Læseledsager til Naturgeografi B · STX

Det Globale Vindsystem - Noter i Naturgeografi

Forstå forbindelsen mellem energi, lufttryk og vind. Hold drivhusgasser, atmosfærens lag og en stigende luftpakke adskilt, når du forklarer modellen.

Naturgeografi B 6 sider
Læs opgaven herunder Åbn i fuld skærm

Læs modellen, og forklar selv

Det globale vindsystem: hvilken proces forklarer du?

Du følger en pil opad i en figur over det globale vindsystem. Luften stiger, men hvorfor kan den samtidig blive koldere? Start med at skelne mellem energien i klimasystemet, temperaturen i forskellige luftlag og det, der sker med en bestemt luftpakke. De tre forklaringer kan ikke erstatte hinanden.

Solen opvarmer Jorden ujævnt. Atmosfærens cirkulation fordeler energi, og trykforskelle sætter luft i bevægelse. Jordens rotation afbøjer bevægelsen. Det globale vindsystem er en model af de store mønstre, ikke en vejrudsigt for et bestemt sted. Når du følger en pil, så sig, om den viser luftens bevægelse ved overfladen eller højere oppe. Virtuel Galathea3 viser denne forskel i sin forklaring af passatvindene.

Brug kortene nedenfor som kontrol af din forklaring. DMI og UCAR forklarer drivhusgassernes strålingsvirkning; NOAA og Met Office skelner luftlag og temperaturprofiler. Met Office forklarer også, hvad der sker med en luftpakke under opstigning. Kilderne står samlet nederst.

Dette er vores eget undervisningstillæg. Arkivnoterne længere nede har udokumenteret ophav og skal ikke læses som et kontrolleret facit. Brug dem til at stille spørgsmål og undersøge forklaringer. Skriv selv din argumentation; hverken arkivteksten eller træningssvarene her er en besvarelse til aflevering.

Tre kontrolkort til din forklaring

  • Gasser: mængde er ikke det samme som virkning Kvælstof og ilt fylder mest i luften. De og argon regnes ikke som de centrale drivhusgasser. Vanddamp og kuldioxid er derimod vigtige eksempler: de absorberer noget af Jordens infrarøde varmestråling og udsender selv stråling i flere retninger. Det er en strålingsproces, ikke blot et isolerende lag. Kvælstof, N2, må ikke forveksles med drivhusgassen lattergas, N2O.
  • Luftlag: temperaturprofilen kan vende I troposfæren falder temperaturen normalt med højden. I stratosfæren stiger den overordnet med højden, blandt andet fordi ozon absorberer ultraviolet stråling og opvarmer luften. Ozonlaget er derfor ikke forklaringen på det normale temperaturfald i troposfæren. En lokal inversion er en undtagelse, hvor omgivelsernes temperatur stiger opad i et luftlag.
  • Luftpakke: følg processen under opstigningen En luftpakke er en afgrænset mængde luft, du følger i en model. Når den løftes til lavere tryk, udvider den sig og udfører arbejde. Uden varmeudveksling med omgivelserne afkøles den. I den enkle tørre model ser vi også bort fra blanding og fortætning. Det er en proces for pakken; en målt temperaturprofil beskriver i stedet omgivelserne i forskellige højder.

