SRP om fremtidige hungersnødkatastrofer i Somalia

Side 1

STX 3.g Studieretningsprojekt 20/12-2016

3.æ BHA & PTO STX 3.g

1

STX 3.g

MEN STUDIERETNINGSPROJEKT 2016/17

STX 3.g

KLASSE: 3æ 03

LÆRER: FAG 1: Samfundsfag A

OMRÅDE: Hungersnød i Somalia OP-

GAVEFORMULERING:

FAG 2: Naturgeografi B

Kan fremtidige hungersnødskatastrofer i Somalia forhindres?

Der ønskes en redegørelse for naturgivne forhold, der gør befolkningen i Somalia sårbare overfor hungerkatastrofer.

Undersøg, hvorvidt statsindretningen og de politiske forhold i Somalia forstærker befolknin-gens sårbarhed overfor hungersnød.

Diskutér mulige forebyggende løsninger, der kan nedbringe sårbarheden over for hungersnød i landet, herunder løsninger, der peger på Somalias interne muligheder, og løsninger, der peger på verdenssamfundets ansvar

Opgavens forventede omfang er 15-20 sider eksklusiv bilag. Opgaven indledes med et resumé på engelsk på 15-20 linjer.

OPGAVEPERIODE: TIRSDAG D. 6/12 KL. 12.00 – TIRSDAG D. 20/12 KL. 12.00

Side 2

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

2

Abstract

This paper investigates the possibility to prevent future famine disasters in Somalia by going over different factors to Somalia’s vulnerability to famines. Firstly, are the natural circum-stances connected with the vulnerability of Somalia´s population to famines examined. Sec-ondly are the organization of Somalia´s government and internal political circumstances scru-tinized for possible strengthening of the vulnerability to famines. Lastly, are both Somalia´s own possible solutions and the international community´s opportunities to reduce Somalia’s vulnerability to famines discussed. Based on the examination of the natural circumstances in Somalia are the natural circumstances connected with Somalia´s vulnerability to famines found. The Intertropical Convergence Zone, trade winds and upwelling favour South Somalia, which leads to high population density and threatened vegetation together with high popula-tion growth. Through the scrutinizing of the organization of Somalia´s government and inter-nal political circumstances was it found, that Somalia´s conflict-ridden past made the country a failed state. This resulted in corruption, kleptocracy and low legitimacy in the state, which also made it easier for the terror group al-Shabab to establish in Somalia. All of these factors increase Somalia’s vulnerability to famines. The discussion pointed towards a big need of the international community and relief organizations in Somalia because of the lack of independ-ent solutions. Relief organizations can help the poor subsistence farmers with climate adap-tion and the international community can help build up an efficient government by giving So-malia the foundation stones to an efficient and legitimate government.

Side 3

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

3

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................................................ 4 Naturgiven forhold i Somalia

Klimaforholdene i Somalia ............................................................................................................. 5 Vegetationen ......................................................................................................................................... 7 Befolkningsforhold ............................................................................................................................ 7 Befolkningstilvækst ........................................................................................................................... 9 Delkonklusion ................................................................................................................................... 10 De politiske forhold i Somalia

Somalias forhistorie ....................................................................................................................... 11 Svag stat ............................................................................................................................................... 11 Penge i egne lommer frem for befolkningens .................................................................... 12 Korruption .......................................................................................................................................... 13 Delkonklusion ................................................................................................................................... 14 Løsninger

Hvordan kan man nedbringe sårbarheden over for hungersnød? ........................... 15 Spare-låne-grupper ........................................................................................................................ 16 Akacietræer ........................................................................................................................................ 17 Fra en vanskelig periode mod en lysere fremtid .............................................................. 18 Delkonklusion ................................................................................................................................... 20 Konklusion.......................................................................................................................................... 21 Litteraturlisten ................................................................................................................................. 22

Side 4

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

4

Indledning

Lige syd for Sahara ligger Sahel, som er et smalt bælte som strækker tværs over Afrika. Sahel-området er kendt som et tropisk område med høje temperature, dårlig vegetation, ringe ned-

børsforhold og begrænset landbrugsmuligheder.^{1} I sahelområdet ligger landene Mali, Burkina

Faso, Niger, Etiopien og Somalia, som er det land denne opgave fokuserer på. Ligesom de an-dre lande er Somalia sårbar overfor hungersnød, hvor den sidste fandt sted i 2011. I forhold til Somalias sårbarhed overfor netop hungersnød spiller de naturgivne forhold en betydelig rolle, som vil uddybes i redegørelsen.

Det er dog ikke kun de naturgivne forhold, som spiller en betydelig rolle i deres sårbarhed overfor hungersnød. Efter den somaliske stats fald i 1991 har Somalia lidt af borgerkrige, som har ført til, at Somalia er blevet en fejlslagen stat. I analysen vil statsindretningen og de politi-ske forhold i Somalia blive gennemsøgt for deres indflydelse i landets sårbarhed overfor hun-gersnød.

Til sidst vil mulige løsninger som kan nedbringe Somalias sårbarhed overfor hungersnød dis-kuteres. Her vil Somalias interne muligheder og det internationale samfunds muligheder blive inddraget.

1

Witzke

Side 5

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

5

Klimaforholdene i Somalia

Somalia er et afrikansk land, som ligger ved det østligste punkt på kontinentet, også kaldt Afrikas Horn. Somalia ligger i det såkaldte Sahelområde, og er kendt for at være et af verdens fattigste lande, da der tit opstår tørke og hungersnød.

Sahelområdet ligger ved ækvator og er velkendt for små regntider og store tør-

keperioder.^{2} Hvis vi kigger generelt på

Somalia, kan vi tage udgangspunkt i hy-drotermfiguren der er baseret på 30 års gennemsnit over nedbør og temperatur i Somalias hovedstad Mogadishu. Den røde streg på figur 1 viser, at tempera-turen i Mogadishu gennemsnitlig ligger over 25 grader året rundt. Dermed kan det ses ud fra bilag 1, at Somalia har et tropisk klima. De blå søjler på figur 1 viser nedbørsmængden fra månederne april til december. Dog skal der tages højde for, at hydrotermfiguren er base-ret på 30 års nedbørsgennemsnit, og at der derfor kan være udsving igennem de 30 år. Dette kan ses på figur 2, da nedbørsmængden har svinget fra år til år. I perioden har der været

2 perioder, hvor den gennemsnitlige årlige nedbør var over 1000 mm, hvor-imod den årlig gennemsnitlige nedbør i var 400 mm.

Som man kan se på figur 1, har Somalia en tørkeperiode mellem januar og

Figur 2 – Gennemsnitlig årlig nedbør i Mogadi-shu marts, altså 3 måneder. Ud fra bilag 1 vil dette karakterisere plantebæltet i Somalia som sa-vanne. Dog kan man se i bilag 2, at både Somalia og de andre sahellande ligger i et plantebælte domineret af buskstepper. Dermed burde Somalia have en tørkeperiode på 7-8 måneder.

Denne variation skyldes den høje potentielle fordampning der i sahelområdet, som gør, at månederne med en lille nedbørsmængde kan tolkes som en tørkeperiode grundet en negativ

nettonedbør^{3}. Af figur 1 kan det udledes, at der fra september til december gennemsnitligt

kun falder nedbør svarende til ca. 12-40 mm om måneden.

På grund af den lave nedbørsmængde kan denne periode ses som en tørkeperiode, som giver Somalia en samlet tørkeperiode fra september til marts, altså 7 måneder. Dermed stemmer Somalias tørkeperioder overens med busksteppe som det dominerende plantebælte.

2

Globalis - Somalia

3

Skriver, A.

Figur 1 – Den demografiske transitionsmodel

Side 6

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

6

Somalia er dog ikke et område kun med buksteppe, men derimod også akaciesavanner og skove. Det kan ses i bilag 3, at store dele af Sydsomalia består af akaciesavanner og skove, hvorimod Nordsomalia består busksteppe. Denne opdeling opstår pga. nedbørsfordelingen over landet, som kommer af ITK zonen, passatvindene og upwellingen. Nedbøren i Somalia består af en passage af ITK zonen, hvor der bliver dannet disse passatvinde. ITK zonens place-

ring varierer afhængigt af årstiderne pga. jordens hældning og i forhold til solens zenitbane.^{4}

Dog ligger ITK zonen ikke direkte på solens zenitbane, da den tværtimod halter efter med ca.

3 uger pga. forskellen på varmekapaciteten mellem land og hav. Havet har nemlig en højere varmekapacitet end landjord, da havet både opvarmes og afgiver varmen langsomt, hvorimod landjorden både opvarmes og afkøles hurtigt.

