Det Danske Landskab og Istiden - Rapport i NG

Side 1

3g NG/5

Landskab

En rapport om det danske landskab

STX 3.g

Madsen

Side 2

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

2

Indhold

Gruppeafsnit A .................................................................................................................................................. 3 Introduktion ................................................................................................................................................... 3 Teori .............................................................................................................................................................. 3 Jordbundsforhold og typografi ...................................................................................................................... 7 Jordbundsforhold i Danmark ..................................................................................................................... 7 Topografisk beskrivelse af en randmoræne ............................................................................................... 8 Selvstændigt afsnit B ......................................................................................................................................... 9 Områdebeskrivelse ...................................................................................................................................... 10 Analyseafsnit ............................................................................................................................................... 10 Diskussion .................................................................................................................................................... 12 Bilag ................................................................................................................................................................ 13

Side 3

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

3

Gruppeafsnit A

Introduktion

Der var i Danmark under sidste istid ca. 4 grader for varmt til at der kunne opstå is. I stedet væltede isen ind fra det skandinaviske isskjold, som dermed formede det landskab, som man kender i dag. Der er i Danmark, stort set eksemplarer, af alle de landskabsdannende processer som man kender, og det gør Danmark til et meget interessant sted for alle glaciologer. Alt dette har været med til at forme det danske landskab, som det ser ud i dag. I vores opgave vil vi komme ind på betydningen af hovedopholdslinjen, rand- og bundmoræner, smeltevandsslette, dødislandskab samt tunneldale. Til sidst vil vi kommentere på de danske jordbundsforhold og typografien, hvor vi inddrager øvelser for GIS.

Teori

Hovedopholdslinjen er en landskabsgrænse, der løber fra Bovbjerg ved Jyllands vestkyst, mod øst til Hald Sø og ned til Padborg ved grænsen mellem Danmark og Tyskland. Den viser, hvor langt isen nåede i sidste istid, Weihcsel. Isen stod altså rigtig længe netop her. På den østlige side af hovedopholdslinjen kan man se det unge morænelandskab, der er bakket, fordi isen har været der.

På den vestlige side er der derimod sletteland skabt af gletscherfloderne fra isen samt bakkeøer skabt under den næstsidste istid, Saale. Ved hjælp af GIS har vi kunnet indtegne hovedopholdslinjen, da vi kunne se forskellene i landskabet:

Side 4

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

4

En randmoræne bliver dannet af en kold gletscher. Forholdene under en kold gletscher er hvor grundvandet i jorden er frossent et stykke ned, hvilket gør at is og undergrund fryser til hinanden.

Resultatet af dette bliver til en frossen blok med stor indre styrke. Eftersom undergrunden er varmet op af jordvarmen, vil der derfor opstå en grænse mellem det frosne lag og det lag, som ikke er frossent. Dette betyder at sammenhængskraften mellem den frosne og den ufrosne er meget lille.

Hvis man adderer dette aspekt med at gletscheren rykker frem vil hele det frosne undergrundslag, eller dele af det, gå løs og dermed blive slæbt med af gletscheren og blive aflejret foran isen. Disse store stykker danner bakkerygge i landskabet - kaldet randmoræner.

En randmoræne bliver dannet, når gletscheren rykker frem, og den kan trække flager af underlaget og stable dem op i en voldformet randmoræne. Dette sker fordi to aspekter spiller ind; både fordi vægten af gletscheren presser underlaget ud mod isranden, men også fordi den samtidig trækker underlaget i samme retning, grundet isbevægelsen. Flagerne frigøres når gletscheren er frosset fast til jorden, dette forekommer oftest ved isranden. Det kan også lette frigørelsen af flager, hvis vandtrykket længere nede i jordlagene er stort, så gletscherunderlaget ligefrem løftes. Et andet aspekt er ved, at gletscheren skubber foranliggende materiale, ved at skride eller falde ned fra klipper eller falde ned fra den stejle isfronter og samles for foden af gletscheren. Dette kan også sammenlignes med en bulldozer effekt. Dette er også afbildet i figur 2 (Se bilag).

En smeltevandsslette er den slette, som dannes, når smeltevandet løber ud gennem isranden ved en gletscherport, og en gletscherflod forgrener sig til et fletværk af mindre løb, dette er afbilledet på figur 1 (se bilag). Strømløbene vil hele tiden flytte sig, da smeltevandet aflejrer det medslæbte sand og grus. Mængden af smeltevand afhænger af en række faktorer; årstidsvariationer, dagsvariationer, ismængde, jøkkelløb samt sediment på isen. Der smeltes mest vand om sommeren og om dagen og dermed er vandføringen størst her. Hvis vandlommer inde i gletscheren eller søer på isens overflade pludselig tappes kan der ske jøkelløb. Vandstrømmens hastighed har stor betydning for, hvor meget der bliver eroderet og aflejret, da hurtigt smeltevand kan fragte større partikler. Derfor kan der ved jøkelløb blive revet meterstore blokke over bunden. Lige uden for gletsherporten vil flodløbet være dybt og strømmen stærk, hvilket betyder at ler og sand hvirvles af sted oppe i vandmassen, mens grus og sten hopper hen over bunden. Når man kommer længere væk fra gletscheren får floden et flettet udseende, da den nu består af mange små strømløb. Modstanden ved vandets bevægelse øges ude i strømløbene, hvilket medfører at strømhastigheden aftager, og der bliver derfor aflejret

Side 5

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

5 materiale på bunden. Det finere materiale bliver aflejret længst væk fra gletscheren og det groveste tættest på. Herved dannes der grus- og sandbanker.

Dødis er gletscheris, som ikke længere er i bevægelse. Baggrunden for at isen ikke længere er i bevægelse er blot, at stykket er afstået fra moderstykket, og dermed ikke længere bliver påvirket deraf. Dødis kan f.eks. være stykker af en gletscher, som er brækket af fra gletscheren og har isoleret sig og smeltet for sig selv. Gletscheren kan også have stoppet sin fremdrift og være begyndt at smelte. Smeltningen af dødis efterlader ofte vandhuller i landskabet. Kendetegnene for dødisaflejringer er, at de ofte er sandede og grusede med mange sten. Spor efter dødissmeltning ses mange steder i det danske landskab. De findes som småbakkede og grubede morænelandskaber ofte i nær tilknytning til fremtrædende israndslinjer eksempelvis langs hovedopholdslinjen.

Da dødissmeltningen stadig stod på, var der mange steder, hvor der var søer omgivet af dødis, hvor tilstrømmende smeltevand aflejrede store mængder sorterede sedimenter som ler, sand og grus. Disse sødannelser rager i dag op i landskabet som fladtoppede bakker, såkaldte fladbakker eller kame-bakker. Hvis en gletscher rykker frem og skubber til fladbakkerne eller skrider hen over dem, bliver sedimentlagene i bakken væltet, og de står mere eller mindre stejlt. Disse bakker kaldes hatbakker. I mange tilfælde vil dødisen bestå i længere tid, fordi sedimenter aflejres på toppen af isen, og dermed virker som isolering for isen, ligesom en køletaske, så den ikke får den fornødne varme og isen dermed smelter. Dette ses også på billedet ovenfor. Derved kan dødis bestå i længere tid. I takt med dødisen smelter, sænkes den samlede landskabsoverflade. Jorddækket bliver berørt af dette, og der sker en omlejring i form af en hvis indflydelse fra tyngdekraften og det rindende vand.

Dette kaldes arealafsmeltning. Arealafsmeltning er ikke plastisk, der skal være en istykkelse på under 20-30 meter, isen må ikke være frosset fast til underlaget. Udover alt dette forekommer der også en enorm erosion af underlaget. Efterhånden som dødisen er bortsmeltet, dannes der et småbakket landskab, fra dødishuller, fladbakker og kanalåse. For lige at få en definering på en fladbakke, så er det, når dødisen er smeltet helt væk, så vil sedimentet, som engang var fyld i et ishul, stå tilbage som en bakke. Sådan en form for bakke kaldes en fladbakke.

Side 6

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

6

Bundmorænelandskab er det mest normale i Danmark og er karakteristisk ved, at det er næsten fladt eller jævnt bølget. Landskabet kommer til syne, når isen smelter, da det består af aflejringer, der er afsat inde under gletscheren. Det kan være svært at få indblik i, hvordan disse aflejringer foregår, da man ikke er i stand til at komme langt nok ind under isen. Man kan derimod undersøge de aflejringer, der kommer til syne langs isranden, når gletscheren smelter.

Hvis gletscherbunden er varm på grund af gnidningsvarme og varme fra jordens indre, vil en smule af den såkaldte gletschersål smelte væk. Noget af det materiale, der slæbes mes gletschersålen, vil smelte fri. Indtil isens tryk og bevægelse har presset det hele sammen til en kompakt aflejring, vil materialet slides og knuses. Hvis underlaget indeholder meget vand vil det blive blødt, kan isen trække dele af underlaget, der bliver opblandet med det materiale, som smelter ud af isen. Bund-till er det sediment, der aflejres under isen, og det er en usorteret blanding af ler, sand, grus og sten. Jo større lerindholdet er i denne bund-till, desto mere kompakt bliver den. Når gletscheren som sagt smelter tilbage kommer bundmorænelandskabet til syne, hvilket i toppen består af bund-till, som gletscheren har aflejret jævnt oven på et ældre landskab. Der vil derfor være tegn efter det tidligere landskab. Hvis det tidligere landskab for eksempel har været bakket, vil det nye også få en bølget overflade.

I bundmorænelandskabet findes der også tunneldale og tunnelåse, som er skabt under isen.

Tunneldale er dale, hvor der er en meget ujævn længdeprofil med bassiner, der ofte er søer eller moser, samt mellemliggende tærskler. Disse dale kan være meget lange, nogle går helt op til 70 km gennem landskabet. De fleste af de jyske tunneldale ender ved hovedopholdslinjen, hvor smeltevandet er fosset ud fra isen. De bliver dannet af smeltevand inden under isen. Dette kan man se, fordi mange af dalene som sagt endte ved hovedopholdslinjen i et kegletoppunkt, hvilket ved sige ved en tidligere gletscherport, og herfra har smeltevandet spredt sig i en slags vifteform ud over smeltevandssletten. De ujævne længdeprofiler betyder også, at dalene umuligt kan være uskåret af vandløb under åben himmel. I mange af tunneldalene findes åse, som er lange sandrygge. De består af smeltevandssand og smeltevandsgrus. De kan opfattes som afstøbninger af den sidste smeltevandstunnel på stedet. Tunneldalenes størrelse afhænger af vandets tryk og derfor også af vandmængden. Dette er på grund af, at når smeltevandsstrømme inde i gletscheren rammer underlaget, vil noget af smeltevandet altid drænes ned til grundvandet. Hvis underlagets porøsitet ikke er stor nok til at bortlede alt vandet, vil der dannes disse tunneler under isen, som overskudsvandet så kan strømme ud gennem. Denne strømning vil ske uanset om underlaget falder

Side 7

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

7 eller stiger i strømretningen, dog med visse begrænsninger, der bestemmes af gletscheroverfladens hældning.

Jordbundsforhold og typografi

Jordbundsforhold i Danmark

Når jorden beskrives, sker det ofte med udgangspunkt i jordens tekstur. I Danmark er der stor forskel mellem jordbundsforholdene på grund af aflejringerne fra de sidste istider. Den danske jordbund er generelt dannet af det materiale, som isen har aflejret indenfor de sidste istider. Der ses væsentlige forskelle mellem Øst-danmark, hvor gletscherne dækkede landet i flere omgange, og Syd- og Vestjylland, som har været fri for gletschere. Et jordbundskort afslører tydelige forskelle mellem Øst- og Vestdanmark jordbundsforhold.

