Et eksempel fra STX 3.g
SSO om antipsykiatri og analyse af Gøgereden og Family Life
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?
- 4 min
Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?
- 3 min
Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?
Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i dansk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Større skriftlig opgave (SSO) A, Dansk A, 19 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 1 af 18
Greve Gym.
Indholdsfortegnelse
I. Indledning side 3
II. Redegørelse:
∙ Ronald David Laing side 4
∙ Elektrostimulation og medicinsk behandling side 4
∙ Antipsykiatri side 5
III. Analyse af Family Life side 6
∙ Antipsykiatri i Family Life side 7
IV. Analyse af Gøgereden side 10
∙ Antipsykiatri i Gøgereden side 13
V. Diskussion:
∙ Årsager til antipsykiatriens popularitet i 60’erne og 70’erne side 15
VI. Konklusion side 17
VII. Litteraturhenvisninger side 18
VIII. Litteraturliste side 19
Side 2
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 2 af 18
Greve Gym.
I. Indledning
Samfundets opfattelse af hvad der er sygt ændrer sig løbende med samfundets ”sindssyge” tilstand. Den sindssyge tilstand defineres af majoritetens normer og idealer i forhold til det normale,
A men hvor sund er samfundets sunde fornuft, eller hvor sindssyg er den sindssyge? . Gøgereden og
Family Life^{1} er begge debatskabende, tankevækkende og virkelighedstro skildringer af psykisk sygeog deres omgivelser. De er en kritik af samtiden og dens psykologiske opfattelse.
Denne opgave vil først indeholde en redegørelse for Ronald David Laings idé om antipsykiatri, samt hans kritik af de traditionelle behandlingsmetoder. Jeg har valgt først at redegøre for Laings antipsykiatri, da det efter min vurdering er en nødvendig baggrundsviden for en dybdegående analyse af Gøgereden og Family Life. For en yderligere forståelse af familiens indflydelse på patientens lidelser har jeg arbejdet med R. D. Laings og A. Estersons Familieliv.
Bogen omhandler 11 undersøgelser, eller eksempler om man vil, af psykisk syge patienter med vægt på deres familiesituation i forhold til patientens lidelser. Jeg bruger ikke undersøgelserne direkte i opgaven, men som baggrund for en bedre forståelse af Ken Keseys og Ken Loachs måde at fremstille antipsykiatrien og samfundet.
På baggrund af redegørelsen vil der være en general analyse af romanen Gøgereden og filmen Family Life, hvor jeg har valgt at separere forfatternes fremstilling af antipsykiatrien fra den generelle analyse og lavet et afsnit tilegnet disse, da de er essentielle i sig selv. Der vil dog være perioder hvor den generelle analyse og afsnittet med fremstillingen af antipsykiatrien vil supplere hinanden. Fx ved personkarakteristikkerne vil dette være gældende, da personlighederne hænger uløseligt sammen med forfatternes fremstilling af antipsykiatrien. Samtidig forudsætter jeg at den episke udvikling er kendt, da handlingen kun vil blive gennemgået løbende i analysen.
Endeligt vil der være en diskussion om hvorfor antipsykiatrien var så populær i 60’erne og
70’erne, som var den samme periode for udgivelsen af Gøgeredens første udgave og filmen Family Life.
1
Family Life er et filmisk eksempel, men et overordnet manuskript af dialogerne er nedskrevet i bogen ”In Two Minds” redigeret af Michael Morris og Svend Aage Larsen (se evt. litteraturliste).
Side 3
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 3 af 18
Greve Gym.
II. Redegørelse:
R. D. Laing
Ronald David Laing var en engelsk psykiater, som gik imod de traditionelle ideer indenfor behandlingen af psykisk syge. R. D. Laing var ikke alene om denne tankegang. Man skal snarere se hans teorier og hypoteser som en forlængelse af andre værker, såsom Herbert Marcuses ”Eros and Civilisation”, Thomas Szazcs ”The Myth of Mental Illness”, Michel Foucaults ”Histoire de la
Folie”^{2} og Sigmund Freuds^{B} teorier og hypoteser om det ubevidstes påvirkning af vores tanker,handlinger, etc. R. D. Laing videreudviklede denne nytænkning ved at påstå at alle personer der er
3 diagnosticerede som psykisk syge skal og kan, i de fleste tilfælde, forstås og behandles udfra den
givne persons sociale forhold.
Elektrostimulation og medicinsk behandling
De primære metoder for at kurere patienter med svære depressioner og lignende lidelser er
4 elektrostimulation og medicin, som den dag i dag flittigt bliver brugt verden over. I modsætning til
den opfattelse man får i romanen Gøgereden, er denne behandlingsmetode i virkeligheden både
5 effektiv og forholdsvis ufarlig . Måden man benytter elektrochokbehandlinger er, at patienten i et
kort øjeblik bliver udsat for elektricitet, som løber gennem en elektrode ganske tæt ved tindingerne.
Elektrochok er et direkte indgreb på hjernen, som stimulerer nervecellerne og får den til at arbejde på højtryk. Efter behandlingen er patientens energi drænet og det resulterer i en mere rolig patient.
Det er ikke elektrochok og medicinens virkning Laing kritiserer, men om metoderne virker efter hensigten.
Medicinen har, ifølge Laing, kun en dulmende effekt (ligesom elektrochokbehandlingerne) på patientens lidelser. Han mener at den overdrevne brug af medicin ikke har den rigtige og nødvendige indvirkning på patienterne. Medicinen hjælper ikke med at finde årsagerne til lidelserne frem fra det ubeviste, men i stedet beroliger patienten så det udadtil ligner at patienten er i bedring, fordi de synlige symptomer er forsvundet eller dæmpet.
2
Alle skrifterne omhandler blandt andet de sociale forhold omkring en patient diagnosticeret psykisk syg.
3
Dog med udgangspunkt i patienter med skizofrene symptomer.
4
Elektrostimulationsbehandling bliver også i daglig tale kaldt elektrochok eller ECT (elektrokonvulsiv terapi).
Elektrostimulation er ofte en vending som bliver benyttet når man er pro behandling med elektrochok. 5
Det diskuteres stadig om patienter kan få hukommelsestab af elektrochokbehandlinger. Der er flere patienter som påstår at flere år af deres hukommelse er gået tabt, men der er ikke forlagt beviser som kan fastlægge en sammenhæng mellem elektrochokbehandlingerne og varige hukommelsestab hos patienterne.
