på egne ben med i-landenes selvcentrede økonomi, men som periferilande, er de midlertidigt fanget et sted imellem de to sektorer.

Thailand ligger i samme socioøkonomiske kategori som f.eks. Kina og Japan, og de lande kendetegnes ved en meget hurtigt ekspanderende produktionsindustri, og en tilbagetrækkende landbrugsindustri. Selvom Thailand er verdens største eksportør af ris, og det er deres hovedeksportvare, hænger det alligevel sådan sammen, i forhold til bruttoproduktet, at fabriksindustrien er i massiv fremgang. I Thailand står den for over 40% af BNP’en, hvor landbruget kun står for ca. 8%.

26

(Engelsk Wikipedia.org 2007) Economy of Thailand

27

(Andersen, et al. 2002) s. 139

28

(Andersen, et al. 2002) s. 139

Side 12

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 12 af 25

Det ser imidlertid sådan ud, på trods af, at 49% af arbejdsstyrken i Thailand arbejder i

                                                 29
landbrugsindustrien, og kun 14% arbejder i fabriksindustrien .

3.3 Økonomiske konsekvenser

Thailands økonomi har ændret sig meget de seneste år. Den har i lang tid hovedsageligt været baseret på landbrug, og herunder fiskeri. Thailand er i de seneste år blevet meget industrialiseret, og er en af de nyeste medlemmer af den såkaldte

NIC-gruppe^{30}.

Selvom de store internationale bil-, tekstil- og elektronikindustrier er i voldsom fremgang, er fiskeri den industri i landet der beskæftiger størstedelen af den thailandske arbejdsstyrke, jf. afsnit 3.2.

Fiskeri-sektoren, som står for 31% af indkomsterne i de seks hårdest ramte dele af

landet^{31}, fik en hård medfart af tsunamien eftersom kystsituationen er altafgørende for

                                                             32
fiskeindustrien. Der blev i fiskeindustrien ødelagt for 1.757,5 millioner baht . Det tal

svarer til ca. 262 millioner kroner, og det er det tredje højeste beløb i tabellen, der viser tab af kapital efter tsunamien, hvor virksomheder og indkomst tab ligger klart øverst. Det totale tab af kapital ligger på ca. 28 milliarder baht (ca. 4,3 milliarder kroner). Disse tal er fundet i tabel 1, der er vedlagt på bilag 1.

Tsunamien kom derved som et stort tilbageslag for den thailandske økonomi, især i de forholdsvis fattigere yderområder af landet, fordi de mange fiskere mistede deres indkomstform og levebrød på grund af tsunamien.

De seks hårdest ramte steder i Thailand er de seks sydlige provinser Phuket, Phangna, Krabi, Ranong, Trang og Satun. Men sammensætningen af provinserne, og derved også skaderne, er forskellig fra provins til provins. Der er f.eks. nogle provinser hvis økonomi afhænger meget af fiskeri, men andres mere afhænger af turisme.

På grund af den store opbakning fra den globaliserede verden, kom den thailandske regering, og befolkning, ikke til at stå helt alene med udgifterne til genopbygning. Der blev totalt set doneret 6.208 milliarder USD til alle de påvirkede lande. Heraf kom

29

(Engelsk Wikipedia.org 2007) Economy of Thailand

30

NIC (Newly Industrialized Countries) = Ny-industrialiserede lande.

31

(Israngkura 2005) s. 7

32

(Israngkura 2005) s. 14 Tabel 8

Side 13

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 13 af 25

4.963 milliarder USD fra regeringer rundt om i verden, og 1.245 milliarder USD fra

            33
privatpersoner . Det svarer til ca. 32 milliarder kroner.

Alt dette bevirkede, at den økonomiske situation i Thailand ikke led så store tab, som det kunne have været frygtet. Kurven for den thailandske BNP-vækstrate viser, at der

var aftryk af tsunamien^{34}, men også at dette var en kortvarig påvirkning, som gik fra

januar til juli ’05.

3.4 Konsekvenser for turistindustrien

Der var meget fokus på Thailand, og især på de hårdt ramte sydlige provinser efter tsunamien. De er nemlig alle meget populære turistområder, som i 2003 indbragte 76 milliarder baht fra turistbranchen. Det var ca. 25% af hele turistbranchens indtægter

det år^{35}, og svarer til ca. 11,7 milliarder kroner .

