SRO om Velfærdssamfundet og dets udfordringer

Side 1

Velfærdssamfundet

Studieretningsopgave 2011

Samfundsfag & Naturgeografi

Jeppe A. Thomsen

Januar 2010

Side 2

2 [navn fjernet] 2a

Abstract

This assignment contains a review of models of welfare states including the continental, the liberal and the universal model of welfare state. Each model is described economically, ideologically and by the central elements characterizing each kind of welfare state - including cons and pros for each of them. The assignment is based on the universal model, also called the Scandinavian model since it is used in Scandinavia.

Today the welfare state in Denmark is threatened by a lot of things that might ruin the welfare as we know it if nothing is done. The assignment contains analyses of what kind of challenges we are facing at the moment and in the future such as; the demographic developments, the rising duration of life, globalization and the development of professions. Besides, a number of solutions to these problems are included in the assignment; what the politicians want to do about it and also what I personally think would solve the problems – this also includes what consequences the different solutions may have for the Danish population.

Side 3

3 [navn fjernet] 2a

Problemformulering

- Redegør for forskellige velfærdsmodeller herunder med fokus på den universelle velfærdsmodel.

- Analyser hvilke udfordringer velfærdsstaten står overfor i dag og i fremtiden. I analysen skal blandt andet inddrages den demografiske udvikling, erhvervsudviklingen, forsørgerbyrden og levealderen.

- Diskuter og vurder forskellige politiske løsningsmodeller for hvorledes velfærdssamfundet sikres i fremtiden.

Side 4

4 [navn fjernet] 2a

Indhold

- Indledning s. 5

De tre velfærdsmodeller

- Den liberale velfærdsmodel s. 5

- Den kontinentale velfærdsmodel s. 6

- Den universelle velfærdsmodel s. 6

Velfærdsstatens udfordringer

- Demografisk udvikling s. 9

- Forsørgerbyrden s. 9

- Stigende individualisme s. 9

- Levealderen s. 9

- Erhvervsudviklingen s. 10

Løsningsmodeller

- Politikernes forslag s. 10

- Vurdering og diskussion s. 11

- Konklusion d. 12

- Litteraturliste s. 13

Side 5

5 [navn fjernet] 2a

Indledning

Om der overhovedet findes en helt bestemt formel for hvad velfærd egentlig er, kan være svært at sige.

Velfærd afhænger meget af hvor man befinder sig, hvilken ideologi man knytter sig til og den enkelte stats behov og økonomiske rammer. Ordet velfærdstat dækker over varetagelse af funktioner som fremmer velfærden for den enkelte stats borgere. Alt efter hvilken velfærdsmodel man lever efter, er der forskellige ydelser og funktioner der sørger for velfærden i landet.

I Danmark lever vi i et velfærdssamfund med en masse offentlige ydelser. En stor det af det vi betaler i skat går til den offentlige sektor og giver os fri adgang til fx sygehuse, uddannelse mm. Dette sikre os en form for minimumslevestandard i tilfælde af, at det enkelte individ ikke er i stand til at klare sig selv.

Der findes som nævnt flere slags velfærdsmodeller og hvilken model der leves efter er ofte besluttet af staten og befolkningens mentale syn på samfundet. Ideologien bag den enkelte stats styremåde er meget afgørende for hvilken model der bruges. Jeg vil komme ind på hvilken ideologi den enkelte velfærdsmodel afspejler og redegøre for hvorfor.

Jeg vil i denne opgave have fokus på den danske velfærdsmodel og komme ind på både fordele og ulemper ved de forskellige velfærdsmodeller. Jeg vil analysere trusler mod den danske velfærdsstat, som fx demografisk udvikling og levealder ved hjælp af kurver og figurer. Desuden vil jeg diskuterer hvilke løsningsmodeller der gør sig gældende for de enkelte problemer. Jeg vil ved hjælp af modeller og kurver forklare balancen i det danske samfund.

