SRO om CO2 og Al Gores "En ubekvem sandhed"

Side 1

Studieretningsopgave – ’09

1

[navn fjernet] – 2.d

Indledning

Jordens udslip af CO er en omtalt problematikfaktor overalt i verden. Hvordan kan vi reducere

2 udslippet, hvorfor er mængden af CO

2 i luften steget så meget og hvordan vil verden se ud om blot

50 år? Dette er en række spørgsmål, som Al Gore besvarer med hans påstande i filmen ”En ubekvem sandhed”. I denne opgave vil jeg først og fremmest lave en analyse af filmen ”En ubekvem sandhed”, hvor jeg specielt fokuserer på hvilken effekt, fremførelsen Al Gores illustrationer og data har. Herefter vil jeg kommentere om dette kan komme til at virke manipulerende og meningsdannende på modtageren og publikum. Efter min analyse af dokumentaren, vil jeg kort redegøre for de 3 vækstmodeller: Lineær-, ekspotentiel- og logistiskvækst, hvorefter jeg vil analysere tabellen omkring atmosfærens indhold af kuldioxid, som er blevet udleveret som bilag. Ud fra tabellens data vil jeg slutteligt lave en fremtidsprognose for atmosfærens indhold af kuldioxid i henholdsvis år 2050 og år 3000.

”En ubekvem sandhed”

Dokumentaren og foredraget ”En ubekvem sandhed” er instrueret af David Guggenheim i 2006.

Foredraget bliver holdt af den tidligere amerikanske vicepræsident og præsidentkandidat Albert Arnold Gore, Jr. [1] I år 2007 vandt dokumentaren ”En ubekvem sandhed” en Oscar for bedste dokumentarfilm, hvor Gore selv fremstår som hovedpersonen. [2]

”En ubekvem sandhed” omhandler hvordan den globale opvarmning har påvirket og påvirker den verden vi lever i. Al Gore holder et såkaldt multimedie-foredrag om hele problematikken omkring global opvarmning. Ved hjælp at grafer, billeder, videoklip og andre medier forklarer han sine påstande og såkaldte fakta om hvordan man kan reducere den globale opvarmning. Al gore er overbevist om at jorden har oplevet en drastisk temperaturstigning de sidste 100 år og at de miljøkatarstrofer som vi har set indtil videre, grundet den globale opvarmning, bogstaveligt talt, kun er toppen af ’isbjerget’.

1

http://wiki.berlingske.dk/klima/Al_Gore

2

http://da.wikipedia.org/wiki/Al_Gore

Side 2

Studieretningsopgave – ’09

2

[navn fjernet] – 2.d

Analyse

”En ubekvem sandhed” tilhører den klassiske dokumentarform, hvor formålet er at oplyse og informere dets publikum [3]. Al Gore som er fortælleren, bestemmer uden tvivl alt hvad der bliver sagt i filmen. Umiddelbart virker Al Gore meget troværdig, ikke kun grundet hans ambitiøse tilgang til sagen, men også det faktum at han har været vicepræsident samt præsidentkandidat, som illustrerer at han er en begavet mand. Han har umiddelbart gode argumenter for sine påstande.

Hans utallige før/nu billeder, diagrammer, fremtidsmodeller, film, tegnefilm, animationer,

ekspertudsagn og mange andre virkemidler, som alle understøtter hans påstande, er heller ikke med til at skyde hans troværdighed i sænk. Ovenstående er såkaldte filmiske virkemidler. Udover disse virkemidler har Al Gore med hjælp fra David Guggenheim også gjort brug af de klassiske dokumentarvirkemidler som interviews, voice-over og billedbeskæring til at understrege hans påstande.

”En ubekvem sandhed” er tydeligvis en meget sagsorienteret og dybdeborende dokumentar. Alle de dybdeborende og dokumentariske virkemidler bliver stort set brugt [4]:

✓ Reportage

✓ Forklarende voice-over

✓ Rekonstruktioner af tidligere hændelsesforløb

✓ Arkivbilleder

✓ Journalisten som detektiv (Al Gore)

✓ Brug af metaforer

✓ Interviews med involverede parter

3

Fokus – en grundbog i film, tv og video

4

http://books.google.com/books?id=lO8U8cqjVDEC&pg=PA68&lpg=PA68&dq=den+iscenesatte+virkelighed+jagten+p
%C3%A5+sandheden&source=bl&ots=Ondu2bSfhd&sig=uYy9jKStQAD7ynWuD1dD51ttEFE&hl=da&ei=truqSeTGK8WO
-AaLrYHdAg&sa=X&oi=book_result&resnum=1&ct=result#PPA70,M1

Side 3

Studieretningsopgave – ’09

3

[navn fjernet] – 2.d

Dokumentaren gør meget brug af retoriske virkemidler. Her tænker jeg først og fremmest på patos [5]. Guggenheim og Gore viser modtagerne en lang billedkavalkade med de mange ofre, der har lidt under de mange naturkatastrofer, som Gore mener, er forsaget den globale opvarmning.

