SRO: Klima og Klimapolitik i Samfundsfag A og Naturgeografi B

Side 1

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 1 af 21

Indholdsfortegnelse

Indledning………………………………………………………………………………… 2

Drivhuseffekten…………………………………………………………………………... 3

- Naturlig eller menneskeskabt.................................................................................... 3 El Niño-effekten…………………………………………………………………………... 5

Hvad er globalisering?......................................................................................................... 6

- Globaliseringens 5 nøgleord……………………………………………………….. 7

- Globaliseringens 5 dimensioner……………………………………………………. 8

International og National klimapolitik…………………………………………………... 10

- Nationalt…………………………………………………………………………… 10

- FN og klima………………………………………………………………………... 12

- International samarbejdspolitik…………………………………………………….. 12

- Free-riding…………………………………………………………………………. 15

Klimatopmødet i København 2009………………………………………………………. 15

Konklusion………………………………………………………………………………… 17

Litteraturliste……………………………………………………………………………… 19

Bilag 1……………………………………………………………………………………… 20

Bilag 2……………………………………………………………………………………… 21

Side 2

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 2 af 21

Indledning

Et af de mest diskuterede emner lige nu er Klimaproblematikken. Den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren vil føre til klimaforandringer, som kan få dramatiske følger for livsbe-tingelserne i store dele af verden. Igennem de seneste år er der kommet fokus på klimaet. Der er en stigende frygt for at vi øger drivhuseffekten gennem kraftig forurening, med især CO og dermed

2, påvirker det globale klima. Der er mange faktorer der spiller ind nå man snakker om klimaet, og der er delte meninger om klimaproblemet er naturligt eller menneskeskabt. Nogen af de klimapåvirk-ninger der skyldes af naturen selv er f.eks. Vulkanisme, El Ninõ, solpletter, osv., mens mennesket i dag er med til at gøre problemet endnu større, bl.a. ved udledning af CO2, rydning af store skov-arealer, osv., som specielt er blevet værre siden den industrielle revolution. Derfor er klimaproble-met ikke kun et nationalt problem men et globalt problem. Her har globaliseringen også spillet en stor rolle, hvilket jeg vil komme nærmere ind på senere i opgaven.

Landene verden over har sat ind overfor problemet, og i 1997 blev Kyoto-aftalen underskrevet. Det er en klimaaftale, som angiver hvor meget de enkelte lande skal reducere udslippene af de vigtigste klimagasser. Selvom USA er det land der udleder mest CO2, så sagde de nej til at godkende den, så man valgte at lave en klimaaftale udenom USA. Men lige nu er forhandlinger igang, på det meget omdiskuterede Klimatopmøde i København (COP15), hvor ministre, præsidenter, politiker, m.fl. fra

192 lande er samlede. Her er målet at opnå en fælles klimaaftale, som kan træde i kræft når den gamle udløber i år 2012.

I den naturgeografiske del vil jeg i min opgave redegøre for, hvad man forstår ved et områdes klima og nævn nogle faktorer, som har indflydelse på ændringer i dette. Dette vil jeg gøre bl.a. ved hjælp af fænomenet El Ninõ. Uover det vil jeg vurdere og diskuter nogle af de størrelser, som påvirker drivhuseffekten, både naturlige og menneskeskabte. Her vil jeg bl.a. komme ind på vulkanisme og solpletter som det naturlige og udledning af CO2 gasser som det menneskeskabte.

I den samfundsfaglige del vil jeg Redegør for det teoretiske begreb "globalisering", for globalise-ringens nøgleord og dimensioner, og deres sammenhæng, hvor jeg Inddrag opfattelsen af klimapro-blemet som en globaltrussel, konkretiser denne trussel og dens afledte virkninger. Jeg vil Undersøge

den hidtidige klimapolitik på det nationale, regionale og internationale/globale niveau, samt de bar-
rierer og konflikter, der hidtil har præget løsninger/beslutninger på klimaområdet. Til belysning af

dette vil jeg inddrag forskellige teoretiske opfattelser af international politik, f.eks. sondring mellem

Side 3

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 3 af 21

realisme, idealisme, aktør/struktur synsvinkler, samt FN's rolle. Tit sidst vil jeg diskuter muligheder

for at nå frem til en fælles løsning på klimatopmødet i København til december.

Drivhuseffekten

Jorden modtager hele tiden energi fra solen. Når solens kortbølgende stråling rammer Jorden og atmosfæren, bliver den absorberet og omdannet til varme, som der udsendes som langbølgede strå-ling(infrarød stråling). Denne langbølgede stråling kan ikke trænge direkte ud i rummet, men den bliver delvis absorberet i drivhusgasserne i atmosfæren og skyerne. Så i stedet for at forsvinde di-rekte ud i verdensrummet bliver de infrarøde stråler altså ”genbrugt”, fordi drivhusgasserne optager dem og udsender dem igen og på denne måde opvarmes både atmosfæren og jordoverfladen. Man kan altså kort sige, ud fra figuren på bilag [1], at noget af denne indstråling der kommer fra Solen (ca.

30 %) kastes tilbage til verdensrummet fra skyerne, luften og Jordens overflade. Ca. 19 % absorbe-res af atmosfæren og resten (ca. 51 %) absorberes af land og oceaner som derved varmes op.

Man kan sige, at en stor del af Solens strålingsenergi omdannes til varmeenergi. Jordoverfladen slipper af med varmen gennem varmestråling til atmosfæren og til verdensrummet. I atmosfæren absorberes varmestrålingen af skyerne og af forskellige gasser, især vanddamp og kuldioxid (CO2).

Når varmestrålingen fra jordoverfladen absorberes af skyer og gasser, varmes atmosfæren op. Gas-serne virker som en slags isolerende lag (som en slags dyne), der lader Solens stråler komme ind og forhindrer varmen i at slippe ud – helt ligesom glasset i et drivhus. Uden dette isolerende lag af drivhusgasserne ville Jordens gennemsnitlige temperatur være cirka -18 °C, altså omkring 30 °C lavere end i dag. Selv om det ikke er de samme fysiske processer, der gør drivhuset og atmosfæren varme, har denne egenskab i atmosfæren fået navnet drivhuseffekten, fordi drivhusgasserne funge-rer ligesom glasset i et drivhus, de tilbage holder en del af den indstrålingsenergi der kommer ind.

De gasser der er årsag til drivhuseffekten kaldes så drivhusgasser.

Naturlig eller menneskeskabt klimaet tidligere har ændret sig uden menneskelig indblanding, kan man ikke sige at klimaet kun kan ændre sig af naturlige årsager. Fordi skovbrande ind imellem starter af naturlige årsager (f.eks.

lynnedslag), betyder det jo heller ikke at alle skovbrande starter naturligt.

