Fur og moleret | Rapport | Naturgeografi B

Side 1

3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016

STX 3.g

1

STX 3.g

Side 2

3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016

2

Fur og moleret

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ................................................................................................................................................. 2 VULKANISMENS GEOGRAFISKE HISTORIE ....................................................................................... 2 MARKERINGER I MOLERET ................................................................................................................................ 4 STRANDSTENS ØVELSE ...................................................................................................................................... 5 MOLERET ....................................................................................................................................................... 6 FOSSILER ....................................................................................................................................................... 7 KONTINENTALDRIFT TEORIEN ........................................................................................................................... 8 KONKLUSION................................................................................................................................................ 9 LITTERATURLISTE ..................................................................................................................................... 9 UDDRAG AF KILDER: .......................................................................................................................................... 9 BØGER: .............................................................................................................................................................. 9 WEBSITES: ......................................................................................................................................................... 9 Indledning

På Fur kan man opleve de spændende og særegne moler-grave i det bakkede landskab på øen. Man den lyse moler som tynde flager, med periodevis tydelige aftryk af sorte linjer. De sorte linjer er aftegninger af askelag fra vulkanisme ved Nordatlantens dannelse. Vulkanismen kom fra jordens indre og udløste kæmpe eksplosioner og lavastrømme under Eocæn tiden. Disse lag er i dag med til at identificere alderen på de askelag, som ligger i striber langs moleret. Det kan ses, hvordan fossiler blev dannet ved, at jorden lavede forskydninger i kontinentalpladerne, som visse steder har hævet sig og derfor blev omdannet til tørt land, hvor fossilerne over tiden blev ophobet i moleret.

Vulkanismens geografiske historie

En voldsom vulkansk aktivitet begyndte for 62 millioner år siden ved, at en varm kappe steg op fra jordens indre og ramte kontinentpladen, som dækkede Nordatlanten. Kontinentpladen var visse steder tynd pga den var ved at blive strakt. Pladen sprak i de svage områder, og kolossale mængder af lava blev skudt ud fra jordens indre. Det resulterede i, at der kom kilometertykke serier af lavastrømme, også kaldt lavaplateauer, som den dag i dag ses bl.a. i Vest- og Østgrønland og

Side 3

3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016

3

Færøerne. Områderne udgjorde et sammenhængende lavaplateau, som blev skåret igennem af sprækkezonen, der åbnede sig og dannede Atlanterhavet. For ca. 55 millioner år siden blev pladen trukket helt over og opbrydningen var herefter fuldført. Det betød at Grønland og Europa gled fra hinanden og vulkanismen blev koncentreret i opbrydningszonen, også kaldt den Midtatlantiske ryg.

Denne del af smeltemassen fra vulkanisme indgik i dannelse af oceanbunden i Atlanterhavet, som blev bredere med tiden. Her blev smelteproduktionen langsomt mindsket, og ryggen, som vulkanismen havde dannet, sank ned under havoverfladen. De steder, hvor smelteproduktionen havde været størst, var der stadig fyldt med lava og lå over havets overflade. De ældste dele sank, fordi massefylden blev større under afkølingen. Island blev dannet under denne smelteproduktion, men er altså ikke sunket under havets overflade. Her er lavaen på havbunden yngre. De ældste lavaer på Island findes i den nordvestlige del af øen og er omkring 15 millioner år gamle og den yngste lava er i centrum af Island, og er kun 7 år gammel.

Kigger man på det Europæiske kontinent, strækker det sig langt mod vest ud i Atlanterhavet.

Atlanterhavet blev dannet, da kontinentet var sunket under havoverfladen og udgør i dag en lavvandet kontinental-sokkel.

Da opbrydningen af kontinentet var fuldført for 55 millioner år siden, var de mest aktive områder flyttet fra kontinentranden i Østgrønland og ud i sprækkezonen, som også ses som nystarten på den Midtatlantiske Ryg. Den nystartende aktivitet udgjorde udbruddene i havdækkede lavvandsområder og de vulkanske dannelser skiftede karakter. Havvandet blev mødt med lava som var over 1100 grader varmt, og det resulterede i, at vandet blev omdannet til damp og lavaen blev afkølet hurtigt. Lavaen blev til vulkansk glas, som blev sprængt i kæmpemæssige eksplosioner. Der blev dannet kolossale mængder af vulkansk aske, som blev slynget op i luften og ført med vinden over 1000 kilometer væk. Nordvesteuropa blev dækket af tykke askelag og i løbet af 5.000 år for

54,5 til 54 millioner år faldt omkring 200 askelag. Klimaet blev påvirket kraftigt og førte til afkøling. Disse askelag kan ses i Danmark på Fur, hvor der ses mørke sorte lag af aske i moleret i gravene på Fur.

Side 4

3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016

4

Markeringer i moleret

På fur findes der meget karakteristiske molerklinter med karakteristiske foldede og stribede sorte lag, som skyldes denne vulkanisme, der foregik i Nordatlanten. Den lyse bjergart er moleret, og de mange mørke striber er lagserien, som er som en stregkode for lag af vulkansk akse. Lagene er karakteristiske ved at være sorte, grå, brune, gule og hvide askelag. Asken har en sandet konsistens og er mere grovkornet end moleret.

