Det Danske Landskab og Istiden - Rapport i NG

Introduktion

Der var i Danmark under sidste istid ca. 4 grader for varmt til at der kunne opstå is. I stedet væltede isen ind fra det skandinaviske isskjold, som dermed formede det landskab, som man kender i dag. Der er i Danmark, stort set eksemplarer, af alle de landskabsdannende processer som man kender, og det gør Danmark til et meget interessant sted for alle glaciologer. Alt dette har været med til at forme det danske landskab, som det ser ud i dag. I vores opgave vil vi komme ind på betydningen af hovedopholdslinjen, rand- og bundmoræner, smeltevandsslette, dødislandskab samt tunneldale. Til sidst vil vi kommentere på de danske jordbundsforhold og typografien, hvor vi inddrager øvelser for GIS.

Teori

Hovedopholdslinjen er en landskabsgrænse, der løber fra Bovbjerg ved Jyllands vestkyst, mod øst til Hald Sø og ned til Padborg ved grænsen mellem Danmark og Tyskland. Den viser, hvor langt isen nåede i sidste istid, Weihcsel. Isen stod altså rigtig længe netop her. På den østlige side af hovedopholdslinjen kan man se det unge morænelandskab, der er bakket, fordi isen har været der. På den vestlige side er der derimod sletteland skabt af gletscherfloderne fra isen samt bakkeøer skabt under den næstsidste istid, Saale. Ved hjælp af GIS har vi kunnet indtegne hovedopholdslinjen, da vi kunne se forskellene i landskabet: En randmoræne bliver dannet af en kold gletscher. Forholdene under en kold gletscher er hvor grundvandet i jorden er frossent et stykke ned, hvilket gør at is og undergrund fryser til hinanden. Resultatet af dette bliver til en frossen blok med stor indre styrke. Eftersom undergrunden er varmet op af jordvarmen, vil der derfor opstå en grænse mellem det frosne lag og det lag, som ikke er frossent. Dette betyder at sammenhængskraften mellem den frosne og den ufrosne er meget lille.

Hvis man adderer dette aspekt med at gletscheren rykker frem vil hele det frosne undergrundslag, eller dele af det, gå løs og dermed blive slæbt med af gletscheren og blive aflejret foran isen. Disse store stykker danner bakkerygge i landskabet - kaldet randmoræner. En randmoræne bliver dannet, når gletscheren rykker frem, og den kan trække flager af underlaget og stable dem op i en voldformet randmoræne. Dette sker fordi to aspekter spiller ind; både fordi vægten af gletscheren presser underlaget ud mod isranden, men også fordi den samtidig trækker underlaget i samme retning, grundet isbevægelsen.