1

Se figur: ”Energiomsætningen i atmosfæren og jordoverfladen. Strålingsenergiregnskabet” (bilag 1)

Side 4

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 4 af 21

Som nævnt i indledningen kan eksempler på naturlige klimaændringer bl.a. være El Niño, vulka-nisme og solpletter. El Niño er det berømte fænomen, som påvirker klimaet mest i området omkring Stillehavet, hvilket jeg senere vil komme ind på.

Vulkanisme kan betegnes som vulkansk aktivitet. Når en vulkan er i udbrud sendes der store mængder støv ud I atmosfæren. Vulkanen forurener så meget, at indstrålingen bliver mindre. Dette medfører at temperaturen ved jordoverfladen sænkes. Endvidere udsendes der store mængder vanddamp ud i atmo-sfæren, hvilket øger drivhuseffekten. En enorm mængde af SO

2 bliver ført op i stratosfæren, hvor den hurtigt blev spredt. Dette medførte en ændring i stratosfærens absorptionsegenskaber, hvilket vil med-fører temperaturstigninger.

Det diskuteres om sol aktiviteten har indvirkning på drivhuseffekten. Forskere mener der er en sam-menhæng mellem udsving i den globale middeltemperatur og antallet af solpletter. Solpletter afspejler solens magnetfelt, som påvirker den kosmiske stråling der rammer jorden. Herved påvirkes dannelsen af partikler i atmosfæren og dermed (muligvis) jordens skydække og dermed Jordens temperatur.

Klimasystemet er komplekst, og det er ikke muligt fuldt ud at adskille menneskeskabte ændringer og naturlige variationer. Klimaet har tidligere ændret sig voldsomt uden menneskelig indblanding

(f.eks. ved istidens afslutning for 11.700 år siden), men mekanismerne bag disse ændringer er an-derledes end den situation, vi står i dag. Vi ved dog, at drivhuseffekten ikke er noget, mennesket har skabt. Der har altid været drivhusgasser i jordens atmosfære. Uden dem, ville gennemsnitstempera-turen på jorden være ca. 30 °C lavere end den er i dag. Men menneskene har ophøjet drivhusgasser-ne i atmosfæren, da vi gennem de sidste ca. 200 år har afbrændt de såkaldte fossile brændstoffer som olie, kul og gas mm. i et enormt stort omfang. Disse brændstoffer indeholder en masse CO2 som bliver frigivet ved afbrænding og går op i atmosfæren. Jo mere CO2 der er i atmosfæren, jo mindre af solens varme kan slippe væk fra jorden og derfor bliver Jorden varmere og varmere. Ud-over står landbruget for en stor del af udledningen af drivhusgasser (18,4 %). Heraf stammer 80 % af udledningerne fra dyrene. Dette skyldes bl.a. drøvtyggernes udledning af metan gennem deres fordø-jelsesprocesser.

I dag forstærkes drivhuseffekten imidlertid af menneskets udledning af drivhusgasser. De mest be-

tydningsfulde menneskeskabte drivhusgasser er Kuldioxid (CO2) [2], Metan (CH4)^{3}, Lattergas

(N2O)^{4}, CFC-gasser^{5} og Ozon (O3)^{6}.

2

Afbrænding af olie, kul og naturgas (industri, opvarmning, transport), samt cementproduktion.

Side 5

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 5 af 21

I øjeblikket absorberer Jorden mere energi fra solen, end der bliver reflekteret tilbage i rummet. Det betyder at Jorden i øjeblikket langsomt opvarmes. Vi ved med nogenlunde sikkerhed, at den globale temperatur er steget med ca. 0,7˚C i løbet af de sidste 100 år. Hvis temperaturstigningen på jorden fortsætter med at stige som nu, vil temperaturen i år 2100 være steget med 4,5˚C, forudser FN’s klimapanel IPCC i en ny rapport fra 2007, hvilket vil få konsekvenser for mange områder rundt omkring i verden. Klimaforskerne er enige om, at Jordens ubalance skyldes forurening i atmosfæ-ren, hvor især CO2, metan, ozon og sod blokerer for Jordens tilbagestråling og dermed tilbagekastes der mindre energi til rummet. Med undersøgelsen har forskerne fundet et bevis for, at den menne-skeskabte drivhuseffekt får Jordens temperatur til at stige.

El Niño-effekten

Klimaet varierer hele tiden. Det kan både ske fra dag til dag eller med flere tusinde års varighed.

Ændringer i atmosfæren sker meget langsomt, hvad enten de er menneskeskabte eller naturlige.

Men takket være den nyeste satellitteknologi kan videnskabsfolkene skaffe sig meget viden om de aktuelle ændringer i Jordens Klima Disse ændringer har især været tydelige i Stillehavet. Den mest berømte del af denne påvirkning er kendt som El Niño. Det er ikke nemt at forstå årsagerne til El Niño, men videnskabsfolk har fundet ud af, at hvert andet til syvende år bliver forholdet mellem havvandet og atmosfæren ustabilt. Passatvindene bliver svagere og har ikke kraft nok til at skubbe det varme vand mod vest tværs over Stillehavet. Det bliver derfor ved Sydamerika. Det betyder, at både temperaturen og nedbør i både den vestlige og østlige del af Stillehavet ændres. Der kommer øget nedbør og uvejr langs Nord- og Sydamerikas vestkyster og tørke i Indonesien og Australien.

Uover El Niño og normaltilstanden er der også et andet vejrfænomen kaldet La Niña. Under La Niña er overfladetemperaturen i det østlige og centrale Stillehav koldere end normalt, og grænsen mellem koldt, dybt havvand og det varmere overfladevand er blevet rykket opad. I det vestlige Stil-lehav bliver overfladetemperaturerne varmere end normalt, og passatvindene forstærkes. Dog giver La Niña ikke de sammen overraskende vejrsituationer som El Niño; der er snarere tale om en for-stærkning af det kendte vejr, det vil sige kraftigere nedbør i den vestlige del, og tørrer forhold i den centrale og østlige del. Man kan se på diagrammet [7] hvordan temperaturen i havoverfladen har æn-

3

Biologiske processer (kreaturer, risdyrkning) samt tab i forbindelse med udnyttelse af naturgas.

4

Industrielle processer, afbrænding af biomasse og brug af kvælstofgødning.

5

Industriel brug (køleanlæg, produktion af skumplast og som opløsningsmiddel).

