SRP om klimadebatten og de globale klimamodeller

Side 1

Abstract

This paper examines what lies behind the climate debate. Why has the world not come to a global agreement? The paper will showcase what lies behind the scenarios of the IPCC’s climate reports. It accounts for the principles of the climate models that make a prediction, based on current knowledge on the area. The predictions form the scenarios, which the climate debate is based on. Furthermore, the paper analyses the many interests of the world’s largest polluters, being China, The United States and The European Union. The analysis is based on various articles, statistics and the newest climate report of the UN’s climate panel. The climate report states that the goal of a two degree temperature increase is reachable, but not if the world continues the way it does today. This lays the foundation of a discussion of the climate agreement between China and USA, made in November 2014. The discussion concludes that even with this agreement, which the developing countries have been waiting for, there is no reason for optimism towards the COP 21 meeting in Paris, which is supposed to result in an agreement that will replace the Kyoto Protocol.

Side 2

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 2 af 32

Indholdsfortegnelse

Indledning ..................................................................................................................................................... 4 Principper for de globale klimamodeller .......................................................................................... 5 De Globale Klimamodeller.................................................................................................................................. 5 Delkonklusion ......................................................................................................................................................... 8 Hvilke interesser har de tre største aktører i den globale klimadebat? ................................. 9 Metode ....................................................................................................................................................................... 9 Indledning ................................................................................................................................................................ 9 De aktuelle politiske omstændigheder og COP-møderne ................................................................................... 9 Generelle økonomiske omstændigheder ................................................................................................................ 10 EU’s interesser ...................................................................................................................................................... 10 Situationen nu .................................................................................................................................................................... 10 Geografiske Konsekvenser ............................................................................................................................................ 11 Økonomiske Interesser .................................................................................................................................................. 11 COP20 i EU’s øjne .............................................................................................................................................................. 12 Kinas interesser ................................................................................................................................................... 13 Situationen nu .................................................................................................................................................................... 13 Geografiske konsekvenser ............................................................................................................................................ 13 Nationale interesser ........................................................................................................................................................ 14 Økonomiske interesser .................................................................................................................................................. 15 USA's interesser .................................................................................................................................................... 16 Situationen nu .................................................................................................................................................................... 16 Økonomiske interesser .................................................................................................................................................. 16 Deltagelse i COP20 ........................................................................................................................................................... 17 Geografiske konsekvenser ............................................................................................................................................ 17 Komparativ analyse ............................................................................................................................................ 18 Delkonklusion ....................................................................................................................................................... 20 Er der grund til optimisme efter klimaaftalen mellem Kina og USA? ................................... 21 Metode ..................................................................................................................................................................... 21 Diskussion .............................................................................................................................................................. 21 Den fælles klimaaftale mellem USA og Kina .......................................................................................................... 21 Er der grund til optimisme? ......................................................................................................................................... 21 Delkonklusion ....................................................................................................................................................... 25 Konklusion ................................................................................................................................................. 25 Kildeliste ..................................................................................................................................................... 27 Bøger ........................................................................................................................................................................ 27 Netavisartikler ...................................................................................................................................................... 27 Artikler på nettet ................................................................................................................................................. 28 Youtube ................................................................................................................................................................... 29 Bilag .............................................................................................................................................................. 29 Bilag 1 ....................................................................................................................................................................... 29 Bilag 2 ....................................................................................................................................................................... 29 Bilag 3 ....................................................................................................................................................................... 30

Side 3

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 3 af 32

Bilag 4 ....................................................................................................................................................................... 30 Bilag 6 ....................................................................................................................................................................... 30 Bilag 7 ....................................................................................................................................................................... 31 Bilag 8 ....................................................................................................................................................................... 31 Bilag 9 ....................................................................................................................................................................... 31 Bilag 10 .................................................................................................................................................................... 31

Side 4

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 4 af 32

Indledning

Et par gange om året hører man i nyhederne om COP-klimatopmøder, der ikke bliver til noget, samt advarsler fra adskillige eksperter, der gentager sig selv og siger noget i retningen af, at vi kommer tættere og tættere på en katastrofe, der er mulig at undgå. Det sidste stykke tid er advarslerne dog blevet mere alvorlige varslinger om, at der skal ske noget nu, hvis der i det mindste skal være håb om at mindske skaden. Fortsætter vi med denne hastighed, har vi, ved udgangen af år 2017, opbrugt alt den CO

2 i to graders scenariet, og har retning mod 6 graders

temperaturstigning^{78}. Klimakrisen er altså blevet alvor, og det lægger FN’s klimapanel, IPCC,

ikke skjul på i deres nye klimarapport, der fortæller, at der skal handles, hvis vi skal nå målet på maksimalt to graders temperaturstigning, der blev fastsat ved COP 15 i København.

Stilstanden ved klimamøderne skyldes mangel på initiativtagen fra de store aktører USA, Kina og EU grundet nationale interesser. Det er på trods af, at temperaturstigningen medfører ændrede nedbørsmønstre, hvilket medfører mere frekvente tørker nogle steder og voldsommere regnvejr andre steder alt imens vandstanden stiger. Samlet set kommer det til at forårsage alvorlige konsekvenser for alle fattige lande såvel som de rigere lande.

Derfor har jeg, i lyset af den fælles amerikansk-kinesiske klimaaftale og under hovedemnet klimapolitik, undersøgt den aktuelle klimadebat for at finde ud af, om verden er klar til at tage klimakrisen alvorligt. Denne opgave vil derfor:

1. Redegøre for, hvilke principper de globale klimamodeller bygger på.

2. Undersøge, hvilke interesser de tre vigtigste aktører; USA, Kina og EU har i den globale klimadebat.

3. Diskutere, med udgangspunkt i det fælles amerikansk–kinesiske klimaudspil, hvorvidt der er grund til optimisme frem mod COP 21 i Paris.

Med IPCC’s nyeste klimarapport som grundlag og viden fra naturgeografifaget, vil jeg ved hjælp af modellerne udlede konsekvenser for USA, Kina samt EU. Det har til formål at danne en forståelse for, hvilke interesser der kan siges at ligge bag de politiske beslutninger og endnu vigtigere de beslutninger, der ikke bliver taget. Undersøgelsen vil lægge grundlaget for at diskutere, om der er grund til optimisme, når der i takt med den amerikansk-kinesiske aftale i november tilsyneladende er tegn på fremgang på den internationale politiske bane.

Side 5

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 5 af 32

Principper for de globale klimamodeller

De Globale Klimamodeller^{1}

I dette afsnit vil jeg redegøre for, hvad principperne for de globale klimamodeller er, hvad de bygger på, og hvordan og hvorfor de benyttes. Jeg sammenfatter faglig viden fra naturgeografi-pensum og relevante internetkilder, som der løbende henvises til.

Geografifaget er, som al anden videnskab, bygget på empiri. Det vil sige, at der er taget udgangspunkt i forhenværende hændelser for at forklare nutiden og opstille modeller om fremtiden. Et anerkendt citat inden for geografiverdenen er ”Fortiden er nøglen til forståelse

af fremtiden”^{2}. Det er en af grundtankerne i geografifaget, og det er også grundprincippet i

klimamodellerne. En klimamodel er en kompleks matematisk fremskrivning af klimaet, der ved hjælp af empirisk data kan danne scenarier med en vis usikkerhed. Fortiden kan nemlig fortælle meget om de variationer der er i klimaet. Man kan ud fra fortiden regne ud, hvilke udsving der kan anses som naturlige eller eventuelt unaturlige, og på den måde kan modellerne tage højde for fortidens variationer. Det er også netop variationerne, der er fokus på, når klimamodellerne danner modeller og figurer, da man kun kan udlede, at det er menneskeskabt drivhusgasophobning, hvis udsvingene afviger fra de observerede naturlige udsving. Modellerne gør det nemt for forskere, der f.eks. benytter disse til at foretage analyser til FN’s klimapanel, IPCC’s klimarapporter: at genkende de udviklinger, der sker i nutiden, og dermed komme med et bud med empirisk belæg på, hvordan fremtiden kommer til at udforme sig.

En klimamodel er en matematisk beregning, der benyttes til at forudsige, hvordan fremtidens klima kommer til at ændre sig. Modellen opstilles ved at tage højde for alle kendte faktorer, som man på nuværende tidspunkt ved spiller ind i klimaet og dets ændringer, og hvordan det globale klima hænger sammen. Beregningerne er meget omfattende og har mange forskellige principper, der ligger til grund for modellen.