Ud fra Jordbundskortet ser vi den tydelige forskel i jord mellem Sjælland og Jylland. De forskellige jordtyper er meget ulige fordelt i Danmark. Sandjord er hovedsageligt placeret i Vest- og Nordjylland, og jorden bliver generelt mere lerholdig, efterhånden som man bevæger sig østpå. Sandblandet lerjord er den typiske østdanske morænelerjord, mens de tungeste lerjorder, findes primært på Lolland-Falster. Dette er dog kun generelle tendenser og teksturen variere meget på lokalt plan.

Side 8

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

8

Topografisk beskrivelse af en randmoræne

Vi har i GIS fundet en randmoræne omkring nord-vest Sjælland og lavet typografi over den. Her ser vi en tydeligt, hvordan en randmoræne ser ud, og hvordan gletscheren har været med til at danne en randmoræne, smeltevandsslette og bundmoræne.

Vi kan tydeligt, se at gletscheren har rykket sig frem, og derved stille og rolig har formet denne randmoræne, da gletscheren med sin vægt har trykket underlaget ud mod isranden, samtidig med at gletscheren trækker underlaget i samme retning på grund af isbevægelsen. Gletscheren har fungeret

som en slags bulldozer, den har skubber alt foranliggende materiale/sediment sammen i en stor

bunke.

Bundmorænelandskabet kommer til syne i takt med isens bortsmeltning. For det meste er bundmoræner flade eller svagt bølget. Smeltevandsslette opstår ved at smeltevandet fra gletscheren løber ned af randmorænen, og herved danner en smeltevandsslette.

Side 9

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

9

Selvstændigt afsnit B

Side 10

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

10

Områdebeskrivelse

I området mellem Odense og Middelfart på Fyn, som er strækningen markeret med en rød linje, forekommer der dødislandskab, åse, smeltevandsfloder, morænelandskab med hhv. overvejende ler og sandbund, issøer, tunneldale og randmoræner. Dette vil jeg hertil beskrive:

Analyseafsnit

Ud fra landskabsbilledet mellem Odense og Middelfart, kan der udledes, at der har ligget en voldsom mængde dødis. Det er i teorien også korrekt, at der har været dødis på den midterste del af Fyn og dele af Sjælland. Dette forekom ved Nordøstisens tilbagetrækning, idet gletscheren trak sig tilbage isolerede disse klumper sig på Fyn og Sjælland fra gletscheren.

Teorien bag denne påstand lyder på, at der i dag ikke findes de ledeblokke som det ung baltiske isfremstød førte med sig. For lige at definere hvad en ledeblok er, så er det en bjergart der kan stedfæstes til et bestemt område eller lokalitet. Ledeblokken er transporteret af isen under istiden og kan dermed bruges som retningsindikator for isstrømmen. Men disse ledeblokke kan til gengæld ellers findes i andre områder på Fyn og Sjælland – udenfor området hvor dødisen har ligget.

Eftersom man ikke kan finde disse ledeblokke, giver det god grund til antage, at der har ligget noget og spærret for isen. Dette kan i teorien bedst forklares ved at der har været dødis.

Derfor var isen nødt til at glide udenom den tidligere dødis, hvilket har resulteret i at den ikke har efterladt sig nogen ledeblokke i disse områder. Se figur 1., som illustrerer hvor dødisen isolerede sig, samt gletscheren afgrænser sig. Det er herudover også de områder hvor denne ledeblok ikke findes.

Det som der nok forekommer mest af er morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund.

Dette er på grund af at jorden er blevet udvasket, og de lettere sedimenter har flyttet sig til der, hvor der er en gletscherport i en gletscher og dermed slettelandskab. Dette er også derfor der i Jylland ved Ussings israndslinje (hovedopholdslinjen) er så voldsomme forekomster af sand og grus.

