SOP: Product Placement & Steff Houlberg

Side 1

Abstract

The definition of product placement is a promotion where a product is hidden in a media. There are different types of product placement which are divided by the visibility and relevance. In the Danish movie Alle for én is product placement included with visibility and relevance, which is called Script placement. The movie is about four childhood friends and a woman who want to solve a drug case. Three of the men only want to help for saving them self from the police, be-cause they have stolen cars. Alle for én is a movie with a lot of jokes which makes it funny. The humorous movie is both for men and women in the age of 15 – 45.

The movie has helped Steff Houlberg to be a positive brand through the consumers’ eyes, because of the movie has located their logo in a positive situation with jokes about their name, Steff Houl-berg. The positive impact expects to boost their sales. This means that it had been a great decision for Steff Houlberg to put their promotion in Alle for én. The company had a competition for tickets to the movie, but they could have supported their product placement with promotion which should have told about the movie and the competition. They could have changed their packaging so there were information about the film and their competition for the tickets. Or they could have entered into their trailers with the information about their competition for the tickets to the mov-ie. More promotion could have been a great idea.

Side 2

Den 20. december 2013 Product placement

Side 2 af 27

Indhold

Abstract ................................................................................................................................................. 1 Indledning .............................................................................................................................................. 3 Metode.................................................................................................................................................. 4 Forklaring af begrebet Product Placement ............................................................................................... 5 Analyse af selvvalgte dele af filmen Alle for én.......................................................................................... 7 Klip fra samlingen af barndomsvennerne ............................................................................................. 7 Timo og Ralf på vej til Tyskland ...........................................................................................................11 Klip hvor product placement indgår ....................................................................................................12 Diskussion af product placement betydning for Steff Houlberg.................................................................14 Effekten af Steff Houlbergs placering i Alle for én.................................................................................14 Fordele og ulemper ved Steff Houlbergs product placement i Alle for én ...............................................16 Vurdering af promotionsunderstøttelse til product placement .................................................................18 Konklusion ............................................................................................................................................20 Litteraturliste ........................................................................................................................................22 Bilag I....................................................................................................................................................24 Bilag II ...................................................................................................................................................27

Side 3

Den 20. december 2013 Product placement

Side 3 af 27

Indledning

I denne opgave har jeg valgt at skrive om product placement (PPL). PPL er i dag en udbredt rekla-meform, som stadig vil blive set i et større omfang, særligt i filmens verden [1]. Ved PPL forstås en produktplacering, som er skjult reklame i medierne. Virkningen af PPL er svær at måle, da seerne ikke er opmærksomme på inddragelsen af reklamer. Den skjulte reklameform har været meget omdiskuteret, da der er forskellige holdninger til, hvorvidt det er acceptabelt eller ej, at blive på-virket ubevidst til at købe et produkt. Jeg finder derfor virkningen af PPL og holdningen til rekla-men interessant.

Vi bliver alle bombaderet med mediepåvirkninger i vores hverdag, og med PPL får vi også en mas-se reklameindtryk, når vi ikke er forberedte på det; derfor har vi ikke mulighed for at have vores reklameparader oppe. PPL kan have indvirkning på os alle i vores købsadfærd, og netop denne faktor gør emnet relevant for alle, som ønsker indflydelse på egne påvirkninger og beslutninger i hverdagen.

Jeg har valgt at fokusere på filmen, Alle for én, hvor Steff Houlberg indgår med et PPL-klip. Alle for én er en danskproduceret film fra 2010. Steff Houlbergs PPL-klip er omfattende, idet der både fo-rekommer billeder af logo og produkt, samtidig med at brandet bliver italesat, så der skabes en ekstra opmærksomhed herom. Dermed bliver produktet belyst i særlig grad.

Min opgave er afgrænset til at handle om Steff Houlbergs PPL i Alle for én, fokus i marketingmixet vil derfor ikke indeholde alle fire p’er, men derimod kun produkt og promotion.

Formålet med opgaven er at finde ud af, hvilken betydning det har haft for Steff Houlberg at være med i en film som Alle for én. Der skal findes frem til både fordele og ulemper ved Steff Houlbergs PPL. Herudover skal det vurderes, hvorvidt Steff Houlberg kan tilrettelægge sit marketingmix til understøttelse af deres PPL.

Med ovenstående problemformulering og afgrænsning vil opgaven munde ud i følgende spørgs-mål:

1

http://www.b.dk/kultur/reklamer-er-noget-man-skjuler

Side 4

Den 20. december 2013 Product placement

Side 4 af 27

- Hvad forstås der ved begrebet product placement?

- Udvælg filmklip. Hvilke virkemidler indeholder filmen, hvem er målgruppen og hvordan inddrages PPL?

- Hvad betyder det for Steff Houlberg at være med i Alle for én? Inddragelse af fordele og ulemper.

- Hvordan kan Steff Houlberg anvende promotion til understøttelse af deres PPL?

Jeg vil finde svar på ovenstående ved hjælp af en redegørelse af begrebet product placement, samt en filmanalyse af relevante klip fra Alle for én. Herudover vil der blive opstillet en diskussion om effekten af Steff Houlbergs PPL. Sidst i diskussionen vil både fordele og ulemper blive inddra-get til konklusionen om, hvilken betydning Steff Houlbergs PPL har haft for dem. Afslutningsvis vil der blive set på Steff Houlbergs markedsføring i forbindelse med filmperioden, og det vil blive vur-deret, hvilke promotionstiltag de kunne have anvendt til understøttelse af deres PPL.

Metode

I litteraturlisten fremgår det, at jeg har fået meget af min viden fra internettet. Dette skyldes, at der er skrevet flere specialer om emnet, hvori de nævner professorer, jeg så har fundet frem til på nettet. Jeg har baseret opgaven på den viden jeg har tilført mig via hjemmesider og bøger, dog er en kandidatafhandling, der også tager udgangspunkt i PPL i Alle for én, blevet en del af baggrund-viden for opgaven. Afhandlingen er brugt som kilde, men også som diskussionsemne til effekten af Steff Houlbergs PPL.

Mine kilder er alle forholdsvis nye, undtagen min markedskommunikationsbog som er fra år 2006.

Særligt omkring lovgivningen af PPL har jeg været påpasselig og fundet det nyeste på Kulturstyrel-sens hjemmeside.

