Jan Sonnergaard | SSO

Side 1

Forord

I dne større skriftlige opgave på tredje år har jeg valgt at arbejde med Jan Sonnergaard og hans forfatterskab, hvoraf hoveddel af opgav vil være analysere af det billede af det danske samfund og tids danskere, som Sonnergaard skildrer i sin novelletrilogi. Jeg vil undervejs lave delkonklusioner, for til sidst at samle op, og derefter forsøge at give Sonnergaard ”svar på tiltale” ved at kommtere hans fremlagte problemformuleringer med mine egne erfaringer og minger.

HHX 3. år

Jan Sonnergaard blev født i 1963, Købhavn. Han opvoksede i Virum, m bosatte sig sid i Købhavn, nærmere sagt Nordvest kvarteret i 1982.

Sonnergaard er uddannet cand.mag. i litteraturvidskab og filosofi. Han debuterede i 1990 med novell ”Imitation af Lacoste” i antologi

”Begyndelser 1990”, Borgs Forlag. Første selvstændige udgivelse blev Novellesamling ”Radiator”, Gylddal 1997, som også blev hans gnembrud i dansk litteratur.

Sonnergaard er efterhånd blevet kdt for sit hverdagslignde, hyperrealistiske og satiriske sprog. Dette har præget alt hans arbejde, og bidrager til at gøre Sonnergaard til noget ud over det sædvanlige.

Sonnergaard er forfatter der ikke er bange for at kritisere, og når han først kommer i gang, så går det stærkt. Han er meget aktiv samfunds-debattør, og skriver ofte kronikker og artikler til større aviser i Danmark. Han er ikke bange for at få jord under negle og komme med meget direkte udtalelser.

Han har da også modtaget meg kritik og været ude for mange strabadser på grund af hans direkte retorik. Sonnergaard blev bedt af Politik om at deltage i serie omkring indvandrerdebat, og ud af dette kom overskrift på forsid af kultursektion, hvorpå der stod ”Landsforræderne Pia og Mogs”. Herefter blev dagbladet indkaldt til Pressævnet af Kjærsgaard og Camre. Anmeldels blev dog afvist af Pressævnet med begrundels at både Pia og Mogs selv var kdt for at bruge ”kræftfulde og værdiladede synspunkter” i flygtningedebatt. Efterfølgde sagsøgte Kjærsgaard og

Side 2

3.B s. 2 af 16

Camre hver Sonnergaard for 50.000kr for injurier og ærekrænkelse. Sag blev dog afvist og Sonnergaard blev frikdt. I bilag 1 har jeg fundet artikel fra Ritzau, hvor man kan læse nærmere om grund til frikdels.

Jan Sonnergaard modtog d. 1. november 2000 LO’s kulturpris^{1} på 100.000kr.

Dne kan han for eksempel bruge til at betale noget af hans orme studiegæld af med. M som han selv siger, på trods af hans bøger har solgt så godt, så er han stadig ”negativ millionær”.

Samfundsdebattør, Sonnergaard gør op med d udelige skare af

”form-forfattere”, der helliggører skrift, og går så meget op i at form må holdes. Sonnergaard kommer ind på, at han ofte har brudt form aldeles og skrevet tekster, ms han har været plørefuld. Ig gør han op med et gammelt udsagn, der går på at ”gode tekster ikke kan skrives når man er beruset”. Sonnergaard har til nog af sine værker byttet alkohol til at give slip, til bare at skrive løs. Det er også vigtigt at slippe selvkontroll gang i mellem, ellers sidder man fast samme sted. Han fortæller dog også, at nogle gange blev dette fordrejet ved, at stofferne og sprutt tog overhånd, ms disciplin til at få lavet arbejdet færdig forsvandt. Han fortæller, at han kan bruge alkohol som springbræt til inspiration, m det kræver disciplin at bruge det! Sonnergaard går mange gange ind og fortæller, at tekst ikke ”skal” være på én bestemt måde. Der er ikke ÉN løsning og kun .