6

I atmosfærens nederste lag stammer ozon især fra bilers udstødningsgasser

7

Se figur: ”Temperaturen i havoverfladen” (bilag 2)

Side 6

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 6 af 21 dret sig i det østlige Stillehav i starten af årtusindskiftet. Man kan se at der i starten af år 2000 var et stort udsving i graderne pga. La Niña og senere i slutningen af år 2002 også var et stort udsving i graderne i den anden retning pga. El Niño.

I registreret man de voldsomste El Niño/El Niña tilstande, og gjorde at den globale mid-

deltemperatur i 1997 blev den højeste der var registreret de seneste ca. 140 år. Temper turen var

0,43 °C over år 1961-90s gennemsnittet. 1998 blev med en global middeltemperatur der var 0,57 °C over år 1961-90s gennemsnittet endnu varmere. Rekorderne er den foreløbige kulmination på de seneste ca. 25 års globale opvarmning. De voldsomme tilstande forårsagede oversvømmelser og mudderskred i Peru tillige med voldsomt uvejr i Californien. Der hærgede skovbrænde i Indonesien pga. usædvanlig tørke.

En El Niño-forstyrrelse påvirker ikke kun strømninger i det tropiske Stillehav. Også andre hav-strømmes mønstre lægges om, og dette forårsager omfattende klimatiske ændringer over den vestli-ge halvkugle og sågar i Europa og Asien samt over den sydlige del af Stillehavet. Resultatet er en tilsvarende ændring i nedbørsmønstret.

Hvad er globalisering?

Ofte bruger man ordet ”globalisering” til at beskrive verdens nuværende tilstand. Men hvad betyder det almindelige begreb egentlig? På det helt overordnede plan handler det om, at vi lever i en ver-den, hvor mennesker på tværs af landegrænser i stadigt stigende grad er afhængige af hinanden.

Verdens økonomiske systemer og politiske sammenhænge er forandrede, og det giver både en ræk-ke fordele og en række ulemper – også for klimaet.

Begrebet globalisering er meget bredt og dækker over mange sammenhænge – både politisk, kultu-relle, økonomiske, sociale, teknologiske og miljømæssige sammenhæng. Man kan ikke sige at glo-balisering er et nyt eller gammelt fænomen, men en historisk vedvarende proces, men processen vokser hurtigere end nogensinde før. For bedre at forstå globalisering, må man kigger tilbage i ti-den, f.eks. tilbage til Christopher Columbus’ tid (for ca. 500 år siden), hvor det lykkede ham at overtale den spanske konge til at finansiere en opdagelsesrejse ud i søgen efter en søvej til Indien. I dag er han jo kendt som manden der opdagede Amerika. Dette er hvad man kalder den gamle globa-lisering, også bedre kendt som koloniseringen. Grundforholdet var her, at verdens rigeste lande ud-nyttede de fattigste. I flere hundrede år efter koloniserede de rigere lande [8] den tredje verden og ud-nyttede befolkningen groft. Den anden bølge dateres til perioden fra ca. 1890 til Første Verdens-

8

De værste var franskmændene, spanierne, portugiserne, hollænderne, belgierne, briterne og tyskerne

Side 7

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 7 af 21 krigs udbrud i 1914. Det var det britiske imperiums storhedstid. Liberale handelsprincipper og den britiske flådes kontrol med verdenshavene var med til at sikre en hidtil ukendt stigning i den inter-nationale verdenshandel.

Verden har aldrig været så rig, som den er i dag. Vi handler med hinanden mere en nogensinde før.

I løbet af de sidste 30 år er sket nogle gevaldige omlægninger i forhold til den måde vi kommunike-rer og agerer på tværs af lande og regionsgrænser. Internet, satellitfjernsyn, Greenpeace eller trans-nationale selskaber, alle er de sociale, økonomiske eller politiske institutioner eller fænomener, som har ændret de rammer for hvorledes vi som individer vælger at strukturer vores hverdag. Ofte pro-duceres en vare i et land, forarbejdes i et andet, og sælges i et tredje. En drivkraft bag denne udvik-ling er de store nationale selskaber. Disse store økonomiske selskaber spiller i dag en nøglerolle i den globale økonomi.

Globaliseringens 5 nøgleord

Der opereres med 5 nøgleord [9], som kan være med til at forklare globalisering og som hver især kan påvirke globaliseringen: Forbindelser, afhængighed, problemer, nærhed og bevidsthed.

Forbindelserne på tværs af grænserne mellem forskellige lande er betydelig steget igennem de sene-

ste årtier. Det er rejser, serviceydelser på tværs af lande, import/eksport og kapitalbevægelse. En af

grundene tilskrives den nemme adgang til kommunikation mellem landene. Det er blevet utrolig let at skrive en e-mail, ringe en person op på den anden side af jorden. En øget stigning i forbindelser lande imellem, er ikke i sig selv udtryk for globalisering, nærmere internationalisering. Folk har tendens til at tro, hvis de ringer til deres onkel i Frankrig, er det globalisering. Globalisering er på tværs af kontinenter og når de andre 4 nøgleord i et vist omfang indgår.

Afhængighed er også et væsentligt nøgleord, når der bliver snakket globalisering. Afhængigheden opstår ved den øgede kommunikation og forbindelse mellem lande. Afhængigheden af at landet skal eksportere så og så meget, og importere noget tilsvarende, for at landets betalingsbalance er i orden.

Dette er også med til at skabe nogle globale problemer.

Problemer kan vi heller ikke komme udenom. Et emne der er meget diskuteret lige nu, er vores enormt høje CO2 udslip, som man mener er skyld i væsentlige klimaforandringer. Problemet er lan-denes forskellige politik, da der endnu ikke er indgået en aftale med alle verdens lande, om hvor meget CO2 udslippet skal nedsættes (Kyoto 1997, Bali 2007 og København 2009). I Danmark kan vi ikke være ligeglade med indbyggerne i Singapore, når vi snakker CO2 udslip, idet det er et globalt

9

Fra bogen: ”Global Politik” side 130-134

Side 8

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 8 af 21 problem, som har konsekvens for alle klodens beboere. Derfor er det samtidig vigtigt at vi arbejder tæt sammen for at finde en fælles løsning på problemet.

Nærhed - Verden bliver mindre og mindre. Nærhed iht. globalisering kan forklares ud fra de be-grænsninger, som er blevet belyst, nemlig geografisk og tidsmæssig afstand. Når vi går på indkøb i et supermarked, ser vi madvarer fra hele verden, der er bananer fra Honduras, nudler fra Kina, pea-nut-butter fra USA osv. Samhandlen er øget, som skyldes globaliseringen. I vores hverdag er hele verden altså rundt omkring tæt på os, og tænder vi for fjernsynet, kan vi zappe over på CNN [10], og følge verdens gang på tæt hold, eller nogen af de mange andre kanaler fra udlandet. Det bliver ef-terhånden svært at finde et dansk produceret produkt, som er 100% dansk, hvor ingen af bestandde-lene er hentet fra udlandet. Verden bliver altså på den måde mindre og mindre.

Bevidsthed er et omdiskuteret emne, når der snakkes om globalisering. Globaliseringen i folks be-vidsthed, er ikke helt så tydelig, som man kunne forestille sig. Jeg er personligt sikker på, hvis man spørger tilfældige danskere, om hvor politik bliver diskuteret og besluttet vil jeg gætte på at 7 ud af

10 vil svare Christiansborg, og ingen ville svare EU-Parlamentet eller for den sags skyld FN.s sik-kerhedsråd. Det skal dog nok komme, at vores bevidsthed også bliver mere globalt orienteret, idet det daglige bombardement af internationale nyheder, forbrugsgoder osv. gør verden mindre, og vo-res globale bevidsthed større. F.eks. er der nok mange der lige nu, følger med i forhandlingerne om-kring Klimatopmødet i København, og på den måde bliver mere bevist om at politik diskutere uden-for landet.

Globaliserings 5 dimensioner

Udover de 5 nøgleord til beskrivelse af begrebet globalisering, inddeles globaliseringen også i 5 forskellige dimensioner [11], som globaliseringen opererer i: Den økonomiske, den militære, den kul-turelle, den miljømæssige og den politiske.

Den økonomiske dimension er den, der oftest bliver talt om hvilket at mange ser globaliseringen som et resultat af økonomiske og teknologiske gennemslag. Når vi f. eks. snakker outsourcing [12] på de store danske virksomheder, når oliepriserne stiger eller når dollarkursen falder. I Politiken d.

6.8.2005, er der en artikel [13], om hvem der egentligt bestemmer hvad renten skal være. I artiklen spørges der til, på vegne af de danske boligejere, hvem der egentligt bestemmer renten på deres

10

International Tv-kanal, som sender internationale nyheder 24 timer i døgnet fra hele verden.

11

Fra bogen: ”Global Politik” side 134-139

12

Hvis et dansk firma f.eks. flytter sin produktion til Kina pga. lavere lønninger dernede og fyrer medarbejdere i DK.

13

Fra bogen: ”Global politik” side 135

Side 9

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 9 af 21 rentetilpasningslån. De fleste ville nok umiddelbart sige Nationalbanken, men den følger Den Euro-pæiske Centralbank i Frankfurt, men de sætter jo ikke renten, som de lyster, de bliver nødt til at følge verdens største bank, Den Amerikanske Centralbank i Washington. Nu burde man så nå til vejs ende, med hvem der bestemmer, men der er så sket noget i årene op til artiklens tilstedeblivel-se, nemlig at det kinesiske handelsoverskud, som har varet ved flere år, har skabt en enorm valuta-reserve i Kina. Folkets Bank i Beijing har så sat enorme pengemængder i obligationer i USA, som har været medvirkende til at holde den amerikanske rente nede, og når den er lav i USA, er den og-så lav hos os i Europa. USA kunne tidligere nærmest suverænt fastsætte renten, men Kinas rolle er styrket i forhold til rentefastsættelse, trods ihærdige forsøg fra Den Amerikanske Centralbank om at få renten op. Artiklen er et godt eksempel på globalisering, afhængigheden af hinanden, trods flere tusinde kilometers afstande.

Den militære dimension af globalisering, er uundgåelig. Man kan sige at 2. verdenskrig var en glo-bal krig, modsat 1. verdenskrig, som mere var en europæisk krig. I dag er det ikke så meget mere krige vi snakker om, når vi snakker det danske forsvar. Det danske forsvars rolle har i de senere år ændret sig markant, fra at være et egentligt forsvar for Danmark til at være styrker, der indgår i fredsmissioner rundt om i verden. Eksempler på det, er det danske forsvars engagement i Kosovo, Afghanistan og tidligere i Irak. Chef for Forsvarsstaben, Tim Sloth Jørgensen siger det så rigtigt i et interview til Weekendavisen [14] d. 29.07.05: ”I en globaliseret verden med terror, findes der ikke længere steder, som man kan sige ikke angår os. Vi har som danskere en interesse i, at der er ro i Østtimor. (...) Hvis vi kan skabe ro et maksimalt antal steder, er der også større chance for ro in-ternt i Danmark. Det går moderne forsvar ud på. Hele verden må i dag siges at være dansk interes-seområde..”. Den militære dimension i globaliseringen er gradvist vokset frem i det 20. århundrede.

I dag er det især terrorismen, der gør, at vi fastholder den militære dimension. Derudover er atom-våbnet også med til at gøre os afhængige af hvad der sker på det militære område i andre lande.

Der er også den kulturelle dimension, hvor en af de meget bemærkelsesværdige og uundgåelige ting, som globaliseringen inden for kultur har skabt er sproget. Det danske sprog, bærer større og større præg af amerikansk, mange flere amerikanske ord er blevet en naturlig del af vores sprog, bl.

a. på grund af alle de amerikanske serier i tv (f.eks. Friends, NCIS og Desperate Housewives), der sendes på danske kanaler. Amerikanisering står ofte som lig med den kulturelle globalisering. Vores kultur er også blevet mere globaliseret pga. flygtninge- og indvandrerstrømmen, som har medbragt ikke-vestlig kultur.

14

Fra bogen: ”Global Politik” side 136

Side 10

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 10 af 21

Den miljømæssige dimension, har jeg været inde på tidligere i projektet under globaliserings 5 nøg-leord. Drivhuseffekten er især det, der bliver diskuteret. I Danmark kan vi ikke være ligeglade med, hvordan udledning af CO2, eller rydning af regnskoven, er i udlandet, da det kommer til at påvirke hele verdens klima. De øgede forbindelser mellem forskellige lande, er med til at bidrage til den miljømæssige dimension af globalisering. En anden ting som er rigtig svær at bremse er det øgede transportbehov, som i sig selv bidrager til drivhuseffekten.

Den politiske dimension går ud på, at både stater, grupper og enkelte personer organiserer sig på globalt plan og på den måde at opnå politiske formål, (en gradvis udvikling efter 2. Verdenskrig).