Jeg har i den redegørende del gjort brug af eksterne sekundære datakilder i form af bøger, en arti-kel og en officiel kilde i form af Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse kilder har fundet frem til, hvad begrebet PPL betyder. I den analyserende del har jeg udarbejdet en filmanalyse med henblik på virkemidler, målgruppe og PPL. Hjælpemidlerne til dette har været humorteori og filmanalysemo-deller. I diskussionsdelen har jeg først og fremmest stillet mig kritisk overfor en kandidatafhand-lings undersøgelse om emnet, ved hjælp af eksterne sekundære kilder i form af en statistik fra vo-

Side 5

Den 20. december 2013 Product placement

Side 5 af 27 res markedskommunikationsbog. Til understøttelse af mit udsagn er Fritz Heider´s Balance Theory blevet opstillet. Herefter er der blevet taget udgangspunkt i det kritiske syn, redegørelsen og ana-lysen, til opstillingen af fordele og ulemper. I vurderingen har jeg ud fra Steff Houlbergs facebook-side fundet frem til, hvad de gør i dag. Herudover er jeg kommet med forslag til tiltag, der kan un-derstøtte Steff Houlbergs PPL.

Forklaring af begrebet Product Placement

I dette afsnit vil jeg forklare begrebet PPL, som har relevans for at forstå opgavens diskussions - og vurderingsafsnit.

PPL benævnes også produktplacering, som er en reklameform der anvendes i stigende omfang i både TV og film. Virksomheder forsøger på denne måde at eksponere sine produkter ud til forbru-ger. Eksempelvis forærer virksomheder sine produkter til filmproducenter i en sådan mængde, at de kan synliggøres i filmen. Filmselskabet kvitterer udleveringen af produkterne ved, at synliggøre virksomhedens navn og logo. PPL minder derfor i høj grad om programsponsorering [2].

I 1987 beskriver Eva Steortz product placement: ”as the insertion of af brand name or trademar-ked package or product in a film, music video, or television show.” Israel Nebenzahl og Eugene Se-cunda videreudvikler i 1993 idéen ved at tilføje betaling til deres definition af product placement:

”The inclusion of consumer products or services in motion pictures distributed to theaters by major Hollywood studios in return for cash fees or reciprocal promotional exposure for films in marketers’

advertising programs^{3} ”.

PPL er mest velegnet for virksomheder, der har en høj kendskabsgrad og anvendes som oftest af fødevareindustrien. Reklameindsatsen af PPL bør ikke stå alene i virksomhedens marketingmix, da PPL kan være svær at kontrollere effekten af. Produktplaceringen bør af denne grund bruges som et reklamesupplement og ikke som erstatning herfor [4].

2

Bregendahl, Michael, Haase, Morten og Madsen, Jan – Markedskommunikation 2006, kap. 7 side 167

3

Bling-bling Brand Placements: Measuring the Effectiveness of Brand Mentions, 2008 – side 11

4

Bregendahl, Michael, Haase, Morten og Madsen, Jan – Op.cit kap. 7 side 167

Side 6

Den 20. december 2013 Product placement

Side 6 af 27

I ovenstående forklaring af product placement er fokus lagt på film og serier, men reklameformen kan også anvendes i medier som computerspil, skønlitteratur og musikvideoer.

I en kandidatafhandling fra CBS i 2012, bliver følgende definition af PPL fremstillet således:

”Product placement anvendes visuelt og/eller auditivt i et udvalgt massemedie, hvor producent og
virksomhed i fællesskab indgår en aftale, som at placere og/eller integrere virksomhedens produkt

eller service naturligt mod betaling fra virksomhedens side uden, at placeringens formål har et

kommercielt sigte^{5} ”.

PPL kan deles op i forskellige typer af product placement. De kategoriseres efter synlighed og handlingsrelevans.

Script placement er den form Steff Houlberg benytter sig af i Alle for én, så det er den product pla-cement der vil være udgangspunktet i denne opgave.

Script placement betyder at brandet indgår som en naturlig del af handlingen med et synligt mær-ke og omtale i eksempelvis en dialog [6].

Product placement blev et afsluttet kapitel for Danmark fra , da der blev indgået et medieforlig for 2012 – 2014 [7], dog er der medtaget undtagelser, hvoriblandt spillefilm er gælden-de, så længe de ikke henvender sig til børn under 14 år [8]. Danmark kan dog heller ikke forbyde udenlandske film i dansk tv, så det vil stadigvæk blive set i vid udstrækning herhjemme. Herudover

5

Haug, Høyem Pernille og Friss-Olsen, Mette - Product placements effekt i danske film – Kandidatafhandling, Juli 2012

- Side 22
6

Haug, Høyem Pernille og Friss-Olsen, Mette – Ibid, side 23

7

http://www.kreativitetogkommunikation.dk/nyheder/nye-markedsforingsregler/

8

http://www.kulturstyrelsen.dk/medier/reklamer-i-radio-og-tv/regler/regler-for-sponsorering/produktplacering/

Side 7

Den 20. december 2013 Product placement

Side 7 af 27 er programsponsorering stadigvæk lovlig, såfremt der er en produktrække til rådighed for filmen,

og ikke er imod betaling^{9}.

Analyse af selvvalgte dele af filmen Alle for én

Alle for én er en komedie skrevet af komikeren Mick Øgendahl og instrueret af Rasmus Heide.

Filmen blev produceret i 2010, men udgivet for første gang 10. februar 2011^{10}.

Alle for én er en film baseret på humor og har kendte skuespillere og komikere med som hovedrol-ler; Mich Øgendahl, Jon Lange, Rasmus Bjerg, Jonatan Spang, Gordon Kennedy, Charlotte Fich og Mille Dinesen. Herudover er den amerikanske kult-stjerne Rutger Hauer, som rigtig indikerer dren-gerøv, med som skurk. Det komiske ”drengerøvstema” passer godt til filmens handling, nemlig

                     11
biltyveri og narkosmugling .

Klip fra samlingen af barndomsvennerne

I filmen Alle for én samles fire barndomskammerater, da de alle er på kant med loven. Nikolaj, Ralf og Timo er blevet tyveknægte, imens Martin er blevet politibetjent. På trods af Martins karriere, er det de alle fire, der har rodet sig ud i problemer, og de begynder derfor at samarbejde, for nu er det alle for én.

Det første klip til analyse er derfor, hvor drengene samles til planlægning af narkosagens opkla-ring, da dette er en vigtig scene for forståelse af filmens videre handling.

