SOP om økonomi og litteratur i 1970'erne | International Økonomi A og Dansk A

Side 1

Økonomi og litteratur i 70’erne

Studieretningsprojekt – International økonomi og Dansk

Rasmus 3.a

HHX 3. år

d. 10 december 2010

International økonomi

Dansk

Side 2

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 2 af 40

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 3 Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Tankepræferencer ............................................................................................................................................. 5 Dansk økonomi i 1960’erne ............................................................................................................................... 6 Analyse af ”Gyngerne og karrusellen” ............................................................................................................... 7 Vekselvirkning mellem litteratur og økonomi i 1960’erne ................................................................................ 9 Dansk økonomi i 1970’erne ............................................................................................................................. 10 Analyse af ”De frigjorte” .................................................................................................................................. 14 Analyse af ”Nytårstale 1978” .......................................................................................................................... 17 Perspektivering til nutiden .............................................................................................................................. 19 Konklusion ....................................................................................................................................................... 21 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 22 Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 23 Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 24 Bilag 3 .............................................................................................................................................................. 25 Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 27 Bilag 5 .............................................................................................................................................................. 28 Bilag 6 .............................................................................................................................................................. 29 Bilag 7 .............................................................................................................................................................. 30 Bilag 8 .............................................................................................................................................................. 31 Bilag 9 .............................................................................................................................................................. 32 Bilag 10 ............................................................................................................................................................ 33 Bilag 11 ............................................................................................................................................................ 34 Bilag 12 ............................................................................................................................................................ 35 Bilag 13 ............................................................................................................................................................ 40

Side 3

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 3 af 40

Abstract

This work describes the economic development in the period 1960 to the beginning of the 1980s where Denmark went through an economical crisis caused by the dramatic increase in oil prize in

1973 and how the economic situation was reflected in the Danish popular literature in the 1970s.

The economic analysis focuses on the dangerous development from 1973 to the early 1980s where both the deficit and the unemployment rate were high. Examples from the popular literature include a popular sang by Preben Uglebjerg a novel by John Nehm called “De frigjorte” and a new year speech from the Danish prime minister in 1978 Anker Jørgensen. These sources are analyzed and compared to the economical analysis to show the relation between the two intellectual disciplines.

“The Whole Brain Model” is introduced to guide the analysis and the discussion of this interaction.

The model contains four mindsets. Two of them describe the rational and quantitative aspects of thinking and the other two describe emotional and intuitive thinking. It is shown that the economic crisis was so serious that it had an impact on many people’s lives which was shown in the popular literature. It is important for the politicians to balance the rational and the emotional mindsets and

“The Whole Brain Model” provides a framework for doing this.

Side 4

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 4 af 40

Indledning

Denne opgave handler om samspillet mellem de to fag international økonomi og dansk. For at have en ramme for analysen af dette samspil, vil jeg først introducere en tankepræferencemodel, som jeg vil bruge i de enkelte afsnit til at sammenkoble de to fag. Som jeg ser det, repræsenterer de to fag, to vidt forskellige metoder. International økonomi er meget baseret på fakta, tal og logiske argumenter. I international økonomi er det overvejende det rationelle, der er afgørende for argumentationen og valgene. I dansk er metoden helt anderledes. Jeg har valgt at fokusere på den del af danskfaget, som er meget fortolkende og følelsesladet. Her får de følelsesmæssige argumenter frit lejde. Jeg vil bruge tankepræferencemodellen til at sammenkoble disse to fag og metoder. Starten på opgaven er en generel beskrivelse og analyse af Danmarks økonomi i 1960’erne med en tilhørende populær litterær tekst, hvor man tydeligt kan se, at økonomiske forhold manifesterer sig i litteraturen. Jeg anser populærlitterære tekster for at være den brede befolknings litteratur. Jeg ser en helt klar forskel på den brede befolknings og arbejdernes litteratur over for akademikernes litteratur. Befolkningens og arbejdernes litteratur er underholdende og let forståeligt, og er tilgængeligt for alle. Akademikernes litteratur er i høj grad mere udfordrende, sagligt og fagligt relevant. Formålet med at inddrage 1960’ernes økonomiske udvikling, er at forstå baggrunden og optakten til den krise der rammer Danmark i 1973. Jeg vil herefter analysere oliekrisens indvirkning på den danske økonomi. Jeg vil i denne forbindelse inddrage romanen ”De frigjorte” og Anker Jørgensens nytårstale fra 1978 for at illustrere, hvordan oliekrisen har sat sit præg på populærlitteraturen. Til sidst vil jeg ved hjælp af tankepræferencemodellen analysere konflikten mellem de logiske argumenter og de følelsesladede argumenter. Jeg vil så se på mulighederne for at integrere begge udgangspunkter i et fælles paradigme. I den afsluttende perspektivering til de nutidige forhold vil jeg belyse nogle af de indsatser der hjalp Danmark ud af oliekrisen, og slutte af med en kort diskussion af den nuværende politiske situation, der i høj grad er præget af kampen mellem det rationelle og det følelsesmæssige og værdibaserede perspektiv, der er politikkernes domæne.

Side 5

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 5 af 40

Tankepræferencer

For at kunne skabe en rød tråd i sammenstillingen mellem økonomi og dansk, vil jeg introducere en model som jeg vil bruge i min senere analyse. Økonomi opfatter man ofte som rationelt baseret, mens dansk i højere grad er forbundet med følelser. Jeg har fundet en model som indeholder disse elementer. Modellen hedder ”Whole Brain Model” og har sin baggrund i moderne hjerneforskning.

Roger Sperry fik i 1981 en nobelpris^{1} for sin hjerneforskning der viste at hjernen er delt op i to

halvdele, som udfører vidt forskellige opgaver, se figuren til højre. Venstre hjernehalvdel beskæftiger sig med de sproglige egenskaber, logikken, kontrol, analyse og det intellektuelle.

Venstre hjernehalvdel er altså den rationelle hjernehalvdel. Den højre hjernehalvdel beskæftiger sig med kreativitet, spirituelle tanker, det musikalske, abstrakte mønstre og det emotionelle. Den højre hjernehalvdel beskæftiger sig altså i højere grad med det mere følelsesbaserede.

Udover opdelingen af venstre og højre hjernehalvdel, er der yderligere en struktur, som er væsentlig i forhold til at forstå, hvordan vi tænker. Vi har en krybdyrhjerne, se figuren til venstre [2], også kendt som det limbiske system, hvor vores instinkter og følelser styres. Denne del af hjernen er dannet i den tidlige del af den biologiske evolution, og den findes for eksempel også i krybdyrene. Den fungerer meget hurtigt, og den reagerer, hvis vi fx skal flytte os fra vejen, fordi en bil kører direkte imod os. Krybdyrhjernen giver os en fornemmelse af nydelse, og dermed en retning for, hvad det er godt for os på kort sigt for at overleve. Ud over krybdyrhjernen ligger pattedyrhjernen, også kendt som cortex, se figuren til højre [3], der er den største del af hjernen, som behandler de mere logiske og mere intellektuelle opgaver. Den reagerer langsommere end krybdyrhjernen, og det er fx derfor man ikke når at tænke i alternativer, hvis man er ved at blive kørt ned af en bil.

Med baggrund i disse anatomiske facts, har Ned Herrmann [4] skabt ”The Whole Brain Model”, som beskriver fire tankepræferencer, se figuren til højre. Mennesket kan arbejde med alle fire præferencer, men hos de fleste er der en eller to der dominerer. En person med blå præference vil således vægte fakta og analyse frem for personlige relationer og følelser, mens en person med

1

Brug hjernen bedre, Tony Buzan, Borgens forlag, 1992 side 22

2

Den femte revolution – Fortællinger fra hjernens tidsalder, Lone Frank, Gyldendal, 2007

3

Samme som 2

4

http://www.dynamicthinking.com/hbdi.html

Side 6

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 6 af 40

                                                          5
stærkt røde præferencer vil have det omvendt. I den litteratur jeg har set

antydes det, at den røde præference er stærkest, da den var først i den evolutionære udvikling og har været vigtig for organismens overlevelse.

Jeg opfatter økonomi som domineret af den blå præference og til dels den grønne præference, hvorimod jeg anser dansk for at være domineret af den røde præference og til dels den gule. Jeg vil bruge dette værktøj som et led i de følgende analyser af dansk økonomi i 1960’erne og 1970’erne og eksempler på populærlitteraturen i samme periode.

Dansk økonomi i 1960’erne

I 1960’erne oplevede Danmark at være en del af et enestående vækstforløb i Vesteuropa. Danmark gennemgik en dramatisk omstilling fra at have landbruget som lokomotiv for dansk økonomi til at industrien blev den afgørende drivkraft. Danmark havde i denne periode en årlig vækst i BFI på 5 %

               6
årligt i gennemsnit . En stor vækst kombineret med et stort udbud af arbejdskraft, da kvinderne

begyndte at komme på arbejdsmarkedet i denne periode, skabte altså grundlaget for denne utrolige vækst. Den store vækst betød en fordobling af samfundsproduktionen på 14 år. Trods det store udbud af arbejdskraft var ledigheden lav og lønnen blev presset drastisk op. Gennem hele årtiet var der en større stigning i reallønnen end i BFI [7]

- angivet som indekstal. Dette betyder at arbejdskraften fik en lønstigning der har været større end den forøgede produktion egentlig gav grundlag for. Gennem 1960’erne var arbejdskraften altså blevet overbetalt, så lønnen ikke svarede til den reelle produktion der blev skabt. Dette har været med til at presse inflationen op, og gennem årtiet har inflationsstigningerne også været høje. Inflationen var i nogle år oppe på 6-8 % [8], hvilket er utroligt dårligt for konkurrenceevnen. Betalingsbalancen var i underskud og udlandsgælden steg.

Underskuddene på betalingsbalancen var massive og det årlige underskud svingede i perioden mellem 1.218 millioner kroner og 4.043 millioner kroner [9]. Det eneste år i 1960’erne der var overskud på betalingsbalancen var i 1963, hvor overskuddet lå på beskedne 165 millioner.