1

Viden primært fra Geografitime og bog ”Klima, Vejr og Menneske” side 99-111

2

Kilde Henrik Ahrenst: ”Historisk princip formuleret i geografibekendtgørelsen”

Side 6

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 6 af 32

Et af disse principper er de helt fundamentale fysiske love. De bruges til at bestemme, hvordan vinden bevæger sig, hvordan tryk, temperatur og densitet spiller ind. Det omfatter derudover strålingsligninger, der beskriver, hvordan solens energi og varme optages i atmosfæren og reflekteres på jordens overflade og ligeledes masse- og energibevarelses ligninger [3]. Disse love skrives som matematiske ligninger og bruges i klimamodellerne. De fortæller noget om udviklingen i vigtige faktorer for klimaet som luft- og jordfugtigheden, temperaturen, snedække og vegetation m.m. Det er de faktorer, der forholdsvist nemt kan omskrives til matematiske beregninger, men der er også processer, der har en meget kortere varighed, som er centrale for fremskrivningen af klimaets udvikling. Her er processer som sky og nedbørsdannelse og stråling placeret. Det er her man, for at lave den bedst mulige fremskrivning, laver empiriske beregninger, hvor man kigger på fortiden og forudsiger

udviklingen derfra^{4}.

Tabel 1

Parametre ind: | Parametre ud:
Observerede klimaændringer | Snedække

Tilbagekoblinger/Feedbackmekanismer Temperatur

Ligninger for fysiske naturlove | Nedbør
Menneskeskabt klimapåvirkning | Vegetation

Vandstand

Luft- og jordfugtighed

Overstående er et eksempel på hvilke parametre, der kommer ind i en klimamodel, og hvilke parametre der ændrer sig i scenariet, som resultat af klimamodellen.

Resultaterne af klimamodeller præsenteres i scenarier. Scenarierne beskriver, hvordan en masse parametre kommer til at være, hvis udviklingen følger modellen. Derfor er en kritik af disse modeller, at der følger en usikkerhed med, da man arbejder med overslag og antagelser, når der indtastes data. Groft sagt kan man dele sådanne beregningers usikkerhed i to typer:

Den ”statistiske/datamæssige” usikkerhed – er tallene vi putter i maskinen de rigtige? – og

”modelusikkerhed”, dvs. usikkerheden, der går på om modellen er korrekt skrevet op – er de

3

http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimaforstaaelse/klimamodeller/

4

http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimaforstaaelse/klimamodeller/

Side 7

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 7 af 32 rigtige parametre i spil, er ligningerne korrekte, er antagelserne korrekte osv. Kort sagt kan modelusikkerhed perspektiveres til en maskine; Er maskinen skruet rigtigt sammen. Man er

de seneste 10-15 år nået meget langt med at nedbringe begge typer usikkerhed^{5}, hvilket

fremgår af den seneste klimarapport fra IPCC. Et eksempel på en modelusikkerhed er, at man

ikke i FN’s klimarapport, AR4^{6}, havde forventet, at effekten for køling ud fra parameteret

aerosoler [7] var mindre end udregnet i klimamodellerne.

Scenarierne har den egenskab, at de egner sig til brug af politikere og beslutningstagere. Der ofte er forskel på scenarierne, fordi man arbejder med variabler – som i klimadebatten i dag er drivhusgassen CO. For at der skal kunne tages beslutninger om fremtiden, skal der være

2 en forudsigelse at forholde sig til, og det er, hvad scenarierne er.

Forskere benytter klimamodellerne til at forudse, hvad følgerne af f.eks. udledningen af drivhusgasser som CO og vanddamp kommer til at have af konsekvenser for temperaturen.

2

Ændringen i temperatur er central, da det er en afgørende faktorer for livet på jorden. Det kan nemlig starte en lang række af kædereaktioner, som kan ende med enten at forstærke eller hæmme den oprindelige effekt. Spiralen af reaktioner kaldes for en feedbackmekanisme eller

en tilbagekobling^{8}.

                                          9
Illustration 1. Eksempel på en feedbackmekanisme.

Det typiske eksempel på en feedbackmekanisme er den meget omtalte r problemstilling om global opvarmning.

Her tager man udgangspunkt i, at jordens gennemsnitlige temperatur stiger grundet en øget udledning af drivhusgassen kuldioxid (CO). Eksemplet til venstre

2 tager udgangspunkt i vanddamp, der har den mest voldsomme drivhusgaseffekt i forhold til alle andre drivhusgasser,

5

Ekspertudtale; Martin Rygaard. Associate Professor på DTU – Institut for vand- og miljøteknologi

6

FN’s klimapanel, IPCC’s, klimarapport fra 2007. Den nyeste er AR5

7

Begrebforklaring: Svævende småpartikler dannet ved afbrænding, som tilbagekaster solens stråler

8

http://www.klimadebat.dk/feedback-mekanismer-bionyt-500-svar-om-klima-r54.php & ”Klima, Vejr og Menneske” side 99-100

9

Baseret på viden fra lærebog: Go Naturgeografi Jorden og Mennesket side 171 ”Tilbagekobling” Stigning i temperatu

Isen/Snee

n smelter

Albedovæ r-dien falder

Mindre af solens stråler reflekteres

Side 8

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 8 af 32 herunder CO, og kan således bruges til sammenligning. Opvarmningen gør, at isen smelter på

2

polerne. Smeltet is/sne gør, at der er større opvarmning, da albedoeffekten^{10} forringes. Sneen

har en albedoeffekt på omkring 9, og reflekterer altså 90% af varmestrålerne, men i og med at sneen smelter, falder albedoværdien [11], og der reflekteres færre af solens stråler. Det leder så tilbage til, at temperaturen igen stiger. Se Illustration 1.

Den effekt kaldes for en positiv feedbackmekanisme, da den forstærker sig selv og den oprindelige effekt og bliver ved, indtil en anden faktor forstyrrer udviklingen. Der adskilles mellem negative og positive feedbackmekanismer, hvor positive, som forklaret før, forstærker en effekt, hæmmer den negative mekanisme effekten og starter måske en ny effekt. Her er et eksempel, at når temperaturen stiger, øges fordampningen af vand, og fugtigheden stiger, hvilket er grundlag for skydannelse. Skydækket danner en hvid flade, der altså har en albedoeffekt, hvilket gør, at solens stråler bliver reflekteret tilbage, og temperaturen stiger dermed ikke.

Det er dog svært at holde disse effekter komplet adskilte, da modellen kan være upræcis, hvis der ikke er taget højde for alle faktorer og sammenhænge. Altså i eksemplet, som ses i illustration 1, er der ikke taget højde for den forøgede fordampning, og dermed er udviklingen ikke retvisende. Derfor er feedbackmekanismer som oftest yderst komplicerede. En illustration af en mere omfattende feedbackmekanisme kan ses i bilag 1 [12]. Der er i den inkorporeret, hvordan den selvforstærkende effekt brydes ved fugtighedens albedoeffekt i form af skydannelse, som er den negative feedbackmekanisme i modellen, som altså hæmmer udviklingen enten i form af højere eller lavere albedoeffekt.

Delkonklusion

Klimamodellerne er ekstremt komplicerede matematiske beregninger, der bruges af forskere til at danne scenarier og udviklingsoverblikke. Principperne, der ligger til grund for modellerne, er ligeledes komplicerede og omfatter ligninger for de fysiske love, empiriske iagttagelser samt feedbackmekanismer. Disse principper er, hvad der tilsammen kan opstille forudsigelser, som politikere og beslutningstagere, kan handle ud fra.

10

Lykke-Andersen, Anne-Lise m.fl. Naturgeografi – Jorden og Mennesket, Side 171: ”Tilbagekoblinger”

11

http://en.wikipedia.org/wiki/Albedo#Snow

12

Bilag 1. En Feedbackmekanisme fra bogen Klima, Vejr og Menneske af Dansgaard, Willi.

Side 9

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 9 af 32

Hvilke interesser har de tre største aktører i den globale klimadebat?

Metode

I dette afsnit undersøger jeg de tre største aktørers interesser i klimadebatten. Jeg vil analysere hver af EU’s, Kinas og USA’s klimarapporter og lave en komparativ analyse af dem. Jeg vil inddrage viden fra relevante forløb fra undervisningen, der vil kunne fortælle om de geografiske og sociale interesser, de tre aktører har. Jeg inddeler hvert af landende i forskellige afsnit, og starter med en forklaring af, hvad hvert afsnit vil svare på, og hvad der er generelt for alle.

Indledning

Afsnittet er delt op i de tre forskellige aktører. Hver af aktørerne har ageret forskelligt i den globale klimadebat grundet interesseforskelle.

Afsnittet ’Situationen nu’ dækker, hvad der aktuelt påvirker aktørens overordnede interesser og fungerer som en indledning til aktørens interesser.

’Geografiske konsekvenser’ dækker over den betydning, som en temperaturstigning vil have for hver af aktørerne.