Drengene mødes til denne aftale 20:05 minutter inde i filmen, og der vil blive analyseret frem til

24:02 minut. Man ser Nikolaj, Ralf og Timos garage ude fra en mørk aften, hvor der herefter bliver klippet, så man ser alle fire drenge sammen indenfor, klar til at lave planer. Den første halvdel af dette klip, indtil 22.05, er kameraet blevet ført med nærbilleder og totalbilleder, der klipper imel-lem de personer der snakker, eller laver ansigtsudtryk mens en af de andre snakker, hvilket kaldes reallyd. Kameraafstand og ansigtsudtryk fremgår af bilag I, billede collage 1. Denne kameraafstand skaber en intens stemning, hvor seeren kan fokusere på de enkelte skuespillers følelser. Til under-

9

http://www.kreativitetogkommunikation.dk/nyheder/nye-markedsforingsregler/

10

http://cdon.dk/film/alle_for_%C3%A9n-

11

Alle for én – manuskript Mich Øgendahl – Instruktør Rasmus Heide – Fridthjof film – produceret 2010

Side 8

Den 20. december 2013 Product placement

Side 8 af 27 støttelse af dette er scenebaggrunden i mørke farver og blødt lys, som også understøtter den in-tense stemning i billedet. Perioden filmes i normalperspektiv, som giver en fornemmelse af, at man er lige ved siden af personerne. Dette kan også ses i Bilag I billede collage 1. Filmudsnittet foregår i reel tid, da det er en dialog, der analyseres. Efter de første to minutter af klippet springes der imellem begivenheder, hvor man ser hvad der foregår i Niemeyers auktionshus, og hvad poli-timanden Martin fortæller den øvrige del af komplottet i garagen. Overgangene er associations-klip, hvilket skaber en forbindelse til Martin og Sofies forklaring, som samtidig markeres i lys-forskelle mellem scenerne. Det vil sige, at overgangene er med til at skabe bevidsthed om scene-skift hos seeren. Inde i et af associationsklippene er der samme form for overgang, som ses fra garagen til auktionshuset. I bilag 1, billede collage 2, er der opsat eksempler på overgangene fra drengene til Niemeyer. I collage 3 er der et eksempel på overgangen i associationsklippet, til sam-menligning af de forskellige situationers overgange. Afstanden, perspektivet, farverne, lysene osv.

er alle filmvirkemidler, som ud over personernes stemmeleje skaber stemningsbilledet af scenen hos seeren.

Personernes opførsel og optræden overfor hinanden fremvirker det komiske aspekt i scenen og gennem hele filmen, hvilket særligt kommer til udtryk i dette klip. Rolf og Timo er, som det kan høres på navnene og ses på tøjet, knold og tot af de fire kammerater, hvor Nikolaj og Martin er de to seriøse. Komikken i klippet opstår ved, at Martin har allieret sig med en smuk og begavet ung dame, Sofie. Martin og Sofie forklarer i klippet de tre tyveknægte alvoren i narkosagen, og hvilken betydning det vil have for dem, hvis de kunne hjælpe med opklaringen. Martin vil til gengæld hol-de hånden over dem i en eventuel politisag om de stjålne biler. Nikolaj er lyttende og alvorlig, imens brødrene Rolf og Timo ikke er helt med på planen før slutningen af klippet. Det er ikke kun kontrasterne i samlingen af personer, men alle fem personers replikker og kropssprog, der er hu-moristiske. Brugen af kontrast blandt personerne er urkomisk, [12] og derfor en sikker stemningsstar-ter. Timo er den første i klippet, der har en replik, som lyder: ”Hey hey, er det der også en stris-ser?” Med en lidt ophidset stemmestyrke, imens han rækker hånden brat ud, så han viser, at Sofie skal stoppe der. Modtageren skal her forstå fordommen mod politiet, så det ses at Timo ikke er samarbejdsvillig med den del af borgerskabet, han benytter derfor overlegenhedsteorien for at

12

Madsen, Peter og Svendsen, Erik - Medier, Gyldendal - side 130

Side 9

Den 20. december 2013 Product placement

Side 9 af 27 skabe humor. [13] Sofie forsøger at svare Timo, at hun ikke er strisser, men hun bliver afbrudt af Rolf som siger til Timo: ”Hun er nordmand.” Det er en replik ”helt ude i det blå”, da det ikke svarer på spørgsmålet om, hvorvidt hun er politimand eller ej. Kommentaren kan kaldes plat, hvilket også kommer frem i hendes ansigtsudtryk og suk over ham. Hun spørger om hvad han siger, og han lader som om, at han kan svare hende med norsk accent. Hans kommentarer fremstår dumme og bliver herved sjove for mange. Martin griber ind, og fortæller, at Sofie arbejder med kunst i et auk-tionshus. Timo svarer Martin og Sofie: ”Nå for fanen, ved du hvad, vi skal ikke have noget kunst.”

Igen frembringer han humoren ved hjælp af overlegenhedsteorien, da han virker overlegen i sin replik, som antyder, at hun altså godt kan smutte. Ralf er igen dum og siger: ”Øh nej vi maler vores egne kantareller.” Her kommer personkontrasten frem da Sofie svarer: ”akvareller, det andet er en svamp.” Forskellen ses ved, at hun ved hvad hun taler om, og det gør han tilsyneladende ikke. Hun benytter her samme komikteori som Timo, og han bliver fornærmet på sin brors vegne, og derfor svarer han: ”Ja og du er en kost.” Replikken er en typisk drengekommentar, som han bruger i for-svarsposition.

Videre inde i klippet afbryder Nikolaj efter Timos kommentar med et ”hey!” og Martin står og smi-ler skævt til drengene, da han siger: ”Nøj hvor er det lang tid siden, hva?” Hans replik hentyder, at han igennem tiden har ændret sig, hvor de andre stadig sidder fast i fortidens levevis. Den kom-mentar er Timo ikke tilfreds med, hvilket ses i hans ironiske svar til Martin: ”Ja det er pisse ærger-ligt, men vi har prøvet at få fat i dig Martin, vi har prøvet at ringe til alarmcentralen 112, det var din kæreste der tog telefonen, han lyder ellers meget sød.” Sætningen er ironisk, da Timo snakker sort snak med en blød og nedladende stemmeføring. Martin svarer her Timo: ”Jeg kan forstå, at du har gjort Lonnie gravid, faldt hun i søvn på billardborderet?” Timo svarer igen ironisk: ”Ja det gjorde hun, der er jo en grund til at det hedder et pool bord, Martin.” Drengene har gang i en ver-bal konkurrence, hvor de kommer øverst i hierarkiet ved at lave morsomheder, der nedgør mod-parten, og bliver derfor en komisk scene for seeren. Det er ikke kun deres overlegenhed overfor hinanden, der bliver sjov her, men deres søgen efter sproglige grænser. Publikum vil muligvis blive provokeret af disse en smule vulgære kommentarer, men de kommer til at grine af denne provo-kation, mens de bliver stødt. For nogle vil grænsen være overskredet i så høj grad, at det komiske for dem, vil være tabt.

13

https://sites.google.com/site/fagetdansk/home/medier/reklameanalyse/analyse-af-humor

Side 10

Den 20. december 2013 Product placement

Side 10 af 27

I scenen mellem Martin og Timo afbryder Sofie med: ”Men hvis I to var på hold sammen, var det nærmere keglebillard, hmm.” Ralf bliver fornærmet på sin brors vegne, og svarer hende igen:

”Hvorfor fiser du ikke bare hjem og maler nogle koraller, hva? Hun svarer ham igen overlegent:

”Koraller er dem der lever i vandet.” Ralf griner, og tror at det er ham, der er den kloge: ”Det er dem der hedder makreller, lille skat, makreller.” Nikolaj stopper diskussionen med at sige: ”Rafl!”