Den politiske globalisering, hvor man samarbejder mellem stater har stået på længe, men det er no-get nyt, at denne form for globalisering slår så stærkt igennem på det private område. Den politiske dimension, ser jeg som opsamlingen på de 4 ovenstående dimensioner. Når globale situationer op-står, med udgangspunkt i en eller flere af de 4 dimensioner, opstår der jo også en situation, hvor alle de involverede lande må samarbejde politisk, for at løse problemet, eller forbedre situationen. Spe-cielt lige nu i København ses der tydelig tegn på den politiske dimension, i forbindelse med klima-topmødet.

International og National klimapolitik

Klimaspørgsmålet er fyldt af dilemmaer. Der er ikke kun tale om usikkerheden i modeller og forud-sigelser på den naturvidenskabelige front, men også internt i den internationale politik kan det være svært at nå frem til en fælles løsning på problemerne.

Nationalt

Det er som om, verden har ventet på noget helt konkret i en større skala, før klimaet for alvor be-gyndte at blive sat på dagsordnen. Man kan bl.a. se det herhjemme, hvor Anders Fogh Rasmussen i starten af sin regeringstid (2001) etablerede et uafhængigt miljøinstitut, hvor han ansatte Bjørn Lomborg, der i 1998 havde udgivet en bog hvor han skrev, at klimaforandringerne var stærkt over-drevne eller ikke tilstedeværende. Ved at ansætte Bjørn Lomborg viste Anders Fogh altså, at han ikke så klimaforandringerne som et større problem. Der er dog blevet vendt grundigt op og ned på tingene efter Stern-rapporten og FN’s 4. klimarapport. I november 2007 blev der således oprettet et Klima- og energiministerium, så Connie Hedegaard som minister kan koncentrere sig om at gøde jorden for en klimaaftale ved topmødet i december 2009 i København. I finansloven fra 2008 står

Side 11

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 11 af 21 der, at regeringen sammenlagt vil bruge 656 mio. kr. på klimainitiativer (se bilag 3). Så man må sige, at Anders Fogh og regeringen har foretaget sig noget af en U-vending.

Regeringen har samtidig erkendt, at den ikke kan løse problemet alene. Den danske regering gør derfor meget for at inddrage erhvervslivet i forberedelserne til klimatopmødet, og de har bl.a. nedsat et klimakoncortie, der kan være med til at markedsføre Danmark og dansk viden om klimavenlige produkter. Vores transportminister, Carina Christensen, vil have danskerne til at køre miljøvenligt for at få benzinforbruget og CO2-udledningen bragt ned. Den ide har hun fra Sverige og Belgien hvor man, for at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra trafikken med 5-10 procent, begyndte at lære køreskoleelever at køre energirigtigt. Det er stadig en meget ny sag, men Carina Christensen fortæller, at hun vil lade initiativet indgå i regeringens strategiske planer for, hvordan man skal få nedbragt udledningen af drivhusgasser fra trafikken. Mulighederne er bl.a. at lade miljøvenlig kør-sel indgå i køreprøven og tilbyde frivillige brugerbetalte kurser til folk med kørekort. Hvis vi kører pænt, følger trafikken, undgår kraftige accelerationer og opbremsninger kan vi spare 5-10 procent på benzinregningen og på CO2-udslippet.

Regeringen har også nedsat et særligt erhvervsklimapanel med deltagelse fra Statsministeriet, Kli-ma- og Energi-ministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Udenrigs-ministeriet, Miljøministeriet og Finansministeriet som skal sørge for erhvervsinddragelse op til klimatopmødet i 2009. Regerin-gens målsætning med erhvervsinddragelsen er, at danske virksomheder skal få virksomheder i andre lande medvirke til en løsning af klimaproblemerne, at værtskabet for klimatopmødet 2009 skal være med til at brande Danmark og dansk erhvervsliv som nogle der er førende inden for energieffektive produkter, dvs. produkter der forbedrer klimaet og at Danmark aktivt skal medvirke til ny forskning på området. Regeringen ønsker samtidig, at de danske virksomheder skal være med til at udbrede budskabet om, at man ikke behøver, at vælge mellem et forbedret klima eller stor økonomisk vækst.

Det er Danmark et godt eksempel på. Danmark har haft en vækst på 70 pct. i en periode på over 25 år samtidig med at vi har haft et næsten uændret energiforbrug. Det skyldes at vi har fokuseret på miljøteknologi og vedvarende energikilder. Det er altså muligt at reducere udledningen af drivhus-gasser både i højtudviklede lande (I-lande) og i udviklingslande uden af det behøver at gå ud over økonomien.

Side 12

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 12 af 21

FN og klima

For at få en forståelse af de politiske problemer, som følger med klimaspørgsmålet, er det fordel først at kende til aktørerne inde for området. Her er det oplagt at kigge på FN’s rolle og hvilke projekter FN arbejder med inden for klimaområdet, for senere at kunne bruge disse for udgangs-punkter for dilemmaerne i international politik.

Inergovernmental Panel for Climate Change (IPPC) er FN’s klimapanel, som består af en række uafhængige klimaforskere. Det er denne gruppe forskere som udarbejder de rapporter, som senere danner baggrund for FN’s beslutningstagning på området. IPPC har stor indflydelse på den gene-relle opfattelse af klimaproblemerne og betegnes som den mest autoritative ekspertgruppe inde for klimaforskning.

På FN’s miljøkonference i 1992 i Rio de Janeiro blev klimakonventionen (UNFCCC^{15}) under-

skrevet, og er i dag tiltrådt af 198 lande. UNFCCC er en hensigtserklæring om at alle industriali-serede lande skal stabilisere deres CO2 udslip. Da der ikke var tale om en bindende aftale, var der heller ikke særlig mange lande som levede op til retningslinjerne. I 1997 besluttede en række lan-de derfor at underskrive Kyoto-protokollen, som indeholder nogle mere faste mål, som er juridisk bindende.

International samarbejdspolitik

Som sagt er den globale opvarmning et globalt problem og derfor må det løses globalt. Derfor er flere lande gået sammen for at forbedre vores klima. Det gøres ved diskussioner der skal munde ud i globale aftaler. Kyoto-aftalen er en af dem. Kyoto-aftalen blev vedtaget i december 1997. 144 lande, herunder Danmark men desværre ikke USA, er med i Kyoto-aftalen, der har sat konkrete lofter på, hvor meget drivhusgas der må udsendes. Alle industrilande der er med i aftalen, er for-pligtet til at nedbringe deres udledning af drivhusgasser til mindst 5 pct. af hvad landet udledte i år

1990 inden år 2012. Det er en stor udfordring for mange lande, da f.eks. produktion af varer og vores daglige handlinger ofte giver en del CO2-udslip.

