SOP: Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Side 1

Studeretningsprojekt

Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Kilde: Politiken: ’’Corydon: ’’Jeg tror på konkurrencestaten’’’’ – 24/08 2013

[navn fjernet], 3.E

HHX 3. år

International Økonomi A og Dansk A

Vejledere:

HHX 3. år

Side 2

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 2 af 30

Indholdsfortegnelse

1. English abstract……………………………………………………………………….….……s. 4

2. Indledning………………………………………………………………..……..……………s. 4-5

3. Problemformulering…………………………………………………………………………s. 5-6

4. Metodeafsnit……………………………………………………………………………….…s. 6-7

5. Redegørelse……………………………………………………………………………….….…s. 7

5.1 Den aktuelle lighed i DK ……………………………………………………………….…s. 7-8

5.2 Den aktuelle sociale mobilitet i DK………………………………………..………….…s. 8-10

5.3 Delkonklusion………………………………………………………………..….……..…..s. 10

6. Analyse……… …………………………………….……………………….……s. 10

6.1 Danskfaglig analyse af romanen ’’Rødby-Puttgarden’’……………………….…….….s. 10-19

6.2 Delkonklusion………………………………………………….……………..…….………s. 19

7. Diskussion og vurdering ………………………………………………...………….……….s. 20

7.1 Vurdering af samtidslitteraturens interesse for og fremstilling af velfærdsstatens..……s. 20-22

7.2 Fordele og ulemper ved en overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat... …..……….s. 23-26

8. Konklusion……………………………………………………………….………………..s.25-26

9. Litteraturliste.………………………………...………………………………….…….…s. 27-28

10. Bilag.……………………………………………………………………………….……..…s. 29

10.1 Bilag 1 – Danmarks gini-koefficient…...…………………………………….…...…….s. 29

10.2 Bilag 2 – Social ulighed og social mobilitet…....………………………………………s. 30

Side 3

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 3 af 30

English Abstract

The study investigates how Denmark, during the last few years, have tend towards a more competi-tive state in replacement of the traditional welfare state. The centre of rotation is to clarify the con-sequences for better or for worse, and especially in relation to human being, and not only the finan-cial affairs. With the involving of both qualitative and quantitative data, the study gives an account of the current social inequality and the social mobility in Denmark. This account also brings the condition of the Danish welfare state to light. The paper will also contain a comprehensive analysis of a novel, called ‘’Rødby-Puttgarden’’. The analysis will in particular focus on the human fallout of the welfare state’s ideal of social inequality and social mobility. In relation to the human fallout, the analysis will examine the different facets of the main character Jane’s personality. The paper appraises the contemporary literature’s level of interest in the welfare state. Also, it appraises how the welfare state is represented in the contemporary time’s literature. In relation to the appraisal, the paper discusses both advantages and disadvantages of a more competitive state in Denmark, with a lot of focus on the human consequences.

In the backlight of my explanation, I can conclude that the current social inequality and the social mobility in Denmark both are hold steady. In relation to my analysis, I found out that the author Helle Helle highly pictures the welfare states ideal of social mobility as very naive and destructive for the main character Jane. The novels most essential themes are realism, crisis of identity and poverty cycle. In the appraisal, I found out that the contemporary literature highly is interested in the welfare state and its human fall outs. The authors of the contemporary literature are presenting the welfare state in a relative skeptical way. Finally, I discovered trough a discussion, that the bene-fits from a competitive state, mostly are in relation to finances and not at all concern the human and our welfare. In the light of this the conclusion is that Denmark may not have to choose between the welfare state and a more competitive state. They may be supplementary to each other and in that way, bring out the best of both worlds.

Indledning

Danmark har i de seneste år hentet inspiration fra udlandet og dermed bevæget sig mere i retning af et konkurrencesamfund. Dette ses f.eks. ved de mange reformer (f.eks. dagpengereform, efterløns-reform, reform af førtidspension) Danmark over de seneste år har indført, som tiltag der reducerer

Side 4

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 4 af 30 vores velfærd. Professor Ove K. Pedersen har med sin bog ’’Konkurrencestaten’’ (2011) især intro-ducerede emnet og sat gang i debatten vedrørende hvorvidt Danmark skal fortsætte i retning af et

                 1
konkurrencesamfund.

Jeg vil i min afhandling redegøre for både den aktuelle ulighed og sociale mobilitet i Danmark.

Herunder vil jeg også forsøge at klarlægge vilkårene i den danske velfærdsmodel, de disse har en stor indflydelse på blandt andet den sociale ulighed og social mobilitet.

I min danskfaglige analyse af romanen ’’Rødby-Puttgarden’’ vil jeg b.la., på baggrund af de te-maer romanen berører, komme bredt omkring dens vinkling og syn på velfærdsstatens ideal om social lighed og social mobilitet, med fokus på de menneskelige konsekvenser, for individer såsom Jane, romanens hovedperson.

Jeg vil dernæst vurdere samtidslitteraturens generelle interesse for velfærdsstaten, vha. b.la. kon-krete eksempler på samtidens forfattere. I den forbindelse vil jeg vurdere samtidslitteraturens frem-stilling af velfærdsstaten, vha. inddragelse af relevant materiale som belyser netop dette. På bag-grund af vurderingen vil jeg diskutere hvilke fordele og ulemper der må være, i tilfælde af at Dan-mark bevæger sig ydermere over i en konkurrencestat fremadrettet.

Min opgave vil i store træk være inddelt i 3 hovedafsnit, som er henholdsvis redegørelse, analyse og diskussion – men der vil undervejs være overskrifter, hvor der er behov for det, for at gøre opgaven så letlæselig som muligt. De tre hovedafsnit vil være præget af en rød tråd, som er gennemgående i hele opgaven, og som til sidst fører mig til den endelig konklusion. Min problemformulering lyder følgende:

Problemformulering

Redegør for den aktuelle ulighed og sociale mobilitet i Danmark, med henblik på at klarlægge vil-kårene i den danske velfærdsmodel.

Foretag en danskfaglig analyse af Helle Helles roman ”Rødby-Puttgarden” (2005) med særlig fokus på romanens syn på velfærdsstatens ideal om social lighed og social mobilitet.

1

Systime, Henrik Kureer: International Økonomi A: Kap. 8.3: ’’Konkurrencestaten’’ – Set decem-ber 2016

https://ioa.systime.dk/index.php?id=1820#c8254

Side 5

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 5 af 30

Foretag en mere generel vurdering af samtidslitteraturens interesse for og fremstilling af velfærds-staten, idet du inddrager selvvalgt materiale om konkurrencestaten. Diskutér herunder hvilke forde-le og ulemper der må være, hvis Danmark bevæger sig mere over i en konkurrencestat i fremtiden.

Metodeafsnit

I dette afsnit redegøres der for, hvordan min besvarelse af problemformuleringen gribes an. Det bør bemærkes, at min afhandling ikke har omfang nok til at skildre alle perspektiver, som kan påvirke besvarelsen - men at der naturligvis stadigvæk er inddraget de mest relevante.

International økonomiske metode

Jeg har i min afhandling for det første benyttet mig af kvantitativ data, når jeg har indsamlet nøgle-tal, f.eks. til belysning af samfundsøkonomiske størrelser, som Danmarks gini-koefficent.

Jeg har i forbindelse med brug af kilder taget højde for kildernes troværdighed og derfor også så vidt muligt forsøgt at arbejde med pålidelige og relevante databaser, såsom OECD, som tager ud-gangspunkt i de enkelte landes statistikbanker, og derfor anses for at være pålidelig. Som bekendt er økonomi en samfundsvidenskab, som i høj grad er omdiskuteret. Dermed har flere databaser også politiske undertoner, som jeg har forholdt mig kildekritisk overfor. Eksempelvis er Berlingske en mere liberal avis, sammenlignet med Information og Politiken som er venstreorienterede.

Jeg har naturligvis også analyseret på meget af det data, jeg har inddraget i min afhandling, og her er det væsentligt at understrege min evne til at forklare økonomiske sammenhænge og årsager.

Eksempelvis har jeg i min afhandling belyst sammenhængen mellem et lands gini-koefficent og et lands sociale mobilitet, samt taget højde for hvilken variabel den sociale mobilitet er målt på, og hvordan det påvirker resultatet af en undersøgelse.

