Et eksempel fra STX 3.g

Det Globale Vindsystem - Noter i Naturgeografi

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Naturgeografi B 6 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Naturgeografi B og fylder 6 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Vindsystemer
  • Med henblik på vindsystemer i Pakistan

Uddrag fra opgaven

Vindsystemer

Med henblik på vindsystemer i Pakistan

Atmosfæren Jorden atmosfære udgør kun en ganske tynd hinde i forhold til jordens størrelse. Næsten 90 % af atmosfæren masse findes i de nederste ti kilometer over jordens overflade, mens jordens radius ikke er mindre end ca. 6370 kilometer. Selvom atmosfæren udstrækning er forholdsvis lille, er den enorm vigtig og afgørende for livet på jorden. Det er atmosfærens vejrfænomener som er meget gode til at transportere varme rundt på jorden. Atmosfæren hjælper altså til med at udligne temperaturforskelle på de steder hvor solen varmer mest (ækvator) og mindst (polerne). Disse vejrfænomener som atmosfæren bringer med, sig transporterer også store mængder varme væk fra overfladen, og op i atmosfæren. Atmosfæren indeholder så nogle luftarter (som eksempelvis kvælstofmolekyler (N ), iltmolekyler (O ), argonatomer (Ar) og kuldioxidmolekyler (CO )) som danner drivhuseffekt. Drivhuseffekten virker som et isolerende lag som øger temperaturen på jordens overflade. Men, som sagt, sørger atmosfæren for mindre forskelle på temperaturen ved ækvator og polerne, og for at overfladetemperaturen er højere end hvis atmosfæren ikke var der. Der sker en masse fysiske processer på jorden som alle er afgørende for livet på jorden. Klimaet ændrer sig fra årti til årti, og egentlig er klima og vejr det samme. Vejr er hvordan det ser ud nu, og klimaet er hvordan vejret har set ud de sidste 30 år. Klimaet har stor indflydelse på kemien i atmosfæren og landjorden, på biologien og de geologiske processer. Klimaet påvirkes dog også i høj grad af kemi, biologi og geologi.

Tør atmosfærisk luft består hovedsagligt af kvælstofmolekyler og iltmolekyler. Atmosfæren indeholder også mange andre atomer og molekyler som fx ozon, men disse fylder næsten intet. Det meste ozon forekommer i den nedre del af stratosfæren, omkring 10-30 km’s højde samt helt nede ved jordoverfladen. Der findes også vanddamp i atmosfæren, det er en usynlig luftart. Vanddamp og skyer er meget afgørende for jordens klima. Skyer er ikke det samme som vanddamp, men de består af bittesmå dråber eller krystaller af vand eller is. Temperatur og lufttryk De fleste vejrfænomener finder sted i troposfæren. Toppen af troposfæren, som hedder tropopausen, ligger i ca. 10 km´s højde i gennemsnit. Der er en variation mellem ca. Syv km om vinteren i polare egne, til over 18 km i troperne. I troposfæren aftager temperaturen normalt med højden, og dette skyldes især ozonlaget.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm