SRO i dansk
Du har valgt dansk som det ene fag. Her står, hvad faget skal bidrage med, hvilke områder der virker, og hvor det plejer at gå galt.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Fagets rolle
Hvad dansk skal bidrage med
Dansk undersøger, hvordan noget bliver sagt, og hvad det gør ved den, der hører det. Hvor det andet fag typisk kan afgøre, hvad der er tilfældet - hvad der skete, hvor mange der mener hvad, hvordan kroppen reagerer - kan dansk afgøre, hvordan virkeligheden bliver fremstillet, og med hvilken virkning. Vejledningen sætter fagets tre spørgsmål op sådan: hvad siger teksten, hvordan siger den det, og hvorfor siger den det, som den gør. Det betyder, at dansk kan finde noget frem, som ikke står nogen steder direkte: hvem der får lov at tale i en tekst, hvad der forties, og hvilket verdensbillede sproget bærer med sig uden at nævne det.
Det er dét, en bedømmer leder efter: at faget gør et arbejde, som det andet fag ikke kunne have gjort. Står faget bare som kulisse, er opgaven reelt enkeltfaglig, uanset hvad der står på forsiden.
Metoder
Fagets metoder, og hvad de kan afgøre
Nærlæsning (immanent tekstanalyse)
Afgør, hvordan teksten selv skaber sin betydning: hvem der fortæller, hvad der udelades, hvordan den er komponeret, hvilke billeder sproget bruger. Den kan påvise, at en tekst siger noget andet, end den påstår - fx at en fortæller er upålidelig. Ingen andre fag kan afgøre, hvad en tekst gør ved sin læser.
Retorisk analyse
Afgør, hvordan en tale, en kampagne eller et debatindlæg forsøger at overbevise: hvem der taler til hvem i hvilken situation, om der appelleres til følelser, troværdighed eller fornuft, og om argumenterne holder. Samfundsfag kan måle, om folk skiftede mening. Dansk kan vise med hvilke sproglige midler.
Sproglig-stilistisk analyse
Afgør, hvad ordvalg, sætningsbygning, metaforer og stillejer gør ved en tekst - og gør det tælleligt. Du kan fx dokumentere, at en avis konsekvent bruger krigsmetaforer om et emne, i stedet for bare at fornemme det. Det er den metode, der gør en påstand om tone til et bevis.
Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistorisk perspektivering
Afgør, om en tekst er typisk for sin tid eller et brud med den. Historie kan fortælle, hvad der skete i 1880’erne. Dansk kan afgøre, om Amalie Skrams roman bekræfter eller udfordrer periodens måde at se kvinder på - altså om litteraturen fulgte med eller gik forrest.
Medie- og filmanalyse
Afgør, hvordan et billede, en dokumentar eller et opslag bygger sin påstand op - gennem beskæring, klipning, lyd, speak, rækkefølge. Den kan vise, at en dokumentarfilm, der virker neutral, faktisk argumenterer. Klip og lyd kan tidskodes, så påstanden kan efterprøves af censor.
Kommunikationsanalyse og analyse af mediers funktion
Afgør, hvad et medie gør for og med sit publikum i en bestemt sammenhæng: hvem der er afsender, hvem der lukkes ude, og hvilken rolle mediet spiller socialt og historisk. Bruges når emnet er sociale medier, nyhedsformidling eller en offentlig debat.
Produktiv metode med metatekst (formidlingsopgaven)
Du fremstiller selv en tekst - fx en populærvidenskabelig artikel - og forsvarer bagefter dine formidlingsvalg fagligt i en metatekst. Det er den eneste metode i gymnasiet, hvor dit eget produkt er en del af besvarelsen. Bruges i SRP sammen med matematik eller et naturvidenskabeligt fag.
Reglerne for SRO
- Omfang. Cirka seks til otte sider
- Fagkrav. To fag, hvoraf mindst ét skal være et studieretningsfag
- Niveau. Faget indgår på det højeste niveau, du har eller har haft det på.
