SRO om miljøpolitik i Danmark | Samfundsfag A og Naturgeografi B

Side 1

Aalborg Katedralskole 17. maj 2010

STX 2.g

Indledning

” It is critical that we understand this is not just a challenge, it’s an opportunity, because if we create a new energy economy, we can create five million new jobs, easily”. Sådan sagde den amerikanske præsidentkandidat Barack Obama, da han til en debat med John McCain blev spurgt hvad han ville gøre ved den miljømæssige situation hvis han blev valgt som præsident. Obamas citat opridser meget godt hvor meget den økonomiske og miljømæssige tilstand er afhængig af hinanden. Efter valget tog den nyvalgte præsident til Europa, hvor specielt de danske politikere var spændte på hvordan den amerikanske miljøpolitik nu ville lyde. Med finanskrisen i baghovedet, var mange nemlig bange for at de økonomiske hjælpepakker ville tilgodese den økonomiske vækst, men glemme den bæredygtige udvikling. Al panik blev dog afblæst, da Obama mødte op med en fokuseret og målrettet dagsorden. For at bibeholde sin status som verdens eneste supermagt [1] må USA være konkurrencedygtige på alternative energiformer. Bæredygtighed og i det hele taget klimapolitik har altså en afgørende faktor inden for politik. Dette skyldes at klimaets tilstand påvirker både det enkelte individs opførsel, men også national og international politik.

Problemformulering

I denne opgave vil jeg forsøge at belyse sammenhængen mellem økonomisk og økologisk vækst, og redegøre for nogle centrale begreber indenfor både naturgeografi og samfundsfag. Derfor lyder mine problemformuleringer:

1. Redegør for bæredygtighedsbegrebet og redegør for de centrale bæredygtighedselementer, der indgår i ministeriets egen bæredygtighedsstrategi.

2. Undersøg udvalgte dele af Miljø- og Naturplan Danmark 2020 med henblik på om indholdet lever op til kravet om bæredygtighed

3. Diskuter med inddragelse af relevante samfundsfaglige begreber de politiske partiers og interesseorganisationers forskellige holdninger til planen

1

Valentin Gregersen, s. 6

Side 2

Aalborg Katedralskole 17. maj 2010

1. Redegør for bæredygtighedsbegrebet og redegør for de centrale bæredygtighedselementer, der indgår i ministeriets egen bæredygtighedsstrategi.

Før Bundtlandkommissionen i 1987 færdiggjorde og udgav deres omfattende rapport, ”Vor fælles fremtid”, var begrebet ”bæredygtighed” en ukendt størrelse for mange. Det var ikke

Bundtlandkommissionen der opfandt begrebet, men det var dem der satte det på den politiske dagsorden. Kommissionen forstod bæredygtighed som ”en udvikling, som opfylder de nuværende

behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”^{2}.

Denne definition bliver stadig brugt mange steder, men er det nok at se så snævert på begrebet bæredygtighed? Passer denne definition ind i vores moderne samfund?

Ifølge Miljøministeriet selv, så er bæredygtighed i hverdagen baseret på tre overordnede forhold; økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. Med dette menes at der skal tages hensyn til alle tre dimensioner, for ellers kan bæredygtighedsbegrebet ikke gøres bredt nok. Hvis vi i dag kun regulerer naturen, så risikerer vi at økonomien løber løbsk. Hvis vi kun sørger for at holde økonomien på plads glemmer vi naturen, og så er vi tilbage hvor vi startede. Disse tre størrelser er altså enormt afhængige af hinanden, og det er derfor nødvendigt at varetage dem alle bedst muligt. For det meste bruger man markedsbaserede instrumenter, som fx afgifter, tilskud og omsættelige kvoter som regulator, fordi det eliminerer eksternaliteter [3]. De økonomiske hensyn kunne også indebære at der sættes retlige grænser. Det vil sige, at man fx indfører forbud og tekniske standarder. Disse bruges, bl.a. fordi mange naturværdier er stedspecifikke og derfor ikke er egnede til at reguleres via markedet.