De 6 områder/provinser; Phuket, Phangna, Krabi, Ranong, Trang og Satun, ligger på

den sydvestlige del af den Thailandske halvø, og tilbyder attraktioner som koralrev og lange åbne sandstrande. Områderne er i de seneste år vokset massivt i popularitet blandt turister fra både ind- og udland, og er også blevet udbygget til at være en slags paradis-områder for de mange turister der kommer til landet. Internationale hotelkæder havde kort forinden bygget filialer i de to hårdest ramte provinser i Phangna og Krabi, som tilsammen havde omkring 10.000 hotelværelser.

                            36
Det thailandske turistkontor (TAT) skønnede, i 2003, at indtægter fra turisme ville

stige 310 milliarder baht i 2003, 384 milliarder baht i 2004 og til 450 milliarder baht i

2005, samtidig med at antallet af turister ville stige fra 10 millioner besøgende i 2003,

                                        37
til 12 millioner i 2004 og til 13,4 millioner i 2005

. De forventede kort sagt store fremskridt i turistindustrien, og det kunne, som nævnt ovenfor, også ses ved de store udbygninger af turistattraktioner og indkvarteringsmuligheder.

Det kan også ses, hvis man kigger på antallet af internationale turist-ankomster i

Thailand, hvor antallet af ankomne turister steg med 22,8% fra^{38}.

33

(The Economist Intelligence Unit 2005) s. 6

34

Se Bilag 4 Graf 1

35

(The Economist Intelligence Unit 2005) s. 13

36

(TAT) = The Tourism Authority of Thailand

37

(The Economist Intelligence Unit 2005) s. 13

38

Se bilag 2 Tabel 4

Side 14

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 14 af 25

Denne stigning i turismen de seneste år, har sat turistbranchen i højsæde i Thailands

økonomi, hvor den i 2004 stod for ca. 7% af den samlede GDP^{39}.^{40}

                                        41
Dette er en årlig indtægt på ca. 384 milliarder baht

. Økonomer har udregnet, at hvis ikke tsunamien havde fundet sted, ville det tal i 2005 have været helt oppe på 450 milliarder baht. En stigning på 17,18%, hvilket ville have givet turistindustrien en

procentdel af den samlede GDP på 7,69%^{42}.

De ovenstående tal viser tegn på, at turismen i Thailand var godt på vej frem, og økonomerne forventede også at den ville være fortsat i samme retning, hvis ikke tsunamien havde ramt.

En ting som tsunamien førte med sig, var en frygt for at turismepopulariteten ville falde drastisk, og derved gøre genopbygningen af lokalsamfundene endnu sværere end det ellers ville have været, på grund af de manglende indtægter fra turister. The Bank of Thailand lavede et estimat tilbage i marts 2005, altså bare tre måneder efter

                                              43
tsunamien, på et tab af indtægter på 1 milliard US Dollars

. Som beskrevet, er dette tal bare et estimat, men der er statistikker der tyder på, at der er god baggrund for antagelsen.

En statistik for Phuket International Airport viser nemlig, at i januar 2005 faldt internationale ankomster med 92,21% i forhold til samme måned året før, og at

ankomsterne faldt med i alt 67,29%^{44} over en fem måneders periode fra januar til maj i

2005.

Hvis man kigger på alle former for turistankomster til Thailand, beregnedes det således at antallet af turister i perioden januar til maj 2005 faldt med 10,12% fra

                          45
2.974,692 til 2.673,732 personer .

Den samme tendens kan ses i statistikkerne for ankomster fra de thailandske immigrationsmyndigheder. I antallet af turister der ankom til Thailand, var der en

39

(GDP (Gross Domestic Product) = Bruttonationalprodukt. Udtryk for det samlede bruttoprodukt i et

givent land. Bruttonationalproduktet er et mål for den samlede produktion opgjort i markedspriser.
40

(Ruggles-Brise 2005) s. 2

41

(The Economist Intelligence Unit 2005) s. 13

42

Se Bilag 3 Tabel 5

43

(Israngkura 2005) s. 16 Table 10 Revenue from tourism

44

Se Bilag 3 Tabel 6

45

Se Bilag 3 Tabel 6

Side 15

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 15 af 25 stigning på 22,80% fra 2003 til 2004, mens det samme tal for ligger på et

fald på -1,45%^{46}.

Alle disse tal viser en klar nedgang i antallet af ankomne turister til landet i en relativ kort periode lige efter tsunamikatastrofen indtraf. Men kigger man et og to år længere frem, ser man igen en stigning i antallet af ankomster. Det første år med hele 34,44%,

og året efter med 4,65%^{47}.