Askelagene er kendetegnet ved, at kornstørrelsen er størst ved bunden og aftager opefter. De er fra

få mm til 19 cm tykke og de er nummeret fra – 39 til +140, som af forskerne bliver karakteriseret

med en negativ serie og en positiv serie.

1 Negative serie

På billede 1 ses det, hvor den vulkanske aktivitet har været, og som er kilde til askelaget fra den negative serie. På billede 2 ses kilden til askelag fra den positive serie, som stammer fra havet ud for Østgrønland.

Den negative serie er fra -39 til -1 og er spredte, tynde og stammer fra mange forskellige vulkaner.

Nogle gange kan man udpege lagenes kilde. Fx kan man udse, hvor askelagene strammer fra ved at

2. Positive serie

Side 5

3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016

5

-21 og -21a sandsynligvis stammer fra Darwin-vulkanen, som ligger ude i Stillehavet, eller fra nærliggende vulkaner i området.

Den positive serie som er fra +1 til +140 er tæt liggende, ensartede, tykke og sorte undtagen nr +19,

som er gråt, tykt og dermed genkendelig. Det kommer fra den centrale opbrudszone mellem Østgrønland og Færøerne og er fra det allerældste Island.

Strandstens øvelse

Da NG holdet var på Fur d. 27 august, lavede vi øvelser med strandprofil, strandsten og klintprofil.

Strandstens øvelsen er relevant, da nogle af de strandsten vi fandt sandsynligvis stammer fra Eocæn tiden. Øvelsen gik ud på, at vi skulle samle nogle sten, som vi syntes var interessante og derefter inddele dem i grupper. De blev inddelt i 7 forskellige stengrupper, så som granit, larvikit, rhombeporfyr, basalt, sandsten, gnejs og flint. Formålet med disse forskellige sten typer var, at sortere dem i bjergarter. Jeg har derfor valgt at fokusere på basalt og granit, i det de blev dannet under vulkanisme.

Basalt hører ind under kategorien dagbjergart. Dagbjergarter bliver dannet, når magmaet er i stand til at sprænge sig op til jordoverfladen og bliver udledt af en eksplosion af lava. Lavaen flyder ud på jordoverfladen som en lavastrøm. Denne strøm bliver hurtigt afkølet, og danner utallige små mineralkorn.

Granit er en dybbjergart. Dybbjergarter opstod, da magmaet trængte ind i kontinentskorpen og dannede et magmakammer, som lå i omgivelser med lavere temperatur end magmaet.

Det betyder, at magmaet langsomt blev afkølet og udkrystalliserede mineraler indtil magmaet er helt størknet. Det gør, at granit får et grovkornet udseende med store mineralkorn på 0,5-1 cm.

Disse to bjergarter har det tilfælles, at de blev dannet via vulkanske eksplosioner. Det kan godt tænktes, at nogle af de sten, som vi fandt på Fur strand, strammer fra Eocæn tiden, hvor vulkanismens dannelse af Atlanterhavet fandt sted.

Eocæn tiden har disse pejlemærker fra vulkanismen i askelaget i moleret.

Her ses et billede af basalt sten

Her ses et billede af granit sten

Side 6

3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016

6

Moleret

Mo-ler er en gammel betegnelse for et sedimentærbjergart, som er finkornet og lyst. Geologisk klassificeres det som Eocæn, marin og leret diatomit.

Moleret blev dannet for omkring 54 millioner år siden i Eocæn perioden. Moleret blev eftertiden præget af dens stærke foldning af gletsjertryk i istiden. Før tiden i Eocæn perioden ses det, hvordan askelag vedrørende kraftige vulkanske udbrud knytter sig til den begyndende åbning af Nordatlanten, som også kan markeres i moleret.

1. Bilede af moleret, hvor man kan se hvordan moleret har forskellige farve nuancer, som er meget karakteristisk for moler.

Man kan også ane at der er striber af askelag i forskellige niveauer. En rød pil viser et eksempel på askelag i moleret. Billede er taget på NG turen til Fur August 2015

Blandt geologerne er moleret kendt som Fur Formationen, som er karakteristisk for den ca. 60 meter tykke lagserie, som indeholder 187 vulkanske askelag.

Moler består af mere end 50% af diatome-skaller, som er resterne af små organismer, der tilhører en stor gruppe af encellede alger. Mange af disse diatomitter lever i saltvand inklusiv marine arter, hvorimod de fleste encellede alger lever i ferskvand. Disse ler diatomitter kendes fra mange lokaliteter i verden, og fra at være rene diatomitter til kalk diatiomittter eller diatome-gytje.

Side 7

3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016

7

Diatomitter dannes vha. af fotosyntesen. Men disse marine diatomitter er koncentreret på steder, hvor der sker en kold opstrømning, næringsholdig bundvand med varmere overflade fx i stillehavskysten ude for Californien.

