Et eksempel fra STX 1.g
Olieudvinding i den Danske Undergrund - Rapport i NG
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Naturgeografi B og fylder 9 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Hvad jeg vil komme ind på i løbet af rapporten
- Formål
- Hypotese
- Udførelse
- Materialer
- Resultater (beregningsark og kommenter det)
- Passede resultaterne med hypotesen?
- Hvordan kan man optimere indvindingsgraden?
- Diskussion/Konklusion
- Fejlkilder
- Litteraturliste
- OBS
Uddrag fra opgaven
Hvad jeg vil komme ind på i løbet af rapporten
Jeg vil komme ind på hvad indvendingsgraden er i de danske oliereservoirer, hvordan det kan optimeres og hvilke flooding metoder som evt. kunne hjælpe med det. Jeg vil også komme ind på hvilke forskellige flooding metoder der findes og hvordan de fungerer og hvad de sekundære metoder er. Derudover vil jeg forklare om det forsøg vi har lavet i timen, hvordan vi på beregningskemaet udregnet bla. Indvendingsgraden i den kalkprøve vi fik udleveret.
Jeg vil også komme ind på hvordan de danske olieforekomster er blevet dannet, hvorfor det er så svært at vurdere hvornår olien slipper op og en del om de 3 geofysiske metoder til lokalisering af olieforekomster.
Formål
Formålet med dette forsøg er, at opnå en grundlæggende forståelse af oliereservernes foranderlige natur og hvilke processer der bliver gennemgået før det endelige resultat bliver olie, samt gas. Vi har også til hensigt at lave et forsøg, som illustrerer hvorledes indvindingsmetoder med flooding i kalkreservoirer i Nordsøen foregår.
Finde ud af hvad indvindingsgraden er, hvordan den kan bestemmes, hvad porøsitet er og hvilken effekt den har på mængden af olie i kalk, samt udvindingen af olie.
Hypotese
Da vi har en oliemættet kalkprøve i en beholder med vand som dækker prøven fuldstændig, vil olien naturligvis presse olien ud af kalkprøven da vand (1,000 g/cm³ massefylde) har en højere densitet end olie (0,8 g/cm massefylde). Dette gør at olien der bliver presset ud af kalkprøven, vil lægge sig øverst i beholderen (over vandet) fordi det er lettere end vand, og derfor vil olien befinde sig i den lille injektionssprøjte, som er fastgjort og tilsluttet over den store kolbe.
Udførelse
1. Vi målte vi længde og diameter på kalkprøven med olie. 2. Vi anbragte den oliemættede kalkprøve i en stor plast-injektionssprøjte, som vi fyldte med vand indtil prøven var helt dækket af vand. Stemplet satte vi forsigtigt i, mens sprøjten vendes med spidsen opad, sprøjten tømte vi for luft (så meget som muligt) og stillede i et stativ. Vi satte den lille injektionssprøjte fast i hullet på den store således, at vi senere var i stand til at trække olien ud uden, at trække for meget vand med.
3. Vi målte længden og diameteren af kalkprøven uden olie og vejede den. 4. Til sidst målte vi mængden af olie, som var presset ud af den oliemættede kalkprøve.
Materialer
-En kalkprøve som er …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.