I EU har man aftalt en såkaldt byrdefordeling, hvor Danmark skal reducere sine udledninger med

21 pct., hvilket er et af de højeste reduktionsmål i verden. Med Kyoto-aftalen er det muligt at købe andre landes CO2-kvoter. Hvis vi fx i Danmark vil udlede flere drivhusgasser end vi må, kan vi købe os lov til at gøre det fra et andet land. Det andet land må så ikke lede lige så meget drivhus-

15

Forkortelse for United Nations Framework Convention on Climate Change

Side 13

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 13 af 21 gas ud som det ellers måtte. U-lande er i følge Kyoto-aftalen ikke forpligtet til at nedbringe deres drivhusgasudledning, hvilket er et af de store diskussionsemner op til klimatopmødet 2009, fordi nogle U-lande stærke økonomiske vækst udleder mange drivhusgasser. Fx har de i Kina oplevet en hastig økonomisk vækst gennem de seneste år, hvilket betyder, at millioner af kinesere kom-mer ud af fattigdom. Væksten kan blandt andet lade sig gøre, fordi en stor del af Vestens traditio-nelle produktion er flyttet til Kina. Dermed er en stor del af Vestens forurening og miljøbelastning flyttet med. En stor del af forureningen i Kina er altså i virkeligheden vores forurening, der bare er rykket om på den anden side af Jorden, hvor den samtidig har skabt vækst og velstand. Selvom kinesernes udslip af drivhusgasser er stigende, så har den gennemsnitlige kineser stadig et udslip af drivhusgasser, der er langt lavere end det, som vi danskere har. Problemet er bare, at der er mange flere kinesere, end der er danskere.

Inden målene for Kyoto-aftalen forhåbentlig er nået i år 2012, må der sættes nye mål. Både i EU og FN bliver der diskuteret, hvad der kan gøres, og hvad der er rimeligt at forlange af de enkelte lande. U-landene argumenterer for, at det er I-landene, der skal bære de største byrder ved en kli-maaftale, fordi det historisk er dem, der har skabt grundlaget for klimaproblemerne og at ulandene har behov for en længere periode, hvor de kan få skabt vækst i deres økonomier, førend de skal omfattes af klimaaftalen.

Der findes ingen overnational myndighed i klimapolitik, der har ret til at trække love om fx CO2- udslip ned over hovederne på alle landes regeringstoppe. Uden en sådan magt kan der opstå en mangel på samarbejde omkring klimaspørgsmålet, da der ikke dannes nogen internationale kollekti-ve bindende aftaler. Ønsker et lands regering ikke at deltage i den internationale klimapolitik er der umiddelbart ingen der kan forhindre dem i at forholde sig passiv. Men hvad kan så konsekvenserne heraf blive for både de aktive og de passive lade eller private aktører?

Dilemmaerne i klimapolitik er noget der vedrører hele verden. Hver nation har en overordnet myn-dighed, men det har verden ikke. Vi føler alle en vis grad af orden i de nationale samfund, men hvilke opfattelser finders der af forholdene mellem disse nationer på et international plan og hvilken betydning har disse forhold for beslutningstagning i internationale klimapolitik?

I international politik skelner man traditionelt mellem to grundlæggende teoretiske opfattelser: idea-

lisme og realisme.^{16} Mens der er enighed om, at der i øjeblikket hersker en relativ orden inden for

16

Kilde: Branner, Hans; side 82- 91

Side 14

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 14 af 21 de enkelte stater, som er bygget op omkring en centrale myndigheder, så findes der både et reali-stisk og et idealistisk opfattelse af orden mellem disse staters myndigheder; altså forholdene i det internationale system.

Udgangspunktet for den realistiske opfattelse er, at det internationale system kan betegnes som et anarki. Der hersker altså en tilstand af lovløshed mellem staterne, som kun har forpligtelser over for sig selv, fordi der ikke er nogen overordnet myndighed. Realister mener ikke at der nogen sinde vil ske en udvikling i det anarkistiske internationale system, for stater også i fremtiden vil blive ved med at handle ud fra egne interesser. Kigger man på det internationale system i dag er det rigtigt at der ikke findes nogen overordnet verdensmyndighed, men der findes dog organisationer, hvor igen-nem forskellige stater samarbejder om at nå fælles mål og hvor også klimadebatten diskuteres. Rea-listerne ville med deres opfattelse sige at disse organisationer som FN, EU og WTO bare er en fase, som ikke vil kunne skabe særlig mange resultat pga. forskellige interesser. Idealisterne ser det der-imod som en del af det internationale systems udvikling væk fra den anarkistiske tilstand. De mener at demokratiet skaber plads til den offentlig og international debat, som er grundlaget for de interna-tionale fora.

Klimaspørgsmålet er et dilemma med en meget lang tidshorisont. De drivhusgasser, som ledes op i atmosfæren i dag, vil have en effekt lang ud i fremtiden. Denne langsigtede effekt gør klimapolitik-ken endnu mere vanskelig. Godt nok mødes stater på idealistisk vis i fx FN, men uden en overord-nede myndighed tager den realistiske opfattelse over. Det vil altid være stater, som forsøger at fremme deres egne kortsigtede interesser i stedet for at fokusere på alle landes fælles langsigtede bedste, hvilket er nødvendigt i samarbejdet om klima. FN har de ikke ret til at fungere som over-ordnede myndighed og har derfor ikke magt til lave en bindende lov for alle verdens lande. UNFCC var et eksempel på hvordan det går, når stater kun tilslutter sig hensigtserklæringer. Men dette er den eneste løsning hvis man ønsker så mange lande med som muligt. Da FN kom med den mere bindende Kyoto-protokol så man hvordan vigtige lande som USA nægtede at skrive under, hvilket er et resultat af det anarkiske internationale system. Selvom der efter den idealistiske opfattelse er skabt grundlang for klimadebat og derigennem problemløsning gennem fx FN, så hersker realister-nes verdensanarki stadig. Uden en fælles myndighed kan man ikke tvinge lande til fx at holde for-skellige aftaler om nedsættelse af CO2-udslip. Det resulterer altså i et større antal retningslinjer samt hensigtserklæringer og derved en mangel på juridisk bindende aftaler.

Side 15

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 15 af 21

Free-riding

Det anarkisk internationale samfund skaber mangel på bindende klimaaftaler. Spørgsmålet er nu hvilken betydning det får for staternes aktivitet og hvorfor et land som USA hid til ikke har ville underskrive bindende aftaler. Hvis et land vælger at forholde sig passiv i klimadebatten, hvordan er det så muligt for andre lande at ligge pres på den passive?

Et klima, hvor energibalancen fungere, er et offentligt gode. Det betyder at det et godt klima er no-get hele offentligheden har glæde af. Når der så opstår global opvarmning kommer det altså også til at vedrøre hele verden. Ønsker man at genoprette energibalancen betyder det altså også, at alle sta-ter er nødt til at deltage. Med andre ord hersker der en stod grad at interdependes imellem alle ver-dens stater; hvis en stat vælger ikke at samarbejde går det også ud over de andre, og deres samar-bejde mister værdi.

Det faktum, at klima er et fælles gode, medfører også andre dilemmaer. Fordelene der er af at be-grænser udledning af drivhusgasser, går ikke kun til de aktive lande, som her gjort en indsats, med også til de passive stater. Man kan sige at de passive lande free-rider på de aktive landes bekost-ning. Når en nation som USA vælger ikke at skrive under på en bindende aftale som kyotoprotokol-len kan der ligge flere grunde bag. En stat kan blive tvunget af andre lande til at indgå i kollektivt samarbejde, men dette er ikke tilfældet med USA. USA er en stormagt i en unipolær verdenssituati-on, hvilket betyder at nationen føler de kan tillade sig mere og andet end resten af verden. En nation vil ikke deltage i samarbejdet medmindre de får noget ud af det, som de passive ikke gør. Det er denne tanke USA position i verden har bragt dem. Specielt i klimadebatten er dette jo et svært di-lemma, da der er tale om et offentligt gode, hvor det giver umiddelbart ikke flere fordele at være aktiv end passiv, tværtimod har det lydt fra senatet i USA: De mener nemlig at bekæmpelsen af den globale opvarmning vil skade økonomien i en sådan grad, at det ikke kan gå op med den forandring man kan gøre for klimaet.

Klimatopmødet i København 2009

Danmark skal som nævnt være vært for klimatopmødet i år 2009 i december. Det forventes, at der deltager ministre fra 192 lande og et samlet antal embedsmænd og repræsentanter fra miljøorganisa-tioner og erhvervsliv på ca. 8.000. Målet er at lave en ny global aftale i 2009 om CO2- reduktioner efter 2012, hvor Kyoto-aftalen udløber. Det er et større arbejde at få lavet en klimaaftale, som alle

Side 16

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 16 af 21 lande kan gå med til, derfor er der siden Kyoto-aftalen trådte i kraft i 1997 blevet afholdt flere kli-matopmøder. De sidste to er blevet afholdt i Asien, senest Bangkok i Thailand, og før det på Bali i Indonesien i december 2007. Klimatopmødet i Bangkok mundede ud i et arbejdsprogram, der fast-lægger, hvilke diskussioner de 192 lande skal føre i den kommende tid, og de er afgørende for, at det vigtige klimatopmøde i København i 2009 kan ende med en global aftale om at bekæmpe klima-forandringerne.

At lave en ny klimaaftale er svært økonomisk, specielt under finanskrisen. Målet for den nye klima-aftale er nedbringelse af drivhusgasudledninger. Jeg mener der er vigtigt at, ved klimatopmødet i København, man få lavet en aftale hvor USA, som er verdens største CO2-udleder og valgte at stå uden for Kyoto-aftalen, og lande som Kina, Brasilien og Indien, som ikke fik tildelt konkrete CO2- reduktionsmål ved Kyoto-aftalen, også får sat nogle konkrete mål for mindskningen af CO2-udslip.

Jeg mener det er vigtigt at vi alle er med til at bidrage til et bedre klima, og synes især at det er vig-tigt at få alle de store industri lande med i en ny klimaaftale. USA er ikke ratificeret Kyoto-protokollen, fordi de nægter at samarbejde så længe udviklingslandene ingen forpligtelse har. Der-for håber man nu på at samarbejde med USA i den nye klimaaftale, og jeg tror at hvis Kina og Indi-en viser interesse for deltagelse i en ny aftale, så vil det kunne medføre at USA vil samarbejde.

Markedet for CO2-kvoter skal gøres globalt så det vedrører alle lande. Det virker til at der er stor enighed om, at CDM [17] mekanismen skal fortsætte, hvilket vil tilfredsstille både de industrialiserede lande og udviklingslandene. Kina har foreslået, at der oprettes en international fond, en slags udvi-delse af CDM mekanismen. Den internationale fond skal hjælpe udviklingslandende med at skabe vækst på et bæredygtigt grundlag. Men her tror jeg at man kan forventer en del skepsis fra især USA, Japan og Canada, da de ikke vil betale for udviklingslandenes indsats.

Der har samtidig været snakket om en tilpasningsfond som skal indgå i den nye klimaaftale. Menin-gen med denne tilpasningsfond er at den skal hjælpe sårbare ulande mod oversvømmelse, ekstremt vejr, tørke og højere vandstand. Rydning og afbrænding af tropeskov skal stoppes, og ”skovlande” skal på længere sigt få penge for at undlade fældning af regnskov.

17

Clean Development Mechanism - CDM er en handelsmekanisme under Kyoto-protokollen. Projekter under CDM etableres af industrilandene i lande, der ikke har en reduktionsforpligtelse i forhold til Kyoto-protokollen, hvilket i

praksis vil sige i udviklingslandene. - http://wiki.berlingske.dk/klima/CDM

Side 17

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 17 af 21

Klimaforbedringer er ikke gratis, så derfor er det store problem økonomi. Det er svært at enes om hvem der skal bidrage mest, fordi det er der meget delte holdninger om. Uover det er det meget dis-kuteret om hvornår man skal handle. EU vil gerne handle nu, mens der stor usikkerhed om USA's holdning. Men der er sket en del ændringer efter at Obama er blevet præsident, så der er muligvis håb for at USA og EU kan finde et fælles standpunkt på dette område. Klimaproblemerne kan ikke løses ud fra en klimaaftale, ændringer i klimaet sker over mange år, derfor vil der også gå lang tid inden man kan måle hvilke forbedringer der er kommet på baggrund af klimaaftalen, men det er vigtigt at få lavet denne aftale, så der er noget at arbejde ud fra.

Det er svært at vide om, hvorvidt politikerne med ansvar for verdens fremtid overhovedet kan nå til en aftale i København, trods den udbredte enighed om nødvendigheden af at tackle klimaforandrin-gerne. Der har været en del negativ energi mellem ulandene og industrilandene, men det tegner på at USA er mere villig til at samarbejde i denne aftale. Man kan næsten kun vente og se, om storpoli-tik og økonomi kan finde plads til for alvor at gøre noget ved klimaforandringerne, og om vi der-med får en ny klimaprotokol - altså København-protokollen. Jeg håber dog på at landene når til enighed, fordi jeg mener at jo længere tid vi venter, jo større bliver klimaproblemet, og jo længere man venter, jo mere kommer det til at gå udover økonomien.