Trilogis baggrund

Sonnergaards novelletrilogi omhandler de ”skæve eksistser” i 90’ernes Danmark. Bøgerne fortæller ofte om personer, der er kommet så langt ud, at de er blevet totalt og fuldstændigt udbrændte. Det handler om de mnesker, der ikke kan finde deres plads i samfundet, om de hjemløse, om alkoholikerne, om evighedsstudt med d orme studiegæld, om stort set alle, der har det af helvede til med deres liv. Anmeldere har sågar givet

1

http://www.lo.dk/view.asp?ID=2420

Side 3

3.B s. 3 af 16

Sonnergaard hans eg gre, kaldet ”Radiatorrealisme”. Dne

2 grebetegnelse kommer af, at Sonnergaard ofte går ud over realism og tættere på det surrealistiske og fantastiske. Dette sker tit ved pludselige radikale ændringer i hans tekster, hvor det fra helt realistiske omgivelser kan gå over i noget, der ligner drøm eller et mareridt.

Personernes problemer er ofte meget samfundsnære problemer. Problemer, der er kommet af samfundet, og derfor også skal løses af samfundet.

Sonnergaard pointerer, at han ikke mer, at alle mnesker i 90’erne havde det af helvede til. Han siger ikke, at i 90’ernes Danmark var alle ulykkelige, og alle var alkoholikere. M at det også var sådan. Han fortæller om de folk, der ellers aldrig har fået d opmærksomhed og omsorg, som de har haft brug for. Sonnergaard bruger i disse tre bøger litteratur til at råbe op om nog ting, der ellers ikke bliver sagt. Sonnergaard bruger altså litteratur som slags ”talerør”. Sonnergaard gør i dne trilogi ”oprør” imod d efterhånd så hellige ”formskrift”. I et interview med Mikkeline Blatt Hoffmeier fra Reception fortæller Sonnergaard;

”Jeg forsøger at bruge litteratur ligesom punk og new wave´n brugte musikk – også til at formulere afsky eller komme med nogle ubehagelige sandheder. Og der vil jeg da gerne være så strid og sige, at mange bøger af de der formoriterede, som virker som om, de først og fremmest er skrevet, for at læser skal synes at forfatter er ormt dygtig.

Og det synes jeg er meget lille ambition at have, for der er massere af ting, man kan bruge litteratur til at råbe op om og gøre opmærksom på.”

Sonnergaards gre har også fået et kaldavn i form af ”d fantastiske hverdagshistorie” ifølge ”Litteraturs Stemmer” fra Gads Danske

Forfatterleksikon.

2

http://www.stura.dk/sonnergaard.html

Side 4

3.B s. 4 af 16

Sonnergaards bøger prøver, som Per Fly prøver på med hans film trilogi, at skildre det danske samfund i under-, middel-, og overklasse.

"Det er mit indtryk, at Danmark lige nu er meget heterogt. Vi har alle mulige klubber, m ikke samlde ideologi eller et samlet håb. Det ville være svært at beskrive d heterogitet i roman – i hvert fald for mig. Novellesamling beskriver helt ned i form d splittelse, som jeg mer, der er. Det har givet mig mulighed for at gå fra historierne i Radiator med billigøl fra Netto og polske kiks til d her ekstreme overklasse og de dyre restauranter. Det var projektet, sådan lidt løst anskuet, m alligevel: At bevæge mig ignem de tre klasse, som jeg påstår

stadig findes."^{3}

Personerne

Sonnergaards noveller handler i stor grad om de mnesker, der ikke bliver talt om. De marginaliserede unge, såvel som ældre. Bøgerne handler om personer, der i 80’erne og 90’ernes Danmark blev narret med illusion om, at uddannelse var lig med lykke og fast arbejde. De handler også om de mnesker, der har fået arbejde, m stadig er ulykkelige. Til sidst handler de også om de mnesker, der har sådan overflod af materialistiske goder, at de går h og bliver nogle følelseskolde, egoctrerede og tyranniske sataner.