’De økonomiske interesser’ undersøger, hvordan en klimaaftale vil gavne/skade aktørerne.
COP 20 sluttede lørdag d. 13 december 2014 og er udtryk for, hvor villige/uvillige de tre

aktører er til at indgå en global klimaaftale. COP 20 lå en måned efter den fælles amerikansk-kinesiske klimaaftale blev indgået d.12 november 2014. Denne behandles i diskussionen. En måned forinden indgik EU i oktober en intern klimaaftale. Jeg vil i afsnittet COP 20 beskrive aktørens rolle i forhandlingerne til COP-møderne fra aktøren’s perspektiv.

De aktuelle politiske omstændigheder og COP-møderne

Formålet med COP 21 i Paris er at komme frem til en ny aftale, som skal indeholde alles bidrag og erstatte Kyoto-aftalen fra ’97. Derfor skal alle lande senest i første kvartal af 2015 komme med deres bidrag til klimaaftalen. Bidragene vil da blive regnet på op til COP 21, hvor man vil revidere og finde ud af, om bidragene er tilstrækkelige og ambitiøse nok. COP 20, som skulle fungere som optakten til COP 21, skulle oprindeligt slutte fredag d. 12 december, men forhandlingerne trak ud pga. det voksende udkast til den nye klimaaftale. Størrelsen på

udkastet voksede af den grund, at alle vil have særbehandling^{13}. Derfor blev forhandlingerne

13

Steen Nielsen, Jørgen. Alting er gået i stå på klimamødet i Lima.

Side 10

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 10 af 32 strakt ud til dagen efter, lørdag d. 13, hvor man kom til enighed og fik afklaret, at hvert medlem skal indsende deres bidrag til 2015-aftalen.

Generelle^{14} økonomiske omstændigheder

Et dyk i olieprisen fra ca. 112 dollar per tønde i juli i år til ca. 56 dollar per tønde [15] i december gør, at det pludselig er urentabelt at søge mod vedvarende energikilder. Det er dermed profitabelt at udlede meget CO

2

, men af de nyeste klimarapporter fremgår det, at det er ved at være sidste chance [16] for at nå at skære ned på CO

2

-udslippet og beskytte klimaet. Derfor indebærer klimaaftaler begrænsninger for udledningen af CO.

2

Miljødebatten er meget præget af lobbyisme [17]. Store energifirmaer kommer til at miste enormt meget på en klimaaftale, og derfor er der en høj grad af lobbyisme, hvilket er gennemgående for alle tre lande. Modsvaret til dette er aktivister, der via medierne spreder budskaber, som indirekte påvirker politikerne, da medierne mobiliserer vælgerne. Et eksempel på dette er Greenpeace, der under klimaforhandlingerne i Lima fik medieplads ved at bryde loven og projektere deres budskab op på Nazca Lines, et naturfredet område [18].

EU’s interesser

Situationen nu

EU er først til at slå til, når det handler om klimaet. I oktober kom EU med et samlet bud på deres bidrag til COP 21, som den første af de tre største aktører. Ikke nok med det, er det også det suverænt mest ambitiøse bud på nedskæring i CO

2 udledningen på trods af, at EU ikke er truet af klimaforandringerne i samme grad som Kina og USA. EU har det suverænt største budget pr. person til at stoppe klimaforandringerne.

EU er den tredje største udleder af CO [19], men har lavet ambitiøse, juridisk bindende aftaler

2 for at skære ned på udledningen. I alt står EU for 11 % af verdens udledning. I absolutte tal svarer det til en udledning på 3,7 millioner kiloton CO /år i 2010. [20]

2

14

Gør sig gældende for alle tre aktører.

15

http://www.oil-price.net/index.php?lang=en. Figur fra samme side.

16

Bilag 8. Fra ”likely” til more ”likely than not” operationaliseret som opnåeligt. & Four-fifths of the total energy-related CO2 emissions permissible by 2035 in the 450 Scenario are already “locked-in” by our existing capital stock

17

http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/lobbyisme/

18

http://news.yahoo.com/peru-investigates-greenpeace-member-nazca-stunt-7.html

19

Bilag 2

20

Liste over verdens CO2 udledning

Side 11

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 11 af 32

Geografiske Konsekvenser^{21}

I EU er der ikke stor sandsynlighed for, at temperaturstigningen har stor effekt. Det sker i og med, at store dele af EU ligger på den nordlige halvkugle, og der er dermed lavere temperatur end ved ækvator. Selvom at temperaturstigningerne ifølge klimamodellerne er størst på den nordlige halvkugle [22] (især ved nordpolen), kan det forklares ved, at der i forvejen er koldere og altså bliver en temperaturstigning voldsommere der. Her kan den i illustration 1 nævnte feedbackmekanisme bruges til at beskrive udviklingen.

Dog er Spanien og Syditalien mere tørt [23] og vil kunne opleve forringet fødevareproduktion, da der vil blive meget tørt i de områder, som skyldes en naturlig fordampning af vandet fra de tørre områder, der bliver ført væk af kolde vinde.

Af figuren til højre fremgår det, at der i EU kommer til at være flere vandrelaterede skader, såvel som tørkerelaterede skader. Det kommer til at koste mange milliarder kroner, at forberede den nuværende infrastruktur på blot de regn-relaterede skader [24]. Derfor er det af økonomisk interesse at indgå en klimaaftale, der begrænser det ekstreme vejr, så de eventuelle fremtidige skader, ikke kommer til at koste så meget. Blot skaderne efter en oversvømmelse i København i 2011 kostede kommunen 7 milliarder kroner [25], fremgår det af en artikel fra Berlingske. I Danmark forventes det, at der i Københavns Kommune skal bruges

6 milliarder kroner på at skybrudssikre byen. Det er altså en kæmpe udgift i forebyggelse, men en endnu større udgift i skader, hvis forebyggelsen ikke finder sted. Der er altså store økonomiske interesser på spil.

Økonomiske Interesser

I 2014 importerede EU lidt over 50% af deres energiforbrug i form af gas og olie primært fra Rusland [26]. Hvis der indgås en global klimaaftale, er dette tal nødt til at falde drastisk og det sker kun, hvis der udvikles miljørigtig energi, der omkostningsmæssigt kan konkurrere med import af disse fossile brændstoffer. Tograders-scenariet i IPCC’s klimarapport forudsætter at der skal skæres drastisk i CO

2 udledningen, og deraf er det ikke optimalt at være afhængig af russisk fossilt brændstof.

21

Viden primært fra Naturgeografiundervisning

22

Bilag 7

23

Bilag 9

24

http://www.b.dk/kronikker/det-tager-20-aar-at-skybrudssikre-koebenhavn

25

http://www.b.dk/kronikker/det-tager-20-aar-at-skybrudssikre-koebenhavn

26

http://www.europaworld.com.bib173.bibbaser.dk/entry/we.essay.7 eller Ekstern bilag E

Side 12

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 12 af 32

EU har en interesse i at indgå en global aftale, der netop sørger for at forbruget af denne omkostningsvenlige fossile energi minimeres, så der kommer konkurrence på det grønne marked og EU dermed får lavet en effektiv grøn energikilde. Den energikilde og teknologi vil EU kunne sælge. F.eks. indebærer Kinas aftale med USA, at de skal have en hel masse ny solenergi samt vindenergi. Der kan Danmark have gavn af, da Danmark er meget udviklede på den front [27] og har internationale grøn energi giganter som Vestas. Danmark vil altså kunne sælge teknologi og vindmøller til Kina, som vil føre til Dansk vækst, og dermed gavne EU.

En global klimaaftale vil også medføre en ændring på den klassisk kapitalistiske model i den globale markedsøkonomi [28], hvor bæredygtigheden for produktionen er underordnet – det skal bare være billigst muligt at producere. Da det pt. er energiproduktion baseret på fossile brændstoffer, der fører til de laveste produktionsomkostninger, skaber det en modvilje for at få en klimaaftale på plads.

Derfor vil det være ekstremt gavnligt for EU at skabe en global klimaaftale, der sætter en begrænsning på brugen af dette [29], da det vil sætte fokus på at skabe alternativer til de fossile brændstoffer. Det vil give EU konkurrencefordele [30], da EU er mere grønt omstillet end resten af verden, samtidig med fremkomsten af et mere selvforsynende EU, der ikke i samme grad er afhængigt af importeret fossilt brændstof.

COP20 i EU’s øjne

Det vil altså sige, at det vil ultimativt gavne EU økonomisk at få 2015-aftalen på plads. Men EU ønsker også at aftalerne skal være bindende. Selv har EU indgået en bindende aftale om anden periode af Kyoto-aftalen, siger Connie Hedegaard, EU's forrige klimakommiser, men det har

60 andre lande, heriblandt Kina og USA ikke [31].

