Klimaændringer | SSO

Side 1

Victor Olesen SSO Fag: Geografi

Klimaændringer Vejleder: (AKT)

HF 2. år

Større skriftlig opgave i HF (SSO)

Klimaændringer

Victor Olesen 2.q SKG

Side 2

1

Indhold

Abstract ......................................................................................................................................................... 1 Indledning ...................................................................................................................................................... 2 Drivhuseffekten ............................................................................................................................................. 3

Måling af CO_{2}................................................................................................................................................. 4
CO_{2} og dets påvirkning .................................................................................................................................. 4

Grønlandspumpen og Golfstrømmen. .......................................................................................................... 6 Forsuring af havene ....................................................................................................................................... 9 Erosionsbeskyttelse og kystsikring .............................................................................................................. 10 Flygtningestrømme...................................................................................................................................... 13 Konklusion ................................................................................................................................................... 14 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 15 Abstract

This paper is about CO

2 emissions, and its effects the global climate and oceans. Also covered in this study, is global warming effects on coastal areas and its impact on people, in this area with focus on poor regions. The first part of this paper, is about how greenhouse gasses excretion plays a role in climate change primarily carbondioxid. The focus in this part of the study will be on how to measure CO release, what countries emits and what environmental consequences are set in

2 motion. The second part of this analysis will concentrate on oceanic changes, and what impact a warming climate has on the properties of the ocean, and its effect on the carbon cycle. Next dissertation will tackle the problems associated with rising ocean levels and what can be done to handle the erosion and water levels emphasized global climate change. The final part of this report will bring attention to the problems facing climate migration, and will ask the question “what is a climate refugee?”. And what social and economic consequence follows with being a climate refugee. Finally there will be a conclusion on this report.

Side 3

2

Indledning

Klima forholdene forandrer sig konstant, og derfor er det ikke udsædvanligt, hvis et år er varmere eller koldere end forgående års målinger. Problemet vi står med i dag er, at selve klimaet ændrer sig hurtigere end antaget og meget tyder på at det skyldes homo sapiens udnyttelse af fossile brændsler og lignende. Det hele startede omkring 1870 erne hvor udviklingen begyndte at tage fart. Udbredelsen af den industrielle produktionsform i verden karakteriserede ved indførelsen af nye maskiner – og produktionsformer. Det økonomiske opsving forbundet med den industrielle revolution gjorde befolkningen mere købedygtige, og efterspørgslen på forbrugsvare steg.

Samtidigt havde ny teknologi muliggjort masseproduktion af stål og andre råvarer som i den grad øgede udviklingen. Nu kunne man fremstille et bygnings materiale billigt, som førhen var meget kostbar. Det bevirkede infrastrukturen blev væsentligt udvidet i form af broer og jernbaner.

Husene kunne nu bygges højere og mere sikkert, og byerne voksede hastig. Begreber som ”samlebånd” - ”automatisering” - ”produktivitet” blev standarden for produktion. Den industrielle revolution var en kendsgerning. Disse kolossale fremskridt krævede selvfølgelig en del energi.

Menneskelig aktivitet i form a masseproduktion af elektricitet som har medført udledning af CO og derfor har været medvirkende i at påvirke klimaet og i gangsætte et skub til temperaturen i

2 opadgående retning.

Forskeren Svante Arrhenius fandt allerede ud af i slutningen af 1800 tallet, at en stigende mængde af drivhusgasser CO i vores atmosfære ville kunne regulere temperaturen på jordens overflade

2 ved hjælp af drivhuseffekten. Svante mente, at CO

2 og andre drivhusgasser vil opfører sig som et isolerende lag i vores atmosfære, og som vil resultere i, at den varmenergi som bliver reflekteret tilbage i universet ikke ville ledes direkte ud, men derfor vil tilbagestråles mod jorden igen.

Global opvarmning

Potentielle klimaforandringer og globalopvarmning har man kendt til i over to hundrede år, men i starten var der ikke nogle klimaforskere der mente, at dets følgende konsekvenser ikke ville få nogen større negativ betydning for jordkloden. I stedet for de kendte negative konsekvenser vi kender til i dag, troede daværende forskere, at varmestigningen ville forøge vækst a planter og produktion af landbrug til at forsørge jordens stigende befolkning. I tidernes løb har forskere også påstået, at den kommende - og aktuelle temperaturstigning har holdt en ny istid tilbage. Forskere blev for alvor opmærksom på de negative konsekvenser af klimaforandringerne i midten af det 20.

århundrede.

Side 4

3

Drivhuseffekten

Drivhuseffekten fungerer ved, at drivhusgasserne i atmosfæren absorberes den strålering og den varme, som jordoverfladen afgiver. Drivhusgasserne i atmosfæren forhindrer altså i, at store dele af den varme i at slippe ud i universet igen. Mennesket behov for produktion af varme og elektricitet udleder store mængder af CO

2 til atmosfæren, som spiller en rolle i forhold til drivhuseffekt på en negativ måde.

Omkring ⅓ dele af strålingen fra solen reflekteres af skyer (23%) og jordens overflade (8%) og sendes direkte ud i universet igen. Alle lyse overflader reflekterer solstrålingen, hvilket vil sige skyernes overflade, havis ved polerne, Grønlands indlandsis, sne mm. De resterende ⅔ dele, absorberes af vores atmosfære (20%) og overfladen af jorden (49%). I atmosfæren er det primært ozon, partikler, CO og vand, der

2 absorberer den indkommende stråling fra

solen.^{1}

På jordens overflade absorberes strålingen af mørke overflader, hvilket vil sige jord, hav,

mørke bygninger, veje mm.^{2} Jorden og

atmosfærens overflader skiller sig altså af med energien ved at udskille stråling. Jordens overflade giver varme fra sig op i atmosfæren.

En del af denne stråling fortsættes ud i universet (12 %), men hovedparten absorberer atmosfæren (102 %). Strålingen udsendes af atmosfæren i alle retninger, hvilket betyder, at atmosfæren udsender stråling både ud i universet (57%), og tilbage igen mod jorden

(95%). Gasser og skyer virker altså som et stort isolerende dække, der reflekterer varmes og

derfor opvarmes atmosfæren.^{3}

CO -udslip på verdensplan

2

Når vi mennesker udleder CO ud fra vores

2 industri og transport i form af afbrænding af fossile brændstoffer (Olie, naturgas og kul). Når vi snakker om industrille C02 udslip er der store

1

http://sustainable.dk/samfundsfag/gs/klimaudfordringen-og-det-globale-syd/ Første tema

2

http://www.climateminds.dk/index.php?id=804 første del af siden

3

http://www.climateminds.dk/index.php?id=804 sidste del af siden

Figur 1 Illustrationen viser den naturlige drivhuseffekt med strålingsbalancen mellem jorden og atmosfæren.

http://ng.systime.dk/index.php?id=494

Figur 2 Industriel C02 udledning

http://verinet.dk/green-hosting-co2.htm

Side 5

4 forskelle mellem regioner. Stort set alle verdens nationer er skyld i udledning af drivhusgasser.

Hovedparten af udslippene kommer fra I-lande i form af afbrænding af gas, kul, olie samt produktion af cement mm. Store lande med høj befolkningsrate dominerer. I 2005 blev USA målt til at står for næsten 20 % af verdens samlede CO -udslip sammen med Kina og

2

Rusland på 45 %. Disse tre indflydsrige lande er vidt forskellige. USA har forholdsvis en meget høj levestandard, en kæmpe industri og gigantisk højt energiforbrug, som specielt forekommer af olie. Rusland har knap så høje levestandarder, men samtidigt en enorm industriproduktion baseret på fossilt brændstof, hvorimod

Kina har verdens største befolkning og er verdens største produktionsland. Blandt de andre I-lande med relativt høje

CO -udslip per indbygger finder vi øvrige lande med tung

2 industri som eksempelvis Finland, Luxembourg og Tjekkiet som også er yderst afhængig af fossilt brændstof ligeledes som Irland, Belgien, Singapore og Danmark. De I-lande som ikke har lige så høj CO -udslipningssprocent som

2 forrige nævnte, er primært lande med meget vandkraft såsom Sverige og Norge, eller atomkraft

som Frankrig.^{4}

Måling af CO

2

Niveauet af CO

2 2 bliver målt i millionte dele (ppm, parts per million) [5], som viser mængden af CO

- molekyler, som findes i atmosfæren ud af én million molekyler. I 2013 blevet niveauet målt til 400 ppm, som er det højest målte i menneskets historie. [6]

CO og dets påvirkning

2

Globale temperaturstigninger påvirker naturfænomener, som eksempelvis Store - og kraftige orkaner, vilde regnskyl, hedebølger og andre eksempler på ekstremt vejrforhold. Den globale opvarmning påvirker også naturfænomener såsom oversvømmelser, kraftigere orkaner og regnskyl, tørke og hedebølger: Altså mere ekstremt vejr i det hele taget. Klimaforandringerne fører også ændring i menneske-, dyre-, og planteliv og specielt fattige lande ser stærkt udsat ud, såsom landområder syd for Sahara i Afrika, som allerede oplever store klimarelateret udfordringer, vil opleve større forandring og nye problemer i form a udtørring og massive hedebølger.

4

http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2006.pdf side 5

5

http://www.klimadebat.dk/grafer_co2_ppm.php

6

http://www.wmo.int/pages/mediacentre/press_releases/pr_991_en.html første afsnit

Figur 3 Udslip af CO_{2} per indbygger i år 2005 i
thttp://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2006.pdf
http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2006.pdf

Side 6

5

Sydafrikanske lande er ikke de eneste, som vil skulle tilpasse sig et nyt klimamiljø. Ingen områder vil være upåvirket for den globale opvarmning og specielt ikke klodens fattigste regioner. [7] Mennesker, som lever under fattige vilkår ved kystområder er særligt udsatte, hvilket der kan være mange årsager til. Som et eksempel, i fattige landsbyer, hvor husene ikke er tilpasset til voldsomme vejrforhold. Bygninger hvor byggematerialer ofte er blik, plastik og ler får svært ved at stå imod det ekstreme vejr. Det samme gør sig gældende for de pågældende områder infrastruktur, som så tit kan være forringet i forvejen i lavindkomstlande, pga. deres økonomisk situation. Infrastrukturen kan simpelthen ikke klare de øget mængder fra storme og regnskyl. I mange lokalsamfund er økonomien og indkomsten baseret på landbrug, som i den grad vil være