ITK zonen er en konvergenszone, hvor to vindsystemer konvergerer, altså de støder imod hinanden, som dermed danner konvergensregn. Disse vinde bliver også kaldt for passatvinde,

og blæser altid ind mod ITK zonen.^{5} Udover skaber passatvinde også en upwelling. Upwelling

fungerer på den måde, at passatvinde er ligesom en føntørre, som blæser det varme overfla-devand fra havet af. Det resulterer i, at det kolde bundvand stiger op, og hermed vil de fugtige vinde, der blæser fra det indiske Ocean ind mod Somalias kyst blive afkølet af det kolde vand langs kysten.

Dermed er disse tre faktorer med til, at forklare nedbørsforholdene i Somalia. Men dog kan det ses ud fra bilag 4, at der i månederne november, december, januar og februar ingen ned-bør er. Dette skyldes, at NØ-passatvinden er en tør dominerende vind, som kommer fra den arabiske halvø. På dette tidspunkt er ITK zonen syd for Somalia, men i marts måned vil den begynde og bevæge sig ind mod Ækvator. Her vil den SØ-passatvind være den dominerende.

Da vinden kommer syd fra Afrika og henover havet, vil den indeholde fugtig luft. Når passat-vinden rammer Ækvator, afbøjes den og bliver til en sydvestenvind, altså en SV-monsun. Den-ne SV-monsun indeholder en masse vanddamp, da vinden har modtaget en høj fordampning ude fra havet fra månederne oktober til maj. Når vinden rammer Sydsomalia, vil den fortæt-tes, og hermed give en del nedbør. Fra juni til september vil upwellingen begynde langs ky-sten, hvor den varme sydgående havstrøm går hen og bliver til en kold nordgående strøm.

Hermed vil den fugtige SV-monsun blæse ude i det indiske ocean, hvor den fortættes inden den når landet. Til sidst vil ITK zonen passere fra Nord- til Sydsomalia. I den nordlige del af Somalia vil den NØ-passatvind blæse, som er en tør og varm vind, da den har blæst hen over den arabiske halvø, hvor det ikke har været muligt at optage vanddamp pga. den høje tempe-ratur. SV-monsunen er stadig relativ fugtig og vil regne hen over landet i takt med, at ITK zo-

nen bevæger sig mod syd, hvor NØ-passatvinden derefter vil dominere igen.^{6}

ifølge bilag 4, er der ikke nedbør i juni måned, pga. upwellingen, hvorimod det på figur 1 kan ses, at juni måned er den måned, hvor der gennemsnitligt kommer mest nedbør. Det er fordi, at ITK zonen halter efter med ca. 3 ugers forsinkelse, og dermed vil dette kunne give en for-klaring på, at der kommer mest nedbør i juni måned i stedet for maj, som det ellers ses i bilag

4.

4

Naturgeografiportalen - ITK

5

Kamaeleoner – Intertropiske konvergenszone.

6

Ehlers & Witzke, 1989, s.70-71

Side 7

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

7

Dermed er det ITK zonen, passatvindene og upwellingen der styrer fordelingen af nedbøren over Somalia.

Vegetationen

Da disse tre faktorer styrer fordelingen af ned-børen over Somalia, styrer de også vegetatio-nen i henholdsvis syd- og Nordsomalia. Da det meste af nedbøren falder ved Sydsomalia, kan det ses på figur 3, at der er skove, og opdyrket jord, altså landbrug. Derimod er Nordsomalia mere udsat for tørke, og har derfor kun områ-der med busksteppe og sand. Pga. denne forde-ling oplever Nordsomalia tit længere perioder med tørke, og det betyder, at vegetationen be-gynder at forsvinde og jorden mister sin mu-lighed for at være bundet sammen. Dermed vil den ikke have muligheden for at opsamle ned-børen. Hermed vil jorden være sårbar overfor vind og vejr, da vinden vil kunne blæse jordens topjord væk, hvor de fleste mineraler ligger. Dette vil føre til en jorddegradering, og dermed vil vegetationen forsvinde, og en ørkendannelse vil begynde. Udover vinden kan vand gøre jorden fattig på nærringstoffer, hvis der falder for meget nedbør. Hvis der falder for meget nedbør ned, vil det nedsivende vand fra nedbøren nemlig tage næringsstofferne med sig ned og ud fra planterøddernes rækkevidde. Dermed vil planterne ikke kunne vokse.

Da nedbørsfordelingen favoriserer Sydsomalia, og vegetation dermed også, ses der en natur-ligt større befolkningstæthed i netop Sydsomalia.

Befolkningsforhold

Da vi ved, at der falder mest nedbør i Sydsomalia, og at vegetationen er bedre, vil Sydsomalia også være mere attraktivt end Nordsomalia. Som man kan se på figur 4, er befolkningstætheden større nede i Sydsomalia end Nordsomalia. Da vegetati-onen er bedre i Sydsomalia, flytter befolkningen ned til området, hvor der er størst mulighed for, at føre agerbrug. Hvis vi kigger på bilag 5, kan det også ses, at de to største floder, Jubba og

Shebelle, ligger i Sydsomalia. Dermed er der bed-re mulighed for, at kunstvande ens afgrøder, så man kan få et større høstudbytte, der vil kunne brødeføde familien. Men at befolkningstætheden er størst nede i Sydsomalia gør også, at jorden

Figur 4 – Befolkningstætheden

Figur 3 – Landsskabstyper i Somalia

Side 8

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

8 har en større risiko for at blive udpindet. Dermed reduceres jordens bæreevne, som vil gøre

det svære i fremtiden, at dyrke mad nok.^{7} Mad er nemlig essentielt taget i betragtning af, at

befolkningstilvæksten i Somalia er meget høj.

Den demografiske transitions model som kan ses på figur 5, beskriver udviklingen indenfor forskellige stadier af befolk-ningsudviklingen. Modellen beskrives med 4 faser. Ved fase 1 gennemgås det, at dødsraten er høj pga. mangel på mad og medicin. På grund af den høje dødsrate er fødselsraten også høj i denne fase. Den samlede fertilitet, altså hvor mange børn kvinderne i gennemsnit får, er nemlig høj, fordi familierne vil forøge chancen for, at nogen af børnene vil leve længe nok til, at de kan forsørge forældrene når de bliver ældre.

Ved fase 2 gennemgås det, at fødselsraten er stadig høj, men hvorimod dødsraten er faldene.

Dødsraten falder på grund af, at spædbørnsdødeligheden falder. Grunden til, at fattige lande går fra fase 1 til fase 2 er primært, at hjælperorganisationer uddeler spædbørnsvacciner.

Dermed mindskes risikoen for, at spædbørn dør pga. sygdomme.

Ved fase 3 gennemgås det at både fødsels- og dødsraten falder, da spædbørnsdødeligheden nu er lav nok til, at kvinderne ikke behøver at føde lige så mange børn. Chancen for at deres børn lever er nemlig forøget.

Ved sidste fase gennemgås det, at fødselsraten nu er ligeså lav som dødsraten. Set på EU, be-gynder landbruget her at falde, folk flytter ind til byen og fremskridtet for medicin er voksen-

de.^{8}

For at få et indblik i Somalias demografiske udvikling, og dermed en faktor i deres sårbarhed overfor hungersnød, sættes Somalia ind i den demografiske transitionsmodel.

På bilag 6 kan Somalias dødsrate i perioden ses. Somalias dødsrate er i perioden faldet fra 26,75 til 12,04 pr. 1000 indbygger, som placerer landet i minimum fase

2. Udover dødsraten kan det ses på bilag 7, at fødselsraten Somalia i perioden lige-ledes er faldet. I perioden er Somalias fødselsrate faldet fra 47,65 til 43,61 pr.

1000 indbygger. At Somalia både har oplevet et fald i fødsels- og dødsraten kunne indikere, at de befinder sig i stadiet mellem fase 2 og en lav fase 3 i forhold til figur 5.

Men da Somalias fødselsrate er så stor, befinder de sig stadig i fase 2, og hvis man ser på be-

folkningstilvæksten, havde Somalia i 2015 en befolkningstilvækst på 2,53 %^{9}. Hvis man anta-

7

Naturgeografiportalen – Befolkningstæthed og landbrugsjord i Sahel.

8

Andersen, Christensen & Jensen, 2007, s.299

9

Verdensbanken – Befolkningsvækstrate, 2016

Figur 5 – Den demografiske transitionsmodel

Side 9

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

9

Figur 6 – Somalias befolkningspyramide 2016 ger at Somalia befolkningstilvækst i 2015 er konstant, vil Somalias befolkning blive fordoblet

på ca. 27 år og 9 måneder.^{10} Denne fordoblingstid er meget kort i forhold til ilande som Dan-
mark, der i 2015 havde en befolkningstilvækst på 0,57 %^{11}, og dermed en fordoblingstid på
ca. 122 år^{12}.

Dog er det ikke alle lande i Sahelområdet, der befinder sig i fase 2. Hvis man kigger på nabo-landet Etiopien kan det ses, at landet har haft en bedre befolkningsudvikling, og dermed har en større mulighed for at befinde sig i fase 3. Etiopiens fødsels og dødsrate er nemlig lavere end Somalias. Som man kan se på bilag 7, er Etiopiens fødselsrate i perioden faldet fra 47,82 til 32,41 pr. 1000 indbygger. Udover deres fødselsrate, har Etiopien også haft et stort fald i deres dødsrate. Som man kan se på bilag 6, er Etiopien dødsrate i perioden 1960-

2014 faldet fra 25 til 7,41 pr. 1000 indbygger. Da Etiopien har haft sådan et stort fald ved beg-ge rater, er der altså en større chance for, at Etiopien befinder sig i stadiet imellem fase 2 og en lav fase 3 end Somalia. Også Etiopiens fordoblingstid er lidt længere end Somalias. Da Etio-

pien havde en befolkningstilvækst på 2,48 % i 2015^{13}, vil de have en fordoblingstid på ca. 28
år og 4 måneder.^{14}

Ud fra den overstående begrundelse om hvilken fase Somalia er i, vil der yderligere argumenteres for, hvilken befolknings-pyramide landet har. Ved figur 6 kan det ses, at Somalias be-folkningspyramide er bredest i bunden og smallest i toppen.

Ud fra bilag 8 er dette kendetegnet for en progressiv befolk-ningspyramide, som også kendetegner et land der befinder sig i fase 2. Da Somalia har en progressiv befolkningspyrami-de og en døds- og fødselsrate der indikerer fase 2, er Somalia

altså i fase 2.^{15}

Befolkningstilvækst

Siden 1960 til 2015 har Somalias befolkningstal steget geval-digt. Ud fra bilag 9 kan det ses, at Somalias befolkningstal er steget fra ca. 2 til 10 millioner. Denne stigning i befolkningen giver landet et problem i form af fødevareproduktionen, da der skal brødfødes flere og flere mennesker. Da Somalia allerede har svært ved at brødføde folket, vil en stigning af befolkning øge presset på fødevareproduktionen, som vil forøge chancen for forringelse af jordens bære-evne. Selvom Somalias befolkningstal har steget gevaldigt gennem de sidste 55 år, har Somali-as samlede fertilitet dog faldet siden 1995 år. På bilag 10 kan det ses, at den samlede fertilitet siden i perioden har faldet fra 7,7 til 6,1.

10

Udregning fortaget med fordoblingskonstanten: Log(2) / log(1,0253)

11

Verdensbanken - Befolkningsvækstrate, 2016

12

Udregning fortaget med fordoblingskonstanten: Log(2) / log(1,0057)

13

Verdensbanken - Befolkningsvækstrate, 2016

14

Udregning fortaget med fordoblingskonstanten: Log(2) / log(1,0248)

15

Andersen, Christensen & Jensen, 2007 s.299

Side 10

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

10

Dette hænger sammen med, at spædbørnsdødeligheden igennem det seneste årti har faldet

drastisk, da alle spædbørn får en vaccine, der forøger deres chance for at overlever.^{16} Men

hvordan kan det så være, at befolkningstallet bliver ved med at stige, hvis den samlede fertili-

tet falder? Hvis vi kigger på den svenske læge og forsker Hans Roslings film ”Don’t Panic”^{17},

så forklarer han, at selvom den samlede fertilitet begynder at falde, så vil befolkningstilvæk-sten fortsætte med at være høj en del år endnu. Det skyldes, at de mange børn som bliver født nu, stadig vil få børn i den fødedygtige alder. Da der er mange i den fødedygtige alder, vil der stadig blive født mange børn, bare mindre end den tidligere generation.

Delkonklusion

Da de naturgivne forhold såsom ITK zonen, passatvindene og upwellingen favoriserer forde-lingen af nedbøren over Sydsomalia, kan det ses, at der er en større befolkningstæthed nede ved Sydsomalia, da vegetationen er bedre. Men på længere sigt kan befolkningstætheden gøre vegetationen dårligere, og dermed vil befolkningen have en større sårbarhed overfor hunger-katastrofer. Selvom den samlede fertilitet falder, vil Somalias befolkningstal stadig stige meget de næste år, og det vil påvirke fødevareproduktionen i landet, som er allerede er negativ.

Dermed vil der være en større chance for hungerkatastrofer i fremtiden, hvis der ikke bliver gjort noget ved landets situation.

16

Unichef

17

Gapminder Foundation - 22:26-26:04

Side 11

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

11

Figur 7 – Patron klient-systemet

Somalias forhistorie

Hvis man kigger på Somalias forhistorie, har den været konfliktfuld. Allerede i kolonitiden da de europæiske stormagter fastlagde grænserne, blev der lagt op til konflikter, da de etniske

klaner blev placeret indenfor samme grænseområde.^{18} I perioden mellem 1. og 2. verdenskrig

var Somalia ofte præget af lokale konflikter mellem klanerne, som enten var med eller imod kolonimagterne. Under disse konflikter begyndte der, at blive oprettet små underklaner så-som Somali Youth League (SYL). Efterhånden blev Somali Youth League en vigtig brik i Soma-lias politik, da de blev et altdominerende parti. Ved parlamentsvalget i 1969 fik de 33 % af stemmerne, som fik de små partier til, at tilslutte sig SYL. Dermed fik de 120 ud fra 123 par-

lament pladser og Somalia blev en et-parti stat.^{19} Men da præsidenten blev myrdet, tog gene-

ralen Said Barre magten, som suspenderede forfatningen. I 1991 brød den somaliske stat dog sammen pga. den somaliske krig. Siden Sias Barres militærdiktatoriske styre faldt i 1991, har

                                                   20
der været konstante konflikter mellem de største klaner,

og siden da har Somalia ikke haft en velfungerende regering, både nationalt og lokalt. Dette har ført til, at Somalia er gået hen og blevet en svag og fejlslagen stat.

Svag stat

Fred og stabilitet er en forudsætning for en velfungerende regering, som kan sætte udviklin-gen i gang, men når der er krige og konklifter, sætter det udviklingen enten i stå, eller går til-

bage i form af fattigdom. De skrøbelig/fejlslagne stater kan ikke sikre deres borger mulighed
for en udvikling, og det går ud over deres rettigheder.^{21}

Igennem 20 år har Somalia være udsat for krige og konflikter, der har betydet, at regeringen har været skrøbelig, og at Somalia hermed er gået hen og blevet en fejlslagen stat. Jeg vil bru-ge Eastons model – En skrøbelig stat, som kan ses på bilag 11, til at forklare hvorfor Somalia

er blevet en fejlslagen stat.^{22} ”En skrøbelig stat – i Eastons model” kan bruges til at forstå, at
centralregeringen i skrøbelige/fejlslagne stater ikke tager hensyn til den almene befolkning,

men derimod favoriserer en gruppe, nemlig de dominerende stammer. Hermed agerer cen-tralregeringen og administrationen i de domi-nerende stammers favør ved, at de får output ud til fordel for de dominerende stammer, som

til gengæld støtter centralregeringen.^{23} Måden

regeringen får outputs ud til fordel for de do-minerende stammer er illustreret på figur 7.

Den politiske topleder fordeler nemlig ikke kun goderne til klanlederne, men også til admini-strationen.

18

Sørensen, Rasmussen & Rasmussen, 2016, s.128

19

Africaneletions

20

Hogg, 2008

21

Udenrigsministeriet

22

Sørensen, Rasmussen & Rasmussen, 2016, s.128

23

Bilag 11

Side 12

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

29

Udenrigsministeriet Danida, 2015, s. 10

12

Administrationen fungerer som statsmagtens forlængede arm, der gennemfører og imple-menterer de forskellige lovgivninger. Ved at den politiske topleder fordeler goderne til admi-nistrationen, kan personen lettere få gennemført de lovgivninger, som kommer de domine-

rende stammer til gode.^{24}

Penge i egne lommer frem for befolkningens

Siden den somaliske stats sammenbrud i 1991 og lange periode uden en egentlig centralrege-

ring, har klaner i flere områder overtaget rollen som centralregering.^{25} Det centraladministra-

tive system i Somalia er kendetegnet ved ikke, at kunne sikre bedre udvikling og levere grund-læggende ydelser. Udover dette favoriserer centralregeringen klanerne selv frem for befolk-ningen og korruption, dårlig regeringsførelse og kleptokrati karakteriserer tilstanden. En overgangsregering blev dog i 2012 indsat på baggrund af et FN-mandat, men har ikke ændret ved denne tilstand. En rapport fra FN's monitoreringsgruppe fastslår, at de politiske ledere i overgangsregeringen i høj grad putter pengene i deres egne lommer frem for i befolkning-

ens.^{26} Det skønnes i rapporten, at der ikke kan redegøres for brugen af 70-80 % af Somalias

              27
årlige indtægter.

Denne kleptokrati kunne have resulteret i, at Soma-lia havnede i en fattigdomsfælde, da overgangsrege-ringen ikke tog hensyn til befolkningen, men i stedet brugte deres position til personlig berigelse. Klepto-kratiet stiller sig altså i vejen for en økonomisk ud-

vikling i Somalia, hvor der ellers er behov for det.^{28}

Det skønnes at 82 % af den somaliske befolkning lever under fattigdomsgrænsen, og hvor fattigdom-men er mest udbredt i landområder. I byområderne skønnes det, at 61 % er fattige imod 91 % i landom-

råderne.^{29} 2,9 millioner somaliere er ekstremt sår-

bare overfor chokeffekter såsom tørke, hvis det en-der ud i en hungerkatastrofe. Hertil er en af de stør-ste grunde den meget udbredte fattigdom, som oftest ender ud i en ond fattigdomscirkel, som også kan ses på figur 8. Den økonomiske fattigdom giver de fattige familier i Somalia ringe mulighed for, at skabe en nogenlunde indtjening. Uden en nogenlunde indtjening kan familierne ikke sende børnene i skole eller forbedre deres kø-

bekraft, som kan forbedre produktiviteten/høstudbyttet ved køb af f.eks. kunstgødning. Der-

med risikerer familien at blive undernæret og deres sundhedstilstand forringes. Ligeledes kan familierne ikke forbedre deres ringe boligstandard. Når familierne lever i sådanne fattig-domscirkler, bliver de mere sårbare overfor forskellige chokeffekter såsom tørke, der vil gøre, at høsten slår fejl.

24

Sørensen, Rasmussen, & Rasmussen, 2016, s. 128

25

Udenrigsministeriet Danida, 2015, s.6

26

Wolfhagen, 2012

27

Udenrigsministeriet Danida, 2015, s. 10

28

Sørensen, Rasmussen, & Rasmussen, 2016, s.128

Figur 8 – Fattigdomscirkelen

Side 13

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

32

Bailey

13

Korruption

Når ens egen situation er dårlig, forringer det ligeledes mugligheden for, at påvirke den større situation, altså politikken i landet. Når man kæmper med at opfylde de fysiske behov i Maslows behovspyramide, som kan se på bilag 12, er der en lille chance for, at man har over-skud til at tænke på samfundet. Som man kan se på figur 8, skaber fattigdomscirklen også en ydre cirkel, som omhandler politisk fattigdom. På grund af familierne lever i fattigdom, bliver de politisk passive, og der er derfor en lav grad af organisering af politiske grupper. Sammen med den ringe indsigt i deres egen situation og egen handlemuligheder, bliver folket mere socialt differentieret, da de ikke kan gøre noget ved overgangsregeringens og klanernes klep-tokrati. Dermed har de altså ringe indflydelsesmuligheder i landets politik, som forstærker muligheden for korruption i landet.

Det at overgangsregeringen og klanerne agerer i deres egen favør, kan nemlig betegnes som

korruption, der også er meget udbredt i skrøbelige/fejlslagne stater. Dette kan ses ved bilag

13, som viser en statistik over hvor udbredt korruptionen er i et land. Skalaen går fra 0 til 100, hvor 0 indikerer, at landet er meget korrupt og 100 indikerer, at landet er frit for korruption.

Som det kan ses i bilag 13, har Somalia tallet 8, hvilket viser, at landet er meget korrupt, og faktisk er verdens mest korrupte land.

Med en høj grad af korruption følger der ofte også en lav statslig legitimitet. Da overgangsre-geringen og klanerne agerer i deres egen favør, får befolkningen en stor mistro til staten, da den intet gør for udviklingen i Somalia. På bilag 14 kan der ses et skema over Somalias fravær af statslig legitimitet. Skemaet viser, at staten i Somalia har et fravær af legitimitet på 9,5, hvilket er et højt fravær af legitimitet. Det dårlige ved en lav statslig legitimitet er, at statens mulighed for, at beskytte borgerne bliver forringet. Legitimitet forøger nemlig statens mulig-hed for, at beskytte borgerne, fordi borgerne kun vil beskyttes, hvis de tror på staten. At sta-ten har en høj legitimitet reducerer også chancen for, at forskellige chokeffekter såsom tørke og specielt borgerkrige resulterer i hungersnød. I en undersøgelse fra omhand-lende 36 lande syd for Sahara, fandt man ud af, at en forbedring af statens kvalitet og dermed legitimitet, reducerede sandsynligheden for, at chokeffekter resulterede i hungersnød. Den lave statslige legitimitet er altså et problem for Somalia, når det kommer til sandsynligheden

for hungersnød i landet.^{30}

Overgangsregeringen og klanernes korruption og kleptokrati har også stået i vejen for opbyg-gelsen af sociale intuitioner såsom et velfungerende nødberedskab. Når hungerkatastrofer har ramt Somalia, har der været mangel på et nødberedskab til de fattigste i landet. Uden et nødberedskab kan de fattigste ikke overleve en hungerkatastrofe, da de ikke kan få adgang til

mad.^{31} Ligeledes har der været mangel på tidlig handling, når der opstår en risiko for hunger-
katastrofer, da staten ikke hører på de civilsamfund med lav politisk indflydelse.^{32}

Somalia har som fejlslagen stat også givet terrorgruppen al-Shabab bedre mulighed for, at etablere sig i landet. I forhold til sårbarhed overfor hungersnød, skaber al-Shabab ligesom centralregeringens korruption og kleptokrati en ekstra faktor, som gør landet mere sårbart.

30

Sutter, 2011

31

Oxfam International, 2011

Side 14

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

14

Under hungerkatastrofen i 2011 hindrede al-Shabab nemlig mange i befolkningen i, at få den mad, som forskellige hjælpegrupper gav landet. I byen Baidoa i det sydlige Somalia blev det b.la. rapporteret, at Al-Shabab beholdte to tredjedele af den mad, som de fik fra hjælpeorgani-sationer. Mange steder insisterede al-Shabab på, at dele maden ud, hvor de dog beholdte det

meste selv^{33}. På grund af at Somalia er en fejlslagen, har landet også svære ved, at håndterer

truslen fra al-Shabab, og dermed den sårbarhed overfor hungersnød gruppen giver landet.

Delkonklusion

Somalias forhistorie har haft en del konflikter, og det har ført til, at landet er blevet en fejlsla-gen stat. Da landet er en fejlslagen stat, har Somalia ikke kunne sikre sig en bedre udvikling, da statsindretningen også har været kendetegnet ved korruption og kleptokrati. Dette har ført til politiks uro i form af lav statslig legitimitet, da befolkning ikke stoler på staten. Ligeledes har terrorgruppen al-Shabab haft mulighed for, at etablere sig i landet. Disse faktorer styrker Somalias sårbarhed overfor hungersnød, da staten for det første ikke agerer i den almene be-folknings favør, for det andet tror befolkningen ikke på staten og for det tredje er al-Shabab en barrier for en reduceringen af sårbarheden.

33

BBC, 2013

Side 15

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

15

Hvordan kan man nedbringe sårbarheden over for hungersnød?

Verdens forsatte klimaforandringer er kun lige begyndt, og alt tyder på, at den fattigste del vil blive hårdest ramt. Det vil nemlig gå ud over de mennesker, som bor i de udsatte områder, da disse områder er meget følsomme overfor klimaforandringer såsom tørke eller oversvømmel-ser. De fattigste lande har nemlig ikke de samme økonomiske ressourcer som ilandene, og derfor er der også stor risiko for hungersnød i de fattigste lande, da de ikke kan udbygge in-frastrukturen, sundhedssektoren, eller omstille landbrugsproduktionen. Men hvordan kan man så nedbringe sårbarheden over for hungersnød i Somalia?