Der forekommer også randmoræner i strækningen. Dette er fordi gletscheren nåede dette område.

Her lå isranden og skubbede sig frem og tilbage idet temperaturen har varieret. For at bestemme isstrømmens retning, kan vi se at den er kommet fra Ejby, og har bredt sig ned mod Gelsted, hvor gletscheren så har stoppet. Udover dette så har denne gletscher rykket videre frem mod Middelfart, hvor den så er stoppet og dermed dannet randmorænelandskab.

Side 11

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

11

Tunneldalene på Fyn findes rundt om den mængde dødis, som havde isoleret sig. Dette fænomen er, som tidligere nævnt, tunneldannelse inden i selve dødisen. Her er der dannet et netværk af floder, som så eroderer i isens underlag.

På denne måde kan en rivende vandstrøm udgrave en smal fure, som er en smal fordybning i en overflade, i isens underlag. Når så denne vandstrøm aftager, kryber isen ned i furen og fylder den ud. Når så vandstrømmen tiltager igen og istunnelen genåbnes, graver vandet måske en ny fure i underlaget ved siden af den gamle, isfyldte fure. Hvis dette sker tilstrækkeligt mange gange, vil der opstå en bred sænkning i gletscherunderlaget, hvilket er en såkaldt tunneldal. Man kan finde tunneldale i mange forskellige størrelser her i Danmark.

Disse tunneldale fører en masse lette sedimenter med sig ved gletscherporten. Dette er også derfor der lige ude foran Lumby og ud til Odense Fjord er morænelandskab fra sidste istid med overvejende sandbund. Her blev lette sedimenter såsom grus aflejret. Forskellen fra en ås og en dal er næsten modsætninger. Hvor smeltevandet under isen aflejrede sig ned i underlaget og dermed skabte tunneldalene, kunne det også lægge materiale fra sig på rolige strækninger. Da vandets løb var begrænset til siderne af bræens is, blev aflejringerne under isen meget smalle, men til gengæld også meget lange. De blev til åsrygge. Dette er blandt andet derfor de findes, hvor gletscheren har ligget.

De issøer som forekommer omkring Odense er tæt ved Tommerup og Glamsbjerg. Issøbakken er et resultat af aflejringen i en smeltevandssø – som det også ses på figur 2. Bakken har en flad top og stejle sider. Den flade top er den tidligere søbund. Fladbakkerne er lagdelte, lagdelingen er forstyrret i siderne, hvor der er foregået skredprocesser. De små fladbakker består ofte af sand og grus, hvor de store bakker består af ler, da der her har været stillestående vand.

Side 12

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

12

Diskussion

Ud fra alle de her oplysninger, kan retningen på gletscheren fremmarch bestemmes. Eftersom der har ligget en stor mængde dødis gør det, det meget mere vanskeligt at bestemme isstrømningen.

Dog er der stadig mange indikatorer der viser, at isen er rykket fra Odense ud mod Middelfart.

Blandt andet randmorænerne, her kan man se hvordan gletscheren har formet dem. Hvis man skal have nogle mere nøjagtige målinger kan man se mere nøje på topografien, hvilket er højdeforskellen. For nu at kunne konkludere at der faktisk har været dødis på Fyn, kan vi se på issøerne. De er placeret nøjagtigt der, hvor dødisen lå. Herudover er det også værd at bide mærke i de forskellige tunneldale. Et sidste aspekt er ler- og sandforkomsten. Vi kan se, at der hvor gletscheren har ligget er der overvejende lerbund og ved gletscherporten er der sandforkomster sedimenterne flyder ud. Herudover også, som der står ovenfor, ledeblokkenes betydning. Derfor har der været en stor mængde dødis på Fyn.

Side 13

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

13

Bilag

Figur 1

Side 14

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

14

Figur 2

Side 15

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

15

Figur 3.

Side 16

[navn fjernet] Mandag d. 4. oktober 2010

3g NG/5 Landskab

16

Figur 4.