SRP om emigration fra Senegal i Naturgeografi B og Spansk A

Side 1

Abstract

This project investigates factors which are related to people’s choice of emigrating from Senegal towards Europe. Furthermore, it investigates which problems, in continuation of these, have arisen, together with how different potential solutions to the massive immigration and its attendant consequences have been both discussed and carried into reality. By examining and comparing various factors such as economical background, employment and the average public health in respectively Senegal and Spain it has been possible to determine differences in the living conditions in the two countries. Through an analysis of the article El sueño de Alioune it has been possible to gain insight on how different immigration-related problems together with personal consequences are being portrayed and how the reader of the article is being affected. By partly looking at various consequences caused by the massive immigration to Spain, and Europe in general, and including various articles’ and political parties’ opinions and suggested solutions against this, it has been possible to give a thorough view upon Europe’s actions to brake the ongoing immigration towards Europe. The study indicates that the main reason for the Senegalese immigrants to seek towards Europe is because they wish for better economic possibilities in order to help their families to reach better living conditions whereas multiple European initiatives through financial resources are trying to prevent the emigration.

Side 2

Indhold

Indledning .................................................................................................................................. 3 Redegørelse for Senegal ............................................................................................................. 3 Senegals klima og demografi .......................................................................................................... 4 Senegals levevilkår .......................................................................................................................... 5 Push- og Pull-faktorer ...................................................................................................................... 7 Den afrikanske immigrant i Europa ................................................................................................ 8 Analyse af ”El sueño de Alioune” ................................................................................................ 9 Virkemidlernes brug til portrætteringen af immigrationsproblematikker ................................... 9 Aliounes rejse mod Spanien ....................................................................................................... 10 Jobmuligheder og økonomisk grundlag før og efter immigrantens rejse ............................... 12 Immigrationens personlige konsekvenser .................................................................................... 13 Forventning og ansvar ............................................................................................................... 14 Journalistens skjulte holdning ................................................................................................... 14 Diskrimination og efterladelse af hjemmet .............................................................................. 15 Diskussion ................................................................................................................................ 17 Immigrationsrelaterede konsekvenser for Spanien og Europa ................................................... 17 Tiltag og holdninger til håndtering af den massive indvandring ................................................ 19 Konklusion ............................................................................................................................... 22 Litteraturliste ........................................................................................................................... 23 Bilag ......................................................................................................................................... 25

Side 3

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 3 af 25

Indledning

Migration har eksisteret igennem mange tusind år, og er derfor ikke noget nyt fænomen. Mennesket begyndte allerede for 150.000 år siden at migrere, hvor hele Afrika blev besat. [1] Mennesket har gennem mange år forladt deres hjemstavn, for at slå sig ned et andet geografisk sted, og det har betydet en afsked med deres egne kulturområder til fordel for nye samfund. Årsagerne til at mennesket vælger at emigrere til et andet land, ligger for det meste i ønsket om bedre levevilkår, end hvor man oprindeligt kommer fra. Men hvordan ser migrationssituationen ud i dag, og medfølger der nogle konsekvenser for de enkelte samfund samt de enkelte immigranters liv? Mange senegalesiske borgere har i nyere tid forsøgt lykken i Europa, hvor specielt Spanien er hårdt ramt af massiv immigration. Ved hjælp af professionelle menneskesmuglere risikerer tusindvis af senegalesiske immigranter deres liv til havs for at nå til Spanien, med håb om at finde jobmuligheder, som kan hjælpe dem og deres familie til et bedre liv. Den massive indvandring i Spanien, og i resten af Europa, har haft store konsekvenser, som man mange steder i Europa prøver at finde løsningsmuligheder på. I det følgende vil baggrunden for Senegals emigration blive undersøgt, ved hjælp af en grundig redegørelse for relevante faktorer, der medvirker til dette.

Efterfølgende vil opgaven gennem tekstanalyse af artiklen ”El sueño de Alioune” fokuserer på, hvordan forholdene omkring immigrationsrelaterede problematikker, samt de enkelte immigranters personlige udfordringer bliver fremstillet. Dernæst vil konsekvenserne af den massive indvandring blive diskuteret, med henblik på at fremsætte forskellige løsningsmuligheder, hvor der slutteligt vil der blive konkluderet på det samlede arbejde.

Redegørelse for Senegal

Senegal er et vestafrikansk kystland, hvis vestlige grænse ligger ud til det nordatlantiske hav, og

ligger mellem 12º og 17º nordlig breddegrad. Landet har et areal på cirka 196.190 km^{2}, og er

dermed omkring 4,5 gange så stor som Danmark. Senegals hovedstad er Dakar, som også er den største by i landet. [2] Det senegalske landskab består hovedsageligt af lavland og sandede sletter, og

langs kysten finder man mangrovesumpe.^{3}

1

https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_human_migration (20-12-15)

2

http://nguemnguem.dk/om-senegal/ (08-12-15)

3

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Vestafrika/Senegal_(Geografi) (09-12-15)

Side 4

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 4 af 25

Senegals klima og demografi

Senegal ligger i det tropiske bælte og har kystklima. Hvis man kigger på figur 1 [4] og 2 [5] (se bilag), ser man hydrotermfigurer over henholdsvis det nordvestlige Dakar og det sydlige Kolda. I Kolda ligger gennemsnitstemperaturen på 27,2ºC, hvor Dakar, grundet en kølig passatvind som afkøler kystområdet [6], har en lidt lavere gennemsnitstemperatur på 24,9ºC. Hele landet får sommerregn på grund af ITK-zonens bane. ITK-zonen ligger fra juni til august nord for ækvator, hvor Senegal er placeret, og er tæt på den nordlige vendekreds, og derved får landet hovedsageligt nedbør over sommermånederne. Kolda får betydeligt mere nedbør end Dakar, som kan forklares ud fra byernes placering. Kolda, som får 1060mm nedbør årligt, er placeret i syd, og ligger tættere på regnskovene i Guinea Bissau. Dakar, som får 469mm årligt, er en del af Sahel-bæltet, og er placeret i den nordlige del af Senegal, som er tættere på Sahara-ørkenen. Sahel-bæltet karakteriseres af et tørt og solrigt steppe-klima [7]. Nordøstpassaten blæser en varm og tør luft, der blæser over Sahara [8], og ind i den nordlige del af Senegal. Vinden indeholder ikke store vandmængder, og derved er der kun halvt så meget nedbør i nord end i syd, hvor sydøstpassaten blæser ind fra. Sydøstpassaten har optaget større vandmængder, blandt andet på grund af dens opvarmning henover ækvator, og grundet dens bane over et større havområde i juni, som den optager fugtighed fra. [9] [10]

Sahel-landenes overvejende nedbørstype er konvektionsnedbør, som også er tilfældet i Senegal.

Nedbørsformen medfører, at bygerne kommer spredt ud over områderne, hvor opvarmningen er størst. Derfor lider Senegal under, at ITK-zonens nedbør kan komme i ét område, men hvor den helt udebliver blot få kilometer væk. Dette er med til at forværre og give store udfordringer for landbruget, som desuden er det primære erhverv i Senegal. [11] [12]

I fremtiden vil Senegals klima ændre sig, både nedbørs- klima- og landskabsmæssigt. Frem mod år vil gennemsnitstemperaturen i Senegal stige mellem 3-10º. Temperaturstigningen vil være størst længst mod øst, da den føromtalte kølige passatvind afkøler kystområderne.

Temperaturstigningen vil forårsage moderat til stor risiko for ørkendannelse, som medfører en

4

http://en.climate-data.org/location/521/#climate-graph (10-12-15)

5

http://en.climate-data.org/location/880646/ (10-12-15)

6

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Vestafrika/Senegal_(Geografi) (09-12-15)

7

https://en.wikipedia.org/wiki/Senegal (10-12-15)

8

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Vestafrika/Senegal_(Geografi) (10-12-15)

9

Sanden, Witzke m.fl., 2005, ”Alverdens Geografi” s.44-46

10

Døllner, Hansen, 2006 ”Det store GO ATLAS” s.95

11

Mangelsen, Kristiansen m.fl. Naturgeografi – vores verden s. 120

12

http://geotema.dk/leksikon/verdens-lande/afrika/senegal (09-12-15)

Side 5

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 5 af 25 udbredelse af Sahel-området. Gennemsnitsnedbøren vil også falde, og alt dette vil biddrage til en udtørring af landbrugsjord, og vil forårsage betydelige konsekvenser for landbrugets funktionalitet og produktion. [13] Ifølge IOM (International Organization for Migration), forventes der op mod én milliard klimafordrevne migranter i 2050, grundet den globale opvarmning, og nogle af dets føromtalte følgere. Ifølge FN er det mest sandsynlige scenarie, at 200 millioner mennesker slet ikke vil have mulighed for at bo der hvor de bor, på grund af klimaforandringerne. Disse mennesker kommer hovedsageligt fra udviklingslandene [14], som Senegal er en del af.

Det estimerede befolkningstal i Senegal ligger på [15]

Senegals befolkning vokser med ca.

2,7% årligt, som svarer til Vestafrikas gennemsnit, men hvor bybefolkningen vokser med 4%.

Hovedparten lever i Dakarområderne. [16] På figur 3 [17] ser man en klar stigning i befolkningstallet fra

1980, i en fast opadgående retning, som ser ud til at fortsætte. Hver senegalesisk kvinde føder i gennemsnit 4,6 barn, hvilket er et tal der ligger over de anbefalede 2,1 barn pr. kvinde, som skal til for, at befolkningen kommer i ligevægt. Befolkningen er på 28 år steget med 7,55 millioner indbyggere, og er således over fordoblet. Senegal har befolkningspyramidetype B [18], den såkaldte ”progressive pyramide”. Her finder man en ung befolkning med en lav forventet levealder. Den lave levealder kan have økonomiske belastninger, da mange dør i den produktive alder [19] Karakteristisk er også høj fødselsrate med faldende dødsrate, som medfører befolkningstilvækst. Typisk er lande med denne befolkningspyramide i fase 2 i den demografiske transitionsmodel, hvor karakteristika er et forbedret infrastruktur, som mindsker risiko for sultudspredelse, og gradvist forbedret sundhedsvæsen, hvilket mindsker risici for sygdomme, specielt dem der rammer børn. [20] Senegals levevilkår

Børnedødeligheden er nemlig noget, der er med til at beskrive et lands levestandard. På figur 4^{21}

kan man følge børnedødelighedsudviklingen i Senegal fra 1990 til 2013. I perioden fra lå børnedødeligheden på 140-147 pr. 1000, men efter årtusindskiftet er børnedødeligheden faldet bemærkelsesværdigt til under 60 pr. 1000, og kan hænge sammen med Senegals indtræden i fase 2 i

13

Døllner og Hansen, Det Store GO ATLAS, s. 109, 3. udgave, Geografforlaget 2006

14

Tillitz, Frederik „Tørke og tyfoner giver ikke ret til asyl.” Udvikling, november 2015 s. 28-29.

15

http://www.globalis.dk/Lande/Senegal (09-12-15)

16

https://en.wikipedia.org/wiki/Senegal (09-12-15)

17

https://www.tititudorancea.com/z/ies_senegal_population_millions.htm (09-12-15)

18

http://www.globalis.dk/Lande/Senegal (09-12-15)

19

Sanden, Witzke m.fl., 2005, ”Alverdens Geografi” s.93

20

https://da.wikipedia.org/wiki/Den_demografiske_transition#Andet_trin (09-15-12)

21

http://www.globalis.dk/Lande/Senegal/(show)/indicators/(indicator)/121 (09-12-15)

Side 6

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 6 af 25 den demografiske transitionsmodel. Den faldende børnedødelighed viser en forbedring af levestandarden. Der er dog også en række af andre faktorer, som er med til at bestemme livsvilkårene i et land. For eksempel et lands økonomi, uddannelsesniveau, adgang til rent drikkevand, adgang til gode sanitære forhold og den generelle folkesundhed. Disse faktorer vil blive nedenstående blive redegjort for.

Senegals BNP ligger på 1062 dollars pr. indbygger. Sammenligner man med f.eks. Spaniens BNP pr. indbygger på 30.262 dollars, er det tydeligt at se, at Senegals økonomi ligger meget lavt, og derfor er landet også et af verdens fattigste lande. Det lave BNP pr. indbygger i landet kan forklares ud fra flere forhold. Landets arbejdsløshed på 9,9% (2012) betyder, at omkring 1.482.000 mennesker går arbejdsløse. 12,7% af Senegals unge er også arbejdsløse, og det betyder, at en stor del af Senegals unge befolkning lever uden fast indtægtskilde. Bemærkelsesværdigt er, at ledigheden blandt unge i Spanien er meget højere, og ligger på hele 55,5% (2012), med en generel ledighed på 25,2%. Forklaringen på, at den spanske BNP pr. indbygger stadig er så meget højere, skyldes blandt andet industrialiseringsprocessen de har gennemgået, der har forbedret deres system og højnet deres økonomi. Denne proces har Senegal ikke gennemgået endnu, men er dog langsomt i gang. Alligevel emigrerer mange, specielt unge, afrikanere til Spanien, med håbet om at få arbejde.

Uddannelsesniveauet er interessant at kigge på i forhold til et lands levestandard, på grund af flere forhold. Lande med højt uddannelsesniveau er typisk lande, der har et velfungerende og økonomisk stabilt samfund. Uddannelsesniveauet kan også have noget at sige med hensyn til befolkningstallet, da det tit ses, at lande med lavt uddannelsesniveau har højere fertilitetstal, og dermed en stigende befolkning, end lande med højt uddannelsesniveau, såsom Spanien. Senegals uddannelsesniveau ligger lavt i forhold til de industrialiserede lande, når man kigger på børn der gennemfører folkeskolen, og hvor mange der fortsætter på videregående skoler. Procentdelen af børn der gennemfører folkeskolen i Senegal ligger på 79,5% (2014), hvor Spanien ligger på 98,5% (2013).

Tallet er dog langt lavere når man kigger på de videregående skoler, hvor Senegal blot ligger på

22% (2006), i kontrast til Spaniens høje 94% ().

Når man taler om den generelle folkesundhed, er det vigtigt at tage fat på befolkningens adgang til rent drikkevand og deres sanitære forhold. U-landsbefolkningen har generelt dårligere adgang til dette, og det er ikke anderledes i Senegal. 79% af Senegals befolkning har adgang til rent vand, hvor byboerne har bedre adgang end landbefolkningen. Det samme gælder adgangen til gode sanitære forhold, hvor byboerne også har bedre adgang til disse end landbefolkningen. Overordnet

Side 7

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 7 af 25 set har 48% adgang til gode sanitære forhold i Senegal, hvilket er meget lavt, sammenlignet med Spaniens 100%, både i forhold til rent vand og gode sanitære forhold. At drikkevandet er urent, og de sanitære forhold ikke er i orden, er med til at påvirke sygdomsudspredelsen, som i sidste ende kan være dødeligt. Hele 23 millioner mennesker i udviklingslandene dør hvert år grundet beskidt drikkevand [22]. Underernærede børn er også et problem i Senegals generelle folkesundhed, da hele

16,8% af børnene er undervægtige. Sygdomme som malaria hersker også stort i Senegal, hvor der i

2012 blev registreret 28 250 pr 100.000 indbygger, der blev smittet af malaria. [23] [24] Push- og Pull-faktorer

På grund af Senegals mere primitive og generelt dårlige levevilkår, deres nu- og fremtidige klimaproblemer og den voksende befolkning, vælger mange senegalesere at emigrere til Europa.

Europa har mange muligheder, som Afrika ikke har, og derfor er Europa et sted mange senegalesere gerne vil hen, for at nå det ”Europæiske Paradis”. Når man snakker om faktorer, som gør sig gældende for senegalesiske migranters rejse til Europa, er det vigtigt at kigge på push- og pull-faktorer. Faktorer som økonomisk stabilitet, sygehjælp, mad og rent vand, bedre teknologi, uddannelse og i det hele taget forbedrede livsforhold, er med til at trække dem til Europa. Disse er pull-faktorer, også kaldet tiltrækningsfaktorer. Pull-faktorer opstår, når det givende land eller område, som migranten ønsker at rejse e til, har mulighed for at give dem et bedre liv, og opfylde ønsker, som det sted man befinder sig, ikke har mulighed for. Senegal er som før nævnt et meget fattigt land, hvor levestandarden ikke er høj. Sult, dårligt sundhedssystem, dårlig økonomi og andre faktorer er med til at drage den senegalesiske befolkning væk fra landet, og disse kaldes push-faktorer. [25] Disse push-faktorer bunder i, at landet op til 1960 var en fransk koloni, og har først efter deres selvstændighed skullet lære at opbygge og vedligeholde et samfund, hvor vi i Danmark for eksempel har været meget længere undervejs. Danmark forlod fase 2 i den demografiske transitionsmodel i 1880 [26], hvor Senegal som førnævnt befinder sig nu, og vi har derfor haft meget længere tid til at opbygge et samfund, der sikrede gode levevilkår og et velfungerende velfærdssystem.

22

http://www.information.dk/18028 (10-12-15)

23

http://www.globalis.dk/Lande/Senegal/(show)/indicators (10-12-15)

24

http://www.globalis.dk/Lande/Spanien/(show)/indicators (10-12-15)

25

Lykke-Andersen, Christen, m.fl. 2006 ”GO Naturgeografi Jorden og mennesket” s.316

26

https://gis.systime.dk/index.php?id=411 (11-12-15)

Side 8

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 8 af 25

Den afrikanske immigrant i Europa

Senegal har siden 1970 været i økonomisk krise, hvilken igennem 1990’erne er blevet forstærket.

Modreaktionen på dette var dannelsen af den nye ”model for succes”, nemlig emigranten.

Chancerne for at få et statsrelateret job i sit hjemland, som førhen var symbolet for individuel succes, var forringede, og var med til at skabe emigrationsønskerne, mod bedre vilkår. Allerede fra ungdommen planlagde senegaleserne deres fremtidige karriere, som var rettet mod det internationale marked. Der blev i hjemlandet set på de senegalske emigranter, der var nået Europa, som indbegrebet af individuel succes. Immigranterne så mere potentiale i det internationale marked end i Afrika, selvom de i realiteten ikke vidste særlig meget om hverdagen i Europa. En anden grund til at det er attraktivt for migranterne at søge mod Europa, ligger i det økonomiske pres, der er dem pålagt af familien. Det bliver set som en social norm, at de unge skal forsørge familien, når de bliver gamle, og derved er de ofre for familiens forventninger. Den succesfulde, generøse emigrant bliver idealiseret i familien, og er dermed også med til at lægge et endnu større pres på deres jagt

efter pengemæssig succes i Europa.^{27}

Spanien har i mange år været et af de EU-lande, der modtager flest indvandrere fra Afrika. En af grundene til dette er blandt andet landets geografiske placering, da kun 14 kilometer hav skiller Marokko fra Spaniens kyst. På bare 10 år er antallet af immigranter steget fra mindre end 4 % af den samlede befolkning til næsten 14 %. I år 2000 var der således mindre end 1,5 millioner migranter i Spanien mod de nu 6,5 millioner i 2009. [28]

De senegalske immigranter går igennem livsfarlige rejser mod Spanien, for at opnå deres europæiske drøm. Migranterne betaler flere års opsparinger til professionelle menneskesmuglere, i håb om at nå de kanariske øer, og til sidst ende i Spanien. Uheldigvis kæntrer en del af de senegalske kanoer, og mange dør under deres rejse.

Desværre ender mange af de immigranter, som når til Spanien, i sidste ende i ”nutidigt slavearbejde”, under dårlige forhold med dårlig løn, da Spanien i forvejen er i økonomisk krise med stor arbejdsløshed. [29] Mange senegalske immigranter ender dermed at indse, at deres forhåbninger om succes og penge ikke er gengældt, og ender dermed med at fortryde deres valg.

27

http://focus-migration.hwwi.de/Senegal.2636.0.html?&L=1 (10-12-15)

28

http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=410 (10-12-15)

29

http://focus-migration.hwwi.de/Senegal.2636.0.html?&L=1 (19-12-15)

Side 9

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 9 af 25

Analyse af ”El sueño de Alioune”

”El sueño de Alioune” er en portrætartikel fra El País, som er skrevet af Tomás Bárbulo i 2006.

Artiklen beretter om Alioune, en senegalesisk immigrant, der efter lang tids overvejelser, beslutter sig at emigrere fra sit hjem i Senegal, med håbet om at nå til Spanien. Han krydser Atlanterhavet i en overfyldt kano, med forventningen om at kunne forsørge sin familie og nyde godt af Europa; den udviklede verden. Artiklen berører immigrations-relaterede problematikker, såsom faren ved rejsen over havet og problemer med at få økonomien til at slå til, både i immigranternes hjemland og i Spanien, men artiklen berører lige så meget de personlige konsekvenser af immigration. De efterladte familier pålægger dem enorme mængder ansvar, samtidig med at immigranterne selv håber på at få deres egne forventninger opfyldt. Presset om at få succes er med til at skubbe deres psykiske grænser. Udover det, bliver immigranterne også udsat for diskrimination og udnyttelse.

Igennem interviews af familien og ham selv, baggrundsinformationer og beskrivelser af omgivelserne, formår journalisten at give et indblik i, hvad Alioune kommer fra, hvad han går igennem for at nå til Spanien og hvordan han i sidste ende skuffes over det, der skulle have været det europæiske paradis.

Virkemidlernes brug til portrætteringen af immigrationsproblematikker

Journalisten benytter sig af flere virkemidler, for at fremstille diverse situationer i artiklen på en bestemt måde. Igennem artiklen bliver der blandt andet benyttet sproglige virkemidler, når der bliver beskrevet bestemte situationer og personer. Når journalisten f.eks. benytter sig af billedsprog, er det med til at give et bestemt syn på, hvordan en situation metaforisk ser ud. Det er med til at give en mere billedlig beskrevet vinkling, som gør det lettere for os læsere at forholde os til situationen. Dette benytter journalisten sig af i hans beskrivelse af Dakar, som er Aliounes hjemby.

Ifølge journalisten, er Dakar ”una olla hirviendo” (s.1, l.39) med unge mennesker, der er som ”las pequeñas burbujas que surgen del fondo de la olla y ascienden, zigzagueantes y rápidas, hasta estallar, estériles, en la superficie” (s.1-2, l.40-2). Ved at sammenligne Dakar og den unge befolkning på denne måde, giver det et billede af den unge befolknings store betydning i byen.

Dakar er en boblende gryde, med de unges fortvivlede skæbner, som ikke kan finde sin plads. Han fortsætter også med at fortælle, at ”El 55% de la población tiene menos de 20 años” (s.2, l.2), som udover at have logos-appel, er med til at understøtte hans metafor om den unge befolknings store betydning.

Side 10

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 10 af 25

Senere i samme afsnit benytter han sig også af kontraster. Han fortæller, at ”rodeados de humor y ruido, de vendedores ambulantes y de mendigos, hombres y mujeres de increíble belleza lucen alegres bubus multicolores” (s.2, l.8-9). At ”vi” befinder os omgivet af negative ting, men samtidig har et modstykke til de smukke, farvestrålende mennesker, giver et billede af et kontrastrigt samfund.

Journalisten kommenterer også på befolkningstilvæksten: ”Dado el número de niños – en el regazo de sus madres, atados a las espaldas de sus hermanas pequeñas pidiendo en las esquinas” (s.2, l.9-

11). Der er børn hvor end man vender blikket, og udover at sammenligne Dakar som ”una olla hirviendo”, slutter han også af med at sige: ”La ciudad parece una febril maternidad. Si no fuese por el fragor del tráfico, sería posible oír los gritos de los recien nacidos.” (s.2, l.11-12). Byen rummer simpelthen ikke den voksende unge befolkning, og det tager han med i betragtning, når han beskriver byen. Hvis man stoppede larmen fra den voksne befolkning, som bestræber sig på at overdøve problemerne, ville man kunne høre larmen fra de nyfødte. Fordi som han siger: ”Taxís

(…) hacen sonar sus bocinas – lo único que funciona en ellos sin problemas –…” (s.2, l.5-7).

Taxaerne kunne her være en metafor for den voksne befolkning, hvis eneste virkende funktion, er at overdøve.

Aliounes rejse mod Spanien

Aliounes rejse over Atlanterhavet var ikke uden farer. For det første befandt der sig 84 rejsende i én kano, hvor der sammen med dem, befandt sig ”un motor nuevo (…), 260 litros de gasolina (…), 40 bidones de agua potable, cuatro sacos de arroz, 50 paquetes de galletas y algo de leña” (s.5, l.14-

17). Så udover at der er stor vægt fra alle immigranterne, bliver der fyldt mange ekstra kilo på båden, som skal forsørge dem de næste 2000 kilometers rejse mod nord, hvor deres eneste vejvisere er månen, solen og stjernerne. Selvom man kunne forestille sig, at immigranterne ville være angst for den usikre rejse over havet, så forklarede Alioune, at ”Había buen ambiente a bordo” (s.5, l.32-

33). De brugte endda noget af tiden til at drille hinanden, f.eks. hvis der var en der blev søsyg:

“¡Eso te pasa por comer demasiado! ¡Estás desperdiciando nuestra comida!” (s.5, l.31). Journalisten har bevidst valgt at inddrage denne positive erindring fra Alioune, da man som læser gerne vil være tæt på situationen, når man ved at der kan gå meget galt på deres rejse.

Det fortsatte dog ikke med at gå godt. Alt forandredes da de mødtes med ”… una corriente contraria, fría e impulsada por los fuertes vientos alisios. El mar volvió loco. Olas de tres metros zarandeaban la embarcación y golpeaban a los pobres hombres contra la borda. (…) “estábamos

Side 11

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 11 af 25 empapados y temblabamos de frío”” (s.5, l.35-38). Scenariet her bliver beskrevet voldsomt, og journalistens intention er at påpege, hvem vi skal have medlidenhed med. Det gør han ved at kalde immigranterne ”los probres hombres”. Når han bevidst bruger det specifikke ord ”pobres”, kan der også drages parallel til når han bruger ”nuestro”, når han vil give Alioune medlidenhed. Flere steder i teksten bruger han nemlig ordet, når Alioune bliver omtalt, for eksempel her: ”Nuestro hombre apenas podía tenerse en pie.” (s.1, l.15). Her bruger han ”nuestro” til at vise, at Alioune er ”vores”, altså at vi er på hans side.

Som en følge af det voldsomme vejr, kunne de se flere lig, der flød på vandet, og udover det sidst ”… se cruzaron con un cayuco partido en dos, como una cáscara de nuez” (s.5, l.39). Her benytter han sig igen af billedsprog. Det gør han, for at understrege, hvor stor kraft der har været på spil under stormen. At kajakken bliver sammenlignet med en flækket nøddeskal, som bekendt ikke er af stor størrelse, kan betyde, at selvom kajakken kunne indeholde mange mennesker samt deres fornødenheder, er den slet ikke stor nok til at hamle op med naturens kræfter og uforudsigelighed.

Men selvom de var ude for en voldsom, livstruende situation, bliver Alioune fremstillet som en stærk person: ”Ni siquiera entonces Alioune tuvo miedo. ”Alá me ciudaba.” ” (s.6, l.1). På trods af omstændighederne, er det vigtigt at vi bliver mindet om, at han ikke er bange, og han genvinder styrken, som i hans tilfælde er igennem hans religion. På dette tidspunkt skal vi ikke have medlidenhed med ham, men se ham som ”den stærke immigrant”, der er værd at se op til. Dette giver et nyt positivt billede på Alioune.

Måden journalisten har bygget denne del af rejsen op på er ikke tilfældig. Det er hans måde at vise en ”stilhed for stormen”-situation. Det, som startede ud med at være en rolig rejse, hvor immigranterne fulgte stjernerne, og havde overskud til at få det bedste ud af situationen, endte ud i at kunne tage livet af dem. På denne måde opbygger han spænding og er med til at fastholde læseren, da læseren er interesseret i at blive informeret om, hvad der skete efter den voldsomme storm.

En andet interessant lille virkemiddel han benytter sig af, er det som danner rammen for immigranternes sørejse. På dagen han tager afsted, fortæller journalisten: ”Era el 11 de mayo” (s.5, l.17). Derefter hører vi om immigranternes oplevelser på havet. Da de endelig nåede til El Hierro, slutter journalisten af med at sige ”Era el 18 de mayo” (s.6, l.15-16), og markerer slutningen på den farlige del af rejsen til Spanien. Ved at gøre dette, bliver læseren gjort ekstra opmærksom på, hvor længe de har sejlet rundt ude på havet og han tilføjer derved noget drama.

Side 12

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 12 af 25

Jobmuligheder og økonomisk grundlag før og efter immigrantens rejse

En anden problemstilling, der bliver set på i artiklen, er problematikken omkring job og økonomi.

En grund til at mange af de unge vælger at emigrere, er håbet om at finde job og tjene penge, så de kan forsørge deres familie. Alioune begyndte allerede at tænke på at emigrere da han var 15 år gammel, og var færdig med folkeskolen. Han stræbte først efter at blive svejser, ”más por necesidad que por vocación.” (s. 3, l.18). Han valgte altså at uddanne sig som noget han følte, der gav mulighed for job, selvom, som der efterfølgende bliver fortalt, han hellere ville være sømand.

Alioune har en klar intention med dette valg, som han deler med journalisten: ”Pensé que cuando terminara los estudios encontraria trabajo y podría ayudar a mi familia.” (s.3 l. 21-22). Journalistens intention med at dele dette, er at vise, at selvom Alioune har drømme om hans fremtidige erhverv, bliver han nødsaget til at vælge et erhverv, som der er mulighed for at tjene penge i, for at han kan hjælpe sin familie. Dette står i kontrast til hvad unge i de industrialiserede lande gør. Hans uddannelse blev dog ikke gennemført, grundet Mareime, hans mor ikke kunne blive ved med at betale de 15.000 francos (23,5 euros), som studiet kostede. Når journalisten fremhæver, hvad hans studie til at blive svejser koster, og at de ikke havde råd til at betale det, har det den virkning på læseren, at vi bliver gjort opmærksom på, hvor fattige de egentlig er. 23,5 euros om året ikke er mange penge for folk i ”den udviklede verden”, hvor en uddannelse desuden koster langt mere. Det peger også hen på, at uddannelsessystemet i Senegal ikke er højt udviklet.

Han blev derfor jobsøgende, og gennem to års dårligt betalt sort arbejde, vendte han tilbage til det han ønskede at være. Jobbet afhang af hvor god kvaliteten på deres fisk var, men mange penge fik han ikke ud af det: ”Había que dividir el total en tres partes iguales: un tercio iba a manos del capitán (…), otro, a pagar el mantenimiento de la barca, la hasolina y las reparaciones del motor; el tercio restante se repartía entre los 24 pescadores.” (s.3, l.35-37). Efter at en tredjedel af en tredjedel bliver delt ud i så mange dele, er det nemt at regne ud, at der ikke er meget tilovers til Alioune. Derfor er det forståeligt, at Alioune hele tiden tænkte på hans plan om at emigrere. Dårlig økonomi og dårligt betalt arbejde er som førhen nævnt push-faktorer, og derved ved journalisten, at det er vigtig at vi bliver informeret om Aliounes og morens dårlige økonomiske situation, for at vi kan forstå hans valg om at emigrere til Spanien.

Når immigranterne ankommer til Spanien og vil finde job, er det ikke altid, at de har papirerne i orden. Dog er det ikke dét, der er problemet m.h.t jobsøgningen, ”… pues siempre hay empresarios dispuestos a explotar a los inmigrantes indocumentados. El problema principal es que no hablan una

Side 13

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 13 af 25 palabra de español...” (s.6, l.35-36). Det største problem er immigranternes taleevner når de ankommer til Spanien, da størstedelen af dem ikke taler andet end deres modersmål, og derved kan de ikke kommunikere ud til arbejdsgiverne. Journalisten taler dog ikke pænt om arbejdsgiverne i Spanien ved at bruge ordet ”explotar”. Det er et tydeligt negativt ladet ord, og giver et dårligt syn på arbejdsgivernes måde at behandle immigranterne på. Hvis man kigger på immigranternes jobmuligheder, bliver deres forventninger om gode jobs, som betaler dem gode penge, heller ikke opfyldt. Idrisa, som bor i huset hvor Aliounes spanske hjem er, udtaler: ”Aquí trabajamos como bestias. Si hiciésemos lo mismo en nuestro país, también ganaríamos dinero.” (s.7, l.21-22). Han ligestiller de jobs de har til rådighed i Spanien, med de jobs de havde til rådighed i deres eget land.

