Demografi - Blackers Model og Befolkningspyramider

Side 1

[navn fjernet], 1.z Naturgeografi aflevering 11-04-11

1

Naturgeografiaflevering

Demografi

Nævn de demografiske komponenter og skriv ligningen for befolkningsvækst:

Ligningen for befolkningsvæksten afhænger af fire faktorer: fertilitet, dødelighed, indvandring og udvandring. Disse påvirker hver især befolkningsvæksten i en enten positiv- eller negativ retning.

Befolkningsvækst (V) = fertilitet (F) – dødelighed (D) + indvandring (I) – udvandring (U)

Den ovenstående ligning kan udregne befolkningstilvæksten, da alle fødte trækkes fra de døde, tilflyttede trækkes fra de fraflyttede, og resultaterne lægges derefter sammen, hvilket efterlader befolkningsvækstforskellen i det ønskede interval.

Fertilitet og dødelighed beregnes pr. 1.000 indbyggere. Da der f.eks. blev født 63.411 børn i alt i

2010. [1] Dette bliver divideret med det totale antal af Danmarks indbyggere, og dermed får man fertiliteten i promille. Det samme gøres med dødeligheden.

Positiv vækst: Fertiliteten er højere end dødeligheden.

Neutral vækst: Fertiliteten og dødeligheden udligner hinanden, og der sker ingen ændring.

Negativ vækst: Fertiliteten er lavere end dødeligheden.

Gør kort rede for Blackers model/den demografiske transitionsmodel:

Giv karakteristik af de fem faser:

Nævn de vigtigste årsager til ændringer i fødsels- og dødsrate:

Blacker var en engelsk forsker, der, efter Anden Verdenskrig, sammenfattede mønsteret i befolkningens udvikling fra landbrugs- til industisamfund siden 1700-tallet. Han lavede en model, som han mente, at alle lande ville følge, men med tidsmellemrum, så de bedst industrialiserede lande, ville gennemgå denne model først.

Alle lande ville ifølge modellen gennemgå fem faser for at gå fra et udviklingsland til et industriland. Disse fem faser består af:

1. Høj fødselsrate og høj dødsrate. Dette medfører lille- eller negativ befolkningsvækst. Der bliver født utroligt mange børn, men lande i denne fase, har ofte også en høj spædbørns-

/børnedødelighed. Dette ses i de fleste u-lande, hvor den gennemsnitlige børnedødelighed er

106 ud af 1.000. [2] I Danmark er dette tal kun oppe på 4 ud af 1.000 børn. [3] Den store forskel kan skyldes; dårlig hygiejne, underernæring, urent drikkevand, infektionssygdomme og endeligt AIDS og malaria, som er meget udbredte i Afrika. Alle disse ting kan forebygges,

1

Kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366

2

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8rned%C3%B8delighed

3

Kilde: http://www.google.com/publicdata?ds=wb-
wdi&met=sh_dyn_mort&idim=country:ZAF&dl=da&hl=da&q=b%C3%B8rned%C3%B8delighed+sydafrika

Side 2

[navn fjernet], 1.z Naturgeografi aflevering 11-04-11

2 holdes nede eller helt kureres, hvis man har adgang til basis-medicin. Dette er dog ikke tilfældet for de fleste afrikanere, der lever i dyb fattigdom. Omkring 50% af Afrikas befolkning lever under fattigdomsgrænsen [4] – det er 300 millioner mennesker, som ikke engang har råd til mad, og dermed slet ikke ”luksusvarer” som medicin.

2. Høj fødselsrate og lavere dødsrate. Dette medfører en meget stor befolkningstilvækst.

Danmark kom ind i denne fase pga. en stor stigning i produktionen af mad, hvilket gav forældre lyst til at bringe flere børn til verden, da de nu ikke ville sulte længere. Den øgede mængde mad gjorde også, at dødsraten begyndte at falde, da folk nu blev mere- og bedre ernærede.

3. Lavere fødselsrate og lav dødsrate. Dette medfører en lettere befolkningstilvækst. Den egentlige industrialisering begynder her, hvor folk for alvor flytter fra landbruget og ind til byerne. Grundet pladsmangel i små bylejligheder faldt fødselsraten. I Danmark blev der

(imens vi befandt os i fase 3) reglerne for børnearbejde meget indskrænkede, hvilket nu ændrede det fra en fordel til en økonomisk byrde for familien at have børn.

Børnedødeligheden og dødsraten faldt dog samtidigt, da lægerne blev bedre til at forebygge sygdomme. Dette gjorde, at familierne ville have større mulighed for, at børnene ville blive voksne, og dermed have mulighed for at tjene familien godt.

4. Lav fødselsrate og lav dødsrate. Der er et stabilt niveau mellem disse. Let befolkningstilvækst. Dette skaber tårnpyramiden, hvilket er den bedste af de fire mulige.

Der bliver født et rimeligt antal mennesker, de lever længe og dør gamle. Forældrene bliver bedre uddannede og tjener flere penge. Med industrialisering fører lav fertilitet.

5. Meget lav fødselsrate og stigende dødsrate. Dette medfører let- eller negativ befolkningsvækst. Den faldende fødselsrate opstår, da folk bliver mere og mere karrieremindede. Flere vælger at prioritere jobbet frem for familien. De førstegangsfødende mødre var i 1960 kun 23,1 år i gennemsnit, imens det tal i 2008 nåede op på 29 år. [5] Dette har også noget at gøre med, at næsten alle kvinder i dag er ude på arbejdsmarkedet og ønsker karriere på samme niveau som mænd. I 60’erne gik flere kvinder hjemme og sørgede for hus og børn, imens faderen var ude og tjene til føden. Derfor fødtes også flere børn på

            6
dette tidspunkt.

Den stigende dødsrate skyldes, at ældre i dag udgøre en større del af befolkningen, end de gjorde tidligere. Dette er grundet et fald i fødselsraten i både fase tre og fire. Den store ældrebefolkning er fra generation et, to eller tre, hvor fødselsraten var større, end den er i dag.

Eventuelle grunde til ændring i fødsels- og dødsrate:

1. Stigning i produktion: kan føre til stigning i fødselsraten og fald i dødsraten, da folk får mere- og bedre mad.

4

Kilde: http://www.afrika.um.dk/da/menu/Fattigdom/Tjek+din+viden/SeSvareneHer/

5

Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15197/headword/dk/20.pdf

6

Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2003/NR251.pdf

Side 3

[navn fjernet], 1.z Naturgeografi aflevering 11-04-11

3

2. Medicinske gennembrud: kan føre til stigning i fødselsraten og fald i dødsraten, da lægerne får bedre muligheder for at forebygge, holde nede eller helt kurere sygdomme, som før har ført til dødsfald.

3. Mangel på mad: kan føre til fald i fødselsraten og stigning i dødsraten, da der dermed ikke er nok mad til at brødføde alle folk længere.

4. Bedre uddannelse: kan føre til fald i fødselsraten, da folk venter med at få børn til efter de er færdige med deres uddannelse.

Gør rede for begrebet middellevetid:

Hvilke faktorer påvirker middellevetiden:

Giv eksempler fra konkrete lande:

Middellevetiden er den resttid man kan forvente at have tilbage ud fra en given alder. [7] Er man en

30-årig kvinde i Danmark, kan man forvente at have en restlevetid på 51,2 år. [8]

Middellevealderen derimod er den gennemsnitlige levealder i et land/område. Dette kan inddeles i
forskellige grupper som f.eks. mænd/kvinder. Middellevealderen i Danmark var i 2010 81,2 år for

kvinder og 77,1 år for mænd.

Levealderen kan påvirkes af mange forskellige ting. Gennem de sidste mange årtier er levealderen steget i Danmark. Dette skyldes den stigende viden inden for den videnskabelige verden:

1. Vi er blevet bedre til at helbrede og forebygge livstruende sygdomme,

2. Børnedødeligheden sænkes, da vi bliver bedre til at redde børn, som bliver født for tidligt eller andet, hvilket tidligere ville have ført til død.

3. Den ældre generation lever længere og længere pga. vores forbedrede levestandard.

4. Befolkningen får vished om vigtigheden af hygiejne, alkohol- og rygnings skadevirkninger på kroppens indre organer, forebyggende behandling af fysiske sygdomme i form af vacciner, samt behandling af psykiske lidelser som depressioner og angst, hvilket i sidste ende kan føre til selvmord.

Gennemsnitsalder i forskellige lande (2007):

      9
Italien: Mænd: 77 år Kvinder: 83 år

        10
Danmark: Mænd: 76,66 år Kvinder: 80,99 år

     11
Kina: Mænd: 70,9 år Kvinder: 74,5 år

       12
Rusland: Mænd: 58 år Kvinder: 72 år

7

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Demografi/middellevetid

8

Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR072.pdf

9

Kilde:

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_generelt/Italien_(Landeartikel)
10

Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR108.pdf

11

Kilde:

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kina_generelt/Kina_(Landeartikel)
12

Kilde:

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Rusland_og_det_tidligere_Sovjet/Sovjetunionen_gener
elt/Rusland_(Landeartikel)

Side 4

[navn fjernet], 1.z Naturgeografi aflevering 11-04-11

4

        13
Sydafrika: Mænd: 44 år Kvinder: 45 år

       14
Nigeria: Mænd: 44 år Kvinder: 44 år

Som tabellen ovenover viser, er der stor forskel i den nuværende forventede middellevetid for en nyfødt baby i forskellige lande. De europæiske lande, Italien og Danmark, topper skemaet med en middellevetid på 76-83 år. Dernæst følger de asiatiske lande, Rusland og Kina, med 58-74,5 år.

Udviklingslandene Nigeria og Sydafrika er helt i bunden af skemaet med en middellevetid på blot

44-45 år.

Her kan man tydeligt se, hvor langt landene er nået i faserne. Nigeria er i fase et eller to, imens Italien er i fase fem. Befolkningen i lande i fase fem lever tydeligvis næsten dobbelt så lang tid som befolkningen i lande i fase et.

Beskriv og forklar de valgte befolkningspyramider for Ghana og Italien:

Sammenlign med modellerne i geografibogen side 103:

Italien: Befolkningspyramiden for år 2000 viser, at Italien har en stor gruppe af arbejdsdygtige mennesker. Størstedelen af indbyggerne er 20-50 år gamle. Den uarbejdsdygtige ældregruppe (60+) er større end gruppen af uarbejdsdygtige unge mennesker, (20-) hvilket viser, at Italien er i fase 4-5.

Når den store gruppe af arbejdsdygtige mennesker om nogle årtier bliver ældre og til sidst dør, vil der højst sandsynligvis være en lang periode med negativ befolkningsvækst i Italien, da denne gruppe udgør størstedelen af det nuværende samfund i Italien. Et meget industrialiseret land (fase 5) er dårlige til at reproducere sig selv, af tidligere nævnte årsager.

Befolkningspyramiden er en regressiv pyramide, hvilket betyder, at befolkningen har befundet sig i fase 2 med stor befolkningsvækst, men nu har bevæget sig ind i fase 3, hvor fødselsraten – og dermed befolkningstilvæksten – bliver mindre.

Befolkningspyramiden for år 2050 viser, at den arbejdsdygtige gruppe nu er blevet ældre og uarbejdsdygtige. Dermed udgår de snart fra tabellen. Udviklingen med den negative befolkningsvækst fortsætter, (dødsraten er tydeligvis stadig meget større end fødselsraten) hvilket kan blive meget katastrofalt for Italien i fremtiden, da der til sidst ikke vil være særligt mange indbyggere tilbage.

Man kan ikke forblive i fase 5 for altid. Man må vælge enten at slække på arbejdet eller på familien.

Begge valg vil blive katastrofale i det lange løb. Enten skal man forblive i fase 4, hvor fødsels- og dødsraten var stabile – ellers skal man veksle mellem at satse på reproduktion og arbejde.

Befolkningspyramiden har stadig tegn efter den regressive pyramide, men når den ældre befolkning dør, vil befolkningspyramiden ligne en fase 4 – en tårnpyramide, der har en stabil fødsels- og dødsrate. Et land, hvor folk dør af alderdom.

Ghana: Befolkningspyramiden for år 1975 viser, at der fødes næsten en million mennesker om året, men at i en alder af 15 år, er det kun en halv million af disse mennesker, som stadig er i live. Dette

13

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Sydlige_Afrika/Sydafrika_(Landeartikel)

14

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Vestafrika/Nigeria_(Landeartikel)

Side 5

[navn fjernet], 1.z Naturgeografi aflevering 11-04-11

5 er formet som ”den progressive pyramide.” Dette svarer til en fase 1, hvor der er en lille befolkningsvækst.

Befolkningspyramiden for år 2000 viser, at der nu fødes lidt over 1,6 millioner mennesker, men at dette tal først bliver halvveret omkring 30-35 års alderen. Det vil sige, at befolkningen i Ghana lever længere i dette år, end de gjorde 25 år tidligere. Bunden af pyramiden begynder at stabilisere sig mere, og have lette tegn af en fase 4 pyramide – tårnpyramiden.

Befolkningpyramiden for år 2050 viser en tårnpyramide, med en ret hurtigt faldende top fra 60+ årene, hvilket højest sandsynligvis vil stabilisere sig i løbet af de foreløbende årtier. Ghana er, ifølge disse befolkningspyramider, gået fra fase 1 til fase 4 på blot 75 år. Det tog Danmark fra år 1800-

1980, [15] det vil sige 180 år at omlægge Danmark fra udviklingsland til industriland. At det tager Ghana kortere tid, er muligvis på grund af ulandsbistand, (som sørger for rent drikkevand, mad, skolegang og medicin flere steder i Afrika) frivilligt hjælpearbejde, (hvor folk rejser til Afrika for at behandle og forebygge sygdomme) sponsorbørn og mange andre hjælpetiltag fra industrilandene.

Diskuter befolkningsudviklingen i verden med udgangspunkt i FN’s prognose (side 89) Brug Ghana og Italien som eksempler:

Ifølge flere statistikker lavet af FN, vil verdens befolkning stige fra 6 milliarder i 1999 til 8,9 milliarder i 2050. Dette tal kan dog svinge helt fra 7,4 til 10,7 alt efter, hvor godt det vil gå med at omvende u-landene til i-lande. Hvis det udviklingen fortsætter som nu, er 8,9 milliarder det mest sandsynlige tal.

At alle verdens lande begynder at blive industrialiserede betyder, at fertiliteten vil falde meget. Som set i de forskellige faser, er stor fertilitet et tegn på fattigdom, imens lav fertilitet er et tegn på rigdom. Derfor regner FN med, at da der i 1972 blev født i gennemsnit 6 børn pr. kvinde, vil dette tal i 2050 falde til under 2 børn pr. kvinde. Det betyder, at der over hele verden vil blive født færre mennesker, end der dør – et tegn på fase 5. Dog er dette også en selvudslettende fase, da der på et tidspunkt vil blive mangel på arbejdskraft i landene, grundet mangel på reproduktion. Dog ville det omvendt skabe mangel på mad, hvis den nuværende befolkningsvækst blev bevaret, da væksten dermed konstant ville øges. Grunden til der bliver født flere børn i u-lande end i i-lande, kan være, at der i u-lande bruges meget børnearbejde. Forældre får dermed børn for, at flere kan arbejde og tjene penge for familien, så den ikke skal sulte. Ved at have mange børn, vil der også være nogen til at tage sig af forældrene, når de ikke længere kan forsørge sig selv.

I i-landene derimod er børnene en økonomisk byrde for forældre. Det koster i gennemsnit forældre mellem 00 kr om året at have et barn. [16]

Børnene i i-lande får mange materielle goder, samt dyrt købemad, imens fattige børn i u-landene, må nøjes med at få mad, hvis der er nok.

Børnearbejde er i de fleste i-lande illegalt indtil en alder af omkring 15 år, hvor de fleste børn, dog alligevel ikke får et arbejde. Når der i Danmark er mulighed for at bo hjemme og samtidigt få SU, hvis blot man er 18 år og under uddannelse, er det for mange slet ikke et behov at arbejde.

15

Kilde: Geografibogen (Alverdens Geografi) side 83 og 86.

16

Kilde: http://www.rff.dk/files/RFF-
site/Publikations%20upload/Diverse%20ukategoriserede%20dokumenter/Microsoft%20Word%20-%20Notat%20-

%20for%C3%A6ldres%20og%20det%20offentliges%20udgifter%20p%C3%A5%20b%C3%B8rn%20-%pdf

Side 6

[navn fjernet], 1.z Naturgeografi aflevering 11-04-11

6

Dermed bliver det garanteret overvejet i længere tid, inden man vælger at bringe et barn til verden i et i-land, da man skal sørge for at have økonomien til det.

Prævention er ikke særligt udbredt i Afrika, hvilket også er grund til et større antal graviditeter, samt hurtig spredning af AIDS. Derudover er det heller ikke muligt for særligt mange at få aborter proffessionelt udført i Afrika, så enten kan kvinderne vælge at få barnet, eller fremprovokere en abort, hvilket kan forårsage infektioner, da instrumenterne der bruges til aborten ikke er sterile.

Da alle disse problemer ser ud til at blive ordnede/stabiliserede fremover, kan FN’s prognoser for

befolkningsudviklingen indtil år 2050 meget vel passe. Især når man kigger på Italiens og Ghanas befolkningspyramider, hvor der efter nogle årtier ville blive skabt en balance mellem fødsels- og dødsrate.