For det første skal løsningerne være bæredygtige, da både den nuværende og fremtidens generationer skal sikres for hungersnød. Ved 2005 World summit outcame fastlagde man mål for bæredygtighed, som indebar økonomisk- social, - og økologisk bæredyg-tighed, som også kan ses på figur 9. Disse tre bære-dygtighedskriterier skulle indikerer, at det var tre søjler for bæredygtighed, og de indbyrdes er af-hængige af hinanden. Med de tre søjler skabes der fælles grundlag, som er bæredygtighed, også kaldet den tredobbelte bundlinje. Disse mål for bæredygtig-hed er en langsigtede plan, og derfor er den kom-

mende generation en vigtig del af disse mål.^{34}

Social bæredygtighed handler om udviklingen af samfundet, hvor man forsøger at opretholde den sociale trivsel i samfundet på længere sigt. Ligeledes skal det komme alle sociale klasser og fremtiden generationer til gode.

Økonomisk bæredygtighed handler om den økonomiske udvikling i samfundet, hvor man for-søger at anvende ens ressourcer effektivt og ansvarligt. På den måde kan det fungere bære-dygtigt, og landet kan opnå profit. Det skal være til gavn for alle, og må ikke skade den kom-mende generations muligheder.

Økologisk bæredygtighed handler om den økologiske udvikling af samfundet, hvor man for-søger at gøre alt inden for rammerne af det eksisterende naturgrundlag. Samtidig skal det ske

uden at forringe fremtidens generationer.^{35}

For det andet skal det også forbedre familiernes adgang til de forskellige levebrødskapitaler.

Siden 2000’erne er det blevet meget normalt for regeringen og hjælpeorganisationer at an-vende levebrødsstrategier, som ønsker at fremme en bedre forståelse af hvad, det vil sige, at være fattig eller være mindre bemidlet. Mere generelt peger modellen, som man kan se på bilag 15, på hvem der har brug for hjælp, men også hvilken hjælp der mindsker sårbarheden over for chokeffekter såsom tørke og oversvømmelse.

34

General Assembly, 2005 s.14.

35

Sustainability

Figur 9 - Bæredygtighedskriterierne

Side 16

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

16

Man kan mindske sårbarheden ved, at forbedre adgangen til fem forskellige kapitaler: Den

                                                                             36
humane, naturlige, finansielle, fysiske og sociale kapital, hvis indhold kan ses på bilag 16.

Spare-låne-grupper

En af måderne til at nedbringe sårbarheden overfor hungersnød er spare-låne-grupper. Spa-re-låne-grupper er med til at give fattige familier muligheden for at spare op og investerer, da

normale banker ikke kan yde dem et lån.^{37} Derfor lever mange fattige uden muligheden for, at

låne penge til sygdomsbekæmpelse, skolegang og perioder hvor høsten slår fejl. Spare-låne-grupper fungerer på den måde, at kvinderne i landsbyerne danner en ”bank”, hvor hvert med-lem indsætter et lille beløb hver uge. Efter noget tid får medlemmer lov til at låne penge, som de kan bruge til landbrugsredskaber, skolegang til børnene eller mad. Efter noget tid, skal de betale lånet tilbage, og i Care Danmarks spare-låne-grupper har de en tilbagebetalingsprocent på 98. Hermed arbejder hvert medlem sig ud af fattigdom, hvor de kan forsørge deres familier

både i gode og dårlige tider, og sende deres børn i skole.^{38}

Hvis man kigger på bæredygtighedskriterierne, kan spare-låne-grupperne være en hjælp til at nedbringe sårbarheden overfor hungersnød, da den opfylder visse krav inden for disse bære-dygtighedskriterier, som kan hjælpe både de nuværende og fremtidens generationer. Ved dis-se spare-låne-grupper bliver der sat fokus på den sociale og økonomiske bæredygtighed. At kvinderne kan være selvstændige i grupperne gør, at der bliver mere fokus på dem, og de bli-ver mere ligestillet i landsbyerne. Udover det får kvinderne en profit ved, at de kan låne penge og investere dem på forskellige måder. Et eksempel kunne være, at en kvinde låner penge til at købe en grise. Når grisen derefter får sit første kuld smågrise, sælger hun dem og bruger pengene på, at købe såsæd til sin mark og betale lånet tilbage. Dette gør, at de har en bedre chance for at overleve, da de bedre kan forsørge deres familier, og sende børnene i skole.

I forhold til levebrødskapitalerne forbedrer spare-låne-grupperne den finansielle kapital, da de får mulighed for at optage lån, investere og dermed skabe sig selv en fremtid. Det er også en forbedring i den humane kapital, da Care Danmark tager ud og lærer dem hvordan man skal kører en bank og håndtere penge, da de lære dem at tælle og regne. Det er igennem den-ne øgede viden den humane kapital kommer til udtryk. Også den sociale kapital forbedres, da disse grupper forbedrer den sociale sammenhængskraft mellem kvinderne og øger deres net-værk. Spare-låne-grupperne kan også forbedre den fysiske kapital, da kvinderne øgede øko-nomi kan sikre familien mere adgang til vand og give dem mulighed for, at forbedre boligsitu-ationen. Disse forbedringer giver familierne en mere langsigtet levebrødsstrategi, da de nu er i stand til at optage lån og lave investeringer som kan skabe dem økonomisk vækst. Dermed ændres sårbarhedskonteksten også, da det gør dem mindre modtagelige over for chok såsom hungerkatastrofer.

Spare-låne-grupper hjælper også familierne med, at bryde fattigdomscirklerne. Ved forbedre den finansielle kapital, får familierne økonomien til, at forbedre de forskellige aspekter i fat-tigdomscirklerne.

36

Thomsen, 2016

37

Care Danmark

38

Care Danmark

Side 17

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

17

Med den voksende økonomi kan familierne sende deres børn i skole, forbedre deres sund-hedstilstand ved at undgå fejl- og underernæring, forbedre produktiviteten med køb af b.la.

gødning og dermed forbedre deres indtjening, som også vil give dem mulighed for, at skabe en

bedre boligstandard.^{39}

Akacietræer

På den anden side kan plantning af akacietræer også være en mulighed for, at mindske sår-barheden overfor hungernød i Somalia. Akacietræer har den funktion, at de både kan give mad, foder, vindbeskyttelse, og et frugtbart jordlag. I forhold til mad og foder kan akacietræ-ernes blade og bælge bruges som foder til dyrene, og frøerne kan tørres og spises som grønt-sager. Akacietræernes struktur fungerer på den måde, at træet har dybe rødder, som kan nå ned til grundvandet, og dermed kan give en høj fordampning. Når der er regntider i Somalia, sker der nemlig en evatranspiration af vandet fra bladene og jorden. Det store rodnet løsner også jorden, som resulterer i en højere porøsitet. Dermed kan jorden indeholde mere vand, som kommer buskads og græs til gode.

En anden god funktion ved akacietræer er, at de forhindrer vinderosion, da akacietræerne bremser vindene. Akacietræerne skaber nemlig en turbulens, som gør, at vinden går opad.

Denne funktion er også gunstig, da den sammen med evatranspirationen hjælper med, at ska-be lokale byger. Turbulensen skubber luften opad, som gør, at luften bliver koldere. Når luf-ten bliver koldere, når den hurtigere dens maksimale dugpunktstemperatur. Evatranspiratio-nen sørger for, at luften bliver vandmættet. Dog kræver det, at denne proces gentages nogle gange før, at der kan blive dannet lokale byger. Ved plantning af akacietræer sikrer man altså

jordens bæreevne, man får et fugtigere klima og bedre vegetation.^{40}

Hvis man kigger på bæredygtighedskriterierne, kan akacietræer være en hjælp til at nedbrin-ge sårbarheden overfor hungersnød, da den opfylder visse krav inden for disse bæredygtig-hedskriterier, som kan hjælpe både den nuværende og fremtidens generationer.

Ved at plante akacietræer vil det opfylde den økonomiske og økologiske bæredygtighed, da akacietræerne forbedre jordens bæreevne, samt giver mad og foder. I forhold til det økonomi-ske bæredygtige producer træerne også Gum Arabic, som er gummi. Dette kan familierne sæl-ge videre, og Somalia kan eksporterer det. I forhold til det økologiske bæredygtige, forbedre akacietræerne også naturgrundlaget, da både klimaet, jordbunden og vegetationen forbedres.

