Dateringsmetoder - Relativ og Absolut Datering

Side 1

1

STX 3.g

A) Med udgangspunkt i teksten s. 28-29 i ”Jorden og Mennesket”, og i ”Butzbach” s. 55-58 og s.

66-72, skal følgende spørgsmål besvares.

1: Hvad er absolutte dateringsmetoder? Giv konkrete eksempler.

Når det kommer til at skulle daterer diverse geologiske lag, så er der to overordnede metoder at gøre dette på, den ene metode er den absolutte dateringsmetode. Ved absolutte dateringsmetoder fastsætter man præcist en bestemt alder til de geologiske lag [1], metoderne viser nemlig alderen af en aflejring udtrykt i år [2]. Det betyder at man frem for at sammenligne forskellige lag som ved den relative metode, hvor lagene vil få aldre som, ældre end, eller yngre end, så får lagene ved den absolutte metode et fast antal år som alder. Får at simplificerer det så ville man ved den absolutte metode sige at lille Lars er 6 år, frem for blot at konstatere at han er yngre end sin storebror [3]. Kort beskrevet så bestemmer man den absolutte alder. Absolut datering er kun et overordnet emne, der er nemlig adskillige metoder der alle bestemmer en absolut alder.

Man kan f.eks. bestemme den absolutte alder ved hjælp af radiometriske metoder. Den radiometriske dateringsmetode blev opdaget i begyndelsen af 1900 tallet, og revolutionerede menneskets viden om jordens historie. Metoden gjorde kæmpe fremskridt for geologien, i det at der for første gang nogensinde kunne sættes årstal på geologiske lag [4]. Et eksempel på en radiometrisk metode kunne f.eks. være kulstof-14 metoden. Metoden bygger på kulstof i organisk materiale. I kulstof findes lidt radioaktivt materiale (C14), som udgør en lille del af alt kulstof. Dette C14 optages i plantevævet, der senere hen bliver spist af henholdsvis både dyr og mennesker. Når dyr eller menneske afgår ved døden, ophører kulstofoptagelsen, og kroppens indhold af C14 aftager. For så at bestemme afdødes alder, skal man kende halveringstiden for C14, som ligger på 5.730 år, dernæst sætter man mængden af C14 i den døde organisme op imod den oprindelige mængde, og alderen er bestemt [5].

1

http://www.geologisknyt.dk/index.php?id=1903

2

Naturgeografi – jorden og mennesket, 2. udgave v. geografforlaget, redigeret af Knud Stelzner m.fl. – s. 28.

3

http://ansatte.uit.no/kku000/webgeology/webgeology_files/norwegian/geologisk_tid.html

4

Naturgeografi – jorden og mennesket, 2. udgave v. geografforlaget, redigeret af Knud Stelzner m.fl. – s. 28.

5

http://www.geologisknyt.dk/index.php?id=1903 – under kulstof 14 datering.

Side 2

2

Iskerneboring er også en absolut dateringsmetode, den foregår ved at man borer ned i isen, f.eks. på Grønland, hvert år der er gået sætter sit præg i isen, og med god viden om området er det muligt at fastsætte en alder for isen [6].

Der er også Termoluminescens-metoden, som omhandler dateringen af mineraler. I mineralers naturlige forekommende krystalstruktur indfanges der en masse elektroner, som følge af naturlig radioaktiv stråling. Ved afbrænding af f.eks. et potteskår frigøres de ”indfangne” elektroner. Desto længere tid materialet har ligget i jorden, jo større er mængden af elektroner. Forskere antager at strålingsdoseringen har været konstant, hvilket betyder at antallet af indfangne elektroner er direkte proportionalt med den tid der en gået.

Hvis man opvarmer skåret slipper elektronerne ud, og der udsendes energi i form af lys

(deraf navnet termo-luminescens). Hvis der måles høje mængder af lys har der været mange

elektroner i skåret^{7}.

Der er ligeledes den dendrokronologiske metode, som går ud på noget så simpelt som at tælle et træs årringe. Det gør man ved at kigge på nogle årlige vækstringe, som forekommer i forbindelse med årstidernes skiften. Ringene kan ses når der laves et tværsnit i en

træstamme^{8}.

2: Hvad er relative dateringsmetoder? Giv konkrete eksempler.

Den anden metode der kan tages i brug når alderen skal bestemmes er den relative dateringsmetode. Modsat ved den absolutte dateringsmetode, så sættes der ved den relative dateringsmetode ikke faste årstal. Ved relativ dateringsmetode anskuer man en alder ved sammenligning. Metoden belyser altså hvorvidt en aflejring er yngre, ældre eller samtidig med en anden [9]. For igen at simplificere, så kan relativ datering forstås ved f.eks. at kigge på et barn, man kender ikke hans alder, men kan ud fra observation fastslå hvilket stadie han er i, han et barn, og med tiden vil have gå igennem nye stadier, ung, ældre etc. Ligeledes kan man opdele geologi, i forskellige stadier [10].

Når man skal bestemme den relative alder går man normalt ud fra jordlagenes indhold af fossiler. Denne metode bygger på teorien om den biologiske evolution, som går ud på at nye

6

http://www.geologisknyt.dk/index.php?id=1903 – under iskernedatering.

7

http://www.geologisknyt.dk/index.php?id=1903 – under termoluminescens.

8

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Plantecytologi_og_anatomi/dendrokronologi

9

Naturgeografi – jorden og mennesket, 2. udgave v. geografforlaget, redigeret af Knud Stelzner m.fl. – s. 28.

10

http://ansatte.uit.no/kku000/webgeology/webgeology_files/norwegian/geologisk_tid.html

Side 3

3 arter konstant opstår, men at ingen uddøde arter genopstår. Af den grund har hver tidsperiode i jordens historie dens helt egne specifikke kendetegn, altså helt særlige flora og fauna for lige præcis den periode. På dette grundlag kan de diverse geologiske lag deles op i enheder med hver deres unikke samling af fossiler. De fossile aflejringer er grundet dette opdelt i mange hundrede såkaldte biozoner. Denne dateringsmetode giver en meget stor

præcision^{11}.

En relativ dateringsmetode kunne være stratigrafi. Hvilket betyder studiet af lag af sten, eller objekter indlejret i disse lag. Metoden er baseret på en antagelse om at de dybere lag af bjergarter blev aflejret tidligere i Jordens historie, og at de derfor er ældre end mere

overfladiske lag^{12}.

B) Med udgangspunkt i aflejringsmiljøer og fossilindhold i forskellige geologiske perioder på s.

30-31 + figurerne der viser hvordan kontinenterne befandt sig på kloden i forskellige
geologiske tidsaldre på s. 41 og 47 + figuren klimazoner og plantebælter på s. 157 i Jorden og

Mennesket skal følgende spørgsmål besvares.

3: Definer begrebet ”Aflejringsmiljø”.

En aflejring betegner indenfor geologien en afsætning eller dannelse af lag bestående af sedimenter. Grundet skiftende klimaforhold, kan temperaturerne i et område ændre sig, hvilket kan forårsage en mekanisk forvitring. Ændringen af temperaturen får visse bjergarter til at udvide sig og trække sig sammen igen, indtil de svagere dele af bjergarten til sidst sønderrives til mindre stykker. Der kan i andre bjergarter ligeledes forekomme en kemisk forvitring, hvor en pludselig tilstedeværelse af vand kan ændre den kemiske sammensætning i bjergarten og få den til at smuldre til sedimenter. Disse sedimenter ligger så og venter bare på at blive aflejret ved erosion. Simplificeret betyder det at når der ophobes en masse løse sedimenter, så kommer der alt afhængigt af beliggenheden forskellige transportaktør og

                13
aflejrer sedimentet .

11

Naturgeografi – jorden og mennesket, 2. udgave v. geografforlaget, redigeret af Knud Stelzner m.fl. – s. 29.

12

http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://www.scienceclarified.com/Co-Di/Dating-

Techniques.html og http://ansatte.uit.no/kku000/webgeology/webgeology_files/norwegian/geologisk_tid.html
13

Noter fra naturgeografi på C-niveau om aflejring og forvitring.

Side 4

4

De hyppigste transportaktører, når det kommer til aflejring af sediment er; vind og vejr generelt, ligeledes er havstrømme og bølger også på banen når det kommer til aflejring, is i form af f.eks. en gletsjer er også med til at aflejre sediment [14]. Et aflejringsmiljø, er et område med gode muligheder for aflejring, f.eks. et sted nærliggende en transportaktør. Det vil sige der er altså et godt aflejringsmiljø ved havet, grundet det er havstrømme er en god transportaktør. Det er ligeledes et aflejringsmiljø steder med hyppig hård vind, igen fordi

vind aflejrer sedimenter^{15}.

4: Gør rede for ”Det aktualistiske princip”. Forklar hvordan det kan lade sig gøre, at geologer ved at studere sedimentære bjergarter kan udtale sig om klimaforhold, landskabers udformning, dyre- og plantevækst for millioner år siden, blot i kraft af deres viden om nutidige aflejringsmiljøer.

Det aktualistiske princip er hvad man kan kalde en geologisk lov, en bestemmelse af en art.

Loven om det aktualistiske princip påpeger at alt er aktuelt. Det vil sige at fortidens dannelser er et resultat af præcis de samme processer som man kan observere i dag [16].

