Bæredygtighed og fødevarer | Naturgeografi

Side 1

• OPGAVE 1

På nuværende tidspunkt importer Danmark godt 1.3 mio hektar Soja, primært fra Sydame-

rika. Før de her marker var der sandsynligvis regnskov^{1}. Den her regnskov er blevet fældet

hvilket forårsager at den næste generation ikke kommer til at stå med samme miljø og na-turressourcer, hvilket svækker bæredygtigheden miljømæssigt. I og med at godt en tredjedel STX 3.g skoven ned for at opretholde produktionen af fødevare til befolkningen. For at undgå dette kunne man sætte prisen op på animalske produkter. Derved vil befolkningen højst sandsyn-lig begynde at købe vegetabilske produkter i stedet, og på den måde bliver arealerne udnyt-

tet til at brødføde den menneskelige befolkning^{2}. De fleste fattige lande ligger i tørke eller

tæt ved tørkeområder, derfor har de som oftest ikke ubegrænset mængder af vand. Figur 1 il-

lustrer at der bliver brugt ca. 15.500 liter/kg oksekød, alt efter hvordan klimaet i givne om-
råde er. Derimod bliver kun brugt 700 liter/kg på æbler og 900 liter/kg på kartofler^{34}. Dette

taler for at vælge vegetabilske fødevarer hvis man har i sinde at støtte den miljømæssige bæ-redygtighed. Dog har kilden vegetarforeningen sandsynligvis en negativ diskurs på animal-ske produkter, derfor må læserne gerne være kritiske på dette punkt.

De fattige lande kunne bl.a. benytte sig af flyttemarksbrug, hvis dyrkningssystemet bliver gjort på den rigtige måde kan det være bæredygtigt. Som figur 2 illustrer foregår flytte-marksbrug vha. et rotationssystem. Bonden har x-antal marker, hvor marken bliver dyrket på i en kort årrække hvorefter marken skal ligge i brak 10-12 år, imens skifter bonden mark.

Når Bonden engang har nået alle marker igennem skulle den første mark gerne være klar til en ny dyrkningsproces. Dette sørger for at der ikke bliver fældet mere regnskov til nye mar-ker. Dog hvis bonden ikke overholder det givne antal år, kan bonden blive nød til at fælde

nyt regnskov for at få en ny mark^{5}.

• OPGAVE 2

I øjeblikket producer verdens landmænd nok mad, den fattige befolkningsgruppe har bare ikke råd til at købe det. Udover at der er mange der er for fattige til at købe maden er der meget mad der går

                   6
til spild i bl.a. køkkenet

. Dog bliver der nævnt flere gange i den givne artikel at mange fattige er ble-vet mere velhavende indenfor de sidste 25 år, specielt i Kina. Der bliver nævnt i artiklen at mange af vores fødevarer bliver brugt til husdyrfoder, hvilket gør mængden af mad til befolkningen mindre, derfor vil efterspørgslen stige og på den måde ende med at blive dyrere. Hvis vi havde færre husdyr,

1

http://vegetarforening.dk/omveg/materialer/klimapjece.pdf

2

http://vegetarforening.dk/omveg/materialer/klimapjece.pdf

3

http://vegetarforening.dk/omveg/materialer/klimapjece.pdf

4

http://www.brugmerespildmindre.dk/det-skjulte-vandforbrug

5

http://www.regnskoven.dk/laerbevar/artikler/regnskovens-udnyttelse/flyttemarksbrug/

6

http://videnskab.dk/kultur-samfund/kunsten-brodfode-verdens-befolkning

Side 2

ville vi have mere mad til rådighed, så vi kunne brødføde hele Verdens befolkning til en lavere pris. I og med at der vil komme en befolkningstilvækst på 2 milliarder de næste 35 år, og i følge artiklen vil folk velstand også stige. derfor vil efterspørgslen sandsynligvis stige yderligere sammen med prisen.

Man ville tænke at ekspandering af landbrugsarealet ville hjælpe på produktionen. I følge den givne artikel vil enkelte landmænd i meget tørre områder forøge landbrugsarealet pga. manglende vand, der forårsager mindre udbytte. Dog udligner det andre steder i Verden hvor landbrugsjorden ikke virker pga. klimaforandringer der forringer dyrkningsmulighederne, opsættelse af veje, industri og bebyggelse af byer. Altså har vi nået en maksimumsgrænse, der er ikke mere jord at tage af for at forøge produktionen.