Herefter vil Martin begynde på forklaringen af, hvordan deres sag skal forløbe, så han siger: ”Da det her er to separate efterforskninger, er det vigtigt vi holder alting undercover. De to drenge Ralf og Timo er skeptiske og fornærmede, og derfor afbryder Rolf Martin: ”Uhh undercover, hold kæft mand, det er ufatteligt, at du ikke har fået en medalje, hva? Timo siger: ”Ja må vi ikke trykke din hånd Martin?” Ralf: ”Ja må vi ikke det? Med løg på.” Humor handler i nogen grad om, at skabe kontraster, hvilket man må sige, at der endnu engang opnås her. Den ”høje” skal ned med nakken, det elsker seerne, [14] og Timo og Ralf er godt i gang med at høvle Martin ned. Nikolaj beder dem dog om at holde deres kæft. Martin og Sofie begynder straks at forklare de tre gutter om det kommende forløb. Deres forklaring er ikke vigtig for virkemidlet humor, men giver derimod publi-kum et indblik i, hvad der skal ske i resten af filmen; Alexander Niemeyer smugler narko ind i lan-det og vasker pengene hvide igennem hans akutionshus. Politiet kan ikke røre ham på grund af hans sociale overklasse, og det vil Martin gøre noget ved. Sofie og Martin har alle de nyttige oplys-ninger, så planen kan sættes i gang med det samme. Martin fortæller dem, at det er her, de kom-mer ind i billedet.

Drengene er skeptiske, da Sofie er fremmed og Martin er politimand, og alligevel er de nød til at være fortrolige med dem. Ralf siger derfor: ”Hvor har du de oplysninger fra?” Martin: ”Dem har jeg bare og det rager ikke dig.” Ralf: ”Det gør det da i allerhøjeste grad.” Martin siger overlegent: ”Gør det dét?” Ralf nikker og Martin siger så: ”Jamen hvor fik du så de kønsvorter fra på tisseren i otten-de?” Ralf skæver og læner sig tilbage. Det er ikke kun hans kropssprog der er interessant, men igen grænsen til vulgære. Her bliver der tværet i det vulgære fra Timos side, da han spørger: ”Ja hvor fanen fik du egentlig dem fra?” Det ekstra spørgsmål trækker lige grænsen en ekstra gang og see-ren vil derfor i de fleste tilfælde finde det endnu sjovere, da deres medfølelse for Ralf bliver større og større jo mere pinligt det bliver for ham. Ralf bliver forlegen i situationen og svarer derfor ner-vøst: ”Dem fik jeg bare.” Martin: ”Præcis.” Endnu engang er det Timo: ”Nej nu vil vi sgu da gerne

14

Madsen, Peter og Svendsen, Erik –Op.cit - side 132

Side 11

Den 20. december 2013 Product placement

Side 11 af 27 lige vide det.” Men nu er Ralf klart på Martins side og siger: ”Det rager ikke os, han har bare de oplysninger. Videre Martin..” Herefter er der ikke flere spørgsmål fra Ralf og Timo, så nu er de med på planen.

Timo og Ralf på vej til Tyskland

Det næste udsnit der vil blive analyseret er 32:10 minutter inde i filmen og indtil 32:58 minutter af spilletiden. Denne scene er med Timo og Ralf, der venter på et tog til Tyskland, hvor de skal få fat i Niemeyers narkosending.

Klippet starter i et totalbillede, hvor farverne i billedet er normalt dagslys på stationen, dog er far-verne i baggrunden grålige. Begge filmvirkemidler holdes klippet igennem. Ralf siger som det før-ste i dette afsnit til Timo, at man bliver helt flov over sin afstamning, når man læser om Tysklands historie. De fleste danskere, vil i dag forbinde Tysklands historie med Verdenskrige, Adolf Hitler og alle de jøder der blev sendt i KZ-lejre af Nazisterne. Timo opfatter det dog helt anderledes: ”Ja.

Tyskland har aldrig vundet et VM i fodbold som en samlet nation.” Ralf forstår ikke helt Timos svar og siger: ”Nej, jeg mener at mormors onkel var nazist.” Timo svarer: ”Nå ja, men han var en rar nazist.” Ralf siger: ”En rar nazist?” Timo prøver at forklare sig: ”Det er ligesom Dansk Folkeparti.

Der er slappere og strammere. Han var så en slapper hos nazisterne. Han ville være rar mod jøder-ne.” Rafl svarer så, at deres mor da har fortalt dem, at han skød flere af jøderne. Men Timo begyn-der at snakke endnu mere sort, da han siger, at han ikke skød dem hårdt, fordi det var med et luft-gevær. Han vil prøve at overbevise Ralf om, at de havde en hel enhed, der kun brugte luftgeværer.

Luftwaffe. Plathederne står i kø i Timos mund, samtidig med at en del af humoren forudsætter, at seeren er velorienteret i historien og de politiske ideologier, så de kan værdsætte den insider-humor, der blandt andet består i at synes, at det er morsomt, at en kendt og accepteret person spiller dum. Insider-humoren vil blive forstået af de fleste, da Verdenskrigene og Dansk Folkepartis ideologi er almen kendt i dagens Danmark.

I dette klip er der en rød og hvid Kvickly-pose ved siden af Timo, der er meget iøjnefaldende i de ellers grålige stationsnuancer. Posen viser, at Steff Houlberg ikke er det eneste brand der er place-ret i Alle for én, men at Kvickly også har betalt filmen for en synliggørelse af sit mærke. I bilag I billede 4, er drengene vist sammen med Kvickly-posen. Steff Houlberg har en mere iøjnefaldende

Side 12

Den 20. december 2013 Product placement

Side 12 af 27 product placement, da de bliver vist i et yderligere omfang. Det er derfor tydeligt, at de har betalt Alle for én den største sum penge. Steff Houlberg har muligvis haft så stor indflydelse på filmen, at de har været med til at acceptere og placere Kvicklys scene. Placeringen af Kvicklys pose få minut-ter inden Steff Houlberg klippet virker ikke tilfældigt, da Kvickly er forhandler af deres produkter.

Kvickly-posen kan ved dens placeringstidspunkt derfor lede op til et køb af Steff Houlberg produk-ter hos dem.

Klip hvor product placement indgår

Steff Houlberg, har som sagt en mere betydelig product placement i filmen, da de både ses og om-tales. Dette klip vil derfor blive analyseret nu.