5

Selvets udvikling – Evolution, flow og det gode samfund, Mihaly Csikszentmihalyi, Dansk Psykologisk Forlag, 2008

6

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 177

7

Bilag 1

8

Bilag 2

9

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 161

Side 7

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 7 af 40

Samtidigt med dette massive underskud på betalingsbalancen udbyggedes den offentlige sektor fra et residualt system, hvor kun de mest trængende fik hjælp, til et universelt system, hvor alle kunne få hjælp. Fra steg antallet af beskæftigede i den offentlige sektor fra 235.763 til 539.700.

Dette er en forøgelse af beskæftigede i den offentlige sektor på 129 % eller en årlig forøgelse med

7,1 %. Der var stor optimisme og en tro på at udviklingen ville fortsætte, og derfor var der ikke de stor betænkeligheder ved at forøge overførslerne til personer udenfor arbejdsmarkedet. Derfor blev der indført folkepension, udbygning af sygekasserne og en ny bistandslov blev vedtaget.

                                            10
Omkostningerne til folkepension er firdoblet over 10 år

, hvilket må siges at være en stor udgiftsændring. Også invalidepension og landbrugsstøtte begyndte at medføre store omkostninger for staten. Denne udbygning af det danske velfærdssystem skete på baggrund af den lange periode med konstant vækst og optimisme med hensyn til fremtiden. Derudover var der kun få arbejdsløse [11]. Og antallet af overførsler var på et lavt niveau. Derfor var det ikke voldsomt dyrt i den periode, hvor den øgede mængde velfærds ydelser blev indført.

Analyse af ”Gyngerne og karrusellen”

Preben Uglebjerg giver i sangen ”Gyngerne og karrusellen”, se bilag 3, udtryk for en holdning til det danske samfund, og de personer der lever i dette. Det er en samfundskritisk sang, der også kritiserer enkeltpersoner og den almindelige dansker, og den blev blandt andet sunget til Tivolivarieteen. Da sangen er fremført under festlige forhold, og da det er en humoristisk sang, må man antage at pointerne i sangen til en vis grad er overgjorte for at fremhæve det komiske budskab.

Det er i sådan en sang, vigtigere at rimene passer, end at de historiske data er hundrede procent korrekte.

Første strofe bliver brugt som introduktion. Tivolivarieteen bliver nævnt, som et middel til at lokke folk til Tivoli. Tivoli har foretaget nogle ændringer, for at imødekomme et andet kundesegment.

Tivoli er, ifølge Preben Uglebjerg, gradvist gået væk fra nogle folkekære ting [12], som blandt andet børnefamilierne holdt meget af nemlig veteranbiler og børnekarruseller [13]. Tivoli viste sig som en forretning, og da det ikke var børnefamilier, der brugte flest penge i tivoli valgte de at skifte kundesegment. Tivoli blev mere målrettet mod forretningsfolk og mere kultiverede kredse.

Tivolivarieteen bliver opjusteret så de største navne både national og kendte navne internationalt

10

Bilag 13

11

Bilag 9

12

Bilag 3 Strofe 1 vers 4

13

Bilag 3 Strofe 1 vers 2

Side 8

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 8 af 40 kommer. Dette er illustreret i dette vers ”Så kommer Ninna-Fredrik, Andrew Sisters, jeg - og til

           14
sidst Marlene. ”

Jeg vælger at tolke, at han omtaler sig selv når han synger ”Men hva', så ta'r vi varieteen' med en kunstner, hvis kunst er sjælden,”.

Tivoli må altså vælge og vrage mellem sine aktiviteter. Mens noget forsvinder, bliver andet tilført.

Dette sker med baggrund i et forretningsmæssigt syn på tivoli, og ”ganske uden hensyn til folkets

     15                                                          16
føl'ser. ”. ”så man ka' tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen. ”giver derfor

god mening, da man tjener mere på de nye aktiviteter, end på de gamle aktiviteter. Her er et eksempel på at den blå præference vinder over den røde.

Der kommer et pudsigt stykke efter første strofe. Preben uglebjerg omtaler en ”Jens Aksel”. Dette er en sammentrækning af Jens Otto Krag og Aksel Larsen. Preben Uglebjerg omtaler dem som ”to alen af et dårligt stykke.”. Han mener altså, at de er identiske, og ingen af dem er gode. Jens Otto Krag som i denne periode var statsminister, og Aksel Larsen, som var stifter af Socialistisk folkeparti, indgik i et samarbejde, som var kendt som det røde kabinet.

I anden strofe bliver tonen mere samfundskritisk. Der er en del ironi i denne strofe. Selvom der i København mangler boliger, hospitaler og børnehaver, så har man råd til at bygge verdens længste bord ned ad strøget, og servere smørrebrød. Der bliver altså sat spørgsmålstegn ved prioriteringen hos kommunalpolitikkerne. Selvom der er mistro til kommunalpolitikkerne i København, så kan man være ganske sikker på at overborgmester Urban Hansen kan føre København videre, selvom hans planer måske lyder lidt indviklede. Preben Uglebjerg mener også, at man i København næsten kan føle sig som en pariser [17]. Indskydelsen i næste strofe stiller sig dog lidt kritisk over for dette.

”Vi her i København betaler bare ti gang' så høje priser.”. Der er altså en opfattelse af at varerne i Danmark er meget dyrere end i udlandet. Dette kan have noget at gøre med at momsen blev indført i 1967 [18], og er derfor et højaktuelt emne på dette tidspunkt. Dog er det godt at vi kan tjene penge på turisterne, så virksomhederne kan få lidt indtjening, og valutabalance rettes lidt op. Her foretrækkes den røde præference frem for den blå.

I tredje strofe behandler Preben Uglebjerg emnet pornografi. Han mener, at politikkerne handler dobbeltmoralsk i denne sag. På den ene side, er der et forbud mod porno. På den anden side, giver

14

Bilag 3 Strofe 1 vers 8

15

Bilag 3 Strofe 1 vers 10

16

Bilag 3 Strofe 1 vers 13

17

Bilag 3 Strofe 2 vers 10

18

http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/skattenidanmarki2007/5259/

Side 9

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 9 af 40 staten støtte til nogle typer kunst som sagtens kunne betragtes som pornografi. Dette er altså igen en situation, hvor Preben Uglebjerg stiller sig uforstående overfor politikkernes handlinger.

I fjerde strofe omtaler Preben Uglebjerg firmaet Tjæreborg Rejser. Præsten formår at tilpasse sig befolkningens behov. De vil ikke i kirke, men meget hellere til syden palmer og smage lidt på muscatellen. Eilif Kroager formåede i den grad at tjene ind på gyngerne hvad han mistede på karrusellen. Han mistede folk i kirken, men han fik dem dog med fly til Mallorca, og blev en af Danmarks rigeste personer.

I femte strofe drejer Preben Uglebjerg sit sigte mod politikkerne og samfundet. Han omtaler at importen er stor, og at vi låner os til den. Altså en erkendelse af at det ikke kan blive ved, det er ligefrem uansvarligt. ”Så vi sætter til på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.” Preben Uglebjerg begynder her at omformulere sit omkvæd. Vi sætter det samme til på gyngerne, som vi har mistet på karrusellen. Vi tjener altså ikke noget ind, og det vil snart gå galt. Han antager at vi skal ind i EF snart, men at det i bund og grund ikke er en fordel for os, fordi andre lande får billigere produkter på grund af den lave told, men vi får dyrere produkter, fordi vi får indført en høj moms. ”Danskere har en ganske særlig evne, som vist tør kaldes sjælden: Vi sætter til på gyngerne og bruger resten på karrusellen!” Han mener altså, med baggrund i den økonomiske politik, at danskerne handler dybt uansvarligt. Uanset hvor meget underskud vi har, bliver vi bare ved med at forbruge løs, og tænker ikke over konsekvenserne. Vi er domineret af den røde tankepræference, men vi burde bruge den blå.

Vekselvirkning mellem litteratur og økonomi i 1960’erne

Med udgangspunkt i de to ovenstående analyser, vil jeg nu se på vekselvirkningen mellem populærlitteratur og økonomi. Der har været en udpræget optimisme i samfundet. Vi skabte os gennem 1960’erne en stor afhængighed af importvarer. Selvom det på inflationen og betalingsbalancen tydeligt kunne ses, at noget var helt galt, fortsatte man videre ud af samme vej.

Som Preben Uglebjerg så malende synger det ”Vi sætter til på gyngerne og bruger resten på karrusellen”. Der er en udpræget forståelse i befolkningen for, at dette ikke kan vare ved, men alligevel er der ingen ordentlige forsøg på at bremse udviklingen. Dette skal ses i lyset af en formidabel høj vækst, og en situation hvor vi nærmer os fuld beskæftigelse. I disse år får den røde side af tankepræferencemodellen lov til at sejre. Vi har råd, og derfor kan vi udbygge vores velfærdssystem. Netop på grund af denne vilde optimisme om fremtiden, træder den blå side fra tankepræferencemodellen i baggrunden.

Side 10

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 10 af 40

Dansk økonomi i 1970’erne

Højkonjunkturen fra 1960’erne kunne ikke vare evigt. I årene oplevede man således i

Danmark den dybeste depression siden 2. verdenskrig. I 1975 var der recession og BFI faldt med 2

% [19]. En af de faktorer der udløste krisen var de stigende råvarepriser. I perioden var der en stigning i råvarepriserne som helhed på 50 %. En endnu vildere prisstigningstendens fandt sted i fødevarepriserne, hvor den generelle stigning var på 75 % [20]. Fødevarepriserne steg primært på grund af dårlig høst i centrale områder i 1972 [21]. For eksempel kommer dette især til udtryk i priserne på korn, hvor prisstigningen var på 100,53 % [22] fra Den inflationære udvikling i priserne på råstoffer skyldes de store prisstigninger på råolie. Nye krigshandlinger i mellemøsten fik olieproducenterne til at lave en trinvis nedskæring af olieleverancerne, samtidig med at de fordoblede prisen i perioden [23] skabte dette i høj grad omkostningsskabt inflation.

Inflationen i Danmark nåede derfor i 1974 utrolige 15,3 % [24]. Inflationsraterne var utroligt høje gennem hele årtiet, men med en klar top i 1974. Man oplevede altså stagflation i 1970’erne, og det var en situation, som man ikke umiddelbart havde stået i før.

Der var altså utrolig mange årsager til, at denne krise indtraf i slutningen af 1973.

- Den kraftigt stigende pris på råolie havde en stor del af skylden, og krisen fik også navn efter netop olien.

- Inflationsforventningerne der havde stor indflydelse på løn- og prisfastsættelse.

- Der var også en mistillid til den keynsianske efterspørgselsfremmende metode, blandt andet fordi man var nødsaget til af føre økonomisk stop-go politik.

- Sammenbruddet af Bretton Woods-systemet medførte mange devalueringer, hvilket i

Danmark kun var med til at forstærke krisens styrke.

Grundet de store inflationsrater gennem 1970’erne var der et stort pres på lønningerne. Udviklingen i den disponible realindkomst bekræfter denne udvikling [25]. En stor stigning i lønniveauet sker op til

1975, på baggrund af de store inflationsrater i 1974 [26]. Dette sker på trods af dyrtidsportionen, som

19

Bilag 4

20

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet,

Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 199
21

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet,

Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 199
22

Bilag 5

23

Bilag 5

24

Bilag 2

25

Bilag 7

26

Bilag 2

Side 11

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 11 af 40 man først afskaffer i 1980 [27]. Derefter falder den disponible indkomst og i 1981 er indkomstniveauet for en LO-arbejder på samme niveau som i 1973 [28]

                                                             29
Den økonomiske udgiftspolitik i Danmark blev ført efter stop-go princippet

, som man også kendte fra 50’erne. I stop-go politikken begrænser man efterspørgslen ved hjælp af kontraktiv finanspolitik, for at mindske underskuddet på betalingsbalancen. Derefter fører man ekspansiv finanspolitik for at forbedre beskæftigelsen, indtil underskuddet på betalingsbalancen bliver så stort at man igen fører kontraktiv finanspolitik, for at dæmpe underskuddet på betalingsbalancen. Det er med udgangspunkt i Keynes teori, at man fra statens side skulle stimulere efterspørgslen, men i denne situation bragte teorien altså ikke Danmark ud af krisen. Man indså således, at man ikke altid kunne bruge en efterspørgselsstimulering til at komme ud af kriser.

I begynder man dog at lave mere langsigtede løsninger. Socialdemokraterne, der sad i regering, benyttede sig af en tostrenget udgiftspolitik, der bestod af en ekspansiv og en kontraktiv gren. Den ekspansive gren bestod i at igangsætte nye offentlige aktiviteter, der på længere sigt ville have en positiv effekt på samfundet. Her blev gennemført en række erhvervsfremmende aktiviteter, samt udbygning og anlæg af nyt energiforsyningssystem. Her blev naturgasnettet udbygget, og man

                                                     30
omstillede mange oliefyrede kraftværker til at kunne fyre med kul

. Dette var også en konsekvens af de stigende oliepriser, og man havde set, at forsyningen af olie kunne blive yderst usikker, fordi det var få lande i mellemøsten, der styrede leverancerne til Danmark. Derfor så man også en fordel i, at fyre med kul, som man blandt andet kunne få fra Tyskland.

Den kontraktive gren bestod i, at man ville dæmpe udviklingen i den offentlige sektor, for ikke at være nødsaget til at øge skatterne. Man ville i det offentlige overflytte ressourcer fra traditionelle offentlige opgaver, til nye aktiviteter inden for det offentlige. Dette skulle ske, uden at den offentlige sektor skulle øges. Dette lykkedes dog ikke, og det resulterede i massive underskud på DAU saldoen i perioden.

31

Bretton Woods-systemet havde stor betydning for de devalueringer der blev foretaget i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne. Bretton Woods-systemet led sit første nederlag, da USA måtte

27

Bilag 6

28

Bilag 7

29

Forandringer og Dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973, Ebbe Kühle, 2001 Gyldendals boghandel Nordisk forlag A. S., Copenhagen.s 44

30

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 213

31

Bilag 8

Side 12

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 12 af 40 devaluere dollaren overfor guldet, på grund af den øgede konkurrence fra blandt andet Tyskland og Japan. Systemet falder sammen i 1973, hvor det ikke længere var muligt at fastholde en fastkurspolitik overfor dollaren. Bretton Woods-systemets sammenbrud muliggjorde altså devalueringer for Danmark, hvilket skulle vise sig at have store konsekvenser. Devalueringerne vil blive behandlet senere i analysen.

Arbejdsløsheden var et stort problem under oliekrisen i 1970’erne. Med en jævnt stigende arbejdsstyrke, der voksede med 238.000 personer svarende til 9,97 % fra 1970 til 1979 [32], var det svært at komme arbejdsløsheden til livs. Det interessante ved udviklingen i arbejdsstyrken er, at der var en tilgang på ca. 300.000 personer fra 1970 til 1982, hvoraf 230.000 var kvinder og kun 30.000 var mænd [33]. Det er altså primært kvindernes indtog på arbejdsmarkedet der var med til at forøge arbejdsstyrken. Arbejdsløshedstallet steg fra 30.000 i 1970 til 162.000 i 1979, hvilket svarer til en stigning på 440 %. Ledighedsprocenten var således i 1970 på 1,26 %, hvilket må betegnes som utroligt lav, grænsende til fuld beskæftigelse. I 1979 var ledighedsprocenten på 6,17 % hvilket er forholdsvist højt. Det skal dog indgå i betragtningen, at arbejdsstyrken i samme periode steg med

9,97 % som før omtalt. Hvis man kigger nærmere på, hvordan beskæftigelsen har fordelt sig på henholdsvis den offentlige og den private sektor ses det, at beskæftigelsen i den private sektor er faldet med 149.000 personer, har den offentlige sektor ansat 255.000 flere fra 1970 til 1979. Selvom at der altså dybest set er blevet ansat flere personer gennem årtiet, er der på grund af en øget arbejdsstyrke, blevet udpræget arbejdsløshed. Denne specielle udvikling skabte især problemer for de unge nyuddannede, der for første gang skulle ind på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspolitikken blev ikke ændret før 1977, hvor 10 mia. kr. blev afsat til erhvervs- og energifremmende aktiviteter, som direkte skulle have beskæftigelsesmæssige fordele. Herefter begyndte man at føre aktiv arbejdsmarkedspolitik, specielt rettet mod at skabe muligheder for unge, for at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette skulle blandt andet ske, ved at få de ældre til at forlade arbejdsmarkedet.

Det største af de tiltag der blev lavet var efterlønsordningen, der netop skulle få mange ældre, der havde haft en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet, til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, uden at opleve en alt for stor indtægtsnedgang. Kommunerne og amterne fik pålagt, at de skulle bruge et fastlagt beløb pr. indbygger på at få specielt unge i arbejde.

Regeringens tiltag fik dog ikke den ønskede virkning på hverken ungdomsarbejdsløsheden eller den samlede ledighed.

32

Bilag 9

33

Bilag 9

Side 13

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 13 af 40

Der har lige siden 1960’erne været underskud på betalingsbalancen. Gennem 1970’erne prøvede regeringen flere gange at få vendt denne kedelige tendens, men uden held. Den kontraktive finanspolitik, der blev ført, kvalte beskæftigelsen, og derfor var man i vildrede. Olieprisstigningerne medførte et endnu større underskud på betalingsbalancen og at udlandsgælden øgedes [34]. Den negative betalingsbalance var et tilbagevendende problem i perioden, og ingen formåede at få ændret på det. Olieprisstigningen var en væsentlig faktor, der bevirkede, at betalingsbalancen i 1973 og 1974 gav ekstra store underskud. Olie er i 1970’erne en meget vigtig importvare, dels fordi man bruger olie i industriproduktionen, men især fordi kraftværkerne var fyret med olie og fordi transportsektoren var meget afhængig olie. Danmarks el- og varmeforsyning var altså bygget op omkring olie, og der var intet reelt alternativ. I 1970 var olieprisen pr. tønde 1,95 $, i 1974 var prisen steget ca. 400 %. En voldsom stigning som rystede hele verden, men ramte Danmark særlig hårdt, fordi Danmark ikke havde nogen egenproduktion af olie [35], og, som førnævnt, var hele Danmarks el- og varmeforsyning bygget op omkring oliebrændsel. Fra 1970 til 1979 steg olieprisen med 15,02 $ pr. tønde. Dette svarer til en stigning på 770,26 %. Dette er en ubarmhjertig prisstigning, som rammer Danmark hårdt. Det skaber indvirkning som omkostningsskabt inflation og betalingsbalanceunderskud. Fordi Danmark var så afhængige af olie, begyndte staten, som tidligere omtalt, at ombygge kraftværker til kulværker, så Danmark ikke var så afhængig af olie.

Den høje omkostningsskabte inflation, kombineret med den generelt høje inflation, var ikke godt for Danmarks konkurrenceevne. Sammenbruddet af Bretton Woods-systemet muliggjorde samtidig at Danmark kunne foretage devalueringer af kronen. Der blev ført aktiv valutapolitik, og Danmark foretog devalueringer i april 1977, september 1977, oktober 1978, september 1979, november 1979, oktober 1981, februar 1982 og juni 1982 [36]. Alle devalueringerne var nedskrivninger af kronens værdi med 3-5 %. Samlet set faldt den effektive kronekurs i perioden med ca. 20 % [37]. I september

1982 valgte Danmark at føre en fastkurspolitik overfor ECU’en. Dette betyder, at Danmark ikke fører en aktiv valutapolitik mere. Devalueringerne havde dog stor betydning for Danmark.