EU sigtede altså efter, at resultatet af COP20 i Lima blev, at der kom et grundlag for en

ambitiøs og retlig/juridisk-bindende aftale til COP21 i Paris.

EU’s budget afspejler deres engagement i forhold til klimakonflikten. 44,5% af Europæiske Unions’s, eksklusiv de interne statsbudgetter, udgifter går til bæredygtig udvikling [32], og pr.

27

Aagaard, Lars. Politikken ”Kinas klimapolitik kan give dansk gevinst” Ekstern bilag F

28

Toft Jensen, Henrik m.fl. Verdensanalyse. S 32 Forurening, økonomisk system og lovgivning

29

Med begrænsning mener jeg begrænsning af CO

2 udledning som Emissions Trading System

30

Uddybet i det komparative afsnit

31

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-277_da.htm - Pressemeddelelse fra 2013 om 2015-aftalen

32

Samfundsstatistik 2013. Tabel 18.5: Udvikling i EU’s udgifter.

Side 13

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 13 af 32

indbygger lyder investeringen på lige under 117 euro pr. indbygger pr. år i EU’s budget^{33}. Det

er et meget højt beløb, og EU betragtes af omverdenen som dem i førertrøjen, samtidigt med at de også forsøger at hjælpe de udsatte fattige lande. EU ønsker at se BRIKS [34] landende, især Kina, træde frem fra baggrunden og lave en bindende aftale i COP 21, og altså få lavet et godt udspil til det ved klimatopmødet i Peru [35].

Kinas interesser

Situationen nu

Det hastigt voksende Kina har i mange år draget nytte ved at udlede en masse CO. En tocifret

2

BNP-vækst er grunden til, at Kina er den største udleder af CO

2

. Alligevel har Kina ikke villet deltage i klimadebatten, på trods af, at de spiller en central rolle, hvis der skal findes en løsning. Sammen med udviklingslandende, har Kina ikke ville stoppe deres vækst og udvikling, da de mente at ansvaret for klimakrisen lå hos den historiske udleder, altså de udviklede vestenlande. Det var altså i deres øjne dem, der skulle tage skraldet [36]. Men på det seneste har Kina flere og flere interesser i at deltage i den globale klimadebat, da industrien vil have gavn af en stigende produktion af vedvarende energi, da de kan producere det. Kina står ligeledes over for alvorlige ændringer i klimaet, der både består af tørke, oversvømmelse og andre naturkatastrofer, hvis udviklingen fortsætter, som den gør nu.

Kina er verdens største udleder af CO

2 2

, og udleder ca. 8,3 millioner kiloton CO

/år, og står dermed for 24.5% af verdens totale CO udslip i 2010. [37]

2

Geografiske konsekvenser^{38}

Geografisk ligger Kina udsat for mange naturlige konsekvenser af den globale opvarmning, da landet ligger ud til havet, hvor der ikke mange kilometer fra kontinentsoklen ligger en destruktiv pladegrænse. Kina er altså udsat for jordskælv og derfor risiko for tsunami,

Kilde: Udsnit af figur fra AR5^{39}

som bliver meget mere kraftfulde i takt med, at vandstanden stiger. Men derudover betyder en større opvarmning også mere voldsomme monsuner. Specielt sommermonsunen, som

33

Udregning i bilag 3

34

Fællesbetegnelse for industrilande; Brasilien, Rusland, Italien, Kina og Sydafrika.

35

http://www.information.dk/518624

36

http://www. ion.dk/219347 Wen Jiabao

37

Liste over verdens CO2 udledning

38

Viden primært fra Naturgeografi undervisning, Forløb om monsunen i Kina

39

Bilag 4

Side 14

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 14 af 32 tager fordampet vand fra havet ud over resten af Kina, bliver ekstra voldsom ved en temperaturstigning, da det medfører en større fordampning som giver store regnskyl populært betegnet monsterregn. Disse forhold går ud over madproduktionen, da det enten er for tørt til at gro afgrøder eller for vådt til at gro ris. Mange af byerne ved kysten får problemer, når vandet bliver varmere og vandstanden stiger yderligere, ud over smeltevandet fra gletsjerne i bjergene. Især Shanghai er udsat, da elevationen for Shanghai er i 4 meters

højden^{40}.

Nationale interesser

Kina har voldsomme problemer i deres gigantbyer som f.eks. Beijing, der lider af ekstremt forurenet luft. Det gør, at de har været nødt til at indføre tiltag, der mindsker trafikken [41]. Det er et handikap for mange mennesker, der arbejder i byen, da det er svært at transportere sig rundt frem og tilbage fra arbejde. Derudover er store dele af Kinas vandforsyninger forurenede og som følge af luft og vandforureningen, er Kina meget præget af kræftsygdomme [42]. Industrien forurener både vandforsyninger og luften i storbyerne og skaber dermed øget risiko for sygdom blandt befolkningen.

Her kan det igen ses som en økonomisk interesse at få mere vedvarende energiproduktioner og bæredygtig industri, der ikke forurener ligeså meget, samtidig med at det ikke forbruger

den samme mængde vand pr. mW/t, som olie gør – f.eks. ved at benytte vind- og solenergi^{43}.

Ud over dette afhænger Kina som stat meget af, at deres borgere er tilfredse [44], og derfor vil en madkrise have voldsomme konsekvenser for Kina. Det har skabt voksende interesse i at løse klimaproblemet [45]. Borgernes tilfredshed afhænger imidlertid også af en stor vækst, og en hastigt voksende middelklasse sørger for dette [46]. Derfor må Kina finde en balancegang mellem at skære ned på væksten nu til fordel for ikke at komme i en så stor madkrise, som man ellers ville, hvis ikke problemet bliver løst. Det er højest sandsynligt det, der holder dem fra at indgå en bindende aftale, da det af den grund kan være svært at holde opretholde den førnævnte balance.

40

Bilag 6 Elevationsprofil, Shanghai indtegnet. Link viser gennemsnitlig elevationsprofil af Shanghai

41

Gøttske, Martin. Kinesernes bilbegejstring strider med ønsket om renere luft i afsnit ”Modstand mod tiltag”

42

Bilag 10

43

Peter H. Gleick PhD i Energi og Ressourcer, Expert i hydroklimatologi Link til Expert udtale

44

Østergaard, Clemens Stubbe. ”Kina som stormagt”. Demografi og velfærd side 96-98.

45

Østergaard, Clemens Stubbe. ”Kina som stormagt”. Svækkelse af traditionelle normer side 98.

46

Østergaard, Clemens Stubbe. ”Kina som stormagt”. Kinas økonomiske potentiale og figur 5.9 side 91.

Side 15

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 15 af 32

Derfor er Kina i et dilemma; Økonomisk vækst og stabilitet nu eller fremtidig stabilitet.

Økonomiske interesser

Kina har altså interesser i at indgå en klimaaftale fordi Kina fungerer som verdens fabrik. En øget produktion af grøn energi indebærer, at der skal produceres mange flere vindmøller, solceller, og vandrevne energisamlere, som endnu er billigst at producere i Kina. Derfor vil en øget interesse fra verden i grøn energi sørge for, at der kommer endnu mere arbejde til Kina, som sætter gang i de økonomiske kredsløb.

Det er dog formentlig den eneste økonomiske interesse, Kina har i at indgå en aftale og deltage aktivt i COP 20. COP 20-forhandlingerne plages af et dyk i oliepriserne, der her i december er 50 % af, hvad de var i juni. En lav oliepris gør det urentabelt ikke at bruge olie som brændstof til Kinas kæmpe produktionsapparat. Dykket i oliepriserne gør det nemlig billigere at producere, billigere at køre, men altså også billigere at forurene. Dermed står Kina i endnu et økonomisk dilemma; Skal Kina stadig være verdens fabrik og gavne af en enorm vækst nu, eller skal Kina gavne af en øget efterspørgsel på vedvarende energiprodukter længere ude i fremtiden.

Det der taler for det sidste er, at omvæltning af produktionsformer til en mere miljørigtig produktion kræver højteknologiske maskiner. Derfor skal de arbejdere, som benytter teknologien, også have en høj uddannelse, der svarer til teknologiniveauet. Kina har de seneste år gennemgået en udvikling i antallet af universitetsuddannede. Udviklingen har firedoblet antallet af universitetsstuderende, og antallet af kinesere med universitetsgrad steg fra 3.6% i 2000 til 8.9% i 2010 [47]. Dog er arbejdsløsheden for disse op til 30% [48]. Det vil altså sige, at Kina har en mulighed for at gå fra at have stor arbejdskraft med lav uddannelse til at skabe jobs, der kræver højere kvalifikationer og dermed sænke arbejdsløsheden for den højtuddannede elite i Kina.