Via patos prøver Guggenheim og Gore at få modtageren til at føle empati, ved at spille indirekte på følelsesmæssige situationer. Logos [6], som spiller på fakta og data, bliver også brugt. Konstant viser Al Gore statistikker, diagrammer etc., som nævnt tidligere. Etos [7], som spiller personlighed, troværdighed og ry, må også siges at blive brugt høj stil. Al Gore må siges at være en personlighed, der via sit embede som forhenværende vicepræsident og præsident kandidat har skabt sit ry og troværdighed.

Humor er også et væsentligt virkemiddel der kommer til udtryk i hans foredrag. Scenen hvor Al Gore med en kedelig model forklarer drivhuseffekten, hvorefter han gør denne problematik en smule sjovere ved at illustrere drivhuseffekten i en ”Simpson’s”, ”Family Guy” såkaldt kult inspireret tegnefilm, hvor solstråler samt drivhusgasser pludselig har fået en personifikation. Al Gore taler altså til en meget bred modtagergruppe. At tale til så bred en modtagergruppe som overhovedet muligt er uden tvivl formålet for en miljøforkæmper som Gore. Hvis hans påstande, med hjælp fra hans mange finurlige animationer, fanger så bredt et spektrum som muligt, må det siges at give positive bagslag for hans påstande. Gore tager alle midler i brug.

Når Guggenheim variere billedudsnittet i filmen er det ikke tilfældigt. Når instruktøren vil vise følelsesbetonede scener bliver billedbeskæringerne meget ultranære og close-up-agtige [8]. I scenen hvor man ser jorden som en mikroskopisk plet i universet, viser han jorden nærmest betydningsløs for hele universet – en betydningsløs plet som har udrettet meget i både positive og negative henseender. I naturscenerne bliver der brugt zoom-in og zoom-out. Instruktøren fokuserer i en af scenerne på et blad, som er helt grønt og naturligt, men når der bliver zoomet ud ser man at dette grønne naturlige blad er et sjældent objekt i denne verden vi lever i – den omgivende natur er beskadiget af forurening og andre menneskeskabte foretagender.

5

http://da.wikipedia.org/wiki/Patos

6

http://da.wikipedia.org/wiki/Logos

7

http://da.wikipedia.org/wiki/Etos

8

Fokus – en grundbog i film, tv og video

Side 4

Studieretningsopgave – ’09

4

[navn fjernet] – 2.d

I ”En ubekvem sandhed” fungerer kontinuiteten rigtig godt. Dette vil sige at der er flotte glidende overgange mellem de forskellige billedsekvenser og scener – klipningen bliver usynliggjort. Der er gjort meget brug af klipning i blikretning, her tænker jeg på hvor Al Gore ser på publikum, hvorefter at man ser publikum i en form for overshoulder fra Al Gores synsvinkel, muligvis for at man skal kunne sætte sig i Al Gores sted og informere andre om det han har informeret én om.

Dog bliver der brugt montageklipning når instruktøren viser situationskavalkader fra blandet

                             9
andet, ofrene ved orkanen Kathrina.

De mange illustrationer og grafer er med til at have en meningsdannende effekt på modtagerne.

Ikke kun illustrationerne og graferne alene, men også den måde de bliver præsenteret på. Scenen hvor Al Gore viser stigningen af CO

2 i de sidste 650.000 år – han bruger en graf til at vise de store udsving der har været de sidste årtier. Herefter vises med en graf hvordan udslip af CO vil se ud

2 om blot 50 år, grafen går så højt op, at Gore bliver nødt til at placere sig i en lift for at kunne følge grafens stigning. Denne drastiske stigning er uden tvivl med til, at være meningsdannende og en smule manipulerende. Han forklarer at det ikke er et spørgsmål om politik, men moral. Han siger:

”Hvis vi ikke gør noget ved problemet - er det dybt uetisk”. Al Gore sætter konstant skrækscenarier op foran publikum. Han fremfører problematikken omkring global opvarmning som en sag, man ikke bør gøre andet end at kæmpe aktivt mod.

Han beskriver Antarktis som en kanariefugl i en kulmine, da Antarktis er blevet væsentligt varmere de sidste par år. At bruge den form for sarkasme til at beskrive et område som Antarktis virker en smule underkendende og useriøst. Dette er ikke en tilfældighed. Ved at gøre dette useriøst, viser han den useriøse og sarkastiske tilgang han mener menneskeligheden har til den globale opvarmning.

Al Gores videnskabelige materiale fra hans gamle universitetslæres iagttagelser er i og for sig direkte manipulerende. Et symbol på, at en universitetslære ved hvad han beskæftiger sig med.

Den almindelige modtager har ingen mulighed for at danne sig et billede af, om universitetslærens iagttagelser er sande eller falske – dette er negativt meningsdannende og manipulerende. Positivt manipulerende og meningsdannende er det, at man efter at have set filmen for en følelse af at man vil redde verden.

9

http://www.mediefag.dk/ordbog.htm

Side 5

Studieretningsopgave – ’09

5

[navn fjernet] – 2.d

Som nævnt tidligere virker filmen umiddelbart meget troværdig - hvert fald på overfladen. Hvis man tager kritikerbriller, går under overfladen og ser på upålideligheden i filmen, er den ikke svær at finde. Guggenheim præsenterer kun Al Gores meninger filmen. Der er ingen interviews med modargumentationer til de påstande Al Gore beskriver for publikum. Ved at undlade dette har

modtageren ikke en klar mulighed for at danne sig sine egne meninger, mens han/hun ser filmen.

Det virker en smule utroværdigt, at der ingen kontraster er mellem Al Gore og andre eksperter der taler mod hans påstande. Opsigtsvækkende er det også, om alle hans animationer og grafer taler sandt. Det er et relevant spørgsmålstegn, om hvor pålidelige kilderne for hans data og grafer er. I en normal dokumentar ville selve handlingen heller ikke være så iscenesat, som det er tilfældet i ”En ubekvem sandhed”. Der er ikke udelukkende tale om faktakoder som i en klassisk dokumentar. Guggenheim har benyttet sig af fiktionskoder i rekonstruktioner af tidligere hændelsesforløb, som da man ser Al Gores syge søn. Men stadigvæk tilhører genren den klassiske dokumentarfilm.

Filmen passer godt ind det formål den er lavet i. Miljøforkæmpers visioner om reducering af kuldioxid udslip på jorden. Man sidder på intet tidspunkt i filmen uvidne om hvad Guggenheim og Al Gores budskaber er.

Lineær, ekspotentiel^{10} - og logistiskvækst
Lineærvækst er givet ved formlen: f(x) = a·x+b

Karakteristisk ved lineærvækst er at der til lige store tilvækster på den uafhængige variabel svarer til lige store tilvækster på den afhængige variabel. Med andre ord, de to tilvækster svarer til hinanden.

Væksthastigheden er lineær – grafen for en lineær funktion er derfor en ret linje.

a er væksten pr. enhed. Tallet a er af også kaldt linjens stigningstal eller hældningskoefficient som beskriver den rette linje y som funktion af x.

b er startværdien. Tallet b er karakteriseret ved det punkt y skærer x-aksen i.

10

Gyldendals Gymnasiematematik – Grundbog B1

Side 6

Studieretningsopgave – ’09

6

[navn fjernet] – 2.d

Ekspotentielvækst er givet ved formlen: y = b·a^{x}

Ligesom i en lineærvækst kræver det at man kender enten to punker på grafen eller værdien af a og et punkt på grafen for at bestemme værdierne af a og b i en given eksponentiel funktion.

Ekspotentielvækst bruges, når noget vokser med en bestemt procentdel pr. år. Modsat lineært, som er konstant, vokser ekspotentielvækst ekspotentielt.

b er startværdien i funktionen x betegner antallet af perioder, terminer som udviklingen strækker sig over a er fremskrivningsfaktoren – den procentvise stigning pr. periode.

Logistiskvækst

Er en funktion som har en øvre grænse.