Steff Houlberg-klippet varer 39 sekunder [15] og er fra Ralf og Timos ankomst til Tyskland med turist-flokken. Afsnittet starter i dagslys på en overskyet dag og i fugleperspektiv med Steff Houlberg pølsevognen i fokus, hvor drengene er placeret ude i siden. Dette ses i bilag I billede 6. Kameraet bevæger sig hurtigt ned på Timo og Ralf i et nærbillede, hvor Ralf spiser en pølse med rigtig stor fornøjelse, hvilket ses i bilag I billede 7. Drengene har forsøgt sig med et tyskerkostume, så scenen fremstår meget komisk. Deres tysktalende guide kommer få sekunder efter det første nærbillede hen til drengene, og billedet bevæger sig imellem nær- og totalbillede, da hun spørger Timo, om han ikke også har lyst til en dansk pølse. Timo svarer guiden på sit gebrokne tysk: ”Ja Steff Houl-berg, sehr Danish, schr berühmt, he has die Jeppe på bjerget geschrieben.” Guiden: ”Geschrieben?”

Timo: ”Ja he was forfatter.” Imens han bruger sit kropssprog til at understøtte sine ord. Guiden forstår tydeligvis ikke, hvad Timo snakker om, så klippet kommer til at fremstå meget akavet. Den tyske dame ved slet ikke hvad han snakker om, men hjemme i stuerne eller i biograferne er der mange der vil fange hans forveksling af Steff Houlberg og Ludvig Holberg. Steff Houlberg produce-rer kun pølser, hvorimod Ludvig Holberg var en dansk-norsk forfatter, som var meget populær på grund af hans oplysningstanker i både hans komediedigte, romaner, essays og herudover var han historiker. [16] En af hans mest kendte komedier er Jeppe på bjerget, som Timo omtaler til guiden.

Ligesom i det tidligere klip, hvor de to drenge talte om nazisme, forudsætter humoren også her, at

15

http://www.youtube.com/watch?v=hoBA2WQGQPY

16

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur//Ludvig_Holberg

Side 13

Den 20. december 2013 Product placement

Side 13 af 27 seeren er velorienteret i den litterære historie, så de kan og vil værdsætte insider-humoren i Ti-mos forveksling.

Steff Houlberg er i filmen placeret i Tyskland, som er et land danskerne ofte forbinder med alle deres forskellige pølsevarianter i gode kvaliteter. Det vurderes derfor som en strategisk veloverve-jet placering.

De tre analyserede klip udgør tilsammen et billede af filmens essens, og målgruppen kan derfor findes. I det første klip, hvor Timo ikke var helt tilfreds med Sofie, brugte han replikken: ”Ja og du er en kost.” Det skal siges, at en mandschauvinistisk kommentar som denne, bliver brugt flere gange gennem filmen. Mandschauvinistiske replikker er interne jokes blandt hankøn, og kvinder finder dem derfor oftest ikke morsomme. Herudover er filmens tema biltyveri og narkosmugling, hvilket også er filmtemaer drenge ofte finder interessante.

Disse kommentarer og temaer i filmen peger derfor mod, at Alle for én har en mandelig målgrup-pe. Dog kan der også argumenteres for en målgruppe af hunkøn, da det i situationen med Timos drengerøvskommentar, er den smukke skuespillerinde Mille Dinesen (Sofie) der ”står med bukser-ne på”. Hun viser i klippet den stærke kvinderolle, der er hele filmen igennem. Det tiltaler kvinder, at det er dem, der er det stærke og begavede køn, da flere seere vil identificerer sig med aktører-ne i deres indlevelse af filmen. Herudover har Alle for én flere kendte skuespillere, som vigtige per-soner i filmen. De har både den berømte kvinde Charlotte Fich, som blandt andet er kendt fra Rej-seholdet og mange flere kriminalserier. Hun kan være kvinden i filmen, der tiltrækker de kvindelige seere. Komikerne skal dog ikke stå i skyggen her, da der er tre komikere i hovedrollerne i Alle for én. De tre sjove drenge har hver deres måde at udføre komik på, og de tiltrækker derfor alle for-skellige befolkningsgrupper, både han- og hunkøn i en bred aldersgruppe. Deres målgruppe ind-snævres til dem, der forstår deres måde at lave humor. Det vil sige, at børn og den ældre genera-tion ikke er del af målgruppen til filmen, da sproget primært henvender sig til den yngre generati-on. Særligt den vulgære snak, vil være svær for de to generationer at forstå. Målgruppen kan der-for skærpes ind til en aldersgruppe på cirka 15 til 45 årige af begge køn, dog med et oversegment af mænd.

Side 14

Den 20. december 2013 Product placement

Side 14 af 27

Diskussion af product placement betydning for Steff Houlberg

Effekten af Steff Houlbergs placering i Alle for én

I et speciale fra Aalborg Universitet kaldes product placement et effektmysterium. [17] Jeg vil derfor bruge det følgende afsnit på at diskutere, hvilken betydning det såkaldte effektmysterium egentlig har for virksomhederne.

”Indvirknings effektiviteten afhænger af, hvor godt produktet og karakteren understøtter hinan-

den.”^{18} Det skal derfor diskuteres om Steff Houlberg og Alle for én kan sammensættes i en naturlig

kontekst, der skaber tilførselsværdi. I filmen er det Mich Øgendahl og Rasmus Bjerg, der omtaler og viser brandet frem, og det er derved dem, der skal tilføre produktet merværdi. I kandidataf-handlingen [19] er der udarbejdet undersøgelser om de to skuespilleres effektivitet i forbindelse med product placement ud fra forbrugerundersøgelser. Studierne viser, at største del af forbrugerne ikke føler sig påvirket af produktets medvirken. Dog er der enighed om, at Mich Øgendahl er den, der henleder mest opmærksomhed på pølserne på grund af hans stærke karakter. I specialet kon-kluderes det, at ”Balance model og product placement effects” ikke kan anvendes i dette tilfæl-de [20]. Man kan stille sig kritisk til denne undersøgelse og derved konklusion om at Steff Houlbergs product placement ikke er effektiv markedsføring. Det vil blandt andet ske på grundlag af, Ian

Zimmerman, Ph.Ds teori om effekten af product placement.^{21} Zimmerman understreger, at værdi-

en af product placement er meget mere betydningsfuld end vi tror. Forbrugerne tænker ikke over inddragelsen af produkterne, men ubevidst bliver de alligevel påvirket. Herudover har de kandi-datstuderende ikke taget højde for konsumenternes holdning til reklameformen i forbindelse med deres spørgeskema. Spørgsmålene er meget direkte, og lægger ikke skjul på, hvilken information de ønsker at få, eksempelvis: ”I hvor høj grad tror du, at du bliver mere interesseret i Steff Houl-berg pølser, såfremt du ser pølserne i filmen?”

17

http://projekter.aau.dk/projekter/files//Speciale_final.pdf

18

Haug, Høyem Pernille og Friss-Olsen, Mette – Op.cit, side 43

19

Haug, Høyem Pernille og Friss-Olsen, Mette – Ibid

20

Haug, Høyem Pernille og Friss-Olsen, Mette – Ibid, side 89

21

http://www.psychologytoday.com/blog/sold/201303/product-placement-can-be-lot-more-powerful-we-realize

Side 15

Den 20. december 2013 Product placement

Side 15 af 27

I år 2005 blev der lavet en undersøgelse om danskernes holdning til de forskellige reklameformer.