Der er dermed også flere økonomiske fordele for Kina, hvis en global klimaaftale indgås.

47

Gøttske, Martin ”I Kina kan højere uddannelse betyde højere arbejdsløshed” Information

48

Gøttske, Martin ”I Kina kan højere uddannelse betyde højere arbejdsløshed” Information

Side 16

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 16 af 32

USA's interesser

Situationen nu

USA blev omkring år 2005 overhalet af Kina og er nu den andenstørste udleder af CO med en

2 udledning på 5.4 millioner kiloton CO

2

/år i 2010, og er ansvarlig for 16,2 % af verdens totale udledning. [49] Det er altså kun få år siden, at Kina overhalede USA indenom med deres ekstremt hurtigt voksende produktion, og i dag er USA og Kina begge giganter uanset, om man snakker produktion, magt eller udledning af CO

2

. Desværre afhænger en potentiel klimaaftale af, at

USA aktivt deltager i debatten, hvilket de ikke har været gode til indtil videre. I lyset af den nye fælles amerikansk-kinesiske aftale og adskillige klimataler holdt af Obama [50] er det nyeste, at USA viser interesse i at løse problemet. Det overdøves dog af deres nystartede olie- og gas-fracking-projekt, der sørger for billigt fossilt brændstof til USA og dem, de kan sælge det til – dette gavner klimaet, men kun hvis det erstatter olie, som er mindre effektivt.

Økonomiske interesser

Ligesom Kina ønsker USA at have et effektivt produktionsapparat, så fortsat kan være en nøglespiller i markedsøkonomien. Det betyder dog, at prisen på varer er vigtigere, end om den er lavet miljørigtigt, og deres interesse for at indgå en global klimaaftale, der begrænser brugen af fossile brændstoffer, som de for nyligt er kommet i besiddelse af i massevis, er derfor meget lav. Grunden til dette er, at aftalen på den måde vil svække deres konkurrenceevne. Deres nuværende situation er dermed et handikap, da det er urentabelt at gå væk fra deres fossilenergiplaner.

Udvindingen af disse naturgasser og olie er meget miljøuvenlig. ’Fracking’ fjerner fuldstændigt alt, der hedder olie i undergrunden, og den bliver altså fuldstændigt udtømt. Det vil sige, at det ikke er en vedvarende teknologi samtidigt med at det er et fossilt brændstof.

USA er begyndt at udlede mindre CO

2 end før [51]. Grunden til det er, at gas er meget mere

energieffektivt. Udledningen af CO pr. MWh er på 227 kg/MWh for gas i forhold til 314

2

kg/MWh for olie.^{52} Det er en effektivisering på op til 38 %^{53}. Derfor skal man bruge færre

resurser til at producere den samme mængde energi, altså udleder man mindre CO ved at

2

49

Liste over verdens CO2 udledning

50

Eksempel: Obamas Speech on Climate Change 2013

51

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_carbon_dioxide_emissions

52

Tabel over CO2 effektivitet

53

314/227*100=138,3%.

Side 17

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 17 af 32 bruge naturgassen. Derfor har USA en øget interesse i at indgå aftaler, der omhandler nedskæring af CO -udledningen, fordi det er allerede den udvikling, landet er i gang med.

2

Deltagelse i COP20

Den er den generelle overbevisning i COP20, at det er de to store udledere og aktører Kina og USA, der skal på banen, hvis der skal komme et udspil. En hypotese er, at USA kunne have draget nytte af at tage styringen i COP20, da et vellykket COP20-udspil ville have ført til større chancer for at COP21 i Paris ikke går i vasken, som det ellers står til lige nu. Dette ville sætte USA i en magtposition. USA udtalte via en pressemeddelelse, torsdag 12 december, at det er nu, det gælder, og pointerer i øvrigt, at de, der kritiserer klimakrisen som uløselig får ret, hvis ikke de kommer frem til en aftale. [54]

Geografiske konsekvenser^{55}

USA har mange geografiske risici ved, at temperaturen stiger. Der kommer bl.a. til at være øget risiko for skovbrande samt helbredsmæssige farer ved for høj temperatur [56].

Kilde: Udsnit af figur fra AR5 bilag 4

Den globale opvarmning medfører mere ekstremt vejr, dvs. at de tørre område bliver endnu mere tørre og de våde mere våde. Derfor vil der ved en temperaturstigning i USA være stor chance for, i de tørre områder, at opstå skovbrande i tørre områder væk fra kysten med fastlandsklima. Derudover vil især østkysten som har flere floddelta blive præget af at vandstanden stiger, som giver oversvømmelse. For at blive i vandområdet er der derudover større chance for oversvømmelser grundet en øget fordampning ved temperaturstigninger.

Disse vejrforhold og det ændrede klima kommer til at have en effekt på produktionen af madvarer. Især mange steder på faslandet bliver det meget tørt, da kolde vindcirkulationer fører fordampet vand langs jorden fra den i forvejen tørre landjord ud til havet, hvor det falder som nedbør. Disse effekter sker allerede, forklarede USA’s præsident Obama i en tale til Climate Summit i USA i sommers, da det har været den varmeste sommer nogensinde. [57]

54

http://www.state.gov/ - En transskribering af John Kerrys tale under COP 20 i Lima

55

Viden primært fra Naturgeografi undervisning

56

Bilag 4 ”North America”

57

Direkte link til stedet i talen, hvor han italesætter opvarmningen og dets effekter i USA nu. Youtube

Side 18

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 18 af 32

Komparativ analyse

USA og Kina har mange ligheder, når det kommer til, hvilke interesser de har i klimadebatten.

For det første har de nogenlunde samme geografiske konsekvenser ved en temperaturstigning, hvor Kina dog har en større trussel for slemme tsunamier, når vandstanden stiger. Alligevel er det et stort problem, at den temperaturstigning, der sker, kommer til at have en effekt på de tørre områder, som bliver mere tørre og omvendt med de våde, som gør det svært at opretholde en effektiv fødevareproduktion. Kraftige vandskyl fjerner næring fra overfladen og ud i havet, som gør jorden ufrugtbar. Derfor har Kina og USA stor interesse i at løse klimaproblemerne.

Modsat har EU ikke de samme problemer, da temperaturstigningen har samme effekt på vandstanden, men der ikke er så stor seismisk aktivitet, som ud for Kinas kyst og omkring USA’s kyster, og at der ikke i lige så høj grad er tørre områder, som der er i Kina og USA. Dog er der ligeledes enkelte sydliggende områder i Europa, der kan være ramt af fødevaremangel, da produktionen svækkes ved stigning i temperatur. Det er dog ikke helt uproblematisk, da oprustningen af infrastruktur og byer mod ekstremt vejr koster mange penge for EU, såvel som for Kina og USA. Det skaber en undren, hvorfor er det så dem, der har tøvet?

Forklaringen ligger i, at det er EU, der økonomisk vil få mest gavn af at indgå en CO

2 begrænsende aftale, da der allerede er investeret store beløb i bæredygtig udvikling. Dog har EU begrænset lønkonkurrenceevne i forhold til Kina og USA, og må derfor fokusere på den strategiske konkurrenceevne og producere kvalitet og design for at kunne konkurrere. Ellers har Kina og USA store økonomiske interesser i at forblive i den traditionelle markedsøkonomier, hvor bæredygtigheden er underordnet, da oliepriserne er meget lave.

Ser man på de enkelte aktørers individuelle indsats i grøn omstilling, finder man frem til, at Kina har den absolut højeste investering i feltet på 35.296 millioner Euro [58], men pr. person tager EU fronten. Det fremgår altså - i absolutte tal - at USA’s investeringer på området er det laveste af de 3 aktører [59], selvom de står for en større udledning af CO

2 end EU [60].

Til sidst kan man af klimatopmødet COP 20 udlede, at interessen faldt hastigt, så USA var nødt til at melde ud, at det er nu det gælder. EU ville gerne have en bindende aftale, altså en form

58

Udregning: 0000Yen/8,4, tal fra bilag 3 samme kurs som i bilag, 8,4.

59

Bilag 3

60

Bilag 2

Side 19

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

Side 19 af 32 for opfølgningsproces i 2015 [61], med det formål at presse hinanden til at skærpe nationale mål,

men det ville Kina ikke^{62}.

61

Steen Nielsen, Jørgen. Alting er gået i stå på klimamødet i Lima

62

Se afsnit om Nationale Interesser

Side 20

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

20

Delkonklusion

Tabellen er en opsummering af de tre største aktørers forskellige interesser i at indgå en global klimaaftale.

Aktører

Identificerede grunde til at indgå en

global klimaaftale | indgå en global klimaaftale

Identificerede grunde til ikke at

EU 1. Ekstreme vejrforhold koster penge i - skader og forebyggelse.