Danskfaglig metode/humanistiske område

I forhold til det humanistiske område og med henblik på faget dansk er det værd at nævne, at den hermeneutiske cirkel er et vilkår, når vi fortolker. Den primære danskfaglige metode jeg har benyt-tet, er analyse og fortolkning. Da min opgaves formål primært er at undersøge overgangen fra vel-færdsstat til konkurrencestat, med fokus på de menneskelige konsekvenser, bærer min analyse præg af meget arbejde med miljøet, samt romanens vinkling og skildring af velfærdsstaten og dens idea-

Side 6

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 6 af 30 ler. Jeg har benyttet mig af en systematisk fremgangsmåde, i form af en analysevejledning, men vigtigst af alt har jeg udvalgt det mest relevante at analysere på ift. omdrejningspunktet i min opga-ve. Jeg har i den forbindelse forsøgt at forholde mig objektivt og sagligt, samt dokumentere og støt-te min analyse op, via de mest relevante citater fra romanen.

Da min problemformulering kræver en analyse, med et særligt fokus på velfærdsstatens ideal om social lighed og social mobilitet var det oplagt, at jeg med en socialhistorisk tilgang vurderer det billede der tegnes heraf.

Redegørelse

Den aktuelle lighed i Danmark

                                                                       2
Som bekendt er ’’udligning af sociale forskelle’’ et af de seks samfundsøkonomiske mål , som

Danmark, som samfund og økonomi, bestræber sig efter at imødekomme. Udligning af sociale for-skelle vil sige, at man forsøger at reducere forskellen mellem højindkomst- og lavindkomstgrupper, og på den måde opnår man et sundere og mere velfungerende samfund med højere velstand. Kon-sekvenserne af en høj ulighed kan være korruption og kriminalitet, fordi nogle af de fattigste i sam-fundet må ty til andre metoder for at få mad på bordet, og dette faktum øger naturligvis også inci-tamentet for at bekæmpe ulighed. I Danmark forsøger man at imødekomme den sociale ulighed ved, at staten yder mange gratis ydelser og sociale goder til befolkningen, som den universelle vel-færdsmodel også er karakteriseret ved. Desuden beskatter man også de højeste indkomster i landet, mere end de laveste indkomster. Som resultat af den høje velfærd er Danmark, ifølge FN’s lande-

                                                           3
fakta som findes på Globalis.dk, på verdensplan det mindst korrupte land.

Dette kan altså tyde på, at Danmarks ulighed er relativ lav.

2

Systime, Henrik Kureer: International Økonomi A: Kap. 2.1: ’’De samfundsøkonomiske mål’’ – Set december 2016

https://ioa.systime.dk/index.php?id=181#c185
3

Globalis: Statistik: ’’Korruption’’ – Set december 2016

http://www.globalis.dk/Statistik/Korruption

Side 7

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 7 af 30

For at måle på et lands aktuelle lighed, og eventuelt sammenligne det med andre landes lighed, be-

                                     4
nytter man sig af den såkaldte gini-koefficent.

I en indkomstfordeling som er 100% lige, vil gini-koefficenten være 0. Jo mere et lands indkomstfordeling er ulige, vil gini-koefficenten bevæge sig imod værdien 1. Dette leder mig over til Danmarks aktuelle sociale lighed målt på gini-koefficenten. Ved hjælp af OECD har jeg fundet en statistik, som beretter om Danmarks aktuelle indkomst ulighed for 2013, som er det seneste år der findes data fra. Statistikken fremgår af bilag 1.

Som figuren illustrerer lå Danmarks gini-koefficent i 2013 på 0,254. Sammenlignet med de øvri-ge lande ligger Danmark i 2013 på en tredjeplads ift. laveste gini-koefficent, hvilket er yderst til-fredsstillende og en flot rangering. Dette taget i betragtning af at vi slår nabolandene Sverige og Tyskland, med en undtagelse af Norge, som ligger én plads bedre end Danmark med en gini-koefficent på 0,252.

Den aktuelle sociale mobilitet i Danmark

Ikke nok med, at en høj gini-koefficent og derved en høj ulighed i et samfund kan føre til korruption og kriminalitet, kan det altså også afspejle, hvor stor en social mobilitet der så er aktuel i det givne samfund. Social mobilitet er evnen til at bryde den sociale arv. Kommer man fra en lavindkomst familie, udviser man høj social mobilitet, hvis man selv ender med en høj indkomst, fordi man på den måde bryder mønsteret for ens families rammer og vilkår. På den måde er der altså en vis sam-menhæng mellem et lands gini-koefficent og et lands sociale mobilitet. Er der stor ulighed i et land, er det sværere at være en såkaldt mønsterbryder, da ulighed tit er forsaget af få sociale ydelser fra statens side. Lavindkomstfamilier vil derfor finde det vanskeligere at støtte deres børns bestræbelser efter at tage en lang uddannelse, fordi det i et ulige samfund ofte koster penge at tage en uddannel-se, pga. de få sociale ydelser.

Som jeg tidligere redegjorde for, er Danmark et relativt lige samfund, hvor uddannelse stort set er gratis. Det giver bedre vilkår for børn fra lavindkomstfamilier, fordi de på den måde er ligestillet med børn fra højindkomstfamilier, ift. fremtid og uddannelse. Rig eller fattig, har de samme mulig-hed for f.eks. at tage en gymnasial uddannelse eller læse på universitetet. Denne sammenhæng mel-

4

Systime, Henrik Kureer: International Økonomi A: Kap. 5.4: ’’Den personelle indkomstforde-ling’’ – Set december 2016

https://ioa.systime.dk/index.php?id=224#c8344

Side 8

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 8 af 30 lem lighed og social mobilitet i et samfund kan illustreres via figuren, som ses i bilag 2.

Som figuren illustrerer, er der som sagt en vis sammenhæng mellem social mobilitet og lighed, da de fleste lande, som har en lav social mobilitet, samtidig også ligger længst til højre ift. gini-koefficenten. Kurven er lavet af professor (i arbejdsmarkedsøkonomi) Miles Corak, som i sin rap-port, omhandlende b.la. social lighed og mobilitet, også understreger, at der er en sammenhæng

                                                                          5
mellem førnævnte. Ved hjælp af statistikker fra OECD har han udarbejdet tabellen i bilag 2.

Ifølge en anden statistik fra OECD, over verdens landes uddannelsesaktivitet, er Danmark relativ

                                                            6
dårlige til at bryde den sociale arv og sakker bagud i uddannelseskapløbet.

På trods af, at Danmark

                                    7
har Europas mest gavmilde uddannelsesstøtte

, og oven i købet også et større udbud af gratis ud-dannelser end andre lande, er Danmark på verdensplan, ifølge OECD’s statistik fra 2014, listet på

                                                                          8
en 16. plads når det gælder evnen til at uddanne unge til et højere niveau end deres forældre. Dette

bevidner om at Danmarks sociale mobilitet, ifølge denne statistik, ikke er en af de højeste i verden, som Danmarks lighed i samfundet er. Derfor kan man ikke 100% sikkert fastslå, at der er direkte sammenhæng mellem et samfunds sociale mobilitet og social lighed. Dog er det meget sværere at definere et lands sociale mobilitet end lighed igennem gini-koefficenten. Fordi den sociale arv kan måles ud fra mange forskellige statistikker, kan én undersøgelse sige et og en anden undersøgelse sige noget helt andet om et lands sociale mobilitet.

Tue Vinther-Jørgensen fra Danmarks Evaluerings-institut og Jens Peter Thomsen fra Københavns Universitet forholder sig nemlig kritisk til OECD’s undersøgelse og mener, at der ikke tages højde for flere afgørende faktorer, i denne specifikke undersøgelse. De udtaler b.la., at et canadisk forsk-ningsprojekt i 2013 gav Danmark en førsteplads i social mobilitet, fordi vi er det vestlige land

5

Miles Corak: ‘’Income Inequality, Equality of Opportunity, and Intergenerational Mobility’’ –

2013

https://milescorak.com/2013/06/18/income-inequality-equality-of-opportunity-and-

intergenerational-mobility/
6

OECD: ’’Education at a Glance’’ – 2014

http://www.oecd.org/edu/Education-at-a-Glance-2014.pdf
7

Universitetsavisen: ’’Danmark er suveræn SU-duks’’ - 29/10 2014

http://universitetsavisen.dk/uddannelse/danmark-er-suveraen-su-duks
8

OECD: ’’Education at a Glance’’ – 2014

http://www.oecd.org/edu/Education-at-a-Glance-2014.pdf

Side 9

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 9 af 30 med den svageste sammenhæng mellem forældres indkomst, og hvad deres børn kommer til at tje-

ne.^{9} I denne undersøgelse er der taget højde for en anden variabel, og derfor får man altså et andet

resultat ud af den, som bevidner om vanskelighederne ved at måle på social mobilitet. Tue Vinther- Jørgensen og Jens Peter Thomsen udtaler også, at Danmark har et højt uddannelsesniveau generelt set – også i forældregenerationen, som der er udgangspunktet for OECD’s undersøgelse. Derfor vil en undersøgelse, hvor man sammenligner hvor mange børn, der uddanner sig højere end sine foræl-dre, ikke gavne Danmark og ikke vise det reelle billede af Danmarks sociale mobilitet. Af samme grund indtager Sydkorea også en første plads i denne undersøgelse. Sydkoreas uddannelsesniveau er nemlig generelt lavt, og derfor skal der ikke meget til, før børn uddanner sig højere end deres

       10
forældre.