I mange år var miljøproblemerne betragtet som et primært naturvidenskabeligt problem, der måtte løses med naturvidenskab. I dag er denne betragtning forældet, og der ligger nu tre dimensioner under paraplyen i stedet for bare den naturvidenskabelige. Man kan dele naturvidenskaben op i to sider; den deskriptive og den analyserende. Den deskriptive er optaget af at beskrive naturens elementer, opståen og historie, hvorimod den anden side er mere fokuseret på årsag og virkning, og redegørelse herfor. Man siger, at den deskriptive har præget

2

Worm, K: Global miljøpolitik s. 6

3

Eksternaliteter betegnes som en aktivitet, der påvirker andre, men som ikke handles på markedet, Clemmensen, K og Henriksen, P, s. 213

Side 3

Aalborg Katedralskole 17. maj 2010 naturbeskyttelsesområdet, mens den analyserende har præget miljøbeskyttelsesområdet [4]. Man kan derfor sige, at denne opgave indeholder begge grene; beskrivelsen af tiltagene er deskriptiv, mens behandlingen af Grøn Vækst-planen kan siges at være analyserende. For at forstå de virkninger der kan opstå i naturen, er man nødt til at have fagsprog der er dækkende. Derfor blev der i 1970’erne udviklet det man kalder for økotoksikologiske grænseværdier. Økotoksikologi er en forholdsvis ung lære, der omfatter spredningen og optagelse af giftstoffer. I forlængelse af dette har man efterudviklet det mere omfattende begreb økosystemets tålegrænse og det økologiske råderum. Disse to gengiver, at man dengang havde fornemmelse af at jorden havde begrænsede ressourcer og at vi mennesker en dag vil have opbrugt dem alle. I dag er man klar over at der selvfølgelig ikke er ubegrænsede midler at gøre godt med og at menneskets udfoldelsesrum selvfølgelig ikke er uendeligt. Ifølge Naturrådet er en reguleret natur en fattig natur, og det er der vi er på vej hen imod.

Den sociologiske dimension er lidt en løs størrelse, da den stiller flere spørgsmål end den svarer på. Sociologen Gorm Harste peger på, at vi i vores senmoderne samfund med overskud af informationer og kompleksitet, delvist er fjernet for rollen som beslutningstager, men også delvist er kommet tættere på. Der er kommet flere muligheder mht. fx uddannelse, men vi er vant til at der er nogen, der tager beslutningerne for os (via det repræsentative demokrati). Ud over det, så arbejder de forskellige dimensioner med forskellige tidsbindinger. Den politiske regner med en valgperiode (max. 5 år), det økonomiske med højst 10 år og familiesystemet har en horisont på en generation. Det bliver derfor svært at kommunikere når vi er overbombarderede med informationer og vi regner med forskellige tidshorisonter.

For at få almindelige mennesker mere ud i naturen, har ministeriet arrangeret at 14 udviklingshæmmede i København er blevet skovhjælpere. Dette sender et signal om, at ministeriet gerne vil ud i selv de mindste kroge og nå folk med budskabet om, at bæredygtighed er vejen frem. For at sætte et godt eksempel har ministeriet valgt at give et indblik i hvordan de selv fremover vil være så bæredygtige som muligt. Det vil sige, at der internt i ministeriet bliver indkøbt økologiske råvarer til kantinemaden, der bliver holdt videokonferencer for at spare på transporten og CO -udledningen herved og der bliver stillet tjenestecykler til rådighed til de

2

4

Naturrådet, Dansk naturpolitik – visioner og anbefalinger, s. 18

Side 4

Aalborg Katedralskole 17. maj 2010 medarbejdere der har lyst til at tage cyklen i stedet for bilen. Generelt har Miljøministeriet taget mange simple og enkle tiltag, der er nemme at føre ud i livet for almindelige mennesker. På ministeriets hjemmeside kan man vælge at gå ind og kigge på hvilke tiltag ministeriet anbefaler hvis man er hhv. privatperson, virksomhed eller offentlig virksomhed.

2. Undersøg udvalgte dele af Miljø- og Naturplan Danmark 2020 med henblik på om indholdet lever op til kravet om bæredygtighed.

Fra regeringens side har man valgt at definere målet med den grønne vækstplan som ”en plan der skal sikre endnu bedre beskyttelse af miljøet, naturen og klimaet end i dag og en natur i fremgang.

Udledningen af næringsstoffer og sprøjtegift skal nedbringes og tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed stoppes” [5]. Planen har både konkrete mål, men også bestræbelser. Et eksempel på et konkret mål kunne være, at det generelle ammoniakkrav skærpes 30 % i 2011, og et eksempel på en bestræbelse kunne være at man vil forbedre miljø- og naturovervågningsprogrammet og etablering af et Grønt Danmarkskort. Der er altså ikke noget bestemt år eller procentvis reducering, der skal opnås. Planen ligger primært vægt på natur, miljø, klima og landbrug, og dette står klart når man læser overskrifterne på kapitlerne. Et af de punkter der er at finde i rapporten, er det der hedder ”Yderligere reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser på ca. 700.000 tons CO -ækv [6], gennem bl.a. kvotesystem for kvælstof, flere vådområder og randzoner” [7].

2

Efterfølgende står der, at mulighederne for en markedsbaseret model undersøges. Som tidligere nævnt i punkt 1, så vil en markedsbaseret model være fx afgifter, skatter osv. Alle disse virkemidler kan enten virke som incitamenter eller straffe. Incitament handler om at belønne miljørigtig adfærd, mens en straf roder bod ved forkert adfærd i forhold til miljøet [8]. Vi har i Danmark det, der kaldes for grønne afgifter. De grønne afgifter kan deles op i tre forskellige kategorier:

a. Energiafgifter (afgifter forbundet med fx strøm eller olie, gas og kul)

b. Transportafgifter (vægtafgift på biler, afgift på brændstof eller motorvejsafgifter)

5

S. 4 i Grøn Vækst-planen

6

Ækv er en måleenhed for udslip af CO_{2}

7

S. 14 i Grøn Vækst-planen

8

Gregersen, R. Valentin, s. 76

Side 5

Aalborg Katedralskole 17. maj 2010

c. Miljøafgifter (afgift på udledning af forurenende stoffer eller afgifter på knappe ressourcer) Alt afhængigt af det regeringsbærende parti(er) bliver de grønne afgifter forskelligt prioriteret.

Som det kan ses på kurven, så er der flere gange udsving og dette kan forklares med hhv. høj og lavkonjunktur og hvilke(t) parti(er), der sidder i regeringen. Et eksempel på, at partierne kan have indflydelse kunne være, at de borgerlige partier 1990’erne beskyldte Socialdemokraterne for at ville have ekstra grønne afgifter, der tilsyneladende ville få den konsekvens at det ville være de folk der havde lave omkostninger, der ville blive ramt. Et eksempel på udsving på kurven på grund af konjunktursvingninger, kunne være det største ”bump” på kurven, ved 1987. På dette tidspunkt var der højkonjunktur, der førte til øget bilsalg og derved en stigning i skatteindtægterne fra

                       9
registreringsafgiften på biler .

Afgifterne, standarderne, forbuddene og de omsættelige kvoter (dvs. både de markedsbaserede og de retlige virkemidler) sætter klare grænser for hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt.

Som tidligere nævnt, så sørger disse grænser for at vi ikke udfolder os ud over det økologiske råderum.

