Analyse og Fortolkning af Filmen "Mænd der hader Kvinder"

Side 1

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 1

Mænd der hader kvinder

Indholdsfortegnelse

Abstract ........................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indledning ........................................................................................................................... 2 Karakteristik af Niels Arden Oplev ................................................................................... 3 Resume af filmen………………………………………………………………………………….4

Den fortællermæssige komposition………………….…………………………………...5-10

Filmens virkemidler…………………………………………………………………………10-14

Temaerne og samfundet der skildres……………………………………………………..14

Filmens titel og budskab…………………………………………………………………...14-15

Personkarakteristik…………………………………………………………………………14-18

Vurdering…………………………………………………………………………………….18-19

Konklusion……………………………………………………………………………………...19

Litteraturliste…………………………………………………………………………………..20

Side 2

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 2

Abstract:

The study investigates the movie;” Men that hates women” by Niels Arden Oplev. 18 percent of Swedish woman has at some time in their lives been threatened by a man. 46 percent of all Swedish women have been a victim of violence. 92 percent of all Swedish women, who have been sexually violated, have not notified the assault to the police. The purpose is to put particular reference to the title of the movie and to portray the relation between the genders. The analysis will involve the movies composition, its plot and its artistic effects. The society and what time the movie takes place is written down. The main characters in the movie have been broken down and analyzed. The message with this movie is to put more focus on the problem, to create a political debate regarding women’s abuse and to get the women to notify if they are being abused, which many women may not dare to do. Harriet, whom is the great mystery in the movie, also has the role to give women the courage to run away from the violent circumstances. It is important to make people aware of how a huge problem female abuse really is.

Indledning:

Allerede på omslaget af Niels Ardens spillefilm ”Mænd der hader kvinder” er tonen lagt an: et mørkt og dystert omslag, med et billede af de to, vidt forskellige hovedpersoner. Seerne oplever gennem filmen, en serie af ubehagelige, utrygge og grusomme historier: kvinder der bliver udsat for voldtægt, mænd der prygler kvinder i enhver given situation, en morders hemmelighed og en 16 år gammel piges uforklarlige forsvinden. Denne film skildrer, forholdet mellem kønnene. Jeg har tænkt mig at belyse, hvilken sammenhæng der er mellem filmens titel og kønsrollerne og i hvilken forstand ”Mænd der hader kvinder” kan tolkes som en kritik af vores samfund? Dette er, hvad jeg med denne opgave prøver at belyse ved hjælp, ved hjælp af analyse og fortolkning.

Karakteristik af Niels Arden Oplev:

Niels Arden Oplev (født 26. marts 1961) er en dansk film- og tv-instruktør. Han har opnået stor folkelig succes med instruktion af flere af Dr´s store serier, blandt andet rejseholdet. Det var med filmen Drømmen, han for alvor slog igennem som

Side 3

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 3 spillefilmsinstruktør. I februar 2009 var han aktuel som instruktør på filmen mænd der hader kvinder en filmatisering af Stieg Larssons bogtrilogi: Mænd der hader kvinder [1].

Filmens genre: Krimi/Thriller.

Resume af filmen:

Den mandlige hovedperson er den midaldrende journalist, Mikael Blomkvist. Historien begynder i et retslokale, hvor han taber en sag, til den korrupte svenske industrialist Hans Erik Wennerström. Dette får alvorlige følger, for hans tidsskrifts, Millenniums, fremtid.

Mikael bliver en dag opsøgt af Henrik Vanger, fra Vangerkoncernen, som vil have ham til at nedskrive sin familiehistorie. Hans egentlige formål er at løse en mystisk sag, nemlig en forsvinden af hans niece, Harriet Vanger, som har været forsvundet, siden hun var 16 år gammel. Han har hvert eneste år, modtaget en blomst. Denne blomst har hvert år, været fra et nyt sted i verden. Henrik tror det er Harriets morder, der hvert år sender ham disse blomster. Blomkvist er dog sikker på, at han ikke kan opdage noget nyt i sagen, da det er en gammel sag, men påtager sig alligevel jobbet.

Da Blomkvist går med til det, sendes han til en lille ø, hvor familien Vanger

(Vangerkoncernen) holder til. Det meste af familien Vanger lever her og Blomkvist skal leve på øen, indtil han skal afsone sin dom. Hans mission går herfra ud på, at finde Harriets morder. Den kvindelige hovedperson i filmen er Lisbeth Salander, en asocial punker, som har været plaget af myndighederne gennem hele sit liv. Ved et tilfælde møder hun Blomkvist, og det usandsynlige par bliver et nyt klassisk detektiv par, hvor jægerne bliver de jagede. Det lykkes dem efterfølgende at grave ned i familiehemmelighederne og sprede lys over det gamle puslespil.