Denne undersøgelse viste, at danske forbrugere er meget skeptiske overfor product placement i film. [22] Det kan derfor tænkes, at de adspurgte forbrugere i forbindelse med specialets undersøgel-ser om Steff Houlberg i Alle for én, har deres reklameblokade oppe, da de først og fremmest ikke bryder sig om reklameformen, og herudover er det ikke sikkert, at de selv opfanger indvirkningen.

Disse to faktorer kan føre til uærlige svar, selvom det ikke er hensigten fra forbrugeren. Ud fra ovenstående oplysninger kan kandidatafhandlingens undersøgelse stemples som ikke repræsenta-tiv i denne forbindelse, på trods af samme diskussion.

Fritz Heider´s Balance Theory [23] vil nu blive brugt med henblik på at analysere, hvilken påvirkning product placement har på publikummet til denne film.

Mich Øgendahls påvirkning af forbrugerne er afhængig af forbrugernes holdning til ham. Det for-modes, at de fleste biografseere har et positivt syn på Øgendahl, da han er manuskriptforfatter og en af hovedrollerne, ligesom publikum selv har valgt at se filmen. Det vil sige, at hans ageren og holdninger vil have indflydelse på seerens købelyst. Mich Øgendahl grovæder i klippet en Steff Houlberg pølse, jf. Analyse af selvvalgte klip. Hans tydelige lyst til pølsen viser publikum, at han godt kan lide Steff Houlbergs pølser, hvilket betyder at produktet er indsat i en positiv og komisk situation, som forbrugeren fremadrettet vil huske pølserne for. Herudover er pølserne placeret naturligt i filmens handling, hvilket medvirker til at seerne kommer til at foretrække produktet

22

Bregendahl, Michael, Haase, Morten og Madsen, Jan – Op.cit kap. 4 side 68

23

http://wilsede-alive.com/?p=29

Side 16

Den 20. december 2013 Product placement

Side 16 af 27 ubevidst, da reklamen er skjult. På baggrund af ovenstående antagelser kan det vurderes, at Mich Øgendahl tilfører merværdi til Steff Houlbergs produkter.

Rasmus Bjergs påvirkning af forbrugerne ser dog lidt anderledes ud. Publikums holdning til Rasmus formodes at være mere spredt, da hans indflydelse på filmen ikke er nær så stor som Michs, på trods af de begge er hovedrolleindehavere i filmen. Det er derfor ikke sikkert, at den positive holdning til Rasmus Bjerg er tilstrækkelig nok for, at påvirke publikum. Samtidig viser Rasmus Bjerg ikke særlig stor interesse for produktet, han spiser ikke en pølse og han forveksler dem med Ludvig Holberg, jf. analyse af selvvalgte klip. Dog er forvekslingen lavet med en kendt og accepteret mand, hvilket udover det komiske frembringer en god stemning. Da situationen her er den samme som hos Mich Øgendahl, er pølserne også placeret naturligt her. Balanceteorien fortæller, at Ra-mus Bjerg ikke har stor påvirkning på forbrugerne. Dog tilfører han værdi på en anden måde, idet Rasmus Bjerg er med i scenen med Mich Øgendahl, hvor han omtaler Steff Houlberg. Derfor vur-deres det her, at de to skuespillere supplerer hinanden, den ene med spisning af madvaren og den anden med omtale. Situation bidrager til skabelsen af et produktmærke, som derved kommer til at fremstå klart og tydeligt for seerne.

Skuespillerne øger kendskabsgraden til Steff Houlberg samtidig med, at de bidrager til attitude-dannelse af produkt og forbruger.

Den udarbejdede Balance Teori er forenklet i forhold til virkeligheden, og der vil derfor blive set på fordelene og ulemperne ved Steff Houlbergs product placement, for yderligere vurdering af hvil-ken betydning det har for dem, at være med i en film som Alle for én.

Fordele og ulemper ved Steff Houlbergs product placement i Alle for én

Der er en række fordele og ulemper for virksomheder ved brug af product placement, der skal tages stilling til, før denne promotionsform vælges.

Steff Houlberg blev etableret i 1889 [24] og har med tiden fået høj kendskabsgrad [25]. Flere og flere seere zapper væk eller laver noget andet i reklameperioden, hvilket gør reklamerne mindre effek-

24

http://www.tulip.dk/da-DK/Forbruger/ourbrands.aspx?brand=brand_steff

25

http://www.danishcrown.dk/125-aar/125-aars-tidslinje/aspx

Side 17

Den 20. december 2013 Product placement

Side 17 af 27 tive. Product placement er herimod en reklameform seeren ikke kan fravælge, og er derfor en god metode til eksponering. Lektor fra CBS, Ole E. Andersen påpeger, at seere i film ikke er opmærk-somme på reklamer, hvilket betyder, at de ikke har reklameparaderne oppe [26]. De forventer ikke at blive påvirket, da de er fokuserede på filmen. Det sted, hvor seerne er mest optagede af filmen, er i biografen. Det bedste sted at placere produkter er dermed i biograffilm. Filmen Alle for én gik i

         27
biograferne og det må derfor formodes, at reklamen fra Steff Houlberg er blevet taget imod en-

ten bevidst eller ubevidst af seerne.

Dette er selvfølgelig kun tilfældet, hvis product placement er anvendt på en professionel måde, så seerne ikke mister fokus på filmen. I følgende citat fra Pierre Bennorth forklarer han værdien af naturlig PPL: ”En god og effektiv product placement, er en som ikke er overdrevet, som er naturlig.

Dersom den er det, kan den være mere værdifuld end et reklamespot^{28} ”. I analysen er det blevet

påvist, hvordan Steff Houlbergs brand og produkter stemmer overens med Bennorths citat, da eksponeringen understøtter den komiske handling på en naturlig måde.

Tv-seere bliver bombaderet med reklamer for produkter og deres fantastiske egenskaber. Det vil sige, at reklamerne konkurrerer mod hinanden i det øjeblik konsumentenheden får kendskab til de pågældende produkter. Det er ikke tilfældet, når der er tale om PPL, medmindre det overanvendes i film, hvilket ikke er tilfældet i Alle for én. I tidligere analysedel blev det tydeliggjort, hvordan fil-men anvender en række andre synlige mærker, jf. Timo og Ralf på vej til Tyskland, hvor Kvickly blev vist. Dog er det kun i forbindelse med placeringen af Steff Houlberg, hvor der er handling i n-volveret. Dette er en klar fordel for Steff Houlberg, idet seeren både bliver påvirket visuelt af brandets logo samt handlingen.