I forhold til levebrødskapitalerne forbedrer plantningen af akacietræer den naturlige kapital, da akacietræerne forbedrer naturgrundlaget og jordens bæreevne. Det forbedre også den humane kapital, da træets bælge og frø kan hjælpe familiens sundhed. Ligesom spare-låne-grupperne giver akacietræerne familierne en mere langsigtet levebrødsstrategi, og mindsker deres sårbarhed over for forskellige chokeffekter såsom tørke, der kan resulterer i hungers-nød.

Både spare-låne-grupper og plantning af akacietræer er to hovedfokuspunkter i Care Dan-marks projekt ”My Village” i byen Kasapa i Tanzania. I dette projekt arbejder Care Danmark og landsbyens indbyggere sammen om, at tilpasse landsbyen til klimaforandringerne og der-

39

Andersen, Christensen & Jensen, 2007, s.266

40

Ehlers & Witzke, 1989, s.32-33

Side 18

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

18

med deres sårbarhed overfor f.eks. hungersnød^{41}. I udviklingslande som Tanzania og Somalia

er der nemlig behov for hjælpeorganisationer, altså hjælp fra det internationale samfund.

FN har b.la. lavet 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor afskaffelsen af fattigdom

og sult er de vigtigste mål.^{42}

En af de meget udbredte måder og hjælpe de fattige subsistensfarmere er udbredelsen af knowhow, altså hjælp til selvhjælp. På den måde kan de specialiseres og selv sørge for, at mindske deres sårbarhed overfor f.eks. hungersnød. Et eksempel er udviklingsorganisationen Caritas, som har støttet et projekt om læring af nye landbrugsmetoder. I en landsby i Niger fik bønderne b.la. lært, at fremstille og bruge kompost fra dyrenes gødning og forskellige plante-rester. Samtidig har de også fået adgang til gode frø med høje udbytter og landsbyen har lavet et kornlager til perioder, hvor høsten slår fejl. De har også lært at bygge diger, som kan fange vandet når det regner. Dette vand kan kvinderne bruge til, at dyrke grøntsager og dermed forbedre familiens ernæring. Ved at investerer i knowhow kan det internationale samfund altså hjælpe fattige landsbyer med, at gøre indbyggerne mindre sårbare overfor chokeffekter,

der kan føre til hungerkatastrofer.^{43}

Dog er ikke nok kun at hjælpe de fattige farmere i Somalia. Som beskrevet i analysen har stats-indretningen og de politiske forhold i Somalia også en stor betydning for sårbarheden overfor hungersnød. Uden en velfungerende regering er det svært for lande som Somalia, at lave in-terne løsninger på problemerne. Derfor behøver Somalia også hjælp fra det internationale samfund til, at danne en velfungerende regering.

Fra en vanskelig periode mod en lysere fremtid

Igennem to årtier med borgerkrig er Somalia i øjeblikket på vej mod en udvikling. Siden etab-leringen af Somalias føderale regering i 2012 og New Deal Compact i 2013, er der gjort frem-skridt. Somalia har både fået vedtaget en ny forfatning, valgt en parlamentsformand og på en fredelig måde har 125 klanledere valgt en præsident, Hassan Sheikh Mohamoud. Udover er der blevet vedtaget en aftale mellem regeringen, Somalias befolkning og det internationale

samfund^{44}. En form for demokratiseringsproces er altså gået gang i Somalia, som også kan ses

på statens legitimitet. Som man kan se på bilag 17, har fraværet af statslig legitimitet i Somalia i perioden faldet fra 10 til 9, hvor 10 indikerer højt fravært af legitimitet og 0 indi-kerer intet fravær. Efter etableringen af Somalias føderale regering i 2012 og New Deal Com-pact i 2013 har den somaliske befolkning altså fået mere tiltro til staten. Som skrevet i analy-sen, er der en højere tendens til hungersnød i lande med lav statslig legitimitet, og derfor er denne udvikling positiv i forhold til reduceringen af sårbarheden overfor netop hungersnød.

Dog kan man også se på bilag 17, at fraværet af den statslige legitimitet er steget siden 2014 og i 2016 var på 9,5. Denne udvikling er i modsætning til perioden negativ, men kan med det kommende præsidentvalg blive ændret.

41

Care Danmark

42

Globalis – FN

43

Hagensen & Jørgensen, 2016

44

Udenrigsministeriet Danida, 2015, s. 3

Side 19

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

19

Den 28.december 2016^{45} bliver der nemlig holdt et nyt præsidentvalg i Somalia, hvor der imod
de tidligere 125 klanledere nu er 14.025 klanrepræsentanter der stemmer.^{46} I forhold til

det demokratiske aspekt er der altså sket en forbedring i Somalia på trods af, at det stadig er klanerne, der har den største indflydelse.

Også i forhold til sikkerhedssituationen i Somalia, har det internationale samfund hjulpet. Si-den 2007 har der med FN´s godkendelse været en sikkerhedsmission i gang i Somalia kaldt

AMISOM.^{47} Sammen med Somalias egne sikkerhedsstyrker har AMISOM resulteret i en gen-

erobring af omkring 70 % af det sydlige og centrale Somalia, hvor al-Shabab førhen havde

kontrollen^{48}. Som sagt tidligere har al-Shabab haft en betydelig rolle ved hungerkatastrofen i

2011, hvor de beholdte det meste af hjælpeorganisationernes mad, som de ellers skulle have uddelt til befolkningen i deres område. Denne generobring med hjælp fra det internationale samfund har altså reduceret sårbarheden overfor hungersnød, da de fjernet størstedelen af truslen fra al-Shabab i den sydlige og centrale del af Somalia. Dog er sikkerhedssituationen i Somalia foresat skrøbelig, da al-Shabab stadig har kontrol over betydelige dele af landet. På samme tid har stridigheder mellem klaner og konflikter mellem regionerne en stor indflydel-

se på det internationale samfunds implementering af udviklingsprogrammer^{49}.

Det internationale samfunds rolle

Derfor vil det internationale samfunds rolle i fremti-den være at støtte Somalia med, at bygge grundste-nene for et velfungerende demokrati. Somalias frem-tid ligger nemlig i deres egne hænder, men de har brug for bæredygtige og robuste intuitioner samt sy-stemer, der kan sikre deres mulighed for selv, at ska-

be en demokratisk udvikling i landet^{50}. Her kan civil-

samfundet fungere som en afgørende faktor for, at staten kan opnå borgernes tillid og at regeringen kan sikre hele den somaliaske befolkning sine rettigheder,

frihed og lighed^{51}. Somalia kan altså gå i retning af en

selektiv velfærdsmodel, som ses på figur 10. I den selektive velfærdsmodel spiller civilsamfundet nemlig en betydelig større rolle i forhold til den universelle og residuale velfærdsmodel. Civilsamfundene i Soma-lia bliver støttet af EU og er meget involveret i de politiske processer. Derfor kan civilsamfun-det også sikre den almene befolknings politiske stemme, som ikke er til stede ved præsident-

valget den 28. december 2016.^{52}

45

Alarbly, 2016

46

Mccormick, 2016

47

AMISOM

48

Udenrigsministeriet Danida, 2015, s. 3

49

Ibid, 2015, s. 3

50

Ibid, 2015, s. 5

51

Ibid, 2015 s. 11

52

Ibid, 2015 s. 11

Figur 10 – Den selektive vel-færdsmodel

Side 20

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

20

På den anden side er det ikke kun i de politiske processer, at det internationale samfund kan hjælpe Somalia. I forhold til økonomien i Somalia lever mange under fattigdomsgrænsen som omtalt tidligere. Somalia har et stort potentiale indenfor fiskeri og specielt kvægbrugssekto-ren, hvor der på det sidste har været god vækst. Væksten er dog begrænset af manglen på fa-

                              53
ciliteter og kvalificeret personale , som både EU og Danmark har fokuseret på, at forbedre.

Somalias kritiske økonomi spiller nemlig en afgørende rolle i opbygningen af en velfungeren-

de stat.^{54}

Med en mere velfungerende og legitim regering kan regeringen i Somalia også begynde at lave jordreformer, som specielt kan gavne de tidligere omtalte 91 % fattige i landområderne. I dag

opstår de fleste konflikter i Somalia nemlig omkring landbrugsjord^{55}, og her kan jordreformer

hjælpe. Jordreformer handler om, at ændre ejendomsforholdene indenfor landjorden, og ved

at lave sådanne reformer, kan Somalia sikre end bedre omfordeling af landbrugsjordrene^{56}.

