Et eksempel fra STX 3.g
Sedimenttyper | Rapport | Naturgeografi B
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Naturgeografi B og fylder 6 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Øvelser: om vandindhold, sedimenttyper og
- vandgennemstrømning
Uddrag fra opgaven
1 ud af 7
Øvelser: om vandindhold, sedimenttyper og
vandgennemstrømning
Formål: Iagttage og beskrive jordprøver, bestemmelse af forskellige jordprøvers aktuelle vandindhold, samt, bestemmelse af jordprøvens sedimenttyper. Dertil at demonstrere, at forskellige sedimenttyper har forskellig vandgennemstrømning og vandkapacitet. Hypotese: Vi forventer at ler indeholder mest vand og sand det mindste. Da sedimentstørrelser af ler- og sandjord er meget forskellige. I det andet forsøg forventer vi at sand har den hurtigste vandgennemstrømning og ler den mindste.
Disse to hypoteser er kvalificeret, da vi har bygget dem op omkring vores teori som er, at sandjord har en lav porøsitet men en høj permeabilitet, hvor lerjord har høj porøsitet og lav permeabilitet. Derved vil der sandsynligvis ske det som vores hypotese antager. Teori: Den generelle klassifikation af jordtypen ler er, at ler jord er en mineraljord som er blevet dannet ved forvitring eller aflejring, altså at lerjorden er blevet dannet gennem tilførselen af delvist nedbrudt organisk materiale fra døde planter og dyr. Dette delvist nedbrudt organisk materiale, humus, giver den omdannede mineraljord en mørk farve. Dertil har ler meget fine partikler og krummestruktur som giver en lav? porøsitet og en lav permeabilitet. Se kilde for figur 2 ud af 7 Som det kan ses på figuren ovenover har ler partikler altså meget små ca. 0.0002mm det betyder at mange ler partikler samlet på et afgrænset sted, har et stort overfladeareal i forhold til eksempelvis sand. Derudover er ler partiklers overflade negativt landet, mest grundet dannelsen af humus i leret, hvilket betyder at positive ladede næringsstoffer så som kalium, kalk og magnesium binder sig til ler partiklerne. Dog ikke næringsstoffet nitrat binder sig, nitrat føler med vandet ned igennem jorden og ned til grundvandet. Da lerjord har høj porøsitet betyder det at der er mange små hulrum og derved er jorden mere iltfattigt end sand. Ler som sagt har lav permeabilitet betyder at væsker har meget svære ved at trænge igennem og derfor er ler en god seglbjergart for eksempelvis olie og gas, da ler bremser deres opstigning.
Den generelle klassifikation af jordtypen sand er, at sand har en større partikeldiameter, som ovennævnte at vand fastholdes i bl.a. på jordpartiklernes overflade, så sand har ikke en særlig god vandbindende evne. Hvor så i en jordbund med mange store partikler bliver den samlede partikeloverflade meget lille. Derfor har sandjord en høj porøsitet, og en høj permeabilitet.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.