Konkurrenceevnen forbedredes markant, men staten havde en stor udlandsgæld. Da kronen blev mindre værd overfor andre valutaer, betød det også, at vores udlandsgæld stiger, da udlandsgælden er opgjort i fremmed valuta. Derfor fandt en eksplosiv udvikling i udlandsgælden sted i slutningen

34

Bilag 10

35

Bilag 11

36

http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/alle//

37

Bilag 6

Side 14

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 14 af 40

                              38
af 1970’erne og i starten af 1980’erne

. Udlandsgælden steg fra 86 mia. kr. i 1979 til 278 mia. kr. i

1982 [39]. Dette er en fatalt udvikling, og i 1982 er udlandsgælden af en størrelsesorden 40 % af Danmarks bruttonationalprodukt. Stigningen i udlandsgælden er på 223 %, og skyldes primært devalueringerne. Statens DAU-saldo er i underskud i perioden [40], men har kun beskedne underskud i forhold til størrelsesordnen på udlandsgælden.

Analyse af ”De frigjorte”

Viggo Hansen er 55 år, maskinsmed og lever i en luset 2½ værelses lejlighed i København. Viggo er glad for sit arbejde som smed på en lokal fabrik. Her står han ved sin drejebænk og laver det han plejer. Han har arbejdet på fabrikken i 35 år og ser sig selv som en af virksomhedens mere rutinerede kræfter. Han kender hele virksomheden ud og ind, og han er sikker på at virksomheden kan se en fordel i at have ham ansat frem for mange andre, da han netop altid har klaret sig godt, haft lavt sygefravær og altid udført de specielle opgaver, han nu har fået af sin leder.

Viggo har en kone, der hedder Oda, og børnene Lone og Claus. Viggo føler at udviklingen er ved at indhente ham, og han bryder sig ikke om sin familie mere, hverken børn eller kone. Da Viggo bliver arbejdsløs føler han at alle forhold i hans liv ramler. Han bliver sur på børnene, han tjener ingen penge og hans søn springer ud som homoseksuel. Viggo har en meget traditionel opfattelse af livet, og han er ikke bange for at sige sin mening. Dette kommer til udtryk i diskussioner, hvor han lader sit temperament løbe af med sig. Han bander og svovler og kan nogle gange ty til primitive metoder, så som at ”uddele et par flade”.

Til sidst bliver Viggo indlagt på nervesanatorium efter at have spist for mange piller. Her møder han en mand der udgiver sig for at være maler, men han forsvinder lige som Viggo stoler aller mest på ham og efter at Viggo har givet ham 1.000 kr. til at købe malerudstyr for.

Viggo bor i København i et mørkt arbejderkvarter i en dårlig lejlighed på 3. sal. Da han bliver arbejdsløs begynder han at lave det lille frimærke af græs i gården om til en lille have med blomster, bænk og tomatplanter [41]. I den første tid som arbejdsløs føler Viggo sig ubrugelig i samfundet [42]. Han er meget stærkt bundet til følelsen af, at han ikke er noget værd, og den ubrugelighed han tildeler sig selv, er med til at deprimere ham endnu mere.

38

Bilag 10

39

Bilag 8

40

Bilag 8

41

De frigjorte, John Nehm, Special-Trykkeriet a/s, 1979, side 45, linje 15

42

De frigjorte, John Nehm, Special-Trykkeriet a/s, 1979, side 46, linje 1

Side 15

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 15 af 40

Viggo er en rigtig arbejder. Han er socialdemokrat, han læser Aktuelt og på arbejdspladsen har han tidligere været tillidsmand for at forbedre medarbejdernes vilkår. Han drøfter ofte politik med Lones mand, som er skolelærer, og det ender altid med, at Viggo taber diskussionerne, hvilket gør ham sur og aggressiv.

Viggo er rastløs efter han er blevet arbejdsløs. Han tager stadig den samme bus om morgenen, for buskortet skal jo bruges. Han går rundt i gaderne og prøver at nyde livet som arbejdsløs. Hans kollega, Iversen, bruger ordet ”frigjort”, fordi man endelig kan lave alle de ting som man har lyst til.

Viggo formår bare ikke at udnytte tiden. Ikke nok med at han mister sit arbejde, så begynder han også at miste interessen for hans kone. Før så han hende om morgenen, og først når han kom hjem igen. Hvad hun lavede om eftermiddagen interesserede ham ikke. Pludselig brugte han meget mere tid sammen med hende i løbet af dagen. Han lagde mærke til, hvor meget hun sjosker rundt der hjemme, og det irriterer ham, at hun ikke gør noget ud af sig selv. Hun er uattraktiv for ham og derfor mister han interessen for hende. Han finder derfor en anden mere spændende kvinde på et værtshus. Han er betaget af hendes frås og hendes lette sind. Han føler sig dog skyldig, når han er sammen med hende, og han længes da efter sin kone. Men når han er sammen med konen, vil han hellere tilbage til den nye flirt.

Viggo mener ikke, at det er han egen skyld, at han er arbejdsløs. Han mener, at folketinget og regeringen må vågne op [43] og gøre noget ved det voksende arbejdsløshedsproblem. Han gider ikke tage ned til arbejdsformidlingen, fordi de alligevel ikke har nogen jobs til sådan en gammel en som ham. Viggo er en traditionel arbejder, og han udtrykker sympati for de samme tanker, som socialdemokratiet i begyndelsen af 70’erne bearbejdede omkring økonomisk demokrati, hvor medarbejderne skulle gøres til medejere af virksomhederne. Viggo udtrykker dog klart en mistillid til regeringen, og han mener bestemt ikke at de er kompetente til at skaffe arbejde til nogen. Det til trods, regner han bare med, at et arbejde vil komme dumpende ned i hovedet på ham. Han synes ikke at det bør være lovligt for virksomheder at fyre så mange, hvilket er typisk for 1970’erne, hvor ca. 150.000 mister deres arbejde i det private erhvervsliv. Der er dog mange flere der er berørt af arbejdsløshed, da arbejdsstyrken bliver forøget i perioden, og dermed er der mange, der ikke kan få arbejde i denne periode. Der er altså mange der sympatiserer med ham. Han har det svært ved at være arbejdsløs, og han håber hver dag på, at hans gamle arbejde vil starte op igen. Viggo er et godt eksempel på en person i 1970’erne, der mister sit arbejde. En dag kommer en af hans gamle kollegaer hen til ham og siger, at fabrikken bliver åbnet igen. Han har aldrig været så lykkelig før,

43

De frigjorte, John Nehm, Special-Trykkeriet a/s, 1979, side 61, linje 19

Side 16

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 16 af 40 men han finder dog hurtigt ud af, at det ikke er sandt, og at hans kollega er blevet skør af at være arbejdsløs. Så store kan konsekvenserne altså blive. Viggo forsøger at gøre noget for at holde sig beskæftiget fx ved at rejse og gøre gården i stand. Han finder dog ikke nogen form for indre ro, og han begynder at blive lidt desperat. Dette går ud over hans familie og hans venner, som han ikke har overskud til. Han er ikke villig til at lade sig omskole, og han er ikke i stand til selv at være opsøgende. Han sidder bare og venter på at alt skal blive som i gamle dage, og af en eller anden grund er han fortrøstningsfuld og har hele vejen igennem en klar idé om, at han nok skal få et arbejde snart.

Bogen er et godt indblik i de menneskelige konsekvenser arbejdsløshed kan medføre. Denne meget emotionelle tilgang til arbejdsløsheden som Viggo har, virker i bogen meget general og almen menneskelig. Viggo ser ikke det rationelle i, at fabrikken lukker, og derfor fyldes han af en vrede på arbejdsgiveren og på regeringen, som han mener, bør være meget mere aktive. Der er en udpræget mistillid til at politikkerne gør det rigtige, og der er en mistro til systemet, som skal skaffe ham arbejde igen. Han tænker ikke på sit eget ansvar for at holde sine kvalifikationer skarpe og gøre sig konkurrencedygtig på arbejdsmarkedet.

Side 17

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 17 af 40

Analyse af ”Nytårstale 1978”

For at analysere kommunikationssituationen, vil jeg bruge det retoriske pentagram.

Afsenderen er statsminister Anker Jørgensen. Han taler som statsleder til befolkningen, og han taler på regeringens vegne. Modtagerne er Danmarks befolkning. Et bredt udsnit af den danske befolkning ser statsministerens nytårstale hvert år, og det er dem han taler til. Modtagerne skulle gerne sympatisere med hans politik, så han fremstår som alle danskeres statsleder. Det er en helt særlig situation. Datoen er 1. januar 1978. Det er en nytårstale, og Anker Jørgensen sidder og taler til et kamera. Der er altså ingen mulighed for, at han bliver sagt imod. Emnet er en statusopdatering på, hvordan det går i Danmark. Han taler om, hvordan året 1977 er forløbet, og hvilke tiltag han vil gøre, for at gøre 1978 til et endnu bedre år. Genren er en nytårstale, med den optimisme og samtidige saglighed en sådan tale skal indeholde. Der er mange opbremsninger undervejs, for at gøre opmærksom på betydningen af ordene.

Anker Jørgensen lægger meget vægt på arbejdsløshedssituationen. Han vil gøre noget for arbejdsløsheden blandt unge, og han vil få de ældre ud og slidte af arbejdsmarkedet. Han nævner dog ingen konkrete forslag, men siger at han vil bruge 10 mia. kr. over tre år, på at bekæmpe arbejdsløsheden. Anker Jørgensen bruger i høj grad den røde meget følelsesbaserede side af tankepræferencemodellen i sin nytårstale. Han appellerer til vores følelser og samvittighed når han fx siger ”VI MÅ LADE VÆRE MED AT KASTE ET GENERELT MISTÆNKELIGT SKÆR

OVER DE MANGE TUSINDE ARBEJDSLØSE.

44

”. Han bruger også en episode som han selv har oplevet, igen for at appellere til vores følelser, hvor en mand med respekt og vrede begyndte at tale til ham omkring skatten. Manden han udstillerføler han bliver flået og at andre nasser på ham, og der spilles på, at ingen i Danmark ønsker at være så smålig, som den mand der bliver beskrevet.

