Grønlands demografiske udvikling via Blackers model | Naturgeografi B

Side 1

[navn fjernet] 2.CZ. GEOGRAFI HSG

: ANALYSE AF DEN DEMOGRAFISK UDVIKLING PÅ GRØNLAND

Side 1 af 8

STX 2.g

ANALYSE AF DEN DEMOGRAFISK UDVIKLING PÅ GRØNLAND

Udarbejdet af [navn fjernet]

Den 4 december 2001

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORSIDE 1

INDHOLDSFORTEGNELSE 2

KORT INTRODUKTION AF GRØNLAND 3

INDLEDNING OG PRÆSENTATION AF BLACKERS MODEL 3

REDEGØRELSE AF DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING:

⮚ FASE 2 3

⮚ FASE 3 5

⮚ FASE 4 6

PERSPEKTIVERING 7

KILDEANGIVELSE 7

Bilag 8

Side 2

[navn fjernet] 2.CZ. GEOGRAFI HSG

: ANALYSE AF DEN DEMOGRAFISK UDVIKLING PÅ GRØNLAND

Side 2 af 8

Kort introduktion af Grønland:

Grønland kan med sine 2.175.600 km^{2} gå under betegnelsen verdens største ø, men indbygger

tallet er forsvindende lille i den sammenhæng, nemlig kun ca. 56.000 (2001) eller ca. 0,001 promille af hele verdens befolkning. Men af Grønlands samlede areal er det kun ca. 17% som er fri at indlandsisen. I de seneste 90 år er der sket en kolossal omvæltning af det grønlandske samfund, ændringer som, set udfra et demografisk synspunkt, har haft store konsekvenser. Disse ændringer vil jeg forsøge og redegøre for i det følgende.

Indledning og præsentation af Blackers model:

Når man skal ind og analysere og fortolke den demografiske udvikling på Grønland, igennem de seneste 90 år, kan et meget brugbart instrument være inddeling i faser jævnfør Blackers model.

Dvs. en fire fase inddeling som beskriver den udvikling, som landets har gennemgået fra at have haft en høj fødselsrate og en høj dødsrate til at have en lav fødselsrate og en lav dødsrate. En sådan proces sker selvfølgelig over lang år række, men varigheden kan variere, og er bestemt af en lang række faktorer, blandt de vigtigste kan nævnes den samfundsmæssige situation, de økonomiske konjunkturer og ikke mindst hvornår den demografiske transition(overgangen fra høje vitale rater til lave) sker ret tidsmæssigt. Dermed mener jeg at mange ulandes demografiske transition sker over en meget kort årrække sammenlignet men de gamle vesteuropæiske landes, grunden til dette er hovedsagligt de teknologiske fremskridt og forskningsmæssige gennembrud i medicinalsektoren i den sidste del af den enogtyvendeårhundrede.

Redegørelse af den demografiske udvikling

I det følgende vil jeg redegøre, dvs. analysere og fortolke, for den demografiske udvikling på Grønland udfra de data om fødsels og dødsrate i perioden fra , som jeg dels fået udleveret med opgaveformulering og dels har hentet på nettet og videre indtastet som graf i Excel.

Den udleverede findes som bilag 1a og en indtastede del findes som bilag 1b

Fase 2

Perioden fra , som er kendetegnet ved høje fødselsrater, samt en faldende dødsrate, disse tendenser er netop karakteristiske for fase 2 i Blackers model. Der ses samtidigt store udsving i dødsraten, og de skyldes forskellige sygdomsepidemier, som den grønlandske befolkning i denne periode var meget modtagelige overfor pga. deres, fra et vestligt synspunkt, ucivillerede levevilkår, og ikke eksisterende sundhedssektor. Fra 1900 og helt frem til 1950 var Grønland hårdt ramt af tuberkuloseepidemier, de var stærkt medvirkende til at holde dødeligheden på et så højt niveau. Af store sygdomsepidemier, som gav tydeligere udslag på grafen, kan nævnes en omfattende tyfus-

Side 3

[navn fjernet] 2.CZ. GEOGRAFI HSG

: ANALYSE AF DEN DEMOGRAFISK UDVIKLING PÅ GRØNLAND

Side 3 af 8 epidemi omkring år 1918, dens effekt ses tydeligt på dødsraten i de følgende år, hvor dødeligheden steg markant. Igen i 1935 ramtes Grønland af endnu en epidemi, som satte sine tydelige spor i dødsraten. Den store stigning i dødsraten omkring 1950 skyldes kønssygdomme som kom til Grønland igennem den forøgede eks og import. Faktisk medførte de to førstnævnte epidemier en negativ vækst i den naturlige vækst for en kort periode, den var ellers positiv i hele fase 2, og endda med et tydeligt befolknings overskud, og med en stærk stigning omkring 1950. Herfra skyldes befolknings overskuddet den markant nedgang i dødsraten, som findes i fase 2. Denne iagttagelse fortæller os samtidigt at befolknings pyramiden i denne periode var progressiv, det vil altså sige, at den havde en meget bred bund, altså mange unge og en meget tynd øverste halvdel, pga. af den lave gennemsnitsalder. Denne befolknings pyramide er normalt kendetegnede for et uland. Et andet karakteristika for fase 2 er den høje fødselsrate som er betinget af den høje spædbørnsdødelighed, fordi forældrene var afhængige af deres børns forsøgerevne i deres egen alderdom, blev de nødsaget til at sætte mange børn i verden, netop pga. den høje spædbørnsdødelighed som ophører omkring år

1950 pga. den forbedrede sundhedssektor. Variationerne i fødselsraten skyldes konkjunktur svingninger i samfundet, som i gode tider vil udmønte sig i større lyst til at sætte børn i verden, og modsat i dårlige tider. Tiden mellem puklerne kan også forklares, man kan se at der efter ca. 25 år efter en top er, endnu en top så den gennemsnitlige reproduktions alder er altså ca. 25 år, for selvfølgelig vil kvinderne fra de store årgange samlet set føde flere børn, og derved vil de store fødselsrater komme med 25 års mellemrum. Men grundlaget for at talte om store og små årgange er måske en smugle svagt, da forskellen fra f.eks. 1948 til 1950 kun i antal er ca. 195 fødte, fordi Grønlands samlede befolkning kun var på ca. 22.000 omkring år 1950 og det er derfor diskutabelt hvorvidt man kan tillægge udsvingene i fødselsraten nogen reel statistisk signifikans.

Disse store ændringer hænger sammen men de store reformationer i samfundsopbygningen og sundhedssystemet, som en kommission, sammensat af en dansk regering og det grønlandske landsråd, muliggjorde. Danmark havde hidtil ført den politik, at grønlandregnskabet skulle balancere, altså skulle grønlands befolknings levestandard ikke holdes kunstigt oppe vha. tilskud fra Danmark. Denne politik blev droppet og åbnede dermed op for en omlægning af det grønlandske samfund. Store investeringer i det grønlandske samfund blev gennemført, og gennemgribende forbedringer af sundhedssektoren, infrastrukturen og skolesystemet begyndte. Grunden til at Danmark valgte at foretage en så radikal ændring i forholdet til Grønland, som en indlemmelse af Grønland som fuldgyldigt medlem af det danske rige og komplet omlægning af den økonomiske politik må betragtes som værende, var den kritiske debat omkring kolonimagternes roller, som var blevet rejst som en, mener jeg, naturlig konsekvens af 2. verdenskrig. Kravene om klarlægningen af forholdene mellem kolonierne og kolonimagterne fra FN’s side blev yderlige styrket af fremtrædende grønlænderes krav om større indflydelse. En anden ikke ubetydelig faktor var Grønlands strategisk vigtige placering i relation til den kolde krig. Pga. den relative korte afstand til det tidligere USSR var USA meget interesseret i anlægge en militær flyvebase i det nordvestlige Grønland. Disse forhold var også stærkt medvirkende til at Danmark lod Grønland blive en del af det danske rige.

Side 4

[navn fjernet] 2.CZ. GEOGRAFI HSG

: ANALYSE AF DEN DEMOGRAFISK UDVIKLING PÅ GRØNLAND

Side 4 af 8

Man kan udfra bilag 1b se at de førnævnte ændringer havde stor indflydelse på situationen på Grønland; som tidligere nævnt sker der efter 1950 en markant nedgang i dødsraten, denne nedgang adskiller sig og er mere nuanceret end årsagerne til den samme nedgang i Blackers model hvor nedgangen forklares ved en mere varieret kost, samt bedre oplysning og mere viden om hygiejne og sundhed. Jeg vil ikke forkaste nogle af disse begrundelser, og jeg anser dem for at udgøre en væsentlig faktor, og de stemmer fint overens med de forbedringer og reformer som den danske stat gennemførte og finansierede. Den væsentligste faktor i nedgangen mener jeg derimod er de store forbedringer som skete indenfor den medicinske behandling, samt anlæggelsen af nye sygehuse. Der blev indført vaccinationsordninger og der kom gang i indvandringen fra Danmark, og derigennem kom der kvalificeret arbejdskraft til landet i form af læger og lærere til landet, og mange andre faglærte arbejdere. På den måde udviklede det grønlandske samfund sig i et forskruet og urealistisk tempo som på den ene side omdannede landet fra at have været, efter vestlig målestok, uciviliseret og tilbagestående til på en række punkter at blive et moderne og velstruktureret samfund. Bl.a. kan man se på kurven over udviklingen på arbejdsmarkedet, fra hjælpeoplysningerne at de tertiære erhverv igennem fase 2 kommer til at udgøre en større og større del af arbejdsmarkedet, et typisk tegn på at landet går imod en status som iland. Også økonomien fik det bedre, storstilede investeringer i fiskeriet gav pote og der kom gang i eksporten af rejer og torsk. Hvilket selvfølgelig også var med til at finansiere de mange forbedringer i samfundet.

Problemet var bare at den almene grønlænder ikke var gearet til dette kæmpemæssige spring, det resulterede i at alkoholisme blev til et stort problem, i det hele taget oplevede landet store sociale problemer og høj arbejdsløshed. Et tydelig bevis på at mange grønlændere stadigt levede efter de gamle normer, og at de ikke havde tilpasset sig det nye samfundsmønster, er fødselsraten, som forholdt sig rimelig stabil i hele fase 2, hvilket vidner om at befolkningen ikke havde indset at børnedødeligheden var blevet kraftigt reduceret, eller i hvert fald ikke evnet at indordne sig efter det. Men faktum er det, at Grønland formåede i en periode på ca. 50 år at nedbringe dødsraten fra et niveau som tilsvarende et ulands til et niveau som i hvert andet iland, en proces som tog ca. 150 år i Danmark. grundlaget var også et helt andet i Danmark, og det var i realiteten Danmark som gennemførte samfundsomlægningerne, i kraft af den viden og de økonomiskemidler, som Danmark bidrog med.

Fase 3

Fase 3 har jeg valgt at lade gå fra 1964 til 1980, karakteristisk for perioden er at fødselsraten er faldende i hele perioden, og da dødsraten forholder sig konstant i perioden vil det betyde at befolkningstilvæksten er faldende. Det viser os, at grønlænderne i denne periode har tilpasset sig det faktum, at børnedødeligheden ikke længere spiller nogen større rolle. Nødvendigheden af at få mange børn er også forsvundet i takt med den voksende velstand. Men den store nedgang i fødselsraten fra 1964 til 1974 skyldes hovedsageligt store kampagner for prævention, som staten iværksatte, som følge af de dystre udsigter en forsat forøgelse af befolkningstallet ville have. P-

Side 5

[navn fjernet] 2.CZ. GEOGRAFI HSG

: ANALYSE AF DEN DEMOGRAFISK UDVIKLING PÅ GRØNLAND

Side 5 af 8 pillens markedsførelse i 1966 og spiralens i 1968 gjorde det også lettere at undgå ufrivillige

graviditeter. Derimod spiller aborten ikke den helt store rolle da den først blev indført/legaliseret i

1973 hvor fødselsraten næsten allerede havde nået bunden.

Der skete i sidste del af fase 3 en svag stigning i dødsraten, og den har nu andre årsager end i fase 2: For det første er der sket en ændring af de ting som folk dør af, godt nok er de store epidemisygdomme så godt som forsvundet, men til gengæld stiger antallet af kræft og hjertekarsygdomme. En af de største årsager til det stigende antal kræfttilfælde er den åbning af det grønlandske marked som skete, grønlænderne fik let adgang til tobak og spiritus, og det resulterede i store stigninger i antallet af lungekræfttilfælde samt alkoholisme. Dette store problem forsøgte man at løse ved at hæve priserne voldsomt, i dag er fire femtedel af kvinder og mænd rygere. En anden vigtig grund til den stigende dødsrate er antallet af selvmord, som på Grønland skal regnes for en reel faktor i dødsraten, det rangerer som nr. 3 over de hyppigste dødsårsager og udgør ca. 12% af alle dødsfald, et sørgeligt men godt eksempel på de store sociale problemer som findes på Grønland.

Faldende fødselsrate og stigende dødsrate medføre en ændring af befolkningspyramiden den ændrer udseende og skrumper ind i bunden, fordi antallet af nyfødte falder drastisk, og den ændres nu til at være regressiv. Udviklingen stemmer i øvrigt stadigt udmærket overens med Blackers model.