2. Konkurrencefordele på et nyt, grønt marked.

3. Klimaændringer truer madforsyning.

USA 1. Klimaændringer truer madforsyning. 1. Oliepriserne er lave, hvilket

2. Naturgas sørger for en reduceret CO

2

-

udledning. | omkostninger pr. produceret

gavner industrien, der får lavere enhed.

Kina 1. Klimaændringer truer madforsyning. 1. Oliepriserne er lave, hvilket

2. Massive konsekvenser for gavner industrien, der får lavere

befolkningshelbred grundet industriskabt | omkostninger pr. produceret
vand- og luftforurening. | enhed.

3. Øget beskæftigelse og vækst, når højtuddannede kommer i arbejde.

Der er altså både interesser for og imod at indgå en klimaaftale og deltage i den globale klimadebat, hvilket er grunden til, at det har været problematisk at indgå en sådan. Det ses også, at der er en klar overvægt at positive interesser, og det burde derfor være muligt at opnå overensstemmelse og lave en global klimaaftale. Med så ens interesser for både Kina og USA vækker det spørgsmål til, hvorfor en klimaaftale eller et samarbejde ikke er blevet indgået før.

Side 21

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

21

Er der grund til optimisme efter klimaaftalen mellem Kina og USA?

Metode

På baggrund af min undersøgelse og klimamødet COP20, vil jeg diskutere om der er grund til optimisme efter klimaaftalen mellem Kina og USA, op til topmødet i Paris COP21.

Diskussion

Den fælles klimaaftale mellem USA og Kina

Da Kina og USA’s præsidenter d. 12 november satte sig sammen i Beijing, var der en ting på agendaen; det er nu, der skal gøres noget for klimaet, hvis klimaet ikke skal forvolde store skader om små 100 år som klimascenarierne er baseret på. Konklusionen af mødet blev en fælles aftale mellem USA og Kina, der laver et joint venture for at løse klimaproblemerne. Helt konkret lyder det, at USA skal mindske deres udledning med mellem 26-28% af, hvad den var i 2005, hvilket skal være en realitet i år 2025. På den anden fløj skal Kina toppe deres udledning af CO ved år 2030, samt have 30% af deres samlede energiforsyning udvindes af

2 vedvarende kilder eller atomkraft. For at Kina skal nå denne målsætning i klimaaftalen

mellem Kina og USA, skal bygge lige så meget ’zero-emission’^{63} energikilder de næste ti år,

som de har bygget kulkraftværker de forrige ti. [64]

Nu er spørgsmålet så, om denne aftale kommer til at have en effekt på fremtidige aftaler, og om den reelt er ambitiøs nok til at bidrage til at løse klimaets problemer.

Er der grund til optimisme?

Man kan argumentere for, at den amerikansk/kinesiske aftale er et signal til verden om, at nu

er de to store aktører parat til at deltage i klimadebatten. Forrige klimaaftaler, heriblandt den sidste store COP15, endte med, at USA og Kina ikke kunne komme til enighed ud over to graders grænsen. En sådan udebliven resulterer i at de resterende udviklingslande, heriblandt BRIKS-landende ikke ville gå med, når Kina får lov at slippe. Et pragteksempel herpå er torsdagen i det nyligt afsluttede COP20 klimamøde, hvor G77 [65] beslutter sig at lave deres eget udkast til, hvordan aftalen skal se ud for, at de vil gå med til en bindende klimaaftale. [66]

63

Kaldes dette, da udvindingen af energi ikke udleder noget CO

2

, men atomkraftværk ikke er vedvarende energi.

64

Aagaard, Lars. Politikken ”Kinas klimapolitik kan give dansk gevinst”

65

G77: En gruppe af 77 udviklingslande, heriblandt BRIKS med undtagelse af Rusland

66

Steen Nielsen, Jørgen Alting er gået i stå på klimamødet i Lima Information

Side 22

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

22

Aftalen kan aftalen tolkes som et politisk statement, der melder ud, at USA og Kina nu er klar til at handle.

Den fælles Amerikanskkinesiske klimaaftale ligger grundlaget for et retningsskifte for USA især. Der er dog ikke god grund til at tro, at klimatopmødet næste år, COP 21 i Paris, ender bedre end COP 20. Ser man historisk på det, er COP møderne ikke endt med meget, det seneste eksempel på dette, er COP 20, som ikke endte ud i noget brugbart. Selv ikke det nok mest succesfulde møde, COP15, endte ud i en aftale der var bindende. Aftalerne kan løbes fra uden konsekvenser. Den nye fælles amerikansk kinesiske aftale, selvom det er en politisk milepæl, tyder den ikke på store forandringer, da som sagt COP 20, der lå en måned senere, ikke endte anderledes end de forrige COP møder siden COP 15.

Til gengæld kan den amerikansk/kinesiske aftale også ses som et tegn på, at USA følger deres

eget råd og begynder at tage nogle forbehold og lave nogle aftaler; ” But we must take giant, measurable, clear steps forward that will set us on a new path. And that means concrete actions and ambitious commitments.” [67]. En ambitiøs forpligtelse vil jeg ikke kalde aftalen, men det er i hvert fald et skridt i retningen af en klimaaftale.

I en artikel fra den socialliberalistiske [68] avis The Guardian beskriver Obama formålet med aftalen: Barack Obama havde håbet på at “encourage all major economies to be ambitious and all developed and developing countries to work across divides” so that an agreement could be reached at the climate change talks in Paris in December next year.” [69] USA havde ikke behøvet

at indgå en aftale, da de løfter, som Obama har lagt i den amerikansk/kinesiske aftale, allerede

i for 5 år siden var beskrevet, og allerede der siger USA’s præsident, at han vil skære i USA’s udledning af CO

2 med 17% i forhold til 2020 [70]. Et argument for, at vi går lysere tider i møde ved den her aftale kan derfor opsættes. Den politiske værdi i, at USA får Kina, som før var relativt passive i forhold til at lave internationale aftaler, til at indgå en aftale, er dermed massiv. Et politisk statement, der siger, at nu begynder tiderne hvor verden må arbejde sammen, og USA ser her chancen for at lede klimadebatten, som jeg i undersøgelsen påpegede vil fungere som et stort skridt i retningen af klimaaftale. Aftalen med Kina er altså et vellykket

67

http://www.state.gov/ - En transskribering af John Kerrys tale under COP 20 i Lima

68

Svarer til holdningerne for Obama’s parti Democrats som også værdipolitisk er venstreorienterede (liberale)

69

The Guardian artikel

70

Obamas løfte for 5 år siden

Side 23

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

23 forsøg på at få Kina med i førertrøjen. Et større løfte fra amerikansk side er, hvad der er kommet ud af aftalen, som så kan forklares ved faldet i CO -udledning grundet naturgas

2 udvindingen. Og ligeledes har en aftale med Kina så formål at sætte gang i debatten.

Til sidst er det dog værd at nævne, at der ikke hidtil har været en international plan, der har været så omfattende og med så store spillere i klimadebatten.

Argumentet falder dog lidt til jorden, da der ved klimamødet i Lima intet sker de første mange dage, og USA og Kina fortsat udebliver. Det er først torsdag, at USA træder frem med en pressemeddelelse, hvis budskab er at vi skal til at komme i gang med at få en aftale og at vi ikke er kommet videre siden klimamødet i Rio 1992. [71]

Der er altså fundamentale problemer i klimadebatten, der bliver ikke løst noget så længe at alle vil have særbehandling som Steen Nielsen pointerer i hans artikel i Information [72]. Det er et problem, når USA og Kina blot en måned forinden COP20, indgår en aftale, der kan tolkes som en særbehandling af Kina, hvor de fuldstændigt ubegrænset kan udlede så meget de vil indtil 2030. Det har sat dagsordenen for ulandene på klimamødet i Peru.

