Rapport om Tuvalu i Naturgeografi

Side 1

Naturgeografi B

1

Tuvaluøerne

Tuvalu er en østat beliggende i Polynesien, i Stillehavet. Halvdelen af de 10.800 mennesker, der bor på øerne, bor i den tætbefolkede hovedstad Funafuti. Tuvalu består af en 400 km lang række øer,

med ni små atoller, som måler 25km^{2} samlet. Dannelsen af en atol begynder med at der vokser

koraler langs kanten af en nedsunket ø, som oftest er en gammel vulkan. Dette kan enten begrundes med eustasi eller isostasi. Eustasi er at havniveauet stiger, og dermed kan vulkanen ”falde sammen”, som vist på billedet, hvor det er en vulkan der synker sammen grundet denne stigning i havniveauet. Ud fra dette, vokser der koraler på siden af den nedsunkne vulkan, og der dannes til sidst atoller. Modsat eustasi, findes isostasi, som vil sige at landet falder. Isostasi er ikke tilfældet på Tuvaluøerne, men eustasi kunne derimod være en mulig forklaring på, hvordan øerne er opstået.

Når atollen er dannet, vil der være en lagune i midten af øen, og der dannes fastland rundt om denne lagune.

Koralerne som øerne er dannede af, er meget fintfølende og lever bedst, i vand der er 18-30° varmt.

Koralerne er truede af temperaturstigninger i havet. Hvis temperaturen stiger blot 1°, bliver koralen stresset. Først blegner koralen, og den skiller sig af med de mikroorganismer, der giver den liv.

Derefter dør den. Simple berøringer fra turister kan også medføre dårlige koraler.

Tuvaluøerne er placeret over den australske plade og stillehavspladen, som begge er oceanbundsplader. Pladegrænsen mellem disse to oceanbundsplader er destruktiv, hvilket betyder at pladerne bevæger sig mod hinanden. Ved et sammensted mellem disse plader, dannes der vulkanske øbuer. Dette sker ved at den ene plade, glider under den anden, som omsmeltes og bliver omdannet til magma, og dermed er den vulkanske øbue blevet dannet. Dette kan være en mulig forklaring på hvordan Tuvaluøerne er opstået.

Side 2

Naturgeografi B

2

En tredje forklaring på hvordan disse øer er opstået, er at de har ligget over et hotspot, hvorefter lithosfærepladen har rykket sig, og dermed er vulkanen rykket med. Et hotspot er et magmakammer der ligger ca. 5-10 km. nede i kappen, under den bevægelige lithosfæreplade. Når lithosfærepladen rykker sig, flytter den gamle vulkan med. Da vulkanen ikke længere er placeret over et magmakammer, vil den ikke være aktiv og vil derfor langsomt blive nedbrudt. Der opstår i stedet en ny vulkan over det nye hotspot. Da det oftest er skjoldvulkaner der ligger over hotspots, ville Tuvalu i denne situation være opbygget af skjoldvulkaner. Lavaens flydeevne er afgørende for en vulkans form. Når en vulkans magma indeholder basalt, dannes der en skjoldvulkan. Da lavaen er tyndtflydende, altså med lav viskositet, strømmer den hurtigt ned ad siderne og kan størkne flere km. væk. Derfor er skjoldvulkaner sjældent særligt høje.

En sidste mulig forklaring på hvordan øerne er opstået, er ved eksplosionsvulkaner. Disse vulkaner beskrives ved at en stratovulkan, der har for meget gas til rådighed og hvor dæklaget er blevet tykt, kan opbygge et enormt tryk, så hele vulkanen eksploderer. Hvis eksplosionen er voldsom nok, kan hele vulkanen springes bort, der kan forekomme indsynkning og caldera dannes.

Stratovulkaners lava er tyktflydende, da den består af en stor mængde andesit, som er en enormt mineralholdig bjergart. Dette gør udbruddene mere eksplosive, og lavaen størkner på vulkanens side. Dette kunne også være en mulig forklaring på hvordan de ni øer er opstået.

Vi kan vide at Charles Darwin havde ret, fordi man har lavet undersøgelser, hvor man har gravet ned til bunden af atollen og fundet resterne af en vulkan.

Tuvalus klima

Side 3

Naturgeografi B

3

Tuvalu er beliggende kun 8° syd for Ækvator, på den sydlige halvkugle.

Gennemsnitstemperaturen ligger på 27,9°. Grundet den tætte placering på ækvator, udsvingene i gennemsnitstemperaturen mellem sommer og vinter er på mindre end

18-20°C, og da der ingen kontinentalopvarmning er, udgør

Tuvalus klima et kystklima.

Derudover ligger Tuvalu i den tropiske klimazone, fordi den koldeste måned er over 15°C, og har en årsnedbør på over 150 cm.

Hvis der havde været vegetation på øerne, havde man kunnet betegne dem som regnskove.

Vegetationen kan ikke vokse da det er meget få planter, som kan leve af saltvand.

Herudover ses det på hydrotermfiguren, at det regner mest fra december til marts. Funafutis tætte beliggenhed på ITK-zonen, som har konvektionsnedbør grundet den meget varme jordoverflade, gør at det regner næsten hele året rundt.