Side 4
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 4 af 18
Greve Gym.
Antipsykiatri
R. D. Laing var som tidligere nævnt en af de tydeligste frontfigurer som i 60’erne og 70’erne var forkæmper for den nye antipsykiatri. Antipsykiatrien var en modpol til den traditionelle psykiatri, som var indbegrebet af store psykiatriske institutioner, overdrevet medicinering og fysisk
6 betonet sygdomsopfattelse . R. D. Laing mente at samfundets syn på psykisk syge er forvrænget,
fordi man ikke kan definere en psykisk syg. Denne tankegang er beskrevet i Laings ”…
Oplevelsens politik og Paradisfuglen…”, hvor han beskriver menneskets syn på individet i forhold til samfundets normer: ”… At formulere en menneskelig opfattelse af mennesket, der er radikalt selvbevidst og selvkritisk … Mennesket er blevet gjort fremmed for sine autentiske muligheder.
Dette udgangspunkt forhindrer os i utvetydigt at bedømme, hvor sund den sunde fornuft er, eller
hvor sindssyg den såkaldt sindssyge er…”^{C}. Der er her opstillet et spørgsmål, som man i realitetenikke kan svare på, da normalen defineres udfra majoriteten af samfundet. Hvad er sygeligt - hvad er ikke?
”… Når det nye menneske er blevet femten eller deromkring, har vi fået et menneske magen til os selv. En halvt vanvittig skabning, der er mere eller mindre tilpasset en gal verden. Dette er vore
dages normalitet…”^{D}. Dette er skrevet af R. D. Laing i 1967 og beskriver tydeligt hans ide om etsamfund som selv har skabt de ”sindssyge” ud fra dets egen tilstand, hvor normerne skaber idealet for et ”normalt” individs tilblivelse. Dette citat ligger også grund til forståelsen af, at samfundets normer og dermed også hvornår en person er psykisk syg, ændrer sig. R. D. Laing har i Oplevelsens
E politik og Paradisfuglen lavet en længere redegørelse af samfundet udfra begreberne os og dem .
Det er på den måde Laing påstår at når en patient er diagnosticeret psykisk syg, så vil samfundet se denne person som et objekt der afviger fra majoriteten og derfor undgår personen pga. angst overfor det tilsyneladende unormale. Den psykiske person er udenfor majoritetssynspunktet og fremstår på den måde anderledes. Yderligere isolation af patienten kan, ifølge Laing, resultere i en større afvigelse fra samfundets syn på det normale.
Behandlingen skal, ifølge R. D. Laing, bestå af samtaler mellem læger og patienter i et afslappet miljø. Det var Laings ide, at hvis samfundet kunne udstøde et individ fordi personen ikke fulgte samfundets normer, så skulle den ”sindssyge” ikke gemmes væk fra samfundet, men i stedet blande sig og lære at tilpasse sig ”samfundets sindssyge tilstand”. Samtalerne skulle bruges til at ”grave” de fortrængte traumer frem fra det ubevidste, i stedet for at undertrykke eller dæmpe det forskyldte med primitive behandlinger.
6
En fysisk betonet sygdomsopfattelse kunne være troen på, at årsagen til de psykiske lidelser er arvelige eller skyldes en biologisk fejl i hjernen.
Side 5
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 5 af 18
Greve Gym.
III. Analyse af Family Life
Family Life er produceret i 1971, men er egentlig en biografversion af TV-serien In Two
Minds fra 1967. Manuskriptet til In Two Minds er skrevet af David Mercer^{F}, som på samme måde7 som Ken Loach var inspireret og fascineret af R. D. Laings idé om antipsykiatri . Ken Loach er
instruktør og manuskriptforfatter til filmen Family Life, men manuskriptet er stærkt inspireret af David Marcers. I Family Life er budskabet om antipsykiatri frem for den traditionelle opfattelse tydelig.
Ken Loach har med Family Life forsøgt at genskabe en realistisk skildring af en familiesituation, hvor datteren, den 16-årige Janice, udvikler skizofrene symptomer. Filmen er en fiktiv fortælling, men pga. det geniale brug af dokumentariske virkemidler har Ken Loach formået at virkeliggøre Janices psykiske forløb. Ken Loach har på alle områder brugt elementer og filmtricks som gør filmen utrolig realistisk, både i forhold til miljøet og de medvirkende skuespillere og statister. Family Life er indspillet over syv uger, som gør skuespillet intenst og virkeligt. Samtidig er mange af scenerne fra Janices ophold som patient, optaget på et rigtigt
G psykiatrisk hospital med rigtige psykisk syge som statister .
I Famile Life bliver flashbacks benyttet hyppigt til at beskrive familiemønsteret og Janices første sammenbrud. Nutidsplanet udspiller sig hos dr. Mike Donaldson og dr. Carswell, hvor familien snakker om Janices sammenbrud og årsagen dertil. Fortidsplanet og nutidsplanet smelter sammen i slutningen af filmen, hvor Janice bliver genindlagt.
Gennem sine film og TV-serier har Ken Loach udviklet sin egen stil som minder om
dokumentarisme^{H}. Selvom filmens datering er af ældre dato, betyder det ikke at mulighederne foren mere avanceret kameraføring ikke var tilgængelig. Ikke desto mindre bruger Ken Loach rolig kameraføring gennem hele filmen. Dette har den samme virkning som den politisk betonet musikgenre Folk-musik, hvor selve musikken er triviel og dæmpet, så teksten bliver tydeliggjort og kommer i fokus. Ken Loach vil opnå samme effekt, da alle filmens replikker er relevante og tydeliggør Janice og familiens udvikling og baggrunden for Janices begyndende depression.
Ken Loach er også kendt for at benytte en blanding af professionelle og amatør-skuespillere i
I sine produktioner . Ved at benytte amatørskuespillere, virker filmen mere autentisk. Manuskriptet er
ikke fastlagt, dvs. skuespillerne skal improvisere igennem det meste af filmen. Dette gør dialogerne mellem personerne virkelige. Samtaler med en psykiater kan ofte forekomme akavet, fx Mrs.
Baildens samtale med dr. Mike Donaldson. Når man ser denne scene, virker det som om de to
7
Familieliv af R. D. Laing og A. Esterson er et af de værker Ken Kesey har brugt som udgangspunkt til Family Life.
Side 6
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 6 af 18
Greve Gym.
skuespillere ikke ved hvis tur det er til at tale. Det giver en troværdig effekt (da det er en akavet situation i filmen), som er svær at opnå mellem to mennesker. Denne arbejdsmetode er meget
J vanskelig og tidskrævende. Op mod 90 % af det indspillede materiale blev kasseret , men det giver
en virkelighedstro oplevelse af skuespillerne, som udvikler deres egen indlevelse og identifikation med rollen.
Farvevalget og musikken har også en god indflydelse på oplevelsen og forståelsen af filmen.
Man bliver første gang introduceret for musikken i begyndelsen. Der hviler på en måde noget ondt i musikvalget, som var det indledningen til en gyser film. Gennem hele filmen er brugen af asynkront underlægningsmusik begrænset. Det er faktisk kun i filmens indledning, at dette virkemiddel er anvendt. Farveskalaen, præget af mørke, dunkle farver, giver scenerne en uinteressant, men samtidig alvorlig stemning. Et eksempel på dette er filmens begyndelse, hvor man bliver introduceret for familiens miljø, i form at et kedeligt villakvarter uden tegn på liv. Her er farverne af brune og grå nuancer, som fortæller om en triviel og kedelig hverdag hos alle kvarterets beboere uden nogen form for mønsterbrydende individualisme. Musikken i denne indledning kunne fortælle om et snarligt brud på de faste rammer hos en af kvarterets beboere. Eksempler på den nedtonede farveskala ses gennem hele filmen. Alle konsultationerne med dr. Mike Donaldson på hans kontor er i stor kontrast mellem lys og mørke ved, at sollyset fra vinduet er den eneste lyskilde.
Alle de virkemidler omtalt ovenfor, er vigtige i forhold til samtidens opfattelse og modtagelse af filmens budskab, samt fremstillingen af antipsykiatrien.
Antipsykiatri i Family Life
Hovedpersonen er den 16-årige Janice, som lever isoleret i en typisk kernefamilie tilpasset samtidens normer. Måden man kan se at familien passer til samfundets idealer, er i indledningen, hvor deres hus er identisk med de andre i kvarterets. Familiens hus symboliserer familien udadtil og dette billede af familien passer til majoriteten af samfundet.
Efter Janices sammenbrud kommer hun til dr. Mike Donaldson som praktiserer antipsykiatrien. Måden dr. Donaldson er fremstillet, følger Laings ide om et afslappet forhold mellem psykiateren og patienten. Dr. Donaldson er i alle sekvenser iført normalt dagligdagstøj og er fremstillet som tiltalende. Hans handlemåde og måden han udtrykker sig på virker rar og imødekommende og det er tydeligt at instruktøren vil have publikum til at sympatisere med denne person gennem filmen. Da dr. Donaldson praktiserer antipsykiatrien mener han også at Janices nære miljø kan være skyld i Janices lidelser. Dr. Donaldsons dialog med Mrs. Bailden (Janices mor) på
Side 7
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 7 af 18
Greve Gym.
hans kontor er meget vigtig for forståelsen af filmens budskab. Moderen er hjemmegående husmor og det er hendes opgave at opretholde familiens status udadtil. Hun går ind for samfundets etablerede normer og tager afstand fra den ungdom hun mener er respektløs, udisciplineret og promiskuøs. Hun vil ikke se i øjnene at samtidens normer er ved at ændre sig og at Janice bare følger denne udvikling. I filmens begyndelse får Janice konstateret at hun er gravid. Janice vil
8 personligt gerne beholde barnet, men pga. moderens religiøsitet
og det, at få et barn som ugift ville modstride samfundets og dermed moderens normer, står hun i et moralsk dilemma. Måden hvorpå Mrs. Bailden løser dette problem, er ved at manipulere Janice til at tro at hun selv vil have en abort.
Janice får en abort, men føler at moderen har slået en del af hende ihjel. Denne følelse udvikler sig til paranoia og depressioner, hvor Janice til sidst tror hendes mor vil slå hende ihjel. Tim, Janices ven, er indberegnet af normerne som samfundet er på vej imod. Det er hos ham hun føler sig hjemme. Denne udvikling i Janices psyke er valgt for at illustrere Laings teori om at patientens nære miljø, i denne forbindelse familien, kan være skyld i patientens lidelser. Det er tydeligt at moderen, og til dels faderen, er skyld i Janices ”sindssyge” tilstand.
Mr. Bailden (Janices far) har ikke den samme aktive rolle i Janices opvækst og har derfor ikke samme indflydelse på Janice psykiske lidelser. Mr. Baildens samtale med dr. Donaldson om hans forhold til sin kone og datter, er dog interessant i forhold til fremstillingen af Laings teorier. Mr.
Bailden har ikke den samme kontrollerende adfærd som sin kone, men er underbevidst underlagt hendes ”styre”. Han siger fx: ”… Jeg tror ikke, konen synes om, at jeg er her … Altså at jeg kommer
alene …”^{K}. Mr. Bailden prøver at undvige dr. Donaldsons spørgsmål om hans opfattelse af konenog deres seksualliv. Dr. Donaldson holder dog fast og konfronterer Mr. Bailden mere insisterende.
Mr. Bailden svarer; ”… Sådan er hun ikke. Hun har fået en god opdragelse. … Det er vel ret
normalt. …”^{L}. Man fornemmer en indre konflikt i Mr. Bailden, som egentlig ville ønske deressamliv var anderledes, men pga. samfundets normer så ser han det som en normal udvikling i et parforhold. Mr. Bailden er seksuelt undertryk af sin kone og det er også grunden til de voldsomme og voldelige udbrud overfor Janice når hun taler om fri sex. Denne dialog understreger også Laings teori om, at den nære familie har indflydelse på alle, selv faderen. Det er de normer moderen er opdraget til at følge, som hun nu prøver at indordne sin mand og døtre under. Janice er dog den eneste som psykisk er bukket under for dette pres.
8
Moderens generation var generelt mere religiøse, og det at få en abort går over hendes religiøse grænse.
Side 8
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 8 af 18
Greve Gym.
Moderen og faderen har i forhold til samfundet og dermed deres normer besluttet, at Janice er sindssyg fordi hun ikke passer ind. Dette er en tydelig filmatisering af Laings tankegang, hvor det er samfundets tilstand der definerer om en person er for sindssyg i forhold til denne.