Der bliver også fortalt, at de har fysiske jobs, såsom at plukke grøntsager og frugt, håndværksarbejde, affaldsopsamling og stilladsarbejde. De bliver tildelt det arbejde, som spanierne ikke selv vil have, som immigranterne også kunne have fået de i deres hjemland. Idrisa nævner også, at de to sidste jobmuligheder ”eran humiliantes” (s.7, l.23).

En anden fejl, som immigranterne begår er, at ”los recien llegados creen que en España el dinero crece en los árboles.” (s.7, l.18-19). Immigranterne har tit en forkert opfattelse af “det Europæiske Paradis”, og regner som sagt med, at “el dinero crece en los árboles”. Det er en forkert opfattelse af virkeligheden, og når de er nødsaget til at arbejde ”como bestias”, og ville få det samme ud af at arbejde i deres hjemland, bliver mange slemt skuffet. De arbejder i mange timer om dagen, som mange læsere vil have svært ved at identificere sig med. Idrisa udtaler følgende: ”Me levanto a las cinco de la mañana y vuelvo a casa a las doce de la noche.” (s.7, l.7-8). Det er med til at give et billede af, hvordan immigranterne er tvunget til at arbejde i ekstreme mængder, i trælse jobs, for at kunne overleve økonomisk. I forlængelse af dette, fortæller han også: ”En España he aprendido a sufrir” (s. 7, l.8). Dette er interessant, da man som læser tror, at immigranterne er flygtet for at undslippe deres lidelser i Senegal, men faktisk får flere lidelser i Spanien. Igen er dette citat brugt i artiklen, for at vise, hvem der er medlidenhed med.

Immigrationens personlige konsekvenser

Udover at artiklen berører de overordnede problematikker ved immigration, har journalisten også givet os et indblik i de personlige konsekvenser. Det har den virkning, at vi som læsere kan få et indblik i, hvad den lange proces egentlig går ind og gør personligt ved immigranterne. Igennem artiklen er der et stærkt bias overfor Alioune, og det er via ham, vi får et indblik i personlige konsekvenser, som opstår af immigration.

Side 14

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 14 af 25

Forventning og ansvar

Allerede kort inde i artiklen bliver læserne præsenteret for hovedproblematikken, når det gælder de personlige konsekvenser af immigration. I det korte uddrag af telefonsamtalen mellem Alioune og hans søster Fatou, påpeger hun hurtigt, hvad hans vigtigste opgave er: ”-Alioune, ¿tienes algún problema? -No, ¡Ya estoy en España! -Pues acuérdate de los problemas que has dejado aquí.” (s.1, l.4-6). Hun spørger kun hurtigt ind til hans velbefindende, for derefter at skære igennem, og minde ham om grunden til, at han er taget til Spanien; for at finde et job, så han kan hjælpe familien ved at sende dem penge. Kun på denne måde kan han bidrage til familieforsørgelsen, som er en vigtig del af deres kultur. Vigtigheden i, at han finder job i Spanien, bliver understøttet flere steder i artiklen.

Flere af hans familiemedlemmer påpeger deres ønske for, at der bliver sendt dem penge. Hans mor udtaler for eksempel følgende: ”Queremos que Alioune nos mande dinero, para que podamos comer

(…) Yo he hecho el sacrificio de sufrir por la marcha de mi hijo. Es justo que ahora él corresponda enviándonos dinero.” (s.2, l.38-40). At Alioune skal sende penge, for at familien ikke skal sulte, sætter stort pres på ham, da hans mor kun ser det som en retfærdighed. Hun bruger ordet ”sufrir”, for at vi skal føle medlidenhed med hende, og forstå, at det kun er retfærdigt, at han hjælper familien, for at gøre det godt igen. Journalisten fortsætter således: ”Aunque se le cae alguna lágrima, no hay la más emoción en su voz. Habla con un tono didáctico y sereno, como si explicara un principio biológico elemental.” (s.2, l.4041). Dette kan tyde på, at hun anstrenger sig hårdt på at virke følelsesmæssigt påvirket af situationen, men for læseren forekommer det falsk, da hun i kontrast til hendes tåre, taler med ”un tono didáctico”.

Hun er dog ikke alene om at give ham pres på den økonomiske front, da hans forlovedes far også er interesseret i at få en del af Aliounes mulige økonomiske fremgang: ”También él se queja de sus apuros económicos. ”No nos importa retrasar la boda (…). Alioune no tiene obligación de enviarnos dinero, pero si le va bien, debe ayudar su familia primero y luego, claro, a su novia.” (s.4 l.30-33).

Alioune har ikke kun et stort ansvar overfor sin ”familia primero”, men grundet forventningen om, at han skal have økonomisk kapacitet til at tage sig af sin fremtidige kone, skal han også tænke på at sende hendes familie penge. Alle disse mennesker har pålagt ham et kæmpe ansvar, og er med til, at læseren føler medlidenhed med ham.

Journalistens skjulte holdning

I artiklen finder vi også eksempler på måder, hvor journalisten benytter ord, til skjult at komme med hans synspunkt: ”Alioune se derrumbó sobre la mesa, ocultó la cara entre los brazos y estalló en

Side 15

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 15 af 25 sollozos” (s.1, l.6). Der bliver her beskrevet med følelsesmæssigt ladede ord, hvordan Alioune personligt reagerer, efter at have talt med sin søster, da han ankom til Røde Kors’ modtagelsescenter i Madrid. Derved får vi et indblik i Aliounes personlige konsekvenser, der kommer af den hårde rejse. Specielt er der tale om ”se derrumbó”, ”ocultó” og ”estalló en sollozos”.

Det giver et billede af, hvordan han efter en lang og ekstremt krævende rejse, giver efter for følelserne, og bærer dem uden på tøjet. Senere i samme afsnit bliver der også kommenteret på, hvordan han lugter: ”… apestaba a mar, a vómitos, a sudor y a orín.” (s.1, l.10). Ordene her har en klar negativ ladning, og i sammenhæng med situationsbeskrivelsen ovenfor, har det sammenfattet en bestemt intention: via journalistens skjulte subjektivitet, viser han, at han har sympati med Alioune, og via hans sproglige virkemidler, prøver han at påvirke os til det samme.

Diskrimination og efterladelse af hjemmet

Diskrimination og udnyttelse af immigranterne er også en vigtig problemstilling, som artiklen berører. Som førhen nævnt, bliver der brugt det negativt ladede ord ”explotar”, når forholdet mellem immigranterne og de spanske arbejdsgiver bliver beskrevet. Når journalisten påstår, at immigranterne bliver udnyttet af arbejdsgiverne, givet det et stærkt negativt syn på dem, og medfører at læserne igen tager immigranternes parti. Man skal dog huske på, at journalisten har et tydeligt bias overfor Alioune og benytter derfor sproglige virkemidler, for at fremme hans skjulte pointer. Journalistens påstand bliver dog understøttet, når man hører om deres førhen nævnte jobmuligheder og lange arbejdsdage. Arbejdsgiverne ved dog, at immigranterne kommer til landet for at arbejde, og tillader sig derfor at stille hårdere krav til dem, grundet immigranternes ønske om at tjene penge, for at kunne sende en del af dem hjem til familien.

Journalisten inddrager også Idrisas udtalelser om, at man som immigrant i Spanien bliver udsat for racediskrimination, blandt andet når de skal leje ejendomme. Idrisa udtaler: ”Como hablo español bastante bien, por teléfono los propietarios no ponían ningún problema. Pero cuando veían que soy negro, subían el precio de formma que no pudiera paraglo.” (s.7, l.13-14). Her ser vi en form for racediskrimination. Udover at man som immigrant skal arbejde ekstra hårdt i trælse jobs, skal man også stå til model til ikke at blive accepteret som en ligesindet del af samfundet. Hvis immigranterne bliver tvunget til at betale højere priser, sætter det endnu større pres på de individuelle immigranter, der kommer for at hjælpe deres familie. Personligt giver det konsekvenser for Alioune, da han nu skal arbejde ekstra hårdt og i dårlige jobs, for at kunne opfylde det ansvar

Side 16

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 16 af 25 han har fået sig pålagt af familien i Senegal. Han risikerer ikke at kunne leve op til hans ansvar, og kan ende med at skuffe hans familie, som regnede med at få hjælp, samt ham selv.