Delkonklusion

På baggrund af redegørelsen kan jeg konkludere, at Danmarks aktuelle lighed er relativ høj og der-med tilfredsstillende, sammenlignet med nabolandende og resten af verden. Der kan også konklude-res, at det er vilkårene under den danske velfærdsmodel, såsom høje sociale ydelser samt mange gratisydelser, som til dels ligger til grund for denne flotte rangering, som Danmark indtager på ver-densplan.

Den aktuelle sociale mobilitet derimod er mindre målbar, og derfor er det svært at definere den.

Men på baggrund af redegørelsen kan det konkluderes, at Danmarks sociale mobilitet hverken er den suverænt højeste i verden, men heller ikke rangeret i bunden på verdensplan. Som sagt har so-cial lighed og social mobilitet en mindre sammenhæng, og derfor kan det altså fastslås, at Danmarks sociale mobilitet overvejende er høj. Der er blot behov for et mere nuanceret blik på Danmarks so-ciale mobilitet, og de undersøgelser der beretter om den, for et realistisk billede på den. Den danske velfærdsmodels vilkår har igen en overvejende stor indflydelse. Som sagt er uddannelser mere eller mindre gratis i Danmark, og derfor har man samme muligheder uanset ens families velstand. Derfor kan det konkluderes, at vilkårene under den danske velfærdsmodel har en positiv indflydelse på den sociale mobilitet, som de også har på den sociale lighed.

9

Berlingske: Danmark er bedre til social mobilitet end vi tror’’ – 02/12 2014

http://www.b.dk/kommentarer/danmark-er-bedre-til-social-mobilitet-end-vi-tror
10

Ibid.:.

Side 10

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 10 af 30

Analyse

Romanen ’’Rødby-Puttgarden’’ er skrevet af den danske forfatter Helle Helle, og blev udgivet i

2005 af forlaget ’’Samleren’’. Helle Helle debuterede tilbage i 1987 med en novelle og senere hen i

1993 med sin første roman ’’Eksempel på liv’’. Hun slog dog først for alvor igennem i 2005 med romanen ’’Rødby-Puttgarden’’, og siden da har hun skrevet tre romaner mere til samlingen, på nu i

alt ni romaner.^{11}

Helle Helle er en af samtidslitteraturens stærke forfattere, som repræsenterer 90’ernes minimali-stiske hverdagsfortællinger, hvor omdrejningspunktet er hverdagens trivialiteter. I disse minimali-stiske hverdagsfortællinger forsøger Helle Helle at aktivere læseren og overlade fortolkning af tek-sten til læseren, som skal finde den dybere betydning og budskab mellem linjerne. Gennem fortæl-linger om dagligdagens overflade konfronterer Helle Helle samtidig læseren med de store konflik-ter, der ligger nedenunder det almindelige liv, via en ekstrem brug af underbestemtheder, som det også tydeligt ses i romanen ’’Rødby-Puttgarden’’.

’’Rødby-Puttgarden’’ handler om de to søstre Tine og Jane. Tine er enlig mor med sin datter Ditte og Jane er droppet ud af sit studie, og bor nu sammen med sin søster og hendes datter. Tine er på barsel, men vender i løbet af fortællingen tilbage på sit arbejde i ’’parfumen’’, på færgen Rødby- Puttgarden, hvor hun også skaffer et job til Jane. Med Jane i fokus, som hovedperson berettes der om deres dagligdag i provinsen Rødbyhavn, som ligger på Lolland. En mere eller mindre kedelig tilværelse, som kun brydes af pludselige dødsfald i deres nabolag, på trods af, at dette næsten ikke er nyt og chokerende for dem:

S. 5, l. 1: ”På en uge døde fire, sådan var det hernede.’’

Romanen starter med denne sætning, som bevidner om standarden i det miljø, som de lever i. Ro-manen er gennemgående præget af en accept af sådanne situationer, og de to søskende sætter ikke spørgsmålstegn til så meget, men besvarer det med ’’sådan er det bare hernede’’. Omdrejnings-punktet for romanen er miljøet. Man kan på baggrund af det sige, at motivet i romanen i høj grad er et stedmotiv, da Helle Helle dybest set beretter om, hvordan livet og miljøet i provinsen er, og hvordan det har indflydelse på den overordnede sociale mobilitet i samfundet.

11

Forfatterweb: ’’Helle Helle’’ – 2014

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zhelle00/zhelle08

Side 11

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 11 af 30

Romanen er skrevet i 2005, men tager formentlig udgangspunkt i 80’erne. Dette afspejles b.la. ved manglen på den teknologiske udviklings påvirkning af samfundet. Der nævnes f.eks. på intet tids-

punkt, at nogen ejer en computer eller en mobil/smartphone.

I forhold til det fysiske miljø er der tale om et kultur-miljø, der som sagt foregår i den lille havne-by Rødbyhavn. I Rødbyhavn er der ikke en stor diversitet ift. sociale klasser, og de fleste i fortæl-lingen antages for at være en del af underklassen. Dog møder vi i romanen også personer fra en højere social klasse. F.eks. Aksel Hansen, som bor i Brønshøj og arbejder i Tyskland, og derfor ofte tager Rødby-Puttgarden færgen:

S.33, l. 10-15: ’’’’Jeg ved ikke, hvad han hed. Han var fra Brønshøj.’’ ’’Nå, ham. Det er Abel. Han har røven fuld af penge’’ (…..) ’’Hvor ved du fra, han har penge?’’

’’Han køber altid det dyre til sin kone. (….)’’’’.

Som citatet bevidner om, er Aksel Hansen fra en forholdsvis højere social klasse, end de fleste som bor i Rødbyhavn. Helle Helle har højst sandsynligt placeret den velhavende figur Aksel Hansen, i hendes roman, for at understrege, at de eneste velhavende man vil møde i Rødbyhavn, ikke kommer derfra, eller bor der. På den måde tegnes der et billede af, hvordan Helle Helle i sin roman helst vil fremstille provinsbyerne. På baggrund af en tendens af mange underbemidlede borgere i Rødby-havn kan det også antages, at uddannelsesniveauet dermed er relativt lavt i provinsbyen.

Der er tale om et realistisk univers, som beretter om en realistisk provins, som eksisterer i virke-ligheden. Der berettes også om madvarer, uddannelser(ergoterapi), skønhedsprodukter (Elisabeth Arden, Kenzo osv.) m.m., som vi kender til i den virkelige verden, og derudover eksisterer Rødby- Puttgarden færgen, hvor Tine og Jane arbejder, også i virkeligheden.

Som tidligere nævnt fremstilles Rødbyhavn generelt i romanen som en fattig provins, hvor stort set alle borgere er ufaglærte. Jane er selv klar over, at der ingen fremtid er i byen, og det ses b.la. i føl-gende eksempel:

S. 132, l. 12-22: ’’Tine mente bestemt, at jeg skulle gå på gymnasiet efter niende klas-se. Bagefter kunne jeg tage en lang uddannelse og tjene en masse penge, og så blev der nok råd til, at vi alle tre kunne rejse til Cypern i fjorten dage. (….) ’’Hvordan skulle jeg komme til at tjene mange penge i Rødbyhavn? Der er ikke nogen, der tjener mange penge her’’, sagde jeg.’’

Som det ses i citatet siger Jane, at ingen i Rødbyhavn kan tjene ’’mange penge’’ uanset uddannelse.