Forklaringen på dette kan være, at tsunamikatastrofen anses som værende et enkeltstående tilfælde, der næppe lige sker igen med det samme. Derfor vendte turisterne forholdsvist hurtigt tilbage til de populære områder, da de var blevet genopbygget, fordi der næsten eller ingen risiko er, for at det sker igen inden for den nærmeste fremtid.

Udover de manglende indtægter fra turister, der droppede landet som rejsemål i året lige efter katastrofen, var der også en masse reparationer på bl.a. infrastrukturen og turistområderne, samt erstatning til de mange mennesker som mistede familiemedlemmer og levebrød, der skulle betales af regeringen.

De officielle tal der er blevet offentliggjort af den thailandske regering, lyder på at der blev betalt 913.322,892 baht, ca. 141 millioner kroner, i erstatning til familier, fiskeindustrien, til skolerne og til folk, der blev arbejdsløse på grund af tsunamiens

hærgen^{48}.

Udover at den thailandske regering rakte denne hjælpende hånd ud til lokalbefolkningen og til de forskellige brancher og industrier, gjorde de også meget i forsøget på at dæmpe eventuelle langsigtede økonomiske konsekvenser.

                                                             49
The Bank of Thailand sænkede renten på lån, og tilbød såkaldte ”soft-loans” til

virksomheder for at få gang i forretningsøkonomien i lokalsamfundene.

                                 50
Det Thailandske turist ministerium (TAT

) satte også stort ind i kampen for at holde tsunamiens effekt for turismen på et minimum. Det gjorde de ved f.eks. at promovere

46

Se Bilag 2 Tabel 4

47

Se Bilag 2 Tabel 4

48

(Israngkura 2005) s. 15 Table 9 Government Relieve Budget

49

Et soft-loan er et lån med en rente under markedsrenten, som gør det favorabelt for små, ny-

opstartede virksomheder at benytte sig af, til at komme i gang efter f.eks. en naturkatastrofe.
50

(TAT = The Tourist Authority of Thailand)

Side 16

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 16 af 25 den thailandske turistindustri i et forsøg på at genskabe tillid til regionerne, og få folk til atter at tage på ferie i Thailands før så populære og succesfulde turistområder.

Den thailandske turistindustri led tab som følge af tsunamien i 2004. Der var et massivt fald af internationale ankomster i lufthavnene, samt et skift fra stor vækst i turismen – til et lille fald i året lige efter tsunamikatastrofen.

Men på grund af stor økonomisk støtte fra den thailandske regering til provinserne for at genopbygge turistområderne, lykkedes det at vende den negative vækst efter bare ét enkelt år.

4. Diskussion

Der blev brugt mange forskellige kneb til at få styr på landet efter denne katastrofe, og de fleste af dem var succesfulde. Men der var alligevel nogen kritik af indsatsen efter tsunamien. Kritikken har i enkelte kredse f.eks. gået på, at regeringen var for langsom til at punge ud, og på den måde få rettet op på situationen.

Den thailandske regering gjorde det, de nu engang gjorde, og det har helt klart dæmpet de konsekvenser som tsunamien havde og kunne have fået, hvis ikke der var blevet gjort noget. De økonomiske konsekvenser af tsunamien blev dæmpet ved at den thailandske regering der, på grund af deres stabile og udviklede økonomi, havde mulighed for at støtte de forskellige provinser rent finansielt, og derved sætte gang i reparationerne og genopbygningen af lokalsamfundene.

Det førte til en økonomisk multiplikatoreffekt, der i form af vækst i efterspørgslen af den arbejdskraft, samt materialer og råvarer, var nødvendig for at genetablere den økonomiske situation i områderne, og ikke mindst at genskabe den turistpopularitet der var før tsunamien ramte.

Denne effekt blev endnu mere gældende på grund af de mange donationer, som blev givet af den globale verden, til genopbygning. Som der blev beskrevet i afsnit 3.3, var disse mange donationer ikke med til at give den thailandske BNP et løft, som man måske kunne have troet, men derimod at give arbejde til mange mennesker og få styr på landets økonomi.

Side 17

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 17 af 25

                                                               51
Alt i alt satte denne tsunami et forholdsvist lille aftryk på den thailandske BNP , der

kun gjorde sig gældende fra januar til juli 2005. Det skyldtes at de områder/industrier

som tsunamien påvirkede i størst omfang, nemlig turisme og fiskeri, ikke spiller en særlig stor rolle i det økonomiske system i Thailand.

