Feltrapport i naturgeografi: fra sigtetal i marken til færdig konklusion

Klokken er 23, du sidder med en side sigtetal foran dig, og du aner ikke, hvad du skal skrive. Her får du de otte dele, en feltrapport i naturgeografi normalt har, hver med en rigtig sætning, du kan skrive videre på. Du får også et helt gennemregnet eksempel med rigtige tal fra en sigteanalyse. Og du får det, ingen siger højt: hvad der faktisk står i læreplanen, og hvad din skole selv har bestemt.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 31. august 2026

8 dele

i en fuld feltrapport

0 krav

til sideantal i læreplanen

ca. 20 %

af timerne: felt og forsøg

Kort fortalt

Journalen og rapporten er ikke det samme

Journalen er dine arbejdsnoter fra selve dagen. Den indeholder rådata, en skitse af profilet eller lokaliteten, hvilket udstyr I brugte, og hvad der gik galt undervejs. Den skrives samme dag eller dagen efter, mens du stadig kan huske detaljerne, og den behøver ikke at være pæn. Rapporten er den færdige tekst, hvor de samme data er regnet igennem, sat i graf, holdt op mod teorien og konkluderet på.

Her er det, ingen siger højt: læreplanen definerer ikke nogen af delene. I læreplanen for naturgeografi B står kun, at det skriftlige arbejde blandt andet omfatter “journaler og rapporter over dataindsamling, eksperimentelt arbejde og feltarbejde”, og på C-niveau står der noget tilsvarende. Formen, længden, forsiden og antallet er sat af din skole og din lærer, ikke af ministeriet. Derfor er den hurtigste vej til et svar din lærers egen vejledning i Lectio, ikke en side på nettet.

Vejledningen fra ministeriet siger det endnu tydeligere: “Der stilles i læreplanen ikke krav til et bestemt antal rapporter eller lignende skriftlige arbejder.” Til gengæld skal arbejdet dokumenteres, og vejledningen nævner journaler, rapporter, figurer, kort og kommenterede billedserier som lige gyldige måder at gøre det på. Så hvis din lærer beder om en kommenteret billedserie i stedet for en rapport, er det ikke et smuthul, det er en af de former, vejledningen selv peger på. Forskellen mellem C og B ligger i fordybelsestiden: vejledningen skriver, at der er tillagt fordybelsestid, hvis faget læses på B-niveau, mens der ikke er forhåndstildelt fordybelsestid på C. Bliver der ikke tildelt fordybelsestid, foregår både vejledning og kommentering af det skriftlige arbejde i undervisningen.

Praktisk regel: skriv journal på alt, skriv rapport på det, læreren beder om. Journalen er den, du får brug for igen til eksamen, fordi du dér selv skal kunne trække dine egne målinger frem uden hjælp fra opgaven. Læreplanens punkt 4.4 giver samme besked med paragraf på: en selvstuderende skal normalt gennemføre laboratoriekursus efter § 49 for at blive indstillet til prøve, men kan slippe, hvis tidligere eksperimentelt arbejde kan dokumenteres “f.eks. i form af rapporter eller journaler”.

Del 1 af 8

1. Formål og problemformulering

Her står det faglige spørgsmål, I gik i felten for at besvare. Formålet er ikke “at lære at bruge en sigtesøjle”, for det er en øvelse, ikke et spørgsmål. Har I en hypotese, skal den stå her og formuleres, så den kan vise sig at være forkert. Den hyppigste fejl i denne del er, at formålet og konklusionen ikke svarer på det samme: læs de to afsnit efter hinanden til sidst og ret det ene, hvis de ikke passer sammen.

Sådan kan du skrive det: “Formålet med feltarbejdet var at undersøge, om sandet i klitten er aflejret af vind, og vi målte derfor kornstørrelsesfordelingen i en prøve fra 30 cm dybde i et jordbundsprofil.”

Del 2 af 8

2. Teori

Kun den teori, du rent faktisk bruger længere nede i rapporten. En god tommelfingerregel: nævner du en model her, skal den optræde igen i diskussionen, ellers skal den ud. Femten til femogtyve linjer er rigeligt i en feltrapport. Det er her, folk skriver hele lærebogskapitlet af, og det giver ikke et eneste point ekstra.

Sådan kan du skrive det: “Vind kan kun flytte sandkorn inden for et smalt størrelsesinterval, og derfor efterlader vindtransport en aflejring, hvor næsten alle korn har omtrent samme størrelse, mens smeltevand aflejrer et langt bredere spektrum.”

Del 3 af 8

3. Metode

Skriv det, så en anden gruppe kan gentage præcis det, I gjorde, uden at spørge jer om noget. Med skal være: lokaliteten (koordinater eller et udsnit af et kort fra Dataforsyningen), dybde, mængde, udstyr og udstyrets nøjagtighed, samt hvor længe I sigtede. Skriv i datid og hold samme form hele vejen, enten “vi” eller passiv, ikke begge dele. Det, der oftest mangler, er tallene: hvor dybt, hvor meget, hvor længe, hvor nøjagtigt.

Sådan kan du skrive det: “Vi gravede et 80 cm dybt profil i klittens læside, beskrev de tre horisonter, målte pH i hver af dem og udtog 200,0 g sand fra 30 cm dybde, som blev tørret ved 105 °C i et døgn og derefter sigtet i 15 minutter i en sigtesøjle med maskevidderne 2 mm, 1 mm, 0,5 mm, 0,25 mm, 0,125 mm og 0,063 mm.”

Del 4 af 8

4. Resultater

Rådata og kun rådata: det, vægten og målebåndet viste, før du regnede på noget. Sæt tallene i en tabel med enheder i overskriften og samme antal decimaler hele vejen ned. Her hører ingen tolkning hjemme, heller ikke en lille en i en bisætning. Skriv også de tal ind, der ser skæve ud, for et frasorteret måleresultat er en fejl, ikke en oprydning.

Sådan kan du skrive det: “Efter sigtningen vejede de syv fraktioner tilsammen 198,2 g, og den tungeste fraktion var 0,25 til 0,5 mm med 102,6 g.”

Del 5 af 8

5. Databehandling

Det er her, karakteren ligger, og det er også her, de fleste rapporter er tyndest. Vis ét regnestykke helt igennem med tal og enheder, og sæt resten i en tabel, så læreren kan se, at du selv kan regne det. Skriv altid, hvilken formel du har brugt, for der findes flere gængse formler for sorteringsgrad, og de giver forskellige tal. Aflever aldrig kun grafen: en summationskurve uden en aflæsning og en beregning er et billede, ikke en databehandling.

Sådan kan du skrive det: “Fraktionen 0,25 til 0,5 mm udgør 102,6 g ud af de 198,2 g, altså 51,8 vægtprocent, og på summationskurven aflæses medianen d50 til 0,29 mm.”

Del 6 af 8

6. Fejlkilder og usikkerhed

En fejlkilde har tre dele: hvad der gik galt, hvor meget det fyldte, og hvilken vej det trækker resultatet. “Vi målte forkert” har ingen af delene og er derfor en undskyldning, ikke en fejlkilde. Skil systematiske fejl, der trækker alle målinger samme vej, fra tilfældige fejl, der bare spreder dem. Den bedste sætning i hele rapporten er den, hvor du selv siger, hvad din fejl gør ved din konklusion.

Sådan kan du skrive det: “Vi vejede 200,0 g af, men genfandt kun 198,2 g efter sigtningen, altså et tab på 1,8 g eller 0,9 procent, og da det især er de fineste korn, der bliver siddende i sigterne, er vores d50 sandsynligvis en smule for høj.”

Del 7 af 8

7. Diskussion

Hold dine egne tal op mod teorien og mod den hypotese, du skrev i starten. Sammenlign gerne med de andre gruppers tal eller med værdier fra en lærebog, og skriv, hvor stor forskellen er. Passer resultatet ikke med teorien, skal du skrive det og forsøge at forklare hvorfor, for det er ikke en dårlig rapport, det er en interessant en. Undgå at gentage resultaterne her: diskussionen skal tilføje en tolkning, ikke en opsummering.

Sådan kan du skrive det: “Sorteringsgraden på 1,5 ligger klart under grænsen på 2,5 for velsorteret materiale, og sammen med medianen på 0,29 mm peger det på vindtransport, hvilket passer med, at prøven er udtaget i en klit.”

Del 8 af 8

8. Konklusion

Svar på formålet, med tal, og ikke andet. Der må ikke stå et eneste nyt tal, som ikke allerede er regnet frem i databehandlingen. Fem til otte linjer er nok, og usikkerheden skal med i selve svaret, ikke som en undskyldning bagefter. Læs formålet og konklusionen efter hinanden som allersidste handling, før du afleverer.

Sådan kan du skrive det: “Sandet i klitprofilet er velsorteret mellemsand med en median på 0,29 mm og en sorteringsgrad på 1,5, og det understøtter, at aflejringen er dannet ved vindtransport.”

Eksempel

Et gennemført eksempel

Feltarbejdet: vi gravede et jordbundsprofil ned til 80 cm i læsiden af en kystklit og beskrev tre lag. Øverst 5 cm mørkt førne- og humuslag, derunder et gråligt blegsandslag ned til 35 cm, og nedenunder et rødbrunt lag, hvor jernet er anriget. pH målte vi til 4,2 i blegsandet og 4,8 i det rødbrune lag. Fra 30 cm dybde vejede vi 200,0 g sand af på en vægt med 0,1 g nøjagtighed, tørrede det ved 105 °C i et døgn og sigtede det i 15 minutter.

Resultaterne, altså det vægten viste, og intet andet: over 2 mm gav 0,4 g. 1 til 2 mm gav 2,2 g. 0,5 til 1 mm gav 16,0 g. 0,25 til 0,5 mm gav 102,6 g. 0,125 til 0,25 mm gav 68,4 g. 0,063 til 0,125 mm gav 7,2 g. Under 0,063 mm gav 1,4 g. Tilsammen 198,2 g. De syv tal hører hjemme i resultatafsnittet, og der skal ikke stå et ord om, hvad de betyder, endnu.

Databehandlingen begynder med at lave gram om til vægtprocent. Den tungeste fraktion først: 102,6 g divideret med 198,2 g giver 0,518, altså 51,8 vægtprocent. Kører du samme regnestykke på alle syv fraktioner, får du 0,2 procent, 1,1 procent, 8,1 procent, 51,8 procent, 34,5 procent, 3,6 procent og 0,7 procent, og de giver tilsammen 100,0 procent. Vis det ene regnestykke fuldt ud med tal og enheder, og sæt de øvrige seks i en tabel.

Så lægger du procenterne sammen og får kurven over, hvor stor en del der er finere end hver maskevidde: 99,8 procent er finere end 2 mm, 98,7 procent finere end 1 mm, 90,6 procent finere end 0,5 mm, 38,8 procent finere end 0,25 mm, 4,3 procent finere end 0,125 mm og 0,7 procent finere end 0,063 mm. De seks punkter tegnes på semilogaritmisk papir med kornstørrelsen på den logaritmiske akse, og kurven, der forbinder dem, er summationskurven.

På kurven aflæser du de værdier, du skal bruge. Medianen d50 er den kornstørrelse, hvor halvdelen af materialet er finere, og den ligger mellem 0,25 mm og 0,5 mm: aflæst giver den 0,29 mm. På samme måde bliver d25 = 0,19 mm og d75 = 0,41 mm. Sorteringsgraden efter Trask er kvadratroden af d75 divideret med d25: 0,41 mm divideret med 0,19 mm giver 2,16, og kvadratroden af 2,16 er 1,47, altså 1,5.

Nu skriver konklusionen næsten sig selv: velsorteret mellemsand med en median på 0,29 mm. Bruger din skole i stedet uensformighedstallet, er det d60 divideret med d10, altså 0,33 mm divideret med 0,14 mm, som giver 2,4. Begge tal ligger under 2,5 og peger derfor samme vej, og det passer med en klit, hvor vinden kun kan flytte korn i et smalt størrelsesinterval. Til sidst tabet: 200,0 g ind og 198,2 g ud er 1,8 g eller 0,9 procent, og det skal stå under fejlkilder sammen med, hvilken vej det trækker din d50.

Vores kommentar

Hvad eksemplet viser

Læg mærke til, at hvert tal har en enhed, og at regnestykket står, ikke bare facit. En bedømmer skal kunne følge dig fra måling til resultat uden at gætte.

Og læg mærke til, at afvigelserne ikke er skjult. Det, der ikke passede, er skrevet ned og forklaret. Det er dét, der adskiller en rapport fra en renskrivning af vejledningen.

Fælder

Det, der oftest koster point

Fejlkilderne er undskyldninger

Fejlkilderne er undskyldninger. “Vi havde for lidt tid”, “vi målte nok forkert”, “vejret var dårligt”. Skriv hver fejlkilde efter samme skabelon: hvad skete der, hvor meget fyldte det i tal, og hvilken vej trækker det mit resultat. Kan du ikke udfylde alle tre felter, er det ikke en fejlkilde og skal ud.

Resultater og tolkning blandes sammen

Resultater og tolkning blandes sammen. Der står “fraktionen 0,25 til 0,5 mm vejede mest, hvilket viser, at sandet er vindaflejret”. Del sætningen i to og flyt anden halvdel ned i diskussionen. Resultatafsnittet må kun indeholde det, måleudstyret viste.

Beregningen bliver i regnearket

Beregningen bliver i regnearket, og rapporten indeholder kun en graf og et facit. Skriv ét komplet regnestykke ind i teksten med tal og enheder, for eksempel 102,6 g divideret med 198,2 g giver 51,8 procent, og læg resten i en tabel med en henvisning.

Metoden kan ikke gentages

Metoden kan ikke gentages. Der står “vi tog en prøve af sandet og sigtede den”. Tilføj tallene: hvor dybt, hvor mange gram, hvilke maskevidder, hvor længe, hvilken vægt og med hvilken nøjagtighed. Test den ved at lade en fra en anden gruppe læse afsnittet og sige, hvad hun mangler.

Formålet og konklusionen svarer ikke på det samme

Formålet og konklusionen svarer ikke på det samme spørgsmål. Formålet handler om vindtransport, konklusionen om jordbundstyper. Læs de to afsnit lige efter hinanden som det allersidste, du gør, og ret det ene, indtil konklusionen er et direkte svar på formålet.

Enheder og decimaler roder: 0,25mm ét sted

Enheder og decimaler roder: 0,25mm ét sted, 0,250 mm et andet, 102,6000 g i tabellen. Vælg antal decimaler efter udstyrets nøjagtighed, ikke efter regnearket. Vejer vægten med 0,1 g, skriver du 102,6 g, og du sætter mellemrum mellem tal og enhed hele vejen igennem.

Spørgsmål og svar

Journalen er arbejdspapiret fra selve dagen: rådata, en skitse af lokaliteten, hvad I faktisk gjorde, og hvad der gik galt. Rapporten er den færdige tekst, hvor de samme data er regnet igennem, tolket og konkluderet på. Journalen skrives bedst samme dag, mens du stadig kan huske, hvorfor prøve 2 blev taget en halv meter til venstre. Rapporten skrives hjemme.

Læreplanen siger ingenting om sideantal, og der findes intet nationalt krav. Vores eget skøn ud fra almindelig praksis er, at en feltrapport med én analyse fylder tre til seks sider plus bilag med rådata, men det tal står ikke i noget ministerielt dokument. Det rigtige svar er det, der står i din lærers egen vejledning, og hvis der ikke står noget, så spørg, for det er hurtigere end at gætte.

Vejledningen til naturgeografi B og C siger det direkte: “Der stilles i læreplanen ikke krav til et bestemt antal rapporter eller lignende skriftlige arbejder.” Til gengæld står der i læreplanen, at eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde udgør “ca. 20 pct. af undervisningstiden”. Selve timetallene står ikke i læreplanen, men i vejledningen: naturgeografi C er 75 timer, og naturgeografi B er 200 timer, hvoraf et løft fra C udgør 125 timer. På C svarer de 20 procent altså til cirka 15 timer, på B til cirka 40 timer. Din tid til at skrive journalen bagefter tæller ikke med, for vejledningen skriver, at efterbehandling som databehandling og skrivning af journal eller rapport “kan ikke medregnes i de 20 pct.”

Nej. En journal nøjes typisk med formål, metode, rådata og et par linjer om, hvad der gik skævt. Den fulde række med teori, databehandling, fejlkilder, diskussion og konklusion hører til den store rapport. Hvor tit den skal skrives, står der ingenting om centralt, og vores skøn er, at de fleste hold laver den nogle få gange om året. Læreren bestemmer, hvilke af delene I skal aflevere, og det er derfor, listen her er otte dele og ikke et facit.

Ja, det hedder “andet empiribaseret arbejde”. Vejledningen skriver om de geofaglige kort- og satellitprogrammer, at “Nogle af de analyser man foretager i disse programmer, kan regnes med som andet empiribaseret arbejde”, og den nævner selv det at måle arealer og lave tværprofiler. Dit tværprofil er altså dækket ordret. Klimadata fra DMI nævner vejledningen derimod ikke, så dér er det vores vurdering, at det hører under samme kategori, og din lærer afgør det. Rapporten skal have de samme dele uanset hvad: hvilke data du har hentet, for hvilken periode, hvad du har regnet, og hvad usikkerheden er. Skriv altid perioden med, for eksempel klimanormalen 1991 til 2020, for uden en periode betyder et gennemsnit ingenting.

Til prøven er svaret nej. Vejledningen skriver ligeud: “Generativ AI er ikke tilladt at anvende ved prøver og eksamen.” Til det daglige skriftlige arbejde er det din skoles studie- og ordensregler, der gælder, og de er forskellige fra skole til skole, så du bliver nødt til at slå netop din skoles regler op i stedet for at regne med, hvad en kammerat på et andet gymnasium har fået lov til.

Til eksamen. Ved den mundtlige prøve forventes du selv at inddrage dit eget eksperimentelle arbejde, feltarbejde eller empiribaserede arbejde, og C-læreplanens bedømmelseskriterier lyder, at eksaminanden “kan inddrage feltarbejde, eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde, hvor det er relevant”. Vejledningen siger desuden udtrykkeligt, at der ikke må stå i opgaven, hvilket arbejde du skal inddrage. Du skal altså selv kunne huske, hvad I målte, hvad der kom ud af det, og hvad det viste. Der findes faktisk ét nationalt krav, og det handler netop om journalen: en selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus for at blive indstillet til prøve, men kan slippe, hvis tidligere eksperimentelt arbejde kan dokumenteres “f.eks. i form af rapporter eller journaler”. Derfor er en journal med tal værd at gemme, også selv om den kun fyldte en side.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Bilag 119A, Naturgeografi B, stx, august 2024 (læreplan, punkt 2.1, 3.1, 3.2, 4.2 og 4.4): uvm.dk
Bilag 120A, Naturgeografi C, stx, august 2024 (læreplan, punkt 2.1, 3.2, 4.3 og 4.4): uvm.dk
Vejledning til naturgeografi B/C, stx, juni 2024, Børne- og Undervisningsministeriet (punkt 1 om undervisningstid og fordybelsestid, punkt 3.2 om skriftlige genrer og de 20 pct., punkt 3.3 om AI, punkt 4.2 om prøveformen): uvm.dk
Tekstur i aflejringer, lex.dk (om at klitsand ofte er velsorteret, mens smeltevandssand normalt er moderat til dårligt sorteret): lex.dk
DMI, Frie data, om download af kvalitetskontrollerede klima- og observationsdata: dmi.dk

Næste skridt

Find alt om faget, om de store opgaver og om eksamen ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket