Et eksempel fra STX 2.g
Hvornår er vejret bedst? | Analyse af satellitfoto | Naturgeografi B
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de faglige begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?
- 4 min
Find en figur, en tabel eller en formel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?
- 4 min
Find kilderne. Hvilke er lærebøger, og hvilke er undersøgelser eller data?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilket begreb i din egen opgave skal forklares, før resten giver mening?
Skal du selv skrive opgave i faget? Metoder og emner står her: Naturgeografi i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Naturgeografi B, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder naturgeografi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Naturgeografi i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
STX 2.g
Opgave 1 – Studenterfesten
Side 2
Figur 1. Viser et satellitbillede med vejrsituation 1-5.
I denne opgave skal der ud fra en given figur analyseres fem forskellige vejsituationer, for at finde frem til, hvilken dato vejret vil være bedst for en havefest. Kravene for vejret er varmt, tørt og vindstille. Vejrsituationerne er på satellitbilledet markeret med tallene 1-5.
Dag 1:
På dag 1 vil der passere en koldfront. Koldfronten er på vejrkortet angivet med blå trekanter langs frontsiden. Vinden vil komme fra vest der peger i den retning fronten vil komme. Når en koldfront passere, bliver den varme luft erstattet af en koldere luft. Den varme luft vil blive skubbet op foran den kolde luft og der vil på den måde blive dannet frontskyer. Der vil samtidig opstå kraftige regnbyger eller skybrud med torden. Temperaturen vil derfor være høj inden en koldfront passere og lavere efter fronten har passeret. Inden en koldfront passerer kan der opleves lave skyer og let regn. Koldfronten bevæger sig hurtigere end en varmfront, da bevægelsesenergien udelukkende bruges til at bevæge fronten.
Dag 2:
På dag 2 vil der passere en varmfront. Her vil en varm luft stige op over den kolde luft, her vil der dannes store skyer, da luften vil blive mættet af vandpartikler. Skyerne ligger normalt op til 10 km højde og nedbøren vil falde over en længere periode, ofte som landeregn.
Varmfronten bevæger sig langsommere end koldfronten, da bevægelsesenergien både bruges
Side 3
til at bevæge fronten men også til at hæve den varme luftmasse. Varmfronten er på satellitbilledet tegnet som røde halvcirkler. Vindretningen er her sydøstlig.
Dag 3:
På dag 3 er det opholdsvejr. Her har en front tidligere passeret og vejret er nu opklaret.
Danmark ligger i en varmluftsektor mellem de to fronter. Vejret kan være skiftevis overskyet og klart og temperaturen vil stige. Vindretningen vil her være sydvestlig.
Dag 4:
På dag 4 vil vejret blive præget af polarstrømmen, luften vil derfor være kold og himlen vil være klar. Der vil ikke være meget vind og kun en lille sandsynlighed for regnbyger. Vinden kommer her fra en nordvestlig retning.
Dag 5:
På dag 5 vil luften være varmere, da vinden vil blive varmet op syd fra. Himlen vil også her være skyfri, tilmed vil det være vindstille, da der ikke er nogen fronter i nærheden Dette må være den absolut bedste dag at holde en havefest, da kriterierne om varmt, tørt og vindstille vejr opfyldes.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.