SOP om IT Factory i Dansk A og Virksomhedsøkonomi A

Side 1

Dansk/VØ 20/12/2011 HHX Vejlby

SRP

1

Stein Bagger og IT Factory skandalen

Thomas Jepsen 3.B

Side 2

Abstract

This project looks at one of the biggest business scandals in Denmark where the CEO, Stein Bagger is convicted for swindling for 831 millions kroner. Through an analysis of Stein Baggers business methods, an analysis of the accounts for 2005 to 2007 (and cer-tain target ratios) and an analysis of his communication with his partners and journal-ists, it is explained, how it could come off and how Stein Bagger could lead so many peo-ple duped. The study indicates also some important danger signals there have been through the period of swindle. In addition to that there is a description of, what we today have done to prevent similar economic scandals and at last it will be given an answer whether we are well enough equipped to prevent such financial crimes in the future.

Side 3

Indholdsfortegnelse

Indledning 1

Metode 1

Afgrænsning 1

Fra start til konkurs 2

Hvad har samfundet gjort for fremover at undgå denne type sager? 3

Revisorer 3

Pengeinstitutter 3

Flere whistleblowerordninger 3

Forretningsforbindelser 4

Bestyrelser 4

Samfundet generelt 4

Analyser 4

Analyse af forretningsmetoder 5

Leasingkarrusellens stærke sider 6

Leasingkarrusellens svage sider 6

Dokumentfalsk 6

Regnskabsanalyse 6

Afkastningsgrad 8

Nettoomsætning og effektivitetsgrad 9

Overskudsgrad 10

Vækst i tilgodehavende og varedebitorernes omsætningshastighed 11

Delkonklusion på nøgletallene 11

Stein Baggers kommunikation med medier og partnere 12

Kommunikation med medier 12

Kommunikation med partnere 15

Faresignaler 15

Vurder med udgangspunkt i analysernes resultater, hvilke faktorer der gjorde det muligt for Stein Bagger at undgå afsløring. 17

Vurdering af om man fra samfundets side er rustet godt nok til at undgå lignende økonomisk kriminalitet i fremtiden. 18

Konklusion 19

Side 4

Dansk/VØ 20/12/2011 HHX Vejlby

SRP

1

Indledning

Den 27. november 2008 går økonomidirektøren for IT Factory A/S (i opgaven forkortet til

ITF) Jeanette Lorenzen op på scenen for at modtage prisen for Entrepreneur of the Year i ka-tegorien Fast Growing. Hun starter med at takke Stein Bagger, da det er ham, som er entre-prenøren i ITF. Imens hun er på scenen, når hun foranlediget af de seneste mange skriverier i aviserne at fastslå, at kunderne i ITF rent faktisk findes. De findes bare ikke i Danmark, da

98-99 pct. af omsætningen stammer fra udlandet^{1}. Det skal senere vise sig at være det rene

fup, og Stein Bagger har svindlet for 831 mio. kr [2].

Den 1. december 2008 bryder helvede løs. Hele Danmarks befolkning sidder klistret til skær-mene, da det offentliggøres, at ITF er gået konkurs, og at der kan opgøres et tab på op imod

1.2 mia. kr., men hvor er Stein Bagger? De følgende dage sættes der et enormt fokus på sa-gen, og omtalen overgår efter blot få dage nyheden om Tsunamien i 2004. Hjemme i stuerne bliver der fundet på en masse teorier om, hvor Stein Bagger er blevet af, og journalister, revi-sorer og vismænd står efterfølgende i kø for i deres bagklogskab at komme med teorier om, hvordan skandalen kunne være undgået.

Der vil i det følgende kort blive redegjort for forløbet fra start af ITF til selskabets konkurs, og hvordan vi som samfund har ændret os for at undgå lignende sager. Målet med opgaven er at klarlægge, hvilke faktorer, der gjorde det muligt for Stein Bagger at føre så mange menne-sker bag lyset, se hvad vi som samfund har lært af skandalen, og om vi fremover er godt nok rustet til at undgå lignende økonomisk kriminalitet. Målet nås ved hjælp af en analyse af Stein Baggers forretningsmetoder og hans måde at kommunikere med medier og partnere på. Ana-lysen vil endvidere koncentrere sig om de faresignaler, der har været, som omgivelserne bur-de have reageret på, og som kunne have medvirket til, at de økonomiske konsekvenser af be-drageriet var blevet mindre. Det har været naturligt at kæde virksomhedsøkonomi og dansk

(kommunikationsanalyse) sammen i analyse af Stein Bagger og ITF, da hele set up’et hviler på en kombination af økonomiske transaktioner og evnen til via kommunikation at påvirke og manipulere med folk.

Metode

I det analyserende arbejde har jeg brugt artikler, nyhedsklip, og lydfiler. Forretningsmetoder-ne har jeg behandlet via diverse artikler og nyhedsklip og pillet dem fra hinanden. I analysen af Stein Baggers kommunikation med partnere og medier har jeg på udvalgte lydfiler anvendt kommunikationsanalyse metoden Toulmins argumentationsmodel og appelformer. ITF’s øko-nomi er analyseret ved hjælp af regnskabsgennemgang og beregning af nøgletal.

Afgrænsning

I regnskabsanalysen har jeg valgt i overvejende grad at anvende de nøgle- og væksttal, som Computerworld bruger til at vurdere it-virksomheder, da de må forudsættes at være de mest relevante når der er tale om en it-virksomhed som ITF. Jeg har herudover beregnet varedebi-torernes omsætningshastighed, da tilgodehavende i ITF regnskab er en væsentligpost i ITF’s

1

IT Factory hyldet før kollaps, TV2 nyhederne

2

Dr.dk penge, Stein Bagger skal syv år i fængsel, 12. Juni 2009

Side 5

årsregnskab. Det samme gør sig gældende for virksomheden Software AG Nordic, hvor jeg har beregnet samme nøgletal for at have det bedst mulige sammenligningsgrundlag .

Fra start af ITF til selskabets konkurs

I 2001 bliver den daværende formand for ITF Søren Jonas Bruun inviteret til et uforpligtende møde, hvor ITF’s fremtid skulle diskuteres. På mødet blev Søren Jonas Bruun introduceret til ITF’s mulige kommende direktør Stein Bagger. Selvom Stein Bagger ingen rigtig uddannelse havde blev han på det tidspunkt tildelt titler som rationaliseringsekspert og redningsmand af bestyrelsesformanden Asger Jensby. Stein Bagger har bl.a. fortalt Asger Jensby, at han har taget en MBA fra Edinburgh Business School, og via fantastiske tale evner overbevist Asger Jensby om sandheden af sine udtalelser, uden at Asger Jensby på noget tids-punkt har tjekket op på disse fakta. [3]

Stein Bagger har dog kun 9 klasse, bodybuilder, og guide på sit cv, og har på daværende tidspunkt allerede ført fem virksomheder frem til kon-kurs. [4] [5] I 2001 forlader Stein Bagger således MasterFrame, som ligger i ruiner og tiltræder, som ny administrerende direktør i ITF i stedet for stifteren Lars Munch Johansen. ITF var på dette tidspunkt en international virksomhed med 450 ansatte. Virksomheden bliver hurtigt lavet om til en dansk udviklingsvirksomhed med kun 50 ansatte, fordi konsulentdelen ikke fungerede optimalt. 2M Invest købte det nye ITF for 12 mio. kr., og blev dermed hovedaktio-nær i den omdannede virksomhed. Som direktør for ITF henter Stein Bagger flere af de med-arbejdere, han tidligere havde arbejdet sammen med i MasterFrame. Ifølge Stein Bagger gik det godt i ITF, og han forventede på dette tidspunkt et overskud på et tocifret millionbeløb.

Sådan gik det ikke. I sommeren 2002 gik 2M Invest konkurs, og advokaten Erik Malberg bliver indsat som kurator for firmaet. Resten af året blev der holdt en række møder i ITF sammen med Stein Bagger. Møderne bragte ikke noget godt med sig, og der var problemer med efterspørgslen på firmaets produkter. Derudover havde ITF meget svært ved at få tilgo-dehavenderne i kassen. Derfor besluttede Erik Malberg, at debitorlisten skulle tjekkes grun-digt igennem. På listen bliver der bl.a. fundet en faktura til et svensk firma ved navn Nobel Biocare AB på 900.000. kr. Det viste sig, at fakturaen var belånt i Amagerbanken, og da Erik Malberg efterfølgende spurgte ind til fakturaen, fik han ikke noget konkret svar fra Stein Bagger. Der blev derfor sendt et brev til den svenske kunde. Nobel Biocare AB’s direktion kendte ifølge Erik Malberg intet til fakturaen, og det tændte med det samme alarmklokker hos Erik Malberg. Dagene efter bliver ITF begæret konkurs, og Stein Bagger bliver af Amager-banken meldt til politiet for flere forfalskede fakturaer. Hele historien kunne på dette tids-punkt være endt for Stein Bagger, men det gjorde den ikke. Politiets eneste bevis er nogle ødelagte og ulæselige fakturaer, og de vælger derfor at droppe sagen. Efterfølgende kontakter Stein Bagger Asger Jensby og fortæller ham om konkursen. Stein Bagger har på dette tids-punkt overvejet at opkøbe konkursboet ITF. Der er to købere, som står klar til at opkøbe fir-maet, men Stein Bagger ender med at byde mest og køber ITF for 3 mio. kr. Derefter kontak-tes Asger Jensby, som vælger at købe 15 % af aktierne gennem sit firma JMI Invest. De kommende år går det forrygende for ITF, og firmaet præsterer enorme overskud hvert år.

