Et eksempel fra STX 3.g
Iskerner - Datering via iskerneboringer
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Naturgeografi B og fylder 6 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Fortidens klima – Fremtidens klima
- Iskerner
- Vanskeligheder ved nutidens dateringsmåder
- Konklusion
- Kilder
Uddrag fra opgaven
Fortidens klima – Fremtidens klima
Vi aspirerer altid mod at se ud i fremtiden i et forsøg på at finde ud af, hvad der går os i møde. I naturgeografi forsøger man at forudse hvilket klima og hvilke kræfter, der vil dominere i fremtiden. Men før man kan komme med et kvalificeret bud på fremtidens klima, må man først se tilbage, og undersøge hvordan klimaet har forandret sig tidligere. Her fungerer Jordens iskapper som helt centrale indikatorer for datidens klima. Det er Jordens historiske arkiv. Med isboringer dykker man ned i isen, og dermed i Jordens historie, flere tusind år tilbage. Ved analyser af boringerne kan man få svar på nogle af de naturfænomener vi kender i dag, hvorfor de opstår eller hvor hyppigt de forekom i tidligere tider.
Denne rapport vil fokusere på iskerneboringer i Grønland. Første gang man lavede en sådan boring i Grønland var i 1955, og siden da har flere og flere isboringsprojekter i Grønland fundet sted, hvor Greenland Ice Core Project (GRIP), North Greenland Ice Core Project (NGRIP) og Greenland Ice Sheet Project 2 (GISP2) kan nævnes. Det seneste projekt er The North Greenland Eemian Ice Drilling (NEEM), hvis formål er at bore en iskerne der indeholder is fra hele Eem-tiden (sidste mellemistid). Dette er særligt spændende, fordi det man ved om klimaet i Eem-tiden tilsyneladende ligner det klima, som flere klimaforskere forventer sig i de kommende århundreder. Et succesfuldt NEEM-projekt kan derfor give os et bedre billede af fortidens klima, samt forbedre vores evne til at forudsige konsekvenserne af fremtidens temperaturstigninger, både for Grønland og andre dele af verden.
Iskerner
Iskerner kan, som sagt, give os informationer om fortidens klima. Iskerner bliver boret op vha. af et kilometerlangt bor, og boringerne bliver oftest foretaget på iskappens ligevægtspunkt, som er en linje der går igennem kappen, hvor isen bevæger sig ud til siderne (ligesom man kender det fra hjemmebag, når man med et stykke dej prøver at forme noget højt, f.eks. en dej-dildo der vender mod himlen – når man så slipper den breder dejen sig ud / flader ud).
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.