Et eksempel fra HF 2. år

SSO om Brødre af Susanne Bier og PTSD

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SSODansk APsykologi B 17 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?

  2. 4 min

    Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?

Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i dansk

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Dansk A, Psykologi B, 17 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

3

Abstract

This paper analyses Michael and his family in “Brødre”. It has focus on soldiers who comes home from war with mental disorders like posttraumatic stress disorder. The paper shows what effect it has on Michael and his family that he comes home with PTSD. It also shows the developments of to brothers who switch roles in the family pattern. The study illustrates what cinematic tools that helps to highlight the message in the film, which is that we must help the soldiers and their relatives so they can continue having a normal life after the war. It discusses what kind of treatments is best to help soldiers who suffer from PTSD.

To show that Susanne Biers movie is based on realistic terms the paper includes an article about a Danish captain who has returned to Denmark from Afghanistan with PTSD.

Finally the paper concludes that Michael has gone from being the good and caring family dad, to a man who no longer has control over his own emotions and anger. He does not know who he is anymore because of the war and its following consequences.

Side 2

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

4

Indholdsfortegnelse

Indledning………………………………………...…………………………….………...Side 5

Forord og personkarakteristik……………………...…………………………….……….Side 6

Personkarakteristik………………………………...……………………………….……..Side 7

Personkarakteristik………………………………...………………………………….…..Side 8

Personkarakteristik og Filmiske virkemidler……..…………………………………........Side 9

Filmiske virkemidler……………………………..……………………………………...Side 10

Filmiske virkemidler……………………………..……………………………………...Side 11

Filmiske virkemidler og Tema…….…………………………………………………….Side 12

Tema og Budskab..………………………………………………………...……………Side 13

Case……………………………………………………………………………………...Side 14

Case og Diskussion……………………………………………………………...………Side 15

Diskussion……………………………………………………………………………….Side 16

Diskussion og Konklusion………………………………………………………………Side 17

Konklusion…………………………………………………………………...………….Side 18

Litteraturliste…………………………………………………………………………….Side 19

Side 3

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

5

Indledning

Denne opgave tager udgangspunkt i krise og posttraumatisk belastningsreaktion hos soldater.

PTSD kan være med til at forandre ens liv og derfor mener jeg det er en væsentlig ting at tage op når vi har så mange danske soldater der sætter livet på spil både fysisk og psykisk i en krig der ikke engang er for vort eget fædreland. Det er ikke kun soldaterne det går ud over men også deres familier.

Jeg vil analysere og fortolke Susanne Biers fremragende film ”Brødre” om en soldat der sætter alt på spil for at overleve, hvordan det påvirker hans familie og ikke mindst ham selv senere i hans liv. Det er interessant at undersøge hvilke vilkår en hjemsendt psykisk ustabil soldat møder, når han vender hjem til Danmark og hvordan disse vilkår påvirker hans helingsproces og liv i Danmark. I forbindelse med dette, er det også relevant at undersøge hvordan den tidlige tilknytning og individets familie mønster påvirker individets liv under en traumatisk krise.

Jeg vil, ved brug af bøgerne ”Psykologiens veje”, ”Dynamisk psykiatri” og ”Psykiatri – en grundbog”, forklare psykologiske begreber. For at fremhæve det realistiske i Susanne Biers film vil jeg analysere en artikel der viser os virkeligheden for en hjemvendt kaptajn fra det danske Forsvar.

Side 4

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

6

Analyse

Forord

Susanne Bier blev født den 15.4.1960 i København. Hun blev gift med skuespilleren Jean Philip Zandén den 25.6.1995 og uddannet som instruktør på Den Danske Filmskole med glans. Hun debuterede med det svenske familiedrama ’Freud Flytter hjemmefra’ (1990), og blev rigtig kendt for den romantiske komedie den eneste ene (1999) [1].

”Hun er i filmbranchen kendt som en konsekvent kvinde, der virkelig kan sætte sin vilje

igennem.”^{2}

Filmen, der er i genren drama, handler om Michael (Ulrich Thomsen) der er Major i det danske forsvar. Han skal til Afghanistan og efterlader sig sin kone, 2 døtre, en bror og sine forældre hjemme i Danmark. Jannik (Nikolaj Lie Kaas), Michaels bror, er lige kommet ud af fængsel efter, at have afsonet en dom for overfald.

Michaels helikopter forulykker og han formodes død, familien er i sorg og Sara (Connie Nielsen) søger trøst hos Jannik. De udvikler et stærkt forhold og det bliver klart, at deres følelser for hinanden, er mere end gensidig sympati. Michael vender hjem efter et traumatisk fangenskab i Afghanistan, hvor han blev tvunget til, at dræbe radarteknikeren Niels Peter. Alt er forandret, og Michael kan ikke længere få styr over sit liv. Han udvikler posttraumatisk reaktionsbelastning og ender med, at ødelægge sit hjem og komme i fængsel. Her får han endelig fortalt Sara hvad der skete i Afghanistan.

Personkarakteristik

Michael er en mand, som elsker sin familie og har styr på sit liv. Han er en glad person, der har overskud til at hjælpe andre og han arbejder som major i det danske forsvar. Michael har to vigtige roller han skal opfylde, rollen som familiefar og som soldat.

En rolle er et sæt forventninger og normer, som man skal forsøge at udfylde, det bliver både præget af samfundet og af de omgivende rammer. Michael har ingen problemer med, at opfylde de to roller inden han bliver udsendt til Afghanistan, men da han vender hjem efter sit traumatiske fangenskab, kan han ikke længere få dem til at spille sammen, og dette skaber en rollekonflikt.

1

http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/139/

2

http://www.information.dk/229793

Side 5

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

7

Michaels familie har nogle rolleforventninger til hans rolle som familiefar og efter hans udsendelse, kan han ikke længere opfylde dem og dette er med til, at skabe en intra-rollekonflikt, hvor der er flere forventninger til én rolle og man ikke kan opfylde disse

           3
forventninger .

Under Michaels fangenskab i Afghanistan, er han i en kronisk krise. Kronisk krise opstår, hvis man har været udsat for en kriseudløsende begivenhed der varer over længere tid, som fx vold i hjemmet, gentagende overgreb, fængselsophold og i Michaels tilfælde et fangenskab hvor han er blevet tvunget til, at slå et andet menneske ihjel, for at redde sit eget. Dette har nogle konsekvenser for Michael, han får mangel på selvrespekt, skam og skyldfølelse som gør han mister kontrol, føler sig hjælpeløs og oplever forventningsfrygt. [4] Dette er alle symptomer, der optræder under en kronisk krise. Forventningsfrygt gør, at han konstant er i alarmberedskab, han er stresset og frygter at blive konfronteret med det han gjorde mod Niels Peter.

Da Michael kommer hjem fra Afghanistan, udvikler hans kroniske krise sig til PTSD, også kaldet posttraumatisk belastningsreaktion. Michael udvikler det, som en forsinket reaktion på det traumatiske fangenskab. Vi ser, at Michael har symptomer for PTSD som fx søvnløshed, som er en konsekvens af den stress han oplever, fordi han er i konstant alarmberedskab, han har mistillid til omverdenen med særlig henblik på forholdet mellem hans kone Sara og lillebroren Jannik, det gør ham vred og frustreret, han er følelsesmæssig tilbagetrukket og kan ikke føle kærlighed til de personer omkring ham. [5]

Michael gør brug af forsvarsmekanismen regression, hvor han drikker alkohol for at glemme det der er sket i Afghanistan og komme tilbage til en god oplevelse i stedet. [6] Når man har PTSD kan der opstå dramatiske udbrud af aggression udløst af stimuli, hvor man oplever en repetition af handlinger på tidspunktet for traumet, og på den måde man reagerede på, [7] dette oplever Michael, da han går amok i køkkenet og på sin familie. Han har slået ihjel for at være sammen med sin familie og vil, at alt skal være som det var inden han tog af sted. Han ender dog med, at bryde sammen i fængslet og åbne sig op for sin kone Sara.

Sara er gift med Michael og er en god, beskyttende og omsorgsfuld mor. Hun takler tingene godt og elsker sin familie højt. Hun har svært ved, at forstå at Michael er død og til

3

Psykologiens veje s. 361-370

4

Psykologiens veje s. 419-420

5

Psykologiens veje s.

6

Dynamisk Psykiatri kapitel 7 s. 94

7

Psykiatri – en grundbog kapitel 9 s. 230

Side 6

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

8 begravelsen bruger hun forsvarsmekanismen fornægtelse, da hun siger at hun ikke kan mærke han er død. Fornægtelse er når man undgår at se virkeligheden som den er, og laver den som man selv vil have den skal være. [8]

Under denne fortrængning befinder Sara sig i chokfasen, den er beskrevet, af den svenske psykiater Johan Cullberg, som en del af det naturlige kriseforløb. Når man befinder sig i chokfasen, har man svært ved at forstå hvad der er sket og man bygger en facade op og gemmer sine følelser, man vil ikke se traumet i øjnene [9]. Sara begynder, at komme i reaktions og bearbejdnings fasen da hun siger til Jannik, at hun godt ved Michael er død og han ikke kommer tilbage, hun reagerer med psykosomatiske symptomer, en fysisk reaktion på en psykisk påvirkning, ved at bryde ud i gråd. Hun erkender sit tab og begynder at bearbejde det der er sket, hun ser mere realistisk på tingene og forsøger

ikke at gemme det væk^{10}.

Imens Michael stadig formodes død, får Sara følelser for Jannik og hendes kærlighed til Michael bliver ført over på Jannik. Hendes savn er stort og de behov hun har på daværende tidspunkt søger hun hos Jannik. Her er det forsvarsmekanismen forskydning hun bruger, da hun overfører de følelser af kærlighed hun har for Michael, over på Jannik, dette er også med til at Sara prøver at glemme Michael og komme videre i hendes bearbejdningsproces. [11] Da Michael vender hjem er hun glad, men hun kan godt se, at noget er galt. Hun prøver ihærdigt at hjælpe ham, men han lukker hende ikke ind. Hun vil gerne hjælpe Michael så hun kan få sin kærlige familiefar tilbage.

Jannik er familiens sorte får, der har siddet i fængsel for overfald. Han har ikke styr på sit liv og er ikke rigtig klar over, hvad han vil med det. Faren kan bedre lide Michael end Jannik og har kun dårlige rolleforventninger til Jannik som søn. Disse rolleforventninger udfylder Jannik dermed også, da Jannik måske i sit liv har været udsat for selvopfyldende profeti, som vil sætte sine spor på hans videre liv. Selvopfyldende profeti viser sig, når en person har nogle forventninger til en anden og den person så følger disse.

Efter Michaels død begynder Jannik, at vise ansvar for hans eget og andres liv, der er ikke længere en han skal hamle op med eller en som er bedre end ham. Familiemønstret har ændret sig, og han overtager rollen som familie far og begynder at blive omsorgsfuld og vise mindre negativ adfærd, han får sig et arbejde og hjælper Sara med at bygge køkkenet færdigt. Han

8

Dynamisk psykiatri kapitel 7 s. 94

9

Dynamisk psykiatri kapitel 3 s. 42

10

Psykologiens veje s. 418

11

Psykologiens veje s. 58

Side 7

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

9 udvikler følelser for Sara, men vælger ikke at gøre noget ved det. Da Michael vender hjem falder Jannik tilbage i sin gamle rolle, da hans negative adfærd igen opstår sammen med hans drikkeri. Han falder dog ikke helt tilbage, for da Michael får et raseri udbrud, kommer han og hjælper Sara og børnene.

Faren elsker, som sagt, Michael højere end Jannik, han ser Michael som en succes og Jannik som en fiasko. Under Michaels død benytter han sig af forskellige forsvarsmekanismer, bl.a. regression hvor han drikker for at lindre smerten og komme tilbage til en tid hvor tingene var fine og forskydning hvor han forskyder sin vrede over Michaels død over på Jannik, siger til ham efter begravelsen: ”Nu har jeg bare ingenting”. Faren befinder sig i chokfasen efter sønnens død, han er i en lukket krise, hvor han vælger ikke at tale om tabet og går ind i sig selv. Han begynder så småt, at få mere respekt for Jannik efter Michael er væk, fordi Jannik får sig et arbejde og hjælper Sara og børnene. Michaels fraværende situation påvirker faderen, da Jannik nu kan træde ud af sin brors skygge, derfor er det nemmere for Jannik at blive anerkendt af sin familie.

Moren forsøger ihærdigt, at tilfredsstille alle i familien. Hun prøver at undgå konflikter og holde sammen på dem. Hun befinder sig i chokfasen efter Michaels død og indtil Jannik forklarer hende at han er død, bruger hun fornægtelse til at gemme virkeligheden væk, så hun ikke skal acceptere tabet af sin søn.

Filmiske virkemidler

Kapitel 1 Middagen med familien inden Michael skal til Afghanistan.

Vi møder alle personerne, og ser hvordan de forskellige personer er og hvordan de ser på hinanden. Der bliver her brugt halvtotal billede på de to brødre, da de står i døren. Der er brugt over-shoulder-shot så man ser det fra Michaels vinkel, men man kan stadig se hvad han gør, samtidig med man ser Jannik. Der er halvnær billede da de krammer for at vise Janniks reaktion, at han er ked af det. Der bliver generelt brugt meget halvnære og halvtotale vinkler for at vise personernes reaktioner. Dette medvirker også til at, man får et godt indtryk af Jannik og faderens konfliktfyldte forhold til hinanden.

De halvtotale og halvnære billeder af Michael, er gode virkemidler til at vise hans reaktioner.

Dette ses fx i denne scene, hvor han har overskud til sin familie og er glad selvom de andre diskuterer.

Side 8

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

10

Klipperrytmen i scenen er hurtig, det gør at der skabes spænding til dels mellem familiemedlemmerne og især mellem faren og Jannik, nogle steder er den også langsom, for at give et indtryk af, at der er ro og harmoni imellem Michael og hans familie.

Kapitel 7: I denne scene ser vi først Michael der prøver at berolige Niels Peter, han har stadig kontrol over sin situation og holder hovedet koldt.

Der er brugt halvtotale og totale billeder for, at vise de to personers forskellige reaktioner på situationen. Michael virker stærk og Niels Peter bliver fremstået som en svag person, der er ved at knække helt sammen psykisk. Der er brugt normalperspektiv på personerne. Farverne er meget mørke omkring dem, for at vise de er i et lukket rum. Da Michael trøster Niels Peter bliver der brugt nær billede, for at gøre os ekstra opmærksom på deres reaktioner. Da de bliver hentet udenfor, bliver der brugt fugleperspektiv på dem, for at vise at de er fangerne og de svage. Der bliver igen brugt halvtotal billede, for at vise deres reaktioner på når Michael for at vide han skal dræbe Niels Peter. Da han skal til at slå ham ihjel, går kameraet skiftevis fra frøperspektiv til fugleperspektiv for, at vise os hvem der er den stærke og hvem der er den svage, vi bliver sænket ned på Niels Peters niveau og kan fornemme hans hjælpeløshed. Der bliver sat fokus på Michael ved hjælp af sorte skygger i hjørnerne. Til sidst ser vi, at rollerne er skiftet og Michael ikke længere har styr over situationen. Han sidder bare og kigger ud i luften og ser bange ud. Det er også her filmens point of no return kommer til udtryk, han har slået et andet menneske ihjel og kan ikke vende tilbage. Klipperrytmen er hurtig da Michael og Niels Peter bliver sat udenfor, da dette giver indtryk af spænding, høj puls og stress akkurat som de to personer selv må føle det.

Kapitel 11: Vi ser Michael der går amok og har mistet kontrollen fuldstændig.

Billedet på Michael er halvnær, så vi kan se de følelser der kommer frem i ham. Der bliver brugt frøperspektiv da han har skubbet Sara i sofaen, for at vise hvad hun ser og hvordan Michaels reaktion er. Inde på børneværelset ser vi reaktionerne fra Sara og børnene, på grund af Michaels opførsel, her bliver der brugt frø og – fugleperspektiv for skiftevis at se deres ansigter, samt nærbillede for at vise hvor bange de er. Der bliver igennem hele scenen lagt vægt på at vise personernes reaktioner, for også at fastslå, at Michael er syg og ikke kan styre sig selv længere. Der bliver igennem hele scenen lagt vægt på at vise deres reaktioner for at fastslå at Michael er syg og ikke kan styre sig selv længere. Klipperrytmen i denne scene er rigtig hurtig, fordi der sker så meget på en gang, dette gøres også for at vi som publikum skal få en fornemmelse af stresset, den høje puls og den spænding der er, når Michael går amok.

Side 9

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

11

Jeg har valgt at ligge vægt på disse 3 scener, fordi de viser meget om virkemidlerne bl.a. om kameravinklerne og billedet i filmen, men også en del om de forskellige personers udvikling i filmen. Michael ser vi tydeligt udvikle sig fra en familiefar, der har masser af overskud og har styr på sit liv, til en mand der lider af traumatiske psykiske lidelser fra sit fangenskab, og som ikke kan fungere i sit eget hjem mere, fordi det ikke er som det var da han forlod det.

Janniks udvikling går fra et rodet liv med en negativ adfærd, uansvarlighed og uden empati for menneskerne omkring ham, til en position i sit liv, hvor han kan vise hvem han er, uden hele tiden at stå bag sin bror.

- I begyndelsen og i slutningen af filmen kommer to næsten ens klip, vi hører i begge klip at Michael siger: ”Jeg vil altid elske dig, det er den eneste sandhed der er, livet er hverken rigtigt eller forkert, godt eller ondt, jeg elsker dig, det er det eneste jeg ved”. Jeg mener at meningen med de to klip er, at fortælleren vil give et indblik på Michaels psykiske lidelse og lægge ekstra vægt på den, for at forstå at han er hårdt ramt og ikke længere ved hvem han er som person. PTSD kan være med til at ændre ens personlighed og i Michaels tilfælde, hvor han har slået et andet menneske ihjel for selv og overleve, skal han have fundet ud af hvem han er og hvordan han kan tilgive sig selv. Derved er det eneste han ved, efter den traumatiske oplevelse, at han elsker sin kone og kan dermed arbejde ud fra det.

- I filmen bruges der ofte krydsklipning, som bruges når man filmer flere steder, men på samme tidspunkt. Det benyttes når vi ser forskellen på, hvor Michael og Sara befinder sig og hvad de laver. Vi ser det fx i starten hvor Michael bliver kørt til militærbasen i Afghanistan, og Sara sidder i en bus på vej til hendes arbejde, her ser det ud, som om de tænker på hinanden. I løbet af hele filmen bliver dette brugt nogle gange og er et godt virkemiddel til at vise, deres savn til hinanden, selvom de er langt fra hinanden. Dette sætter også et perspektiv på forskellen mellem de to miljøer.

- Musikken spiller en væsentlig rolle, den kommer frem når der bliver krydsklippet mellem Michael og Sara. Det er det sammen musiknummer som dukker op hver gang og er med til at skabe en stemning af sorg og savn. Dette kommer også frem i scener hvor det skal skabe en vis stemning. Lyden i filmen er med til at skabe de stemninger der er, det er en naturlig lyd.

- Der bliver brugt billeddannelse, hvor man lægger vægt på hvordan man filmer på personerne, for at få dem i fokus fx i scenen hvor Michael slår Niels Peter ihjel, kameraet er nede i frøperspektiv og gør at vi ser det fra han synsvinkel. Kamerabevægelsen i filmen er det

Side 10

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

12 håndholdte kamera som normalt bruges i dogmefilm. Det er rystet og giver et indtryk af at være virkelighedsnært.

- Fortællersynsvinkel i filmen er fortalt ud fra 3. persons fortæller, der egentlig ser med fra sidelinjen, da personen ikke er med i selve filmen. Det er en alvidende fortæller, da han ved hvad der kommer til at ske, hvad der er sket og hvad personerne tænker. Dette giver en god effekt, da man som publikum både kan se hvad der foregår med Michael i Afghanistan og hvad der sker med hans familie hjemme i Danmark.

- Ved hjælp af berettermodellen [12] kan man analysere filmens opbygning:

Anslaget er en introduktion af de centrale personer i filmen. I brødre har vi det da vi ser Michael der henter sin bror Jannik i fængsel.

I Præsentationen får vi en kort uddybning af hele familien og deres situation, med Michael der skal i krig og det anspændte forhold mellem familien og Jannik. Vi får også et indblik af tematikken i filmen.

Uddybningen giver et bedre overblik over personerne og deres relationer til hinanden, det viser også en optakt til konflikten. Her er det hvor Michael er i Afghanistan og bliver taget til fange og Jannik og Saras forhold udvikler sig til mere end venskab.

Filmens Point of no return kommer til udtryk da Michael har dræbt radar teknikeren Niels Peter for selv at overleve. Han kan ikke fortryde og gå tilbage til tiden før det. Derfor er filmen, et sted hvor handlingen tager en ny drejning på grund af denne handling.

Konfliktoptrapning vises i filmen da Michael er kommet hjem og gradvist bliver mere og mere følelsesmæssigt indelukket og mere og mere aggressiv.

Det højeste punkt i filmen træder frem, da Michael går helt amok og smadrer køkkenet, skubber både Sara og Jannik og stjæler politimandens pistol for at få dem til at skyde ham, dette kalder man også for klimakset.

Udtoningen er efter Michael er kommet i fængsel og han endelig fortæller Sara hvad der er sket i sit traumatiske fangenskab i Afghanistan.

Tema

Et tema som agerer i filmen, kan være skyld vs. tilgivelse. I filmen handler dette konkret, om at kunne tilgive, og mest af alt kunne tilgive sig selv. Michael har gjort en forfærdelig ting, han har slået et andet menneske ihjel, han skal leve med skyld og ikke mindst

12

Vedlagt bilag A.

Side 11

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

13 overlevelsesskyld resten af sit liv, så derfor er det vigtigt at kunne tilgive sig selv, ellers kommer man nok aldrig videre i sit liv.

Skurken vs. helten kan være et andet tema hvis man ser på de to brødres forhold. Jannik bliver anset som ”skurken” i familien, han er småkriminel, arbejdsløs og indimellem på druk.

Michael er ”helten” med en smuk kone og 2 børn. Han er major i det danske forsvar og har et velfungerende liv. Han forsøger at redde sin lillebror og det forstærker hans rolle som ”helten” og Janniks rolle som ”skurk”. Da Michael så formodes at være død kommer Jannik endelig frem fra storebrorens skygge og får lov til at udfolde sig og ikke kun blive set ned på.

Michael er splittet og er vendt hjem som ”skurken”, derfor kæmper han en indre kamp for at tilgive sig selv og de handlinger han har været tvunget til i sit fangenskab. Ikke nok med at Michael er hjemvendt efter en traumatisk oplevelse og har udviklet posttraumatisk belastningsreaktion, er familiemønstret i hans familie også forandret, hans bror står ikke mere i skyggen bag ham og har overtaget hans rolle, dette medvirker til at Michaels tilstand forværres og han får svære ved, at bearbejde hans oplevelser i Afghanistan.

Budskab

Filmen fungere suverænt, som et billede af et menneske med posttraumatisk belastningsreaktion efter traumatiske oplevelser og hvad det kan gøre ved en familie. Der er sat fokus på et emne der ikke ofte ses i danske film, nemlig det at vi er et land i krig og har mennesker der kommer traumatiserede hjem og de tragiske følger dette kan have. Derfor har

filmen måske også et politisk perspektiv/budskab, men fokuserer dog mere på selve individet

i krigen og hvilken følger en krigs oplevelse medfører. Filmen viser os hvad det gør ved en familie når en soldat dør i krigen og hvordan de forskelligt reagere på det. Budskabet mener jeg er, at vi skal se det realistiske i øjnene og hjælpe de soldater der kommer hjem med psykiske lidelser så det ikke kommer til at gå udover de familier der har deres kære i krig.

Hjælpen er især også vigtigt for de hjemvendte soldater, da de vender tilbage til deres normale liv og derfor også skal kunne fungere i samfundet som en rask og stabil borger. Det er derfor vigtigt at der er tilknyttet psykologisk hjælp og krise hjælp til soldaterne og deres pårørende, hvis der skulle være brug for dette. Man skal også hjælpe den familie som mister deres far eller søn i krigen så de kan komme videre i deres eget liv.

Side 12

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

14

Case ”Vi var hele tiden i livsfare” [13]

- Redegørelse for teori.

PTSD er ifølge ICD-10, en forkortelse af International Classification of Disease – 10.

udgave [14], en tilstand, der opstår som en forsinket eller langvarig reaktion på en traumatisk oplevelse af truende eller katastrofeagtig klasse. Det kan fx være krig, totur, fængsling, fysiske overgreb, dødsfald af en nær person, vidne til en traumatisk ulykke osv. Personens reaktion involverede intens angst, hjælpeløshed og rædsel. Tit ses det hos PTSD ramte at de får tilbagevendende episoder, af deres traumatiske oplevelse, i form af påtrængende erindringer også kaldet ”flash backs”, drømme eller mareridt. Personen vil prøve, at undgå alt

der har en forbindelse til traumet og er angstfremkaldende. Der vil være øget stress og/eller

aktivitet hos personen og det vises i form af søvnløshed, udbrud af vrede, øget

                              15
alarmberedskab, høj puls, angst osv.

Kronisk traumatisk krise kommer af en kriseudløsende begivenhed som strækker sig over længere tid. Det kan fx være mobning på en arbejdsplads, vold i hjemmet, gentagende overgreb, arbejdsløshed, krig osv. Konsekvenser af dette er fx at man konstant er i alarmberedskab altså man er stresset hele tiden, fordi man venter på hvornår traumet dukker op igen, mangel på selvrespekt, skam og skyldfølelse som resulterer i at man ikke har kontrol og man føler sig hjælpeløs. Dette kriseforløb adskiller sig fra andre fordi man her laver overlevelsesstrategier imens krisen står på, det er strategier der kan være med til at udholde krisen og måske hjælpe til at overleve den. Det kan fx være kognitiv bearbejdning hvor man lader fornuften få kontrol over sine følelser eller man kan bruge forsvarsmekanismen dissociation, hvor man holder angsten og hjælpeløsheden nede. [16]

- Redegørelse for casen.

Casen ”Vi var hele tiden i livsfare” handler om kaptajn René Pamperin der fortæller om hans liv efter han har været i krig i Afghanistan. Han siger bl.a. at: ”Når jeg hørte tordenskrald om natten, vågnede jeg op i sengen og var sikker på, at jeg blev udsat for raketnedslag eller morterangreb.” Dette er et klart tegn på, at René Pamperin er i konstant alarmberedskab, han er hele tiden opmærksom på hvad der sker omkring ham og han er bange for at vende tilbage

13

Vedlagt bilag B

14

Dynamisk psykiatri kapitel 50. s. 454

15

Psykologiens veje s. 422

16

Psykologiens veje s. 419-420

Side 13

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

15 til den traumatiske oplevelse han havde i krigen. Samtidig med det konstante alarmberedskab, har han et flashback fra krigen som kommer frem, han bliver stresset og der går tid før det går op for ham at han er i Danmark, hjemme hos sin familie. Nogle af de psykiske eftervirkninger som René Pamperin har med hjem er bl.a. søvnløshed, den pludselige hjerte banken fordi en lastbil kører forbi, hans hukommelse er blevet svækket og han har svært ved at overskue ting og problemer, alt dette er symptomer på PTSD.

”Jeg er slidt af at være under det ekstreme pres […] Vi var hele tiden i livsfare. […] vi kunne aldrig føle os rolige.” siger René Pamperin om livet i Afghanistan, dette kan vi analysere til, at han er endt i en kronisk traumatisk krise. Han er konstant stresset og han har øget vagtsomhed, så hans krop får aldrig lov til at komme ud af stressen, slappe af og blive genopbygget. Når han så vender hjem fra Afghanistan udvikler hans kronisk traumatiske krise sig til PTSD.

Sten Kruse-Blinkenberg fortæller, at for hjemvendte soldater med PTSD er der en stor risiko for selvmord, hvis de ikke får den hjælp de behøver, bl.a. fordi de får øget stimulanser og bliver aggressive. Nogle soldater søger selv hjælp, andres problemer bliver opdaget af Forsvaret, så de får tilbudt psykologsamtaler og heldigvis er det kun en fåtal der først opdager det sent.

”Man går med nerverne ude på tøjet. Ingen kan sætte sig ind i den stress, man har været udsat for.” siger lederen af kammeratstøtteordningen Bjarne Hesselberg. Når soldaterne vender hjem fra krig, har de ingen de kan snakke med omkring deres traumatiske oplevelser, fordi der ikke er nogen i deres familie der har oplevet noget lignende, derfor er det godt at man laver organisationer der kan hjælpe soldaterne, så de ikke bliver lukket inde i sig selv.

Diskussion

Der er forskellige ting der er indflydelse på hvordan man kommer igennem en krise.

Der er individuelle psykiske faktorer som sårbarhed vs. modstandsdygtighed.

- Man kan være mere sårbar hvis man fx har været udsat for andre kriser inden den nuværende, hvis man ikke har fået ”basic trust”, også kaldet den grundlæggende tillid til

omverdenen, i barndommen og/eller hvis man har haft en problematisk barndom.

- Hvis man har haft et stærkt socialt netværk og fået ”basic trust” i barndommen har man stor modstandsdygtighed overfor kriser.

Side 14

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

16

Hvordan vi fortolker krisen er også noget der har en stor indflydelse på, hvordan vi kommer igennem en krise.

Der er flere former for behandling af PTSD.

En af dem kaldes for afslapningstræning, der benytter man sig af, at den PTSD ramte kan bruge nogle afslapningsøvelser på de tidspunkter hvor denne er bange eller belastet. Man vil reducere forøget vagtsomhedssymptomer altså mindske personens stresstilstand. Dette gør at

den PTSD ramte person er mindre belastet, når han/hun oplever noget der minder om traumet.

Fordele ved denne form kan være, at man lærer at slappe af i belastet situationer og ikke gå rundt og være bange for noget der minder om traumet. Ulemper ved dette kunne være, at når en PTSD ramt person så oplever en belastet situation, pludselig ikke har overskuddet til at lave disse øvelser, fordi personen er så bange for det der sker.

En anden form for behandling hedder eksponeringsbehandling. Her sætter man fokus på formindskelse af undgåelsesadfærden og genoplevelsessymptomer. Man bliver konfronteret med de ting der er angstfremkaldende trin for trin, dette skal gerne ske i et sikkert miljø og med en vejleder. Til sidst bliver de angstfremkaldende ting bearbejdet og er ikke længere noget man undgår.

En fordel ved denne metode er, at man lærer at bearbejde traumet trin efter trin, da det ikke er alle der er klar til at se det hele i øjnene på engang. En ulempe kan være at konfrontationen med det angstfremkaldende bliver for meget for personen og medvirker til at personen ryger tilbage i traume processen.

EMDR er en tredje behandlingsmetode, denne metoder går ud på at man skal tænke på den belastende traumatiske oplevelse, samtidig med at man forsøger og holde opmærksomheden på den ydre stimulus, som svinger frem og tilbage, denne metode kaldes

                   17
vinduesviskermetoden.

Fordele ved denne behandlingsform er, at lære at fokusere på det virkelige når den belastende traumatiske oplevelse kommer igen, så man kan tænke på noget andet. Ulempen ved dette kan være, at man måske ikke rigtig får bearbejdet den egentlige belastning, men at det bare bliver gemt væk og måske pludselig dukker op igen.

Ud fra de tre forskellige behandlingsmetoder mener jeg at behandlingen afhænger af det enkelte individs situation, da alle individer er forskellige og oplever traumet på forskellige

17

http://www.psykonet.dk/fnp/kriseterapi01.htm

Side 15

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

17 måder. Der er mange grunde til at man lider af PTSD så derfor er det også forskelligt hvilken behandling der virker på de ramte. Det er også anderledes hvordan den enkelte person tager imod terapien, alt efter hvor længe man har lidet af PTSD og hvor godt man er rustet til at kunne håndtere en traumatisk krise. Her det vigtigt at fokusere på, om personen har fået den grundlæggende tillid med fra sin barndom, som før nævnt kaldes ”basic trust”. Denne ”basic trust” er som sagt rigtig vigtig at danne, da tilliden til omverdenen hjælper individet til ikke at være for sårbar og for at man kan være modstandsdygtig overfor psykiske lidelser.

Jeg vil sige at eksponeringsbehandling lyder som den metode der vil fungere bedst, fordi man lærer at håndtere sit traume gradvist og man lærer ikke at undgå de ting, der kan fremkalde en belastningsreaktion.

Side 16

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

18

Konklusion

Jeg kan konkludere at filmen ”Brødre” belyser hvordan det er, at være en del af en familie hvor en pårørende er i militæret. Den fremhæver de problemer der kan være både for soldaten og familien. Michael går fra, at være en suveræn familiefar til slet ikke og kunne styre sine egne følelser og kontrollere sine handlinger. Den traumatiske oplevelse han har haft i Afghanistan har gjort at han er gået fra en kronisk traumatisk krise til den psykiske lidelse, PTSD. Michael kan ikke fortælle nogen om det han har gjort, fordi han har skam og skyldfølelse, han frygter at nogen skal dømme ham for hans handling og sige at det var et forkert valg.

Familiemønstret har ændret sig da Michael hjemvender fra sit traumatiske fangenskab og det gør det endnu svære for Michael at vende tilbage i sin rolle som familiefar. Han skal pludselig til at konkurrere med sin bror Jannik om den rolle, da Jannik jo har udfyldt den imens han var i krig.

Filmen viser os hvilke uhyggelige oplevelser soldater kan komme ud for, og hvad det i det hele taget kan gøre ved en person psykisk. Soldater i krig har det svært og de har brug for at få tilbudt hjælp når de kommer hjem uanset om de så fejler noget. Nogen er måske for stolte til at søge hjælp selv og gør det først når det er for sent.

Under opgaveskrivningen, har det været spændene at undersøge hvilke vilkår der spiller ind, når man fokuserer på Michaels helingsproces. Ved at analyserer filmen kan man også konkluderer at individets familiebaggrund og opdragelse, spiller en væsentlig stor rolle for bearbejdelse af en traumatisk oplevelse, da man ud fra Janniks og Michaels familiemønster kan antage, at evnen til intimitet, en fleksibel evne til at sørge og evnen til almindelig konfliktløsning ikke er egenskaber disse brødre har fået med sig i deres liv. Derfor kan man også konkluderer, at det er relevant at undersøge de forskellige behandlingsmetoder da individet som sagt har været underlagt forskellige vilkår livet igennem, som enten gør dem mere eller mindre modstandsdygtige i forhold til traumatiske oplevelser.

Side 17

Hf-kursus 20/12-10 Dansk A

Større Skriftlig Opgave Psykologi B

19

Litteraturliste

Film:

▪ Bier, Susanne. (2004): Brødre. Nordisk film A/S.

Websider:

▪ http://www.information.dk/229793
▪ http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/139/
▪ http://www.psykonet.dk/fnp/kriseterapi01.htm

Bøger:

▪ Larsen, Ole Schultz. (): Psykologiens veje. Forlag SYSTIME A/S.

▪ Nystrup, Jørgen m.fl. (2008): Dynamisk psykiatri. Hans Reitzels forlag

▪ Poulsen, Henrik Day m.fl. (red.) (2.udgave 2004): Psykiatri – en grundbog.

Munksgaard Danmark.

Artikler:

▪ Nansen, Laurits og Robdrup, Heidi (2007): ”Vi var hele tiden i livsfare”. I:

Nyhedsavisen, 31. august 2007, 2 sektion (s. 8).

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.