Den liberale/residuale velfærdsmodel

Som det fremgår i navnet er den liberale velfærdsmodel stærkt præget af liberalisme. Ideen at det enkelte individ skal klare sig selv, og få mest muligt ud af de ressourcer der er at gøre godt med. Den kloge, motiverede person har retten til hvad personen har kæmpet for. Dette er ensbetydende med at man ikke får noget for ikke at lave noget. Det er her en af fordelene ved denne velfærdsmodel spiller ind, da der vil være konkurrence mellem folk, og alle vil få lyst til at gøre en ekstra indsats fordi det kan betale sig. På den anden side er det også nemt at ramme bunden, i tilfælde af et noget skulle gå helt galt. Dette forårsager også stor social ulighed, fordi nogen ligger økonomisk helt i toppen og andre helt i bunden af samfundet. Dvs. at der ikke er nogen til at samle én op, hvis man rammer bunden i modsætning til i Danmark, hvor man stadig har en chance hvis individet ikke kan klare sig pga. et sikkerhedsnet der skaber mere social lighed. Dette sikkerhedsnet findes overhovedet ikke inden for den liberale velfærdsmodel.

Den liberale velfærdsmodel bygger primært på markedet og princippet bag den usynlige hånd, altså markedsøkonomi. Dvs. at udbud og efterspørgsel er drivkraften, og herunder defineres arbejdskraft også

Side 6

6 [navn fjernet] 2a

                              1
som en vare. Statens rolle er minimal.

Alle kan byde ind med en vare, men kun de bedste og dem der kæmper for det ligger højt, og resten de må klare den så godt de nu kan.

Den private sektor er kæmpe stor, og den offentlige ekstremt lille. I dette velfærdssamfund spiller staten en meget lille rolle, og skatten ligger lavt. Offentlige ydelser som vi kender det her i Danmark findes ikke på samme måde. Uddannelse, læger, hjemmepleje mm. styres privat. Dagpenge, børnebidrag og andet findes slet ikke, hvilket er grunden til at dét sikkerhedsnet som vi falder ned på i det danske samfund, slet ikke

                                                                     2
eksistere i USA. Man skal tage ansvar for sit eget liv, for der er ikke andre der gør det.

Den kontinentale velfærdsmodel

Når der tales om den kontinentale velfærdsmodel, også kaldet forsikringsmodellen og den arbejdsmarkedsbaserede model, er det arbejdsmarkedet der ligger meget centralt. Som lønmodtager i et land med denne velfærdsmodel er man underlagt nogle forsikringer via éns arbejdsplads. Fx er sygesikring noget der tegnes gennem arbejdspladsen. Hvad der så skaber dynamikken her, er, at jo højere man er stillet på sin arbejdsplads, jo flere forsikringer og goder får man ud af det. Dermed kan det stadig betale sig at kæmpe for sagen.

Denne form for velfærd er, ligesom i Danmark, også præget af blandingsøkonomi. Dvs. at staten, gennem arbejdsmarkedet, styrer ydelser som infrastruktur, udannelse mm, men ellers ikke blander sig voldsomt i markedet, og der stadig er en form for fri efterspørgsel og udbud.

Under denne velfærdsmodel tager man vare for de svageste i samfundet. Dvs. folk betaler skat for at dem der ikke umiddelbart kan klare sig selv, kan få hjælp. Staten træder kun til, hvis disse problemer ikke kan klares internt i det civile samfund, altså hvis familie og venner ikke kan hjælpe.

Familie og fællesskab spiller en stor rolle inden for den kontinentale velfærdsmodel, der er præget af konservatisme. En familie passer godt på hinanden. Kønsrollerne har et mere traditionelt mønster. Ofte er det manden i huset der forsørger, mens kvindens rolle er at passe hus og hjem og den ældre generation hvis det er nødvendigt. Opdragelsen er mere overladt til hjemmet idet at mange kvinder går hjemme, i modsætning til i Danmark hvor det stort set er institutioner der tager sig af denne del.

Fordele ved denne model er, at arbejdsløsheden er meget lav fordi alle vil stræbe efter at have et job og

dermed tage del i fordelene.^{3} Ulempen er så at i tilfælde af mangel på arbejdspladser eller arbejdskraft kan

samfundet ikke løbe rundt.

Den universelle velfærdsmodel

I Danmark lever vi efter den såkaldte universelle velfærdsmodel. Centralt ved denne model er lighed mellem alle, specielt økonomisk, og solidaritet for de svage.