I Janes tilfælde skal hun forlade sin barndomsby og sin familie, for overhovedet at have en chance,

Side 12

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 12 af 30 for at bryde den sociale arv og tage en lang uddannelse, for dernæst at øge sin velstand. På den må-de fremstilles velfærdsstatens holdning til social lighed som, at en social baggrund er en byrde og begrænsning, man skal hjælpes til at kaste af sig, så man ikke ender som sine forældre.

Romanen giver os, modsat velfærdsstaten, et mere nuanceret billede af de komplikationer der kan være for den enkelte, når der er tale om social arv. Det er ikke kun et spørgsmål om boglig kunnen og dermed mulighed for at være social mobil – men et spørgsmål om, at social opbygning i roma-nen ikke forbindes med øgede muligheder, men med en vis pinlighed overfor det man kommer fra.

Romanen fremstiller sprog og normer, som en enorm barriere for at gå fra ét samfundslag til et an-det og dermed bryde den sociale arv. Dette ses f.eks. ved Tines opførsel, da hun finder sig en ny kæreste, hvis far er tjenestemand og dermed højere stillet end Jane og Tine, som bor med deres ufaglærte og enlige mor:

S. 127. l, 16-24: ’’’’Vi skal have deller. Jeg har fjorten med hjem.’’ (….) ’’Kan du ik-ke sige frikadeller, mor? Det andet lyder virkelig dumt.’’’’

Her ses det, hvordan Tine pludselig føler en vis pinlighed over sin mor og deres interne normer som familie, fordi hun har fået en kæreste, som er fra et højere socialt lag.

Denne pinlighed ses også i Janes opførsel og replikker. En pinlighed og angst for ikke at leve op til kravene, om at være mere end blot en pige fra provinsen. F.eks. på Janes tur til Tyskland med Aksel Hansen fra Brønshøj, opfører hun sig anderledes og fremstår mere eller mindre som hand-lingslammet og social akavet, fordi hun formentlig føler et enormt pres på sine skuldre. En forvent-ning om, at hun er god nok til den velsete Aksel Hansen og, at hun ikke blot er endnu en ufaglært pige fra Rødbyhavn, hvis evner ikke rækker langt og blot følger det mønster, der er lagt for døren.

Helle Helle fremstiller altså den sociale mobilitet, som en overopmærksomhed over for reglerne, for det passende, for den enkelte. Dermed ikke som en frigørelse – som velfærdsstaten nok ville beskri-ve den sociale mobilitet.

I høj grad fremstilles Jane også som familiens eneste håb for at bryde den sociale arv, som vi ser helt tilbage fra de to søstres mormor. Janes søster Tine ønsker, som før nævnt, at Jane skal tage en lang uddannelse, som Tine og deres mor kan profitere af, i form af f.eks. fjorten dage til Cypern.

Jane har en boglig kunnen og har, i modsætning til sin søster Tine, gennemført studentereksamen og forsøgt at starte på ergoterapeutuddannelsen. Tine er begrænset af sin status som mor til Ditte, og derfor er det hele nu overladt til Jane, hvilket naturligvis kan virke enormt forpligtende og anstren-

Side 13

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 13 af 30 gende for hende. Romanen har altså i virkeligheden meget fokus på den enkeltes lyst til at bryde den sociale arv og ikke kun dens muligheder for det. Det virker som om, at Jane, på trods af sine muligheder, ikke gider at rejse væk fra provinsen Rødbyhavn og starte på et nyt kapitel i hendes liv.

Det ses eksempelvis her:

S. 69, l. 15-19: ’’’’Jeg savner jer.’’ ’’Får du lavet noget?’’ ’’Næ. Jeg laver slet ikke noget mere. Jeg tror, jeg holder op.’’ ’’Hvad vil du så?’’ ’’Ikke noget. Må jeg bo lidt hos jer?’’

Som citatet viser, befinder Jane sig i en stilstand. Hun er standset op i et forsøg på at bevæge sig væk fra et uuddannet provinsmiljø i det, at hun ender med at droppe ud af sit studie og tage hjem til Rødbyhavn igen. Velfærdsstatens forestilling om, at alle skal og kan løsrive sig fra den sociale arv, virker ødelæggende for Jane, da det intensiverer den identitetskrise man godt kan argumentere for, at Jane befinder sig i. Denne intensivering af Janes identitetskrise ses eksempelvis, da hun bor på klubværelse i forbindelse med hendes studie i Næstved:

S. 68, l. 5-18: ’’Der boede også et kærestepar og en ældre mand og en ung pige fra

Præstø. Hun vaskede sine bluser i hånden ude i køkkenvasken. (..…) Jeg begyndte at gå rundt på fællesarealerne med hendes bevægelser. Jeg smilede hendes smil. Jeg lagde endda nogle strømper i blød i en balje ude i køkkenet.’’

Citatet tegner klart et billede af, at Jane ofte efterligner de personer, hun møder i fortællingen. Det er især personer, som er af en højere social klasse end hende selv, som f.eks. pigen fra hendes stu-diebolig og den velhavende Aksel Hansen. Det bevidner altså om den identitetskrise, som Jane kæmper med igennem romanen. Igen ser vi også i citatet den pinlighed over, hvad man kommer fra, som er en central barriere for Janes vedkommende ift. social mobilitet. Følelsen af, at man skal leve op til mennesker, der kommer fra finere sociale lag end en selv resulterer i, at Jane efterligner og spejler sig i disse personer i fortællingen.

Alle disse observationer vedrørende, at Janes liv står stille i overført betydning, at hun befinder sig i en identitetskrise, og betvivler sine værdier og lyster, kan understreges med den måde, Jane også beskriver og opfatter sig selv:

S. 91, l. 8-11: ’’Af og til tænkte jeg på mig selv som en silo i udkanten af en pløjemark.

Jeg vidste ikke, hvad der var indeni. Måske var der ingenting. Jeg tænkte også på, hvordan andre så på mig. De måtte gerne bemærke mig, men så heller ikke mere.’’

Side 14

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 14 af 30

Sammenligningen der forekommer i citatet, understreger den usikkerhed, Jane har ift. sit ’jeg’ og sit liv. Hun er enormt usikker på, hvad hun skal stå for, og hvem hun er. Dette kan vel og mærket være én af flere konsekvenser, for det pres velfærdsstatens idealer ift. social mobilitet har lagt på Janes skuldre.

I enkelte situationer i romanen siger Jane fra for den sociale arv, og bryder ud af den onde cirkel, som hendes søster, mor og mormor har skabt. Dette er blot i relation til noget andet end uddannelse, og omhandler Janes familie og generelt miljøets måde at håndtere følelser og sorg på. På sin tur til Tyskland med Aksel Hansen bliver Jane, efter et møde med Jens, meget oprevet og ked af det:

S. 160, l. 16-21: ’’Jeg låste mig ind på værelset og fandt blokken og en kuglepen i skrivebordsskuffen, skrev det ned: Bedøvet og lettet. Det var første gang, jeg skrev på den måde. (…) Det var næsten, som om jeg kunne høre vores mors stemme, ’’Nu ska-ber du dig.’’’’

Her skriver Jane sine følelser ned, og dermed udfolder hun sine følelser, som ellers er udenfor de normer og den livsform, hun er vant til i sin familie. I Janes familie koges der f.eks. stikkelsbær-grød, som erstatning for at tale om følelser:

S. 140, l. 7-9: ’’Hvis nogen spurgte vores mor, hvordan hun havde det, fortalte hun, hvad hun havde lavet. Nu havde jeg lavet stikkelsbærgrød.’’

Som det ses i citatet, snakker ingen i familien og generelt i romanens miljø om, hvordan de føler og har det. Af samme grund afvises Janes emotionelle udfoldelse og brud med den sociale arv, da hun sidder og skriver ’’Bedøvet og lettet’’ ned, af erindringen om moren. Dermed afvises hendes følel-ser af den sociale arv, som hendes familie er ramt af, og det mislykkedes endnu engang for Jane at være den såkaldte mønsterbryder. I stedet samtykker hun med sin mor, og hvad hun typisk ville have sagt til Jane i sådan en situation: ’’Nu skaber du dig’’.