meget sårbare over for klimaforandringer, efter som specifikke råvarer/afgrøder er tilpasset det

nuværende lokale klima. Fødevaresikkerhed er et meget vigtigt punkt i små regioner, hvor man har begrænset mulighed for importering af fødevare, hvis en høst eventuel ikke giver det forventede udbytte eller slår helt fejl. Fattige borgere har samtidigt begrænset økonomisk kapacitet til tilpasning af et nyt klima. Klimaforandringerne omhandler ikke kun miljøforhold men i den grad også økonomiske og sociale forhold som er med til at påvirke muligheden for at tilpasse sig ændringerne. Med andre ord, at tilstedeværelsen af teknologi, ressourcer og information, samt en overordnet stabilitet og effektiviteten af lokale og nationale institutioner, er i stor grad vigtigt for, hvor udsat man er i forhold til klimaændringernes konsekvenser.

IPCC forudser, at fugtige tropiske egne og områder på de øvre breddegrader vil opleve en øget mængde nedbør. Dette vil have betydning for floder, der vil have støre tilbøjelighed for at bredde.

Dette vil resultere i flere oversvømmelser i områder som eksempelvis i Nordeuropa. Resten af den nordlige halvkugle vil opleve en voldsom mængde nedbør. Samtidigt vil områder lige nord og syd for Ækvator opleve længere perioder af tørke. De tropiske egne syd for Ækvator. Landeområder som den nordlig del af Afrika og centrale Mellemamerika vil tørre ud pga. mangel på nedbør i

              8
fastlandsklimaet.

Øget global gennemsnitstemperatur vil også fører til udbredelse af sygdomme som malaria, da en række levevilkår som gør det muligt for malariamyggen vil brede sig eller opstå andre streder.

Jorden ændres i takt med udvandringen af dyr igangsættes. IPCC forudser at helt op til 30 % af

dyrearter på kloden bliver udsat med risiko for uddø ved gennemsnitstemperatur forhøjning på 2^{0}

grader. Landbruget vil tabe udbytte på den sydligste del af Jordkloden. I andre vigtige økosystemer, såsom koralrevene i oceanerne vil falme væsentligt eller helt uddø. Den stigende mængde af bikarbonat-ioner (HCO) vil munde ud i, at havvandet bliver surt, og at krebsdyr,

3

7

http://www.climateminds.dk/index.php?id=764

8

http://www.climateminds.dk/index.php?id=764

Side 7

6 muslinger og stor række andre skalbærende arter vil ikke kunne vokse og udvikle deres skaller.

Man frygter allerede for et kollaps af marine økosystemer, netop i dette århundrede. [9] Havniveaustigninger er præget af to grundlæggende faktorer. En af de primære faktorer er, at eftersom havene bliver varmere, vil vandet udvide sig. Den anden faktor lyder, at iskapperne på Antarktis og Grønland, samt gletsjerne i bjergområderne, vil smelte så smeltevandet løber ud i verdenshavene. Et præcis mål for den generelle havstigning er meget usikkert. FN’s klimapanel

(IPCC) har dog forudsagt, at en stigning på 18-59cm vil gøre sig gældende i dette århundrede, alt afhængigt af omfanget drivhusgasudledningen. Stigningen af havniveauet kan få fatale konsekvenser for lavtliggende områder, og for lande, som er beskyttet af diger ligesom det nordvestlige Holland. Et øget havniveau fører til hyppige og kraftige oversvømmelser, af lavtliggende områder. Ved en stigning på 1 meter vil en lille del af Bangladesh forsvinde og drive verdens 8. største og tætteste befolkningsgruppe på flugt, lige ledes små ø-nationer vil skylde væk.

I takt med den forventede stigning af havvandet, vil grundvandet også bære præg.

I Danmark vil det øget grundvandsspejl danne flere søer og vådområder. og ødelægge grundvandsressourcer og oversvømme landbrugsjorden, hvilket vil blive et problem i Danmark.

Når vand fordampes fra havenes overflader opstår regn. Tryk - og temperaturforskelle mellem land og hav vil genererer vinde som senere hen vil drive store regnskyer indover fastlandet. [10] Grønlandspumpen og Golfstrømmen.

Golfstrømmen, kaldet; ”det termohaline cirkulationssystem”, er en del af de store havstrømme. Disse havstrømme spiller en meget vigtig rolle i styringen af det globale miljø.

Golfstrømmen fører varmt vand fra det tropiske område op til Syd og Østgrønland,

Nordnorge og Svalbard. Den varme

Golfstrømmen fører med sig bevirker at klimaet her er langt varmere end man kunne forvente. Golfstrømmen er en hvirvel, der bestemmes af en vestenvind lige lidt nord for ækvator. Den bestemmes også af forskellene i vands temperatur og saltindhold. , strømmens opgave er altså at føre varme rundt.

9

http://ing.dk/artikel/surt-nyt-oceanerne-72622

10

http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv04-dk.aspx

Figur 4 Den thermohaline cirkulation

http://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/havisen-

reduceres

Side 8

7

Når Golfstrømmen afgiver varmen på vej mod det nordlige, nedkøles vandet i Golfstrømmen og

bliver derved tungere^{11}. det kolde vand har en større vægtfylde/densitet end det varme vand.

Dette skylder saltindholdet i vandet. Havisen optager ferskvand fra havet. Dette får densitet til at stige. Saltindholdet bliver højere jo mere ferskvand man tager væk fra strømmen. Højere saltindhold medfører større densitet, der får det kolde vand til at “synke”. Dette bliver til en pumpe, en såkaldt “Dybvandspumpe” som trækker og suger det varme vand fra syd op mod nord.

På vejen op mod nord bliver det langsomt afkølet. Nu er vandet så koldt, at ferskvandet “trækker” sig væk fra saltet for at danne is, da det har højere frysepunkt end saltvand. Dette medfører som før skrevet, at saltindholdet vil stige. Denne mekanisme kaldes for den Grønlandske pumpe, fordi den ”pumper” det varme overfladevand gennem systemet og tillbage nede langs bunden og giver den cirkulation der foregår i Golfstrømmen.

Den grønlandske pumpe er følsom for ændringer af temperaturen og saltindholdet i vandet. Når den atmosfæriske temperatur stiger, smelter store mængder af indlandsisen på Grønland, gletsjere og havis i områder omkring Grønland. Dette betyder, at der flyder mere ferskvand ud i havet omkring

Grønland. Dette betyder at saltindholdet i overfladevandet bliver mindre. Det vand der er under isen er ikke så tungt som tidligere, det medfører at, der ikke synker så meget vand ned, og processen med cirkulationen vil gå i stå. Når verdens temperaturen stiger, stiger temperaturen også i vores oceaner.

Dette betyder at der dannes mindre havis i^{dybvandspumpen.}
områderne. Saltindholdet vil ikke stige på samme http://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-

måde som det ville ved dannelse af havis, hvor saltet bliver tilbage i vandet. Vi ved at saltvand er tungere end ferskvand, ferskvandet vil derfor lægge sig i overfladen og hindre tilførsel af varmt overfladevand til den nordlige del af strømmen. Virkningen af pumpen vil aftage, fordi densitetsforskellen og varmeforskellen vil blive mindre. Der findes en pumpe lignende ved Canada, i Labradorhavet, som måske ville kunne kompensere for svækkelsen af Grønlandspumpen. Det er meget usikkert, især fordi ingen rigtig ved, hvordan ændringerne i vindsystemerne, vil påvirke Golfstrømmen. Der vil være ændringer af vindsystemerne som følge af klimaforandringerne.

Det er her planteplankton er. De er ret fantastiske, for selv om disse plankton kun udgør ca. 1 % af jordens samlede plantebiomasse, så optage de alligevel ca. 50 % af den CO

2

, der bliver fjernet fra

11

http://klimaleksikon.dk/opslag/den-termohaline-cirkulation

Figur 5 Pumper i havet Den biologiske pumpe og den fysiske pumpe, som man også kalder

klimabombe/det-globale-kulstofkredslob-

er-i-ubalance

Side 9

8 atmosfæren ved fotosyntese. [12] Langt det meste af den bundne CO2 frigives ved respiration. En mindre del af det kulstof som planterne binder, vil synke fra de øvre vandlag. [13]

De vil ende i dybet, hvor sollyset ikke når. Det vil sige, at den biologiske pumpe fjerner kulstof fra det globale kulstofkredsløb. Denne transport kalder vi den biologiske pumpe. Dyre og planteplankton synker, det gør andet organisk materiale også. Dette ser næsten ud som et snevejr, derfor kaldes dette fænomen for “Marin snevejr”. På bunden af havet bliver en del det organiske bundne kulstof omsat og herefter frigivet som CO2. CO2 gassen vil pga. det høje tryk på de store

dybder, være bundet/fanget i mange hundrede år. En andel del vil slet ikke blive omsat, men lejre

sig på bunden- her kan det blive i millioner af år og blive til olie. Det vil sige, at de fossile brændstoffer verdenssamfundet afbrænder, er dannet for millioner af år siden. De er dannet ved ovennævnte processer på havets bund. Dette forklarer ubalancen i CO2 udvekslingen mellem jordens kulstofpuljer og atmosfæren. Man kan sige at den biologiske pumpe er det eneste naturlige dræn vores system har for kulstof på jorden. Den biologiske pumpe er den eneste som kan begrave CO2 over geologisk tid.

Der findes også en anden pumpe, den kalder vi den fysiske pumpe. Havets indhold af Co2 vil prøve at komme i ligevægt med atmosfærens indhold. Naturen er konservativ og vil altid modarbejde ændringer og forsøge at skabe balance. Den gasmængde der kan opløses i havvandet, afhænger af det tryk gassen har over vandet. [14] Når vi afbrænder fossile brændstoffer stiger atmosfærens indhold af CO2, dermed stiger partial trykket af CO2af den også. I havoverfladen vil der nu blive opløst mere CO2.

Man siger at Co2 diffunderes sammen med salte. Jo mere salt det tilgængelige vand indeholder, jo mindre CO2 kan der opløses i det, fordi der er flere molekyler der kæmper om pladserne i vandet.