Den generelle opfattelse af, at de bredeste skuldre må bære de største byrder er i den grad til stede, især fordi det er en socialdemokratisk grundtanke, der tydeligvis har rod i den røde tankepræference. Han taler altså til vores følelser, til vores retfærdighedssans. Og man skal ikke have ondt af en mand der, selvom han arbejder hårdt, kører i en dyr bil og har swimmingpool, når rigtig mange er arbejdsløse. Så må dem der kan, træde til og gøre nytte for samfundet og solidaritetens skyld. Denne stemning prøver han at skabe, og jeg synes at han lykkes ret godt med det.

44

Bilag 12

Side 18

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 18 af 40

Han nævner at det går bedre med både inflationen og betalingsbalancen. Dette kan dog diskuteres om det er helt sandfærdigt, da inflationen i 1977 er på 11,1 % [45]. Betalingsbalancen derimod er i forbedring i denne periode, og underskuddet er kun på lidt over to procent af bruttonationalproduktet. Anker Jørgensen afslutter med at pointere at vi skal beskytte de svageste, og vi skal sørge for at komme godt igennem verdenskrisen. En meget sikker slutning, for det er der ingen der kan være uenige i.

Vekselvirkning mellem litteratur og økonomi i 1970’erne

På baggrund af den økonomiske analyse af krisen i 1970’erne samt analysen af ”De frigjorte” og statsministerens nytårstale i 1978, vil jeg nu analysere vekselvirkningen mellem populærlitteraturen og økonomien i 1970’erne. Fra 1973 var optimismen fra 1960’erne afløst af pessimisme. Alt gik i den forkerte retning, og intet var som før. Man stod i en situation, som man ikke havde været i før, med stagflation. Der gik en del år før man fandt ud af hvordan man skulle bekæmpe dette nye fænomen. Til trods for at staten ansætter folk som aldrig før, stiger arbejdsløsheden på grund af den stigende arbejdsstyrke. Dette går hårdt ud over de arbejdsløse, der på ingen måder føler at de bliver hørt. De føler at de bliver overset, selvom de prøver at råbe politikkerne op. Arbejderne mener ikke, at politikkerne har den interpersonelle kompetence, der kræves for at styre et land. Det vigtigste i denne periode for arbejderne er, at have et arbejde. Man gjorde alt for ikke at være fraværende og gøre det bedste indtryk. Arbejderne føler altså, at politikkerne udelukkende ser på den blå side af tankepræferencemodellen. Anker Jørgensen siger dog i sin nytårstale i 1978, at arbejdsløsheden er det vigtigste at bekæmpe, og han forsøger at vise stor sympati for de arbejdsløse. Det er helt klart at han kommunikerer gennem den røde side af tankepræferencemodellen, men han handler også derudfra, da han afsætter store beløb til at skaffe beskæftigelse, og der bliver ført en ekspansiv finanspolitik, hvilket især kommet til udtryk ved at der er underskud på statens DAU saldo, så der bliver også handlet ud fra en følelsesmæssig side. Arbejdsløshedsproblemet var så betydende for Danmark og danskerne, at der blev stof nok til at skrive bøger om emnet. ”De frigjorte” er et eksempel på en bog, der til perfektion beskriver, hvordan livet som arbejdsløs er. Bogen beskriver de menneskelige konsekvenser af den økonomiske politik.

45

Bilag 2

Side 19

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 19 af 40

Perspektivering til nutiden

Der er en del ligheder og forskelle mellem den nuværende finanskrise og oliekrisen i 1970’erne.

Begge kriser har haft en længere vækst periode forinden. Hvor krisen i 1970’erne primært var en energiforsyningskrise, er finanskrisen mere en kreditkrise, hvor bankerne ikke låner penge ud, og tilliden til den finansielle sektor er faldet. En væsentlig forskel i bekæmpelsen af de to kriser er, at man i slutningen af 1970’erne førte en aktiv valutapolitik med mange devalueringer, hvor kronen i dag bundet til Euroen i ERM2 samarbejdet. Under oliekrisen var der stor inflation og et massivt underskud på betalingsbalancen. I dag har vi i ERM2 samarbejdet lovet at bestræbe os på at holde inflationen på lige under 2 % [46]. I 2009 var inflationen på 1,3 % [47], hvilket er under målsætningen, så i bund og grund er det en fornuftig størrelse. På betalingsbalancen var der i 1970’erne massive underskud. I 1976 var der et underskud på 13 mia. kr. I dag opererer vi med et overskud på 65,9 mia. kr. [48]. En vigtig forandring på situationen i 1970’erne og nu, er at vi i 1970’erne var meget afhængige af olie fra de arabiske lande og bidraget med at fjerne Danmarks udlandsgæld siden

                                   49
1970’erne. I dag er vi nettoeksportør af olie

, og vi har omlagt mange af vores kraftværker, så de kan køre på kul og biomasse. Dette har gjort Danmark fuldstændig uafhængige af olie fra de arabiske lande. I 2009 var der 98.000 arbejdsløse i Danmark svarende til en ledighed på 3,4 % af arbejdsstyrken. Til sammenligning var arbejdsløshedstallet i 1978 på 191.000 personer svarende til ledighed på 7,2 % af arbejdsstyrken. Krisen i 1970’erne ramte altså hårdere og havde langt større konsekvenser for dansk økonomi end den nuværende finanskrise har haft, fordi man gennem

1960’erne overså problemer, som fik konsekvenser for Danmark, da krisen ramte i 1973. Der var altså ophobet problemer, som kun blev forstærket af oliekrisen, og gjorde den meget sværere at løse.

Siden 1970’erne har der været mange eksempler på, at vigtige og afgørende konflikter har været delt op mellem de logiske argumenter på den ene side og de følelsesladede argumenter på den anden.

46

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/euro.nsf/side/Den_Europaeiske_Centralbank_og_Eurosysteme!OpenDocume

nO
47

http://www.fm.dk/Publikationer/2010/Oekonomisk%20Redegoerelse%20aug%2010/~/media/Publikationer/Import

ed/2010/OER%20aug%2010/6-960-8.ashx
48

http://www.fm.dk/Publikationer/2010/Oekonomisk%20Redegoerelse%20aug%2010/~/media/Publikationer/Import

ed/2010/OER%20aug%2010/6-960-8.ashx
49

Bilag 11

Side 20

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 20 af 40

Allerede i 1970’erne blev atomkraftspørgsmålet diskuteret. Fra den rationelle blå side i tankepræferencemodellen ville det være en måde, hvorpå man kunne øge uafhængigheden til OPEC landene, samtidig med at man ville få en energikilde, som ikke ville forurene vores luft med skadelige partikler. Det ville også være en meget stabil energikilde. Modstanden mod atomkraft var stor på den følelsesladede røde side af tankepræferencemodellen. Man kunne ikke leve med, at der var en nok så minimal risiko for at noget skulle gå galt, da konsekvenserne ville være forfærdelige på grund af den radioaktive stråling og de konsekvenser man havde oplevet af atombomberne i 2.

verdenskrig. Derfor fandt man det uetisk og farligt, også på grund af det radioaktive affald som man skulle efterlade til kommende generationer. I den konflikt vandt den røde side af tankepræferencemodellen, fordi den blå side ikke kunne overbevise dem om at de positive sider ved atomkraft var stærkere end de negative.

Man valgte at lægge mange oliefyrede kraftværker om, så de kunne forbrænde kul, så afhængigheden af OPEC landene blev mindre. Den gang var der ikke så store følelsesmæssige argumenter mod dette, men i dag er situationen helt anderledes. Det er ikke længere kun skadelige partikler og gasse vi skal bekæmpe men også CO

2

. Her er de kulfyrede kraftværker ikke så stærke, og de følelsesmæssige argumenter mod kulkraftværker bliver stærkere og stærkere. Det er altså skiftet fra at være en løsning til at blive et problem. Vindenergi der var et alternativ til atomkraft i

1970’erne, skaber nu også splid i mellem de rationelle og de følelsesmæssige argumenter. Der er en tendens til, at man ikke vil bo tæt på vindmøller. En ellers fuldstændig ren og uskyldig energiform er blevet gjort syndig, fordi man mener at det støjer, og nogen mener også at de er grimme og skæmmer naturen.

Som politikker gælder det om at balancere mellem de følelsesladede argumenter og de rationelle.

De borgerlige partier har en tendens til at lade de logiske og rationelle argumenter styre de mere følelsesladede. Hvis ikke økonomien hænger sammen, må man tage konsekvensen og lave nedskæringer eller andre former for stramninger, også selvom det går ud over vigtige sociale ydelser som skoler, hospitaler og ældrepleje. De borgerlige lader sig altså groft sagt styre af den blå side. De venstreorienterede partier har en tendens til at være mest prægede af den røde side. De vil ikke gå på kompromis med kerneværdierne i samfundet, og de lader det så til gengæld gå ud over økonomien. I øjeblikket er de borgerlige ved magten, og det kan til dels forklares med, at de rent værdipolitisk har bevæget sig lidt ind idet røde felt. De venstreorienterede er dog begyndt at bevæge sig ind i det blå område, og det er i øjeblikket ikke til at vurdere, hvem der vil vinde næste valg.

Side 21

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 21 af 40

Konklusion

Jeg synes, at opgaven viser, at populærlitteraturen beskæftiger sig med de væsentlige økonomiske forhold og hvordan de påvirker det enkelte menneske.

I det ene eksempel med Preben Uglebjergs sang om gyngerne og karrusellen, er det en opsang til politikkerne og almindelige mennesker, om at de opføre sig mere rationelt, og bevæge sig længere over i den blå tankepræference.

I John Nehms ”De frigjorte” er det i højere grad et kald, om at skabe større medfølelse og forståelse for de arbejdsløse, og om at politikkerne skal bestræbe sig på, i højere grad at vise solidaritet med de arbejdsløse.

