Et eksempel fra STX 2.g

Opgave om pladetektonik og vulkanisme med fokus på sydsandwichøerne

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Naturgeografi B 6 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Naturgeografi B og fylder 6 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • 1. Syd-Sandwich Øerne
  • 1.1. De to vulkan- og lavatyper
  • 2. Pladegrænserne og deres aktiviteter
  • 2.1. Sprednings- og subduktionszonen
  • 2.2. Jordskælv
  • 3. Hvilke farer udgør de her aktiviteter
  • Kilder

Uddrag fra opgaven

I denne opgave vil der blive sat fokus på de forskellige fag emner inde for pladetektonik og vulkanisme. Der er især fokus på området omkring syd-sandwich øerne som ligger øst ud for Sydamerikas sydligste kyst. Dette område er stort set ubeboet både på grund af det meget kolde vejr, men også fordi det er et meget vulkansk aktivt område. Derfor vil vi også se nærmere på hvordan det påvirker os mennesker, og hvor vigtig geologisk viden er for os.

1. Syd-Sandwich Øerne

Syd Sandwich Øerne, i det sydelige atlantiske ocean ud fra Sydamerikas sydelige kyst. Selve ø-landskabet er en vulkansk ø-bue som består af 11 hovedøer som ca. strækker sig 400 km. Havdybderne omkring øerne har en gennemsnits dybde på 2600 m. Omkring 80% af hver ø er dækket af gletsjer. Øerne er inde i subduktionszone med vul- To plader der går imod hinanden, den tungeste presser sig ned under den anden, den neddykkede plade bekansk aktivitet. Som vi kan se på vores profil har vi en tydelig dybhavskløft som strækker sig hele vejen ned til ca. 8000 m. Vi kan også se en skjoldvulkan og et stratovulkan, som jeg fortæller om nærmere.

1.1. De to vulkan- og lavatyper

På Syd-Sandwich Øerne har vi to forskellige slags vulkan- og lavatyper. Den første som bliver nævnt er skjoldvulkan, som topper ved ca. 2500 m. En skjoldvulkans lavatype er tyndtflydende og er dannet af smeltet peridotit, den kaldes også mafisk eller basaltisk. Denne lavatype er tyndtflydende da den er fattig på lange kæder af siliciumdioxidtetraedre, og det er den fordi at peridotit har et meget lavt indhold af siliciumdioxid. Den anden vulkan er en stratovulkan som også indeholder en anden lavatype. Modsat skjoldvulkanen, har stratovulkanens lavatype et højt indhold af siliciumdioxidtetraedre. Den har derfor en tyktflydende magma. Dette kaldes også for felsisk eller granitisk bjergarter som har et meget højt indhold af siliciumdioxid når den smeltes. De smeltede bjergarter kommer fra havbundssedimenter, som f.eks. sand og kontinentalskorpen, som f.eks. granit eller gnejs. Den tyktflydende lava bevæger sig langsommere på jorden end den tyndtflydende lava. Dvs. At den tyndtflydende har en højere viskositet.

Viskositet er hvor hurtigt boblerne slipper ud af lavaen, altså lavaens bevægelighed

2. Pladegrænserne og deres aktiviteter

Omkring Syd-Sandwich Øerne har vi et meget aktivt område, hvor der er mange forskellige plader som både er destruktive og konstruktive. Den destruktive pladegrænse er i subduktionszonen.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm