Analyse af Kjerlighedens Gjerninger med fokus på Søren Kierkegaards kærlighedssyn

Indledning

”Kjerlighedens Gjerninger” (KG) er skrevet i 1847 af den verdenskendte, danske filosof, teolog og STX 3.g ske tidsperiode og ud fra denne viden analysere KG med fokus på SK’s kærlighedssyn. Derefter vil jeg diskutere, hvorvidt det rent faktisk var inden for mulighedernes grænse for SK’s samtid, at realisere de idealer SK opstiller for både tankegang, følelsesliv og handlingsmønster, og afslutningsvist vil jeg perspektivere disse tanker til vores nutidige samfund. Det er en problemformulering, der efter min mening er interessant, da den går ind og afdækker centrale problemstillinger indenfor såvel KG som resten af forfatterskabet. Det gør den i kraft af de – i SK-mæssige sammenhænge – fundamentale spørgsmål opgavens problemformulering indebærer: Kan KG vurderes til at være i overensstemmelse med datidens paradigmer? Hvilken indflydelse har samtidens åndelige klima haft på SK, og kan man se KG som et opgør eller et samspil med samtiden? Er KG et bud på en for filosofisk og verdensfjern ideologi, eller er det en konkret vejledning i, hvordan man bedst fører sit liv?

Og hvad siger KG egentlig os i dag 160 år efter dens udgivelse?

Redegørelse

Romantismen.

For at kunne se KG i forhold til de litterære og kulturelle hovedstrømninger i dens samtid, må man følgelig danne sig et overblik over disse hovedstrømninger. Da KG bliver skrevet i 1847, befinder vi os i romantismen () inden for dansk litteratur. I romantismen ses der en begyndende deviation fra den øvrige romantik() , - som den dog stadig kan defineres som værende en del af. Man fokuserer nu ikke blot på det idealistiske men også på realismen, og netop dette er det nye og revolutionerende.

I stedet for som tidligere at fokusere på de metafysiske emner bliver det nu de nærværende og konkrete emner, der bliver sat i højsædet. ”Det interessante” bliver periodens nøgleord, og det der vækker bevågenhed i samtiden. Netop derfor bliver der fokuseret på det psykologiske, det individuelle og menneskets skyggeside; fordi det er interessant! Karakteristisk for romantismen er også, at man ser verden som grundlæggende hæslig, og man søger at omsmelte det hæslige til skønhed, samtidig med at man prøver at sammensmelte modsætninger i den menneskelige natur uden dog at ophæve dem. Man kan sige, at den perfekte skønhed er romantismens, uopnåelige, mål, hvor splittelsen er grundmotivet.

Set fra en international synsvinkel bliver det fra den engelsksprogede verden, trekløveret John Keats, Percy Shelley og George Byron, der kommer med romantismens tanker, …