Et eksempel fra STX 3.g
Dateringsmetoder - Relativ og Absolut Datering
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Naturgeografi B og fylder 6 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
STX 3.g
A) Med udgangspunkt i teksten s. 28-29 i ”Jorden og Mennesket”, og i ”Butzbach” s. 55-58 og s. 66-72, skal følgende spørgsmål besvares.
1: Hvad er absolutte dateringsmetoder? Giv konkrete eksempler. Når det kommer til at skulle daterer diverse geologiske lag, så er der to overordnede metoder at gøre dette på, den ene metode er den absolutte dateringsmetode. Ved absolutte dateringsmetoder fastsætter man præcist en bestemt alder til de geologiske lag , metoderne viser nemlig alderen af en aflejring udtrykt i år . Det betyder at man frem for at sammenligne forskellige lag som ved den relative metode, hvor lagene vil få aldre som, ældre end, eller yngre end, så får lagene ved den absolutte metode et fast antal år som alder. Får at simplificerer det så ville man ved den absolutte metode sige at lille Lars er 6 år, frem for blot at konstatere at han er yngre end sin storebror . Kort beskrevet så bestemmer man den absolutte alder. Absolut datering er kun et overordnet emne, der er nemlig adskillige metoder der alle bestemmer en absolut alder.
Man kan f.eks. bestemme den absolutte alder ved hjælp af radiometriske metoder. Den radiometriske dateringsmetode blev opdaget i begyndelsen af 1900 tallet, og revolutionerede menneskets viden om jordens historie. Metoden gjorde kæmpe fremskridt for geologien, i det at der for første gang nogensinde kunne sættes årstal på geologiske lag . Et eksempel på en radiometrisk metode kunne f.eks. være kulstof-14 metoden. Metoden bygger på kulstof i organisk materiale. I kulstof findes lidt radioaktivt materiale (C14), som udgør en lille del af alt kulstof. Dette C14 optages i plantevævet, der senere hen bliver spist af henholdsvis både dyr og mennesker. Når dyr eller menneske afgår ved døden, ophører kulstofoptagelsen, og kroppens indhold af C14 aftager. For så at bestemme afdødes alder, skal man kende halveringstiden for C14, som ligger på 5.730 år, dernæst sætter man mængden af C14 i den døde organisme op imod den oprindelige mængde, og alderen er bestemt arter konstant opstår, men at ingen uddøde arter genopstår. Af den grund har hver tidsperiode i jordens historie dens helt egne specifikke kendetegn, altså helt særlige flora og fauna for lige præcis den periode. På dette grundlag kan de diverse geologiske lag deles op i enheder med hver deres unikke samling af fossiler. De fossile aflejringer er grundet dette opdelt i mange hundrede såkaldte biozoner.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.