- Periode. Sidste del af 2.g. Skolen fastsætter rammerne
- Mundtligt. En obligatorisk mundtlig fremlæggelse med dialog med dine vejledere, men ingen censor og ingen prøve
- Vægt på beviset. Ingen vægt. SRO står ikke på eksamensbeviset og indgår ikke i eksamensresultatet
Emner, der virker
Områder, der virker i dansk
- Klipning, speak og musik som argument i en enkelt dansk dokumentarfilm om et samfundsproblem. Dokumentarfilm er et af de værker, læreplanen kræver, og filmiske virkemidler er navngivet metode. Du kan tidskode dine eksempler, så alt du påstår, kan slås efter.
- Appelformer og argumentation i statsministerens pressemøder eller nytårstaler under en konkret krise. Taler står direkte i kernestoffet, teksterne er korte og afgrænsede, og de findes i fuld ordlyd. Kombineres nemt med samfundsfag eller historie.
- Sproget om psykisk sygdom hos Tove Ditlevsen sammenholdt med en nutidig selvbiografisk tekst. Ditlevsen er obligatorisk kanonforfatter i 2026-læreplanen, så der er faglitteratur nok, og selvfremstilling er en af de tilgange, vejledningen selv nævner.
- Naturen i romantikkens digte holdt op mod Inger Christensens naturskrivning. Begge dele er obligatorisk kernestof, og sammenstillingen af to perioder er præcis den bevidsthedshistoriske perspektivering, læreplanen beder om - i stedet for et løst tema om natur.
- Kvindeskikkelserne hos Amalie Skram og Herman Bang set i lyset af sædelighedsfejden. Begge forfattere står på kanonens bruttoliste, og vejledningen bruger selv Det moderne gennembrud som eksempel på et frugtbart forløb med historie.
- Samme nyhedsbegivenhed fortalt i to danske medier - hvordan én hændelse bliver to historier. Nyhedsformidling er navngivet kernestof, og sammenligningen giver dig automatisk noget at analysere frem for at referere. Materialet kan hentes i Mediestream.
- Ordvalg, ironi og afsenderposition i en konkret shitstorm på sociale medier. Tekster fra sociale medier er kernestof, du kan selv indsamle empirien og afgrænse den til fx 40 opslag, og det er nyt nok til, at du ikke skriver af efter nogen.
- Hvordan klimafrygt bliver til sprog i dansk lyrik fra de seneste fem år. Læreplanen kræver tekster fra de seneste fem år, så materialet er uslidt, og der findes ingen færdige analyser at læne sig op ad. Passer til samspil med biologi eller samfundsfag.
Fælder
Sådan gik det galt sidst
Du genfortæller handlingen i stedet for at analysere den
Du genfortæller handlingen i stedet for at analysere den. Det er den suverænt hyppigste grund til, at en danskdel falder ned i karakter. Brug fagets tre spørgsmål som tjek på hvert afsnit: hvad siger teksten, hvordan siger den det, og med hvilken effekt. Står der kun et svar på det første, er afsnittet et referat. Skriv i stedet: “Fortælleren skifter til datid i linje 14, og det skubber læseren på afstand af drengen.”
Du nævner en metode uden at bruge den
Du nævner en metode uden at bruge den. “Jeg anvender nykritisk metode” står i indledningen, og derefter analyserer du helt som du plejer. Vejledningen siger direkte, at metodeovervejelser skal bero på konkret metodepraksis og konkret tekstanalyse. Skriv derfor to ting: hvad metoden fik dig til at lede efter, og hvad du fandt, som du ellers ikke ville have set. Kan du ikke svare på det andet, skal metoden ud af opgaven.
Du vælger fem tekster og når kun overfladen af dem alle
Du vælger fem tekster og når kun overfladen af dem alle sammen. Læreplanen fremhæver den dybdegående tekstanalyse og faglig fordybelse, ikke bredde. To eller tre tekster, nærlæst med citater og sidetal, giver en langt bedre opgave end fem, du kun refererer. Skær det tredje eksempel væk, og brug pladsen på det første.
Dansk bliver leverandør af et eksempel til det andet fag
Dansk bliver leverandør af et eksempel til det andet fag. Historie eller samfundsfag forklarer sagen, og dansk må nøjes med at illustrere den med et digt. Formulér mindst ét underspørgsmål, som kun kan besvares ved at analysere selve teksten - noget om form, fortæller, sprog eller virkemidler. Hvis dit danskspørgsmål lige så godt kunne besvares af det andet fag, er det ikke et danskspørgsmål.