Personerne i ”Radiator” er præget af had, vrede, bitterhed, somhed og isolation. De føler sig ofte marginaliserede, og føler, at deres samfund har forladt dem. Hovedperson i ”Immatrikuleret 1.9.1982. spøgelse” fortæller følgde;

”-Jeg har det dårligt, - mumler jeg med mund fuld af dåsegrøntsager,

3

Sonnergaard (interview i Information 2003)

Side 5

3.B s. 5 af 16

- min kommune har forladt mig,-”^{4} …

Et andet eksempel på dne fuldstændige marginaliseringsfølelse er i novell ”Tyveri”, hvor vi følger flok unge punkere på deres destruktive og hadefulde tyveri-massakre. Personerne føler sig ig så tilsidesat og marginaliserede af samfundet, at de vil gøre, hvad som helst, for smule opmærksomhed og respons. I ”Netto og Fakta” følger vi bitter og hadefuld bistandsklit ims han, i sine tanker, kører et hade-scario på alle de butikker, der handler med billige varer. Han mer at alle deres varer er gamle, halvrådne og i det hele taget møghamrde giftige. D tydelige marginalisering ser vi ig i dne sætning.

” gang imellem forestiller jeg mig Danmark, som det ser ud på kortet, og det smarte og intelligte, det reklamerer man for i

Nordsjælland, og det nyttige reklamerer man for i Jylland, og det

sjove på Fyn, og al lortet … det prøver man at få solgt herude.”^{5}

Sonnergaard fortæller os, hvor råddt mneske på bund af samfundet har det i ”Radiator”. Hvordan de mnesker, der har det værst, bliver brugt som radiator af de mere velhavde. I titelnovell til ”Radiator” får vi fortalt historie om velhavde kone, der frøs så forfærdeligt meget når hun sov. Så hun fik mindre bemidlet kvinde til at varme hdes sg for hde. Altså d mneskelige radiator. Dette er også af grunde til det seværdige navn. and grund er at Sonnergaard gør oprør med det minimalistiske, efter forfatter, ved navn Niels Frank, ytrede, at ord som ”Radiator” og ”Brødrister” er upoetiske, og derfor ikke hører

hjemme i et digt^{6}.

I ”Lotte” får vi fortalt histori om d ulykkelige alkoholiserede bartder, der lever i evig rus. Bartder hader det miljø og de personer, han er del af, og prøver ved hver chance at flygte fra det ved t at tage stoffer, eller drikke hjern ud. Han frastøder også alt og alle. Han gør det til

4

S. 213 linje 3, ”Radiator”.

5

S. 157 linje 14, ”Radiator

6

http://politik.dk/visartikel.iasp?pageid=159739

Side 6

3.B s. 6 af 16 sport at få gæsterne på bar til at få det rigtig ubehageligt. Samtidig stjæler han fra kunderne, og blander deres drikkevarer op med vand, så han selv kan drikke det overskydde.

I ”Sidste Søndag i Oktober” er sag dog and. Personerne føler sig stadig somme og marginaliserede, m dne gang er de længere hne i forløbet. Karaktererne er blevet lidt ældre, m de ligger stadig inde med mange problemer. Vi får fortalt om d udelige skare af mnesker, der lever ”middel livet”. Mnesker der ikke svømmer i pge, m alligevel har råd til at gå på bordel hver måned, eller spise dyrt gang i mellem. I ”Sidste Søndag i Oktober” har mneske fået reel indkomst, frem for kontanthjælp i ”Radiator”. Dette har dog ikke givet dem et synderligt bedre liv. Alle personerne i ”Sidste Søndag i Oktober” er på hver deres måde kommet ud for noget, der har skubbet dem ud af deres faste rutine. Én får konstateret kræft, and mister sit job, og helt tredje går direkte h og dør pga. han stoler for meget på mneske omkring ham. Alle personerne har problemer, m ing af dem er s. Titl på bog symboliserer klart dag, hvor man skifter fra sommertid til vintertid. D dag hvor dage bliver kortere, og vi går vinter og mørket i møde. Alle personerne går ny og mørk tid i møde.

”Jeg er stadig bange for Caspar Michael Peters” er navnet på d tredje bog i trilogi. Dne bog fortæller os om de mnesker der lever på topp af samfundet. Mnesker der er ”født med guldske i mund”. I titelnovell hører vi om middelklassedrgs beretning, om dgang for femt år sid, hvor han mødte Caspar Michael Peters. Og han er stadig bange for ham d dag i dag. Hvorimod Caspar virker fuldstændig upåvirket af de ting der skete, for femt år sid. I disse noveller er der ing tvivl om at personerne er velhavde, og de tillader da også sig selv mere eller mindre alting, overfor de mindre velhavde mnesker. I dne novelle går Sonnergaard til angreb, og hovedpersonerne kan kun blive opfattet som egoistiske, sataniske, og tyranniserde personer af fuldstændig afstumpet grad.