Stein Bagger har imidlertid fortsat med svindlen. Først i vinteren 2008 bliver partnere, journa-lister, bestyrelsen mfl. klar over, at der er noget rivende galt. Lige inden svindlen bliver opda-

3

Stein Bagger løj om MBA-titel, Børsen karriere, Ritzau

4

Stein bogen om Stein Bagger, Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen 2009 s.167

5

DR1 Stein Baggers bedrag, dokumentar Lisbeth Dilling

Side 6

get vinder ITF prisen som ”Entrepeneur of the year”^{6}. Asger Jensby bliver den 27. november

2008 kontaktet af Stein Baggers bekendte, Allan Vestergaard, som forklarer han er i færd med at købe JMI Invests (Asger Jensbys firmas) ejerandel af ITF. Den 28. november 2008 bliver ITF’s ledelse orienteret om, at Stein Bagger er forsvundet. Den 1 december 2008 bliver ITF begæret konkurs. Det kommer frem i offentligheden, at der er blevet svindlet for millioner af kroner i ITF. Aktionærer i ITF, pengeinstitutter, leasingselskaber og partnere, der har samar-bejdet med ITF har tabt millioner af kroner. Stein Bagger bliver efterfølgende sigtet og dømt for bedrageri for 831 millioner kr. [7] [8]

Han var mistænkt for flere lovovertrædelser herunder medvirken til vold, som han dog aldrig blev dømt for.

Hvad har samfundet gjort for fremover at undgå denne type sager?

Revisorer

Efter skandalen i ITF er revisorer over alt i landet begyndt at nærlæse regnskaberne og bila-gene en ekstra gang. Sagen om Stein Bagger har ført til, at der er rejst et kæmpe erstatnings-krav mod KPMG. Grunden til det kæmpe erstatningskrav er, at 98-99 pct. af omsætningen stammer fra en leasingkarrusel, hvor leasing kontrakterne ikke klart fremgår af de af KPMG aflagte regnskaber. Efter ITF skandalen har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) iværksat en undersøgelse [9] blandt medlemmerne, der viser, at selvom det ikke er en revisors primære job at opdage svindel, har mange revisorer øget fokus på fup og svindel siden sagens afsløring [10]. Mange af revisorerne i undersøgelsen udtaler også, at de har indsat et særlig be-

                                    11
redskab til at afsløre regnskabsmanipulation.

Pengeinstitutter

Efter at mange pengeinstitutter tabte penge ved ITF skandalen, er det bemærket, [12] at bankerne er blevet meget mere opmærksomme på at få oplyst om alle aftaler, som de har indgået med en kunde, når de sender engagementsoversigter ud til kunder og revisorer. Dette for at sikre at der ikke er nogle kunder (ligesom ITF), som holder lån, leasingaftaler eller andet skjult for deres revisor, bestyrelse mfl. I dag oplyser pengeinstitutterne i modsætning til tidligere om samtlige leasingaftaler, der er indgået med kunden, når firmaets revisor indsender en engage-mentsforespørgsel.

Flere whistleblowerordninger

De sidste år efter ITF skandalen er flere store og mellemstore virksomheder blevet mere inte-resseret i formelle whistleblower-systemer. Da der blev holdt et seminar om netop dette emne, mødte mange virksomheder op for at høre nærmere. Hele skandalen kunne antageligt være undgået, hvis nogle anonyme mails, som blev sendt fra Bo Svensson først til IBM og efter-følgende til Asger Jensby, var kørt igennem et whistleblower system. Mailene vedrørte en væsentlig mistanke om en opblæst omsætning i ITF, og ifølge Bo Svensson var de tårnhøje tal helt umulige at opnå. Bo Svensson er selv en meget succesfuld it-mand og er ejer af Conver-

6

Her er Danmarks dygtigste IT virksomhed, 24 sept. 2008, Thomas Jensen

7

Banker blev advaret om Bagger-svindel i 2003, DR1 penge, Bjørn Lambek og Kristian Sloth 09. feb. 2009

8

Stein Bagger og inderkredsen, Stig Andersen og Erik Ove 2009 s. 265-269

9

Revisorer strammer op efter Bagger-sag, Simon Bendtsen, Onsdag d. 8. juli 2009, business.dk

10 bilag 1

11

ITF-kurator kræver 987 millioner af KPMG, Kim Dahl Nielsen, Erhvervsbladet tirsdag den 2. november 2010

12

Udtalelser fra statsaut. rev. Henry Vesterholm, KPMG, ved uformeld drøftelse

Side 7

gens. Han har beskæftiget sig med it i 15 år og har været i ledelser i mange succesfulde it virksomheder. Han har derfor en vis viden og hans redegørende mail om mistanken og fusk burde have vakt stor opsigt både hos IBM og bestyrelsesformand Asger Jensby. De første mails sendte han i løbet af 2006, hvor han gik under navnet John Doe. Da hans mails ikke blev besvaret, besluttede han sig for at skrive til en af sine fortrolige ved IBM, som bare sag-de, at revisorpåtegningen var blank, og der derfor ikke var nogen grund til mistanke. [13] I en whistleblowerordning vil man i dag have fpligt til at undersøge påstandene i det anonyme brev yderligere. Mange virksomheder har derfor i dag etableret et sådant whistleblowersystem for at undgå sager som denne. Filosofien bag ordningen er, at medarbejderne risikofrit kan indberette, hvad som helst til ledelsen, hvis de har mistanke om snyd eller andre uoverens-

stemmelser. Det er selvfølgelig også muligt for en ekstern person/virksomhed at henvende

sig, hvis der er mistanke om noget galt [14] [15]

Forretningsforbindelser

Det er endvidere i revisorkredse bemærket, at mange virksomheder er begyndt at oplyse om samtlige samhandelsvilkår og aftaler, når de bliver bedt om at fremsende en saldomeddelelse.

Dette for at sikre at der ikke hemmeligholdes noget overfor revisionen og hermed bestyrel-

sen.^{16}

Bestyrelser

Efter bl.a. ITF sagen er der kommet meget mere fokus på bestyrelsesmedlemmers ansvar i svindel- og konkurssager og bestyrelsens eventuelle hæftelse for tab. Der er derfor blevet stør-re efterspørgsel efter forsikringer for bestyrelsesmedlemmerne for at afdække deres risiko.

Grundet de mange konkurser og personlige konkurser vælger flere og flere virksomheder at benytte sig af bestyrelsesforsikringer for at undgå flere personlige konkurser. En af årsagerne til de stigende antal tegnede bestyrelsesforsikringer er, at der de seneste år er blevet stillet større krav til risiko-styring, [17] og flere af virksomhedernes ledelser er de senere år blevet sag-søgt, hvilket kan få fænomenale konsekvenser for det enkelte bestyrelsesmedlem. Antallet af bestyrelsesansvarsforsikringer er størst stigende inden for den finansielle sektor, [18] da risikoen for økonomiske tab her er størst.

Samfundet generelt

Sagen har optaget befolkningen meget, og det er givet, at alle, i hvert fald så længe sagen hu-skes, er særligt opmærksomme og forsigtige inden de indgår aftaler med persontyper som Stein Bagger.

Analyser

Jeg vil i virksomhedsøkonomidelen afklare, hvordan Stein Baggers forretningsmetoder funge-rede i praksis, og hvad årsregnskaberne viste. Jeg vil kæde det sammen med danskdelen, hvor jeg vil belyse Stein Baggers kommunikation med medier og partnere. Afslutningsvis vil jeg samle op på de faresignaler, som er blevet sendt igennem svindelforløbet.

13

15 røde lamper i IT Factory, Uffe Hansen, 12 dec. 2008

14

Flere whistleblow-ordninger på vej I danske virksomheder, Kromann Reumert.com

15

Erhvervslivet vil have sladrehanke, Kristoffer Pinholt, DR.dk, 09. Mar. 2010

16

Udtalelser fra statsaut. rev. Henry Vesterholm, KPMG, ved uformel drøftelse

17

Direktions- & bestyrelsesansvar” www.marsh.dk, 26.8.2009. Marsh

18

Klar vækst i bestyrelsesansvarsforsikringer, Nyhedsbrev for bestyrelser s.4, januar 2009

Side 8

Analyse af forretningsmetoder

Stein Baggers forretningsmetoder er analyseret med udgangspunkt i følgende figur:

Hele processen sættes i gang ved, at Stein Bagger modtager en faktura vedr. fiktivt udstyr enten fra et af sine fiktive firmaer eller fra en af sine medsammensvorne forrentningspartnere.