Der er gjort flere tanker om hvordan jorden kan blive brødfødt med de spisevaner som vi har. En idé er at der kunne blive gjort brug af GM, genetisk manipulation. Altså at kopier gener fra en plante til en plante, hvor genet bedre kan udnyttes. Kun få steder i EU er det tilladt at bruge GM, bl.a. pga det er forkert at pille ved naturen, eller grundet sikkerhedsmæssige årsager, så som hvis det valgte gen eller sprøjtemiddelresistens vælger at sprede sig til andre organismer, eller af samfundsmæssige år-sager, altså hvis bønder føler sig tvunget til at købe såsæd eller sprøjtemidler bestemte steder i ste-

det for at bruge frø fra egen produktion^{7}.

Derudover kunne klodens befolkning blive vegatarer, i og med at vi sagtens kan brødføde hele jor-den befolkning, det er bare langt sværere at “kødføde” dem, i og med at at et husdyr indtager mere mad end den producere, og den mad som den indtager kunne blive brugt til at producer fødevarer til mennesket, derfor er husdyr produktionen et faktorer der forårsager en lav effektivitet på pro-

duktion af mad^{8}. I og med at en stor del af befolkningen er tilhængere af animalske produkter bliver

det svært at påvirke folk til at blive vegetarer. Priserne bliver i stedet skruet op for de animalske produkter, hvilket kan få folk til at gå over til de vegetabilske produkter i stedet.

• OPGAVE 3

Fødevareproduktionen bliver påvirket fra forskellige sider. På den ene side gør den globale opvarm-ning ikke noget, i og med at den forhøjede temperatur er med til at øge fotosyntesen i planterne, og dermed forøge mængden af kulhydrater der til sidst forøger mængden frø.

Dog er der flere faktorer der skal indordne sig før dette kan lade sig gøre. I ulandende bliver den globale opvarmning et problem, i og med at de som oftest ligger tæt på steder, der har tendens til tørkeperioder (der kan være med til at forårsage skovbrande, og markbrand), hedebølger, hvis om-rådet har skadedyrsproblemer, eller hvis området har tendens til oversvømning.

7

http://www.naturgeografi.gyldendal.dk/Indgange/Problemstillinger/7_Mad_til_milliarder/Dyrkningss

ystemer/Indhold/Genmodificerede_afgroeder.aspx
8

http://videnskab.dk/kultur-samfund/kunsten-brodfode-verdens-befolkning

Side 3

Dog vil man stadig kunne dyrke dry farming^{9} i områder hvor der er tørkeperioder.

Den samlede konsekvens af den globale opvarmning for hele verden vil højest sandsynlig blive et fald i fødevareproduktionen, specielt i udviklings landene. Som nævn i artiklen i Noah’s klimasider, vil korn og ris forventes til at falde med omtrendt 180 mio. tons, bare ved en stigning på 2 grader og

                                              10
helt op til 400 mio tons hvis temperaturen stiger 3 grader

. De lande der bliver hårdest ramt er lan-dene i kontinentet Afrika og Australien hvor fødevareproduktionen bliver yderst vanskelig hvis ikke umulig i og med at de ovenstående faktorer er genkendelige i disse områder.

Dog vil fødevareproduktionen i Nord Europa få en del positive respons fra den globale opvarmning. I og med at landene i Nord Europa som oftest ikke er påvirket af tørkeperioder, derfor vil den stigen-de temperatur kun gøre gavn for de nordeuropæiske landmænd. Dog vil nogle af disse positive føl-

                                             11
ger ikke ske hvis temperaturstigningen overgår 2 grader

. Samtidig vil tendens for oversvømmelser bliver større, hvilket er logisk i og med at temperaturen stiger, så både sneen vil blive til nedbør, om vinteren, og om sommeren vil atmosfæren blive varmere, hvilket forårsager mere fordampning, alt-så større regnskyld. Disse regnskyld vil være skyld i mange landmænds udbytte af høsten. Det kan ødelægge høsten både ved at afgrøden bliver ødelagt inde i mejetærsker, samtidig begynder frøet at spire hvis det får for meget vand, hvilket gør at producenten ikke kan bruge frøet til noget.

9

Hvor man bruger nedbøren fra få år tidligere. Nedbøren er gemt i toppen af jorden, hvor der er blevet let tromlet, så nedbøren ikke fordamper. Vandmængden er så lille at det som oftest ikke vil

sive ned i jorden.
10

http://www.global-klima.org/Kap%205/s5_2c6.html

11

http://naturgeografi.gyldendal.dk/Indgange/Problemstillinger/9_Global_opvarmning1/Konsekvenser
_af_klimaforandringerne/Indhold/Konsekvenser_i_EU.aspx

Side 4

FIGUR 1

FU-

GUR 2