Side 7

3.B s. 7 af 16

Miljøerne

Man bliver støt og roligt, ført ignem alle de forskellige klassemiljøer når man læser dne trilogi. Vi starter på bund samm med alkoholikerne og de misbrugte. Vi starter på værtshuse, i de små og usle lejligheder i Nordvest kvarteret, og ikke mindst i universitetsmiljøet på Amager. Miljøerne er gnemsyrede af d gerelle utilfredshed blandt mneske der befinder sig der. Vi starter kort ud sagt, på gad blandt alt skraldet der er blevet spyttet ud af samfundet. Dne tydelige utilfredshed med miljøet ser vi fx i ”Immatrikuleret 1.9.1982, spøgelse” da hovedperson udtaler følgde om det kvarter han bor i;

”Jeg bor i Nordvest og drikker bajere, - svarer jeg så alligevel.

- Det lyder sørme eller som om du er taber, -

- Alternativet er værre …”

… ”At bo i Nordvest og ikke drikke bajere…-”

Hovedperson fortæller os her, at han bor så usselt og så dårligt, at han skal drikke bajere, ellers ville han ikke kunne klare det.

Flere steder i ”Radiator” bærer miljøerne præg, af d tydelige pgemangel.

Dette kommer også til udtryk, da der ved hver este chance bliver nævnt hvor meget tinge koster, og hvor dyrt det er for personerne. Intet beløb er for småt, og at efterlade kasse med pant, det er virkelig ofring.

Vi bliver herefter ført videre til de lidt bedre stillede. Vi bliver ført videre til de lidt finere caféer, på ”businessclass” i IC3-toge, og ikke mindst på ”Krogs Fiskerestaurant” som er af de dyreste i Købhavn. Mange af personerne er utilfredse med det de har, og de vil have mere. Miljøerne i Sonnergaards noveller danner ofte baggrund for personernes væremåde. Dette kan man f.eks. se i titelnovell i ”Jeg er stadig bange for Caspar Michael Peters”, da Casper fra fødsl af, er vant til ikke at begrænse sig, eller vise hsyn.

Caspar kommer fra et umådeligt resultatoriteret og velhavde miljø. Hvis ikke Caspar havde de pge til rådighed, ville han være nødt til at indordne sig, under andre folks spilleregler, som f.eks. d studerde der ing

Side 8

3.B s. 8 af 16 mulighed har, for at gøre oprør mod de helt ignem tyranniske og arrogante lærere på universitet. Selve universitetsmiljøet ophøjer også lærerne, og holder eleverne nede på et lavere niveau. Dette er i hvert fald tilfældet i Sonnergaards novelle ”Immatrikuleret 1.9.1982, spøgelse”.

Hele vej ignem ”Sidste Søndag i Oktober” hører vi om mnesker der kommer tættere og tættere på at miste det sidste mneskelige i dem.

Mnesker hvis følelser synger på sidste vers, og d este nydelse de mnesker kder, er når de jordrer andre. Miljøerne virker flere gange som katalysator for dne ubehagelige udvikling. Miljøerne bliver mere og mere resultat og magtoriterede. Man kan godt sige at følelserne i ”Sidste Søndag i Oktober” står overfor et skifte. Når man er ved at blive så umneskelig, som nog af personerne er i dne bog, så synger følelserne og mneskelighed virkelig på sidste vers. Eller som

Sonnergaard siger i et Interview med Klaus Viwel til Berlingske tidde;

”Når man bliver så afstumpet, er det også ved at være et minut i tolv. Da er man lige ved at miste sin mneskelighed, og så er der egtlig ikke nog grund til at fortsætte.”

Sonnergaard bruger tit meget negativt ladede ord og udtryk for at beskrive miljøerne i hans noveller. Et par eksempler kan htes fra ”Immatrikuleret

1.9.1982, spøgelse” på side 206 linje 3;

”Jeg går gnem hall og ser på vægge af beton og ned på gulvet af grimme fliser der trænger til at blive vasket. Der er ikke gjort det mindste for, at her skulle være rart at være. Ingting.

Det ligner indgang til et krematorium.”

For at hte et meget typisk eksempel på de miljøer personerne i ”Radiator” befinder sig i har jeg valgt et udsnit fra ”Bananfluerne”, fra ”Jeg er stadig Bange for Casper Michael Peters”, side 129 andet afsnit;

”Under alle omstændigheder var det slum. Lejlighed lå i bygning i udkant af by og meget, meget tæt på forstad

Side 9

3.B s. 9 af 16 som havde et … dårligt rygte. Huse lå direkte op til bygræns for dne berygtede bydel, og de var i al almindelighed misligholdte og ikke ret rare.”

Dette udsnit kan også, af d grund at det er fra d tredje novellesamling i trilogi der handler om overklass, hjælpe med at påpege at ingting kan sættes direkte i bokse som over-, under-, og middelklasse i Sonnergaards trilogi. Sonnergaards noveller har sjældt kun løsning, m ofte mange.

Samfundet

Samfundet bliver fremstillet som kynisk, resultatoriteret og følelsesløs maskine. Borgerne i det bliver hurtigt tygget ignem uddannelsessystemet, for derefter at blive marginaliseret og sat til side. Hvis maskin har problemer med nog af mneskerne, så bliver de ikke hjulpet, m grint af. Dette såkaldte ”velfærdssamfund” tilbyder de arbejdsløse ”Job-aktivering”, hvilket jo i sig selv lyder godt nok. M i Radiators ”Netto og fakta”, side 172, sidste afsnit hører vi følgde;

… ”det samme som man i gamle dage kaldte ”jobtilbud”, og som stadig er obligatorisk og nu er dnu dårligere lønnet d dgang, og om muligt dnu mere idiotisk. Grav grøft – dét giver erfaring. Derfor får du ikke noget for det. Og når du så har gravet grøfter, og vi har stjålet 52 uger af dit liv, så kommer vi og lyver dig lige op i ansigtet og påstår, at vi har bragt dig ”på ret køl”. Og så står du der og græder, fordi alt er så mingsløst – m så griner vi bare bredt, lyver noget mere og fortsætter med at forpeste tilværels for dig.”

Bagsid er så d, at d este grund til de bliver sat til disse, i øvrigt hjernedøde og uinspirerde opgaver, er så rest af samfundet har noget at sætte sig selv op imod. Så dem der tilhører det såkaldte A-hold, har noget de kan ophøje deres eg status med.

Side 10

3.B s. 10 af 16

Der hvor vi ser samfundets indflydelse tydeligst, er i Sonnergaards første novellesamling, ”Radiator”. Dette kan vi konkludere da dne handler om dem der har brug for samfundet, og ikke omvdt. Hvorimod det i ”Jeg er stadig bange for Casper Michael Peters” er stik modsat. Casper Michael Peters har ikke brug for nog som helst, og da slet ikke samfundet, fordi han har så mange pge. Casper kan derfor tillade sig alt, og dette manifesterer sig tydeligt i d sekvs af novell, ”Jeg er stadig bange for Casper Michael Peters”, hvor Casper går amok, og tæsker luder til ugkdelighed, for derefter at slippe afsted ud tiltale ved at bestikke hdes alfons.

Sammfatning

Med dne novelletrilogi har Sonnergaard levet op sine mål om at skildre det klassesamfund, som stadig eksisterer i Danmark, trods mange modstridde påstande. Sonnergaard har bevæget sig fra bund af samfundet og op ignem de forskellige lag, helt op til d absolutte overklasse. Bøgerne viser os hvor ufatteligt dårligt mange mnesker kan have det. Bøgerne viser os at materielle goder ikke er lig med lykke. Ligeledes er alkohol og stoffer heller ikke lykk.

Sonnergaard giver os gnem dne skildring, ikke direkte vejledning til hvordan man burde leve sit liv. M derimod skildring af, hvordan man meget let kan gå h og blive følelseskold og marginaliseret. Sonnergaard giver i disse tre novellesamlinger et til tider hyperrealistisk billede, af det danske samfunds borgere. Ved at bruge dne hyperrealisme forstærker Sonnergaard det indtryk, de forskellige karaktere i hans noveller giver.

Sonnergaards noveller har ikke til formål at blackliste 90’erne som et årti udelukkde med sorg og alkoholmisbrug, m derimod at skildre d side af tid der blevet gemt væk, og at repræstere de personer og miljøer som han ellers synes er blevet overset i litteratur.

Side 11

3.B s. 11 af 16

Att: Jan Sonnergaard

Afs: Jeppe Rasmuss

Godt gjort! Dette vil ud tvivl være min første indskydelse da jeg læste din debutsamling ”Radiator”. delig er der nog der tør stå frem, og beskrive samfundet og dets system som det virkelig er. Jeg har i lang tid set disse personer som vi hører om i ”Radiator”, i mit eget liv. M jeg har aldrig slået øjne op for hvor grusomt det egtlig er, at være arbejdsløs eller på bistand. Og tak fordi du ville vise d danske, selvfede og noget så tilfredse, befolkning at klasseskælle i stor grad stadig findes i vores lille ”hyggelige” Danmark.

Jeg synes du har gjort et utroligt godt arbejde i din skildring af de forskellige klasser, fra bænk til bank. Jeg finder det fryd at læse om dine afstumpede karaktere i ”Sidste søndag i Oktober”, og dnu mere i ”Jeg er stadig bange for Casper Michael Peters”. M samtidig skær mit hjerte også af sorg. Hvordan har vi ladet det komme så vidt? Jeg ser dne umneskelighed og nærmest følelsesignorante opførsel hver dag. Også selvom vi påstår at vi er så fine og dejlige, her i vores lille by Kalundborg. Det der med had og ondskab, det er noget der hører storbyerne til. Gu fand er det ej!

Når du kommer med dine kraftfulde statemts, så er det fanme godt at høre! delig er der nog der tør stå frem, og bruge de muligheder de får ignem medierne. and ting jeg finder beundringsværdigt er d måde hvorpå du går ud og fortæller historier fra det virkelig liv. Om Hans gells spritkørsel o.l. Selvfølgelig med hvis afstand. M budskabet når ignem, og dit publikum hører dig klart og tydeligt! Danmark er på vej ind i mørk periode af bedrag, smerte og alt for forbrugsoriteret tænkemåde. Kort sagt nærmer vi os sidste søndag i oktober.

Bilag 1

Frifundet for at kalde politikere "landsforrædere"

Ritzaus Bureau 31 marts 2001 kl. 0134

Side 12

3.B s. 12 af 16

Forfatter Jan Sonnergaard blev fredag i Købhavns Byret frikdt for ulovligt at have krænket to af Dansk Folkepartis topfigurer, Pia Kjærsgaard og Mogs Camre, ved at have kaldt dem for "landsforrædere".

De to politikere havde krævet 100.000 kr. i erstatning for æreskrænkelse, efter at Jan Sonnergaard i et interview i dagbladet Politik sidste år om indvandrerdebatt udtalte, at "trusl mod dansk kultur er, at vi lader sådan nogle landsforræddere som Mogs Camre og Pia Kjærsgaard udtale sig så kategorisk".

Ved vurdering af d konkrete anvdelse af ordet "landsforræder" har byrett lagt vægt på, at der ind for det politiske område "må antages at bestå særlig grad af ytringsfrihed".

"Navnlig indvandrer- og flygtningedebatt er således præget af meget kraftfulde og markante ordvalg. Sprogbrug i dne debat skyldes i ikke uvæstlig grad sagsøgerne og deres partifæller", hedder det i domm.

Jan Sonnergaards forsvarer havde under sag da også slået på, at Dansk Folkepartis ordfører, Kristian Thules Dahl, havde brugt udtrykket "landsforræder" om politiske modstandere i tv-interview i april 2000.

Selvom byrett frifandt Jan Sonnergaard besluttede dommerne dog, at parterne hver især skal betale deres egne sagsomkostninger. D del af domm overvejer forfatters advokat nu at kære til Landsrett.

Pia Kjærsgaard erklærede efter domm, at hun tager d til efterretning:

"Dommer mer åbbart, at det er fint med politisk debat på et niveau, hvor man bruger skældsord om hinand. Jeg mer, det forringer og forrår d demokratiske debat", siger Pia Kjærsgaard til Berlingske Tidde lørdag.

Side 13

3.B s. 13 af 16

Hovedlitteratur

Radiator

Jan Sonnergaard, 1997.

Gylddal

ISBN: 8-5

Sidste Søndag i Oktober

Jan Sonnergaard, 2000

Samlers Bogklub

ISBN:2-5

Jeg er stadig bange for Caspar Michael Peters

Jan Sonnergaard og Gylddalske Boghandel, Nordisk Forlag

A/S 2003.

Gylddal

ISBN: 3-7

Artikler fra dagblade og aviser samt faglitterære bøger

Dansk Noter 3/2001
Udgivet af Dansklærerforing/G

ISSN: Oplag 3350

S. 48-53 ”Poltergeist til Polterabd! – Jan Sonnergaard, Blicher og magisk realisme” af Axel Bisgaard Js, Lankær gymnasium og HF

Reception nummer 47, maj 20002.

ISSN:

S. 45-52. ”In the flat field, i do get bored” – Interview med Jan Sonnergaard af Mikkeline Blatt Hoffmeyer

Side 14

3.B s. 14 af 16

Socialrådgiver nummer 14, 4. juli 2001

Udgivet af Dansk Socialrådgiverforing

ISSN:

S.4-8. ”Forfatterinterview: De private Klubbers Land” af Tine

Bjerre Lars.

Press nummer 154, Oktober 2000

Udgives af Press A/S

S. 66-74. ”Taber på 1. klasse”. Af Nikolai t.m.p. og Rune

Lykkeberg.

Dagbladet Information,

ISSN:

S. 11. ”Danmark lige Nu” af Kris Bjørnkjær.

Berlingske Tidde,

ISSN:

Sektion 2, S.1. ”Registrator” af Mads Kastrup

Berlingske Tidde,

ISSN:

Sektion 2, S.1. ”Jeg er ikke så rasde på alt og alle” af Mads

Kastrup

Politik,

ISSN:

Sektion 4, .8-9. ”Forklaring kommer først i sidste linje” af Jan Sonnergaard.

Dagbladet Information,

ISSN:

S. 6. ” gris med guldring i næs” af Jan Sonnergaard

Side 15

3.B s. 15 af 16

Jyllands-post,

Kunst og Kultur, side 3. ”Interview: Ham d foldige” af

Michael ggaard.

Forfatterweb, Dansk Bibliotekscter 1998

”Portræt af Jan Sonnergaard” af Hrik Bach.

Weekdavis : Berlingske,

ISSN:

Bøger, S. 1-2. ”Nu går vi ind i mørket” af Klaus Wivel

Weekdavis : Berlingske,

ISSN:

Bøger, S. 8-9. ”De Selvfede” af Hning Thøgers

Dagbladet Information,

ISSN:

S. 6. ”Det inferiøre har også værdi” af Jan Sonnergaard.

Politik,

ISSN:

Sektion 2, S.4-5 ”Mørkets krønikeskriver” af Carst Anders

Aktuelt,

ISSN:

S. 17. ”D And Sorthed” af Flemming Anders.

Einter Lyduch og Torb Niels, ”Danske Tekster”, 1983

Bind 1: Metoder, analyseredskaber, historisk oversigt, litterære tdser.

Forlaget Ålykke aps 1983

ISBN: 5-7

S.33-44.

Side 16

3.B s. 16 af 16

Litteraturs Veje, 1996

1996, G.E.C. Gads Forlag, Aktieselskabet af 1994.

ISBN: 5-5

S. 448-453

Litteraturs Stemmer - Gads Dansk Forfatterleksikon

1999, Forfatterne og G.E.C. Gads Forlag, Aktieselskabet af

1994, Købhavn.

ISBN: 7-2

S. 503-505

Internet

http://www.stura.dk/sonnergaard.html

http://www.haderslev-katedralskole.dk/kf/Sonnergaard.htm

http://www.vibamt.dk/gym/vag/Aarsskrifter/aarsskrift02/jan.htm

http://www.information.dk/Indgang/VisArkiv.dna?pArtNo=200304

txt

http://www.ko.sdu.dk/danskstudiet/arrangemter/sonnergaard2.

htm

https://skoda.emu.dk/skoda-
cgi/infomedia/Servlet/WWW_Polinfo?state=doc&page=&docNb=
20&artlist=&artlistNc=&tocIndex=