Mange af de fiktive fakturaer, som Stein Bagger efterfølgende belåner i et leasingfirma, stammer fra fiktive forretningsforbindelser i udlandet, [19]

(der blev bl.a. fundet fakturaer på et helt hostingcenter, som var blevet bestilt til ITF. Ordren lød på hele 51 mio. kr.) Efter modta-gelsen af en faktura bliver et leasingselskab kontaktet, og uden videre undersøgelse af virk-somheden betaler leasingselskabet til partneren for varerne. Partneren forestiller herefter at ”levere” varerne (software og hardware) til ITF. Leasingselskabet får overdraget ejendomsret-ten over hardwaren og softwaren, som de så leaser ud til ITF. ITF betaler derefter en månedlig ydelse til leasingselskabet. Leasing aftalen foregår oftest over 36 måneder. På dette tidspunkt ligger pengene for it-udstyret hos partneren eller Stein Baggers eget fiktive selskab, som efter-følgende bestiller software hos ITF for at øge omsætningen i ITF. ITF kunne herefter bruge en del af omsætningen til at betale leasingydelserne, og ”karrusellen” var hermed fuldendt. Det hele blev styret så dygtigt, at ingen af hverdagens kontrolmekanismer, revisorer eller bestyrel-se opdagede noget. Partnere og de selskaber, der blev handlet fiktivt udstyr imellem, var alle IBM partnere, men man har efterfølgende fundet ud af, at der har været tale om falske certifi-kater. Alle fakturaerne som figurerede mellem parterne var alle fiktive og falsk underskrevet af Asger Jensby og Lars Brammer. Softwaren og hardwaren som ITF købte og solgte skulle primært være af mærket IBM, men viste sig efterfølgende at have HP’s modelnumre, mens

HP mærket var erstattet med IBM’s mærke på fakturaerne mv.^{20}

Den i leasingkarrusellen anvendte leasingmetode er finansielleasing. Hvis man i et firma væl-ger at anvende finansiel leasing, vil alle risici og fordele ved besiddelsen af et aktiv overgå til

19

Sådan foregik Stein Baggers million-svindel, 1. Dec. 2008,comon.dk, Jens Nielsen

Køb af "varer"

Penge

Leverandør/Partner Leasingtager (ITF)

Leasingselskab

Levering

Penge Brugsretten

Ejen-doms-retten

Ydelse

Side 9

leasingtager, fordi det juridiske ejerskab ikke rigtig bliver overdraget til leasingtager. Lea-singgiveren overdrager i en periode brugsretten til et aktiv til leasingtager, hvor leasingtager

                                 21
betaler en leasingydelse til leasinggiveren .

Leasingkarrusellens stærke sider

Der, hvor der sker betaling, er leasingkarrusellens stærke sider, fordi der her rent faktisk fore-går en pengestrøm. Hvis udenforstående ville kontrollere, om pengene blev betalt for partner-nes køb af vare og for ITF’s leasingaftaler, var der beviser derfor.

Leasingkarrusellens svage sider

Der, hvor risikoen for at blive afsløret, har været størst, er der, hvor der angives at skulle ske levering af nogle varer (hardware og software), og hvor varerne ikke reelt er blevet leveret.

Her vil det være nemt for udenforstående at opdage, at noget var galt. Man kunne ved noget så simpelt som at kontrollere om varerne var til stede have afsløret svindlen. En af de nok væsentligste svage sider ved denne model er, at der hele tiden bliver et øget kapitalbehov for at kunne dække yderligere leasingydelser, dvs. behov for kontakt til nye leasingselskaber, hermed yderligere svindel og større risiko for afsløring. Der vil komme et tidspunkt hvor om-sætningen ikke fiktivt kan skrues højere op, et tidspunkt hvor ”ballonen” vil springe, og svindlen vil blive opdaget.

Dokumentfalsk

En af de ”flossede” forretningsmetoder, som Stein Bagger har anvendt, er dokumentfalsk, hvilket var en af de faktorer, der gjorde det hele muligt. Der er blevet lavet falske fakturaer af enten Stein Bagger selv eller hans medsammensvorne, og Stein Bagger har lavet falske under-skrifter på vegne af bestyrelsesformanden mfl. for at snyde leasingselskaberne til at finansiere hans ”køb”. Derudover er der angivet falske mærker og serienumre på hardwaren og soft-waren, og han har fabrikeret et falsk eksamens bevis for en MBA, som han aldrig har taget.

Regnskabsanalyse

Indledningsvis vil jeg analysere ledelses- og revisorpåtegningerne, ledelsesberetningerne og den anvendte regnskabspraksis i ITF’s årsrapporter, for at se om der her er iøjnefaldende for-hold. I regnskabsanalysen sammenligner jeg med et andet firma, som figurerer inden for samme branche for at afklare, om der er stor forskel mellem selskaberne på relevante udvalgte nøgletal. De nøgle- og væksttal som jeg beregner i regnskabsanalysen, er i overvejende grad de tal, som også bruges af fagbladet Computerworld, når de har vurderet virksomheder til kåring af årets danske it virksomhed. [22]

Nøgle- og væksttallene, som bliver beregnet og kom-menteret, er følgende: afkastningsgrad, vækst i omsætning, effektivitetsgrad, overskud pr.

lønkrone, overskudsgrad og varedebitorernes omsætningshastighed.

Før en egentlig analyse af nøgletallene vil jeg tage et kig på de overordnede forhold i årsrap-porterne fra henholdsvis 2005, 2006, og 2007. Det første man bider mærke i er en utrolig stigning i bruttoresultatet. I 2005 var bruttoresultatet ”kun” på 42.7 mio. kr. hvorefter brutto-resultatet vokser kraftigt frem til 2006, hvor det udgør hele 101.7 mio. kr. I 2007 er bruttore-sultatet helt oppe på 227.7 mio. kr. Det er en stigning fra 2005 på hele 432 % [23], hvilket må

21

Indsigt i årsregnskabsloven 2011-12, s. 531, KPMG

22

Årets Top 100: Se vinderne af Danmarks it-superliga, www.computerworld.dk

23

IT Factory Årsrapport, s. 8

Side 10

siges at være en usædvanlig og enorm stigning, (og yderst mærkværdigt at det ikke har fået nogle advarselslamper til at lyse). Ledelsespåtegningen er den samme standardskrivelse for alle tre år, hvor direktionen og bestyrelsen bl.a. skriver under på, at den valgte regnskabsprak-sis anses for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets samlede økonomiske forhold. Det samme gør sig gældende for revisorpåtegningerne for de omhandlende år. Disse er ligeledes standardpåtegninger, hvor man kommer frem til, at revisi-onen ikke har givet anledning til forbehold. Ledelsesberetningerne for de tre regnskabsår bæ-rer tillige præg af, at der anvendes en form for standardiserede genbrugsformuleringer. Dog bemærkes det, at der i ledelsesberetningen fra 2005 gøres meget ud af at beskrive ITF’s netop indgåede globale samarbejdsaftale med IBM, og hvilke vækst og konsolideringsmuligheder dette giver for de kommende år. For 2005 redegøres der også kort for de fire datterselskabers individuelle aktiviteter. Dette står i stor kontrast til ledelsesberetningerne for 2006 og 2007, hvor bruttoresultaterne er eksploderet fra 42.7 til henholdsvis 101,7 mio. kr. i 2006 og 227.3 mio. kr. i 2007, men hvor ledelsen meget overordnet og kun i en kort sætning for 2006 næv-ner samarbejdsaftalen med IBM og i 2007 slet ikke kommer ind på samarbejdet. [24] Der næv-nes heller ikke for 2006 og 2007 noget om aktiviteterne i datterselskaberne. Dette kan fore-komme noget mærkværdigt, idet der måske netop ville være vigtigt at redegøre for årsagerne til den store vækst, og hvordan det hele hænger sammen. Det bemærkes endvidere, at det i ledelsesberetningen for 2007 nævnes, at ITF har distribueret software i 26 lande, og samtidig udelades det afsnit om virksomhedens stillingtagen til valutarisici, som ellers har været i de to foregående årsberetninger. Umiddelbart ville der stadig og i måske endnu højere grad for

2007 være et behov for at beskrive, hvordan ITF håndterede valutarisici i forhold til kunder i

26 forskellige lande, og her kunne det endvidere have været interessant at vide lidt mere om

                            25
de nye samhandelspartnere/kunder. (her kunne nogle af Stein Baggers fiktive kundefor-

hold/partnere i leasingkarrusellen eventuelt være blevet afsløret). I samtlige ledelsesberetnin-

ger er forsknings- og udviklingsaktiviteter nævnt meget kort, og for alle årene står der, at koncernens hovedaktivitet er udvikling og vedligeholdelse af forretningssystemer og soft-wareudviklingsværktøjer. Det kan herefter forekomme mærkeligt, at der for alle årene kun skrives, at udviklingsaktiviteterne forventes at forsætte på samme niveau som året før uden nærmere uddybning, når der er tale om en af selskabets hovedaktiviteter. Ud fra beskrivelser-ne af regnskabspraksis for de omhandlende år er der ikke umiddelbart ændret væsentligt på denne, dog er det meget bemærkelsesværdigt at et afsnit om, hvordan leasingkontrakter (fi-nansielle såvel som operationelle) indregnes i balancen og eventualposter er udeladt for 2007 efter at have indgået i beskrivelsen både for regnskabsårene 2005 og 2006. Dette kan være udtryk for, at der ikke har været nogle leasingkontrakter i 2007, men kan også bevidst være udeladt fordi, der har været stor usikkerhed om forholdet, herunder hvordan leasingkontrak-terne skulle opfattes og håndteres.