Udover at Alioune skal hjælpe sin familie økonomisk, skal han også tænke på dem han har forladt derhjemme. Han har både efterladt sin familie, men også hans forlovede, Umm Fall, og har ikke mulighed for at kunne blive gift med hende, imens han er i Spanien. Hendes far udtrykte dog som førhen nævnt, at det ikke var vigtigt for dem at udsætte brylluppet, hvis datteren ønskede det. Til det svarer Umm Fall: ”De momento, voy a esperarle”´(s.4, l.35). Hun udtrykker faktisk ikke et specifikt ønske om at vente på ham, men mere at hun har tænkt sig at gøre det. Dette kunne også sætte Alioune under pres for hurtigt at tjene en masse penge, så han kan både kan hjælpe sin familie og Umm Fall, så han er sikker på, at hun ikke gifter sig med en anden, imens han er i Spanien.

Der er dog en konsekvens for Alioune, der som følge af sin udvandring, har gavnet ham. Han er sluppet væk fra hans kvarter i Dakar, hvor der herskede flere negativiteter. For eksempel nævner journalisten dette i forbindelse med hans beskrivelse af kvarteret: ”En Hann-Pêcheurs (…) La sarna salta desde el lomo de los animales a las cabezas de los chavales. No es raro encontrar niños y adultos, víctimas de la poliomielitis, que arrastran las piernas inutiles.” (s.2, l.19-22). Efter at Alioune er emigreret til Spanien, har han forladt de sygdomme der hersker i hans område, og har derved også en forbedret chance for bedre levevilkår. Ved at han er emigreret til Spanien, er hans personlige chance for længere levetid steget, da han på fronter som rent vand og sanitære forhold er forbedret, som førnævnt er med til at mindske sygdomsudspredelsen. Alle disse gode forhold, er som bekendt pull-faktorer, og har gavnet Alioune. Det står dog klart, at igennem artiklens fremstilling af problematikkerne, vægter de negative konsekvenser højest, og derfra kommer Aliounes ønske også om at have kendt til realiteterne i Spanien, så han ikke havde udsat sig selv for alt hvad han har gennemgået. Dette bliver nævnt mod slutningen, hvor Alioune udtaler: ”Si lo sé, no vengo”.

Journalistens formål med denne artikel, har været at give læserne et gennemført billede af en helt almindelig immigrants liv, både før og efter han er kommet til Europa, samt hvordan en immigrants liv påvirkes af dette. Artiklen har haft til opgave at informere om grunde til valget af udvandring, og konsekvenserne der heraf er opstået.

Side 17

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 17 af 25

Diskussion

Legal og illegal indvandring er et stort problem flere steder i Europa, som specielt skyldes store mængder af afrikanske immigranter. Historisk set har Afrika altid været en meget mobil befolkning, både indenfor landets grænser, men senere også uden for. [30]

Den afrikanske befolknings interesse for at søge uden for landets grænser er blevet intensiveret efter år 2000 [31], og har medført flere konsekvenser rundt om i verden. Et af de europæiske lande der blandt andet modtager allerflest afrikanske immigranter, er som sagt Spanien, og er et af de lande, hvor mange unge afrikanere vælger at forfølge deres europæiske drøm. Bekæmpelsen af den illegale indvandring i Spanien bliver i EU prioriteret højt, da det har medført flere problemer for det spanske samfund, sågar som andre. Mange tiltag og projekter er blevet realiseret, for at få nedbragt den illegale immigration til Europa, men der er vidt forskellige meninger om, hvordan problemerne skal løses, og hvordan de bedste løsningsmuligheder skal udarbejdes.

Immigrationsrelaterede konsekvenser for Spanien og Europa

Hvordan kan man se, at den massive immigration har haft betydning for nutidens verden? Hvis man kigger på Spanien, er de under hårdt pres grundet den store indvandring. Den store indvandring har blandt andet betydet, at indvandrerne prioriteres højest i forhold til specifikke jobs, fremfor Spaniens egne borgere. Blandt andet har spanske frugtplantageejere størst interesse i at ansætte indvandrere, på baggrund af flere faktorer. Afrikanerne er billigere i forhold til spanierne, da en afrikansk indvandre i gennemsnit får 30 euro udbetalt om dagen, hvorimod en spansk arbejder kræver mere end 40 euro. En anden faktor er, at plantageejerne ser mere potentiale i indvandrerne, da mange af dem har arbejdet for dem i flere år, og ser dem som værende mere effektive [32].

Man kan diskutere, om dette overhovedet har nogen betydning for de spanske borgere, og ifølge en artikel fra Politiken i 2006, menes dette ikke at være et problem: ”Spaniere mener tilsyneladende

(…) at indvandrere ikke truer spanieres arbejdsforhold, i og med at spaniere ikke ønsker at tage

                                             33
arbejde i de sektorer, hvor indvandrere typisk arbejder.”

. En artikel fra Politiken i 2010 fremstiller dog det modsatte synspunkt: ”Kun overgået af de Canariske Øer, er Andalusien med 27 procent arbejdsløse den spanske region, der er hårdest ramt af arbejdsløsheden. »Her er landmændene ikke

30

http://focus-migration.hwwi.de/Senegal.2636.0.html?&L=1 (19-12-15)

31

http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=410 (19-12-15)

32

http://politiken.dk/udland/ECE972554/spanske-landmaend-foretraekker-indvandrere/ (19-12-15)

33

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE150580/porten-til-europa---kan-den-lukkes/ (19-12-15)

Side 18

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 18 af 25 interesseret i os«, siger en af regionens mange arbejdsløse, 50-årige Antonio Rivera Romero.” [34] Grundet den forhøjede ledighed, og manglen på jobmuligheder i Spanien, emigrerer flere spanske arbejdere nu til Frankrig for at finde jobs. De to artiklers modsigende synspunkter kan bunde i, at ledigheden blandt spanierne er steget med 11,6 procent fra perioden 2006 til 2010 [35], hvor henholdsvis de to artikler er skrevet, dog udtrykker de begge negative konsekvenser for de spanske borgere.

Om indvandrernes overtagelse af de traditionelle jobs i Spanien er godt eller skidt for Spanien, kan man diskutere, da det først og fremmest virker forkert, at udenlandsk arbejdskraft får jobs i landet, hvorimod indenlandsk arbejdskraft er nødsaget til at søge til udlandet. Dette er en negativ konsekvens i forhold til de spanske borgeres bidragelse til den spanske økonomi. Dog bliver der i et studie af Julia Choe peget på den fremtidige mangel på faglært og ufaglært arbejdskraft i Europa, grundet Europas aldrende befolkning. Derfor kan der argumenteres for, at indvandringen til Spanien, på den front, er positiv. Charles A. Kupchan udtaler også: “Europe will have to turn to

                                36
immigration for its economic survival.”

Generelt for hele Europa giver den massive indvandring stort pres på blandt andet modetagelsescentre og asylsager. De hårdest ramte modtagerlande, som blandt andet Spanien og Italien, er nemlig ikke de eneste steder, hvor immigranterne ønsker at blive, blot fordi de ligger i nærområderne. Men da immigranterne først kommer til nærområderne, bliver det her deres videre rejse skal behandles. Mange af immigranterne bruger blot disse lande som et springbræt, for at nå til Nordeuropa, hvor de ønsker at søge asyl. [37]

Den massive indvandring har også bidraget til, at bekæmpelsen af den irregulære immigration har fået høj prioritet. [38]

Konsekvensen af dette er, at der er bliver brugt mange milliarder, med formålet at begrænse udbredelsen af illegale immigranter i Europa. Når de illegale indvandrerne ankommer til de europæiske lande og bliver asylansøgere, mener nogle også, at de er en trussel for de europæiske velfærdssamfund, og er en massiv

                  39
underskudsforretning.

En anden konsekvens af den massive indvandring i Europa er den stigende undergrundsøkonomi.

De illegale indvandrere er begrænset til at arbejde i undergrundsøkonomien, som arbejdsgivere

34

http://politiken.dk/udland/ECE972554/spanske-landmaend-foretraekker-indvandrere/ (19-12-15)

35

http://www.globalis.dk/Lande/Spanien/(show)/indicators/(indicator)/11322 (19-12-15)

36

http://www.cfr.org/world/african-migration-europe/p13726#p3 (19-12-15)

37

http://politiken.dk/udland/ECE1032919/massivt-fald-i-illegal-indvandring-til-europa/ (19-12-15)

38

http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=389 (19-12-15)

39

http://www.altinget.dk/artikel/indvandring-er-en-daarlig-forretning (19-12-15)

Side 19

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 19 af 25 nyder godt af, grundet den billige arbejdskraft. Mange indvandrere krydser de europæiske landes grænser uden – eller med falske – papirer, og bliver modtaget med jobs, hvor arbejdsgivere ikke reelt registrerer dem som ansatte. På denne måde undgår arbejdsgiverne at betale socialforsikring [40], som i sidste ende ender ud i, at de forskellige europæiske regeringer ikke får nogle skattekroner ud af det, da arbejdet bliver betalt sort.

Tiltag og holdninger til håndtering af den massive indvandring

Hvordan er det så muligt at begrænse den massive indvandring i Europa, så nogle af de overnævnte konsekvenser bekæmpes? I artiklen ”Rajoy pone a España como ejemplo de lucha contra la inmigración ilegal” fra EuropaPress (se bilag), bliver vi præsenteret for løsningsmuligheder, som den spanske statsminister Mariano Rajoy udlægger til at være “ejemplo a seguir” (s.1, l.3).

Omdrejningspunktet i denne artikel er blandt andet, at de via overvågningssystemer har opnået, at senegalske kajakker ikke har forladt de senegalske kyster. Til det bliver der udtalt: ”Lo más importante es que hemos conseguido que no salgan y, por tanto, que muchos no mueran en el mar.”

(s.1, l.15-16). Måden de har opnået dette, er blandt andet via de udskiftende vagter, som patruljerer de senegalske vande, sammen med et fast mandskab fra Senegal, med det mål at bremse de illegale fartøjer, så de ikke forlader kysterne. En af de vigtigste aftaler som Spanien har opnået med Senegal er, at de spanske patruljer igennem to uger skulle forbedre den senegalske marine, på punkter som dykning, indre sikkerhed, medicinsk kendskab, visitationsarbejde og registrering af fartøjer. Dette er blevet gjort med formålet at beskytte dem mod maritimske trusler, som blandt andet er immigration. Det vil sammenfattende sige, at denne artikels løsningsmulighed er, at man via styrkelse af den senegalske marine, overvågningsarbejde og patruljering, kan opnå, at langt færre forlader de senegalske kyster, og nedbringer derfor chancen for, at immigranterne drukner i havet.

Det vil også i sidste ende betyde, at langt færre når de spanske kyster.

En løsningsmulighed der taler imod disse tiltag, bliver man præsenteret for i den spanske artikel ”La lucha contra la inmigración irregular” (se bilag). Her bliver der påstået, at man blandt andet ved oprettelsen af Frontex i 2004, har medvirket til, at grænserne syd for Europa, har udviklet sig til mislykkede eksperimenter. Artiklen er desuden ikke enig i, at dødsfaldene på havet er blevet nedbragt, på baggrund af den intensiverede patruljering. Der bliver udtalt følgende: ”Uno tras uno llegan barcos repletos de refugiados, cada vez más alto el número de muertos y ahogados, a pesar de los avanzados controles fronterizos. Los políticos reclaman más dinero, nuevas technologías, que

40

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE150580/porten-til-europa---kan-den-lukkes/ (19-12-15)

Side 20

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 20 af 25 se desplieguen patrullas. Pero ¿cuánto más hace falta para parar la migración?” (s.1, l.11-14). Der bliver stillet spørgsmål ved, om alle de ressourcer der bliver brugt på styrkelsen af kontrolarbejdet, virkelig er til nogen nytte. Der hævdes også, at der ligefrem er opstået en industri, til følge af den massive illegale immigration: ”Con cada nueva tragedia, cada barco hundido, crece el negocio” – og vigtigst følger dette – ”Pero esta ”industria de la ilegegalidad” no es una solución; es más bien una parte fundamentel del problema” (s.1, l.19-21).

Der er stærk kritik af den voksende industri, som lever på baggrund af immigrationens tragedier, og der påstås, at det er en forkert måde at gribe problemet an, da det selv er en grundlæggende problematik. I stedet bliver der udtalt, at det er nødvendigt at gøre det modsatte, end hvad den første artikel ser som løsningsmulighed. Der menes at en afvæbning af grænserne er løsningen. Der bliver foreslået, at eksperternes løsningsmuligheder enten skal beskæres eller nedlægges, for at immigranterne og deres smuglere ikke benytter sig af de farlige ruter, for at undgå kontrollerne, som der bliver brugt mange penge på. I forlængelse af dette, bliver der udtalt: ”Esto, a su vez, facilitará los rescates, una tendencia que será reforzada si se crean incentivos para que los barcos comerciales ayuden a las pateras en peligro.” (s.2, l.39-40). Sammenfattende er dette en kritik af alle de EU-tiltag der bliver gjort, for at styrke de forskellige fronter, og at dette reelt er en grundlæggende del af selve problemet, som ikke er medvirkende til en løsning.

I stedet for at bruge penge og kræfter på at sikre sig, at immigranterne ikke krydser havene, kunne man i stedet kigge på, hvad man kunne gøre på selve stederne med høj udvandring. På et topmøde på Malta i november har Politiken berettet om diverse problematikker og løsningsmuligheder (se bilag). EU vil betale 1,8 milliarder til en afrikansk nødfond, der skal financierer udvikling ”på et tidspunkt, hvor unge afrikanere i dag ofte kun har et valg mellem arbejdsløshed og radikalisering”.

Via nødfonden, legal adgang for visse afrikanere, studielegater og arbejdstilladelse for afrikanere, som EU’s arbejdsmarked mangler, vil EU have de afrikanske ledere til at bidrage til bremsningen af illegale flygtningestrømme. Der bliver peget på, at det lovløse Libyen er et stort problem i forhold til den ulovlige bådtrafik over Middelhavet, og EU kræver derfor, at afrikanske ledere syd for Libyen og syd for Sahara skal hindre, at udvandrerne kommer op til Libyen og bliver sat på både mod Europa. Ved at ”skabe fred, hvor der er krig, stabilitet, hvor der er krise, og økonomisk udvikling, hvor der er fattigdom” vil EU fremme uddannelse og økonomisk vækst [41], som vil

41

EU vil betale Afrika for at stoppe udvandringen

Side 21

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 21 af 25 biddrage til bedre levevilkår, og forhåbentligt skabe større interesse i at afrikanerne bliver hvor de er.

En anden løsningsmulighed som kunne fremme bedre levevilkår i Afrika, og være med til at bremse den massive udvandring, er hvis der bliver gennemgået en industrialiseringsproces. Man ved af erfaring, at lande, som har gennemgået denne proces, besidder højere levestandarder, end i de lande hvor processen ikke er gennemgået. Processen vil både medfører flere jobs, da de traditionelle, usikre jobs i Afrika vil blive udskiftet med jobs i masseproduktionen og stordrift. Afrikanerne der er beskæftiget i det primære erhverv, såsom i fiskeriet og landbruget, er ekstremt afhængige af klimaet, og vil efter en industrialiseringsproces ikke være udsat for fejlslået produktion og fangst på baggrund af udeblivende nedbør, da mange af dem nu vil arbejde i industrien. [42]

Et projekt, som har fået stor opmærksomhed, er projekt AFR100. På klimatopmødet i Paris, er man blevet præsenteret for dette projekt, der har til opgave at genetablere 100 millioner hektar skov.

Dette vil give flere positive konsekvenser, blandt andet på det nuværende landbrugssamfund: ”Med skovgenopbygning har vi set, hvordan afkastet fra landbruget er steget, og bønderne har kunnet differentiere deres indkomster og forbedre deres livsvilkår”. Udover også at være med til at bremse den globale opvarmning, har det til opgave sikre mad, arbejde og vækst på kontinentet, som vil have positiv effekt på lokalsamfundene og give afrikanerne mindre interesse i at udvandre. [43] Når man kigger på et større plan, er Afrika ikke det eneste sted, hvor der forekommer store udvandringer mod Europa. Aktuelt er der store flygtningestrømme fra Syrien, der grundet borgerkrig flygter mod Europa. Menneskesmuglere i Syrien tjener derfor store penge på at få transporteret flygtninge ud af landet og mod Europa. Der er blevet lavet flere tiltag, som skal medvirke til at bremse denne flygtningestrøm, blandt andet store bøder til flyselskaber og færgerederier, som transporterer flygtninge uden papirer eller pas ind i Europa [44]. Man kunne eksempelvis videreføre denne fremgangsmåde, og udstede bøder til alle former for offentlig transport. På denne måde ville mange flere selskaber være ekstra opmærksom på problemet, og da det ville ramme selskabernes egen økonomi, ville illegale indvandrere hurtigt blive fanget i de offentlige transportmidler, og blive udleveret til myndighederne, så de ikke kommer langt op igennem Europa. Derefter kan myndighederne eventuelt fokusere på en tilbagesending.

42

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Geografi/Geografi_generelt/industrialisering (20-12-15)

43

http://nyhederne.tv2.dk/udland/afrika-vil-genskabe-gigantisk-jungle-dobbelt-saa-stor-som-hele-eu (19-

12-15)
44

https://enhedslisten.dk/spoergsmaal-og-svar-om-flygtninge-i-europa (20-12-15)

Side 22

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 22 af 25

Danske partier har hyppigt drøftet flygtningeproblematikken, og har også forskellige meninger omkring, hvilke løsningsmuligheder der burde tages i brug. For eksempel har Enhedslistens på deres hjemmeside udtrykt deres holdning: ” Vi er nødt til at have en aftale om en fordeling af flygtningene på de europæiske lande. Fordelingen skal ske efter en fordelingsnøgle, som både tager højde for landenes indbyggertal og størrelse, men også for deres økonomiske formåen.” [45]. Dog er der uenighed i dette fra Dansk folkeparti, som på deres hjemmeside udtrykker følgende: ” Illegale indvandrere, som pågribes i Danmark, hjemsendes straks. I tilfælde hvor de pågældende nægter at give oplysninger om deres identitet, anbringes de i lukkede centre, indtil de positivt medvirker og kan udsendes, om nødvendigt med tvang.” [46]

Så generelt er der mange bud på, hvordan en flygtningestrøm skal håndteres og hvilke indsatsområder der skal styrkes.

Konklusion

Ved anvendelse af metoder fra spansk- og naturgeografiske fagområder, kan denne opgave konkludere, at den massive indvandring i Europa fra Senegal skyldes en række af push og pull faktorer, som har medført flere immigrationsproblematikker, globalt som individuelt for immigranterne. Disse push- og pull-faktorer berører lige så meget muligheden for gode levevilkår i Europa, lige som de berører manglen på disse i Senegal. Det drejer sig specielt om faktorer, der berører ønsket om flugten fra dårlige økonomiske grundlag og sygdomme, mod bedre økonomiske fremtider og håbet om en bedre levestandard. Det er dog med livet som indsats, da der er chance for, at bådflygtningene drukner under deres rejse, som skyldes voldsomme uvejr på havet. Udover faren ved rejsen, bliver immigranterne i Spanien ikke mindst udsat for racediskrimination og hårde fysiske jobs med lave lønninger, men også for hårdt psykisk pres fra familien, som har pålagt dem et stort ansvar for at give dem økonomisk hjælp, selvom immigranten og familien ikke reelt ved, hvordan virkeligheden i Spanien egentlig ser ud. Dette ender ud i, at immigrantens og familiens forventninger ikke bliver opfyldt, og derved ender immigranten og familien i skuffelse, og ønsker at rejsen aldrig havde fundet sted. På baggrund af den massive indvandring, har det medført negative konsekvenser i forhold til fordelingen af jobs, samt bidraget til en voksende undergrundsøkonomi og et pres på modtagelsescentre. Til at komme disse problemer til livs, samt en bremsning af den illegale indvandring, er der forskellige holdninger til, hvordan man skal udarbejde de bedste løsningsmetoder. Via forskellige tiltag, har man blandt andet styrket grænsepatruljer, mariner og

45

https://enhedslisten.dk/spoergsmaal-og-svar-om-flygtninge-i-europa (20-12-15)

46

http://www.danskfolkeparti.dk/Udl%C3%A6ndinge-_og_asylpolitik (20-12-15)

Side 23

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 23 af 25 arbejdet med overvågning, til det formål at opsnappe og sende ulovlige fartøjer tilbage. Andre løsningsmuligheder modsætter sig overstående, og foreslår blandt andet en afvæbning af fronterne, samt et fokus på løsningsmuligheder, der hvor problemerne er. I Afrika drejer det sig blandt andet om økonomisk hjælp, for at fremme vækst og dermed fremme interessen i at blive i landet.

Sammenfattet er der dog, en stor enighed i, at problemerne skal løses og at der skal handling til at komme fremad.

Litteraturliste

Bøger:

- Døllner og Hansen, ”Det Store GO ATLAS”, 3. udgave, Geografforlaget 2006

- Lykke-Andersen, Christen, m.fl. 2006 ”GO Naturgeografi Jorden og mennesket”, 1. udgave, Geografforlaget 2006

- Mangelsen, Kristiansen m.fl. ”Naturgeografi – vores verden” 1. udgave Geografforlaget

2011

- Sanden, Witzke m.fl., 2005, ”Alverdens Geografi”, 1.udgave, Geografforlaget, 2006

Artikler:

- Andersson, Ruben. ”La lucha contra la inmigración irregular.” El País, 20. augst 2014,

http://elpais.com/elpais/2014/08/17/opinion/61_439137.html

- Bárbulo, Tomás. ”El sueño de Alioune.” El País, 3. september 2006,

http://elpais.com/diario/2006/09/03/eps/19_850215.html

Side 24

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 24 af 25

- Europapress.es. “Rajoy pone a España como ejemplo de lucha contra la inmigración ilegal.”

4. maj 2015,http://www.europapress.es/nacional/noticia-rajoy-pone-espana-ejemplo-lucha-

contra- inmigracion-ilegal-visita-senegal-150336.html

- Jerichow, Anders. “EU vil betale Afrika for at stoppe udvandringen.” Politiken, 12.

november 2015, s.11.

- Tillitz, Frederik „Tørke og tyfoner giver ikke ret til asyl.” Udvikling, november 2015 Internetkilder:

- http://www.altinget.dk/artikel/indvandring-er-en-daarlig-forretning
- http://www.cfr.org/world/african-migration-europe/p13726#p3
- http://www.danskfolkeparti.dk/Udl%C3%A6ndinge-_og_asylpolitik
- https://da.wikipedia.org/wiki/Den_demografiske_transition#Andet_trin
- http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Vestafrika/Senegal_(Geografi)
- http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Geografi/Geografi_generelt/industrialisering
https://enhedslisten.dk/spoergsmaal-og-svar-om-flygtninge-i-europa
- http://en.climate-data.org/location/521/#climate-graph
- http://en.climate-data.org/location/880646/
- https://enhedslisten.dk/spoergsmaal-og-svar-om-flygtninge-i-europa
- https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_human_migration
- https://en.wikipedia.org/wiki/Senegal
- http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=389 http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-12-

06-afrika-vil-genskabe-gigantisk-jungle-dobbelt-saa-stor-som-hele-eu

- http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=410
- http://focus-migration.hwwi.de/Senegal.2636.0.html?&L=1
- http://geotema.dk/leksikon/verdens-lande/afrika/senegal
- https://gis.systime.dk/index.php?id=411
- http://www.globalis.dk/Lande/Senegal
- http://www.globalis.dk/Lande/Spanien/(show)/indicators/(indicator)/11322
- http://www.globalis.dk/Lande/Senegal/(show)/indicators/(indicator)/121
- http://www.globalis.dk/Lande/Senegal/(show)/indicators
- http://politiken.dk/udland/ECE1032919/massivt-fald-i-illegal-indvandring-til-europa/

Side 25

Emigration fra Afrika/Senegal til Spanien Randers Statsskole

Spansk A - Naturgeografi B

[navn fjernet] 3.A

Side 25 af 25

- http://www.information.dk/18028
- http://nguemnguem.dk/om-senegal/
- http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE150580/porten-til-europa---kan-den-lukkes/
http://politiken.dk/udland/ECE972554/spanske-landmaend-foretraekker
- indvandrere/https://www.tititudorancea.com/z/ies_senegal_population_millions.htm

Bilag

Figur 1

Kilde: http://en.climate-data.org/location/521/#climate-graph

Figur 2

Kilde: http://en.climate-data.org/location/880646/

Figur 3

Kilde: https://www.tititudorancea.com/z/ies_senegal_population_millions.htm

Figur 4

Kilde: http://www.globalis.dk/Lande/Senegal/(show)/indicators/(indicator)/121