Tropiske orkaner er et frygtet vejrfænomen i områderne nord og syd for ækvator. Disse tropiske orkaner udvikles i områder med varmt havvand og en vandtemperatur på 27-28° er nødvendig. Havet opvarmer luften over havvandet, og optager en stor mængde vanddamp. Som følge af opvarmningen vil luften stige opad, og der dannes derfor et lavtryk ved havoverfladen. Luften ved søge ind mod lavtrykket, men grundet coriolis-kraften vil vindene afbøjes til en cirkulation mod uret, på den nordlige halvkugle og med uret på den sydlige halvkugle. På ækvator er coriolis-kraften lig nul, og der er derfor ingen vindes der bliver afbøjet, og hermed udvikles de tropiske orkaner i områderne der ligger 5-15° fra ækvator. For at en tropisk orkan kan dannes, skal

Side 4

Naturgeografi B

4 atmosfæren være ustabil og et fald på over 1° pr. 100m. er nødvendigt. Dette betyder at den varme luft over havoverfladen, har let ved at stige opad. En af Tuvalus øer, hvor hovedstaden Funafuti er, ligger 8° syd for ækvator, og er derfor i stor risiko for at blive ramt af tropiske orkaner. Dog ligger ikke alle Tuvaluøerne i risikozonen for at blive ramt af tropiske orkaner.

På billedet ses en hydrotermfigur over hovedstaden Funafutis gennemsnitstemperatur og nedbøren.

Gennemsnitstemperaturen på Funafuti er 27,9°, og hermed er et af kravene opfyldt, for at tropiske orkaner kan opstå.

Sammenlign Tuvalu og Danmark på centrale sociale og økonomiske områder

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Oceanien/Stillehavsøerne/Tuvalu_(La

ndeartikel)

Tuvalus økonomi er præget af kystfiskeri, på trods af at der importeres meget konserves, hvilket også har medført usunde spisevaner, og dermed er sukkersyge en meget udbredt sygdom. Omkring

20% af den tuvaluanske, mandlige befolkning, på andre Stillehavsøer og som søfolk i forskellige handelsflåder.

Tuvalus udenrigsøkonomi er i høj grad styret af bistandsmidler fra Japan og Australien. Grundet afstanden mellem de meget små øer, kan det ikke betale sig at oprette forbindelse i form af fragtskibe. Den økonomiske udvikling er ikke til at finde, og deres økonomiske situation er for lille til at øerne kan blive betragtet som selvstændige stater. Dette kan ikke lade sig gøre, da Tuvaluøernes samlede BNP er mindre end omsætningen i en mindre dansk virksomhed. Som vist på graferne er Tuvalus højeste BNP gennem årene på 40 millioner dollars, hvorimod Danmarks højeste er på lidt under 350 milliarder dollars. Derudover er deres muligheder for turisme begrænset, da øerne er så små og da der ingen specielle seværdigheder er at se. Derimod har vi mange seværdigheder og en høj turisme i Danmark, hvilket hjælper væksten i økonomien.

Side 5

Naturgeografi B

5

Befolkningen på Tuvaluøerne bor i huse lavet af beton med bliktag, primitive hytter bygget af træ, palmeblade og drivtømmer. Dette begrundes med en storm der hærgede i 1972, som væltede de fleste huse. I Danmark ville det ikke være muligt at leve under sådanne forhold, grundet vores velfærdssamfund.

Tuvalu eksporterer årligt for ca. 4,6 millioner kr., og deres eksporterede varer består af fisk og kopra, som er tørrede kokoskerner. Sammenlignet med Danmark eksporterer vi varer for over

100.000 kr. Pr. indbygger årligt, hvilket er over 500 millioner kr. Årligt. Danmark er Tuvalus tredjestørste eksportpartner.

På Tuvalus sociale område, er de dog betydeligt bedre end Danmark. På trods af de mange trusler fra naturens side, og de få ressourcer de har til rådighed, vægtes familien utroligt højt. Størstedelen af tuvaleserne kender konsekvenserne af klimaændringerne, og vælger derfor at nyde øjeblikkene på de smukke øer, og bekymre sig ikke synderligt om uddannelse og job. De fleste drømmer om en dag at rejse væk til et land, hvor udviklingen er bedre. Det er stik modsat Danmark. Herhjemme betyder uddannelse og jobmuligheder så meget, at vi glemmer at nyde tilværelsen.

Tuvalus eventuelle fremtidige problemer

Tuvalus fremtid kan være præget af de nuværende og muligvis kommende klimaændringer.

Indlandsisen smelter dobbelt så hurtigt som forventet, og da Tuvalus maxhøjde er 5 m. over havets overflade, er der stor risiko for at øerne forsvinder, som konsekvens af disse klimaændringer. Dog tager tuvaleserne det ikke tungt. De fokuserer derimod på tilværelsen her og nu, og mener at hvis det er Guds vilje, at øerne skal oversvømmes, affinder de sig med det. De er bevidste om at naturkatastroferne kommer, men tager problemerne til den tid.