De fleste mennesker synes, at klimaets fjende nummer et er CO. Når CO udledes, fra fx biler,

2 2 danner det et ”tag” over jorden. Dette ”tag” er grunden til, at fænomenet har fået navnet drivhuseffekten. ”Taget” slipper kortbølgede stråler ind til jorden, hvor de bliver omdannet til langbølgede stråler. De langbølgede stråler bliver fanget under ”taget” og ligesom i et drivhus, vil temperaturen stige. Det er konstateret, at temperaturen på jorden stiger, men forskerne er uenige i hvorfor. Selvom mange vil argumentere for, at det er så godt som bevist at det er det stigende CO -niveau der er årsagen, så er der også andre der mener at der kan være andre forklaringer. Fx

2 mener den danske astrofysiker Henrik Svensmark, at det er solens kosmiske stråling der er skurken. Den lave kosmiske stråling giver færre lave skyer, der har en afkølende effekt. Da der nu er færre lave skyer, og dermed også mindre afkøling, vil der naturligt ske en opvarmning af jorden [10]. Planen, som regeringen har udsendt stoler meget på at det er den første teori, der er den rigtige. Selvfølgelig vil det altid være mest hensigtsmæssigt at handle sådan at fremtidige generationer også kan bo i et sundt miljø, så bør det stadig være en prioritering for os.

9

Gregersen, R. Valentin, s. 77

10

http://da.wikipedia.org/wiki/Henrik_Svensmark

Side 6

Aalborg Katedralskole 17. maj 2010

Siden Kyoto er der sket et politisk paradigmeskift [11] indenfor miljøpolitik. Den amerikanske præsident og miljøskeptiker nr. 1 George Bush og den danske statsminister Anders Fogh havde begge andre prioriteter (selvom han i 2007 splittede miljøministeriet over i to – et miljøministerium og et klima- og energiministerium [12]), og specielt George Bush skar kraftigt ned på investeringerne i vedvarende energi og forskning. Anders Fogh fik i 2002 stablet tænketanken Institut for Miljøvurdering på benene. Dette lyder umiddelbart som en tydelig anerkendelse af omfanget af miljøproblemerne og hengivenhed til at finde en løsning, men under ledelse af den kontroversielle politolog Bjørn Lomborg blev tænketanken enormt udskældt, og mere et gimmick end en seriøs institution [13]. Bjørn Lomborg har nemlig hovedtesen, at mange af miljøforudsigelserne og påstande er overdrevne [14]. Selvom Bjørn Lomborg er verdenskendt, så er det på grund af hans kontroversielle holdninger, og er det virkelig den slags leder man vil have for noget der skal ligne en seriøs tænketank [15]?

Man kan sige, at paradigmeskiftet er både nationalt, men også internationalt. Det kan man, fordi det ikke blot er politikerne, men også den almene befolkning der har omstillet sig og ændret prioriteter. Der er ikke længere nogen tvivl om, om klimaet er vigtigt nok til at stå som en af de øverste ting på dagsordnen.

Hele 1. punkt behandler bæredygtighedsbegrebet og dens tre dimensioner; den naturvidenskabelige, den økonomiske og den sociale. Regeringens plan ligger kun vægt på den ene, og det er problematisk. Bæredygtighed bør ikke kun varetages på den naturvidenskabelige del, men også på den sociale og økonomiske del. Der er meget kort fortalt om de erhvervsøkonomiske konsekvenser af Grøn Vækst, men det er blot på en enkelt side og er slet ikke omfattende nok. Derfor synes jeg at regeringens plan er alt for snæversynet og slet ikke varetager nok dimensioner. I det senmoderne samfund er en enkelt ikke nok, og derfor er planen utilstrækkelig og kan kun leve op til det ”gammeldags” definition af bæredygtighed, der primært tager hensyn til naturen. Det er et fremragende udgangspunkt, men det er ikke en færdigudviklet Grøn Vækst-plan.

11

Skift i tænkemåde eller skift fra et paradigme til et andet, jf.

http://da.wikipedia.org/wiki/Paradigmeskift
12

Dette blev gjort for at ligge billet ind på FN-topmødet, som skulle afløse Kyoto-protokollen

13

Gregersen, R. Valentin, s. 107-108

14

http://da.wikipedia.org/wiki/Bjørn_Lomborg

15

http://da.wikipedia.org/wiki/Tænketank

Side 7

Aalborg Katedralskole 17. maj 2010

3. Diskuter med inddragelse af relevante samfundsfaglige begreber de politiske partiers og interesseorganisationers forskellige holdninger til planen

For at kende de politiske partiers og interesseorganisationernes virkelige interesser indenfor Grøn Vækst-planen, er det vigtigt at kende både udtalte, men også uudtalte interesser. Altså både de interesser der offentligt bliver skiltet med, men også dem der i sidste ende vil komme organisationen til gode, men som ikke bliver sagt højt. Til dette formål vil en policyanalyse kunne gå ind og give os et hint om, hvem der vil prioritere hvad. Policyanalysens formål er, at kunne kende forskel på intentioner og interesser, selvom politiske forslag måske lyder ens på overfladen.

Når man laver en policyanalyse findes der 5 punkter, der er grundlæggende mål for analysen:

1. Kende de forskellige aktører og deres interesser

2. Kende væsentlige begivenheder (fx politiske beslutninger), og udviklingstendenser

3. Vide hvordan politikområdet er påvirket af EU og globale forhold

4. Vide hvilke bagvedliggende ideologier, værdier, holdninger og diskurser der påvirker stillingtagen til området

5. Sidst men ikke mindst at forstå og analysere de dynamikker der hhv. forandrer eller

                                 16
begrænser udviklingen indenfor området .

Til en policyanalyse kan man bruge en model, der er udformet af den amerikanske politolog David Easton. Modellen, der bærer Eastons navn, er den mest kendte i policyanalysen. I modellen ses det politiske system som et kredsløb, hvor de enkelte faktorer påvirker hinanden i kredsløbet.

Kritik af Eastons model går på, at den nemt kommer til at betegne lukkede kredsløb, men ved at

tilføre input/output-siderne synes jeg at den kritik falder til jorden.

En policyanalyse kræver omfattende baggrundsviden og jeg vil derfor ikke lave en komplet analyse, men blot redegøre for begrebet og kort lave få observationer, der kunne bruges i en policyanalyse. Man kan kun forstille sig, at når Grøn Vækst-planen er lavet i VK-regeringens regeringsperiode, så opfylder den primært de krav og interesser, som VK (og selvfølgelig DF) har.

Da Danmark har negativ parlamentarisme [17], så har VK-regeringen brug for et eller flere støttepartier. For det meste er det Dansk Folkeparti (DF), og derfor er VK tvunget til også at varetage Dansk Folkepartis interesser når der vedtages beslutninger.

16

Gregersen, R. Valentin, s. 27-28

17

http://politiken.dk/politik/article404095.ece

Side 8

Aalborg Katedralskole 17. maj 2010

Hvis vi bliver ved Dansk Folkeparti og deres principprogram, så står der nederst på siden, at Dansk Folkeparti vil kæmpe for at udvikling bliver foretaget i samspil med naturen, og at de vil kæmpe for at der både nationalt og internationalt bliver taget hensyn til naturen og at naturen bliver behandlet med nænsomhed og respekt [18]. Der bliver ingen steder nævnt noget som helst om hverken miljø eller CO -udledning. Som mærkesager har DF: udlændingepolitik, socialpolitik,

2 sundhedspolitik, dyrevelfærd, retspolitik og selvfølgelig EU-politik. Der er altså ingen tegn på at miljøpolitik er noget der er særligt prioriteret hos DF, men som tidligere nævnt fokus på naturen.

Dette kunne måske forklare, at den Grønne Vækst-plan har et udpræget fokus på landbruget og naturen.

Som nævnt i beskrivelsen at Eastons model, så finder man både input og outputsider i modellen.

Input/output-siderne giver græsrodsbevægelser, interesseorganisationer og medierne mulighed

for at påvirke partier og politikere. Jeg vil igennem synspunkter fra både Danmarks

Naturfredningsforening og Landbrugsrådet argumentere og diskutere for begge parter ift. det valgte punkt fra Grøn Vækst-planen. I det valgte punkt står der, at reduceringen af CO bl.a. skal

2 ske ved hjælp af er kvotesystem for kvælstof. På Danmarks Naturfredningsforening hjemmeside kan man købe CO

2 2

-kvoter. Det vil sige, at man betaler for at udlede CO hvad enten det er i form af at tage et langt bad eller flyve til Mallorca. En kvote koster 150 kroner, og er et bevis for, at du har betalt for at måtte udlede CO

2. 2.