1

SamfNU B-niveau, Systime, s. 264

2

SamfNU B-niveau, Systime, s. 253

3

SamfNU B-niveau, Systime, s. 258

Side 7

7 [navn fjernet] 2a

Alle i Danmark betaler meget i skat - dette er afgørende for at alle i Danmark har fri adgang til uddannelse, læge, hospital, børneinstitutioner og andre offentlige ydelser. Den universelle velfærdsmodel drejer sig om at der er et sikkerhedsnet – altså at ingen bliver efterladt. Hvis du ikke har et job vil du modtage dagpenge.

Hvis du har børn vil du modtage børnebidrag. Under en udannelse vil du modtage SU. Uanset om du har brug for det eller ej, har du ret til denne form fordi alle er ligestillet. Hvad der foregår inden for denne velfærdsmodel er, at alle hjælper til med at tage hånd om hinanden. Dette skaber både social og økonomisk lighed i samfundet, og fører til et fællesskab uden lige, hvilket også er en af de centrale faktorer inden for denne type velfærdssamfund. Vores fællesskab giver os lyst til at være danskere, lyst til at være stolte af vores nationalitet hvilket er med til at gøre os stærke som stat – vi holder sammen, og har pligt til det om vi så vil det eller ej. Der skabes en god sammenhængskraft og hermed et stærkt demokrati fordi vi alle bidrager til samfundet. Her kommer begrebet ”fra vugge til grav” ind. Staten tager hånd om dig fra du bliver født til du skal begraves vha. sikkerhedsnettet, som vil ’redde’ dig, hvis du er på vej ned.

Alt dette er indgrebet af hvad vi kalder universalitetsprincippet; alle har lige ret og pligt. Alle borgere i

                                                                     4
Danmark har ret til offentlige ydelser, dagpenge mm., men også pligt til at betale skat.

Vi betaler i Danmark skat afhængig af vores indkomst. Høj skat er en svær balance. Hvis skatten sættes ned er det svært at finansiere alle de offentlige ydelser, men hvis den hæves, vil folk ikke motiveres til at tage de høje uddannelser, fordi det ikke kan betale sig at tjene en højere løn, så man skal betale topskat.

Laffer-kurven er et godt billede på dette. Til et bestemt punkt vil skatteindtægten stige i takt med

                                                                          5
skatteprocenten, men herefter falde, fordi folk ikke vil motiveres til at arbejde, ifølge Laffer.

Centralt for den universelle velfærdsmodel er også at den bygger på blandingsøkonomi. Blandingsøkonomi er en form for mellemvej mellem den socialistiske planøkonomi og den liberale markedsøkonomi. Dvs. at en

                                                                           6
af de faktorer som vores velfærdsstat bygger på er værdier fra både liberalisme og socialisme.

Det danske velfærdssamfund fungerer på mange måder optimalt. Statens rolle er at tage hånd om alle på trods af social baggrund. Staten påtager sig ansvaret for at stille offentlige ydelser til rådighed for alle

borgere, for at fremme den økonomiske lighed. Tanken om økonomisk lighed kommer fra Karl Marx^{7}, hvis

idé var at komme af med den økonomiske ulighed. Hermed kan vores velfærdsstat udefra ses som socialistisk for fx amerikanerne, der lever i et ekstremt liberalt samfund. Diskussionen ligger i hvor stor

statens indflydelse på denne økonomiske lighed skal/må være.

Der findes også ulemper ved denne velfærdsmodel. For det første er der diskussionen omkring den såkaldte

’klientgørelse’. Vi er alle en form for klienter af staten, fordi staten varetager vores forpligtelser og ydelser.

4

SamfNU B-niveau, Systime, s. 256

5

Amerikansk expert i økonomi, som er manden bag Laffer-kurven.

6

SamfNU B-niveau, Systime, s. 256

7

Karl Marx var manden bag ideologien socialisme, hvor staten havde kontrollen over produktion af varer, og fordelt alt lige mellem befolkning. På denne måde var alle sociale klasser ligestillet, da konkurrencen mellem folk var minimal.

Denne type ideologi

Side 8

8 [navn fjernet] 2a

Udover dette, vil der altid være folk der prøver at snyde og komme uden om de høje skatter. Sort arbejde er et kæmpe problem for vores samfund. At forholde sig passivt og ikke bidrage til samfundet, men stadig benytte sig af de offentlige ydelser er dybt uretfærdigt for alle andre. Vores velfærdsstat bygger på at alle bidrager, og dermed er skattesnyd et stort problem.

