SRO om miljøpolitik i Danmark | Samfundsfag A og Naturgeografi B

Indledning

” It is critical that we understand this is not just a challenge, it’s an opportunity, because if we create a new energy economy, we can create five million new jobs, easily”. Sådan sagde den amerikanske præsidentkandidat Barack Obama, da han til en debat med John McCain blev spurgt hvad han ville gøre ved den miljømæssige situation hvis han blev valgt som præsident. Obamas citat opridser meget godt hvor meget den økonomiske og miljømæssige tilstand er afhængig af hinanden. Efter valget tog den nyvalgte præsident til Europa, hvor specielt de danske politikere var spændte på hvordan den amerikanske miljøpolitik nu ville lyde. Med finanskrisen i baghovedet, var mange nemlig bange for at de økonomiske hjælpepakker ville tilgodese den økonomiske vækst, men glemme den bæredygtige udvikling. Al panik blev dog afblæst, da Obama mødte op med en fokuseret og målrettet dagsorden. For at bibeholde sin status som verdens eneste supermagt må USA være konkurrencedygtige på alternative energiformer. Bæredygtighed og i det hele taget klimapolitik har altså en afgørende faktor inden for politik. Dette skyldes at klimaets tilstand påvirker både det enkelte individs opførsel, men også national og international politik.

Problemformulering

I denne opgave vil jeg forsøge at belyse sammenhængen mellem økonomisk og økologisk vækst, og redegøre for nogle centrale begreber indenfor både naturgeografi og samfundsfag. Derfor lyder mine problemformuleringer: 1. Redegør for bæredygtighedsbegrebet og redegør for de centrale bæredygtighedselementer, der indgår i ministeriets egen bæredygtighedsstrategi. 2. Undersøg udvalgte dele af Miljø- og Naturplan Danmark 2020 med henblik på om indholdet lever op til kravet om bæredygtighed 3. Diskuter med inddragelse af relevante samfundsfaglige begreber de politiske partiers og interesseorganisationers forskellige holdninger til planen

1. Redegør for bæredygtighedsbegrebet og redegør for de

centrale bæredygtighedselementer, der indgår i ministeriets

egen bæredygtighedsstrategi.

Før Bundtlandkommissionen i 1987 færdiggjorde og udgav deres omfattende rapport, ”Vor fælles fremtid”, var begrebet ”bæredygtighed” en ukendt størrelse for mange. Det var ikke Bundtlandkommissionen der opfandt begrebet, men det var dem der satte det på den politiske dagsorden. Kommissionen forstod bæredygtighed som ”en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare” Denne definition bliver stadig brugt mange steder, men er det nok at se så snævert på begrebet bæredygtighed? Passer denne definition ind i vores moderne samfund? Ifølge Miljøministeriet selv, så er bæredygtighed i hverdagen baseret på tre overordnede forhold; økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn.