SRO om bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh

Side 1

Studieretningsopgave 2015

STX 2.g

Klasse:

2.d

Valgte fag:

Naturgeografi B/ HB Samfundsfag B/ UO

Opgave-formulering: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh

Redegør for de naturgivne forudsætninger for bomuldsproduktionen i Bangladesh og for produktionens størrelse og udviklingen i denne.

Undersøg Bangladeshs evne til at leve op til de økonomiske mål gennem de senere år, herunder hvilke økonomiske målkonflikter landet har. Undersøg i forlængelse heraf hvilken betydning tekstilindustrien har for Bangladesh økonomi, herunder i hvilket omfang Bangladesh selv er i stand til at producere den bomuld de anvender i deres tekstilproduktion. Der ønskes dokumentation i form af tabeller og figurer.

Diskuter hvilke fordele og ulemper såvel socialt som miljømæssigt, der er forbundet med bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh.

Vejleders Vejleders

Ved aflevering af opgaven

Jeg bekræfter herved med min , at opgavebesvarelsen er udarbejdet

STX 2.g opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven.

Dato 27/5-2015

STX 2.g

Side 2

Abstract

This study sets out to examine the Bangladeshi cotton and textile industry. In April 2013, there was a huge accident in which the Rana Plaza textile factory collapsed. 1138 workers died. Meanwhile, Bangladesh has become one of the biggest exporters on textiles, partly because of China’s increasing demands for higher pay for the workers. Therefore, there has been extra focus on the cotton and textile industry in Bangladesh. This paper explains why the natural conditions allow cotton cultivation in Bangladesh and how the current state of Bangladeshi economy is, compared to Denmark and other western societies. Finally, it discusses whether the textile industry has a positive or a negative effect on Bangladesh. It is concluded that the cotton and textile industry still has huge consequences for the Bangladeshi people and for the environment. However, the textile industry continues to grow significantly and the national economy is doing better. Bangladesh is one of the poorest countries in the world and they need growth. Therefore Bangladesh has to continue investing in the textile industry, but somehow the will need to make a more sustainable production.

Side 3

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

1

Indholdsfortegnelse

Indledning ..................................................................................................................................................................... 2 Bomuldsproduktionen i Bangladesh ............................................................................................................................. 2 De naturgivne forudsætninger for bomuldsproduktionen......................................................................................... 2 Produktionens størrelse og udvikling ....................................................................................................................... 3 Bangladeshs økonomi ................................................................................................................................................... 3 Bangladeshs evne til at leve op til de økonomiske mål og tekstilindustriens betydning .......................................... 3 Målkonflikter ............................................................................................................................................................ 6 Fordele og ulemper ved bomuldsproduktion og tekstilproduktion i Bangladesh ......................................................... 6

Miljø/bæredygtig produktion .................................................................................................................................... 6

Stadig dårlige arbejdsforhold.................................................................................................................................... 7 Konklusion ................................................................................................................................................................... 8 Litteraturliste ................................................................................................................................................................ 9 Bilag 1 ........................................................................................................................................................................ 12 Bilag 2 ........................................................................................................................................................................ 12 Bilag 3 ........................................................................................................................................................................ 12 Bilag 4 ........................................................................................................................................................................ 12 Bilag 5 ........................................................................................................................................................................ 12 Bilag 6 ........................................................................................................................................................................ 13 Bilag 7 ........................................................................................................................................................................ 13 Bilag 8 ........................................................................................................................................................................ 13 Bilag 9 ........................................................................................................................................................................ 13

Side 4

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

2

Indledning

I april 2013 styrtede tekstilfabrikken Rana Plaza sammen i Bangladesh. Det kostede 1138 mennesker livet [1]. Samtidig er Bangladesh blevet en af verdens største eksportører af tekstiler. Blandt andre har disse faktorer medført at der har været ekstra fokus på bomulds- og tekstilproduktionen i Bangladesh i de senere år. I denne opgave vil der indgå en redegørelse af hvordan bomuldsdyrking foregår i Bangladesh, en undersøgelse af hvordan landet klarer sig økonomisk og hvilken betydning tekstilproduktionen har, og endeligt vil der blive diskuteret og vurderet hvilke fordele og ulemper bomulds-og tekstilproduktionen har og hvilke den vil skabe i fremtiden.

Bomuldsproduktionen i Bangladesh

De naturgivne forudsætninger for bomuldsproduktionen

Bomuld er den mest benyttede fibre til tekstilproduktionen i Bangladesh. Derfor er det interessant at kigge på hvilke naturgivne forudsætninger der danner baggrund for bomuldsproduktionen. Der findes over 290 sorter bomuld i verden [2]. Efter 1972 hvor Cotton Development Board(CDB) blev stiftet i Bangladesh for at fremme bomuldsproduktionen, har man primært dyrket den amerikanske ”Upland”- bomuld (Gossypium hirsutum) som dyrkes i den vestlige del af Bangladesh og den træagtige bomuld

(Gossy arboreum), som dyrkes i den sydøstlige del af Bangladesh [3]. I Bilag 1, et kort over Bangladesh hvor fordelingen af dyrkningen af de to sorter af bomuld er illustreret, ses det at det klart mest er den amerikanske ”Upland”-bomuld som dyrkes samlet set.

Bomuldsplanten er generelt set en plante der kræver meget sol, men også meget nedbør. Over 500 mm.

nedbør behøves årligt for at opnå optimal vækst. Planten kræver 200 frostfri dage om året, og temperaturen må i vækstsæsonen ikke komme under 10 °C. Desuden skal vækstsæsonen være fugtig, men i modningen og ved høst kræves der tørt vejr. [1] [4]

Disse naturgivne forudsætninger som bomuld kræver, er netop nogle af de faktorer som klimaet i Bangladesh opfylder. Man kan altså hypotetisk gå ud fra at bomuld må have gode dyrkningsforhold i Bangladesh. Hele Bangladesh opleves som at ligge i den tropiske klimazone, selvom den nordlige del rent geografisk ligger i den subtropiske klimazone, hvilket ses i Bilag 2, et verdenskort med klimazoner. Himalayabjergenes beliggenhed nord for Bangladesh medvirker at gennemsnittemperaturen bliver højere i det nordlige Bangladesh end i andre subtropiske

1

MS, Rana Plaza-stigmaet - https://www.ms.dk/nyhed/rana-plaza-stigmaet - set 27/5-2015

2

Bomuld.info, Bomuldsplante - http://www.bomuld.info/plante/bomuldsplante.html - set 27/5-2015

3

Argicultureandfarming.wordpress, Cotton Development Board of Bangladesh -

https://agricultureandfarming.wordpress.com/2013/01/13/cotton-development-board-of-bangladesh-cdb/ - set 27/5-2015
4

Den Store Danske, Bomuld -

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Katostordenen_%28Malvales%29/bomuld - set 27/5-2015

Side 5

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

3 områder [5]. Det som kendetegner den tropiske klimazone er at den koldeste måneds middeltemperatur mindst skal være 15 °C på havniveau, hvilket jo er en positiv ting for bomuldsproduktion. Også den varierende nedbørsmængde som periodevis er meget stor, b.la. pga. de fugtige monsunvinde som blæser ind over landet, er en vigtig faktor for bomuldsplanten som jo kræver over 500 mm. nedbør årligt. I en hydrotermfigur (se Bilag 3) for Dhaka kan vi da også se at nedbøren periodevis er meget høj, men også meget varierende.

Produktionens størrelse og udvikling

Hvad angår produktionens størrelse har denne været voksende de seneste par år. I Bilag 4, kan man se at i

sæsonen 2012/2013 anslås produktionen til at være 129 bangladeshiske baller, svarende til 23,5 tons.
Dette er en stigning fra sæsonen 2011/2012 hvor produktionen var på 18 ,7 tons høstet på 40,000 hektar.
Det er i særdeleshed efter sæsonen 2009/2010, hvor produktionen i landet var på 12,000 tons, at

produktionen har været voksende. I en rapport [6] fra 2013 om bomuldsproduktionen i Bangladesh,

forventede man at hvis der var normale bangladeshiske vejrforhold, så ville produktionen i 2013/2014

komme helt op på 26,182 tons. I denne rapport fremgår det også at en af grundene til at produktionen er vokset er fordi at CDB har indført nogle bedre kinesiske hybrider, som har fremmet produktionen. CDB lavede også et program der havde som mål at få bomuldsproduktionen op på 670,000 bangladeshiske baller i 2015.

Bangladeshs økonomi

For at undersøge om Bangladesh har levet op til de økonomiske mål gennem de senere år, kan man starte med at beskrive disse. Først og fremmest er der de traditionelle, som der generelt plejer at være politisk

enighed om. Disse er; høj beskæftigelse/lav arbejdsløshed, høj økonomisk vækst, ligevægt eller overskud

                              7
på betalingsbalancen og lav inflation.

Bangladeshs evne til at leve op til de økonomiske mål og tekstilindustriens betydning

Skal man starte med at kigge på arbejdsløsheden, som er den procentdel af arbejdsstyrken der er ledige, kan vi se i Bilag 5 som er tal fra verdensbanken (skønnet af International Labour Organization) at den lå på omkring 4,3% i 2013. Dette tal afviger ikke meget fra de seneste års tal i Bangladesh. Det største udsving var i 2009, hvor ledigheden lå på 5%. Umiddelbart virker det ikke som en særlig stor ledighed, i

5

”De 6 årstider”, Filip Engsig-Karup, s. 86

6

U.S. Depart of agriculture, Gain Report, Bangladesh Cotton and Product Annual -

http://gain.fas.usda.gov/Recent%20GAIN%20Publications/Cotton%20and%20Products%20Annual_Dhaka_Bangladesh_4-1-

2013.pdf – set 27/5-2015
7

SamfNU, Anders Hedegaard Kristiansen og Morten Bülow, s.280

Side 6

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

4 hvert i fald ikke sammenlignet med Danmark, hvis ledighed også fremgår i Bilag 5. Denne var eksempelvis højere i 2013, hvor den lå på 7%. Men når man arbejder med arbejdsløshed er det også vigtigt at tage højde for, hvor beskæftigede de beskæftigede egentlig er. I andre statistiker fremgår det at

40% af den bangladeshiske befolkning i 2013 faktisk i praksis var arbejdsløse. Mange af dem som officielt set bliver set som beskæftigede, arbejder rent faktisk kun få timer om ugen og med dårlige lønninger [8]. Så i forhold til den egentlige arbejdsløshed i Bangladesh, går det ikke særlig godt med at holde denne nede.

I et land som Bangladesh der stadig er et lavindkomstland, er der høj økonomisk vækst. I Bilag 6, en graf over vækst i BNP’en for Danmark og Bangladesh i perioden , kan man se at BNP’en siden

                                                                          9
2005 vokser med omkring 6% årligt. Faktisk har denne udvikling fundet sted lige siden 1996 . Det eneste

år der på grafen i Bilag 6 er bemærkelsesværdigt i forhold til de andre er 2009, hvilket det jo også var i forhold til arbejdsløsheden. Dette kan b.la. begrundes med at det var i tiden efter finanskrisen.

Verdensbanken vurderer også at denne vækst i BNP vil vokse i de kommende år. 6% vækst er en pæn vækst, der er meget højere end den er i mange højindkomstlande. I Bilag 6 ses det også at Danmarks vækst i BNP er væsentlig lavere end Bangladeshs. Faktisk var den i mange af årene på grafen lavere end

2% i Danmark, hvilket fører til fald i beskæftigelsen (som bekendt går grænsen mellem høj- og lavkonjunktur ved 2%, i hvert fald i Danmark) [10], som Bilag 5 også viser at det gjorde. Så det er altså positivt for beskæftigelsen i Bangladesh at de har en vækst i BNP’en på over 2%. Men hvad skyldes dette så? Noget af det som tit er en af kendetegnene ved et uland som Bangladesh, er at de importerer teknologi i højere grad end de udvikler den. Dette fører til at de kan industrialisere sig selv som land meget hurtigere end vestlige lande kunne førhen. De skal ikke selv udvikle teknologier, ligesom de vestlige lande skulle. Det kan være en af forklaringerne på at de har så høj vækst. En anden forklaring kan være den kraftige vækst i eksporten af tekstiler, den store landbrugssektor samt indkomster fra bangladeshere der er bosat i udlandet og sender penge hjem [11]. Det vurderes at der bor omkring 7 millioner

                                 12
bangladeshere i udlandet (fra 12/9-2014) . I øvrigt kan det også nævnes at internationale rådgivere, med

8

Index Mundi, Bangladesh Economy Profile 2014 - http://www.indexmundi.com/bangladesh/economy_profile.html - set 27/5-

2015
9

Ibid

10

SamfNU, Anders Hedegaard Kristiansen og Morten Bülow, s.280

11

Bistandsaktuelt, Sterk vekst har styrket kvinnene - http://www.bistandsaktuelt.no/nyheter/nyheter---tidligere-ar/2012/sterk-

vekst-har-styrket-kvinnene/ - set 27/5-2015
12

Store Norske Leksikon, Økonomi og næringsliv - https://snl.no/%C3%98konomi_og_n%C3%A6ringsliv_i_Bangladesh – set
27/5-2015

Side 7

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

5 verdensbanken i spidsen, har ført en privatiseringspolitik, som har ført til en liberalisering af

økonomien^{13}.

Hvis man tager et kig på betalingsbalancen til BNP’en, er der underskud, men ikke meget. På Bilag 7, en graf over betalingsbalancen til BNP’en for Danmark og Bangladesh i perioden , ses det at der i

2013 var et underskud på omkring 1,8% af BNP’en. Og faktisk kan vi se at der har været underskud af BNP’en mindst siden 2005. Andre kilde viser da også at der i november 2014 var et underskud på betalingsbalancen på -1065 millioner USD [14]. Det forholdsvis lave underskud (sammenlignet med et højindkomstland som Danmark, som i 2013 havde et underskud på omkring 7% af BNP’en) kan b.la.

skyldes de tidligere nævnte faktorer; vækst i tekstileksporten og pengeoverførsler fra udrejste bangladeshere, som i 2013 udgjorde 15 milliarder USD, og 13% af BNP’en [15].

Netop tekstilproduktionen har en enorm betydning for Bangladeshs økonomi. Ikke bare fordi den skaber vækst i BNP’en, men også fordi den skaber beskæftigelse. Samtidig med at den i 2012 stod for 80% af Bangladesh’ eksport, beskæftigede den over tre millioner Bangladeshere. 4 ud af 5 af disse var kvinder, hvilket jo umiddelbart ser ud til at være en positiv ting i et land hvor ligestilling, i hvert fald målt med vestlige standarter, halter en del [16]. Til denne tekstilproduktion, kræves der meget bomuld. Den mængde af bomuld som der anslås at blive produceret i landet, er ikke nok til den enorme produktion af tekstil der finder sted i Bangladesh. Dette bakkes op af Bilag 9, en graf over de 9 afgrøder som Bangladesh importerede mest af i 2011(målt i 1000 USD). Her ses det at Bangladesh importerede bomulds fnug svarende til en værdi på 1134086,000 USD i 2011. I øvrigt forhandlede Bangladesh i 2013 med Indien og Usbekistan om at importere 1,7 millioner baller bomuld [17].

Kigger vi på inflationen, går det ikke fremragende. I Bilag 8 ses der en graf over inflationen i Danmark og Bangladesh, målt ved forbrugerindekset. Det viser den årlige procentvise ændring i omkostningerne for den gennemsnitlige forbruger i erhvervelse af varer og tjenester i perioden Mange højindkomstlande, inklusiv EU-lande, har en valutakurspolitik der siger at der højst må være en

                       18
inflationsrate på omkring 2% . I Bangladesh var den i 2014 på 7%, og har svinget omkring 5-10% siden

13

Ibid

14

Trading Economics, Bangladesh - Betalingsbalance - http://da.tradingeconomics.com/bangladesh/current-account - set 27/5-

2015
15

Index Mundi, Bangladesh Economi Profile 2014 - http://www.indexmundi.com/bangladesh/economy_profile.html - set

27/5-2015
16

Bistandsaktuelt, Sterk vekst har styrket kvinnene… - http://www.bistandsaktuelt.no/nyheter/nyheter---tidligere-ar/2012/sterk-

vekst-har-styrket-kvinnene/ - set 27/5-2015
17

U.S. Depart of Agriculture, Foregein Agricultural Service -

http://gain.fas.usda.gov/Recent%20GAIN%20Publications/Cotton%20and%20Products%20Annual_Dhaka_Bangladesh_4-1-

2013.pdf – set 27/5-2015
18

SamfNU, Anders Hedegaard Kristiansen og Morten Bülow, s.284

Side 8

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

6

2005. Tilsvarende er den i Danmark på 0,6%, men har i samme periode svinget omkring 2%. Altså har de et for højt inflationsniveau i Bangladesh, og i Danmark er det ganske fint, i hvert fald målt med vestlige målsætninger.

Målkonflikter

Overordnet set kan man sige at Bangladesh klarer sig godt økonomisk i forhold til høj vækst og det forholdsvise lave underskud på betalingsbalancen. Derimod klarer de sig ikke særlig godt i forhold til den praktiske arbejdsløshed og den høje inflation. Disse faktorer kan have indvirkning på hinanden. Der bliver skabt målkonflikter fordi de økonomiske mål afhænger af hinanden. Det er eksempelvis svært at skabe en lav praktisk arbejdsløshed når man har en så høj inflation, pga. løn-pris-spiralen. Inflationen udløser højere priser til forbrugeren som igen udløser højere lønkrav. Herved kan det blive svært at sænke ledigheden i arbejdsstyrken fordi der er så høje lønkrav hos arbejdsstyrken til arbejdsgiverne. Men hvad der i øvrigt medvirker til at inflationsraten bliver så høj er den høje vækst. Den høje vækst vil skabe høj efterspørgsel som så fører til høje priser (pga. teorien med udbud og efterspørgsel), altså forøget inflation.

Fordele og ulemper ved bomuldsproduktion og tekstilproduktion i Bangladesh

Miljø/bæredygtig produktion

Det kan være interessant at kigge på nogle af de økonomiske mål, som i højere grad ligger op til politisk

diskussion, som spørgsmålet om man skal gå efter et rent miljø/bæredygtig udvikling i produktionen. Når

det går godt med væksten i tekstilproduktionen, produceres der også mere, hvilket kræver mere energi.

Samtidig med at der har været meget fokus på arbejdsforholdene for tekstilarbejderne i Bangladesh, specielt efter ulykken på tekstilfabrikken, Rana Plaza, så er der også historier om at tekstilproduktionen i Bangladesh har alvorlige konsekvenser for fx vandressourcen som i forvejen er knap. Det vurderes at man i Bangladesh skal bruge 300 liter vand pr. kg. tekstil, samtidig med at det globale gennemsnit er 100 liter.

En af årsagerne kan være at tekstilvirksomhederne ikke overholder lovforpligtelser, som at de skal have et spildevandsanlæg. USAID (United States Agency for International Development) har undersøgt tekstilfabrikker i distriktet Gazipur i Bangladesh, og har fundet ud af at det kun er meget få fabrikker der har tilknyttet et spildevandsanlæg. En af årsagerne kan være at det koster mellem 100,000 og 290,000 USD at anlægge spildevandsanlæg, og det er der ikke mange fabrikker i Bangladesh der har råd til. I samme undersøgelse af USAID vurderes det at 30 milliarder liter ubehandlet vand fra fabrikkerne ledes ud i floderne i Bangladesh. 70% af sygdommene i landet skyldes den elendige kvalitet af vandet [19]. Så samtidig med at produktionen tærer på vandressourcen, så forringes dens kvalitet også. I øvrigt medvirker

19

U-landsnyt, Bangladesh, http://u-landsnyt.dk/node/136126 - set 27/5-2015

Side 9

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

7 bomuldsproduktionen også til luftforureningen i Bangladesh. Bomuldsdyrkning er den anden mest Co2- udledende afgrøde efter majs, bl.a. på grund af det store behov for pesticider [20]. Den danske virksomhed Pure H2O har allerede igangsat et projekt som går ud på at formindske CO2-udlednignen i tekstilproduktionen i Bangladesh og at omdanne spildevandet til rent drikkevand [21], så måske der er lys forude.

Stadig dårlige arbejdsforhold

Man er nød til at kigge på hvad denne enorme vækst i tekstilindustrien skyldes. Man kan nemlig også argumentere for at den kan have alvorlige sociale konsekvenser for landet. Tidligere var Kina den suverænt største eksportør af tekstiler, men meget af den tekstilproduktion er flyttet til Bangladesh, hvilket har gjort Bangladesh til en af verdens største eksportører af tekstiler. At en stor del af produktionen flyttes fra Kina til Bangladesh, skyldes Kinas stigende lønniveau. Lønniveauet er steget fordi tekstilarbejderne i Kina er begyndt at opkræve højere lønninger af arbejdsgiverne. [22] Er dette en kæmpe gevinst for Bangladesh eller er det en kæmpe ulempe? På den ene side kan man fremhæve den førnævnte tiltrængte økonomiske vækst, men på den anden side kan man også fremhæve de kummerlige arbejdsforhold, den elendige sulteløn og den miljøbelastende produktion. Selvom Jean Labert, formand for Sydasien-delegationen i Europa Parlamentet, to år efter ulykken på Rana Plaza-fabrikken udtalte at der var sket ændringer med hjælp fra EU og den Internationale

Arbejdsorganisation(ILO), b.la. i form af aftaler om at forbedre tilsynet af fabrikkerne [23], viser en rapport fra april 2015 alligevel at der stadig er kummerlige forhold på tekstilfabrikkerne i Bangladesh. I rapporten er der blevet talt med 160 tekstilarbejdere, som påstår at de stadig arbejder under dårlige forhold. En af arbejderne havde 7 arbejdsdage om ugen og en månedsløn på 400 kr. Andre arbejdere vidner også om

                      24
verbale og fysiske overfald .

Men hvor ligger ansvaret for at skabe bedre arbejdsforhold for tekstilarbejderne og en mere bæredygtig produktion? En del af det ligger selvfølgelig hos landet selv, hvor der kunne føres en mere hensigtsmæssig politik, som i øvrig også skal overholdes. Men er dette overhovedet muligt med en

20

Berlingske, ”Moden kan forandre verden til det bedre” - http://www.b.dk/kronikker/moden-kan-forandre-verden-til-det-

bedre - 27/5-2015
21

Ingenøren, Dansk system skaber rent vand i Bangladesh - http://ing.dk/artikel/dansk-system-skaber-rent-vand-i-bangladesh-

175766 - set 27/5-2015
22

U-landsnyt, Pris på tøj i vesten for lav til ordentlige arbejdsforhold i Bangladesh - http://u-landsnyt.dk/nyhed/22-03-

15/prisen-pa-toj-i-vesten-er-lav-til-ordentlige-arbej - set 27/5-2015
23

Europarlamentet, To år efter ulykken: Er vilkårene forbedret? - http://www.europarl.europa.eu/news/da/news-
room/content/STO43905/html/To-%C3%A5r-efter-ulykken-i-Bangladesh-Er-vilk%C3%A5rene-forbedret – set 27/5-

2015
24

Dan Watch, To år efter Rana Plaza mangler erstatninger og rettigheder stadig - https://www.danwatch.dk/nyhed/to-aar-
efter-rana-plaza-mangler-erstatninger-og-rettigheder-stadig/ - set 27/5-2015

Side 10

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

8 industri der hele tiden bliver holdt i gang af vestlige lande, som Danmark, hvis tøjfirmaer bliver ved med at importere tekstiler fra Bangladesh til lave priser, imens at bæredygtigheden og arbejdsforholdene stadig halter efter?

Konklusion

Alt i alt har Bangladesh et optimalt klima til bomuldsdyrkning. Den store mængde sol, den periodevise store mængde nedbør samt at temperaturen stort set aldrig kommer under 10 grader, gør forholdene ideelle. Selvom bomuldsproduktionen har steget meget de senere år, producerer Bangladesh stadig ikke nok bomuld til at forsyne deres egen tekstilproduktion, og derfor er de nød til at importere bomuld.

Bl.a. på grund af tekstilproduktionen som har en enorm betydning for Bangladeshs økonomi, opfylder Bangladesh de økonomiske mål i forhold til høj vækst og på betalingsbalancen ret godt, men målt på inflationsraten og beskæftigelsen halter de stadig efter. Men disse økonomiske kan være svære at opnå samtidig, grundet de målkonflikter der opstår.

Selvom tekstilproduktionen har haft negative konsekvenser for Bangladesh, så bliver man også nød til at fokusere på at væksten og en højere beskæftigelse stadig er nødvendig. Hvis man kan få skabt bedre arbejdsforhold og en mere bæredygtig produktion for tekstilarbejderne, så kan tekstil- og bomulds produktionen gå hen at blive en kæmpe gevinst for Bangladesh. Uanset hvad kan man i hvert fald vurdere at tekstil- og bomuldsproduktionen har en enorm betydning for Bangladesh, men om det i fremtiden skal blive en succes socialt- og miljømæssigt afhænger af om man kan få skabt en bedre og mere bæredygtig produktion og bedre arbejdsforhold.

Side 11

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

9

Litteraturliste

Bøger

Anders Hedegaard Kristiansen og Morten Bülow (red.), SamfNU, Systime A/S(2009)

Filip Engsig-Karup, De 6 årstider, Eget forlag(2003)

Internetkilder

Agriculture and farming, agricultureandfarming.wordpress.com

- Cotton development Board of Bangladesh -

https://agricultureandfarming.wordpress.com/2013/01/13/cotton-development-board-of-
bangladesh-cdb/ - set 27/5-2015

Berlingske, b.dk

- Moden kan forandre verden til det bedre - http://www.b.dk/kronikker/moden-kan-forandre-
verden-til-det-bedre - 27/5-2015

Bistandsaktuelt, bistandsaktuelt.no

- Sterk vekst har styrket kvinnene - http://www.bistandsaktuelt.no/nyheter/nyheter---tidligere-
ar/2012/sterk-vekst-har-styrket-kvinnene/ - set 27/5-2015

Bomuld.info, bomuld.info

- Bomuldsplante - http://www.bomuld.info/plante/bomuldsplante.html set 27/5-2015

Dan Watch, danwatch.dk

- To år efter Rana Plaza mangler erstatningerne og rettighederne stadig -

https://www.danwatch.dk/nyhed/to-aar-efter-rana-plaza-mangler-erstatninger-og-rettigheder-
stadig/ - set 27/5-2015

Den Store Danske, denstoredanske.dk

- Bomuld -

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Katostordenen_%28Malvales%2
9/bomuld - set 27/5-2015

Europaparlamentet, europarl.europa.eu

- To år efter ulykken: Er vilkårene forbedret? - http://www.europarl.europa.eu/news/da/news-
room/content/STO43905/html/To-%C3%A5r-efter-ulykken-i-Bangladesh-Er-
vilk%C3%A5rene-forbedret – set 27/5-2015

Food and Agriculture Organization, fao.org

Side 12

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

10

- Imports (Bangladesh) - http://faostat.fao.org/site/342/default.aspx - set 27/5-2015

Galapagos, galapagos.dk

- Dhaka - http://www.galapagos.dk/geo_hydroterm.asp?by=Dhaka – set 27/5-2015

Geografforlaget, geografforlaget.dk

- Klimastationer - http://klimastationer.geografforlaget.dk/ - set 27/5-2015

Independent Commission Against Corruption, icac.org

- Status of cotton in Bangladesh -

https://www.icac.org/tis/regional_networks/documents/asian/papers/mandol.pdf - set 27/5-2015

Index Mundi, indexmundi.com

- Bangladesh Economy Profile 2014 -

http://www.indexmundi.com/bangladesh/economy_profile.html - set 27/5-2015

Ingeniøren, ing.dk

- Dansk system skaber rent vand i Bangladesh - http://ing.dk/artikel/dansk-system-skaber-rent-
vand-i-bangladesh-175766 - set 27/5-2015

Mellemfolkeligt Samvirke, ms.dk

- Rana Plaza-stigmaet - https://www.ms.dk/nyhed/rana-plaza-stigmaet - set 27/5-2015

Store Norske Leksikon, snl.no

- Økonomi og næringsliv i Bangladesh -

https://snl.no/%C3%98konomi_og_n%C3%A6ringsliv_i_Bangladesh – set 27/5-2015

Trading Economics, da.tradingeconomics.com

- Bangladesh – Betalingsbalance - http://da.tradingeconomics.com/bangladesh/current-account - set
27/5-2015

U-landsnyt, u-landsny.dk

- Bangladesh: Tekstilindustri tærer gevaldigt på knappe vandressourcer - http://u-
landsnyt.dk/node/136126 - set 27/5-2015
- Pris på tøj i vesten for lav til ordenlige arbejdsforhold i Bangladesh - http://u-
landsnyt.dk/nyhed/22-03-15/prisen-pa-toj-i-vesten-er-lav-til-ordentlige-arbej - set 27/5-2015

U.S. Depart of Agriculture, gain.usda.gov

- Foregein Agricultural Service -

http://gain.fas.usda.gov/Recent%20GAIN%20Publications/Cotton%20and%20Products%20Annu
al_Dhaka_Bangladesh_4-1-2013.pdf – set 27/5-2015

Side 13

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

11

- Gain Report, Bangladesh Cotton and product Annual -

http://gain.fas.usda.gov/Recent%20GAIN%20Publications/Cotton%20and%20Products%20Annu
al_Dhaka_Bangladesh_4-1-2013.pdf – set 27/5-2015

Worldbank, worldbank.org

- Current account balance (% of GDP) (Bangladesh, Denmark) -

http://data.worldbank.org/indicator/BN.CAB.XOKA.GD.ZS/countries/BD-DK?display=graph –
set 27/5-2015

- GNP Growth(Bangladesh, Denmark) -

http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.KD.ZG/countries/BD-DK?display=graph –
set 27/5-2015

- Inflation (Bangladesh, Denmark)-

http://data.worldbank.org/indicator/FP.CPI.TOTL.ZG/countries/BD-DK?display=graph – set
27/5-2015

- Unemployment (Bangladesh, Denmark)-

http://data.worldbank.org/indicator/SL.UEM.TOTL.ZS/countries/BD?display=graph – set 27/5-

2015

Side 14

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

12

Bilag 1

Kort over Bangladesh. I det grønne område dyrkes den amerikanske ”Upland”-bomuld (Gossypium hirsutum), og i det lyserøde områder dyrkes den træagtige bomuld (Gossy arboreum).

Indsat fra: Independent Commission Against Corruption, Status of cotton in Bangladesh -

https://www.icac.org/tis/regional_networks/documents/asian/papers/mandol.pdf - set 27/5-2015

Bilag 2

Verdenskort med klimazoner.

Indsat fra: Geografforlaget, Klimastationer - http://klimastationer.geografforlaget.dk/ - set 27/5-2015

Bilag 3

Hydrotermfigur for Dhaka

Indsat fra: Galapagos, Dhaka - http://www.galapagos.dk/geo_hydroterm.asp?by=Dhaka – set 27/5-2015

Bilag 4

Tabel over bomuldsproduktionen i Bangladesh ml i baller og tons i perioden

Indsat fra: U.S. Depart of Agriculture, Foregein Agricultural Service -

http://gain.fas.usda.gov/Recent%20GAIN%20Publications/Cotton%20and%20Products%20Annual_Dhaka_Bangla
desh_4-1-2013.pdf – set 27/5-2015

Bilag 5

Graf over arbejdsløshed i Bangladesh og Danmark fra (den procentdel af arbejdsstyrken som er ledige). Tallene er skønnet af International Labour Organization.

Indsat fra: Worldbank, unemployment (Bangladesh, Denmark) -

http://data.worldbank.org/indicator/SL.UEM.TOTL.ZS/countries/BD?display=graph – set 27/5-2015

Side 15

, 2.d MG SRO: Bomuldsdyrkning og tekstilproduktion i Bangladesh 27/5-2015

13

Bilag 6

Tabel over vækst i BNP for Bangladesh og Danmark fra

Indsat fra: Worldbank, GNP Growth (Bangladesh, Denmark) -

http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.KD.ZG/countries/BD-DK?display=graph – set 27/5-

2015

Bilag 7

Graf over betalingsbalancen til BNP for Danmark og Bangladesh fra (% af BNP)

Indsat fra: World bank, Current account balance (% of GDP) -

http://data.worldbank.org/indicator/BN.CAB.XOKA.GD.ZS/countries/BD-DK?display=graph – set 27/5-2015

Bilag 8

Graf over inflationen I Danmark og Bangladesh, målt ved forbrugerindekset. Det viser den årlige procentvise ændring i omkostningerne for den gennemsnitlige forbruger i erhvervelse af varer og tjenester i perioden

Indsat fra: Worldbank, Inflation (Bangladesh, Denmark) -

http://data.worldbank.org/indicator/FP.CPI.TOTL.ZG/countries/BD-DK?display=graph – set 27/5-2015

Bilag 9

Graf over de 9 afgrøder som Bangladesh importerede mest af i 2011(målt i 1000 USD)

Indsat fra: FAO, Imports(Bangladesh) - http://faostat.fao.org/site/342/default.aspx - set 27/5-2015