Vandet med højt saltindhold er tungere og vil derfor synke til bunds, det er det vi kalder “Den fysiske pumpe“. Vi kan konkludere, at hvis dannes meget vand med højt saltindhold ved vores poler, vil der komme meget CO2 mod havets dybde. Når det bliver forår og sommer og isen begynder at smelte, pga. højere temperatur, vil ferskvand blande sig med havvand og koncentrationen af salt blive mindre. Man siger at havvandet er undermættet med CO. Når det

2 forholder sig sådan vil det trække CO

2 2 ned fra atmosfæren. dermed mindskes CO indholdet i

12

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-biologiske-co2-pumpe

13

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-biologiske-co2-pumpe

14

http://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/det-globale-kulstofkredslob-er-i-ubalance

Figur 6 Fysiske pumpe. Rød pil viser varme havstrømme, hvor blå pil viser dybe saltede havstrømme

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-fysiske-co2-

pumpe-i-havet

Side 10

9 atmosfæren. Men bliver vi ved med at fodre den globale opvarmning, vil vi mindske produktionen af havis væsentlig. dette betyde jo så at CO

2 indholdet i atmosfæren vil stige. [15]

Forsuring af havene

Omkring 1/3 af den CO de tilføres atmosfæren bliver optaget i

2 oceanerne. Havenes absorption af CO medfører til en øget

2 surhedsgrad. Ved optagelsen af CO dannes der kulsyre, der

2 påvirker havenes pH-værdi.

CO opløses i vand afhængig af vandets temperatur, trykket,

2

overflade og vandets kemiske sammensætning, ”film”/bakterier på

overflade – binder CO ´s to O-molekyler sig til vandmolekyler. Et

2 Figur 7 H2CO3

CO -molekyle omgives langsomt af vandmolekyler (det bliver

2 hydreret) og 16 % af de hydrerede CO -molekyler reagerer med 752428

2

vandet og former kulsyre (H2CO3)^{16}

Kulsyren ”dissocierer” og danner HCO3- (hydrogencarbonat) og H+ - derfor bliver vandet ”surt” og

pH-falder: Med øget CO -optag i havene, bliver de surere, og det bliver sværere at danne kalk,

2 hvilket gør det sværere for mange organismer at vokse og leve. Karbonater reagerer med hydroner og bliver til Hydrogenkarbonat i stedet for calciumcarbonat (CaCo3 – kalk). Når mere CO2 opløses, stiger koncentrationen af H+, kulsyre og hydrogenkarbonat. [17]

Når CO opløses i havet, reagerer det meste med vand og danner kulsyre:

2

CO (aq) + H O(l) →H CO (aq)

2 2 2 3

                                                +
Den dannede kulsyre frigiver straks hydroner (brintioner, H

), og danner hydrogenkarbonat HCO3-:

H CO (aq) → H^{+} (aq) + HCO^{-} (aq)

2 3 3

Det dannede hydrogenkarbonat kan igen frigive hydroner og danne karbonat CO^{2-}:

3

HCO^{-} (aq) → H^{+} (aq) + CO^{2-} (aq)

3 3

De tre kemiske reaktioner hænger sammen. De er i kemisk ligevægt med hinanden. Det betyder, at der dannes flere hydroner, når der opløses mere CO

2 2 i havet. Dvs at når koncentrationen af CO stiger, vil der blive dannet mere carbonat. Den sidste reaktion er stærkt forskudt mod venstre

således at langt det meste uorganiske kulstof findes på HCO^{-} form.

3

15

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-fysiske-co2-pumpe

16

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt

17

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt første side

http://fr.academic.ru/dic.nsf/frwiki/

Side 11

10

Jo flere hydroner, der er i vandet, jo mere surt er det, og jo lavere er pH-værdien. Det vil altså sige, at når indholdet af CO

2 2 i atmosfæren stiger, stiger CO i havet og havvandet bliver mere surt. [18]

Observationer indikerer, at størstedelen af CO

2 optagelsen finder sted i de øverste 200 meter af havvandet. [19] Nuværende pH-værdi for havvand er på omkring 8,0-8,25. Forsuring af oceanerne vil reducere pH-værdien til omkring 0,2 ved havområder med en dybde på mere end 200 meter. Vandeoverfladen i havene bliver udsat for større mængde CO end de

2 dybere lag. Hvis der er ubalance i ligevægten, vil havoverfladen udveksle CO til atmosfæren. Der blev

2

Figur 8 forudsagt i 2006, at hvis vi fortsatte vores CO -

2 udledning i samme omfang, vil pH-værdien på havets

overflade ligge på 7,7 inden 2100.^{20}

Når der siges at der er ubalance i vores globale kulstofkredsløb, betyder det at vi tilfører CO til

2 atmosfæren. Dette sker når vi brænder fossile brændstoffer. Havde vi ikke haft havet som CO

2 dræn ville det se lang værre ud. CO

2 koncentrationen ville være lang højere. Behovet for brugen af

CO neutral energi er så vigtigt, hvis vi ikke skal blive ved med at skabe ubalance. Ubalancen vil

2 skabe store klimaændringer, der vil få store konsekvenser for os. Klima katastrofer vil ikke længere være noget der sker et andet sted i verden, men også noget der sker i Danmark [21]

Erosionsbeskyttelse og kystsikring

Kystbeskyttelse vil påvirke alle de naturlige processer på kysten. Det er både godt og skidt, derfor mener Kystdirektoratet, at man kun skal yde kystbeskyttelse, hvor det er strengt nødvendigt.