Modellen bruges til at beregne eksempelvis: En produktion af en given ting. Eksempelvis produktionen af computere. Det ville være uhensigtsmæssigt at blive ved med at producere computere – til sidst vil der ikke være nok købere. Altså bruges logistisk vækst eksempelvis, når det skal forklares at en produktion ikke bare bliver ved med at vokse, som det er tilfældet i lineær-og ekspotentielvækst

Analyse af datamateriale fra bilaget om atmosfærens indhold af kuldioxid:

På min lommeregner Ti-89 Titanium, taster jeg den første tabel fra udleverede bilag, som omhandler atmosfærens indhold af kuldioxid, ind i funktionen Statlist Editor. Her omskriver jeg i

list 1 årstallene til: 0,1,2,3,4,5,6,7,8,9 etc. I list 2, anfører jeg de forskellige iagttagelser/data, efter
hvert årstal. Efter indtastningen bruger jeg regressionerne LinReg (ax+b) og ExpReg. Herefter fås

værdierne for hver af de to regressioner (næste side):

Side 7

Studieretningsopgave – ’09

7

[navn fjernet] – 2.d

LinReg: a·x + b ExpReg: a · b

x

a = 0,026071 a = 0,932032
b = 0,924481 b = 1,01806
r^{2} = 0,370105 r = 0,379805

2

r = 0,608362 r = 0,616283

                                                                  2
Pålideligheden for de to regressioner kan diskuteres. I begge regressioner ligger r langt for 1, som

er det tal man vil nærme sig, når man skal antage hvilken funktion der er den logiske at anvende.

Min forklaring på dette er: Kuldioxid er en levende organisme, den kan variere med skiftende små og store udsving konstant. Der spiller så mange faktorer ind, at det er umuligt at fastsætte bestemt data for kuldioxid eller jordens udvikling. En mere pålidelig metode til denne slags ville derfor være logistisk vækst – som bygger på at værdier ikke altid bare vokser, men også kan variere. Desuden er det også kun logistisk vækst der tager højde for øvre grænse.

Nu vil jeg fremskrive en fremtidsprognose for atmosfærens indhold af kuldioxid i henholdsvis år

2050 og år 3000. Jeg anvendte år 1959, som år 0 (start året) i min list 1 i Stalist Editor.

År 2050: Jeg angiver år 2050, som 91 år efter start, altså jeg indsætter 91 på x’s plads, x = 91.
År 3000: Jeg angiver år 3000, som 1041 år efter start, her indsætter jeg 1041 på x’s plads, x = 1041.

Den lineære funktion (a·x +b) lyder derfor:
f (x) = 0,026071 · x + 0,924481
f (91) = 0,026071 · 91 + 0,924481 = 3,29696
f (1041) = 0,026071 · 1041 + 0,924481 = 28,0646

Den ekspotentielle funktion (y = b·a^{x}) lyder derfor:
f (x) = 0,932032 · (1,01806)^{x}
f (91) = 0,932032 · (1,01806)^{91} = 4,75312
f (1041) = 0,932032 · (1,01806)^{1041} = 1,15735 10^{8}

Her ses det at LinReg og ExpReg kommer frem til næsten den samme udvikling over den lille periode frem til 2050. Men over den lange periode frem til år 3000 antages der betragtelige store forskelligheder.

Side 8

Studieretningsopgave – ’09

8

[navn fjernet] – 2.d

Jeg har vedlagt 3 Excel dokumenter som bilag:

Bilag 1: En graf over datamaterialet

Bilag 2: Graf over datamaterialet, samt fremtidsprognose til år 2050 – som følger lineærvækst Bilag 3: Graf over datamaterialet, samt fremtidsprognose til år 2050 – som følger ekspotentielvækst

I de 3 bilag har jeg indtegnet henholdsvis den lineære og ekspotentielle funktion.

Konklusion

Ud fra dokumentaren ”En ubekvem sandhed” kom jeg frem til det som jeg havde sat mig for at finde ud af. Som skrevet tidligere kan Al Gores fremførelse af sine illustrationer og iagttagelser virke meget meningsdannende og til tider direkte manipulerende. Dette skyldes blandt andet at der mangler modargumentationer for hans påstande – dette kan også have negativ indflydelse for troværdigheden af de påstande han fremfører for publikum.

I min analyse af tabellen/bilaget, som omhandlede atmosfærens indhold af kuldioxid, fandt jeg

frem til at man ikke kan beregne de rigtige data, fra år til år ved hjælp af lineær- og ekspotentielregressioner da de ikke tager højde for nogen øvre grænse. For at lave sådan en udregning, skal man først og fremmest inddrage alle de faktorer som spiller ind, i en problematik som denne. Kuldioxid er en levende organisme. Her fandt jeg ud af, at man til disse udregninger skal bruge en logistiskvækstfunktion-lignende model, da logistiskvækst tager højde for den øvre grænse. Min fremtidsprognose, som jeg fremskrev efter tabellens data var overskuelig at læse på en graf indtil år 2050, men i år 3000 vil atmosfærens indhold af kuldioxid være så enorm at det vil være umuligt at aflæse på en graf. Derfor har jeg kun vedlagt mine bilag med datamaterialet frem til år 2050.