Film anvender som oftest anerkendte skuespillere, som seerne ser op til eller sympatiserer med.

Deres tilstedeværelse er dermed med til at tilføre en ekstra værdi til PPL, idet seeren, såfremt de har en positiv holdning til skuespilleren, vil forbinde det placerede produkt med noget godt. I dette tilfælde Steff Houlbergs pølser. I filmen Alle for én er der et godt match mellem PPL og målgruppe, da både Steff Houlberg og Alle for én henvender sig til en bred befolkningsgruppe med et over-segment af mænd. Det er et grundlæggende præmis at der er overvejelser omkring hvem filmpro-

26

Andersen, O.E. Produktplacering og skjult reklame er blevet tilladt – men har været her længe! Artikel i

Tid&Tendenser, pp. 1-3. (2011, Maj 2011).
27

http://www.kino.dk/film/a/al/alle-en

28

Haug, Høyem Pernille og Friss-Olsen, Mette Op.cit, side 32

Side 18

Den 20. december 2013 Product placement

Side 18 af 27 ducenten henvender sig til før produktet placereres, da det er vigtigt at henvende sig til egen mål-gruppe.

Der vil i det følgende afsnit blive fremhævet ulemperne for Steff Houlbergs PPL.

Den første ulempe for Steff Houlberg relaterer sig til selve produktplaceringen, hvor virksomheden ikke har kontrol over, hvordan filmselskabet vælger at præsentere produktet. Steff Houlbergs suc-ces med PPL er derfor helt overladt til, hvorvidt filmen skaber nogle positive og sjove forbindelser mellem skuespillerne og produktet. Samtidig er det nødvendigt at filmen bliver set af mange men-nesker, hvis virksomhedens produkter skal nå ud til mange potentielle forbrugere. Der er ligeledes en risiko for, at virksomhedens produkter ikke bliver eksponeret på naturlig vis, men bliver en ty-delig og unaturlig del af filmens forløb. Den valgte promotionsform kan i givet fald medvirke til dårlig omtale af både film og produkt.

Dette afsnit har påvist en række fordele og ulemper ved PPL. Der er tvivl om, hvilken betydning det har haft for Steff Houlberg. Dog må det ud fra ovenstående formodes, at seerne ikke har op-fattet deres PPL-klip som promotion, og de har derfor sat produktet i en positiv sammenhæng.

Steff Houlbergs PPL vurderes derfor til at være succesfuld og har haft en afgjort betydning for de-res salg i perioden med Alle for én.

Vurdering af promotionsunderstøttelse til product placement

I følgende afsnit vil der kort blive taget stilling til, hvad Steff Houlberg har gjort for at understøtte deres PPL, og herudfra vurderes der, hvilke tiltag de yderlige kunne have gjort sig i denne forbin-delse.

I perioden op til Alle for én kom i biografen, havde Steff Houlberg en konkurrence i gang på face-book, hvor de udloddede billetter til filmen [29]. Der er usikkerhed omkring deres yderligere promo-tion i forbindelse med filmen, da en kandidatafhandling har nævnt en emballageændring i perio-

29

https://www.facebook.com/steffhoulberg.dk?fref=ts 2011

Side 19

Den 20. december 2013 Product placement

Side 19 af 27 den op til filmens premiere uden dokumentation for handlingen [30]. Herudover er der ikke flere informationer at finde om deres promotion i perioden omkring Alle for én.

Såfremt tiltaget med emballageændring ikke har været anvendt, kunne dette være en mulighed for Steff Houlberg til understøttelse af deres PPL. Et forslag til ændringen ses i bilag II, hvor Alle for én mærkat er sat på emballagen med information om billetkonkurrencen i stedet for grillbilledet.

Emballagen her er stadigvæk genkendelig for forbrugerne, samtidig med at den gør opmærksom på filmen og konkurrencen om billetter.

En emballageændring som denne, op til Alle for éns premiere, vil skabe ekstra opmærksomhed omkring filmen og ikke mindst Steff Houlberg selv. I Alle for éns tilfælde vil det have betydning for filmens kendskabsgrad og dermed også seertal, da emballageændringen vil være et promotionspa-rameter for dem. Dette er ikke kun en fordel for filmproducenten, men også for Steff Houlberg, da filmens popularitet har indflydelse på, hvor effektiv deres PPL bliver. Jo flere seere, jo flere stifter bekendtskab med Steff Houlberg. Deres emballageændring kan også betyde ekstra opmærksom-hed til Steff Houlbergs egne produkter da de konsumenter, der ikke har Steff Houlberg som deres foretrukne mærke formentlig vil kigge en ekstra gang på den nye emballage i supermarkedets kø-ledisk. Herudover henviser mærkatet til deres facebookside med billetkonkurrencen, som hermed vil få højere kendskabs- og deltagelsesgrad.

Ovennævnte kunne have været et godt tiltag til understøttelse af deres PPL, da både Steff Houl-berg og Alle for én vil blive ekstra synliggjort overfor konsumenterne. Et andet tiltag de også kunne have gjort sig, var et yderligere samarbejde med filmproducenten om at deltage i deres trailer i perioden op til premieren med opmærksomheden rettet mod deres facebookkonkurrence om billetter.

Trailerne i biograferne kan ikke fravælges af seerne, medmindre de kommer for sent til forestillin-gen. Seerne vil derfor her blive opmærksomme på Steff Houlbergs samarbejde med Alle for én, og på samme tid finde ud af, at de har mulighed for at vinde billetter på facebook.

Begge tiltag vil medføre, at deltagelsen i konkurrencen formentlig vil stige og det samme vil inte-ressen for filmen. Det kan tænkes, at mange af de der deltog i konkurrencen tog ind for at se fil-

30

Haug, Høyem Pernille og Friss-Olsen, Mette – Op.cit, side 111

Side 20

Den 20. december 2013 Product placement

Side 20 af 27 men selvom de ikke vandt billetterne. Reklamerne sætter fokus på konkurrencen og derved også deres facebookside. Konkurrencen og den stigende kendskabsgrad til hjemmesiden vil have til-trukket ”synes godt om” fra mange konsumenter, og Steff Houlberg ville derved være blevet mere synlige på facebook.

Disse var to eksempler på understøttelse af Steff Houlbergs PPL. Begge promotionsformer har en meget bred målgruppe, og de rammer derfor de konsumenter, der kunne have interesse i filmen.

Det vurderes derfor, at de begge har potentiale som en sidekørende reklamekampagner til deres medvirken i Alle for én.

Promotionsunderstøttelser som nævnte, vil fremme opmærksomheden om samarbejdet for seer-ne. Det kan derfor tænkes, at Steff Houlbergs PPL bliver mere synlige.

Deres PPL bliver så ledes mere gennemslagskraftig, og Steff Houlberg får på den måde mere ud af sin investering i filmen. En sidekørende promotion bør derfor anvendes til understøttelse af PPL.