Du vælger en engelsksproget roman eller en amerikansk
Du vælger en engelsksproget roman eller en amerikansk film som dansks analyseobjekt. Dansk arbejder med dansksprogede tekster. En autoriseret oversættelse tæller, men undertekster på en film gør det ikke. Aftal det konkrete tekstvalg med din danskvejleder, før du skriver problemformuleringen - ikke bagefter.
Fagkombinationer
Fag, dansk spiller godt sammen med
Historie
Historie afgør, hvad der faktisk skete, og hvor pålidelig en kilde er. Dansk afgør, hvordan begivenheden blev fortalt, og hvad fortællingen gjorde ved folk. Det er også parret bag DHO i 1.g, så I har prøvet det før.
Samfundsfag
Samfundsfag måler holdninger, strukturer og tal. Dansk viser, hvordan de samme holdninger italesættes i konkrete taler, kampagner og medietekster - altså hvordan et politisk budskab bliver til sprog.
Psykologi
Psykologi leverer teorien om fx sorg, identitet eller tilknytning. Dansk viser, hvordan en tekst iscenesætter en bevidsthed indefra, så man mærker den frem for at få den forklaret.
Matematik eller et naturvidenskabeligt fag
Her findes formidlingsopgaven: det andet fag leverer den faglige redegørelse, dansk leverer den populærvidenskabelige artikel og metateksten om formidlingsvalgene. Det er en fast, gennemprøvet opgavetype med tydelige krav.
Religion
Religion giver begreberne om ritual, gudsbillede og eksistens. Dansk nærlæser, hvordan en konkret tekst bærer dem - fx hvordan Kierkegaard eller en salme bygger sin tvivl op sætning for sætning.
Mediefag
To fag med overlappende værktøjskasse, men forskellig vinkel: mediefag ser på produktion, genre og branche, dansk på tekstens betydning og virkning. Kræver skarp arbejdsdeling, ellers skriver I det samme to gange.
Materialet og de særlige krav
Dansk leverer primærtekster, som du selv analyserer: noveller, digte, romaner, taler, avisartikler, dokumentarfilm, reklamer, opslag fra sociale medier. Det er dine data, og de skal være dansksprogede (norske og svenske tekster læses på originalsprog). Steder at hente dem: ældre litteratur i fuld tekst på tekster.kb.dk (Det Kgl. Biblioteks tekstsamling, hvor Arkiv for Dansk Litteratur ligger) og kalliope.org for digte; taler i fuld ordlyd på dansketaler.dk; historiske avisartikler i Mediestream (www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis); danske dokumentar- og kortfilm via Filmcentralen, som de fleste gymnasier har adgang til. Nyere skønlitteratur, i-bøger og litteraturhistoriske fremstillinger står på skolens bibliotek eller i skolens Systime-abonnement. Sociale medier og nutidige nyhedstekster indsamler du selv - tag skærmbilleder med dato og læg dem som bilag, ellers kan din empiri ikke efterprøves. Alle fire eksterne sider svarede, da jeg tjekkede dem 28-08-2026.
Analyseobjekterne i dansk skal være dansksprogede. En autoriseret oversættelse tæller med, men undertekster på en film gør ikke, og det er værd at afklare med vejlederen, før problemformuleringen skrives. Alle citater fra primærteksterne skal dokumenteres med sidetal, linjenummer eller tidskode, så en censor kan slå dem efter. Længere tekster, transskriptioner af tale og skærmbilleder fra sociale medier hører hjemme i bilag, ikke i brødteksten. Skrives SRP som formidlingsopgave sammen med matematik eller et naturvidenskabeligt fag, er der en fast treleddet opbygning: faglig redegørelse i det andet fag, den populærvidenskabelige artikel, og en metatekst hvor du fagligt begrunder dine formidlingsvalg - en reklame eller kampagnefilm kan ikke træde i stedet for artiklen. Endelig vægter dansk selve skriftsproget: et af de faglige mål er at “beherske skriftsprogets normer for korrekthed”, så kommaer og stavning er ikke pynt her, de indgår i bedømmelsen. SRP skal desuden altid indeholde et resumé på dansk, uanset fagkombination.
Det er skolen, ikke dig, der afgør hvilke to fag der indgår, og om du selv skriver problemformuleringen eller får udleveret en færdig opgaveformulering.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Metoden bag hele opgaven, fra emnevalg til aflevering, står i guiden.