Én kvote svarer til 1 ton CO

Alt i alt er det en god ting, at folk der har lyst til at bidrage til balancen i CO

2

-regnskabet kan købe sig kvoter, men der er et par hager ved kvotesystemet, der i øvrigt også bliver brugt globalt. Lokalt vil et problem være, at de familier der har penge nok kan købe kvoter og udlede som de har lyst, mens de fattige familier ikke har ressourcer til at købe tilstrækkeligt med kvoter til at opretholde en levestandard. Der vil altså ske en skrævvridning. Problemet globalt (og også lokalt) vil være, at det er svært at oprette et marked til kvoterne. Derudover vil der være forbundet omkostninger med handlen af kvoter, der vil få den konsekvens at kun få vil handle med kvoterne. Landbrugsrådet er positive overfor kvotesystemet, men mener at hvis dette er tilfældet så skal afgifterne på CO fjernes. Hvis både CO -afgifterne

2 2 opretholdes og kvotesystemet indføres, så vil det give en dobbeltregulering som Landbrugsrådet

18

http://www.danskfolkeparti.dk/Principprogram.asp

Side 9

Aalborg Katedralskole 17. maj 2010 finder uacceptabel af dimensioner [19]. Landbrugsrådet ser altså ingen grund til at opretholde begge slags regulatorer.

Punktet indeholder også muligheden at lave flere vandområder, for at reducere (landbrugets) udledning. Man må altså gå ud fra, at de områder der skal laves til vandområder tages fra landbruget. Fra Naturfredningsforeningens side, er det selvfølgelig en positiv ting at der kommer flere vandområder. Det vil skabe et rigere dyreliv og et øget antal vandplanter ville kunne optage mere CO end de planter der blev dyrket før. Denne optagelse af CO kaldes for fotosyntese. Groft

2 2 sagt, så indebærer fotosyntese at planten optager CO

2 og udsender ilt. Hvis processen gøres baglæns kaldes det for respiration, og det er det vi mennesker gør. På den anden side, så røver man landbruget for jord. Selvom Danmark nu vil karakteriseres som et industrisamfund, så har vi været et landbrugssamfund i mange år og mange kan stadig identificere ”deres” Danmark med landbruget som en bærende del af samfundet [20]. Hver gang der tages landstykker fra landbruget, så er der mindre at dyrke og derfor falder eksporten af markdyrkede produkter.

Konklusion

Der er altså både negative og positive aspekter ved Grøn Vækst-planen. Ud fra Eastons policyanalysemodel kan vi konstatere, at der er mange forskellige organisationer med mange forskellige motiver og interesser, der kan påvirke de politiske handlinger. Bl.a. står Naturfredningsforeningen og Landbrugsrådet overfor hinanden, som to store påvirkninger. Den Grønne Vækst-plan ligger primært vægt på landbrug og natur, og det kunne bl.a. være fordi DF’s holdning til miljøet er, at det er et nedprioriteret emne. Man må gå ud fra at grunden til at planen er blevet lavet er, at oppositionen er enig med regeringen om at miljøet og bæredygtighed er en vigtig ting. Vi har også fundet ud af, at bæredygtighedsbegrebet er mange ting og kan ikke simplificeres. De tre dimensioner, den økonomiske, den sociologiske og den naturvidenskabelige, er alle nødvendige for at vi i det senmoderne samfund kan varetage de næste generationers interesser bedst muligt.

19

http://www.skm.dk/lovforslag/hoeringssvar/2726/landbrugsraadet/

20

I 2005 stod landbruget for en samlet eksport på 58 mia. kr., så det er stadig en vigtig del af

eksporten (http://landbrugsraadet.dk/view.asp?ID=11557)