Hvis man ser bort fra de personlige tragedier som tsunamien medførte, kan man argumentere for, at den i nogle sammenhænge, har haft en positiv effekt, i det at den har krævet genopbygning af så mange bygninger og så meget infrastruktur, og der derigennem er kommet en øget produktion i byggebranchen, som står for ca. 40% af

BNP’en^{52}.

Selvom der foreligger mange beviser for, at den thailandske turistindustri, som følge af tsunamien, led tab i form af færre turistankomster, var det dog en kortvarig krise, hvis man kan kalde det det.

For ser man på udviklingen af antallet af turister i Thailand, som Bilag 4 Graf 2 viser, kan man se, at udviklingen kun var påvirket i cirka et år efter tsunamien, hvorefter den igen kom tilbage til sin normale stigning. Hvis man ser bort fra de to nedture i form af SARS-epidemien og tsunamien, kan man med de positivistiske briller på, argumentere for, at udviklingen faktisk ikke er blevet påvirket af de to uregelmæssigheder, og at den hele vejen igennem, har den samme stigning.

Det samme billede tegner sig i statistikkerne fra de thailandske immigrationsmyndigheder, som blev omtalt i afsnit 3.4. Nemlig at der var en negativ påvirkning, som var drastisk det første halve til hele år, og derefter genetableredes den tidligere stigning. Det vil altså kort sagt sige, at turismen kom op og køre igen relativt kort tid efter, og ser man på de økonomiske konsekvenser, havde den kun en effekt på

                                                       53
Thailands BNP-vækstrate i det første halvår efter tsunamikatastrofen .

5. Konklusion

En tsunami opstår, når der sker en forstyrrelse i vandet, og er oftest forårsaget af jordskælv, som sker tæt på havbundens overflade. Bølger sendes af sted med

51

Bilag 4 Graf 1

52

(Engelsk Wikipedia.org 2007) Economy of Thailand

53

Se Bilag 4 Graf 1

Side 18

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 18 af 25

hastigheder op til 1000 km/t, og rammer de nærmeste kyster inden for meget kort tid,

hvor de volder stor skade på kystområderne.

Det jordskælv der fandt sted den 26 December 2004 var forårsaget af en jordskælv ved en forkastning mellem Den Indisk-Australske Plade og Burmapladen, og sendte en tsunami af sted mod de kyster der omgiver det Indiske Ocean.

Thailand er et land i konstant forandring, og har en meget hurtigt voksende økonomisektor, grundet en voldsomt ekspanderende fabriksindustri. Landet har en årlig BNP vækstrate på 4-5%, og de er placeret som nummer 34 i verden med hensyn til BNP.

I Thailand var antallet af omkomne efter tsunamien på 5.395 mennesker, heriblandt var ca. en tredjedel turister. Udover de mange omkomne, var der også mange materielle skader på f.eks. havneområderne som har stor betydning for samfundene i de seks provinser, der er blevet omtalt i denne opgave.

Den thailandske turistindustri fik også en hård medfart af denne tsunami.

Turistbranchen står for ca. 6% af den thailandske BNP, og det var denne der var størst bekymring for. Men på trods af massive fald i internationale ankomster til Thailand i det første halvår efter tsunamien, har hverken turistindustrien eller den thailandske økonomi lidt de helt store nederlag. BNP’en tog et dyk fra januar til juli 2005, hvorefter den igen blev rettet ind på det opadgående spor. Denne hurtige genstabilisering var en effekt af Thailands generelle økonomisk situation samt markedet, der opstod som følge af tsunamien, blandt andet fordi der var så meget ødelagt ejendom og materiale, og det derved udmundede i en multiplikatoreffekt i fabriks- og produktionsindustrien.

Litteraturliste

Bøger

Andersen, Torben, m.fl. Geografihåndbogen. København: Gads Forlag, 2002.: Side

123-142

Side 19

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 19 af 25

Frovin, Suzette, and Laura Fugmann. Thailand - Mellem Templer og Skyskrabere.

Frydenlund, 2003.

Jensen, Mogens Lerbech. Naturkatastrofer. Alinea Egmont, 2004.

Lykke-Andersen, Anne-Lise, Karl-Erik Christensen, Torben P. Jensen, Knud

Stelzner, and Laust Wium Olsen. Naturgeografii. Geografforlaget, 2007.

Rooney, Anne. Tsunami. Translated by Peter H. Petersen. Flachs, 2006.

Sanden, Elsebeth, Agnes Witzke, Karsten Duus, and Jesper Ranfelt. Alverdens Geografi. Geograf Forlaget, 2006.