Geologer kan derfor grundet dette princip, antage at hvis man i dag finder et gammelt sediment i undergrunden og et der dannes netop nu, og disse to har samme strukturer og sammensætning, så er de også aflejret på samme måde [17]. Derfor kan geologer også med så meget andet kigge på nutidige hændelser, og som det aktualistiske princip diktere antage at det ligeledes var sådan før i tiden. Man kan f.eks. kigge på nutidige klimamønstre og beregne hvordan klimaet var for millioner af år siden, ligeledes kan man kigge på dyre- og plantevæksten og igen spore den tilbage mange millioner år. Forskere antager at de processer der er aktuelle i dag og var aktuelle for mange millioner af år siden, samt at der ikke har været andre naturkræfter i spil end dem vi kender til i dag. ved at bruge dette princip kan en geolog altså udvide tidsperspektivet til perioder af jordens geologiske historie, som man ellers ikke ville kunne kende til, enten grundet det at mennesker ikke var til, eller at der ingen biologiske spor findes [18].

14

Noter fra undervisningen, specielt spørgsmåls arket til danske istidslandskaber.

15

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Sedimentologi/aflejringer

16

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Historisk_geologi-

_Tidsskala_og_inddelingsprincipper/det_aktualistiske_princip
17

http://www.geologi.dk/oliegas/e3/d32.htm - grundlæggende geologiske principper.

18

Noter fra naturgeografi på C-niveau om det aktualistiske princip.

Side 5

5

5: Beskriv ”Danmarks” vandring fra 520 til 100 mio. år siden. Hvilket klimabælte befinder ”Danmark” sig i for hver af de geologiske epoker fra Kambrium til Kridt?

Danmark som vi kender det i dag, har ikke altid ligget hvor vi ser det på kortet i dag. I perioden Palæozoikum så jorden meget anderledes ud, og hav, kontinenter og klima var helt uigenkendeligt. For 520 millioner år siden i perioden Palæozoikum, under epoken

Kambrium kunne kontinentet Baltica (Som Danmark dengang var en del af) findes helt nede

ved Sydpolen, ved ca. 60^{o} sydlig bredde. Klimaet var egentlig generelt varmt indtil epoken

Kambrium, men efter nutidige klimabælter ville Kambriums Baltica ligge i den sydlige polare klimazone. Ved epoken Ordovicium (420 millioner år siden) havde Baltica rykket sig

så meget at det nu var at finde oppe ved 30-40^{0} sydlig bredde, og derfor i den sydlige

subtropiske klimazone. Men kontinenter var slet ikke færdige med at flytte sig og sågar endda ændre form. Grundet pladetektoniske bevægelser begyndte kontinenterne at rykke mod nord, og dette resulterede i et sammenstød i epoken Silur (420 millioner år siden) mellem kontinenterne Baltica og Laurentia (Nordamerika). Dette flyttede Baltica længere

mod nord øst, 10^{0} sydlig bredde, og i den tropiske klimazone. I epoken Devon (390 millioner

år siden) sker der ikke meget mere, men i epoken Karbon (310 millioner år siden) forårsager fortsat pladetektonisk bevægelse at Baltica passerer ækvator, men forbliver i den tropiske klimazone. I Perm (260 millioner år siden) ligger er mange af kontinenterne rykket langt

længere imod nord, inklusiv Baltica, der nu ligger på ca. 15^{0} nordlig bredde, og har rykket sig

til den nordlige subtropiske klimazone.

Perioden Palæozoikum er nu slut og vi har bevæget os ind i Mesozoikum. I denne periode

har Baltica (Danmark) i epoken Trias (230 millioner år siden) lagt sig på 25^{0} nordlig bredde,

og flyttet sig over i den nordlige tempererede klimazone. Herfra går dannelsen af Danmark igennem epoken Jura (165 millioner år siden) som ligeledes ligger i den nordlige tempererede klimazone, til epoken Kridt (100 millioner år siden) hvor Danmark ligger

nogenlunde som vi kender det i dag, på de 45^{0} nordlig bredde og i den nordlige tempererede
klimazone^{19}.

19

Denne vandring er sat sammen af figurerne på henholdsvis s. 41 + 47 + 157 + teksten på side 40 og 39 i bogen:

Naturgeografi – jorden og mennesket, 2. udgave v. geografforlaget, redigeret af Knud Stelzner m.fl.

Side 6

6

Litteraturliste:

Bøger:

→ Naturgeografi – jorden og mennesket, 2. udgave v. geografforlaget, redigeret af Knud Stelzner m.fl.

→ Naturgeografi C af Thomas Westh m.fl. v. forlaget Malling Beck a/s.

Internet:

→ http://www.geologisknyt.dk/index.php?id=1903
→ http://ansatte.uit.no/kku000/webgeology/webgeology_files/norwegian/geologisk_tid

.html

→ http://www.geologisknyt.dk/index.php?id=1903
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Plantecytologi_og_a
natomi/dendrokronologi
→ http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://www.scienc
eclarified.com/Co-Di/Dating-Techniques.html
→ http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi
/Sedimentologi/aflejringer

→ http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi
/Historisk_geologi-_Tidsskala_og_inddelingsprincipper/det_aktualistiske_princip

→ http://www.geologi.dk/oliegas/e3/d32.htm