Nordsøen og danske områder var under Eocæn dækket af et indhav, hvor der kom køligt, næringsholdigt bundvand, som blev cirkuleret op til overfladen. Overgangen fra Paleocæn til Eocæn, se tabellen nedenfor, var en varmeperiode og varede 200.000 år.

På tabellen ses, hvornår de enkelte perioder forekom

Det betød. at der kom perfekte forhold for diatome-opblomstringen, da varmen skabte næringsstoffer til algerne, og der forekom en stor algevækst. Dette blev en stor betingelse for aflejringen af moleret i mere end 100.000 år.

Da algerne blev aflejret på havbunden rådnede det bløde plantemateriale væk, som medførte iltsvind på havbunden. Konsekvensen blev, at det ødelagde livet på havbunden, men skabte gode forhold for afsætning af pyrit, svovlkis og bevaring af fossiler, som gør, at det er muligt at identificere organismen.

Fossiler

Moleret kan opfattes som et arkiv, der udfolder vigtig information fra vulkanismen for millioner af år siden og af datidens dyre - og planteliv, idet disse diatomitter indeholder et stort antal af bevarende fossiler.

I moleret er der også aftryk af større organismer, som har levet på jorden for millioner af år siden. Fx rummer det fossiler fra livet i havet, bl.a. fisk, skildpadder, krebsdyr og andre havdyr, men også fosiler af liv fra land omkring molerområderne som fugle, insekter og planter. Disse fossiler

2. Fuglefossil fundet på Fur

Side 8

3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016

8 er bevaret i cementsten også betegnet som kalkkonkretioner, som hyppigt findes som forskellige niveauer i moleret. Fuglen på billedet til højre repræsenterer et velbevaret og vigtigt fund, da den er fra starten på de moderne fugles gennembrud.

3.Havskildpadde fundet i moleret på Fur

På billedet ovenover ses et fosil fra Fur Museum af en skildpaddeunge, som er fundet i moleret på Fur.

Kontinentaldrift teorien

Mange af de fossiler man finder i moleret vækker faktisk undren, i det man finder forstenede planter- og dyrearter, som har levet tusinder af km væk fra hinanden. Fx har man fundet et pattedyr-lignende-landdyr, en Cynognathus, se billedet 6, hvor man har fundet de samme forsteninger i Afrika, Kina og Antarktis.

Det virker underligt, men der er en teori, som den tyske naturvidenskabsmand Alfred Wegerne fremlagde, nemlig den berømte kontinentaldrift-teori.

Den dækker over, at der som sagt er fundet forstenede dyre- og plantearter og identiske geologiske aflejringer ældre end ca. 200 mio. år på begge sider af Atlanterhavet. Wegener kaldte superkontinentet Pangaea, og han mente, at kontinentet havde gledet fra hinanden og efterfølgende havde brudt op til de nuværende kontinenter.

4. Cynognathus, fundet i vidt forskellige dele af verden

Side 9

3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016

9

Konklusion

Vulkanismen i Nordatlanten har sat tydelige aftryk i moleret, som findes på bl.a. Fur. Opbrydningen af det nordatlantiske kontinent havde udviklet svaghedszoner med dybe sprækker, som resulterede vulkansk aktivitet, og har medført, at vi i dag kan se askelag tydeligt markeret i moleret. Moleret gemmer på værdifulde fossiler af forskellige dyr- og plantearter, som har levet for ca. 200 millioner år siden. Nogle af de forstenede fund kan illustrere, hvordan kontinentaldrift-teorien af Alfred Wegener kan sandsynliggøres, idet fosiler af samme dyr kan findes spredt omkring i hele verden.

Litteraturliste

Uddrag af kilder:

Krüger, Johannes: Landskabet på Mors og Fur – fra istid til nutid. Geografisk Orientering 2003 nr.

3 s. 98-106

Geocenter i Danmark: Molerets historie. Geologi og geografi. Geoviden 2012 nr. 3 s. 2-19 Larsen, Lotte: Vulkaner i Nordatlanten. Geoviden. 2007 nr. 4 s. 8-9

Scholtz, Bo: Weekend på vulkaner 1 – om moleret. Geografisk orientering 2003 nr. 3 s. 84-96 Bøger:

Ager, Jytter og Andersen Thor og Christensen Karl- Erik m. fl (2007): Naturgeografi – Jorden og mennesket. 2 udgave, 1 oplag.

Websites:

Moler: Den Store Danske.

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Sedimentologi/mole

r (besøgt 8.1.2016)

Danmarks historie – Tertiær. Dandebat.dk

http://www.dandebat.dk/dk-historie2.htm (Besøgt 5.1.2016)

Side 10

3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016

10

Hvad krybdyr fossiler er fundet i Sydamerika og Afrika?. Knud-Erik Andersen.

http://www.einsten.net/9/2014/10/hvad-krybdyr-fossiler-er-fundet-i-Sydamerika-og-Afrika-.html

(besøgt 8.1.2016)