Konklusion

Ved begrebet product placement, også benævnt PPL, forstås en reklameform som anvendes i for-skellige medier. PPL ses bl.a. i medier som film, serier, computerspil, skønlitteratur og musikvideo-

er. PPL kan både anvendes visuelt/ og eller auditivt i et af de nævnte medier. PPL blev i 1993 for-

bundet med en reklameform mod betaling af Israel Nebenzahl og Eugene Secunda [31]. Denne beta-ling fremgik også af fagbogen, dog nævnt som en foræring af produkter til fremvisning i filmen.

PPL opdeles efter handlingsrelevans i forskellige typer [32]. Uanset, hvilken type der er tale om, er det vigtigt at produktet indgår naturligt.

I filmen Alle for én, benytter Steff Houlberg sig af Script placement, hvilket betyder at mærket bå-de fremvises og omtales. Denne form for PPL har derfor været udgangspunktet i opgaven. Danske forbrugere vil i fremtiden se mere til PPL i danske spillefilm, da dette fornylig blev lovliggjort, så længe de er rettet mod personer over 14 år. I flere andre medier er reklameformen forbudt [33].

31

Bling-bling Brand Placements:2008 Op.cit – side 11

32

Haug, Høyem Pernille og Friss-Olsen, Mette – Op.cit, side 23

33

http://www.kulturstyrelsen.dk/medier/reklamer-i-radio-og-tv/regler/regler-for-sponsorering/produktplacering/

Side 21

Den 20. december 2013 Product placement

Side 21 af 27

Anden opgave lød på, at: ”Udvælg filmklip. Hvilke virkemidler indeholder filmen, hvem er må l-gruppen og hvordan inddrages PPL?” Jeg udvalgte tre klip til besvarelsen. Den første situation der blev analyseret var, hvor gruppen af hovedroller blev samlet til planlægning af deres mission. I det næste klip, blev en dialog mellem Timo og Ralf på vej til Tyskland analyseret, og i det sidste klip blev der set på Steff Houlbergs PPL. Det fremgår ud fra de analyserede klip, at filmens virkemidler er baseret på humor, som ofte foregår i en intens stemning ved hjælp af nærbilleder. Målgruppen blev valgt ved hjælp af filmes humor, og aldersgruppen på 15 – 45 årige af begge køn blev fundet.

Steff Houlbregs PPL-klip indgår i en morsom scene, der er sammensat naturligt og professionelt i filmen.

Det tredje spørgsmål var: ”Hvad betyder det for Steff Houlberg at være med i Alle for én? Inddra-gelse af fordele og ulemper.” Det kan her konkluderes, at seerne sandsynligvis ikke har opfattet deres PPL-klip som promotion, og konsumenterne har derfor sat produktet i en positiv og komisk sammenhæng. Det vurderes derfor, at Steff Houlbergs PPL har været succesfuld, og har haft en afgørende betydning for deres salg i perioden med Alle for én.

Til det fjerde og sidste spørgsmål, som lød: ”Hvordan kan Steff Houlberg anvende promotion til understøttelse af deres PPL?”, kan det konkluderes, at Steff Houlberg kunne have brugt andre promotionsformer til understøttelse af deres PPL end billetkonkurrencen på facebook. Steff Houl-berg kunne eksempelvis have benyttet sig af en emballageændring, der både understøttede fil-mens premiere og Steff Houlbergs billetkonkurrence. Et andet forslag der blev opstillet var, at de kunne indgå i Alle for éns trailer i biografen. Her skulle Steff Houlbergs facebookside med konkur-rencen om billetter også være budskabet. En sidekørende kampagne blev vurderet værende nyttig i forbindelse med PPL.

Side 22

Den 20. december 2013 Product placement

Side 22 af 27

Litteraturliste

Bøger:

Bling-bling Brand Placements: Measuring the Effectiveness of Brand Mentions, 2008

Bregendahl, Michael, Haase, Morten og Madsen, Jan – Markedskommunikation 2006

Madsen, Peter og Svendsen, Erik - Medier, Gyldendal

Kandidatafhandlinger:

Haug, Høyem Pernille og Friss-Olsen, Mette - Product placements effekt i danske film – Kandidat-afhandling, Juli 2012

http://projekter.aau.dk/projekter/files//Speciale_final.pdf

Artikler:

Andersen, O.E. Produktplacering og skjult reklame er blevet tilladt – men har været her længe!

Artikel i Tid&Tendenser, pp. 1-3. (2011, Maj 2011).

http://m.bt.dk/?article=%E2%80%99Det-er-en-tysker%E2%80%99

http://www.b.dk/kultur/reklamer-er-noget-man-skjuler

Internetsider:

http://www.kreativitetogkommunikation.dk/nyheder/nye-markedsforingsregler/

http://cdon.dk/film/alle_for_%C3%A9n-

https://sites.google.com/site/fagetdansk/home/medier/reklameanalyse/analyse-af-humor

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1700-
1800/Ludvig_Holberg

http://www.psychologytoday.com/blog/sold/201303/product-placement-can-be-lot-more-

powerful-we-realize

http://wilsede-alive.com/?p=29

https://www.facebook.com/steffhoulberg.dk?fref=ts 2011

http://www.tulip.dk/da-DK/Forbruger/ourbrands.aspx?brand=brand_steff

http://www.danishcrown.dk/125-aar/125-aars-tidslinje/aspx

Side 23

Den 20. december 2013 Product placement

Side 23 af 27

http://www.kulturstyrelsen.dk/medier/reklamer-i-radio-og-tv/regler/regler-for-
sponsorering/produktplacering/

http://www.kino.dk/film/a/al/alle-en

Film:

Øgendahl, Mich, Alle for én manuskript – Instruktør Rasmus Heide – Fridthjof film – produceret

2010

http://www.youtube.com/watch?v=hoBA2WQGQPY

Billeder og figurer:

Haug, Høyem Pernille og Friss-Olsen, Mette - Product placements effekt i danske film - Kandidat-afhandling, juli 2012

Øgendahl, Mich, Alle for én manuskript – Instruktør Rasmus Heide – Fridthjof film – produceret

2010 (screenshots.)

Side 24

Den 20. december 2013 Product placement

Side 24 af 27

Bilag I

Billede collage 1

Billede collage 2

Side 25

Den 20. december 2013 Product placement

Side 25 af 27

Billede collage 3

Billedet forvandles til billedet under

Billede 4

Side 26

Den 20. december 2013 Product placement

Side 26 af 27

Billede 5

Billede 6

Billede 7

Side 27

Den 20. december 2013 Product placement

Side 27 af 27

Bilag II

Normal emballage:

Idé til emballage:

(På indpakningen skal der være henvisning til deres konkurrence om biletter til filmen på facebook.)