Alt i alt virker regnskaberne ikke specielt fyldestgørende, og hvert år ligner en tro kopi af tidligere år med meget få men dog vigtige undtagelser og selvfølgelig ændrede tal. Noteappa-ratet er også meget sparsomt. F.eks. under den meget brede regnskabspost ”Rabatter, partnere, licenser, afgifter mv.”, er der ikke lavet en note, hvori de meget forskelligartede udgifter til partnerne, rabatter mv. specificeres. Det virker til, at revisorerne har haft stor tillid til ITF, da

24

ITF årsrapporter s. 7

25

ITF årsrapporter s. 8

Side 11

der ikke er gået mere i dybden med de væsentlige poster, som senere har vist sig, at være fejl-

behæftet/falske.

Beregning af og kommentarer til nøgletal

Afkastningsgrad

Afkastningsgrad: 2005 2006 2007

ITF 42,5% 59,8% 65,9%

Afkastningsgrad: 2005 2006 2007

Software AG Nordic 8,1% 9,6% 2,0%

Tabel 1

En sammenligning mellem de to it-virksomheder, som begge udvikler software på business to business markedet viser tydeligt en forskel i afkastningsgraden. I 2005 havde ITF en afkast-ningsgrad, som var omkring 5 gange så høj som konkurrenterne i Software AG Nordic. I 2006 er afkastningsgraden i ITF ca. 6 gange så høj som konkurrentens og fra 2006 til 2007 falder Software AG Nordics afkastningsgrad med ca. 79 %, mens ITF’s afkastningsgrad fortsat sti-ger fra 2006 til 2007 med ca.10 %. Et stykke hen ad vejen kan der være naturlige forklaringer på udsving, men det virker underligt, at der er så stor forskel i de to umiddelbart sammenlig-nelige it-virksomheder. Afkastningsgraden i ITF må således siges at være meget tilfredsstil-lende men yderst usædvanlig. En af grundene til ITF’s høje afkastningsgrad kan være, at nog-le af aktiverne er leaset, og at disse leasingaktiver ikke er opgivet under aktiverne i balancen.

Ifølge redegørelsen for den anvendte regnskabspraksis anføres der for 2005 og 2006 at lea-singkontrakter, hvor der er tale om finansielleasing indregnes i balancen som selskabets øvri-ge aktiver mens restleasingsforpligtelsen indregnes i balancen som en gældsforpligtelse (pas-siv). Alle øvrige leasingkontrakter er betragtet som operationel leasing, og ydelser i forbindel-se med disse er indregnet i resultatopgørelsen over kontrakternes løbetid. Den samlede for-pligtigelse vedr. disse skulle i øvrigt være oplyst under eventualposter mv. Denne regnskabs-praksis er i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C virksomhe-der (som ITF) [26] For 2007 nævnes der ingen regnskabspraksis for leasingkontrakterne. Ved nærmere undersøgelse af noterne 6 til 8 vedr. aktiverne kan det konstateres at der i 2005 og

2006 kun er opført små beløb vedr. finansielt leasede aktiver, og i 2007 er beløbet 0 kr. Da det efterfølgende er blevet offentliggjort at der var væsentlige leasingforpligtelser burde disse måske have været anført under aktiverne og passiverne i balancen. Årsagerne til at de ikke er opført i balancen kan enten være at revisorerne ikke har haft kendskab til leasingkontrakterne eller at revisorerne har vurderet at der var tale om operationel leasing, og at disse herefter bare er indregnet i resultatopgørelsen uden note. Hvis dette var tilfældet, ville de have påvirket resultat før renter, også ville afkastningsgraden også have været lavere. Der nævnes dog ikke noget om operationelt leasede aktiver under eventualposter mv. i nogen af regnskaberne, hvil-ket må tages som udtryk for, at revisionen ikke har været bekendt med eller i hvert fald ikke oplyst yderligere leasingaftaler.

26

Indsigt i årsregnskabsloven 2011/2012, KPMG, s. 531-540

Side 12

Nettoomsætning og effektivitetsgrad

Effektivitetsgraden: i 1000 kr.

ITF 2005 2006 2007

Nettoomsætning 63.292 139.703 333.600

Gen. antal medarbejdere 39 101 139

Oms. pr medarbejder 1.623 1.383 2.400

Stigning i pct.

Nettoomsætning Tal mangler 121% 139%

Antal medarbejdere Tal mangler 159% 39%

Oms. pr. medarbejder Tal mangler -15% 74%

Effektivitetsgraden: i 1000 kr.

Software AG Nordic 2005 2006 2007

Nettoomsætning 55.024 82.304 104.299

Gen. antal medarbejdere 29 39 42

Oms. pr medarbejder 1.897 2.110 2.483

Stigning i pct.

Nettoomsætning - 50% 27%

Antal medarbejdere - 34% 8%

Oms. pr. medarbejder - 11% 18%

Tabel 2

Hvis man kigger på udviklingen i nettoomsætningen i henholdsvis ITF, og Software AG kan man se, at nettoomsætningen vokser eksplosivt i ITF, hvor den stiger mere roligt i Software AG. Fra 2005 til 2006 stiger nettoomsætningen i ITF med 121% og fra 2006 til 2007 med

139%. Til sammenligning kan nævnes at nettoomsætningen i Software AG stiger med 50 % fra 2005 til 2006 og med 27% fra 2006 til 2007. Nettoomsætningen i ITF vokser meget kraf-tigt inden konkursen i 2008. Det kan selvfølgelig også hænge sammen med at stigningen i medarbejdere også er væsentligt større i ITF end i Software AG Nordic, men hvis man kigger på 2007 er stigningen i medarbejdere ”kun” på 39% imens omsætningen stiger med 139%.

Software AG Nordic har faktisk den højeste nettoomsætning pr. medarbejder over hele perio-den. Software AG har en rigtig høj nettoomsætning pr. medarbejder, men når det kommer til resultatet, går det mindre godt, f.eks. bedømt ud fra overskudsgraden (set tabel 4). Det er selv-følgelig ikke omsætningen der er vigtigst, det er årets resultat før renter. Jeg vil derfor bereg-ne, hvor meget hver lønkrone giver i resultat før renter, da det giver et bedre billede af, hvor godt et resultat på bundlinjen, som kan skabes på baggrund af udgiften til medarbejderne.

Side 13

Tabel 3

I omsætning pr. medarbejder (se tabel 2) lå Software AG Nordic og ITF på ca. samme niveau dog havde Software AG Nordic en lidt højere omsætning pr. medarbejder. Hvis man kigger

på tabel 3, som viser overskud pr lønkrone (resultat før renter/personale omk.), kan man se, at

ITF får et meget højere overskud ud af deres udgift til medarbejdere. I 2005 får ITF 5,6 kr. i overskud før renter, hver gang de betaler 1 kr. i løn, i 2006 2,6 kr. og i 2007 3,4 kr. pr lønkro-ne. Det må siges at være urealistisk, hvis tallene ses i forhold til software AG, hvor de hele perioden ligger under 0,5 kr. pr lønkrone.

Overskudsgrad

Overskudsgrad: 2005 2006 2007

ITF 46,0% 45,1% 48,2%

Overskudsgrad: 2005 2006 2007

Software AG Nordic 5.9% 4.7% 13%^{27}

Tabel 4

Ifølge ITFs ledelsesberetning for 2007 ligger overskudsgraden på 19 % i 2006 og 2007, og i

2005 på 20 % [28]. Det bemærkes, at disse nøgletal er beregnet ud fra bruttoomsætningen. Den-ne er betydeligt højere end,. hvis den bliver beregnet efter nettoomsætningen, som jeg har anvendt ved beregning af overskudsgraden. Når man kigger på tabel 4, kan man se, at over-skudsgraden reelt (efter den sædvanlige beregningsmetode ud fra nettoomsætning) ligger mel-lem 45,1 % og 48,2 %. Dette er betydeligt højere ind overskudsgraden ifølge årsrapporten.

Hver gang ITF omsætter for en 1 kr. bliver ca. 46-48% til overskud i årene 2005, 2006, og

2007. Hvis man sammenligner med Software AG Nordics overskudsgrad kan man se at ITFs er usandsynlig høj. Overskudsgraden for Software AG Nordic ligger i intervallet 4,7 – 13,0

%. Overskudsgraden er i begge firmaer beregnet på samme måde. Hvis overskudsgraden i ledelsesberetningen var blevet beregnet efter den sædvanlige fremgangsmåde (med nettoom-sætningen i stedet for bruttoomsætningen), ville den faktiske høje overskudsgrad evt. have fået alarmklokkerne til at ringe ved flere af regnskabslæserne.