Der er altså forskellige eksempler på, at både det røde og det blå område dels vinder og dels vækker røre. For en politikker, der i høj grad vil overbevise så mange vælgere som muligt, er det utrolig vigtigt, at den rette balance skabes. For at kunne skabe kontakt til så mange vælgere som muligt må man som politikker, afveje meget nøje hvordan man placerer sine argumenter. Økonomisk politik bliver meget hurtigt meget rationelt med årsagssammenhænge og eftervirkninger. Det vil her være en fordel, hvis politikkerne i højere grad i højere grad inddrager følelsesbetonede argumenter, for at skabe kontakt til og vinde forståelse hos så stor en del af befolkningen som muligt. Jeg synes, at ”The Whole Brain Model” giver en god ramme for at gøre netop dette.

Side 22

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 22 af 40

Litteraturliste

Dansk:

De frigjorte, John Nehm, Special-Trykkeriet a/s, 1979.

Brug hjernen bedre, Tony Buzan, Borgens forlag, 1992

Den femte revolution – Fortællinger fra hjernens tidsalder, Lone Frank, Gyldendal, 2007 Selvets udvikling – Evolution, flow og det gode samfund, Mihaly Csikszentmihalyi, Dansk Psykologisk Forlag,

2008

http://www.dansketaler.dk/

http://www.dynamicthinking.com/hbdi.html

http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/skattenidanmarki2007/5259/

International Økonomi:

Forandringer og Dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973, Ebbe Kühle, 2001 Gyldendals boghandel Nordisk forlag A. S., Copenhagen.

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag.

Økonomiske og politiske konsekvenser af oliekrisen, Dansk udenrigspolitisk institut, Compo Grafik Produktion Aps., 1976.

Fra Oliekrise til Energipolitik, Oluf Danielsen, Kbh, 1977.

http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/alle//

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/euro.nsf/side/Den_Europaeiske_Centralbank_og_Eurosysteme!Ope

nDocumenO

http://www.fm.dk/Publikationer/2010/Oekonomisk%20Redegoerelse%20aug%2010/~/media/Publikationer/Imported
/2010/OER%20aug%2010/6-960-8.ashx

http://www.fm.dk/Publikationer/2010/Oekonomisk%20Redegoerelse%20aug%2010/~/media/Publikatione
r/Imported/2010/OER%20aug%2010/6-960-8.ashx

Side 23

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 23 af 40

Bilag 1^{50}

50

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 184

Side 24

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 24 af 40

Bilag 2^{51}

51

http://www.dst.dk/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/FPI_inflation.aspx

Side 25

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 25 af 40

Bilag 3^{52}

Gyngerne og karrusellen

Melodi: Herbert Steen - Tekst: Ulrich Ravnbøl

Lanceret i Tivoli Varieteen 1967 af Preben Uglebjerg

Da Tivoli sku' åbne, sagde kunderne farvel og gik med både veteranbil og børnekarrusel.

Den stakkels direktør sagde: Nu går vi da fallit!

For folk, de elsked' det der gamle skidt.

Men hva', så ta'r vi varieten' med en kunstner, hvis kunst er sjælden, så vi ka' tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.

Sådan går det altså hvert år, og så bli'r der opført en vældig scene.

Så kommer Ninna-Fredrik, Andrew Sisters, jeg - og til sidst Marlene.

Vent blot at se, næste år bli'r det slemt.

Så går måske både Harlekin og Collumbine ganske uden hensyn til folkets føl'ser.

Og tænk, hvis vi skal miste ham, der sælger bøffer og varme pølser!

Nåh, sku' det ske, så lover jeg Dem: Her beholder man frikadellen, så man ka' tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen.

***

Jens Aksel, hehh ..

Jens Aksel - selvfølgelig, Jens Otto hedder det jo!

Jeg kommer sgu altid til at sig' Jens Aksel - hehh

Nåh, det er jo også to alen ud af et dårligt stykke! Så det ka' jo .

***

I Kongens København er vor boligmangel stor, men vi har øl og pandekager og verdens længste bord.

Vi mangler hospitaler og børnehaver, men sku' vi beklage os - hvor vil De hen?

Vi har jo Urban Hansen, byens største mand siden Enevælden.

Og han ka' tjene ind på gyngerne, hva' han har mistet på karrusellen.

Urban er højt begavet, hvad de færreste sikkert går og aner, for selv de allerklogeste kan ikke fatte hans mange planer.

Men København er'n vidunderlig by:

Fortovs-cafeer, restauranter, og det søde natteliv, man har det næsten som en pariser.

Vi her i København betaler bare ti gang' så høje priser.

Godt, vi ka' få turisterne i tusindvis til at gå i fælden, så vi ka' fuppe ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.

I dag ka' man få trykt' lig' præcis, hvad det ska' vær', og man ka' købe alt, hvad hjertet og vennelkær begær.

Allig'vel ser man pornobetjenten liste frem, med stav'n i hånd'n for at få lidt med sig hjem.

Og så ska' han i seng og rigtig lig' og hygge sig med modellen

Så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.

Dér ligger han i dagevis og har det rart, mens han censurerer.

52

http://www.lyricsvip.com/Preben-Uglebjerg/Gyngerne-og-karrusellen-Lyrics.html

Side 26

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 26 af 40

Jeg får behovet dækket ved at tag' en tur rundt på vor museer.

Staten gi'r gudskelov støtte til kunst.

Også til billeder af piger og af drukne mandfolk, der med brunstigt blik river deres tøj af.

Der gør det nemlig ingenting, når bare maleren hedder Goya!

Vi kan få sjofle bil'der nok, når der står Rubens på akvarellen, så vi ka' tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.

Hver søndag stiller præsten i kirken klokken 10.

Der står han ene og forladt uden publikum, fordi i Tjæreborg var alle til lørdagsbal på kroen.

Hvad gør en præst så i den situation?

Han sender hele menigheden til Mallorca i Karavellen, så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.

Svigter de kære sognebørn, ta'r han på korstog med hele koret.

Turen er ganske hyggelig, og det gi'r skillinger ned i foret.

Hjemme i Tjæreborg går det lidt sløjt.

Kirken står tom, orglet bruser ikke længre, ingen gider synge med mer' på

Grundtvigs salmer.

Men når pastoren sidder med dem på en bar under Sydens palmer, så synger selv de værste, når de først har smagt lidt på muscatellen, så han tjener ind på gyngerne, hvad har mistet på karrusellen.

Vi har det godt herhjemme, gid Danmark må bestå, så længe Røde Aksel spejler sin top i bølgen blå.

Importen, den er stor, og vi køber den på klods, så levefoden er høj her hos os, hvor vi forstår fidusen med at leve højt på valutagælden.

Så vi sætter til på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen.

Snart skal vi ind i Fællesmarked', det bli'r dejligt for bacon-grisen.

Den får de andre billigt, men til gengæld stig'r hjemmemarkedsprisen.

Så sættes støtten til landbruget op, men ska' en arbejder bare se på det, næh tak, uha, han kræver kompensation for momsen, selv om vi ved, at vi alle sammen meget snart ryger ned med numsen.

Danskere har en ganske særlig evne, som vist tør kaldes sjælden:

Vi sætter til på gyngerne og bruger resten på karrusellen!

Side 27

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 27 af 40

Bilag 4^{53}

53

Forandringer og Dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973, Ebbe Kühle, 2001 Gyldendals boghandel Nordisk forlag A. S., Copenhagen side 45

Side 28

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 28 af 40

Bilag 5^{54}

54

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 200

Side 29

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 29 af 40

Bilag 6^{55}

55

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 217

Side 30

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 30 af 40

Bilag 7^{56}

56

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 224

Side 31

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 31 af 40

Bilag 8^{57}

57

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 219

Side 32

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 32 af 40

Bilag 9^{58}

58

Økonomisk vækst i Danmark, Bind 2: , Publikation nr. 6, Svend Aage Hansen, Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie, Akademisk forlag side 214

Side 33

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 33 af 40

Bilag 10^{59}

59

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Betalingsbalancen__fra_langvarigt_underskud_til_solidt_ov
erskud/$file/2003_kvo2_bet23.pdf

Side 34

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 34 af 40

Bilag 11^{60}

60

http://www.kemin.dk/da-
DK/NyhederOgPresse/pressemeddelelser/2010/Documents/Redegoerelse_om_forsyningsikkerhed.pdf

Side 35

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 35 af 40

Bilag 12^{61}

Nytårstale 1978

Journalnummer: | 1

Jørgensen, Anker Henrik Anledning: Årsskiftet 1977/1978
Dato: 1978/01/01

Sted: | Tv og radio
Sprog: | Dansk

DER ER MANGE, DER I DE SENESTE MÅNEDER HAR SET FJERNSYNETS FILMSERIE: ”JEG CLAUDIUS”. VI HAR SET HISTORISKE EKSEMPLER PÅ TERROR OG VOLD, OG VI KUNNE MÅSKE LÆNE OS TILBAGE I STOLEN OG TÆNKE: SÅDAN ER DET IKKE MERE.

DESVÆRRE VISER UDVIKLINGEN, AT VOLD OG TERROR HAR EN TENDENS TIL IGEN OG IGEN AT STIKKE HOVEDET FREM.

VI KAN MÅSKE GLÆDE OS OVER, AT DER ER FÆRRE DIKTATURSTATER IDAG, END DER VAR FOR EN

GENERATION SIDEN. ALLIGEVEL ER DER ALT FOR MANGE STEDER EN ELLER ANDEN FORM FOR DIKTATUR, OG HVOR DE HERSKENDE UNDERTRYKKER KRITIK OG OPPOSITION.

MEN OGSÅ PÅ ANDEN MÅDE MØDER VI VOLDEN, SOM ET LED I EN FANATISK KAMP.

VI SER BL.A. FLYKAPRINGER, HVOR MÅSKE 200 MENNESKERS LIV SÆTTES PÅ SPIL.

MON DER ER NOGEN, DER HAR GLEMT NAVNET: ”MOGADISCIO”? DET STÅR SOM SYMBOLET PÅ EN

SITUATION, HVOR VI IGEN HAVDE TERROREN TÆT INDE PÅ LIVET.

DEN MÅ VI IKKE BØJE OS FOR.

HERHJEMME HAR VI LYKKELIGT UNDGÅET ALT DETTE. MEN STRØMNINGER DERUDEFRA KAN SOMMETIDER SÆTTE SINDENE I BEVÆGELSE OG VINDE YDERLIGGÅENDE FORTALERE FOR VOLD

SOM ET LED I DEN POLITISKE KAMP.

VI HAR VÆRET SÅ HELDIGE I DANMARK AT KUNNE UDVIKLE VORT SAMFUND PÅ EN MENNESKELIG MÅDE.

VI KENDER IKKE TIL DE STORE REVOLUTIONER OG DE STORE BRUD I UDVIKLINGEN.

MEN DEMOKRATIET ER STADIG UNDERKASTET UDVIKLINGENS LOV. DEMOKRATI ER IKKE NOGET, DER ER FÆRDIGT EEN GANG FOR ALLE. DET ER NOGET, DER SKAL FORSVARES, MEN DET ER OGSÅ NOGET, DER SKAL VIDEREUDVIKLES. AL SAMFUNDSHISTORIE ER OGSÅ HISTORIEN OM BRYDNINGER MELLEM FORSKELLIGE SAMFUNDSGRUPPERS INTERESSER. NATURLIGVIS ER DET OGSÅ BRYDNINGER MELLEM IDEER, MEN MEGET OFTE VIL IDEERNE DÆKKE OVER SOCIALE OG ØKONOMISKE INTERESSER. JEG TROR, DET ER MEGET VIGTIGT AT ERKENDE DETTE, ELLERS BLIVER AL SNAK OM DEMOKRATI ALT FOR FRIT SVÆVENDE.

ET SAMFUND ER LIGESOM ET STYKKE NATUR. DET ER ELLER MÅ VÆRE I KONSTANT UDVIKLING. DET ER DEMOKRATIETS OPGAVE AT VÆRE BÅDE RAMMEN OG VÆRKTØJET FOR DENNE UDVIKLING.

MAN KUNNE MÅSKE SIGE, AT HVOR DEMOKRATIET FUNGERER BEDST, ER DET HISTORIENS GARTNER.

LOV OG ORDEN SKAL ALTSÅ RESPEKTERES, MEN DET KAN BLIVE LIGESÅ FARLIGT, HVIS VI I MISFORSTÅET FASTHED SELV FREMKALDER KONFRONTATIONEN. DET STEJLE, DET UBØNHØRLIGE STANDPUNKT FRA

61

http://www.dansketaler.dk/

Side 36

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 36 af 40

SAMFUNDETS SIDE KAN OGSÅ VISE SIG AT BLIVE EN RISIKO FOR SAMFUNDSROEN OG FOR VORT

DEMOKRATISKE SYSTEM.

DET SER VI MANGE EKSEMPLER PÅ UDE I VERDEN.

VI MÅ OG SKAL HAVE TID OG RÅD TIL AT LØSE VORE PROBLEMER PÅ EN BESINDIG MÅDE, SÅ VI UNDGÅR AT SKABE NYE KLØFTER ELLER AT SÆTTE BEFOLKNINGSGRUPPER OP IMOD HINANDEN.

JEG TROR, DET ER VIGTIGT, AT IDEERNE BRYDES, MEN DET ER FARLIGT, NÅR FANATISMEN TRÆDER I STEDET.

MED EN DIGTERS ORD VIL JEG SIGE: FRI MIG FOR DEM, DER TROR FOR MEGET, MEN OGSÅ FOR DEM, DER TROR FOR LIDT.

VI KOMMER IKKE UDEN OM AT TALE LIDT OM EGOISMEN. DENS INDHOLD ER JO: ”VÆR DIG SELV NOK.”

SELVOPHOLDELSESDRIFT – ER NATURLIGVIS UDMÆRKET VILJEN TIL AT SKABE NOGET GODT OGSÅ FOR SIG SELV ER TILMED NOGET SUNDT, MEN DET MÅ IKKE LUKKE AF I FORHOLDET TIL ANDRE. TVÆRTIMOD.

JA, MEN ER DET DANSKE FOLK DA EGOISTISK? JEG TROR DET IKKE.

MEN – ENGANG, DA JEG SAD I RESTAURATIONEN OG VENTEDE I LUFTHAVNEN I KARUP – JYLLAND – KOM EN MAND HEN OG SATTE SIG OVER FOR MIG. HAN BESTILTE EN KOP KAFFE, OG SÅ FYREDE HAN LØS PÅ MIG, I EN TONE, DER VAR EN BLANDING AF VREDE OG HØFLIGHED.

HAN SAGDE : ”NU VIL JEG IKKE MERE. JEG ARBEJDER HÅRDT. JEG BETALER EN MASSE PENGE I SKAT. I FLÅR MIG. JEG SKAL BARE BETALE. JEG FÅR IKKE NOGET FOR MIN INDSATS. DER ER ALT FOR MANGE DOVNE, DER LUKRERER PÅ MIG.”

JEG MÅ ÆRLIGT INDRØMME, AT JEG VAR LIDT OVERRUMPLET. MEN JEG FIK DOG TAGET MIG SAMMEN TIL AT SPØRGE, OM IKKE DET VAR HAM, DER NETOP VAR ANKOMMET I DEN BIL, OG SÅ PEGEDE JEG UD PÅ PARKERINGSPLADSEN.

JEG MÅ IKKE REKLAMERE, MEN DET VAR I MERCEDES-PRISKLASSEN. JEG SPURGTE, HVORDAN HAN BOEDE, HVOR STORT HANS HUS VAR, HVAD HAN TJENTE. JEG BLEV MERE NÆRGÅENDE OG SPURGTE, HVAD HANS KONE LAVEDE, HVOR MANGE BØRN HAN HAVDE, OM DE VAR UNDER UDDANNELSE OSV. JEG PRØVEDE PÅ AT FÅ ET KONKRET SVAR PÅ, HVOR STORE HANS SKATTEFRADRAG VAR, HVAD HAN BETALTE I SKAT.

INDEN VI SKULLE AFSTED MED FLYET, STOD DET MIG KLART, AT HAN OG HANS FAMILIE I HØJ GRAD HAVDE DET TÅLELIGT. JA, MERE END DET. DE HAVDE DET GODT. JEG TROR OGSÅ, HAN ARBEJDER HÅRDT FOR DET.

JEG SPURGTE SENERE MIG SELV, HVORFOR DEN MAND BRUGTE KRÆFTER PÅ AT VÆRE SÅ UTILFREDS.

HVORFOR BRUGER HAN IKKE SINE KRÆFTER PÅ, HVAD DER VIRKELIG ER SKÆVT OG GALT I VORT

SAMFUND?

JEG SYNES, DET ER I ORDEN, HVIS FOLK HAR SWIMMING-POOL. MEN SKAL MAN SÅ SAMTIDIG VÆRE UTILFREDS MED, AT EN NERVESVÆKKET NABO FÅR EN RIMELIG INVALIDEPENSION?

OVER FOR DEN EGOISME VIL JEG GERNE REJSE DET SPØRGSMÅL: HVAD ER EGENTLIG ET SAMFUNDS

RIGDOM?

HVIS VI SKAL MÅLE ET SAMFUNDS RIGDOM, SÅ MÅ VI HAVE FAT PÅ, HVORDAN DE FATTIGSTE, DE SOCIALT SVAGESTE HAR DET I DET SAMFUND. DET ER DÉR, VI SKAL MÅLE SAMFUNDETS RIGDOM.

GØR VI, HVAD VI KAN FOR AT SKAFFE ARBEJDSPLADSER TIL ALLE? SØRGER VI FOR, AT DEM, VI IKKE KAN SKAFFE ARBEJDSPLADSER TIL, BLIVER SIKRET PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT DERES TILVÆRELSE IKKE BLIVER SLÅET I STYKKER? HAR DE GAMLE, DE SYGE, INVALIDERNE EN TILVÆRELSE, SÅ DE IKKE BARE KAN OVERLEVE. MEN OGSÅ LEVE?

MEN KAN DE SIDDE I EN VARM STUE OG HØRE RADIO OG SE FJERNSYN, SÅ DE IKKE ER UDEN FOR LIVET I

Side 37

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 37 af 40

SAMFUNDET? KAN DE FÅ BØGER FRA BIBLIOTEKET? KAN DE DELTAGE I KURSER OG MØDE ANDRE

MENNESKER OG FÅ ET INDHOLD I DERES TILVÆRELSE?

DET ER DÉR, VI SKAL MÅLE SAMFUNDETS RIGDOM.

OG SÅ ER DANMARK ET MEGET RIGT LAND. HUSKER DE BUSTER LARSEN'S MORSOMME MONOLOG, DER

VAR EN SATIRE PÅ UTILFREDSHED, OG HVOR HAN HELE TIDEN KALDTE PÅ MAGDA?

DANMARK ER I HVERT FALD IKKE, SOM BUSTER LARSEN SAGDE DET VED DEN LEJLIGHED: ”ET LORTELAND”.

DER ER STADIGVÆK TING AT RETTE, NOGET VI SKAL HAVE GJORT BEDRE, MEN MÅLT MED ANDRE LANDE ER VI ET RIGT LAND. DET SKAL VI GLÆDE OS OVER, OG VI SKAL VÆRE PÅ VAGT OVER FOR DE KRÆFTER, DER VIL SLÅ DET I STYKKER.

MEN DEN GLÆDE MÅ IKKE BLIVE TIL EN NATIONAL EGOISME. VI BLIVER OGSÅ RIGERE, HVIS VERDEN SOM HELHED BLIVER DET.

DANMARK HAR MANGE KONTAKTER OG MANGE FORMER FOR SAMARBEJDE MED VERDEN OMKRING OS.

IGENNEM BESØG I FORSKELLIGE LANDE OG VED FORHANDLINGER LANDENE I MELLEM MÅ

JEG GANG PÅ GANG KONSTATERE, AT ALLE DISSE LANDE SLÅS MED DE SAMME PROBLEMER, SOM VI

MØDER I DAGENS DANMARK. DE ER ALLE MED FORSKELLIG STYRKE RAMT AF DEN ØKONOMISKE KRISE.

HERHJEMME HAR VI FORSØGT AT AFBØDE DE VÆRSTE VIRKNINGER AF DENNE KRISE. DET ER LYKKEDES FOR OS I DE SENESTE ÅR AT DÆMPE INFLATIONEN. DET ER OGSÅ LYKKEDES FOR OS AT STARTE EN UDVIKLING I RETNING AF EN FORBEDRING AF BETALINGSBALANCEN.

MEN ARBEJDSLØSHEDEN ER FORTSAT SÅ HØJ, AT DET INDEBÆRER BETYDELIGE SOCIALE, OG ISÆR

MENNESKELIGE PROBLEMER FOR MANGE TUSINDE FAMILIER. IKKE MINDST FOR DE UNGE, DER SKAL IND PÅ ARBEJDSMARKEDET, ER VANSKELIGHEDEN STOR.

REGERINGEN OG FOLKETINGET HAR I 1977 GENNEMFØRT EN LANG RÆKKE LOVE – DER I DE 3 KOMMENDE ÅR BETYDER EN SAMFUNDSINVESTERING PÅ 10 MILLIARDER KRONER IMOD ARBEJDSLØSHEDEN. DET MÅ GIVE RESULTATER. VI VIL NØJE FØLGE UDVIKLINGEN.

DEN TEKNISKE UDVIKLING HAR VÆRET ENORM. SELV I DISSE ÅR MED DE MANGE LEDIGE HÆNDER, STIGER PRODUKTIONEN.

VI HAR ØGET VOR FRITID. BILEN, FJERNSYNET, SOMMER- ELLER FRITIDSHUSET, FERIEREJSERNE – TALER DERES

TYDELIGE SPROG.

OG VI ER MÅSKE YDERLIGERE PÅ VEJ IND I ET ”FRITIDSSAMFUND”.

MEN DET ER GALT, AT STORE GRUPPER TVINGES TIL EN FRITID - HVOR DE FØLER SIG OVERFLØDIGE – SOM ARBEJDSLØSE.

VI MÅ FORSØGE AT FORDELE ARBEJDET PÅ EN BEDRE MÅDE. VI MÅ SÆTTE FOLK I ARBEJDE I STEDET FOR AT LADE ANDRE TAGE OVERARBEJDE.

VI MÅ FORBEDRE MULIGHEDERNE FOR DELTIDSARBEJDE. VI MÅ GØRE DET LETTERE AT KOMME UD AF ARBEJDSMARKEDET FOR DE ÆLDRE, SOM HAR ET ØNSKE OG ET BEHOV FOR DET.

DERFOR ER DER OGSÅ EN OPGAVE FOR SAMFUNDET OG ARBEJDSMARKEDSORGANISATIONERNE AT TAGE

FAT PÅ HER. DET KAN TILMED GIVE TILVÆRELSEN MERE KVALITET.

OG SÅ: VI MÅ LADE VÆRE MED AT KASTE ET GENERELT MISTÆNKELIGT SKÆR OVER DE MANGE TUSINDE ARBEJDSLØSE.

DER ER IKKE NOGET SYSTEM, DER ER HELT VANDTÆT. DET ER VORT SKATTESYSTEM DESVÆRRE HELLER IKKE. VI MÅ BRUGE VORE KRÆFTER PÅ ANDET END MISTÆNKELIGGØRELSE. ARBEJDSLØSHEDEN MEDFØRER UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER ET PSYKISK PRES.

Side 38

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 38 af 40

ARBEJDSLØSHEDEN MÅ OG SKAL VÆRE VOR DÅRLIGE SAMVITTIGHED. UANSET HVOR MEGET, DEN

HÆNGER SAMMEN MED DE INTERNATIONALE KONJUNKTURER, ER VI PÅ ALLE MÅDER

FORPLIGTET TIL AT GØRE ALT, HVAD DER ER ØKONOMISK, POLITISK OG MENNESKELIGT MULIGT FOR AT FJERNE DEN OG MILDNE DENS ØKONOMISKE VIRKNINGER.

VI ER GLADE FOR DANMARK. MEN VI VED OGSÅ, AT VI MÅ VÆRE FÆLLES MED ANDRE – UDEN AT TABE OS SELV – VOR IDENTITET.

VI HAR I 1977 – OG VI VIL OGSÅ I 1978 – SØGE AT FREMME EN FÆLLES INDSATS I EF I KAMPEN IMOD ARBEJDS-LØSHEDEN.

DET ER EN OPGAVE, HVOR DET OGSÅ INTERNATIONALT ER NØDVENDIGT, AT VI LØFTER DEN SAG I FLOK – IKKE MINDST DE STORE OG ØKONOMISK STÆRKE LANDE -– I EUROPA, – SAMT U.S.A – OG JAPAN – MÅ MEDVIRKE.

I DET KOMMENDE HALVE ÅR SKAL DANMARK OVERTAGE FORMANDSKABET I EF. DET VIL STILLE OS OVER FOR MANGE FORSKELLIGARTEDE PROBLEMER. MEN DÉT, SOM SKAL VÆRE

VORT GRUNDSYN I DE KOMMENDE ÅRS ARBEJDE INDEN FOR EF, DET ER, AT VI SKAL VÆRE MED TIL AT UDVIKLE HELE EUROPA TIL ET RIGERE SAMFUND I DEN FORSTAND, SOM JEG NETOP HAR TALT OM DET. DET GÆLDER OGSÅ I FORHOLD TIL DEN TREDIE VERDEN.

VERDENSPROBLEMERNE ER FYLDT MED MODSÆTNINGER. TAG NU F.EKS. FISKERI. DER ER RISIKO FOR, AT VORE VERDENSHAVE BLIVER TØMT FOR FISK, HVIS VI IKKE PASSER PÅ. OG NÅR HAVET ER TOMT, SÅ NAPPER NATIONERNE AF HINANDEN. PROBLEMET KAN MÅSKE

BEDST ILLUSTRERES VED AT FORTÆLLE, HVORDAN DER ENDOG KAN OPSTÅ MODSÆTNINGER INDEN FOR DET DANSKE RIGSFÆLLESSKAB IMELLEM GRØNLAND, FÆRØERNE OG DANMARK. MEN

DET ER LYKKEDES AT FINDE FREM TIL FÆLLES SYNSPUNKTER I FORHOLD TIL DE ANDRE LANDE, SOM VI FISKERIMÆSSIGT STØDER OP TIL.

FRED I VERDEN STÅR OVER ALT, OG SUPERMAGTERNE ER TRODS ALT PÅ TALEFOD. DET ER EN VIGTIG FORUDSÆTNING FOR VERDENSFREDEN. DE BØR OGSÅ PÅ FREDELIG VIS MEDVIRKE

TIL LØSNING AF DE PROBLEMER, DER FINDES FORSKELLIGE STEDER PÅ JORDEN. DET GÆLDER

MELLEMØSTEN, HVOR PRÆSIDENT SADAT'S DRISTIGE INDSATS MÅ PÅSKØNNES. JEG HÅBER, DET VIL RESULTERE I EN OMFATTENDE AFTALE OM FRED I DETTE TILSYNELADENDE

EVIGE BRÆNDPUNKT.

HER I NORDEN ER VI GEOGRAFISK PLACERET MELLEM ØST OG VEST. DE ENKELTE NORDISKE LANDE HAR FORSKELLIGE FORSVARSMÆSSIGE OG ØKONOMISKE FORBINDELSER, OG VI RESPEKTERER GENSIDIGT

HINANDEN FOR DET. STORMAGTERNE MÅ OGSÅ ANERKENDE, AT

DETTE ER SKET EFTER DE NORDISKE LANDES EGET ØNSKE. NORDEN HAR DERVED FULDT OG HELT TJENT FREDENS SAG.

JEG KAN IKKE LOVE, AT 1978 VIL BLIVE ET GODT ÅR. ALLE INTERNATIONALE FORUDSIGELSER LOVER OS KUN NYE VANSKELIGHEDER. DERFOR KAN MAN STILLE DET SPØRGSMÅL: SKAL VI FRYGTE 1978 OG FREMTIDEN, ELLER KAN VI TILLADE OS AT VÆRE

FORTRØSTNINGSFULDE?

VI SKAL SE SANDHEDEN I ØJNENE.

DEN MODGANG, VI HAR, OG DEN, VI KAN VENTE, ER TIL AT BÆRE. ALLE DE PROBLEMER, VI TALER SÅ ALVORLIGT OM MED RYNKER I PANDEN, ER ALVORLIGE NOK. MEN DE RØRER JO IKKE AFGØRENDE VED VORES LEVESTANDARD, VORES SOCIALE VELFÆRD OG HELE LIVSSTIL. DE AFSAVN, VI KOMMER UD FOR, ER BESKEDNE, MEN TIL GENGÆLD ER DE NØDVENDIGE. VI MÅ FULDT UD ACCEPTERE DETTE OG SÅ MØDE

Side 39

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 39 af 40

HINANDEN I TILLID.

1977 BLEV POLITISK ET NOGET MERE STABILT ÅR END TIDEN FORUD. EFTER VALGET DEN 15. FEBRUAR HAR VI KUNNET KONSTATERE, AT VILJEN TIL AT BØJE SIG IMOD HINANDEN HAR VÆRET GANSKE STOR. VI HAR TRODS DEN HÅRDE SEJLADS, VI ER UDE PÅ, I FÆLLESSKAB KUNNET KLARE PYNTEN.

DET GIVER HÅB OM, AT VI OGSÅ I 1978 KAN GIVE VORT DEMOKRATI DEN AUTORITET, DET MÅ HAVE, FOR AT VI KAN AFVÆRGE ULYKKER, FOR AT VI KAN BESKYTTE DE SVAGE, FOR AT VI I DET HELE TAGET KAN KOMME GODT I GENNEM VERDENSKRISEN.

GODT NYTÅR

Side 40

Rasmus

Studieretningsprojekt

Dansk og International økonomi d.

Side 40 af 40

Bilag 13^{62}

62

Forandringer og Dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973, Ebbe Kühle, 2001 Gyldendals boghandel Nordisk forlag A. S., Copenhagen side 66