Prøv med en profil og en luftpakke

  • Eget undervisningseksempel, før: Ozonlaget får al luft til at køle, når den stiger. Her blandes ozons virkning i stratosfæren med en luftbevægelse, og ordet al skjuler modellens betingelser.
  • Mere præcist: I modellen afkøles den løftede luftpakke, fordi den udvider sig ved lavere tryk uden at få tilført varme. Det fortæller ikke alene, hvilken temperatur omgivelserne har i den nye højde. Jeg må sammenligne pakkens temperatur med en særskilt temperaturprofil. Forklaringen viser både proces og begrænsning.
  • Øvelse med opdigtede træningstal: Tegn temperatur vandret og højde lodret. Omgivelserne er 12 °C ved jordoverfladen og 14 °C i 500 meters højde. Antag en ret linje mellem punkterne. A) Er dette lag en inversion? B) En umættet luftpakke løftes fra overfladen uden blanding, fortætning eller varmeudveksling. Skal dens temperatur følge linjen fra 12 til 14 °C? C) Kan de to profiltal fortælle dig dens præcise sluttemperatur? Skriv dine begrundelser, før du læser svaret.
  • Begrundet svar: A) Ja. Omgivelserne bliver varmere opad i det viste lag. B) Nej. Den løftede pakke udvider sig ved lavere tryk og afkøles under de angivne betingelser, selv om omgivelsernes profil går den anden vej. C) Nej. De to tal beskriver omgivelserne, ikke hele pakkens tryk- og temperaturforløb. Inversionen modsiger altså ikke pakkens afkøling. Tallene er vores træningsmodel, ikke en virkelig måling eller en fast temperaturregel pr. kilometer.
  • Næste skridt uden træningssvaret: Find en pil eller en temperaturforklaring i materialet nedenfor. Tegn din egen lille skitse, og markér luftlag, bevægelsesretning og den proces, du vil forklare. Skeln mellem omgivelserne og en luftpakke. Kontrollér forklaringen i en fagkilde, og sig med egne ord, hvad modellen viser, og hvad den ikke kan afgøre. Det samme greb kan du øve mundtligt i timen og bruge, når du begrunder en figur i din egen opgave.
Kilder til indledningen (5)

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Naturgeografi B, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder naturgeografi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Naturgeografi i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • Vindsystemer
  • Med henblik på vindsystemer i Pakistan

Uddrag fra materialet

Vindsystemer

Med henblik på vindsystemer i Pakistan

Atmosfæren Jorden atmosfære udgør kun en ganske tynd hinde i forhold til jordens størrelse. Næsten 90 % af atmosfæren masse findes i de nederste ti kilometer over jordens overflade, mens jordens radius ikke er mindre end ca. 6370 kilometer. Selvom atmosfæren udstrækning er forholdsvis lille, er den enorm vigtig og afgørende for livet på jorden. Det er atmosfærens vejrfænomener som er meget gode til at transportere varme rundt på jorden. Atmosfæren hjælper altså til med at udligne temperaturforskelle på de steder hvor solen varmer mest (ækvator) og mindst (polerne). Disse vejrfænomener som atmosfæren bringer med, sig transporterer også store mængder varme væk fra overfladen, og op i atmosfæren. Atmosfæren indeholder så nogle luftarter (som eksempelvis kvælstofmolekyler (N ), iltmolekyler (O ), argonatomer (Ar) og kuldioxidmolekyler (CO )) som danner drivhuseffekt. Drivhuseffekten virker som et isolerende lag som øger temperaturen på jordens overflade. Men, som sagt, sørger atmosfæren for mindre forskelle på temperaturen ved ækvator og polerne, og for at overfladetemperaturen er højere end hvis atmosfæren ikke var der. Der sker en masse fysiske processer på jorden som alle er afgørende for livet på jorden. Klimaet ændrer sig fra årti til årti, og egentlig er klima og vejr det samme. Vejr er hvordan det ser ud nu, og klimaet er hvordan vejret har set ud de sidste 30 år. Klimaet har stor indflydelse på kemien i atmosfæren og landjorden, på biologien og de geologiske processer. Klimaet påvirkes dog også i høj grad af kemi, biologi og geologi.

Tør atmosfærisk luft består hovedsagligt af kvælstofmolekyler og iltmolekyler. Atmosfæren indeholder også mange andre atomer og molekyler som fx ozon, men disse fylder næsten intet. Det meste ozon forekommer i den nedre del af stratosfæren, omkring 10-30 km’s højde samt helt nede ved jordoverfladen. Der findes også vanddamp i atmosfæren, det er en usynlig luftart. Vanddamp og skyer er meget afgørende for jordens klima. Skyer er ikke det samme som vanddamp, men de består af bittesmå dråber eller krystaller af vand eller is. Temperatur og lufttryk De fleste vejrfænomener finder sted i troposfæren. Toppen af troposfæren, som hedder tropopausen, ligger i ca. 10 km´s højde i gennemsnit. Der er en variation mellem ca. Syv km om vinteren i polare egne, til over 18 km i troperne. I troposfæren aftager temperaturen normalt med højden, og dette skyldes især ozonlaget.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.

Flere opgaver i samme fag

Se alle 41 opgaver i Naturgeografi B