Aftalen som USA og Kina har indgået er ikke ambitiøs i hvert fald ikke fra den amerikanske side, da det for deres vedkomne ikke er et problem at sænke CO -udledningen. Det er en

2 udvikling, de allerede er påbegyndt, men metoderne det gør det på er som sagt ikke miljøvenlige. De vil sagtens kunne nå deres mål alene ved at udskifte det olie og kul, der benyttes til energiproduktion nu med den naturgas, de finder ved fracking. Det vil i hvert fald mindske de beskæringer, man ellers ville skulle foretage sig for at nedsætte mængden af CO

2 udledt drastisk. De har hverken løfter om at investere mere i bæredygtig udvikling eller nogen aftale om at skulle producere mere vedvarende energi. Der er Kinas aftale mere lovende, hvor de trods alt binder sig til ikke nødvendigvis at skulle CO -effektivisere deres nuværende

2 system, men rent faktisk skal have sørge for at omkring 20% af deres energiforbrug skal komme fra vedvarende kilder. Her er problemet så, at de godtager atomkraft som en vedvarende kilde, hvor sandheden er, at uran skal udvindes, og udvinding, selvom

71

http://www.state.gov/ - En transskribering af John Kerrys tale under COP 20 i Lima

72

Steen Nielsen, Jørgen Alting er gået i stå på klimamødet i Lima Information

Side 24

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

24 produktionen af energi fra uran er CO

2 2

-fri, kræver CO

. Det er særligt problematisk, fordi

uranminer langsomt udtømmes, samt etiske problemer.^{73}

Her er problemet i aftalen også, at aftalen er meget løs. Der er ingen skreven opfølgningsproces i aftalen, som man kan holde hverken af parterne op på. Det udgør også et problem, hvis man blot kan lave aftaler uden at skulle holde dem. Igen vil det være tragisk, at de store økonomier, der fungerer som forbilleder for de små lande – især Kina i forhold til ulande – at hvis aftaler ikke behøves at blive holdt, er der ikke noget problem i at indgå dem.

Derfor er aftalen også i EU’s øjne ikke helt lovende nok, når EU også i COP 20 presser på for en bindende aftale, som pointeres i Steen Nielsens artikel i Information [74]. EU har selv i oktober har indgået en indbyrdes aftale om sænke deres CO

2 udslip med 40% [75], som til gengæld er juridisk bindende. Den fælles amerikanskkinesiske aftale er derfor nærmere en hensigtserklæring end det er en aftale, da den ikke er juridisk bindende, og man kan derfor ikke være sikker på at en af parterne ikke bakker ud. F.eks. hvis republikanerne vinder valget, er der snak om at aftalen ikke holder yderligere, da de blot kan sige ”Jeg vil ikke længere holde mig til det løfte, som vi lavede til dig, Kina.” [76] udtaler eksperter.

Den største udfordring er dog ikke kun EU, USA og Kina, men at de resterende lande ikke er kommet på banen. Løsningen af klimaproblemerne kræver, som blev vedtaget ved COP15, at ulandene ikke laver de samme fejl, som den industrialiserede del af verden gjorde, og dermed sørger for at ulandene har de nødvendige midler til fra starten af at opbygge en bæredygtig industri. Og det er en plan, der virker, men der er et problem i, at den pengetank, som blev vedtaget under COP 15 med det formål, at støtte ulande så deres industri fra begyndelsen er bæredygtig, der efter år 2020 skulle have 100 mia. dollars i sig kun, 5 år senere, har lige i

underkanten af de 10 milliarder ifølge nyhedsbladet Dansk Energi.^{77} Det er ca. 10% og der er

6 år tilbage til deadline. Dog lægger USA’s nuværende regering ud, at de vil støtte med 3 mia.

dollars over de næste fire år. Med det indskud viser USA’s ny fundne engagement, hvor EU-lande som Danmark for længe siden har bidraget med 400 millioner, og Spanien for nyligt har

73

http://www.ve.dk/atomkraft-og-co2

74

"EU er af den opfattelse, at juridisk bindende reduktionsmål er den eneste måde at sikre det nødvendige langsigtede signal"

75

Steen Nielsen, Jørgen. Storbritanniens rejsende i klimaredning har genfundet håbet Information

76

‘I no longer adhere to the promise we made to you, China.’ Washinton times

77

http://www.nyhedsbladet.danskenergi.dk/Nyheder/Nyhed1.aspx

Side 25

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

25 lovet en 120 millioners kr.-investering. Men USA’s indskud er langt fra tilstrækkelig hvis målet skal nås.

Delkonklusion

Klimaaftalen indgået d. 12 november er et politisk statement, der viser, at de to største aktører er klar til at handle. Aftalen er dog hverken bindende eller ambitiøs. Hvis en begrænsning af temperaturstigningen på to grader skal overholdes, så skal Kina stoppe udledningen af CO længe før 2030 og USA skal udlede væsentligt mindre, da vi allerede nu

2 har opbrugt 80% af hvad verden må udlede inden 2030, hvis vi skal overholde tograders scenariet, og det er fremskrevet til at nås omkring år 2017 [78]. Der er grund til at være optimistisk, da det er en form for aftale, der aldrig er blevet indgået før, da den involverer de to største aktører i debatten, som hidtil ikke har ville deltage. Der er til gengæld flere grunde til ikke at være optimistisk, da COP 20 var et tydeligt tegn på at den fælles amerikansk-kinesiske aftale ikke spillede ind på Kinas engagement på klimatopmødet. Rent historisk er de forgangne møder heller ikke blevet til noget. Kun et enkelt COP-møde er endt ud i en reel aftale, som viste sig ikke at være bindende – den er derfor ikke blevet overholdt. Historien har det med at gentage sig, og derfor er der kun grund til meget sparsom optimisme frem mod COP 21 i Paris.

Konklusion

Klimamodellerne lægger grundlaget for den politiske debat. Uden dem vil der for politikere og beslutningstagere ikke være noget at gå ud fra. Resultatet af klimamodellernes beregninger behandles som scenarier, der gør det mulig at analysere konsekvenser og løsningsmuligheder som i IPCC’s klimarapporter. Interesserne i at indgå en klimaaftale har en klar overvægt i forhold til modsatrettede interesser. Kun USA og Kina, af de tre største aktører, har en form for gavn af at fortsætte med den kapitalistiske tilgang til produktion. Situationen ser ikke god ud, selv ikke efter en historisk aftale mellem USA og Kina. Aftalen er et politisk statement og intet andet. Aftalen ligger sig mere op af at være en hensigtserklæring fra USA og Kina, da den ikke er juridisk bindende, og historien viser at aftaler, der ikke er juridisk bindende, ikke bliver holdt. Hvis det skulle have været en epokegørende aftale, der fik Kina på banen, skulle

78

Kapitel: Steps in the right direction, but the door to 2°C is closing

Side 26

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

26 man tro, at der ville komme noget ud af COP 20-mødet blot en måned efter aftalen. Men det gjorde der ikke: Mødet trak ud, og man kom ikke meget tættere på en aftale ud over at få nogle formalia på plads. Kina og de resterende af G77 er endnu ikke klar til at komme frem til en aftale. USA har indset, at der skal gøre noget nu, men det bliver ikke reflekteret i aftalens ambitionsniveau. Derudover er der ingen lande, der gider deltage i en klimaaftale, hvis ikke alle er med, da det i så fald giver økonomiske konkurrencefordele for de, der ikke deltager.

Klimaaftalen skal være global. Ambitionsniveauet for den amerikansk-kinesiske aftale er meget lav, og Kina er fri til at fortsætte deres udledning helt indtil år 2030. USA binder sig ikke til at investere i vedvarende energi eller øge deres vedvarende energiproduktion.

Hovedårsagen til aftalen, fra amerikansk side, lader til at være en mindskning af CO -udslippet

2 ved at benytte naturgas, der er op til 38 % mere effektivt end at bruge olie. Konsekvenserne, hvis det ikke nås, er store for alle, men især for Kina og USA, der er meget udsatte for ekstremt vejr, der nogle steder kan ødelægge madproduktionen ved tørke og andre steder ved oversvømmelse. Generelt for alle tre aktører er, at det ekstreme vejr kommer til at forvolde skader på byer og deres infrastruktur. Blot under én oversvømmelse i København blev der forvoldt skader på op mod 7 milliarder kroner, og forebyggelsen af disse skader koster op mod det samme for blot én kommune. Der er altså enorme økonomiske interesser i at forhindre temperaturen i at stige over to grader. Grunden til optimisme synes altså meget vag, selv efter Kinas og USA’s klimaudspil. Der skal bindende aftaler til, hvis man skal kunne forholde sig optimistisk til klimakrisen. Optimismen frem mod COP 21 synes derfor meget sparsom.

Side 27

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

27

Kildeliste

Bøger

Worm, Kirsten. Global Miljøpolitik Om klima- og andre globale miljøforhandlinger. Gyldendal

2009.

Dansgaard, Willi. Klima, Vejr og Menneske. Geografiforlaget 1987.

Lykke-Andersen, Anne-Lise m.fl. Naturgeografi – Jorden og mennesket, 2.udgave.

Geografiforlaget 2012

Kapitel 5 i bogen Bülow, Morten W. M.fl. ”International politik – magtbalance, værdier og samarbejde”: Østergaard, Clemens Stubbe. Kina som stormagt. Systime 2011.

Netavisartikler

Gøttske, Martin: ” Kinas medier: Wen fik forhandlingerne på sporet”

http://www.information.dk/219347, Information 21/12 2009

Tornbjerg, Jesper: ”Fokus på penge på COP20 i Lima”

http://www.nyhedsbladet.danskenergi.dk/Nyheder/Nyhed1.aspx, Nyhedsbladet Dansk Energi
4/12 2014

Wolfgang, Ben: ”Obama’s bold climate change may end with his term” ‘I no longer adhere to the promise we made to you, China.’ Eller

http://www.washingtontimes.com/news/2014/nov/27/obamas-bold-climate-change-
policies-may-end-with-h/?page=all Washinton times 27/11 2014

Steen Nielsen, Jørgen: ”Alting er gået i stå på klimamødet i Lima”

http://www.information.dk/518624 Information 11/12 2014

Gøttske, Martin. ”Kinesernes bilbegejstring strider med ønsket om renere luft”

http://www.information.dk/518272 Information 9/12 2014

Therkildsen, Lars: "Det tager 20 år at skybrudssikre København"

http://www.b.dk/kronikker/det-tager-20-aar-at-skybrudssikre-koebenhavn Berlingske 21/9

2014

Steen Nielsen, Jørgen: ”Storbritanniens rejsende i klimaredning har genfundet håbet”

Information 3/12 2014

Side 28

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

28

Steen Nielsen, Jørgen: "EU er af den opfattelse, at juridisk bindende reduktionsmål er den

eneste måde at sikre det nødvendige langsigtede signal" 6/12 2014

"Peru investigates Greenpeace member in Nazca stunt" http://news.yahoo.com/peru-
investigates-greenpeace-member-nazca-stunt-7.html Yahoo News 19/12 2014

Taylor, Lenore: ” US and China strike deal on carbon cuts in push for global climate change

pact”, http://www.theguardian.com/environment/2014/nov/12/china-and-us-make-
carbon-pledge ELLER The Guardian artikel The Guardian 12/11 2014

Artikler på nettet

Rækkefølge: som de fremgår af henvisningerne. Dubletter fjernet.

”Feedback mekanismer”, Klimadebat, http://www.klimadebat.dk/feedback-mekanismer-
bionyt-500-svar-om-klima-r54.php (16/12 2014)

”Albedo, Sne”, Wikipedia, http://en.wikipedia.org/wiki/Albedo#Snow (16/12 2014)

”Prisudvikling i Olie” http://www.oil-price.net/index.php?lang=en (22/12 2014)

Four-fifths of the total energy-related CO2 emissions permissible by 2035 in the 450 Scenario are already “locked-in” by our existing capital stock

”Lobbyisme”, Climateminds,

http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/lobbyisme/ (17/12 2014)

”Liste over verdens CO udledning”, Wikipedia,

2

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_carbon_dioxide_emissions (18/12 2014)

”Environmental issues in Europe”(Ekstern Bilag F), Adrian McDonald,

http://www.europaworld.com.bib173.bibbaser.dk/entry/we.essay.7 (21/12 2014)

”Klima: Den globale klimaaftale for 2015 under udformning” http://europa.eu/rapid/press-
release_IP-13-277_da.htm (19/12 2014)

”Shanghais Geografi”, Wikipedia, http://en.wikipedia.org/wiki/Geography_of_Shanghai
(20/12 2014)

”Skema over CO Effektivitet”, Biomass Energy

2

Centre, http://www.biomassenergycentre.org.uk/portal/page?_pageid=75,163182&_dad=po
rtal&_schema=PORTAL
(18/12 2014)

”John Kerry; Pressemeddelelse COP 20 i Lima”, http://www.state.gov/ - En transskribering af
John Kerrys tale under COP 20 i Lima (18/12 2014)

Side 29

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

29

”Atomkraft og CO ”, Vedvarendeenergi, http://www.ve.dk/atomkraft-og-co2 (20/12 2014)

2

”World Energy Outlook”, OECD/IEA,
Kapitel: Steps in the right direction, but the door to 2°C is closing (21/12 2014)

Youtube

” Why the US/China Climate Deal is Real", Peter
Gleick, http://youtu.be/vp8zG6aVclI?t=5m (17/12 2014)

”Eksempel på tale: Obamas Speech on Climate Change 2013”

https://www.youtube.com/watch?v=cMT87OP21mo (19/12 2014)

”President Obama Speaks at the 2014 Climate Summit”

Direkte link til stedet i talen, hvor han italesætter opvarmningen og dets effekter i USA nu.

Youtube - http://youtu.be/zmz6srlnur8?t=1m4s (18/12 2014)

”President Obama Speaks at the 2014 Climate Summit”

Obamas løfte for 5 år siden” - http://youtu.be/zmz6srlnur8?t=11m8s (18/12 2014)

Bilag

Bilag 1

Bilag 2

Figur 13.4 fra samfundsstatistik 2013 Colombus.

Tekst på billede: Tallene for 2010 g 2011 er estimater. Kilder CDIAC (United Nations – Carbon Dioxide Information Analysis Center) og EDGAR (database forvaltet af European Comission og Netetherlands Environmental Assesment Agency)

Forklaring: Figuren viser, at EU, USA og Kina (Især i nyere tid) er store udledere af CO. De er

2 dermed de vigtige aktører i klimadebatten.

Side 30

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

30

Bilag 3

Udregning af hvor mange penge der investeres i bæredygtig udvikling pr hoved i EU, Kina og USA. I EU er det ikke medtaget, hvad der på nationalplan for mellemlandende bliver investeret, så beløbet er nok en del højere.

Find sider i bilag, hjemmeside kræver login, adgang fra Gladsaxe Gymnasiums net.

Hjemmesider sidst besøgt 21. December

Hjemmesider på billede i rækkefølge de kommer i:

1. http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/indbyggere/
2. http://www.europaworld.com.bib173.bibbaser.dk/entry/cn eller ekstern bilag A
3. http://www.europaworld.com.bib173.bibbaser.dk/entry/ropadbs2.ss.11 Eller ekstern
bilag B 0000/8.4
4. http://www.europaworld.com.bib173.bibbaser.dk/entry/ropadbs2.ss.11 Ekstern bilag B
5. http://www.europaworld.com.bib173.bibbaser.dk/entry/us Ekstern bilag C
6. http://www.europaworld.com.bib173.bibbaser.dk/entry/us.ss.usac.2.1#us.ss.usac.2.9

Ekstern bilag D

Bilag 4

Kilde IPCC klimarapport AR5.

Figuren viser risiko ved effekterne af den globale opvarmning og hvilke konsekvenser det har for forskellige geografiske områder.

Symbolforklaring:

Bilag 6

Elevationsprofil af Kina.

Brugt til vurdering af risikoområder ved en havvandsstandsstigning.

Tag forbehold for at Shanghai er tegnet ind manuelt.

Side 31

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

31

Bilag 7

Fra IPCC klimarapporten AR5. Til venstre ses det bedste scenarie(0.7-3 graders stigning) til højre det værste scenarie.

Læg mærke til at det er mørkest ved nordpolen.

Bilag 8

Tabel fra IPCC klimarapporten AR5.

Figuren viser at hvis vi skal nå målet på 2 grader, skal vi holde os inden for scenariet RCP2.6.

Jeg operationaliserer at alt fra likely til more unlikely er mulig at nå.

Bilag 9

Verdenskort over klima fra http://klimaleksikon.dk/opslag/klima

Her ses det, at der i Europa ikke er mange tørre steder med undtagelse af Spanien og syd Italien.

I både vestenlige del af Kina og den vestenlige del af USA er rimelig tørt (Store dele kategoriseret som Arid eller Semiarid), hvilket giver dårligt grundlag for produktion af føde.

Det ses også er der er stor mængde af ”non-permanent ice” ved højlandende i Kina, som ved en temperaturstigning vil smelte og føre en masse vand til havende, som får vandstanden til at stige i og med vandet også bliver varmere.

Bilag 10

Statistik fra GLOBOCAN 2008.

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.3322/caac.20107/full?dmmsmid=71827&dmmspid=1
9396336&dmmsuid=1908926.

Venstre: Aldersbetinget lungecancertilfælde efter køn og verdensområde pr 100.000

Højre: Aldersbetinget levercancertilfælde efter køn og verdensområde pr 100.000

Forklaring: Her ses det, at industriområderne i Østkina især er præget meget af levercancer, der ifølge analysen i linket skyldes forurenet vand fra energiproduktion og produktion i det hele taget.

Side 32

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3.S, Gladsaxe Gymnasium Klimapolitik

32

Lungecancer er meget udpræget i Europa, men forklaringen hertil er livstilssygdomme, altså især rygning der forsager dette. Østkina (Hvor Beijing ligger) er igen i toppen af statistikken, som så skyldes den massive luftforurening.