Mrs. Bailden er symbolet på den samtid filmen omhandler og er derfor skeptisk overfor de utraditionelle metoder dr. Donaldson vil benytte til at kurere Janice. Man kan egentlig sammenligne moderen med Laings billede på den traditionelle opfattelse, fordi hun egentlig ikke vil finde årsagen til Janice problemer, men i stedet finde en hurtig løsning som kan tilpasse hende samfundet. De næste sekvenser er en simplificeret illustration af Laings behandlingsmetoder, hvor dr. Donaldson overbeviser Mrs. Bailden om at antipsykiatri er den rigtige vej for Janice. Det er ikke kun Mrs.
Bailden som er skeptisk overfor dr. Donaldsons metoder. Bestyrelsen, som skal genforny dr.
Donaldsons stilling, afviser ham uden diskussion. Dette medfører at Janice bliver forflyttet til et almindeligt psykiatrisk hospital, hvor antipsykiatrien ikke bliver praktiseret. Det traditionelle hospital bliver fremstillet som en kæmpe institution, hvor lange kliniske gange og hvidkitlede læger dominerer billedet. Efter at Janice har fået en elektrochokbehandling fortæller lægen dr. Carswell Janices far og mor: ”…Vi fjerner symptomerne, og når tiden er inde, får hun medicin med hjem…”.
Dette er tydeligt en negativ fremstilling af elektrochokbehandlingerne og medicineringen. Ken Loach har fremstillet metoderne i overensstemmelse med Laings ide om at elektrochok og medicin kun dulmer symptomerne. Oveni bliver Janice også sendt hjem efter kun et kort ophold og Laings antipsykiatri bliver endnu en gang positivt bekræftet, da Janices psyke bliver yderligere forværret.
Janice møder Tim igen efter behandlingerne på hospitalet, hvor hun igen konfronteres med sine egentlige lyster. Hun er nu igen splittet og gør oprør mod de gammeldags normer ved at male forældrenes have blå.
For at tydeliggøre og fremstille antipsykiatrien mere positivt, har Ken Loach ladet Janice få et anfald af raseri på dr. Donaldsons hospital og på det traditionelle psykiatriske hospital. Måden Janice bliver tacklet af dr. Donaldson er med en rolig omgangstone. Anderledes fremgangsmåde bliver benyttet på det almindelige hospital, hvor Janice bliver beroliget med medicin. Ken Loach opstiller en skarp kontrast mellem de to modpoler, hvor man straks bliver klar over hvad der er menneskeligt og dermed en positiv fremstilling af antipsykiatrien. Man kan også se, at på det almindelige hospital er Janices raseri frembragt af personalet, fordi de forbyder hende at gå ture med en af hospitalets andre patienter, mens raseriet på dr. Donaldson’s hospital er selvforskyldt af Janice. Endnu et eksempel på familiens indflydelse på Janice’s lidelser, er da storesøsteren, Barbara, kommer til middag med sine to børn. Barbara flyttede hjemmefra tidligt og ser sjældent
Side 9
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 9 af 18
Greve Gym.
sine forældre mere. Under middagssamtalen får man en klar fornemmelse af, at moderen har prøvet at underlægge Barbara de samme normer som Janice er blevet kontrolleret af, men fordi hun ikke bukkede under og flyttede væk, har hun skabt sin egen identitet og selvstændighed. Under hele sekvensen prøver moderen at genvinde sin kontrol over søsteren og hendes to børn, men Barbara er pga. sin selvtillid i stand til at stritte imod de gamle normer. I modsætning til Janice får man en fornemmelse af en livsglæde hos Barbara. Hun er en karakter i filmen som Ken Loach har taget med, som et bevis på at familien og samfundet er skyld i Janice’s lidelser.
Hele Laings ide om at elektrochok og medicin kun dulmer og at patientens nære miljø er skyld i lidelserne kulminerer, da Janice bliver genindlagt. De traditionelle behandlinger virkede ikke og da Janice vender tilbage til familien efter den første tids behandlinger bliver hendes psykiske tilstand værre. Til sidst bliver Janice udstillet foran psykiatristuderende som et objekt, hvor overlægen dr. Carswell blandt andet siger: ”… Der er ingen sammenhæng mellem symptomerne og hendes omgivelser…”. Det er jo tydeligt, at der i dette eksempel er en sammenhæng mellem symptomerne og Janices familie. Dette er hele filmens budskab. Ken Loach har filmatiseret Ronald David Laings idé om antipsykiatri og kritik af de traditionelle behandlingsmetoder og samfundets objektopfattelse af sindssyge.
VI. Analyse af Gøgereden
Gøgereden er skrevet af Ken Elton Kesey og udgivet første gang i 1971. For at kunne bruge
9 bogen som billede på samtidens fremstilling af antipsykiatri og psykiatriske patienters forhold, er det nødvendigt at kende Ken Keseys baggrund for at kunne beskrive disse forhold troværdigt. Ken Kesey er universitetsuddannet indenfor ytring og kommunikation. Fordi han manglede penge indvilligede Ken Kesey i medicinske forsøg på et hospital, hvor han blandt andet indtog stoffer som
LSD^{10}. Derefter blev Ken Kesey vagthavende på et psykiatrisk hospital, hvor de indlagte patienterM gav inspiration til bogen Gøgereden
. Ken Kesey havde mulighed for at studere de forskellige
11 patienter og give læseren en troværdig beskrivelse af forholdene
. Historien tager sin begyndelse på det åbne psykiatriske hospital i staten Oregon, USA, i 1950erne. Den autoritære kæmpe institution fungerer med bestyrelsen og psykologerne øverst i hierarkiet, sygeplejerstaben med oversygeplesken i spidsen, de Sorte Plejere og nederst afdelingens 40 patienter, patienterne er inddelt i 20 Kroniske og 20 Akutte.
9
Original titel: “One Flew Over the Cuckoo's Nest”
10
LSD: Lysergsyredietylamid, syntetisk hallucinogerende præparat.
11
Ken Kesey fik blandt andet mulighed for at overvære enkelte elektrochokbehandlinger.
Side 10
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 10 af 18
Greve Gym.