Når vi får så meget foræret af staten forventer folk at få hvad de er blevet lovet – hvis ikke mere. Dette fører til et kæmpe forventningspres fra befolkningens side, fordi man forventer at vores velfærd konstant vil forbedres (eller i hvert fald ikke forringes). Forventningspresset er bl.a. årsagen til at vi i øjeblikket har store diskussioner omkring efterlønnen. For nogle år siden blev efterlønnen indført i en periode af velstand for at mindske ungdomsarbejdsløsheden og få de ældre ud af arbejdsmarkedet. I dag har vi økonomiske problemer og kan ikke finansiere velfærdsstaten hvis der ikke bliver gjort noget. Derfor er der tale om at efterlønnen skal afskaffes, men dette bliver ikke en let sag. Danskerne er blevet lovet efterløn, og dermed har vi en forventning om at få det. Det er svært at ændre på ting inden for vores velfærdsstat, fordi vi alle sammen forventer hvad der er blevet lovet, og ikke ser på sagen ud fra en et samfundsmæssigt perspektiv, men ud fra, hvad der er til personlig fordel.

Hvilke udfordringer står vores velfærdsstat over for i dag?

Et samfund helt uden problemer og udfordringer findes ikke. Heller ikke i Danmark, selvom vort samfund på mange områder er velfungerende. Vi står i dag og i fremtiden overfor en masse udfordringer der kan true vores velfærd.

Den demografiske udvikling gennem de seneste år kan have store konsekvenser for vores velfærdssamfund

                                                            8
i løbet af det næste årti. Efter krigen (1945, tjek figur) fødtes en masse børn

hvilket har ført til økonomisk velstand i en årrække. Nu er denne generation på vej ud af arbejdsmarkedet. Samtidig er der flere og flere der bliver ældre og skal bruge ældrepleje. Allerede nu skaber dette et stort pres. Dette betyder at vi kommer til at være meget færre i arbejde til at forsørge vores velfærdsstat senere hen. Desuden vil vi mangle arbejdskraft,

og dem som er i arbejde er nødt til at arbejde hårdere og mere, men også blive længere på arbejdsmarkedet.^{9}

Og det ene problem fører til det andet. I dag er der fem erhvervsaktive til at forsørge én person på overførselsindkomst. Om ca. 30 år vil der kun være to erhvervsaktive til at forsørge én på overførselsindkomst. Der bliver altså færre og færre erhvervsaktive til at forsøge de ældre og de unges uddannelse, hvilket er ensbetydende med at vi kommer til at arbejde meget hårdt for at få økonomien til at

løbe rundt.^{10}

Hvad der også kan være en trussel imod velfærdsstaten er den stigende individualisme. Vores samfund bygger på sammenhold, og at vi så bliver mere og mere individuelle kan ødelægge den stærke sammenhængskraft, fordi det er modsat af hvad vores samfund står for. Yderligere udfordres dette

8

Geografihåndbogen s. 78

9

SamfNU B-niveau, Systime, s. 244

10

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Velfaerdsstaten_-_vi_goer_status.htm

Side 9

9 [navn fjernet] 2a sammenhold af globalisering i dét omfang at vi blander os mere andre nationaliteter og hermed kan miste denne ”danskhed”; som vi ellers er så stolte af.

At levealderen er en udfordring for vores samfund kan lyde underligt. Er det ikke kun godt at vi lever længere? Jo, det er meget muligt, problemet er bare at den gennemsnitlige levealder er steget drastisk inden for de sidste 100 år, og pensionsalderen stadig ligger det samme sted. Dvs. at princippet i balancen mellem at yde og nyde ikke kan holde ved, fordi at pensionsalderen bliver ”lavere” i takt med at vi kan blive ældre. De pensionister der så lever i 30 år efter at de er gået på pension får en helt del mere ud af velfærdsstaten end man ville have gjort før i tiden hvor man måske kun levede 18 år efter man gik på pension. Kort sagt bidrager vi for kort til af vores levealder. Dette kan skabe store økonomiske problemer for vores velfærdssamfund, idet at vi bl.a. skal finansiere ældrepleje til mange flere mennesker end normalt.