Tibballs, Geoff. Tsunami. Carlton Books, 2005.

Wille-Jørgensen, Tim. Tsunamiens fysik. Forlaget Hax, 2008.

Sävborg, Ebba. Lande i Lommeformat - Thailand. Det Udenrigspolitiske Selskab,

2007.

Internetkilder:

Anonym. “Tsunami-varsling bestod prøven.” Jyllands-Posten Vest, 09 2007.

Anonym. “Tsunami-varsling er ok.” Nordjyske Stiftstidende, 09 2007.

Buch, Eric. DMI - Tsunami bølger. 2007.

http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/oceanografiske_emner-2/tsunami_boelger-2.htm

(Senest hentet eller vist den ).

Hansen, Jan Bo. “Advarsler mod advarsler.” Weekendavisen, 12 2004.

Poulsen, Ulla. “Varsling om flodbølger er usikker.” Kristeligt Dagblad, 3 2005.

Ruggles-Brise, Olivia. Tsunami Affected Countries. 17-1 2005.

http://www.wttc.org/eng.001/News_and_Events/Press/Press_Releases_2005/Tsunami
_Affected_countries/index.php (Senest hentet eller vist den ).

Sritama, Suchat. Post-Tsunami Tourism: Phuket struggles to reverse slump. 2005 йил

27-6.

Side 20

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 20 af 25

http://www.nationmultimedia.com/2005/06/27/business/index.php?news=business_17

840218.html (Senest hentet eller vist den ).

Thaiwebsites.com. Thailand Tourism Statistics. 2009.

http://www.thaiwebsites.com/tourism.asp (Senest hentet eller vist den ).

UNESCOPRESS. Indian Ocean Tsunami Warning System up and running. 2006.

http://portal.unesco.org/en/ev.php-
URL_ID=33442&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html (Senest hentet

eller vist den ).

Wikipedia-artikler

Wikipedia.org. Wikipedia - Den frie encyklopædi. http://da.wikipedia.org/wiki/NIC-

lande (senest hentet eller vist den ).

Wikipedia.org. Wikipedia - Den Frie Encyklopædi. 2009 йил 27-November.

http://da.wikipedia.org/wiki/Jordskælvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004 (Senest hentet

eller vist den ).

Wikipedia.org. Wikipedia - The Free encyclopedia. 2007 йил 11.

http://en.wikipedia.org/wiki/Economy_of_Thailand (Senest hentet eller vist den 18.12

2009).

Wikipedia.org. Wikipedia.org - The free encyclopedia.

http://en.wikipedia.org/wiki/Four_Asian_Tigers (senest hentet eller vist den 18. 12

2009).

PDF- og Excelark fra internet

DFAT. “Australian Department of Foreign Affairs and Trade.” Thailand - Fact Sheet.

http://www.dfat.gov.au/geo/fs/thai.pdf (senest hentet eller vist den ).

Side 21

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 21 af 25

Office of Tourism Development. “Office of Tourism Development.” Tourist Arrivals

in Thailand. 2004. http://www.tourism.go.th/2009/th/statistic/tourism.php (Senest

hentet eller vist den ).

Israngkura, Adis. “Thailand Development Research Institute.” Economic Impact of

Tsunami on Thailand. 3 2005. http://www.tdri.or.th/reports/published/n75.pdf (Senest

hentet eller vist den ).

Rigg, Jonathan, Lisa Law, May Tan-Mullins, and Carl Grundy-Warr. “Durham

University.” The Indian Ocean tsunami : socio-economic impacts in Thailand. 2005.

http://dro.dur.ac.uk/1284/1/1284.pdf (Senest hentet eller vist den ).

The Economist Intelligence Unit. “EIU.com.” Special Report: Asia's tsunami: the

impact. 2005. http://graphics.eiu.com/files/ad_pdfs/tsunami_special.pdf (Senest hentet

eller vist den ).

Side 22

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 22 af 25

Bilag

Bilag 1

Tabel 1:

Value Capital Loss

Capital loss Million baht Ca. Mio. Kroner

Agriculture 8,5 1,3

Fishery 1.757,5 269

Livestock 17,6 2,7

Enterprises 12.852,6 2.000

Infrastructure 1.060,7 162

Damaged house (whole) 361,5 55,3

Damaged house (partial) 160,5 24,5

Income loss 12.222,6 1.800

Cost of Injury 11,74 1,8

Total 28.453,24 4.300

Source: Department of Disaster Prevention and Mitigation, Ministry of Interior,

http://www.disaster.go.th, as of 10th january 2005.

(Israngkura 2005) s. 14 Table 8

Tabel 2:

Udsnit af: State of Economy in Six Southern Provinces

GPP by sectors | Phuket | Phangna | Krabi | Ranong | Trang | Satun | Thailand

(million baht)

Agriculture | 2,494 | 5,768 | 8,435 | 2,916 | 9,296 | 4,739 | 330,383

Share of

Agriculture(%) | 0.75 | 1.75 | 2.55 | 0.88 | 2.81 | 1.43 | 100.00
Agriculture, hunting | 832 | 4,086 | 7,760 | 1,252 | 7,750 | 2,317 | 279,992

and forestry

Fishing | 1,662 | 1,681 | 675 | 1,664 | 1,726 | 2,422 | 50,391

Source: Bank of Thailand 2004.

(Israngkura 2005) s. 6 Table 1

Side 23

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 23 af 25

Bilag 2

Tabel 3:

Udsnit af: Victims of Thai Tsunami

Phuket Phang Krabi Ranong Trang Satun Total

Nga

Death

Thai | 151 | 1,227 | 357 | 156 | 3 | 6 | 1,900
Foreigners | 111 | 1,633 | 203 | 4 | 2 | - | 1,953
Unidentified | 17 | 1,364 | 161 | - | - | - | 1,542
Total | 279 | 4,224 | 721 | 160 | 5 | 6 | 5,395

Source: Department of Disaster Prevention and Mitigation, Ministry of Interior,

http://www.disaster.go.th, as of 10th january, 2005.

(Thailand Development Research Institute 2005) s. 8 Table 2

Tabel 4:

Udsnit af: International Tourist Arrivals to Thailand for ’04/’05/’06/’07

% Change %Change %Change %Change

04/03* 05/04* 06/05* 07/06*
Grand Total + 22,80 - 1,45 +34,44 +4,65

Source of data Immigration Bureau,

Police Department

Office of Tourism Development -

http://www.tourism.go.th/2009/th/statistic/tourism.php

Excel-ark under ”International Tourist Arrivals By Nationality and Mode of Transport, 2004, 2005, 2006 og 2007.

Side 24

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 24 af 25

Bilag 3

                                        5455
Tabel 5: Turistindustriens udvikling i Thailand

Årstal Indtægter i Stigning i Antal af Stigning i Samlet Procent

milliarder procent**, i turister i procent, i GDP* af samlet

baht forhold til millioner forhold til for GDP* året før. året før. året**

2003 310 - 10 - - -

2004 384 23,87 12 20 5.344 7,18

2005 450 17,18 13,4 11,7 5.845 7,69

*GDP = Gross Domestic Product: BNP (Bruttonationalprodukt).
**Omregnet fra US Dollars til Thai Baht. Tallene er i milliarder baht
***Formel brugt til procentregning: (sluttal b – starttal a) / starttal a x 100 = %
Eksempel: (384 – 310 ) / 310 x 100 = 23,87%

Tabel 6: Antal turistankomster til Phuket International Airport, samt et total

over alle former for turistankomster til Thailand i perioden januar-maj 2005^{56}.

Måned 2005 Antal turister året Antal turister året Fald i procent* før efter januar 160.029 12.459 92,21

februar | 94.048 | 35.659 | 62,08
marts | 82.034 | 49.839 | 39,25
april | 78.229 | 30.849 | 60,57
maj | 73.082 | 30.849 | 57,79

Lufthavn total 487.419 159.423 67,29

Total i alt 2.974,692 2.673,732 10,12

*Formel brugt til procentregning: (sluttal b – starttal a) / starttal a x 100 = %
Eksempel: (029) / 160029 x 100 = 92,21%

54

(The Economist Intelligence Unit 2005) s. 13

55

(DFAT u.d.)

56

(Sritama 2005)

Side 25

Studieretningsprojekt ’09 Tsunamikatastrofen i Thailand 2004 Thomas F. Nyrup Side 25 af 25

Bilag 4

Graf 1: Grafisk illustrering af BNP-vækstraten for Thailand.

Kilde: National Economic Development – www.tradingeconomics.com -

http://www.tradingeconomics.com/Economics/GDP-Growth.aspx?Symbol=THB

Graf 2: Udvikling af internationale besøgende i Thailand fra Angivet i mio. besøgende.

Kilde: Thailand Tourism Statistics - http://www.thaiwebsites.com/tourism.asp