Ken Kesey har skrevet en virkelighedstro, men fiktiv historie. Fortællerteknikken er helt speciel og tankevækkende, set i forhold til bogens indhold. Jeg-fortælleren er den kroniske syge patient Bromden, også omtalt ved øgenavnet Høvding. Læseren får det episke fra høvdingens subjektive synsvinkel og da han er diagnosticeret som sindssyg af samfundet skal fremstillingen af personerne i første omgang tages med forbehold. Høvdingen er halvblodsindianer og kan karakteriseres som tilbageholden og skræmt af autoritære og stærke personligheder. Han har opdigtet en inhabilitet, så alle på hospitalet tror han er døvstum. Dette er en fordel for Ken Kesey, da Høvdingen nu er i stand til at bevæge sig ubemærket rundt blandt patienter og personale og kan på den måde inddrage flere aspekter til hans illustration af livet på et psykiatrisk hospital.
Høvdingen har psykiske lidelser i form af vrangforestillinger og hallucinationer, som fx tågemaskine og Miss Ratched evne til at kontrollere tiden, men hvad er årsagen til dette splittede sind? Hans indianske rødder og familiens tragiske opbrud eller de gentagne behandlinger med elektrochok og medicin?
Randall Patrick McMurphy er den egentlige hovedperson i romanen. Lægerne fra fængslet opfatter McMurphy som psykisk syg, pga. hans aggressive adfærd udadtil og hans overvældende lyst på livet. McMurphy selv ser det psykiatriske hospital som en midlertidig ferie, uden yderligere konsekvenser. Han er, på samme måde som den kølige oversygeplejerske, autoritær i forhold til de andre patienter på afdelingen. Han får hurtigt indført gambling med cigaretter og sætter hurtigt efter sin ankomst penge på, hvorvidt han kan tvinge ”Den Store Sygeplejerske” ned på sit eget niveau i løbet af en uge. Man kan karakterisere McMurphy som et levende eksempel på begrebet Carpe Diem. I forhold til de øvrige patienter på hospitalet, har McMurphy stadig sit livsmod, sin selvstændighed og mentale styrke, som sygeplejersken for længst har frataget de andre patienter.
Hvad han i begyndelsen ikke ved er, at han er indlagt på ubestemt tid. McMurphy er beskrevet af høvdingen som en kæmpe. I virkeligheden er det høvdingen som er kæmpen, men på grund af høvdingens undertrykte personlighed, virker McMurphy fysisk større end ham.
Miss Ratched, eller ”Den store sygeplejerske”, er på mange punkter McMurphy’s modpol, men har samtidig mange af de samme egenskaber som ham. Høvdingen beskriver hende således;
”… Hun går rundt med det samme dukkesmil krammet sammen mellem kinderne og næsen og den
samme rolige udstråling fra øjnene, men indeni er hun hård som stål …”^{N}. Dette er en godbeskrivelse af den facade som Miss Ratched distancerer patienterne med gennem hele historien.
Hun fremstår som umenneskeligt følelsesforladt, hvor alle forsøg på oprør og provokation preller af, som slag mod en betonmur. Miss Ratched er den øverste i hospitalshierarkiet, hvor hun
Side 11
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 11 af 18
Greve Gym.
kontrollerer og styrer slagets gang som diktator. Hendes evne til at manipulere patienterne, personalet, lægen og syndikatet er utrolig. Alle er underlagt Miss Ratcheds kontrollerende adfærd,
hvor de tre sorte^{12} plejere bruges som værktøj til hendes kontrollerende magtspil på afdelingen.Man får i løbet af historiens udvikling et indblik i nogle af de akuttes psykiske lidelser. De er alle fremstillet forskelligt, da de som sagt er fremstillet udfra Høvdingens synspunkt. Mr. Harding er universitetsuddannet og fremstår derfor meget lærd, men lider af neurotiske depressioner fordi hans kone, ifølge ham, er utro og gør sig tiltrækkende foran andre mænd. Man får hurtigt forståelse for Hardings intellekt, da han meget psykologisk og forstående sammenligner ham og patienterne med kaniner og oversygeplejersken med ulvens karakteristika. ”… Kaniner er netop kendt for den egenskab, ikke sandt? … Men under alle omstændigheder antyder dit argument at du er en sund,
13 velfungerende og duelig kanin , mens de fleste af os her også mangler den seksuelle færdighed
…”^{O} Mr. Harding har efter sin overbevisning fuld kontrol og forståelse for sin plads i samfundet ogvirker egentlig som om han godt kan se det forkerte, men indretter sig under systemet alligevel.
Charlie Cheswick er også neurotiker, men det er lidt anderledes end i Mr. Hardings tilfælde. Han har et utroligt had til Miss Ratched, som skaber en indre konflikt fordi han ikke kan udtrykke sine følelser. Cheswick synes på en måde om den vanemæssige dagligdag og den slaviske rytme, men føler samtidig en trang til kunne udtrykke sig og bryde den trivielle hverdag. Det er først da McMurphy kommer til afdelingen at Cheswick får selvtillid nok til delvist at udtrykke sig, men fordi Miss Ratched allerede har dannet et så kontrollerende overjeg, bliver det kun til højlydte udbrud under de terapeutiske gruppemøder; ”… »Ved du nu hvad, McMurphy,« siger Cheswick, »hør lige her.« McMurphy vender sig og lytter, men Cheswick fortsætter ikke. …”. Cheswick finder en slags mental styrke i McMurphy pga. hans støtte ved gruppemøderne, men da McMurphy en dag indser at hans oprør mod Miss Ratched er nyttesløse og kun vil forlænge hans ophold på hospitalet, ændrer han sin adfærd overfor oversygeplejersken. Cheswick forstår McMurphys grundlag for sin beslutning, men mister sin tro og mentale styrke og vælger at begå selvmord i svømmebassinet.
Cheswicks selvmord er lidt kryptisk beskrevet, da Høvdingen ikke rigtig forstår situationen; ”…
han ville ønske, der kunne have været gjort et eller andet, og dykkede ned i vandet. Og fik på en eller anden måde sine fingre i klemme i den rist, som er over afløbet nede på bunden af bassinet,
…”^{P}. En anden af de akutte, er den nervøse og indadvendte Billy Bibbit. Hans situation er megetanderledes fra de andre akutte på hospitalet, fordi hans mor er en god ven af Miss Ratched. Billy er
12
Ordet, de sorte plejere, kommer af den racediskrimination som der var på den tid, men det understreger også den
litterære fremstilling af deres status i forhold til Den store sygeplejerske. 13
Den duelige kanin, som Harding snakker om, er en personificering af dens egenskaber i forhold til McMurphys.
Side 12
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 12 af 18
Greve Gym.
meget undertrykt og bange for sin mor som også arbejder på hospitalet, men som aldrig optræder i egen person i historien. På grund af sin tilbagetrukne adfærd er Billy Bibbits verbale optræden sjælden og når han endelig forsøger sig, overvinder nervøsiteten ham og han begynder at stamme.
Billy er et godt eksempel på hvor omfattende Miss Ratcheds kontrollerende adfærd kan skade en persons psyke. Han har aldrig stået på egne ben. Først undertrykt af sin mor, derefter kontrolleret og
14 på en måde opdraget af oversygeplejersken. Efter bådturen og festen på hospitalet, har Billy
Bibbit udviklet et forhold til McMurphys veninde, Candy. McMurphy har en indflydelse, som får Billy til at stå på egne ben og være sammen med Candy. Da Miss Ratched næste dag opdager Billy sammen med Candy truer hun med at fortælle det til hans mor. Dette giver udslag i et kæmpe følelsesladet udbrud af mange års undertrykkelse, som får ham til at begå selvmord. Det er også på dette tidspunkt McMurphy for første gang lægger hånd på Miss Ratched, da hun beskylder ham for Billys selvmord. Titlen, Gøgereden, er tvetydig. Jeg har valgt at tolke titlen som symbol på patienternes følelse. Gøgens rede findes ikke, da dens unger bliver lagt i andre fuglereder og det er den samme følelse patienterne har. De ved ikke hvem de er, eller hvor de hører til.
McMurphy bringer noget op i alle patienterne. Høvdingen vokser i mental styrke og får øjnene op for verden udenfor afdelingen. Da McMurphy får foretaget det hvide snit, pga. sit aggressive
overgreb på Miss Ratched efter Billys selvmord, ender han som en grønsag^{15}. Fordi McMurphy haråbnet øjnene for Høvdingen og fået ham til at forstå at livet handler om at nyde, slår han McMurphy ihjel med en pude for at befri ham for hans ”lidelser”. Efter han har befriet McMurphy, flygter høvdingen fra hospitalet for at nyde livet og genfinde sine indianske rødder.
Ken Keseys budskab med romanen er samfundets misforståede opfattelse af, hvad der er sindssygt og en kritik af de traditionelle behandlingsmetoder.
Antipsykiatri i Gøgereden
Romanen stiller spørgsmål til McMurphys psykiske tilstand. Hvis det er Ken Keseys hensigt at beskrive endnu et fejlvurderet eksempel på en patient som egentlig ikke er psykisk syg, så er McMurphy en del af det ”normale” samfund. R. D. Laing mente at en del af behandlingen af psykisk syge var omgang med normalen, samt afslappet samtale. McMurphy har en klar positiv indflydelse på alle patienterne gennem hele historien. Jeg vil yderligere fortolke McMurphy, som symbol på antipsykiatrien. Hvis bogens indhold ses i dette perspektiv, så giver festen og fisketursepisoden en anden symbolsk mening. Fisketuren kan opfattes som en fremstilling af Laings
14
Jeg vil komme nærmere ind på disse to begivenheder.
15
Grønsag er Høvdingens billede på de ubehjælpelige og handlingshæmmede patienter.
Side 13
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 13 af 18
Greve Gym.
idé om at det bedste resultat for behandlingen af psykisksyge, skal opnås via omgang med patienterne i et afslappet miljø. Det er tydeligt at fisketuren og festen på hospitalet udvikler patienternes sociale kompetence og selvtillid, samt deres evne til at omgå samfundets normalitet.
Det er tydeligt Ken Keseys mening at fremstille de traditionelle behandlingsmetoder og hospitalet som umenneskeligt, samt en kritik af samfundets opfattelse af sindssyge.
I denne sammenhæng fremstiller Ken Kesey samfundet som pøbelagtigt, hvor alle følger majoritetens trivielle og kedelige hverdag. ”… et tog, der standsede ved en station og afleverede en lang række fuldvoksne mænd i jakkesæt, lagde dem som et kuld identiske insekter, halvlivagtige ting, … Eller en ting som femtusind huse stanset identiske ud af en maskine og spredt over bakkerne
uden for en by …”^{Q}. Samfundet bliver fremstillet som identiske og kedelige individer, et fællesoverjeg, hvor samfundet selv har skabt de sindssyge i form af forkert opfattelse af hvad der er sindssygt. De femtusind identiske huse er det samme billede man får i indledningen af Family Life.
Både Ken Kesey og Ken Loach bruger mange af de samme virkemidler til at fremstille samfundet negativt i forhold til antipsykiatrien.
Hvis man ser på alle de patienter som jeg har gennemgået, så kan alle deres psykiske lidelser forklares udfra Laings princip om at samfundet og det nære miljø er årsagen til de psykiske lidelser hos patienten. Høvdingen lider af en form for skizofreni. Han har opbygget sin egen private verden,
mens den ydre verden ikke interesserer ham^{16}. Høvdingen tænker ofte på sin familie. Dette kunnevære Ken Keseys måde at fremstille årsagen til høvdingens lidelser, da hans forældre kommer fra to forskellige etniske grupper. Splittelsen i familien har været med til at Høvdingen er blevet identitetsforvirret, hvilket har udviklet sig til reel skizofreni. Splittelsen når sit højdepunkt, da hans mors race opkøber deres jord. McMurphy skal i begyndelsen tydeligvis fremstå som en del af Høvdingens mors race, men parallelt med Høvdingens positive mentale udvikling opstår der flere og flere ligheder mellem McMurphy og hans indianske far; ”… Han taler lidt i retningen af den
måde Papa gjorde … så bred som Papa var høj … hård på en anden måde end Papa …”^{R}.McMurphy samler det splittede sind. Dette kan også ses i forbindelse med ophøret af Høvdingens vrangforestillinger og hallucinationer, som fx tågemaskinen. Høvdingens psykiske lidelser bliver fremstillet som samfundsskabte og samtidigt misforstået af samfundet. Billy Bibbits symptomer virker helt misforståede. Udadtil virker han ikke sindssyg, men bare nervøs og usikker. Disse ”lidelser” er helt klart fremstillet som skabt på baggrund af Billys mor og forværret af Miss
16
Dette er en af primær symptomerne for en person med skizofrene lidelser
Side 14
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 14 af 18
Greve Gym.
Ratched. Billys forhold til den kontrollerende mor kan sammenlignes med Janices situation i Family Life. De er begge misforstået af deres familie og den allerede etablerede samfundsopfattelse.
Miss Ratched klargør på et tidspunkt formålet for patienternes ophold på hospitalet; ”… I mænd er på dette hospital … på grund af jeres beviseligt manglende evne til at tilpasse jer
samfundet …”^{S}. Dette er en sætning som modstrider Langs idé om at samfundet er skyld i lidelserneog som misforstår de ”sindssyge”. Både de traditionelle behandlingsmetoder som elektrostimulation
og lobotomi^{17}, samt den forkerte brug af antipsykiatrien, bliver fremstillet negativt i Gøgereden.Man ser ingen tegn på bedring hos nogle af de akutte, som følge af behandlingerne og Miss Ratcheds form for antipsykiatri. Tværtimod begår Cheswick og Billy selvmord og flere af patienterne får en negativ udvikling da McMurphy forbliver passiv i en periode. Miss Ratcheds psykiske tilstand ligger måske også grund til den ekstreme perfektionistiske og kontrollerende adfærd overfor patienterne og personalet på afdelingen. Hendes opvækst og samfundets normer har tydeligt påvirket hende. Hun er næsten mentalt forstyrret af sine behov for perfektionisme og slavisk rytme på afdelingen, som egentlig ligger på grænsen til det sygelige. Dette syn på Miss Ratched er naturligvis set udfra min ”psykiske” tilstand og skal tages med forbehold. Gøgereden er en tydelig kritik af de traditionelle behandlingsmetoder og samfundets opfattelse af, hvad der er sindssygt, men samtidig også en fremstilling af antipsykiatriens effektivitet og værdier.
V. Diskussion
Årsager til antipsykiatriens popularitet i 60’erne og 70’erne
Der kan være mange årsager til antipsykiatriens popularitet i 60’erne og 70’erne. Det skal være sagt at min psykologiske viden og min viden omkring årsagerne til populariteten er begrænset i forhold til omfanget af disse emner. Jeg vil dog overveje og diskutere det essentielle i perioderne
60’erne og 70’erne, som efter min vurdering er hovedårsagerne til antipsykiatriens opblomstring.
Samfundet og den danske kernefamilie var under drastisk udvikling i tiden , pga.
overgangen fra et landbrugssamfund til et mere industriorienteret samfund. Den såkaldte ”familien Danmark” bestod, op til 60’erne, overordnet af en hjemmegående husmor, som varetog
T familiepligterne (huset, børn, etc.), mens faderen sørgede for den økonomiske indtægt . Moderen
havde den største indflydelse på barnet gennem opvæksten, og var den eneste egentlige påvirkning
17
Lobotomi: Et snit i den frontale lobe. Kaldt det hvide snit pga. hjernebarkens hvide farve.
Side 15
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 15 af 18
Greve Gym.
på barnets overjeg^{18}. Samtidig var familiens status udadtil meget vigtig og skulle passe ind undersamfundet idealer og normer. Dette meget norm- og status prægede samfund kan sammen med familiemønstrets udvikling være baggrund for frembrusen af antipsykiatrien i 60’erne. Family Life er produceret i 1971, men er egentlig en nyere version af TV-serien In Two Minds fra 1967, og den første udgave af Gøgereden blev udgivet i 1962. Begge eksempler er derfor fra tiden med meget faste rammer, familiemønstre og status som skulle opretholdes for en hver pris. Dette lidt forenklede samfund skinner igennem i de to tekster. Samfundet er indirekte beskrevet som en gruppe mennesker, adskilt fra patienterne, hvor patienterne fremstår som udstillings objekter. Jeg vil dog påstå at denne overgang og samfundets struktur ikke i sig selv fik dele af samfundet til at fokusere på antipsykiatrien.
Danmarks senere udvikling fortsatte med flere kvinder på arbejdsmarkedet, mens mændene fortsatte deres industrielle arbejde. Dette bevirkede at børnene blev anbragt på institutioner såsom vuggestue, børnehave og senere ungdomsklubber. Ansvaret for børnenes opvækst og derfor også påvirkningerne, blev delvist flyttet fra familien til institutionerne. Samfundet har på dette tidspunkt også indflydelse på barnets opvækst, men det individuelle barn er mere blevet overladt til sig selv.
Dette kunne være baggrund for en mere frit tænkende og selvstændig generation. Det var derudover
i 60'erne at middelklassens ungdomsoprør slog igennem med Hair^{19}, ”Love, peace and harmoni”,U Woodstockfestival og Flower-Power . Efter min vurdering var det ungdomsoprøret og den moderne
holdning til livet, der kom bag på de traditionelle samfundsværdier. Den nye generations opfattelse af livet og deres måde at nyde dette på, kunne virke stødende og til tider sindssygt i forhold til samfundets etablerede love og normer. Det er mit bud at R. D. Laing og andre antipsykiatere har set denne generationskløft og overvejet den egentlige tolkning af hvad der er sindssygt. Denne udvikling kan have medført de mange samfundskritiske film og bøger, hvor antipsykiatrien er det
20 essentielle, fx Family Life (og Gøgereden)
. De er et udtryk for en bekymring af denne udvikling og kritik af det etablerede samfund. Denne opfattelse af antipsykiatriens opblomstring, bygger jeg til dels på min sunde fornuft, men også i forhold til Ken Loach måde at fremstille denne generationskløft i Family Life, som bekendt er inspireret af Laings antipsykiatri og samfundsopfattelse.
18
Freud definerede et menneskes psyke v.hj.a. personlighedsmodellen: Id’et, jeg’et og overjeg’et som de tre
hovedgrupper i en menneskes psyke. 19
Hair, The American Tribal Love-Rock Musical er en musical om politisk aktive hippier, skrevet af James Rado og
Gerome Ragni. 20
Kritikken af samfundet og de traditionelle behandlingsmetoder er egentlig de vigtigste i Gøgereden, mens antipsykiatrien kun, men lige så vigtigt, er et aspekt i romanen.
Side 16
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 16 af 18
Greve Gym.
VI. Konklusion
Meningen med denne opgave var ikke at udarbejde en ny og mere hensigtsmæssig teori, som kunne fastlægge hvilken som helst persons psykiske tilstand og behandlingsmetoderne dertil, men i stedet belyse måden antipsykiatrien kommer til udtryk i Gøgereden og Family Life.
Man kan tydelig se Ken Loachs og Ken Keseys kritik af samtiden. De har begge lavet mesterværker, som har præget deres samtid. Selv den dag i dag bidrager de til diskussionen om antipsykiatriens effekt på patienterne og samfundets opfattelse af hvad der er sindssygt.
I filmen Family Life er anti-psykiatrien tydeligt fremstillet som en positiv modpol til den etablerede objektopfattelse af psykisk syge. Det er en direkte filmatisering af R. D. Laings idé om antipsykiatri, samt kritik af samfundet og de traditionelle behandlingsmetoder. Ken Loachs måde at fremstille antipsykiatrien kan ikke misfortolkes og er tilmed gennemført og virkeligheden tro.
Ken Kesey har i Gøgereden fokuseret mere på de gammeldags behandlingsmetoder og den umenneskelige opfattelse af de psykisk syge og deres lidelser. Fremstillingen af antipsykiatrien er ikke så iøjefaldende som i Family Life. Antipsykiatrien er kun et aspekt i det kæmpe psykologiske univers, som Ken Kesey beskriver gennem 305 tankevækkende sider. Det er dog vigtigt at påpege undertonen i romanen, som lægger op til antipsykiatrien som en eventuel afløsning til den traditionelle opfattelse.
Antipsykiatriens opblomstring i 60’erne og 70’erne har mange årsager og det skal være indforstået at jeg med mine kompetencer ikke kan fastlægge et bestemt grundlag for denne opblomstring. Mit bud på samfundets interesse for antipsykiatrien er den beskrevne udvikling som har dannet en generationskløft mellem de etablerede normer og den moderne holdning til livet.
Jeg tror på at Ken Kesey og Ken Loach har haft indflydelse på samtidens opfattelse af
21 antipsykiatrien, men også at deres værker er tidløse. Det er ikke lang tid siden homoseksualitet og
onani blev opfattet som sygdomme, der skulle behandles. Faktisk er de fleste af os syge, hvis vi skal tro tidligere tiders medicinbøger…
21
Op til 1980 var homoseksualitet en diagnose inden for psykiatrien i Danmark, der udløste hormonbehandlinger.
Side 17
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 17 af 18
Greve Gym.
VII. Litteraturhenvisninger
A
Omformuleret citat af R. D. Laing: ”Oplevelsens politik og Paradisfuglen”, s. 12.
B
Clausen, Claus, m.fl.: ”Hvem er det der er gale” s. 2-3
C
Laing, Ronald D.: ”Oplevelsens politik og Paradisfuglen”, s. 12
D
Jensen, Lars, m.fl.: ”Family Life – en bog om filmen”, s. 29
E
Laing, Ronald D.: ”Oplevelsens politik og Paradisfuglen”, s. 59-64
F
Morris, Michael, m.fl.: ”In Two Minds”, s. 3-5
G
Jensen, Lars, m.fl.: ”Family Life – en bog om filmen”, s. 21
H
Jensen, Lars, m.fl.: ”Family Life – en bog om filmen”, s. 19
I
Jensen, Lars, m.fl.: ”Family Life – en bog om filmen”, s. 19
J
Jensen, Lars, m.fl.: ”Family Life – en bog om filmen”, s. 20
K
Loach, Ken: ”Family Life”, 16 min
L
Loach, Ken: ”Family Life”, 19 min
M
[http://www.gradesaver.com/ClassicNotes/Authors/about_ken_kesey.html], 1. dec. 2004
N
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 31
O
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 68
P
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 166
Q
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 226
R
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 16
S
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 159
T
Mogensen, John, m.fl.: “Nyeste tid” s. 9-17
U
[http://www.leksikon.org/art.php?n=26], 10. dec. 2004
Side 18
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 18 af 18
Greve Gym.
VIII. Litteraturliste
Primærlitteratur
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, Borgens Billigbøger 151, 2. udgave 1976
Loach, Ken: ”Family Life”, Kestrel films, 1971
Sekundærlitteratur
Clausen, Claus, m.fl.: ”Hvem er det der er gale”, RHODOS, 1970
Jensen, Lars: “Family Life – en bog om filmen”, Basisbøger, dansk udgave 1986
Laing, Ronald D.: “Oplevelsens politik og Paradisfuglen”, RHODOS, dansk udgave 1969
Laing, Ronald D., m.fl.: “Familieliv”, RHODOS, dansk udgave 1974
Morris, Michael, m.fl.: ”In Two Minds”, Kaleidoscope, dansk udgave 1979
Mogensen, John, m.fl.: ”Nyeste tid” side 9-17, Systime, 2. udgave; 2. oplag 1997
[http://www.leksikon.org/art.php?n=2650],
Dato for downloading: 10. december 2004
[http://www.gradesaver.com/ClassicNotes/Authors/about_ken_kesey.html],
Dato for downloading: 1. december 2004
Side 19
Større Skriftlig Opgave; Dansk
Kristian E. Hansen Side 19 af 18
Greve Gym.
A
Omformuleret citat af R. D. Laing: ”Oplevelsens politik og Paradisfuglen”, s. 12.
B
Clausen, Claus, m.fl.: ”Hvem er det der er gale” s. 2-3
C
Laing, Ronald D.: ”Oplevelsens politik og Paradisfuglen”, s. 12
D
Jensen, Lars, m.fl.: ”Family Life – en bog om filmen”, s. 29
E
Laing, Ronald D.: ”Oplevelsens politik og Paradisfuglen”, s. 59-64
F
Morris, Michael, m.fl.: ”In Two Minds”, s. 3-5
G
Jensen, Lars, m.fl.: ”Family Life – en bog om filmen”, s. 21
H
Jensen, Lars, m.fl.: ”Family Life – en bog om filmen”, s. 19
I
Jensen, Lars, m.fl.: ”Family Life – en bog om filmen”, s. 19
J
Jensen, Lars, m.fl.: ”Family Life – en bog om filmen”, s. 20
K
Loach, Ken: ”Family Life”, 16 min
L
Loach, Ken: ”Family Life”, 19 min
M
[http://www.gradesaver.com/ClassicNotes/Authors/about_ken_kesey.html], 1. dec. 2004
N
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 31
O
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 68
P
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 166
Q
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 226
R
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 16
S
Kesey, Ken: ”Gøgereden”, s. 159
T
Mogensen, John, m.fl.: “Nyeste tid” s. 9-17
U
[http://www.leksikon.org/art.php?n=26], 10. dec. 2004
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.