Et eksempel fra STX 3.g
Olie i kridtkerner og kulstofskredsløbet | Naturgeografi
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Naturgeografi B og fylder 6 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Formål
- Hypotese
- Fremgangsmåde
- Resultater
- Diskussion og konklusion
Uddrag fra opgaven
Formål
Formålet med denne rapport er at blive klogere på hvordan man udvinder olie fra kridt. Derudover handler denne rapport også om generel viden omkring kridt som bjergart og hvordan olie opstår, endvidere hvordan disse indgår i det globale kulstofs-kredsløb. Til sidst vil et forsøg med olie i kridtkerner blive gennemført og i detaljer forklaret, med tilhørende relevante beregninger. Ud fra dette forsøg vil der blive stillet skrapt på hvordan udvindingen STX 3.g Teori: Bjergarten kridt er en meget finkornet kalksten. Den består af tørret slam. Ca. 90% af kridt er calcit, der består af mikroskopiske kalkplader fra kalkflagellater, planktoniske alger og en lille grad af foraminiferer, som er encellede dyr i kalkhuse. Kridt bliver dannet på dybe dele af kontinentalsoklen på ca. 50-200 meter vand. Det er dannet i den sene del af den geologiske periode ”kridt”, for ca. 100-165 mio. År siden. Den forefindes primært i Nordvesteuropa.
Storedele af Danmarks undergrund består bl.a. af kridt på flere hundredemeter tykke kalklag. Kridt kan bl.a. åbent skues ved Møens-og Stevns-klint. Kridt bliver dannet ved at skeletter fra dyr – indeholder kalk – og andre uorganiske materialer synker til bunds i havet. Efter mange år bliver der lavet brede og dybe kalklag af kridtholdige materialer. Efter mange år og under et større og større opbygget tryk, bliver der til sidst dannet den hårde og massive kalksten vi arbejder med i denne opgave.
Olie bliver dannet grundstofferne kulstof (Karbon) og brint (hydrogen). Disse grundstoffer findes i alle levende organismer. Når levende organismer dør på havet, kan disse synke til bundes og danne lag på havbunden. Når der over tid bliver tilført et tykt lag af sedimenter, som skaber en lomme af indelukket organiskmaterialer. I disse lommer kommer der et meget stort tryk og højre temperaturer – 100-150 grader (Intervallet hvor oliedannes ”Olievinduet”) -, hvilket resulterer i at lommerne som er fyldt med organiskmateriale begynder at blive omdannet til olie. Oliedannelsesprocessen tager mange millioner år og mange forskellige forhold der har indvirkning på processen.
Olie og kridt indgår i det vi kalder ”Kulstofs-kredsløbet”. Dette kredsløb er et globalt kredsløb, der beskriver cirkulationen af Karbon på jorden. Kridt indgår i kredsløbet, på den måde at dødt materiale synker ned på havbunden og efter mange år bliver omdannet til kridt. Ved nedbrydning af bergarter – herunder også kridt – trækkes kulstof ud af atmosfæren. Dette kulstof kan ende i folder, søer og havet.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.