Konklusion

Efter at have arbejdet med emnet klima og klimapolitik kan jeg konkludere at den stigende udled-ning af drivhusgasser i atmosfæren vil føre til klimaændringer, som kan få dramatiske følger for livsbetingelserne i store dele af verden.

Den atmosfæriske drivhuseffekt, kan sammenlignes med et drivhus, kendetegnes ved at Jordens atmosfære tillader den kortbølgede solstråling at passere ind i drivhuset, men ikke den langbølgde varmestråling at forlade drivhuset, og resultatet bliver, at drivhuset virker som en varmefælde. Jeg har fundet ud af at drivhuseffekten er en nødvendighed, for uden den ville Jordens gennemsnitlige temperatur være cirka 30 °C mindre end den er i dag.

Jeg har været inde på både menneskelige og naturlige klimapåvirkninger. Af naturlige klimapåvirknin-ger berørte jeg El Ninõ, vulkanisme og solaktivitet, hvor jeg uddybede El Ninõ fænomenet nærmere.

Mens jeg fandt ud af at drivhuseffekten forstærkes af menneskets udledning af drivhusgasser, hvilket er steget voldsomt efter den industrielle udvikling.

Side 18

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 18 af 21

Globalisering spiller også en rolle i klimaproblemet. Indenfor globaliserings 5 nøgleord er og de 5 di-mensioner, spiller de alle en samlede rolle for klimaændringerne. Den øgede globalisering skaber pro-blemer mht. klimaet, da jo mere landene handler med hinanden, jo større vil f.eks. CO2-udslippet blive på transport.

Heldigvis er flere og flere regeringer verden over, blevet opmærksomme på problemet med den globale opvarmning, efter FN’s 4. klimarapport og Stern-rapporten. Der gøres derfor meget for at forbedre situationen både nationalt og internationalt. Nationalt fokuseres på, hvordan der kan skabes vedvarende og miljørigtige energikilder, uden at det går ud over produktionen. Internationalt foku-seres der på at lave aftaler om nedringning af drivhusgasser. Kyoto-aftalen er den klimaaftale som er gældende i øjeblikket. 144 lande, herunder Danmark men desværre ikke USA, er med i Kyoto-aftalen, der har sat konkrete lofter på, hvor meget drivhusgas der må udledes. Da USA er det land der udleder mest, kan man sige at de er et passiv land som free-rider på de aktive landes bekostning.

Hvis lande som USA, Kina og Indien ratificerer den nye klimaaftale vil fremtiden se lysere ud. En løsning på problemet kræver at alle I-lande og alle ulande er villige til at samarbejde og ofre sig, for sammen at nedbringe bl.a. CO2-udslippet. Da forhandlinger ikke er lagt fast omkring klimaaftalen kan man ikke vide præcist hvad den vil indeholder. Men noget af det vigtigste er et samarbejde med USA. Samarbejdet med USA kræver at udviklingslandene får nogle forpligtelse i forhold til klima-aftalen. På Klimatopmødet i København vil det vise sig, om der er tilstrækkelig vilje til at indgå en ordentlig aftale, der virkelig hjælper. Men jeg mener at der bør handles nu, for ikke at skabe under-lige økonomiske problemer. Hvem ved – klimaproblemet kan måske være den begivenhed, der gør at vi er på vej ind i en ny økonomisk epoke, hvor udvikling og produktion af klimavenlige produk-ter vil skabe ny vækst og velstand.

Side 19

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 19 af 21

Litteraturliste

Agergaard, Jytte og Winther, Lars: ”Geografiernes Globalisering” Forlaget: Akademiske Forlag

A/S 2003 - Kapitel 1. - Til definition af globalisering

Branner, Hans: ”Global Politik - Grundbog til International Politik” 1. udgave, 3. oplag 2007. For-laget Columbus. - Til globaliseringens nøgleord og dimensioner

Duus, Karsten, mfl.: ”Alle tiders Geografi”. Geografforlaget 1. udgave, 2. oplag – Til billede illu-strering på bilag 1: Energiomsætningen i atmosfæren og jordoverfladen. Strålingsenergiregnska-bet. – Og til forståelse af drivhuseffekten.

http://da.cop15.dk/ (14/12-2009) – Til forståelse af COP15 i København

http://wiki.berlingske.dk/klima/CDM - Definition af CDM

http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/ (13/12-2009) - Udviklet af Experimentari-

um i samarbejde med Dansk Energi, Energyminds og DI Energibranchen. – Til forståelse for klima-politik, UNFCCC og COP15

http://www.global-klima.org/index.html - Global klima

http://www.leksikon.org/art.php?n=994 – Definition af globalisering

http://www.wwf.dk/dk/Menu/Det+g%c3%b8r+WWF/Klima - Klima problemet og topmødet

http://www-pord.ucsd.edu/~ltalley/sio210/dec3/ElNino.gif - billede af El Niño og de normale til-

stande (se bilag 2)

Johnsen, Poul Pilgaard: ”Interview: Tim Sloth Jørgensen - Ingen slinger” (Artikel) Weekendavisen

d. 29. juli 2005, 1. Sektion - side 6. - Til globaliserings dimensioner – den militære dimension Morris, Neil: ”Global Opvarmning” Orginal titel: ”Global Warming”, oversat af Peter H. Peder-sen. Forlag: Flachs 2007 – indgår i serien: Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget? - Til billede illu-strering på bilag 2: Temperaturen i havoverfladen - Og til baggrundsviden om El Niño

Nedergaard, Peter: ”Klimapolitik – i Danmark, EU og internationalt”. 2. udg. Columbus, 2009 Ukendt: ”Made in China” (Artikel) Politiken d. 6. august 2005. Se evt. s. 135 i bogen ”Global Poli-tik” som er nævnt tidligere - Til globaliserings dimensioner – den økonomiske dimension Walker, Gabrielle og King, sir David: ”Klimakrisen” 1. udgave, 1. oplag - 2008. Jyllands-Postens Forlag.

Side 20

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 20 af 21

Bilag 1

Duus, Karsten, mfl.: ”Alle tiders Geografi”. Geografforlaget 1. udgave, 2. oplag

Bilag 2

Morris, Neil: ”Global Opvarmning” Orginal titel: ”Global Warming”, oversat af Peter H. Pedersen. Forlag: Flachs 2007 – indgår i serien: Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget?

Side 21

Studieretningsprojekt (SRO) – Klima og klimapolitik

Samfundsfag og Naturgeografi (IG & PB)

Side 21 af 21

http://www-pord.ucsd.edu/~ltalley/sio210/dec3/ElNino.gif