Hvis staten ejer landbrugsjorderne kan regeringen uddele små landbrugsjorde til befolknin-gen, som vil give subsistensfarmerne godt udgangspunkt. Ved at give somaliske familier dette udgangspunkt, kan man hindre rige kapitalistiske farmere og klanledere i, at gøre krav på størstedelen af den gode landbrugsjord. Dermed vil befolkningen i Somalia være mindre sår-bare overfor hungersnød, da de vil have deres egen jord, som de kan dyrke og klimatilpasse ved hjælp fra b.la. hjælpeorganisationer såsom Care Danmark.

Delkonklusion

For at nedbringe sårbarheden over for hungerkatastrofer har Somalia brug for hjælp fra det internationale samfund, som kan hjælpe Somalia med at bygge grundstenene for en velfunge-rende regering. Derfra kan Somalia selv stå for resten af udviklingen og skabe vækst og en bedre statslig legitimitet hos befolkningen. Hjælpeorganisationer såsom Care Danmark kan ligeledes hjælpe Somalia med, at nedringe sårbarheden overfor hungers ved, at klimatilpasse de fattige subsistensfarmere.

53

Udenrigsministeriet Danida, 2015, s.9

54

Ibid, 2015, s.11

55

Pieroni, 2015

56

Martinussen, 2009

Side 21

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

21

Konklusion

Jeg kan på baggrund af denne opgave konkludere, at de naturgivne og politiske forhold i So-malia forstærker sårbarheden overfor hungerkatastrofer. ITK zonen, passatvinde og upwel-ling favoriserer Sydsomalia i forhold til nedbørsfordelingen, som har ført til større befolk-ningstæthed i netop den sydlige del af Somalia. Dermed er der et stort pres på fødevarepro-duktionen i denne del af landet, som går ud over vegetation og dermed jordens bæreevne. I forhold til den politiske situation i Somalia har borgerkrigen igennem de sidste 20 år ført til, at Somalia er blevet en fejlslagen stat. Dette har medført korruption, kleptokrati, lav statslig legitimitet og politik uro, som har forstærket sårbarheden overfor hungersnød. Dog er der forskellige løsninger, som kan mindske risikoen for fremtidlige hungerkatastrofer. Her har Somalia behov for hjælp fra det internationale samfund og hjælpeorganisationer, før landet selv kan reducerer sårbarheden internt. Hjælpeorganisationerne kan hjælpe med at klimatil-passe de fattige subsistensfarmere i Somalia og det internationale samfund kan hjælpe Soma-lia med at opbygge en velfungerende regering uden korruption og kleptokrati. Dermed for-øges høstudbytterne og den somaliske stat får en bedre legitimitet hos befolkningen.

Side 22

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

22

Litteraturlisten

Internetsider:

Africaneletions. (2012, 10.oktober). ”Elections in Somalia” Fundet den 8.december 2016 på

http://africanelections.tripod.com/so.html

Alarbly (2016, 9.december) ”Somali officials agree fourth reschedule of presidential elections” Fundet den 17.december 2016 på

https://www.alaraby.co.uk/english/news/2016/12/9/somali-officials-agree-fourth-

reschedule-of-presidential-elections

AMISOM ”AMISOM Background” Fundet den 17.december 2016 på

http://amisom-au.org/amisom-background/

Bailey, R. ”Managing Famine Risk”. Fundet den 15.december 2016 på

https://www.chathamhouse.org/sites/files/chathamhouse/public/Research/Energy,%20En
vironment%20and%20Development/0413r_earlywarnings_es.pdf

BBC (2013, 9. december) ”Aid agencies ’paid Somalia’s al- Shabab’ during famine” Fundet den

15.december 2016 på http://www.bbc.com/news/world-africa-

Care Danmark. ”Sådan fungerer en spare-låne-gruppe”. Care. Fundet den 14.december 2016

på http://www.care.dk/det-goer-vi/sadan-fungerer-en-spare-lane-gruppe/

Care Danmark. ”Spare-låne-grupper”. Care. Fundet den 14.december 2016 på

http://www.care.dk/care-tema/spare-lane-grupper

Care Danmark ”Om projektet”. Care. Fundet den 15.december på

http://www.care.dk/myvillage/om-projektet/

Circular ecology ”Sustanability and sustainable development – What is sustainability and what is sustainble development?” Fundet den 13.december 2016 på

http://www.circularecology.com/sustainability-and-sustainable-

development.html#.WFRG2RS1Dq9

General Assembly. (2005, 24.oktober). ”2005 World Summit Outcome”.

Fundet den 15.december 2016 på http://www.un.org/womenwatch/ods/A-RES-60-1-E.pdf

Globalis. (2011, 11. oktober). ”Somalia”. Globalis. Fundet den 7. december 2016 på

http://www.globalis.dk/Lande/Somalia

Globalis – FN. ”FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling”. Globalis. Fundet den 13.december

2016 på http://www.globalis.dk/Tema/FN-s-Verdensmaal-for-baeredygtig-udvikling

Side 23

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

23

Globalias statistik. ”Korruption”. Globalis. Fundet den 10.december 2016 på

http://www.globalis.dk/Statistik/Korruption

Hagensen, J., Jørgensen, L.B.(2016, september). ”Hvordan brødføder vi verden?” Fundet den

15.december 2016 på

http://forlagetcolumbus.dk/uploads/tx_tcfiledownload/Hvordan_broedfoeder_vi_verden_-

_lav_oploesning_til_elektronisk_brug_01.pdf

Hogg, A.L. (2008, december). ”Timeline: Somalia, ”. Fundet den 10.december 2016

på http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2008/12/timeline-somalia-1991-
2008/307190/

Kamaeloner. ”Intertropiske konvergenszone”. Fundet den 7.december 2016 på

http://kamaeleoner.dk/kamaeleoner-i-naturen/29-habitat-og-klima/253-intertropiske-

konvergenszone.html

Martinussen, J.D. (2009, 1.januar) ”reformer”. Denstoredanske. Fundet den 17.december 2016

på http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Udviklingsøkonomi/jordrefor

mer

Mccormick, T. (2016, 20.september) ”Somalia’s Presidential Election for 14.000 people” Fun-

det den 17.december 2016 på http://foreignpolicy.com/2016/09/20/allegations-of-abuse-

corruption-cloud-election-in-somalia/

Naturgeografiportalen. ”Befolkningstæthed og landbrugsjord i Sahel”. Naturgeogra-fi.gyldendal.dk. Fundet den 8.december 2016 på

http://naturgeografi.gyldendal.dk/Indgange/Problemstillinger/1_Hvorfor_opstaar_der_sult_i
_Sahellandene/c_befolkning_i_Sahel/Indhold/1_befolkningstathed.aspx

Naturgeografiportalen. ”ITK”. Naturgeografi.gyldendal.dk. Fundet den 7.december 2016 på

http://naturgeografi.gyldendal.dk/Indgange/Kernestof/klima/Tropisk_vejr/Indhold/ITK.asp x

Oxfam international (2011,juni). ”Famine in Somalia: causes and solutions”. Fundet 15. de-

cember 2016 på https://www.oxfam.org/en/somalia/famine-somalia-causes-and-solutions

Pieroni, N (2015, 19.november) ”The Past, Present, and Future of Land Grabbing in Somalia”.

Fundet den 17.december 2016 på http://wordpress.clarku.edu/id252-ss/2015/11/19/587/

Skriver, A. ”Klimaforandringer, jorddegradering og ørkenspredning i Sahel”. Naturgeogra-fi.gyldendal.dk. Fundet den 7.december 2016 på

http://naturgeografi.gyldendal.dk/Indgange/Problemstillinger/1_Hvorfor_opstaar_der_sult_i
_Sahellandene/b_klimaforandringer.aspx

Side 24

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

24

Sutter, C. (2011, oktober) ”State legitimacy and famines in Sub-Saharan Africa”

Munich Personal RePEc Archive. Fundet den 13.december 2016 på https://mpra.ub.uni-
muenchen.de/37621/1/MPRA_paper_37621.pdf

Udenrigsministeriet Danida. (2015, marts) ”Danmark- Somalia Landepolitik Papir 2015-

2017”. Fundet den 6.december 2016 på

http://um.dk/en/~/media/UM/Danish-site/Documents/Danida/Det-vil
vi/Landepolitikker/Landepolitikpapir%20Somalia%17_DK.pdf.

Udenrigsministeriet (2008, juni). ”Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamar-bejde” Fundet den 12.december på

http://www.netpublikationer.dk/um/8921/html/chapter06.htm

Unichef. ”Protection for Somali children with new vaccine against deadly disease". Unichef.