27

Software AG Nordic årsrapport 2005,2006,2007 s. 6

28

ITF års rapport 2007 s. 6

Overskud pr.

lønkrone 2005 2006 2007

IT Factory 5,6 2,6 3,4

Overskud pr. lønkro-ne 2005 2006 2007

Software AG Nordic 0,18 0,14 0,40

Side 14

Vækst i tilgodehavende og varedebitorernes omsætningshastighed

Vækst i tilgodehavende: 2005 2006 2007

IT Factory 276,2% 57,6% 238,6%

Vækst i tilgodehavende: 2005 2006 2007

Software AG Nordic -13% 120,30% -35,20%

Tabel 5

Hvis man ser på væksten/stigningen i tilgodehavende, er den meget stor hos ITF. Tilgodeha-

vende fra salg og tjenesteydelser stiger mistænksomt meget i forhold til Software AG Nordic.

Software AG Nordic formår i 2005 at formindske deres kapital binding/tilgodehavende med

13 % imens ITF’s stiger med hele 276,2 %. I 2006 ser vi i ITF en, i forhold til 2005 og 2007, en lille stigning på 57,6 % som ellers normalt vil siges at være en stor stigning. I 2007 ser vi igen en kæmpe stigning i tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser hos ITF, hvor de igen i Software AG Nordic for posten nedbragt med 35,20 %

Varedebitorernes omsætningshastighed: 2005 2006 2007

IT Factory 2,7 3,8 2,7

Varedebitorernes omsætningshastighed: 2005 2006 2007

Software AG Nordic 19,5 7,1 16,6

Tabel 6

Varedebitorernes omsætningshastighed i ITF er meget lav set i forhold til varedebitorernes omsætningshastighed i Software AG Nordic. Det ser ud som om, at der i ITF bliver solgt me-get på kredit, og kredittiden man yder til kunderne er forholdsvis lang. I både 2005 og 2007

kan det beregnes, at ITF gennemsnitligt giver kredittid på over 4 måneder (12 mdr./2,7), hvil-

ket er rimelig lang tid set i forhold til Software AG Nordics gennemsnitlige kredittid, der lig-ger i intervallet på ca. 14 dage og 1.5 mdr.

Delkonklusion på nøgletallene

Beregninger og nøgletal viser, at ITF har haft en usædvanlig vækst i omsætningen over perio-den og sammenlignet med en tilsvarende virksomhed haft bemærkelsesværdige højere nøgletal, hvor i der indgår omsætning og tilgodehavende, bortset fra omsætning pr.

medarbejder. Vedr. sidstnævnte nøgletal har ITF ikke skilt sig ud, og det kan tænkes, at med-arbejderantallet bevidst er øget for at skabe et alibi for den eksploderende omsætning. Til gengæld ligger ITF’s overskudsgrad langt over Software AG Nordics.

Side 15

Analyse af Stein Baggers kommunikation med medier og partnere

Kommunikation med medier

Stein Bagger inviterede onsdag d. 29 oktober 2008 chefredaktør Jan Horsager, it-blogger Dor-te Toft og journalist Kristian Hansen til et møde i hovedkvarteret i Gentofte [29]. Grunden til mødet var, at Computerworld havde skrevet en kristisk artikel om ITF i anledning af at de var med i top 100 over danske it-virksomheder. Stein Baggers formål med mødet var givetvis at tilbagevise påstande om bl.a., at han var en platugle, havde ”tvivlsomme” forretningsforbin-delser og rod i papirerne. I det følgende vil nogle lydklip fra samtalerne på mødet blive analy-

seret^{30}^{31}

I alle lydklippene er Stein Bagger afsenderen, dog hører vi i sidste klip også lidt til Erik Ove, som er kommunikationschef i ITF. Modtagerne er chefredaktør Jan Horsager, it-blogger Dor-te Toft og journalist Kristian Hansen. I første lydklip lægger Stein Bagger ud med at kom-mentere på, at journalisterne tidligere har kaldt ham en platugle, fusker og bedrager. Han an-vender patos og taler til følelserne hos journalisterne ved gentagne gange at sige, at det ikke er rart. Det er ubehageligt, og det bryder han sig ikke om. Han bringer familien og medarbejder-ne ind i billede for at appellere til deres følelser, så de kan forstå, at det ”som menneske”, som han siger, ikke er rart at være udsat for sådanne beskyldninger. Han appellere til, at det ikke kun påvirker ham selv men også hans familie og medarbejdere. Derudover siger han til sidst i klippet, at det måske er sværere at forstå for den, som sidder på den anden side (underforstået journalisterne) af skrivebordet end den, der bliver skrevet om. Han appellerer her til modta-gernes fornuft via logos. I klippet fremstår det Stein Bagger meget magtpåliggende at over-bevise modtagerne om, hvor ubehageligt det er at blive kaldt de nævnte skældsord. Dette kommer til udtryk ved, at han fremtræder velforberedt og meget hurtigt og korrekt talende

(etos).

I det andet lydklip ligger Stein Bagger sin straffeattest på bordet, hvor der ”ingen tilførsel” er, hvilket betyder, at han ikke tidligere er straffet. Han fortæller i klippet, at han har taget mange ting med til modtagerne netop for at modbevise den påstand journalisterne er kommet med i deres kritiske artikler.

Hans påstand er, at han ikke er kriminel. Hans belæg for denne påstand er, at hans straffeattest er ren. Det virker stærkt, at han har beviset sort på hvidt, og det virker overskudsagtigt at han har samlet alle disse beviser, fordi journalisterne skulle komme. Han anvender gendrivelse ved, at sige, at ”du kan spørge, hvordan kan man ordentligt tage til genmæle” og så svarer han, at det her er seriøst ordentligt at tage til genmæle. Han får lige indsat ”seriøst”, som en styrkemarkør. Han virker meget rolig og afbalanceret i klippet (etos) og understreger dette ved at sige, at han hellere vil lægge tingene frem, sådan ”one by one” end i effektueret til-stand, at sige, ”det kan I fandme ikke være bekendt”. Herefter slår han igen på modtagernes følelser ved at anvende formuleringen, at sådan fungerer han ”som menneske”. Han bliver ved med at henvise til straffeattesten, som er hans belæg. Han bruger i samtalen sund for-

29 fupfabrikken, Kristian Hansen s. 51-61

30

Toulmins kommunikationsmodel og analyse af appelformer

31

Klippene kan findes på: http://fup.myll.dk/ brugernavn:bagger102oplag1 kode:1a2b3c4d5c102xyv under lyd-

klip

Side 16

nuft/logos og prøver at forklare at det er logisk, at man ikke er kriminel, når man har en ren
straffeattest. Man kan høre, at han har tænkt meget over sin argumentation/sit belæg, som skal

begrunde hans påstand. Han prøver hele tiden at få modtagernes tilslutning til den påstand, han fremsætter. Der er hele tiden en klar logik mellem påstand og begrundelser.

I tredje klip har Stein Bagger taget to referencer med på to amerikanske partnere, som journa-listerne har kritiseret. Han starter ud med at sige, at han ikke holder øje med, hvem der køber

fra hvem. Det vigtigste for ITF er, at partnerne/kunderne betaler deres regninger. Han ind-

rømmer, at en af hans amerikanske referencer Mikael Ljungman har ”plettede” papirer, men at ITF ikke bruger så meget tid på at finde ud af, om en ansat eller en ejerkreds er involveret i noget. Stein Bagger siger, at det er i stil med at, hvis en indbrudstyv er abonnent i TDC Mo-bil, gør det ikke TDC Mobil dårligere, hvis abonnenten altså bare betaler sine regninger.

Journalisterne spørger derefter ind til, om Stein Bagger tidligere har mødt Mikael Ljungman.

Han svarer kort, at han har mødt ham to gange. For at undvige nærmere spørgsmål begynder han at tale om Mediapowers (Mikael Ljungmans firma) produkt. Han fortæller om Mediapo-wers nye branding produkt, som skal fungere ligesom Youtube. Man skulle igennem videoer-ne kunne sende reklamer ud til seerne. Journalisterne spørger derefter ind til ITF’s forhold til Mediapower, hvorefter Stein Bagger forklarer, at Mediapower er kunder hos ITF og omvendt.

Journalisterne spørger ind til hvilke konsekvenser det vil få, at Mikael Ljungman har disse ”plettede” papirer. Stein Bagger siger igen, at det ikke vil få nogen konsekvenser, hvis altså bare regningerne bliver betalt. Stein Bagger nævner afslutningsvist, at firmaet Mediapower er ved at blive noteret på Nasdaq.

Stein Baggers påstand er, at det ikke er noget problem for ITF, at de har samhandel med part-nere som Mikael Ljungman, der har ”plettede” papirer. Hans belæg for dette er, at Mikael Ljungmans firma Mediapower altid betaler deres regninger og i øvrigt må være et OK firma, da det er ved at blive registret på Nasdaq. Det, at Stein Bagger fremhæver den snarlige børs-notering af firmaet på den anerkendte amerikanske børs Nasdaq, er en form for rygdækning for hans belæg. Han forsøger at bagatellisere, at ITF har samhandel med partnere, der har ”plettede” papirer ved meget smart at give udtryk for, at det svarer til en simpel indbrudstyv, der er abonnent ved TDC Mobil. Disse forhold tåler overhovedet ingen sammenligning, men Stein Bagger forsøger på den måde, at overbevise modtagerne om, at det overhovedet ikke er noget problem for ITF at have ”plettede” forretningsforbindelser, lige som det ikke er det for TDC Mobil. Stein Bagger forsøger at flytte fokus væk fra partneren Mikael Ljungman og hans tilknytning til ITF ved dels at tale om ham, som ”en Michael Ljungman”, han kun har mødt to gange, og som han først har hørt har ”plettede papirer”, da han læste journalisternes artikel og dels ved at komme med en længere teknisk forklaring på, hvad Mediapower laver og hvad samarbejdet går ud på.

Ifølge det næste klip har der i journalisternes artikel været skrevet, at Stein Baggers selskab Agios skulle være et ”skattely fuskselskab”. Han fremviser derfor dokumentation for, at Agi-os er registreret hos SKAT, og at det har et CVR-nr. Stein Bagger påstår, at selskabet har væ-ret fuld skattepligtigt siden 2001. En af journalisterne siger, at han synes, at Stein Bagger skal fortælle, hvorfor han oprettede selskabet Agios. Det vil han også gerne, men han vil bare først have alle tingene på bordet, da det betyder noget for ham. Han vælger hurtigt at springe videre til næste punkt på dagsorden, da journalisterne begynder at spørge ind til selskabet. Det kunne i denne sammenhæng tyde på at han helst vil undgå samtalen omkring firmaet, og han håber

Side 17

journalisterne vil glemme spørgsmålet. Stein Baggers påstand er her, at hans selskab Agios ikke er et ”skattely fuskselskab”, og hans belæg herfor er, at selskabet er registreret hos SKAT, og at det har et CVR-nr. Han prøver til sidst via patos at fremkalde følelser hos jour-nalisterne ved at sige, at det betyder noget for ham, at tilbagevise disse hårde beskyldninger.

Journalisterne skulle på den måde få medlidenhed med ham, og han undviger umiddelbart spørgsmål om, hvorfor han oprettede selskabet.

I klippet vedr. Stein Baggers uddannelse fortæller han, at han har taget en MBA i Internatio-nal Business med speciale i konkurrencefordele under negativ vækst. MBA’en er taget på San Francisco Technical University. For at bevise dette har han taget sit diplom med. Stein Bag-gers påstand er, at han har taget en MBA i overstående, og hans belæg herfor er det fremlagte diplom fra skolen. Emnet for hans MBA er meget relevant for hans arbejde i ITF, hvilket en af journalisterne også meget ironisk kommenterer. Stein Bagger fremstår meget forberedt og sikker i sin sag. Her er igen beviser på bordet.

I det sidste klip vil Stein Bagger overbevise journalisterne om at hans diplom er ægte. Han siger, at han gerne vil foranledige en opringning til universitetet, så de kan få det helt på det rene. Erik Ove siger til sidst, at hvis journalisterne nu skulle tro at diplomet er fabrikeret nede i kælderen, så skal der selvfølgelig ringes op. Stein Bagger bruger appelformen etos ved at vise, at han har styr på det, han har magten over samtalen, og hvis de ikke tror på ham, kan de bare ringe universitetet op. Universitetets eventuelle udtalelse er i denne sammenhæng hans rygdækning.

Generelt

Rollerne er inden mødet klart defineret. Stein Bagger skal forsvare ansigtstruende kritiske påstande, som journalisterne er kommet med i deres artikler. Stein Bagger forsøger hele tiden med diverse beviser ikke at tabe face overfor journalisterne. Han prøver at vende situationen, så det er journalisterne der skal forsvare, hvorfor de er kommet med disse udtalelser, når han kan bevise, at det hele er forkert. I de faretruende situationer Stein Bagger bliver udsat for, undviger han ved at holde sig til sin liste og dermed undgår han at komme ud i uforudsete situationer, hvor han kan tabe face. Han er taktisk set også meget høflig overfor journalister-ne, så de også undgår at tabe face dermed undgår at journalisterne angriber ham, som man ofte gøre i ansigtstruende situationer. Han bekræfter hele tiden, at han godt kan forstå, at de har en mistanke men at der altså ikke er noget at komme efter i ITF.

I kommunikationen gør afsenderen Stein Bagger meget ud af at få overbevist modtager-

ne/journalisterne om, at ITF er et reelt selskab uden nogen form for snyd, og at han er et reelt

menneske, som har styr på tingene og som meget gerne vil fremlægge beviser herfor. Han gør meget ud af at hele tiden skulle føre beviser for at påstandene fra journalisterne skulle være usande.

Det virker som om, han har forberedt alle bevisfremlæggelser og svar på de spørgsmål han på forhånd ved, at der vil blive spurgt ind til.

Side 18

Kommunikation med partnere

Der er ikke offentliggjort så meget materiale om, hvordan Stein Bagger har kommunikeret med partnere, men der kan her fokuseres på hans adfærd i samfundet.

Stein Bagger mænger sig med kendisser, og bliver ofte omtalt i medierne. ITF fremstår som en kæmpe succes, og bag denne står Stein Bagger en charmerende [32], storsmilende karismatisk type som udstråler ambitioner, overskud og succes.

Det kan endvidere tilføjes at hans kommunikation med partnere har været fyldt med løgne og bedrag, i det han bl.a. har løjet om sin uddannelse og forfalsket dokumenter. Han har derud-over manipuleret med medarbejderne. Stein Bagger kunne godt lide at prale af nye indgået aftaler, som han nogle gange fortalte medarbejderne. Medarbejderne måtte overhovedet ikke fortælle noget videre, og hvis de gjorde det kom han helt op i det røde felt. Medarbejderne fik

                                                             33
også udbetalt en udsædvanelig høj løn på i gennemsnit 96.000 kr. pr. måned. Stein Bagger

sørgede hele tiden, for at hver enkelt medarbejder følte sig speciel i forhold de andre. De øverste i virksomheden blev spilet op imod hinanden, og Stein Bagger sagde bl.a. til Janette Lorenzen(økonomi chef) at de i bestyrelsen ikke brød sig om hende. Det gjorde at hun aldrig nogensinde havde nogen form for kontakt til bestyrelsen.

En sådan personlighed har nemmere ved at udnytte sine ”kompetencer” i en periode med høj-konjunktur. Da Stein Bagger i 2005 for alvor begyndte sin svindlen befandt Danmark netop sig i en periode med højkonjunktur. Karakteristika for højkonjunktur, er at boligpriserne stiger og dermed friværdien i husene. Pengene hos både private og i virksomheder sidder løst. Det vil altså sige, at der er en vis optimisme i samfundet. Kurserne på værdipapirer flyver i vejret.

I en sådan periode med højkonjunktur får investorer hurtigt øjnene op for en succes som ITF og Stein Bagger og vil selvfølgelig ride med på bølgen, inden det bliver for sent. På papirerne ser ITF ud som et rigtig solidt og sundt selskab med blanke påtegninger fra revisor. Det er derfor ikke noget problem for Stein Bagger at låne penge fra diverse leasingselskaber. Mange af leasingselskaberne er bange for ikke at nå med på succesen og er derfor villige til at låne mange penge ud, uden at have gået Stein Baggers forretningspartnere igennem og set på Stein Baggers fortid, da han som tidligere beskrevet er anmeldt for forfalskning af fakturaer.

Faresignaler

På grundlag af de foregående analyser kan følgende faresignaler som samfundet burde

have registreret og dermed kunne have stoppet bedrageriet beskrives/opsummeres:

Tidligere meldt men ikke dømt for økonomisk kriminalitet

Alene af den grund at Stein Bagger tidligere er meldt for svindel med falske fakturaer burde de der havde kendskab til dette have meldt noget ud, da det blev kendt at omsætningen i ITF eksploderede.

Anonym meddelelse om snyd

32

IT Factory: »Det var som en varmluftballon på vej til Grønland«, Kildebogaard, Jesper 1.dec. 2008

33

Tårnhøj løn til alle i IT Factory, Kragballe, Søren,

Side 19

Den anonyme meddelelse fra Bo Svensson til IBM og Asger Jensby var et væsentligt faresig-nal, som ikke blev taget alvorlig.

Afvigende regnskabs- og nøgletal

Som vist og beskrevet i regnskabsanalysen var der både i årsregnskabet og i nøgletallene en hel del faresignaler, som man burde have reageret bedre på.

Både adm. direktør og bestyrelses medlem

Det, at Stein Bagger sidder både i bestyrelsen og samtidig er administrerende direktør, har haft en uheldig virkning. Problemet er, at en enmands-direktion, hvor Stein Bagger stod stærkt, har blandet sig i bestyrelsens beslutninger. Man skulle derfor have haft en bredere be-styrelse, som uden at Stein Bagger havde mulighed for at blande sig kunne komme med kriti-ske spørgsmål og foretage kritiske undersøgleser. Det var kun Asger Jensby, Lars Brammer og Henning Børgesen som sammen med Stein Bagger udgjorde bestyrelsen. [34]

Afhængighedsforhold til tæt forretningspartner

Stein Bagger og Asger Jensby havde et meget tæt forhold, og Asger Jensby har efterfølgende udtalt, at forholdet var ligesom ”far og søn”. Forholdet var så tæt at Asger Jensby lånte 28 mio. kr. af Stein Baggers skuffeselskab Agios. Det kan derfor være at Asger Jensby ikke har turde stille kritiske spørgsmål til Stein Bagger bl.a. da han modtog en mail fra en anonym kilde. Man kan forstille sig, at Stein Bagger bevidst har lånt ham penge for at skabe et afhæn-gighedsforhold mellem ham og Asger Jensby i kampen for at kunne fortsætte svindlen. Hvis nogen var bekendt med dette tætte afhængighedsforhold burde der ligeledes have været nogle alarmklokker der burde have ringet.

Medarbejderne

Der har hos medarbejderne været stor tvivl hvad der egentlig forgik i ITF. En tidligere medar-bejder ved navn Marie Louise fortæller at Stein Bagger foretrak, hvis medarbejderne ikke spurgte så meget ind til de forskellige ting. Marie Louise var ansat i firmaet i 3 måneder hvor hun var ansat som webmaster. Hendes job var at lægge produktbeskrivelser op for nye pro-dukter. Hvis hun havde spørgsmål til Stein Bagger fik hun aldrig rigtig svar. Hun fortæller også produkterne var fuldt med fejl når de skulle på markedet. Produkterne blev af virksom-heden blæst op som store ”guld æg”. Marie Louise fortæller også at der i den tid hun arbej-dede i ITF ikke var fremlagt nogle kundecases for nogle af medarbejderne. Det burde have sendt nogle faresignaler hos medarbejderne, og de burde være gået til bestyrelsen så denne

sag kunne være undgået.^{35}

Kunderne

ITF havde hovedsageligt udenlandske kunder, som der ikke umiddelbart kunne blive eller blev redegjort for. Derudover kunne Stein Bagger ikke fremvise nogle kundecases for medar-bejderne. Nogle af de partnerne, offentligheden blev bekendt med, var en del af Uppsala ma-fiaen, som tidligere havde bedraget en lang række mennesker. Mikael Ljungman som var en af ITF største kunder er tidligere dømt for bedrageri, mordbrand og checkfusk. Da Mikael Ljungman sidder i fængsel får han kontakt til Uppsala mafiaen, som hovedsageligt har svind-

34 advarslerne blinkede mørkerødt i IT Factory, Mads Elkær, Computerworld.dk

35

IT Factory: »Det var som en varmluftballon på vej til Grønland«, Jesper Kildebogaard, 1.dec. 2008

Side 20

let med dokumentfalsk, dog ikke kun økonomisk kriminalitet men også drabsforsøg og bil-bombe. Via en lille smule research kunne man således finde ud af, at størstedelen af Stein

                                       36
Baggers forretningspartnere var tidligere straffet .

Vurdering af hvilke faktorer der gjorde det muligt for Stein Bagger at undgå afsløring.

Forretningsmetode

De stærke sider i forretningsmodellen var en hovedårsagerne til at det kunne lade sig gøre.

Det var meget svært for bestyrelse og andre i virksomheden at finde ud af, at der var noget galt, når pengestrømmen rent faktisk var der. Derudover har Stein Bagger sørget for at part-nerne, som ITF handler med, stammer fra eksotiske steder så som Hongkong, Beijing osv. Det er derfor svært for bestyrelsen, revisorer mfl. at spore varerne, da de befinder sig på den an-den side af Atlanten

Regnskabet

De blanke påtegninger var med til at gøre det meget lettere for Stein Bagger at låne penge.

Det var derfor ikke svært at indgå nye aftaler så de tidligere indgået aftaler kunne betales til-bage.

Bankerne/revisorerne

Det har selvfølgelig været vigtigt, at bankerne og revisorerne ikke har haft det samlede over-blik over spredningen, antallet og størrelsen af de leasingkontrakter, der var i omløb, da svindlen så ville være opdaget med det samme.

Medierne

Beskyttelsen af Stein Bagger kom ikke kun fra hans nærmeste partnere men bestemt også fra omverdenen. Størstedelen af befolkningen havde den overbevisning, at ITF var en succeshi-storie. Man var bange for at stille sig op mod ITF, da man så ville afvige fra den gængse me-ning. Man kunne risikere at blive at blive sat uden for fællesskabet. Også hos erhvervsfolk, analytikere og investorer gik snakken om ITF, som ifølge mange var et drømmeselskab. Hvis nogen ytrede sig mod ITF blev de hurtigt set ned på, og blev set som misundelige og mindre kloge. Dorte Toft blev set ned på af mange, fordi hun havde disse kritiske udtalelser om ITF.

Hun blev betragtet som en sur gammel kone.

Hans overtalelsesevner/retorik

Hans evne til at aflede nærgående spørgsmål gjorde, at der ikke blev spurgt ind til eller fulgt op på de ting han ville få svært ved at svare på. Han førte hele tiden bevis for alting. Når der

kom nærgående spørgsmål til ham, sagde Stein Bagger bare, at listen/dagsordenen skulle gø-
res færdig først, en liste/dagsorden, som han på forhånd havde fastsat. Derudover gjorde Stein

Bagger meget ud af at appellere til journalisternes følelser ved bl.a. at bringe familie og med-arbejdere ind i samtalen. Dette skulle få journalisterne til at forstå, at deres anklager var for hårde, og at de virkelig sårede ham. Han fremstod meget behersket og professionel, og kunne overbevise enhver om, at der ikke var noget at komme efter.

36

Stein Baggers forbindelse til Uppsala mafiaen, 2. Marts 2010, Nikolaj Rytgaard, Berlingske Business

Side 21

Hans plads i bestyrelsen og som direktør

Når Stein Bagger både sad som administrerende direktør og samtidig var med i bestyrelsen var det muligt for ham at påvirke, hvad der skulle tales om på bestyrelsesmøder og foranledi-ge, at der ikke blev holdt møde så tit. På den måde kunne han undgå at de kom ind på ting, som kunne være afslørende. Han kunne således styre hele forretningen, uden at andre fik ind-sigt i, hvad der foregik.

Stein Baggers og Asger Jensby ”far og søn forhold”

Stein Bagger lånte Asger Jensby helt op til 28 mio. kr. Han viste dermed Asger Jensby stor tillid, og det forventede han selvfølgelig at få noget igen for. Den store tillid og de mange penge Asger Jensby fik udbetalt hver måned gjorde ham ”blind” for, hvad der foregik i ITF.

Stein Bagger har antageligt bevidst prøvet at danne en stærk relation mellem bestyrelsesfor-manden Asger Jensby og ham, så han på intet tidspunkt skulle spørge ind til noget. Det har senere vist sig at være et vigtigt strategisk træk fra Stein Baggers side.

Medarbejderne

Stein Bagger har hele tiden sørget for, at medarbejderne internt i ITF og medarbejdere og be-styrelsen ikke kom til at snakke for meget med hinanden. Asger Jensby og Jeanette Lorenzen, som var økonomichef, har eksempelvis aldrig snakket med hinanden, fordi Stein Bagger fra starten havde fortalt Jeanette Lorenzen, at hun ikke skulle tage kontakt til formanden Asger Jensby, da han ikke brød sig om hende. Medarbejderne i ITF var meget højtlønnede og havde dyre firmabiler. Stein Bagger sørgede for, at hver medarbejder følte sig særligt udvalgt, og samtidig ikke havde mulighed for at få overblik over hele operationen. Det var derudover også bandlyst at stille kritiske spørgsmål til produkterne og salget. Han fyrede simpelthen

                             37
medarbejdere, der spurgte for meget

Dokumentfalsk

En af de vigtigste faktorer med hensyn til hvordan det hele kunne lade sig gøre, var forfalsk-ningerne af underskrifter og dokumenter. Han kunne på den måde få de fiktive handler og fakturaer belånt, uden at der var nogen der havde en chance for at opdage det. Alle troede, at alt var i den skønneste orden, når det var underskrevet af flere parter, herunder bestyrelses-formanden. Han fik ligeledes mere tillid blandt sine forretningsforbindelser ved at svindle med at oplyse at hans samhandelspartnere primært var IBM certificeret, herunder at anføre falske IBM mærker og modelnumre på produkter der egentligt var HP produkter. Han kunne ”forskønne” alt ved at forfalske, herunder også sit MBA diplom.

Vurdering af om man fra samfundets side er rustet godt nok til at undgå lignende økonomisk kriminalitet i fremtiden.

Samfundet har ændret sig væsentligt efter den økonomiske krise i Danmark er indtruffet. Vi er i Danmark blevet bedre til at forhindre økonomisk kriminalitet bl.a. via de ændringer, der er nævnt i afsnittet ”Hvad har samfundet gjort for at forhindre denne type sager”. Det er min opfattelse at man i vigtige forretningsanliggender er mere påpasselige med at undgå forfalsk-

37

IT Factory: »Det var som en varmluftballon på vej til Grønland«, Kildebogaard, Jesper, 1.dec. 2008

Side 22

ning af underskrifter ved, at personerne, som skal skrive under, skal gøre det, imens ban-

ken/leasingselskabet ser på.

Det er i dag meget sværere at låne penge i banken, og bankerne kræver større sikkerhed for lånet. Samtidig sender revisor i dag altid en engagementsforespørgsel ud til banken så de kan få oplyst om hele aktiviteten firmaerne har haft med banken.

Efter en skandale er banker, revisorer og andre erhvervsfolk altid oppe på dupperne og indfø-rer skrappere undersøgelsesmetoder for at undgå at blive bedraget. Efter en periode vil para-derne ofte falde ned, og derfor er jeg sikker på, at det vil ske igen. Det vil formentlig ikke ske på nuværende tidspunkt under krise, hvor alle er forsigtige og meget restriktive, men når der igen kommer højkonjunktur, vil en lignende sag kunne gentage sig. Det er også meget svært at gardere sig mod dokumentfalsk og dermed umuligt at undgå svindel. ”Når tidevandet træk-ker sig tilbage, så ser vi hvem der har badebukser på. I en situation som den nuværende er der behov for et øget fokus på regnskabsmanipulation. Det er glædeligt, at mange revisionsfirma-

er har øget fokus på området, selv om det ikke er vores hovedopgave”.^{38}

Konklusion

Danmarks historiens måske største økonomiske skandale har sat sine spor. Samfundet har på flere måder efterfølgende ændret sig for at undgå lignende sager. Revisorer har indsat yderli-gere kontrol og i nogle tilfælde et særligt beredskab til at afsløre svindel og regnskabsmanipu-lation. Pengeinstitutter, leasingselskaber mfl. er i modsætning til tidligere begyndt at oplyse om samtlige aftaler, der er indgået med kunden, på engagementsoversigter. Tilsvarende gæl-der for erhvervsvirksomheder når de besvarer saldoforespørgsler mv. fra revisor. Det er blevet mere udbredt med whistleblowerordninger, hvor medarbejderne anonymt og risikofrit kan indberette, hvad som helst til ledelsen, og hvor informationerne bliver organiseret, så de ikke går tabt. Herudover er antallet af tegnede bestyrelsesforsikringer steget væsentligt, idet der efter skandalen er kommet særligt fokus på bestyrelsesmedlemmers ansvar i tabssager.

På baggrund af opgavens analyser kan det konstateres, at der var en del faktorer, som gjorde det muligt for Stein Bagger at føre så mange mennesker bag lyset uden at blive afsløret. Han havde udtænkt en smart leasingkarrusel, der byggede på dokumentfalsk, og dermed var svær at afsløre. Leasingselskaberne anede ikke uråd, fordi pengestrømmen forløb reelt og uden problemer. Stein Bagger snød også sine omgivelser i andre sammenhænge med falske doku-menter f.eks. et falsk diplom for en MBA, han aldrig havde taget. Stein Bagger var derudover også meget overbevisende over for både medier og partnere. Han var utrolig høflig og velta-lende og anvendte en strategisk retorik ved hele tiden at fremlægge beviser for alt, hvad der kunne stilles tvivl om og appellerede til journalisternes følelser. Stein Bagger var en charme-rende, storsmilende karismatisk person, der under højkonjunktur, som Danmark befandt sig i, har let ved at hive penge ud af banker, leasingselskaber investorer mfl. godt hjulpet på vej med imponerende regnskabstal og blanke revisorpåtegninger. Stein Bagger sørgede meget taktisk for at skabe et afhængighedsforhold til bestyrelsesformanden Asger Jensby og splitte-de sine medarbejdere i ITF, så de ikke fik kontakt til hinanden og dermed ikke kunne gen-nemskue hele operationen. Gennem hele forløbet har der vist sig en del faresignaler, bl.a. i form af væsentligt afvigende regnskabs- og nøgletal, udenlandske kunder, som der ikke kunne

38 udtaler formand for FSR Kurt Gimsing.

Side 23

redegøres for, navngivne væsentlige forretningspartnere, som havde ”plettede” papirer og medarbejdere, der undrede sig over, at det de rent faktisk leverede kunne skabe så stort et overskud.

Det er min vurdering, at samfundet i dag, specielt under finanskrisen er godt rustet til at undgå lignende økonomisk kriminalitet. Dog kan det ikke udelukkes, at det vil ske igen, da man al-drig kan gardere sig mod dokumentfalsk og dermed helt undgå svindel.

Litteraturliste

Bøger:

- Udsen, Sanne : Stein og Drømmeforbrikken . Side 9-59. 1. udg. Børsens forlag , 2009. (Bog)

- Hansen, Kristian : Fupfabrikken. Side 13-60. 1. udg. forlaget Myll, 2009.

- Ove, Erik og Andersen Stig,: Stein Bagger og inderkredsen. Side 259-265, 315-339. 1. udg.

People'sPress, 2009

- Nøhr Mortensen, Morten og Ole, Qvist, Niels: Stein bogen om Stein Bagger. Side 174-179,

187-194. 1. udg. Gyldendal, 2009.

- Erik Bang, Knud og Hansen, Kai og Poulsen, Marianne og Størup, Gitte: Virksom-

hedsøkonomi HH Niveau A 2. del. Side 471-512 1. Udg. Forlaget Øknom og Systime A/S

-KPMG: Indsigt i årsregnskabsloven 2011/12. Side 529-543

Artikler:

- Lambek, Bjørn : Banker blev advaret om Bagger-svindel i 2003. I: Information ,

- Hansen, Kristian : Revisor angriber IBM: Overså IT Factory-advarsel. I: Computerworld ,

, Internetadresse:

http://www.computerworld.dk/art/112826?cid=4&q=it+factory&sm=search&a=cid&i=4&o=
30&pos=5

- Hansen, Uffe: Fakta: Stein Baggers leasing-karrusel . I: Børsen ,

- Av Skardi Bundgaard , Maria: Topchef: Bagger forblændede. I: Dr.dk, , Inter-

netadresse: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/06/05/163940.htm

- Hansen, Kristan : KPMG forsvarer rapport: Bagger fremstod regelret . I: Computer-world.dk , , Internetadresse:

http://www.computerworld.dk/art/112823?cid=4&q=it+factory&sm=search&a=cid&i=4&o=
31&pos=6

- Bendsen , Simon : Revisorer strammer op efter Bagger-sag. I: Berlingske, , Sek-tion: Business, s. 1-1 (Artikel)

Side 24

- Reumert, Kromann: FLERE WHISTLEBLOW-ORDNINGER PÅ VEJ I DANSKE

VIRKSOMHEDER. I: Kromann Reumert nyheder , , Internetadresse:

http://www.kromannreumert.com/da-DK/Nyheder/Nyheder/Pages/Flerewhistleblow-

ordningerpaavejidanskevirksomheder.aspx

- Hansen, Uffe: 15 røde lamper i IT Factory. I: Børsen , , Internetadresse:

http://borsen.dk/nyheder/it/artikel/1/147034/15_roede_lamper_i_it_factory.html

- Chr. Hansen, Jens: Her er IT Factory-skandalens Deep Throat. I: Berlingske, ,

Sektion: Business, Internetadresse: http://www.business.dk/digital/her-er-it-factory-

skandalens-deep-throat

- Hansen, Kristian : Stein Bagger-show i Fiat Punto. I: Jyllandsposten ,

- Elkjær , Mads : Advarslerne blinkede mørkerødt i IT Factory. I: Computerworld ,

, Internetadresse: http://www.computerworld.dk/art/49219/advarslerne-blinkede-

moerkeroedt-i-it-factory

- Struck Westersø , Rikke: Asger Jensbys norske paradis. I: BT, ,

- Høyrup, Morten : Video: Gense de gyldne Bagger-klip. I: TV 2 , , Internetadres-

se: http://finans-dyn.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:video-gense-de-gyldne-

baggerklip.html

- Jensen, Thomas : Her er Danmarks dygtigste it-virksomhed. I: Computerworld , ,

s. 1-7. Internetadresse: http://www.computerworld.dk/art/47637/her-er-danmarks-dygtigste-it-

virksomhed

Videoer:

DR1: Stein Baggers bedrag, dokumentar Lisbeth Dilling

http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2009/11.htm

DR1: Stein Bagger interview i tekst:

http://www.dr.dk/Nyheder/Baggrund/2010/05/htm

Lydklip:

OBS. Klippene som er brugt i analysen af Stein Baggers kommunikation findes her:

http://fup.myll.dk/ brugernavn:bagger102oplag1 kodeord:1a2b3c4d5c102xyv

Årsrapporterne for ITF for regnskabsårene 2005, 2006 og 2007

Årsrapporten for Software AG Nordic for regnskabsårene 2006 og 2007

Side 25

Bilag 1:
Har din virksomhed iværksat et særligt beredskab for at afsløre virksomheder, der forsøger at pynte på regnskabet for lettere at opnå kredit i banken?
Ved ikke 3%
Vi har ikke ændret adfærd 23%
Vi har ikke iværksat ekstraordinære tiltag men har et øget fokus 61%
Ja, vi har iværksat ekstraordinære tiltag for at opdage besvigelser 13%
0% 20% 40% 60% 80%