På trods af at romanen næsten kun beretter om ét samfundslag, møder vi enkelte kontraster mellem personer, vel og mærket fra forskellige samfundsgrupper. Mødet efter begravelsen med den gamle folkeskolelærer og dernæst Tage Hansen er b.la. et eksempel herpå:

S. 139, l. 15-22 – s. 140, l. 1-6: ’’Hun sagde, at hun havde hørt om vores mor, og at hun havde tænkt på os. (….) Hun sagde, at det var godt, Tine og jeg var to. At vi skul-le sørge for at tale meget om, hvordan vi havde det. (…..) Vi gik videre. Vi talte stadig ikke. (....) Tage Hansen selv kom ud og rakte os to bakker stikkelsbær fra bordet. Han

Side 15

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 15 af 30 ville ikke have nogen penge. Vi talte en lille smule om vejret, solen havde skinnet voldsomt hele ugen.’’

Lærerinden anbefaler, at pigerne sørger for tale om, hvordan de har det. Både med ord, men også med en hånd på Janes skulder, bryder lærerinden med det ellers tabubelagte emne for Jane og Tine.

Lærerinden italesætter morens død, hvorimod pigerne koger stikkelsbærgrød, eftersom de aldrig har lært at bearbejde deres følelser på andre måder af moren. Tage Hansen er i citatet også en kontrast-person til lærerinden. De to søstre går fra en snak om følelser og en hånd på skulderen, til at få gra-tis stikkelsbær af Tage Hansen, som symbol på hans medlidenhed og omsorg overfor Tine og Jane.

Her ses altså to samfundsgruppers forskellige måder at håndtere sorg på.

Den indre komposition i Helle Helles roman ’’Rødby-Puttgarden’’ er særligt interessant, fordi den eksperimenterer og bryder mere eller mindre med idealet om den tredelte opbygning, som den epi-ske genre ellers normalvist er karakteriseret ved. Selve kompositionens form følger en såkaldt cir-kelkomposition. Betydningen af cirkelkompositionen ligger symbolsk i ordet cirkel. Romanen slut-ter altså enten fysisk, psykisk eller udviklingsmæssigt, hvor den startede. Netop denne opbygning af romanen er behjælpelig til både at fortolke sig frem til romanens temaer, budskaber og dybere me-ning. Som jeg allerede har berørt tidligere i min analyse, skildrer romanen Jane, der er ’’standset op’’ midt i en bevægelse væk fra et uuddannet provinsmiljø. På trods af hendes forsøg på at starte på en uddannelse, få sig et job på færgen og møde en fyr - ender hun mentalt og udviklingsmæssigt stort set det samme sted, som hun startede. Dette ses specielt i slutningen af romanen:

S. 175, l. 5-9: ’’Jo mere jeg gyngede, des mere var jeg ikke længere mig. Det var mig, der var Tine. Det var mig, der var vores mor. Det er rigtigt nok, der var ikke andre.’’ Som citatet bevidner om er alt, som det startede med, og Jane formåede ikke at bryde den sociale arv. På trods af, at vi ikke er sikre på, at Jane overhovedet vil bryde den sociale arv, der ligger for døren for hende, så skildrer romanen altså Janes forsøg på at finde sin egen identitet, og skabe sin fremtid ud fra det. Men hun ender gyngende i stolen og indser, at hun blot ligner sin mor og sin søster Tine, og at hun sikkert vil fortsætte i deres fodspor.

Som grundreglen lyder, når der er tale om episke tekster, er forfatteren aldrig den samme som for-tælleren. På trods af, at Helle Helle er en del af de nyere forfattere, der typisk eksperimenterer og udfordrer grundregler som denne, holder ’’Rødby-Puttgarden’’ sig efter reglerne ift. fortælleren.

Side 16

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 16 af 30

Helle Helle har nemlig i romanen skabt en fortæller, der som nævnt er hovedpersonen Jane. Vi har med en synlig fortæller at gøre, med en indre synsvinkel, da vi kun har adgang til Janes indre tanker og følelser, og vi ser alle begivenheder ud fra hendes synsvinkel.

Fortælleren er en 1. persons jeg-fortæller, og derfor oplever vi som sagt udelukkende verden med jeg’ets øjne. Med andre ord er man som læser begrænset af fortællerens viden, og af samme grund kan man som læser, med god grund stille sig kritisk overfor fortællerens pålidelighed. I ’’Rødby- Puttgarden’’ påvirker det også læseren, at der er tale om en jeg-fortæller. Læseren har på denne måde nemmere ved at opbygge medlidenhed til Jane. Ved hjælp af denne medlidenhed fremstiller Helle Helle tydeligt for læseren, de menneskelige konsekvenser af mangel på social mobilitet i pro-vinser som Rødbyhavn.

Sproget i romanen er som sagt meget enkelt og udført i korte sætninger, og dermed er det på et ni-veau, som matcher de personer vi møder i romanen. De konkrete ord frem for abstrakte afspejler på den måde fortælleren Jane, som har et relativt lavt abstraktionsniveau. Hverdagssproget og de let tilgængelige sætninger, som ikke bærer præg af diverse sproglige virkemidler, såsom metaforer og ordspil, styrker læserens indtryk af hverdagen i provinsen. Dog er der som før nævnt gjort flittigt brug af underbestemtheder i romanen i og med, at den dybere mening befinder sig mellem linjerne.

Dog afviger ét sprogligt virkemiddel, fra den ellers enkle og hverdagsagtige tone. I romanen fore-kommer der nemlig flere symboler, som mellem linjerne oplyser om romanens budskab og dybere mening. Det er her oplagt at understrege Rødby-Puttgarden færgens symbolske betydning. Den konstante bevægelse mellem de to havnebyer, men ingen tilsvarende udvikling for Tine og Jane, bevidner altså igen om den stilstand, der finder sted i Rødbyhavn. Som cirkelkompositionen også understreger, kører Janes liv i ring, og det er hendes arbejdsplads og Rødbyhavns kendte færgefor-bindelse et symbol på. Af samme symbolske grund tror jeg, at Helle Helle har udvalgt netop fær-gens navn, som titel på hendes roman omhandlende den mislykkede sociale mobilitet, der finder sted i provinserne.

Tine, Jane og Bo’s tur mod Næstved med tog kan også læses som et symbol, på denne stilstand Jane befinder sig i:

S. 25, l. 8: ’’Lige efter Tågerup gik toget i stå.’’

S. 26, l. 12-14: ’’Da toget havde holdt stille en halv time, steg vi af. Vi regnede os frem til, at der måtte være omkring otte kilometer hjem, når vi kom ud til landevejen.’’

Side 17

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 17 af 30

Citaterne understreger, hvor umuligt det er for Jane at bevæge sig væk fra Rødbyhavn. På trods af, at hun måske ikke har lysten til det, så fremstår det i denne situation også fysisk umuligt for hende, da toget går i stå efter, at det er kørt 8 km væk fra havnebyen.

Romanen behandler mange temaer, og disse afspejles især af modsætningen provins/storby. Roma-

nen fokuserer på Janes tilværelse, og den sammenlignes i teksten indirekte med den velhavende Aksel Hansen, som bor i Næstved, Sjællands femtestørste by. På den måde skildrer romanen temaer som identitet og social arv, da sammenligningen af provins og storby bevidner om hvilke menne-skelige konsekvenser, provinsbyen kan have for den enkelte. I relation til dette beretter romanens afslutning også om disse temaer. Her ses den onde cirkel, som Jane lever i, og som forhindrer hende i at være social mobil og bryde den sociale arv. Jane affinder sig i slutningen af romanen med hen-des tilværelse, og hun bukker under for den sociale arv, og erkender at hun er magtesløs.

Ydermere kan romanens titel ’’Rødby-Puttgarden’’ også tolkes på ift. romanens tema. Som før nævnt symboliserer færgen den stilstand, som vi ser, at individerne i provinsen sidder fast i. Også den onde cirkel går her igen som et af romanens temaer, da færgen sejler frem og tilbage, men in-gen vegne kommer.

Disser temaer rummer alle sammen værdier af realisme, som Helle Helle i de fleste af sine værker beretter om. Realisme ift. de menneskelige konsekvenser, som velfærdsstatens ideal kan have for en person som Jane, der føler et enormt pres på sine skuldre. Realisme ses derfor i stor stil som et af romanens kernetemaer, da den skildrer bagsiden af velfærdsstatens medalje, for de mange individer ude i provinserne.

’’Rødby-Puttgarden’’ er naturligvis en del af romangenren, men mere specifikt tilhører den under-genren modernistisk roman. Karakteristisk for den modernistiske roman er eksperimentering med romanens komposition, som det ses ved cirkelkompositionen i ’’Rødby-Puttgarden’’. Udover det tematiserer den modernistiske roman også tit menneskets splittelse og tab af sammenhæng i den moderne verden. Denne tematisering ser vi i stor grad i Helle Helles roman, hvor Jane især er split-tet, forvirret og har tabt sammenhængen i sit liv.

Romanen kan også kobles til undergenren provinsrealisme. Provinsrealismen der ses i Helle Hel-les roman er i første omgang ikke optaget af at kritisere samfundsforholdene, men mere af, at frem-stille realismen omkring de problemer, man som menneske oplever i det moderne samfund. Men som min analyse også har peget hen imod, tegner romanen også et bestemt billede af velfærdsstaten

Side 18

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 18 af 30 og dens idealer ift. social mobilitet. Helle Helle kritiserer indirekte samfundsforholdene i sin roman og forfører læseren ved at berette fra Janes synsvinkel, og på den måde skabe mere identifikation og medfølelse hos læseren.

Typisk når man læser et værk inde for den episke genre, eksempelvis en roman – vil man som læser ofte danne en fiktionskontrakt med teksten. Rødby-Puttgarden er ingen undtagelse og er altså fikti-on. Men på trods af dette ses der også fakta koder i romanen. Der benyttes f.eks. virkelighedens miljøer, såsom de forskellige byer Rødbyhavn og Næstved, samt provinsmiljøet generelt set. En kombination af både fakta og fiktion har en bestemt indflydelse på læseren. Læseren opretter nem-lig enten en fiktion- eller fakta kontrakt med teksten, inden de læser den, alt afhængig af genre.

Kombinationen har altså en indvirkning på læseren således, at de fakta koder der ses igennem tek-sten skaber realisme og genkendelse hos læseren, og derved kan læseren manipuleres. Læseren kan være tilbøjelig til at fortrænge, at romanen ikke er forpligtet, men opdigtet og derved blive mere følelsesmæssigt påvirket og mere overbevist om budskabet i teksten. F.eks. formidler Helle Helle sit budskab, vedrørende velfærdsstatens idealer om social mobilitet, på en meget følelsesmæssig og menneskelig måde ved at benytte Jane som et eksempel på de menneskelige konsekvenser. Ved de realistiske miljøer og genkendelige hverdagssituationer skabes der altså en dobbeltkontrakt hos læ-seren.

Delkonklusion

På baggrund af min analyse af romanen ’’Rødby-Puttgarden’’, kan jeg konkludere at Helle Helle i høj grad fremstiller velfærdsstaten på en skeptisk måde, ift. dens idealer om social lighed og social mobilitet. De menneskelige konsekvenser heraf kommer i min analyse meget til udtryk igennem min skildring af miljøet, samt personkarakteristikken af Jane. I min analyse har jeg fundet frem til at Helle Helle især har arbejdet med at skabe identifikation og medlidenhed hos læseren b.la. igen-nem hendes valg af fortæller og brug af både fakta- og fiktion koder. Der kan også konkluderes at romanen er en modernistisk roman, som er en ud af flere af Helle Helles eksperimenterende værker, hvor underbestemthed karakteriserer værket mere end noget andet. På baggrund af min analyse kom jeg frem til at de mest væsentlige temaer ift. min analyse og opgave som helhed er identitetskrise, realisme og den sociale arv (den onde cirkel).

Side 19

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 19 af 30

Diskussion og vurdering

Samtidslitteraturens interesse for og fremstilling af velfærdsstaten

I slutningen af 1990’erne dukkede der en ny tendens op indenfor den danske litteratur. Denne ten-dens eksisterer stadig, og den har siden dens opstart bredt sig ud til diverse forfattere. Der er tale om en litteratur, hvor hverdagens og virkelighedens problemer bliver skildret, hvad end det så er i ro-maner, noveller eller i digte. Den eksperimenterende realisme beretter om alt fra familier og parfor-hold til arbejdsløshed og kritik af velfærdsstaten. Herpå er Jan Sonnergaard og Helle Helle gode eksempler på forfattere, der i deres værker, som omhandler hverdagslivet, mellem linjerne kritiserer noget meget større end blot det enkle individ. F.eks. ses det i Jan Sonnergaards novelle ’’NETTO og fakta’’, hvordan han med den arbejdsløse Jesper som fortæller, har en samfundskritisk tilgang til velfærdsstaten med arbejdsløshed som fokus. Helle Helle foretrækker at formidle sig gennem ro-maner, hvor der eksempelvis tages udgangspunkt i Jane fra provinsen Rødbyhavn, som har meget svært ved at bryde den sociale arv, og er under pres fra velfærdsstatens ideal om social mobilitet.

Som det tydeligvis ses, er der en øget interesse for velfærdsstaten blandt samtidslitteraturens forfat-tere. Jan Sonnergaard har b.la. sat ord på, hvorfor han finder hverdagens realisme og velfærdssta-tens indflydelse på denne, interessant at berette om i hans værker:

’’Ethvert forsøg på at fjerne prosaen fra den aktuelle verden risikerer samtidig at

                                 12
fjerne den fra enhver form for mening.’’.

Jan Sonnergaard synes tydeligvis, at det er relevant at berette om den aktuelle verden og især ift.

den almene borger og systemets påvirkning af dennes liv.

Hvor kritik af systemet og politiske tiltag førhen altid har forgået via velformulerede artikler, udgi-vet af eksempelvis Berlingske eller Politiken, er der nu kommet et nyt medie, som også beretter om samfundet med henblik på velfærdsstaten. De klassiske artikler og debatter, hvor politikere og øko-nomiske vismænd typisk inddrages for at belyse et politisk tiltag, ser først og fremmest ofte kun på sagen med økonomiske briller på. Derfor vækker det måske for den almene borger ikke den store interesse, når deres personlige og menneskelige vilkår ikke bliver omdiskuteret på samme plan, som det økonomiske aspekt gør. Her gør samtidens forfattere brug af en anden appel, hvor de menneske-

12

Systime, Tinne Serup Bertelsen og Barbara Kjær-Hansen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs: Kap. 8: ’’Eksperimenterende realisme i prosaen’’ – Set december 2016

https://litthist.systime.dk/index.php?id=215

Side 20

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 20 af 30 lige konsekvenser frem for alt bliver fremstillet og sat fokus på. En bedre forståelse giver det også for læseren, når der i forfatterenes værker tages udgangspunkt i en specifik person, som det f.eks.

ses i ’’Rødby-Puttgarden’’.

Dette betyder ikke nødvendigvis, at de samfundskritiske forfattere ikke er enige i, at Danmark har et velfungerende samfund med en høj velfærd. Men fordi de ønsker at belyse den menneskelige side af sagen.

Tendensen med at forholde sig samfundskritisk i et værk har tilsyneladende vakt opmærksomhed hos aviserne. Informationens kritiker Tue Andersen Nexø har nemlig i en samling af tre essays be-lyst den nye danske litteratur, som bryder med samfundets forestillinger om social lighed og social mobilitet. I denne serie er der b.la. sat stor fokus på Helle Helles roman ’’Rødby-Puttgarden’’, som er et af flere værker der fremstiller velfærdsstatens ideal om social lighed og mobilitet som naivt og ødelæggende. I relation til samtidslitteraturen tales der primært om velværdsstaten i kilder, der be-skæftiger sig med det, måske fordi begrebet konkurrencestat er så nyt – derfor har jeg valgt at ind-drage Tue Andersen Nexø’s essays som mit selvvalgte materiale.

I det første essay i serien beskriver Tue Andersen Nexø b.la. den skeptiske holdning til velfærds-staten. Han mener, at forfattere som Helle Helle fremstiller staten som et sæt af luftige idealer, der

                                            13
aldrig formår at gennemtrænge den sociale virkelighed.

I seriens andet essay ’’Velfærd på kryk-ker’’, ligger Tue Andersen Nexø især fokus på funktionsnedsatte borgeres skæbne i velfærdsstaten.

Nogle litterære værker fra 00’erne beretter nemlig om handicappede, og især deres muligheder for at leve som et almindeligt menneske, f.eks. ift. seksuel nydelse, som det ses i Lars Frosts ’’Smukke biler efter krigen’’. Igen bliver der her taget fat på den barske sandhed og endnu engang ud fra det

                                                                             14
menneskelige synspunkt, som skaber indlevelse og mere medlidenhed og forståelse hos læseren.

Tue Andersen Nexø’s serie af essays bevidner altså om det brede spektre af forskellige skepsis overfor velfærdsstaten, der finder sted i 00’ernes litterære værker. Interessen for velfærdsstatens er stor fra samtidslitteraturens side af, men også med en klart negativ præget fremstilling af velfærds-staten. Tue Andersen Nexø giver i sin essay-serie læserne en hjælpende hånd med at gennemskue den skepsis, der typisk ses imellem linjerne. F.eks. i Helle Helles roman ’’Rødby-Puttgarden’’, der

13

Information, Tue Nexø Andersen: ’’’Velfærdstatens idé om social mobilitet er politisk naiv og

eksistentielt ødelæggende’’ – 10/09 2016
https://www.information.dk/kultur/2016/09/velfaerdsstatens-ide-social-mobilitet-politisk-naiv-

eksistentielt-oedelaeggende
14

Information, Tue Nexø Andersen: ’’Velfærd på krykker’’ – 17/09 2016
https://www.information.dk/kultur/2016/09/velfaerd-paa-krykker

Side 21

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 21 af 30 tilsyneladende ikke har velfærdsstaten som det overordnede tema. Her skal kritikken af velfærdssta-ten læses mellem linjerne og foræres ikke ud til læseren ved første øjekast. Men som min analyse påviser, ligger romanen klart og tydeligt op til en diskussion af, hvordan velfærdsstaten har forsøgt at realisere idealet om social mobilitet og lighed.

Fordele og ulemper ved en mere konkurrencebaseret stat

Incitamentet for at bevæge sig mere over mod en konkurrencestat, som erstatning for den traditio-nelle velfærdsstat, springer b.la. ud fra den øgede konkurrence på verdensmarkedet. Denne tanke-gang har vundet indpas hos såvel højreorienterede, som midterorienterede politikere og økonomer, dog med en primær opbakning fra højrefløjen, som i forvejen går ind for en mindre stat.

Tidligere finansminister Bjarne Corydon fra socialdemokratiet udtalte tilbage i 2013, at han tror på konkurrencestaten som en ny og moderne velfærdsstat. Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedsli-sten er derimod uenig, men også chokeret over Bjarnes Corydons udtalelse. Både hun, men også Kristian Jensen fra Venstre er overrasket over Bjarne Corydons opbakning omkring konkurrence-staten og forventede det ikke, da socialdemokratiet ikke normalvis går ind for ideologier og tiltag,

                                                                     15
som resulterer i et samfund, som i større omfang blot skal tilpasse sig markedets krav. Men så

bemærkelsesværdigt er Bjarne Corydons holdning til konkurrencestaten måske heller ikke. Et større fokus på konkurrencestaten er nemlig en generel tendens, der ses blandt politikerne herhjemme. De seneste år har man f.eks. forkortet dagpengeperioden, ændret SU-regler og nedsat selskabskatten.

Alle disse tiltag peger i retning af et forsøg på at styrke konkurrencestaten, men på bekostning af

                               16
den traditionelle velfærdsstats rammer.

Tilhængere af en mere konkurrencebaseret stat, end vi førhen har set i Danmark, mener at denne udvikling er nødvendig for, at velfærdsstaten og dens mest grundlæggende elementer kan overleve på længere sigt. Den øgede globalisering har fået en stor indflydelse på den økonomiske udvikling og især for et lille land som Danmark, hvor handel med udlandet spiller en stor rolle for vores øko-nomi. Men at satse på konkurrencestaten kan indebære en mindre grad af social omfordeling, færre universelle ydelser og lavere offentlige overførsler. Derfor er der altså tale om en begrænsning af

15

Politiken: ’’Corydon: Konkurrencestat er ny velfærdstat’’ – 23/08 2013

http://politiken.dk/indland/politik/art5479833/Corydon-Konkurrencestat-er-ny-velf%C3%A6rdsstat
16

Systime, Henrik Kureer: International Økonomi A: Kap. 8.3: ’’Konkurrencestaten’’ – Set decem-ber 2016

https://ioa.systime.dk/index.php?id=1820#c8254

Side 22

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 22 af 30

velfærden her og nu, med henblik på at bevare velfærden på lang sigt.^{17} Nogle vil mene, at man

med forrige argument kun betragter samfundet med økonomiske briller, og glemmer de menneske-lige konsekvenser for de enkelte individer i vores samfund. I bund og grund er den store forskel nemlig, at velfærdsstaten er solidarisk med de udsatte og sårbare, hvorimod konkurrencestaten er solidarisk med de arbejdende og skattebetalende.

På den ene side er det en nødvendighed at forsøge at skabe økonomisk vækst, igennem en forbedret konkurrenceevne, for at sikre velfærdsstaten på lang sigt. Den forbedrede konkurrenceevne skal skabes igennem fagligt dygtige deltagere på arbejdsmarkedet, men også så mange i arbejde som overhovedet muligt. F.eks. igennem en påvirkning af arbejdsincitamentet. Dette er så at sige også positivt ift., at fuld beskæftigelse er et af Danmarks seks samfundsøkonomiske mål.

Men på den anden side er der slet ikke taget højde for retfærdighed på det menneskelige plan.

Ved en mere konkurrencebaseret stat vil den offentlige sektors budget i høj grad gå til optimering af virksomheders konkurrenceevne m.m., i stedet for lige muligheder og trygge betingelser for de sva-ge medborgere. Fra konkurrencestatens side vil forventningerne til det enkelte individ altså stige.

Som jeg kom frem til i min analyse, eksisterer disse idealer og forventninger til den enkelte borger allerede fra velfærdsstatens side af. Så hvordan vil det ikke påvirke de svage i samfundet, hvis vi så bevægede os mere over imod en konkurrencestat? Her beskyttes de svage ikke i lige så høj grad, og de skal nærmere presses ud på arbejdsmarkedet, fordi alternativet er at finde sig i meget lavere soci-ale ydelser fra det offentlige.

En af de kortsigtede konsekvenser er som sagt forringelse af velfærden her og nu, som altså vil be-tyde større social ulighed. Til dette argumenterer tilhængere af konkurrencestaten for, at den øgede økonomiske vækst på lang sigt vil forsage en mindre ulighed i samfundet, fordi samfundet generelt set bliver mere velhavende. Men det er der før set mislykkede eksempler på. F.eks. tilbage i

1980’erne betød USA, Storbritannien og Tysklands overgange til mere konkurrencebaserede sam-fund, at den sociale ulighed steg markant, lønmodtagernes indkomster stagnerede, efterspørgslen gik ned og den sociale mobilitet bremsede op. Forfatteren til bogen ’’Konkurrencestaten’’, Ove K.

Pedersen mener, at de førnævnte landes succes og genvundne konkurrenceevner netop bygger på den voksende ulighed. I Danmark blev velfærdsstaten opretholdt dengang, og den sociale mobilitet

17

Systime, Henrik Kureer: International Økonomi A: Kap. 8.3: ’’Konkurrencestat kontra velfærds-stat’’ – Set december 2016

https://ioa.systime.dk/index.php?id=1821#c8255

Side 23

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 23 af 30

                 18
blev verdens højeste. På baggrund af dette er det ikke underligt, at flere stiller spørgsmålstegn

ved, at konkurrencestaten skal sørge for, at velfærdsstaten på lang sigt bliver bevaret.

Den store problematik ligger måske i den omvæltning, som en mere konkurrencebaseret stat vil være for de danske borgere, som er vant til en mere tryg tilværelse med et økonomisk sikkerheds-net. Mennesket har af natur svært ved at tilpasse sig store forandringer, fordi dette bryder med den tryghed, der ellers var til stede. Med andre ord er det en god løsning at indføre få reformer og tiltag år for år, som det allerede ses i vores samfund nu. Konkurrencestat og velfærdsstat behøves vel ikke at udelukke hinanden – men kan derimod supplere hinanden. På den måde opnår man en god balan-ce mellem at fokusere udelukkende på den økonomiske del af hvad et samfund skal kunne, og på at styre samfundet udelukkende på baggrund af de svages tryghed. Som direktør Kristian Weise for centrum venstre tænketanken Cevea udtaler, så er det vigtigt at huske, hvorfor man i første omgang reformerer velfærdsstaten:

’’(..…) Selvfølgelig er det vigtigt at reformere velfærdsstaten, men man skal huske, hvorfor man gør det. Når vi laver reformer, er det jo for, at danskerne skal få et bedre

                                               19
liv. Det er jo ikke for at få en lidt højere vækst eller BNP.’’

Delkonklusion

På baggrund af min vurdering kan jeg konkludere, at der blandt samtidslitteraturens forfattere er en stor interesse for velfærdsstaten og især med henblik på velfærdsstatens indflydelse på den almene borgers hverdag. Fremstillingen af velfærdsstaten er præget af en skepsis, som til dels kan læses mellem linjerne i samtidslitteraturens værker. I disse værker ønskes der i høj grad at belyse de mere menneskelige konsekvenser frem for at se på velfærdsstaten kritisk med økonomiske briller på.

I min diskussion har jeg fundet frem til, at der økonomisk set er flere fordele ved et konkurrence-baseret samfund. Men ulempen er, at der tages mindre hensyn til det menneskelige aspekt og socia-le sikkerhedsnet. Min diskussion har ledt mig frem til, at Danmark som samfund i en vis grad vil have svært ved at tilpasse sig under en såkaldt konkurrencestat. Ved hjælp af få reformer og tiltag

18

Information, Ove K. Pedersen: ’’Fra konkurrencestat til konkurrencesamfund’’ – 21/01 2015

https://www.information.dk/debat/2015/01/konkurrencestat-konkurrencesamfund
19

Berlingske: ’’Konkurrencestaten er velfærdsstaten på afveje’’ – 24/08 2013
http://www.b.dk/politiko/konkurrencestaten-er-velfaerdsstaten-paa-afveje

Side 24

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 24 af 30 kan man introducere konkurrencestaten skridt for skridt men have i mente, at velfærdsstaten og konkurrencestaten ikke nødvendigvis udelukker hinanden, men kan supplere hinanden.

Side 25

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 25 af 30

Konklusion

I min afhandling er jeg kommet vidt omkring den overvejende overgang fra velfærdsstat til konkur-rencestat, der ses tendenser af i Danmark. Især med et fokus på de menneskelige konsekvenser her-af. Jeg har i min redegørelse fundet frem til, at der godt kan drages parallelser i mellem et samfunds sociale lighed og et samfunds sociale mobilitet. I høj grad afhænger begge nemlig af vilkårene un-der den danske velfærdsmodel, som f.eks. høje sociale ydelser. Danmarks aktuelle sociale ulighed, som jeg regnede mig frem til via gini-koefficienten, ligger på et ganske fornuftigt niveau sammen-lignet med vores nabolande, men også resten af verden. Ift. den sociale mobilitet kan jeg konklude-re at Danmark overordnet set ligger på et fornuftigt niveau men, at dette afhænger af hvilken varia-bel den givende undersøgelse man kigger på har, da den sociale mobilitet ikke er nær så målbar som gini-koefficienten og derfor kan flere undersøgelser vise forskellige resultater.

I min analyse har jeg fundet frem til at Helle Helle i høj grad fremstiller velfærdsstatens ideal om social lighed og mobilitet som naivt og ødelæggende, for et individ som Jane. De menneskelige konsekvenser er det primære fokus i romanen og de har b.la. ledt mig frem til romanens mest væ-sentlige temaer som er identitetskrise, realisme og social arv. Ved f.eks. brug af både fakta- og fik-tion koder forsøger Helle Helle at skabe identifikation og medlidenhed hos læseren, for at fremhæve det menneskelig aspekt i endnu højere grad. Min analyse har i stor grad også berørt Helle Helles eksperimenterende skrivestil, som b.la. er karakteriseret ved enorm brug af underbestemtheder i teksten.

Til sidst har jeg i min vurdering fundet frem til at samtidslitteraturen har en stor interesse for vel-færdsstaten og dens menneskelige konsekvenser. Forfattere såsom Helle Helle og Jan Sonnergaard er typiske eksempler på dette. Igennem trivielle hverdagsfortællinger beretter de, med en skeptisk tilgang om tilværelsen for de svage borger i vores samfund, og hvordan systemet har indflydelse på deres liv.

Herunder har jeg afslutningsvist i min diskussion fundet frem til både fordele og ulemper ved en mere konkurrencebaseret stat. Fordelene var overvejende set i et økonomisk aspekt, og derfor kan jeg også konkludere, at der ikke i særlig høj grad sættes fokus på de menneskelige konsekvenser under en konkurrencestats vilkår. Jeg er dog i min diskussion kommet frem til, at Danmark ikke nødvendigvis behøves at tilsidesætte velfærdsstaten, for at bevæge sig mere imod en konkurrence-

Side 26

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 26 af 30 stat – men at disse to kan supplere hinanden således, at man kigger på det økonomiske aspekt sam-tidig med, at man tager højde for de menneskelige konsekvenser.

Side 27

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 27 af 30

Litteraturliste

Artikler:

Berlingske: Danmark er bedre til social mobilitet end vi tror’’ – 02/12 2014
http://www.b.dk/kommentarer/danmark-er-bedre-til-social-mobilitet-end-vi-tror

Berlingske: ’’Konkurrencestaten er velfærdsstaten på afveje’’ – 24/08 2013
http://www.b.dk/politiko/konkurrencestaten-er-velfaerdsstaten-paa-afveje

Information: ’’Konkurrencestaten er en vækststat’’ – 09/03 2015
https://www.information.dk/debat/2015/03/konkurrencestaten-vaekststat

Information, Ove K. Pedersen: ’’Fra konkurrencestat til konkurrencesamfund’’ – 21/01 2015
https://www.information.dk/debat/2015/01/konkurrencestat-konkurrencesamfund

Information, Tue Nexø Andersen: ’’’Velfærdstatens idé om social mobilitet er politisk naiv og eksi-

stentielt ødelæggende’’ – 10/09 2016
https://www.information.dk/kultur/2016/09/velfaerdsstatens-ide-social-mobilitet-politisk-naiv-

eksistentielt-oedelaeggende

Information, Tue Nexø Andersen: ’’Velfærd på krykker’’ – 17/09 2016
https://www.information.dk/kultur/2016/09/velfaerd-paa-krykker

Information, Tue Nexø Andersen: ’’De skriver fra det trætte, ømme, uperfekte liv i skyggen af en

fjern velfærdsstat’’ – 24/09 2016
https://www.information.dk/kultur/2016/09/skriver-traette-oemme-uperfekte-liv-skyggen-fjern-

velfaerdsstat?rel

Politiken: ’’Corydon: Konkurrencestat er ny velfærdstat’’ – 23/08 2013
http://politiken.dk/indland/politik/art5479833/Corydon-Konkurrencestat-er-ny-velf%C3%A6rdsstat

Universitetsavisen: ’’Danmark er suveræn SU-duks’’ - 29/10 2014
http://universitetsavisen.dk/uddannelse/danmark-er-suveraen-su-duks

Bøger:

Kureer, Henrik: ’’International Økonomi A’’, Systime, 2016

Serup Bertelsen, Tinne & Kjær-Hansen, Barbara: ’’Litteraturhistorien – på langs og på tværs’’, Systime, 2012

Schultz Larsen, Ole: ’’Håndbog til dansk’’, Systime, 2016

Sørensen, Jan: ’’Metoder i dansk’’, Systime, 2016

Side 28

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 28 af 30

Websites:

Forfatterweb: ’’Helle Helle’’ – 2014

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zhelle00/zhelle08

Globalis: Statistik: ’’Korruption’’ – Set december 2016

http://www.globalis.dk/Statistik/Korruption

Prognoser:

Corak, Miles: ‘’Income Inequality, Equality of Opportunity, and Intergenerational Mobility’’ –

2013

https://milescorak.com/2013/06/18/income-inequality-equality-of-opportunity-and-

intergenerational-mobility/

OECD: ’’Education at a Glance’’ – 2014

http://www.oecd.org/edu/Education-at-a-Glance-2014.pdf

Side 29

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 29 af 30

Bilag 1 – Danmarks gini-koefficient

Kilde: OECD: Income Inequality Database – Set December 2016

https://data.oecd.org/inequality/income-inequality.htm

Side 30

[navn fjernet], 3.E Studieretningsprojekt HHX Saxogade, December 2016

Side 30 af 30

Bilag 2 – Ulighed og social mobilitet

Kilde: Systime, Henrik Kureer: International Økonomi A: Kap. 8.2: ’’Konsekvenser af for stor ulighed’’, Figur 8.10 – Set december 2016

https://ioa.systime.dk/?id=c8242