Hvorfor nu det? på den ene side spår økonomiske vismænd at kystsikring vil være en god forretning grundet i blandt andet sommerhusenes værdi langs vore kyster. På den anden side står f.eks. Danmarks naturfredningsforening. de mener, at man, hvis man uhæmmet bygger diger for at kystsikre, vil det være ekstremt dyrt. [22]

I stedet skulle man udlægge nye naturområder langs kysten. disse områder kunne så fungere som bufferzoner, når vandstanden stiger.

18

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt første side

19

http://ing.dk/artikel/co2-udslip-gor-havene-sa-sure-som-industriaffald-81721

20

http://ing.dk/artikel/surt-nyt-oceanerne-72622

21

http://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/det-globale-kulstofkredslob-er-i-ubalance

22

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=40035

http://viden.jp.dk/galathea/undervisning/temaartikle
r/default.asp?cid=18806

Side 12

11

Kystbeskyttelsen skal i følge Kystdirektoratet sigte mod at være naturlig, teknisk optimeret og fremstå som en helhedsorienteret løsning. Naturligvis findes der ikke to kyster der er ens. Det er derfor yderst vigtigt at lokale forhold omkring vind, bølger, sedimenttransport, vanddybde med mere tages med i vurderingen, hvordan der skal kystsikres. Hvad der er optimalt det ene sted kan

100 km væk være en helt anden sag. Når kysten, hvor der skal kystsikres er “kortlagt” med hensyn til de tidligere nævnte parametre, kan en optimeret løsning være flere områder, altså en kombination, hvor flere metoder inddrages.

Skal man bygge/etablere konstruktioner af hårde materialer som høfder, bølgebrydere og

skråningsbeskyttelse medfører dette stor gener i nedstrøms retning. Disse hårde konstruktioner vil lave et unaturligt indgreb i naturens dynamik. Det vil medføre erosion og kysttilbagerykning.

Endvidere kan etableringen af hårde konstruktioner ikke standse kystens tilbagetrækning men kun reducere. Spørgsmålet er så, hvad skal man så gøre? Er der virkelig kun dårlige løsninger- nej, vil jeg mene. En løsning kunne være, at man kunne tilføre det sediment, der ellers naturligt ville fjernes fra kysten af havets ubarmhjertige kræfter, nemlig; sand, ral eller noget lignende. Ral er naturligt afrundede sten med en diameter på ca. 30-75mm.

Men man er oppe mod økonomiske kræfter og disse vejer sikkert tungt., især i kystområder med mange sommerboliger.

Hvis vi tager udgangspunkt i Danmark ser vi, lige som andre geografiske kystområder, at kysterne bliver eroderet væk af fremtidige høje vandstande, øget nedbør og stærke storme.

Nuværende og aktuelle erosionsbeskyttelsesformer findes i form af skråningsbeskyttelser, høfder, sandfodringer og bølgebryder. Disse beskyttelser vil sagtens være brugbare for fremtidige klimaændringer over alt på kloden.

Kystdirektoratet har lavet beregninger for kommende forøgede erosion for danske kyster frem til 2050.

Disse observationer og beregninger er lavet ved det udgangspunkt af vandets naturlige søgen på. Med udgangspunkt i figur 9, kan vi se at store dele af Jyllands kyster vil trækkes tilbage op til 5-7 meter i perioden frem til 2050, hvis erosionsbeskyttende metoder ikke bliver taget i brug.

I kystnære områder handler sikringen mest om at holde vandet tilbage. I havnebyerne bliver der bygget permanente og mobile dier. Havdiger bygges som regel med sand, overlagt med ler, og plantes med græs. Skråningen bør være lidt hældende for at sprede bølgeenergien over et større område. De er meget effektive hvis de holdes ved lige, men en af ulemperne er at de blokerer udsynet og begrænser adgangen til kysten. Det er vigtigt at fremtidig bebyggelse langs kysten Figur 9 Erosion

http://www.klimatilpasning.dk/media/620107/3

_oget_erosionsatlas_dk.jpg

Side 13

12 foretages efter en grundig planlægning, hvor der tages hensyn til stormflodshændelser. Der skal etableres vandgrave hvor vandet kan løbe væk uden at skade bygninger. Nogle bygninger kan eventuelt bygges delvis på sokler og søjler. [23]

Før beskyttelsesmetoder kan igangsættes, er det nødvendigt at observere, om at pågældende område reelt har behov for beskyttelse. Hvis et kystbeskyttende anlæg bliver aktuelt, så er der følgende muligheder, da ingen danske kyster er ens. [24]

• Skråningsbeskyttelse

• Kystfodring

• Høfder

• Bølgebrydere

Skråningsbeskyttelse har den hensigt at modvirke havets i nedbrydningsprocessen, og forhindre skrænt- og kliterosion. En typisk skråningsbeskyttelseskonstruktion vil bestå store stenblokke eller beton ved foden af

skrænt/klitten. Eventuelle ulemper ved metoden kunne

være, at stranden vil blive smallere med tiden, og derfor

ikke kan benyttes.^{25}

Bølgebrydere er en konstruktion parallel med kysten bygget af store kompakte sten, hvilket har til formål at formindske energien af bølgerne, og derved tvinge de høje bølger i at bryde længere fra kystkanten. Denne metode er meget effektiv i de områder, hvor beboelse tæt på kysten, eller sommerhus områder er meget almindelig og hyppige. Potentielle ulemper vil være, at

                            26
badesikkerheden vil blive skærpet.

Høfder har formålet af, at indfange sandet og reducere tilbagerykning af kysten. Forudsætninger for høfders virkning er, at der er sediment på begge sider. Sediment aflejres på den side, mens erosion forekommer på anden side. En typisk høfde er bygget af beton eller store stenblokke.

Høfders udseende kan variere alt efter kysten. Et af de primære problemer med høfder er, at de

                      27
standser skrænterosionen.

23

http://www.bolius.dk/klimaaendringers-betydning-for-huse-i-lavtliggende-og-kystnaere-omraader-19488/ Midt på

siden
24

http://kysterne.kyst.dk/kystbeskyttelsesmetoder.html

25

http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-skraaningsbeskyttelse.html

26

http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-boelgebrydere.html

27

http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-hoefder.html

Figur 10 Bygningskonstruktioner

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/kysterosion

-og-kystbeskyttelse alle 3 billeder

Side 14

13

Ved Kystfodring tilføres mere sand til kysten. Formålet med kystfodring er at kompensere for det tab af sediment, som bølger og strømninger forårsager. Derved kan tilbagerykningen af kysten formmindskes eller forhindres helt. Kystfodring foregår enten som strandfodring, strandnær

                     28
fodring eller revlefodring.

Flygtningestrømme

En af de værste konsekvenser ved klimaforandringer er risikoen for at folk der bor ved udsatte kyster tvinges fra hjem og område, måske endda lande. Hvor skal de tage hen. De vil blive nødt til at flygte fra deres hjem. Jeg tror at flygtningestrømmen vil have Europa og endda Danmark som destination. Dels fordi mere velbeslåede lande vil kystsikre, dels fordi det centrale Europa er højtliggende, lande som Østrig og Schweiz. Det fremgår, at flytning.dk spår at der kan være tale om 1 milliard mennesker, altså ca. 175 gange Danmarks befolkning! indenfor nær fremtid vil være på flugt, ikke fra religiøse krige, men fra måske menneskeskabte naturkatastrofer som stigende vandstande, kraftige cykloner og kæmpemæssige oversvømmelser. Alt dette samt mangel på mad og rent drikkevand. Disse katastrofer vil være pga. klimaændringer. Som før redegjort for er det et meget følsomt apparat, vores jord. Selv små påvirkninger af grønlandspumpen vil få konseve verdenshavene og kan medføre et til en stigning af havniveauet.

Hvornår kan man betegnes som klimaflytning?^{29}

Når man er klimaflygtninge i følge FN’s flygtningekonvention er en flygtning; “et menneske der forlader sit hjemland på flugt fra forfølgelse-pga. af race, religion, politiske aktiviteter eller lignende Jeg vurdere at det er meget vigtigt at man fremover også får tilføjet, hvad en klimaflygtning er og hvad der skal være til stede for at blive betegnet som en [30].

Læser man videre er der ikke noget om klimaflygtninge. når man taler om flygtninge, inddeler man dem ofte i push og pull-faktor. Naturkatastrofer er typisk push faktor. Jeg har tidligere nævnt konsekvenser af klimaforandringer. Øgede vandstande verden over vil tvinge mennesker, der bor i

områder, der oversvømmes til at flygte til lande/områder, hvor de vil kunne overleve.

Lande som Vietnam(note Dr.dk)frygtes ovesvømmet. Så her vil opstå et meget stort problem, ikke alene vil områder blive ubeboelige men fødevaresituationen vil blive meget kritisk. Presset på de omliggende lande vil blive stort. Ikke svær at forstå at de udsatte lande kræver handling. Handling omkring de rige landes udledning af CO2. Store tunge industrilande som USA og Kina skulle tvinges til at indgå aftaler. At formindske udledningen vil helt sikkert være svært. Dette kunne måske rykke verdensøkonomien, hvis disse lande ville være afhængige af at skulle købe kvotes af knap så industritunge lande. Disse lande ville typiske være knap så økonomisk stærke. De ville få tilført

28

http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-kystfodring.html

29

http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/

30

http://flygtning.dk/viden-fakta/25-spoergsmaal-og-svar-om-flygtninge/

Side 15

14 kapital til gøre landet mere stærkt. Måske kunne man fristes til at tro, at de holdt sig ude af andre end økonomiske årsager, nemlig fastholdelse af verdensmagten.

Helt naturligt vil strømmen af flygtninge rette sig mod de lande, der dels har konventioner, der gør at de skal tage en vis kvote klimaflygtninge, dels har økonomiske forhold der bedre gør dem i stand til at rumme disse flygtninge. Mange af de mindre østater som ligger i Stillehavet er yderst bekymret for fremtiden klimamæssigt. En truende vandstigning på 20-30 meter ved de mindste øer vil betyde, at landsbyer, marker med livsnødvendige afgrøder vild hyppigt eller helt permanent oversvømmet. Øgrupper som Tuvalu og Kiribati i Stillehavet som er så lavet liggende i forhold til vandoverfladen vil ikke kunne tilpasse sig det “nye klima” og derfor tvunget tiil at flytte fra øerne.

Selvom der ’kun’ bor omkring 12.000 på Tuvalu og 100.000 [31] på Kiribati, er de økonomiske, samt ikke mindst de sociale og kulturelle konsekvenser alligevel enorme – forestil dig blot at hele Danmarks befolkning blev tvunget til at forlade landet! [32]

Igen strømmen af klimaflygtninge ville sådan lave om på verdensordenen. Der ville sikkert etableres kolonier af rige klimaflygtninge i lande, som før ikke husede disse rige. Nye samfundsstrukturer ville se dagens lys. Min klare vurdering, set ud fra mine redegørelser om klimaforandringer, er at der vil komme klimaflygtninge, hvor mange og hvornår er dog mig lidt uvis. Det vil ske, også selvom vi sætter stærkt ind for at mindske CO2 udledningen. Jeg er af den overbevisning, at klimaforandringer vil komme, de vil ikke alle være menneskeskabte, men bestemt af andre faktorer. Vi befinder os mellem to istider, sikkert på vej mod en ny. Svækkes Grønlandspumpen og Golfstrømmen, vil vores nordlige breddegrader blive væsentlig koldere, hvad dette vil betyde, kan vi kun se ”toppen af isbjerget”, af. Det vil få så store konsekvenser for alle økosystemer. Det vil være som en lavine, det vil vokse sig større og større.

Konklusion

Det kan konkluderes at menneskets CO

2 udslip på verdens plan har en tydelig effekt på jordens klima. Årsagerne til global opvarmning diskuteres stadig, og ingen med sikkerhed kan dokumentere 100 % hvilken rolle CO

2 spiller i vores klima. Vi kan ikke komme uden om, at vi spiller en stor rolle i de store globale klimaforandringer og vores fremtidige tilværelse.

Klimaforandringerne vil påvirke vores liv, ligegyldig vores geografiske lokalisation. Vi er alle i fare for klimaændring og de fremtidige konsekvenser vil ramme os på mange måder. En passiv holdning til CO2 udslip vil ikke holde på langt sigt, da mange hundrede millioner menneskers livsbetingelser er på spil. Mennesket er ikke immune overfor ekstreme vejrforhold og hyppigere naturkatastrofer vil få antallet klimaflygtninge til at stige markant. For hver eneste år bliver situationen forværret. Det er på tide vi handler, og så må vi se med tiden, hvornår der for alvor

31

http://en.wikipedia.org/wiki/Kiribati

32

http://www.climateminds.dk/index.php?id=582&0= nederst på siden

Side 16

15 skal ske en ændring i den menneskelige del af drivhusgasudledningen. Meget er vi afmægtige overfor, specielt klimaændringer. Klimaet er kompleks, vi ved at jo mere CO vi udleder, vil klimaet

2 blive mere komplekst. Lad os stå sammen og gøre klimapolitik til den vigtigste politik, foruden et ”klima” vil vi opleve verdens undergang, med mindre der er magter der er stører end vi kan videnskabelig forstå!

Litteraturliste

Internetsider

http://climateminds.dk
http://www.climateminds.dk/index.php?id=582&0 ()
http://www.climateminds.dk/index.php?id=804 ()
http://www.climateminds.dk/index.php?id=764 ()

Troværdig, som deres artikler er skrevet i et sammenarbejde med DMI, DONG Energy, Grundfos og videnskab.dk

http://kysterne.kyst.dk/kystbeskyttelsesmetoder.html ()
http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-skraaningsbeskyttelse.html ()
http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-boelgebrydere.html ()

Er troværdig, da det er kystdirektoratets officielle hjemmeside.

http://virtuelgalathea3.dk ()
http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-biologiske-co2-pumpe ()
http://virtuelgalathea3.dk/artikel/co2-g-r-havet-surt ()
http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-fysiske-co2-pumpe ()

Er troværdig, efter som det er undervisnings materiale for ungdomsuddannelser, og skrevet i et sammenarbejde med en lang række forskere.

http://www.bolius.dk/klimaaendringers-betydning-for-huse-i-lavtliggende-og-kystnaere-omraader-19488/

Er også troværdig, i og med at bolius er et viden center for boligejere.

http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/ ()
http://flygtning.dk/viden-fakta/25-spoergsmaal-og-svar-om-flygtninge/
http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/ ()

Troværdig, da flygtning.dk er Dansk flygtninge hjælps officielle hjemmeside.

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=40035 ()

Troværdig, dn.dk er dansk naturfredsforening

http://sustainable.dk

Troværdig. Hjemmesiden er opført I sammenarbejde undervisningsministeriet. ()

http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv04-dk.aspx()
http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-2-2006.pdf ()

Side 17

16

Samarbejde mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) samt Geologisk Institut, Geografisk Institut og Geologisk Museum. Alle tre del af Københavns Universitet. ()

http://www.wmo.int

Meget troværdig. WMO er verdens metrologiske organisation.

http://ing.dk
http://ing.dk/artikel/co2-udslip-gor-havene-sa-sure-som-industriaffald-81721
http://ing.dk/artikel/surt-nyt-oceanerne-72622

Troværdig. ING er ejet af IDA, Ingeniørforeningen i Danmark

http://en.wikipedia.org/wiki/Kiribati

Semi troværdig, da Wikipedia kan redigeres

Antal ord 5360

Antal anslag 38000 ( Hele opgaven)

Brødtekst (35800)