Fundet den 13.december 2016 på https://www.unicef.org/somalia/media_17283.html

Verdensbanken. (2016, 7. oktober) ”Befolkningsvækstrate”. Fundet den 18.december 2016 på

https://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_#!ctype=l&strail=false&bcs
=d&nselm=h&met_y=sp_pop_grow&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=region&idim=country:SO
M&ifdim=region&hl=da&dl=da&ind=false

Witzke, A. ”Sahel”. Naturgeografi.gyldendal.dk. Fundet den 19.december 2016 på

http://naturgeografi.gyldendal.dk/Indgange/Problemstillinger/1_Hvorfor_opstaar_der_sult_i
_Sahellandene/0_indledning_sahel.aspx

Wolfhagen, R (2012, 21.juli) ”Somalias regering afsløret i massiv korruption”. Informationen.

Fundet den 11.december 2016 på https://www.information.dk/udland/2012/07/somalias-

regering-afsloeret-massiv-korruption

Bøger:

Andersen, AL.L, Christensen, KE, Jensen, T,P. (2007). Jorden og mennesket (2. Udgave) Geo-grafforlaget

Ehlers, P. & Witzke, A. (1989). Oh Kamel. Geografforlaget.

Sørensen, J.G., Rasmussen, M.G. & Rasmussen, J.G. (2016). IP&Ø (1. Udgave) Columbus.

Andet:

Thomsen, T.B. (2016, 11.november) ”Gymnasie-besøg-øvelse, - levebrødstrategier” Blokdag på Gefion Gymnasium. Fået den 11.november 2016.

Film:

Gapminder Foundation (2014, 15.december). ”DON’T PANIC – Hans Rosling showing the facts about population” (Video file). Fundet den 13.december 2016 på

https://www.youtube.com/watch?v=FACK2knC08E

Side 25

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

25

Figurer:

Figur 1:

Steen, M. ”Somalia” Geotema.dk. Fundet den 6.december 2016 på

http://geotema.dk/leksikon/verdens-lande/afrika/somalia

Figur 2:

Ehlers, P. & Witzke, A. (1989). Oh Kamel. Geografforlaget. s.68

Figur 3:

Globalis – Landskabstyper. ”Somalia”. Globalis.dk Fundet den 30.september 2016 på

http://www.globalis.dk/Lande/Somalia/(show)/maps

Figur 4:

Globalis – Befolkningstæthed. ”Somalia”. Globalis.dk Fundet den 30.september 2016 på

http://www.globalis.dk/Lande/Somalia/(show)/maps

Figur 5:

Andersen, AL.L, Christensen, KE, Jensen, T,P. (2007). Jorden og mennesket (2. Udgave) Geo-grafforlaget. s.299

Figur 6:

Globalis. (2011, 11.oktober). ”Somalia”. Globalis.dk. Fundet den 7.december 2016 på

http://www.globalis.dk/Lande/Somalia

Figur 7:

Sørensen, J.G., Rasmussen, M.G. & Rasmussen, J.G.. (2016). IP&Ø (2. Udgave). Columbus. s.129 Figur 8:

Andersen, AL.L, Christensen, KE, Jensen, T,P. (2007). Jorden og mennesket (2. Udgave) Geo-grafforlaget. s.267

Figur 9:

Hallgren, B. (2016, november). Den globale fødevaresituation (noter fra undervisning). Fun-det sted den 10.november 2016

Figur 10:

Brøndum, P. & Rasmussen, A. (2016) USA’S Udfordringer. (2.udgave) Columbus

Side 26

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

26

Bilag:

Bilag 1:

Andersen, AL.L, Christensen, KE, Jensen, T,P. (2007). Jorden og mennesket (2. Udgave) Geo-grafforlaget. s.158

Bilag 2:

Naturgeografiportalen. ”Vegetation”. Naturgeografi.gyldendal.dk. Fundet den 8.december

2016 på

http://naturgeografi.gyldendal.dk/Indgange/Problemstillinger/1_Hvorfor_opstaar_der_sult_i
_Sahellandene/0_indledning_sahel/Indhold/3_Vegetation.aspx

Bilag 3:

Ehlers, P. & Witzke, A. (1989). Oh Kamel. Geografforlaget. s.32

Bilag 4:

Ehlers, P. & Witzke, A. (1989). Oh Kamel. Geografforlaget. s.72-73

Bilag 5:

Elmi, A ”Hydropolitics in the horn of Africa”. Fundet den 16.december 2016 på

http://www.somwe.com/hydropolitics.html

Bilag 6:

Verdensbanken. (2016, 7.oktober) ”Dødskvotient, summarisk (pr. 1.000 pers)”. Fundet den

18. december 2016 på

https://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_#!ctype=l&strail=false&bcs
=d&nselm=h&met_y=sp_dyn_cdrt_in&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=region&idim=country:S
OM:ETH&ifdim=region&hl=da&dl=da&ind=false

Bilag 7:

Verdensbanken. (2016, 7.oktober) ”Dødskvotient, summarisk (pr. 1.000 pers)”. Fundet den

18- december 2016 på

https://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_#!ctype=l&strail=false&bcs
=d&nselm=h&met_y=sp_dyn_cbrt_in&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=region&idim=country:S
OM:ETH&ifdim=region&hl=da&dl=da&ind=false

Bilag 8:

Andersen, AL.L, Christensen, KE, Jensen, T,P. (2007). Jorden og mennesket (2. Udgave) Geo-grafforlaget, s.299

Bilag 9:

Verdensbanken. (2016, 7.oktober) ”Dødskvotient, summarisk (pr. 1.000 pers)”. Fundet den

14. december 2016 på

https://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_#!ctype=l&strail=false&bcs
=d&nselm=h&met_y=sp_pop_totl&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=region&idim=country:SOM
&ifdim=region&hl=da&dl=da&ind=false

Side 27

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

27

Bilag 10:

Globalis – fertilitet ”Fertilitet” Globalis.dk. Fundet den 15.december 2016 på

http://www.globalis.dk/Lande/Somalia/(show)/indicators/(indicator)/185

Bilag 11:

Sørensen, J.G., Rasmussen, M.G. & Rasmussen, J.G.. (2016). IP&Ø ( 2.Udgave). Columbus. s.128 Bilag 12:

Friedlander, D. (2014, 6.oktober) ”Moving Up and Beyond Maslow’s Pyramid.”. Lifeedi-

ted.com. Fundet den 14.december 2016 på http://lifeedited.com/moving-up-and-beyond-

maslows-pyramid/

Bilag 13:

Globalias statistik. ”Korruption”. Globalis.dk. Fundet den 10.december 2016 på

http://www.globalis.dk/Statistik/Korruption

Bilag 14:

Fundforpeace (2016) ”Fragile States Index 2016” Fundet den 14.december 2016 på

http://fsi.fundforpeace.org

Bilag 15:

Thomsen, T.B. (2016, 11.november) ”Gymnasie-besøg-øvelse, - levebrødstrategier” Blokdag på Gefion Gymnasium. Fået den 11. november 2016.

Bilag 16:

Thomsen, T.B. (2016, 11.november) ”Gymnasie-besøg-øvelse, - levebrødstrategier” Blokdag på Gefion Gymnasium. Fået den 11. november 2016.

Side 28

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

28

Bilag 1: Vahls klima og plantebælteinddeling

Bilag 2: kort over plantebælter i Sudan-Sahelbæltet

Side 29

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

29

Bilag 3: kort over Somalia og dens plantebælte

Side 30

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

30

Bilag 4: Nedbørs fordeling i Somalia

Side 31

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

31

Side 32

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

32

Bilag 5: kort over floderne i Somalia.

Side 33

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

33 bilag 6: Dødskvotient, summarisk (pr. 1.000 personer) over Somalia og Etiopien

Bilag 7: Fertilitetskvotient, summarisk (pr. 1.000 personer) over Somalia og Etiopien

Side 34

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

34

Bilag 8: Modeller for befolkningspyramider

Bilag 9: Befolkningstal over Somalia

Side 35

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

35

Bilag 10: Den samlede fertilitet over Somalia

Side 36

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

36

Bilag 11: En skrøbelig stat – Eastons model

Bilag 12: Maslows behovspyramide

Side 37

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

37

Bilag 13: Statistik over graden af korruption i Somalia.

Bilag 14: Statistik over graden af legitimitet over Somalia.

Side 38

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

38

Bilag 15: Levebrødstrategier

Bilag 16: Levebrødsstrategier

Side 39

3.æ BHA & PTO

Studieretningsprojekt 20/12-2016

39

Bilag 17: Somalias legitimitet i perioden 2007-16