Endnu et problem er erhvervsudviklingen i Danmark. Før i tiden forsørgede den enkelte husholdning sig selv vha. landbrug. Der blev sjældent udvekslet varer over landegrænser, selv inden for landegrænser var det sjældent at der blev udvekslet varer. Teknologi og fabrikker medførte en del arbejdsløse og derfor har det tertiære erhverv overtaget størstedelen af arbejdsmarkedet. Desuden flytter virksomheder deres produktion til udlandet pga. billigere arbejdskraft. Dermed er det ikke længere Danmark der tjener på denne produktion.

Dette sker i en stigende grad, og kan skabe økonomiske problemer for Danmark..^{11} Men ikke nok med at

virksomhederne flytter til udlandet, også højtuddannede folk har en stigende tendens til dette. Dermed har vi nu et problem med outsourcing, altså at folk tager en uddannelse i Danmark, men så flytter til udlandet for at arbejde. På denne måde kommer vi til at mangle arbejdskraft, hvilket som tidligere nævnt, er meget afgørende for vores velfærdssamfund. Uden højtuddannede folk vil Danmark ikke være i stand til at konkurrere med andre lande, fordi væksten vil gå helt i stå.

Ud fra alle disse problemstillinger kan vi konkludere at Danmark ikke er langt fra at miste velfærdsstaten som vi kender den i dag, hvis der ikke bliver gjort noget. Men naturligvis findes der også løsningsmodeller.

Hvad er løsningen?

Hvordan løser vi de problemer vores velfærdsstat står overfor? Der er kæmpe debat omkring hvordan vi redder vores velfærdssamfund i blandt politikere for tiden.

Et forslag om længere arbejdsdage er blevet bragt op af S og SF. 12 minutters ekstra arbejdstid om dagen

                                                  12
skulle gøre os i stand til at finansiere vores velfærd i fremtiden.

Dette forslag bygger bl.a. på forsørgerbyrden, hvor vi vil mangle arbejdskraft, fordi vi bliver færre til at forsøge de ældre, de arbejdsløse, de syge og de unges uddannelse. For at udligne denne arbejdskraft mener eksperter at længere arbejdsdage ville kunne udligne den manglende arbejdskraft og dermed skaffe os af med dette problem. Men hvad skal

11

Geografihåndbogen s. 99

12

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/05/11/150257.htm

Side 10

10 [navn fjernet] 2a der til for at få en dansker til at arbejde mere? Det drejer sig om 12 minutters mindre fritid, og i manges øjne kan dette virke endnu mere uoverskueligt hvis hverdagen i forvejen er hektisk. Desuden virker 12 minutter som ingen tid, og de fleste dansker vil nok have svært ved at forstå, hvordan det skulle kunne hjælpe os.

Et forslag fra Venstre lyder på at gradvist afskaffe efterlønnen. Dette ville skabe en del flere penge til rådighed for staten, som lige pt. ligger med et kæmpe underskud. Men her ligger også et problem – når vi er blevet lovet noget, forventer vi også at få det. Efterlønnen blev indført pga. økonomisk velstand, og bliver nu meget svær at få fjernet fordi utilfredsheden blandt alle der enten modtager efterløn eller er tæt på at skulle det, vil stige dramatisk – hvilket den allerede har gjort, og her i valgåret er folk begyndt at skifte side pga.

          13
dette forslag.

Ifølge Tage Søndergaard Kristensen, sociolog og specialiseret i arbejdsmiljø, er ingen af delene vejen frem. Han mener at det handler om at gøre arbejdsmarkedet mere frit. Det vil sige at åbne arbejdsmarkedet for dem, som måske kun er i stand til at yde 15-25 timer, og ikke 38 timer. Han mener at et mere åbent arbejdsmiljø vil fører til et mere socialt og trygt arbejdsmiljø, og på den måde øge produktiviteten fordi folk er glade for hvad de laver. God trivsel på arbejdspladsen medfører også mindre behov for fx vikararbejde, så

                                          14
på dét område ville vi være i stand til at spare penge.

Om løsningen virkelig er så nem, kan være svært at forholde sig til. Men arbejdskraft er arbejdskraft, og hvis det er dét vi har brug for, kan det vel kun være en fordel at lade alle hjælpe til, selvom de ikke er i stand til 38 timer eller mere om ugen.

Mht. levealderen er det et spørgsmål omkring hvorvidt pensionsalderen skal ændres. Hvis længere levealder er ensbetydende med længere arbejdsdygtighed, er det vigtigt at der bliver ændret noget i forhold til hvornår man skal gå på pension. Dette kommer også til at skabe voldsom utilfredshed, for efter 40 år på arbejdsmarkedet, er der højst sandsynligt mange der trænger til at komme væk. Desuden vil folk blive utilfredse med at generationen før dem har fået lov til at gå på pension flere år tidligere, og dermed ikke føle sig ligestillet med dem.

Globalisering giver yderligere kompleksitet. Ville det være muligt at holde folk herhjemme i Danmark fx ved hjælp af ekstra økonomiske goder? Og kan dette overhovedet betale sig?

Velfærdssamfundets fremtid er meget kompliceret, og hvilke løsningsmodeller der bliver gældende der ligger ikke sikkert endnu. Valget i år kommer til at være meget afgørende for hvad der skal ske.

13

http://www.venstre.dk/nyheder/enkeltvisning/vi-skal-have-raad-til-velfaerd/?L=zhxbfocxy

14

Berlingske Tidende artikel: ”Sådan redder vi velfærdsstaten”, interview med Tage Søndergaard Kristensen af Andes Høeg Lammers, lørdag d. 9. oktober 2010.

Side 11

11 [navn fjernet] 2a

Konklusion

Hvilken velfærdsmodel man lever efter er meget afhængig af hvilken ideologi man i det enkelte land knytter sig til. Der findes flere forskellige slags velfærdsmodeller, men de mest kendte er den kontinentale, den liberale og den universelle. Den liberale går ind for individuel frihed og statens rolle er minimal – man må klare sig selv. Den kontinentale er en lidt mere traditionel model, hvor en stereotyp familie lever efter de konservative værdier, og der bliver fra statens side taget hånd om de allersvageste hvis civilsamfundet ikke selv kan klare det. Den universelle model står for solidaritet overfor de svage og lighed i samfundet, både socialt og økonomisk.

Vi lever i et velfærdssamfund der for tiden står over for en masse udfordringer, som kan have store konsekvenser for vores fremtid. Blandt andet den demografiske udvikling og dens stigende levealder kan forårsage store økonomiske problemer pga. forsørgerbyrden som falder fra 5 for 1 til kun 2 for 1. Men det er svært at få en reform igennem i Danmark, og dermed svært at få folket til at gå med, når der er behov for det.

Vi forventer hele tiden forbedringer fra statens side, og når vi nu skal til at spare, kan det komme i strid med hvad folk har en forventning om skulle forbedres. Vi kan ikke bevare vores velfærdsstat som den er nu, der er nødt til at trædes til. Hvad løsningen så bliver, er stadig ukendt men i første omgang ligger der en politisk udfordring i at overbevise befolkningen om hvad der er det rigtige.

Side 12

12 [navn fjernet] 2a

Litteraturliste

- SamfNU, Systime 2006

- www.dr.dk – Video med debat ’Velfærdsstaten - vi gør status’ fra d. 26. januar 2011,

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Velfaerdsstaten_-_vi_goer_status.htm

- www.dr.dk – Kort omkring S og SF’s løsning til at sikre velfærdsstaten i fremtiden fra d. 11. maj

2010, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/05/11/150257.htm

- Berlingske Tidende, interview med Tage Søndergaard Kristensen fra d. 9. oktober 2010,

http://trivselsven.dk/materiale/trivprod.pdf

- Gads forlag, Geografihåndbogen, publiceret i 1990.

- www.venstre.dk , omkring bevaring af velfærden fra d. 26. januar 2011,

http://www.venstre.dk/nyheder/enkeltvisning/vi-skal-have-raad-til-velfaerd/?L=zhxbfocxy

Side 13

13 [navn fjernet] 2a

Jeg bekræfter hermed med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke er tilladt under prøven.

Charlotte, 2a, 31/1 2011.

____________________________________________________________________________