Fase 4

Fra 1980 og fremefter er lig fase 4 i Blackers model, og er kendetegnet ved meget lave og forholdsvis stabile værdier for fødsels og dødsraten. Det ses tydelig i denne periode. Der er stadig en positiv naturlig vækst, men det er ikke en nødvendighed for fase 4, da værdierne ligger så tæt, kan der forekomme negativ naturlig vækst. Vi må faktisk formode at det bliver tilfældet på Grønland om nogle år, hvis fødselsraten foresætter den lille nedgang, som den begynder på i slutningen af

90’erne. Den lave fødselsrate skyldes at det nu er de små årgange(efter ca. 1970) der skal være forældre. Dødsraten forholder sig stabilt og der sker kun en svag stigning i dødsraten og årsagerne er da også sammenfaldende med Fase 3’s. Gennemsnitslevealderen har været stigende siden 1950, og ligger nu på 63 for mænd og 67 for kvinder hvilket stadigt er ca. 10 år kortere end i Danmark, og det skyldes det kraftige forbrug af tobak og den høje selvmordsprocent især blandt unge.

Erhvervsfordelingen ligner nu til forveksling et ilands, hvor de tertiære erhverv beskæftiger langt hovedparten af den samlede arbejdsstyrke og dermed beskæftiger de sekundære og primære erhverv kun en lille del af arbejdsstyrken.

Side 6

[navn fjernet] 2.CZ. GEOGRAFI HSG

: ANALYSE AF DEN DEMOGRAFISK UDVIKLING PÅ GRØNLAND

Side 6 af 8

Perspektivering

For at får opsummeret og sat den demografiske transition på Grønland ind i en større sammenhæng, forsøger jeg at tage et overordnet blik på de tre befolkningspyramider(bilag 3), som faktisk alle tilhører fase 4, da jeg formoder at Grønland bliver i denne fase.

1987:

Man kan udfra befolkningspyramiden se at Grønlands befolkning stadig er rimelig ung, det ses ved den største søjler stadigt findes i den mellemste del af pyramiden, hvilket betyder at en stor del af befolkningen lige er kommet i den erhvervsaktive alder, hvilket kan være positivt for samfundet, da flere mennesker kan hjælpe med at forsørge de ikke erhvervsaktive(børn og gamle), forudsat at der er nok arbejde. Man kan sammenligne udviklingen på Grønland fra 1950 med det som sker i ulandende i dag, de store fremskridt på medicinalfronten får dødeligheden til at falde skarpt, men fødselsraten forsætter uændret og det skaber en stor naturlig vækst, og det giver sig tydeligt udslag på befolkningspyramiden. Forskellen på Grønland og de mange ulande er bare, at Grønland formåede at bremse den naturlige vækst, og forsatte dermed til fase 4, denne overgang er det ikke lykkes at gennemføre i mange ulande. Grønlands befolkningsudvikling var altså progressiv indtil ca.

1971. med da antallet af fødsel falder derefter bliver den regressiv. Dermed er Grønlands befolkningspyramide på dette tidspunkt et sted imellem et i og et ulands.

2000

Fataliteten er nogenlunde stabil og det vil betyde at hvis udviklingen forsætter vil vi få en pyramide med form som et højhus dvs. med lige store søjler hele vejen op, indtil vi når op omkring gennemsnitlevealderen hvor den vil foretage et knæk ind imod midten. Så her har vi faktisk situationen i 2050, og Grønland vil dermed have en befolkningssammensætning som ligner et ilands, som fx Danmark.

Kilde fortegnelse:

http://www.census.gov/ipc/www/idbnew.html
http://users.cybercity.dk/~ccc18568/

Geografihåndbogen

Noter fra Geografitimerne

http://www.ge.gymfag.dk/

Side 7

[navn fjernet] 2.CZ. GEOGRAFI HSG

: ANALYSE AF DEN DEMOGRAFISK UDVIKLING PÅ GRØNLAND

Side 7 af 8

Bilag 1B

Grafen viser sammenhængen mellem fødsels og dødsraten, for de personer som er født på Grønland dvs. at indvandre fra fx Danmark ikke er talt med

Fødsels og dødsraten 1950-200

0

10

20

30

40

50

60

Tid i år

Antal i promille

Fødsels raten

Dødsraten

BILAG 2:

Her ses Blackers model og hvis man sammenholder den med bilag 1a og b er det tydeligt at fase 1 ikke findes da den er kende tegnet ved høje værdier og stabile værdier for Fødsels og dødsraten.

Hvor når de andre faser indtræder forklares i selv rapporten.

Side 8

[navn fjernet] 2.CZ. GEOGRAFI HSG

: ANALYSE AF DEN DEMOGRAFISK UDVIKLING PÅ GRØNLAND

Side 8 af 8

Bilag 3

Befolknings pyramider for Grønland.