1 1

http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Arden_Oplev +
http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6nd_der_hader_kvinder_(film)

Side 4

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 4

Den fortællermæssige komposition:

Anslag:

Den fortællermæssige komposition starter med et anslag, som i dette tilfælde er når beskueren i begyndelsen af filmen ser en pakke, som bliver åbnet med en lille kniv. Det vækker stor nysgerrighed at se hvad der er i pakken og får derfor seeren til at blive hængende. I pakken er der en billedramme med en indtørret blomst i, efter pakken er blevet åbnet bryder manden som har åbnet pakken i gråd. Dette virker besynderligt og uforklarligt for læseren, men der danner sig et billede for historien lige efter, fordi et sorthvidt portræt af en ung pige dukker op på skærmen, samt filmens titel.

Præsentation:

Efter anslaget bliver vi præsenteret for filmens kvindelige hovedperson, nemlig Lisbeth

Salander, en sortklædt kvinde, med hætte trukket over hovedet^{2}. Det er en meget

hemmelighedsfuld og dyster præsentation af hende. Hun går i hurtigt tempo igennem en mørk togstation og vi ser kun ryggen af hende. Efter denne scene, ser man hende igen, denne gang blandt andre folk i retssalen. I retssalen bliver får vi igen præsenteret et af filmens vigtige ansigter. Nemlig Carl Mikael Blomkvist, den mandlige hovedperson, som også kaldes Kalle Blomkvist i filmen. Mikael er journalist og chefredaktør på tidsskriftet Millennium. Mikael har skrevet en artikel om en mand, ved navn Hans-Erik Wennerström, hvor han beskylder ham for at have misbrugt statsbevillinger til våbenhandel. Mikael kommer ud i en konflikt, idet beviserne og domstolen ikke er på hans side. Han bliver dømt for bagvaskelse og krænkelse af finansmanden, Mikael bliver idømt en stor bøde og en fængselsstraf på 3 måneder.

Uddybning:

Side 5

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 5

Henrik Vanger, tidligere direktør i Vangerkoncernen, tager efterfølgende kontakt til Mikael, for at fortælle om den værste dag i hans liv. Henrik vil hyre Mikael til at skrive en slægtshistorie om familien Vanger, men det er i virkeligheden en dækkehistorie, for at opklare hvad der i virkeligheden skete med hans niece Harriet Vanger i 1966. Henrik kræver at han arbejder på opgaven indtil han skal afsone sin dom, men til gengæld lover han ham at han bliver en velhavende mand, hvis han opklarer mysteriet om Harriets forsvinden. Mikael bestemmer sig for, at holde en pause fra Millennium, for ikke at skade deres renommé og komme lidt væk fra det hele.

Parallelt med Mikaels historie, høre vi om hovedpersonen som er Lisbeth Salander.

Lisbeth er ansat ved Milton Security, hos den administrerende direktør Dragan Armanskij.

Hun er en dygtig researcher, og laver blandt andet personanalyser af folk, ved at hacke sig ind på personlige ejendele, og det viser sig senere, at hun har lavet en meget grundig rapport om Mikael, da Henrik skulle ansætte ham. Mikael får også senere brug for hendes evner, til at opklare gåden.

Mikael flytter efterfølgende til Hedestad, hvor Henrik og en stor del af familien Vanger bor.

Dette er blandt andet for, at få nemmere adgang til beviser og vidner, da selve papirmaterialet om Harriets forsvinden fylder mange flyttekasser og det er derfor nemmere at bo tæt på Henrik, da han ved lige præcis hvem der var på øen den dag. Dagen hvor Harriet forsvandt, skete der en ulykke som i første omgang overskyggede hendes forsvinden. Der var sket et trafikuheld på broen over til Hedestad, så ingen kunne komme til eller fra Hedestad. Der måtte altså være tale om en, som var på øen, da ulykken skete.

Mikael er sikker på at det er en fra familien, som har begået forbrydelsen, da det også er Henriks mistanke.

Lisbeth er under tiden også blevet umyndiggjort, og det udnytter hendes advokat, Nils Erik Bjurman, til at voldtage hende. ”Hvis du er sød mod mig, så er jeg sød mod dig”, han afpresser hende til sex, før han vil udlevere hendes egne penge. Hun finder dog på at hævne sig og optage det, så hun kan true med at offentliggøre det, og på den måde slippe for ham. Ifølge berettermodellen er det også i uddybningen, man finder ud af dem der er

Side 6

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 6 de onde og hvem der er de gode. I begyndelsen af filmen kan man godt tro, at det er Lisbeth Salander der er filmens ondskab, på grund af hendes sorte påklædning og den dystre atmosfære der altid er omkring hende, men dette vender fuldstændig, da man ser Hun bliver udnyttet af Bjurman, som man efterfølgende opfatter, som den onde i filmen.

Man føler som beskuer, stor sympati for Lisbeth.

Mistanken vender endnu engang, da hun indleder samarbejdet med Mikael, for at hjælpe med at opklare hvad der skete med Harriet, plus at hun forsvarer ham, i sagen mod Wennerström.

Mikael har fundet 5 navne, efterfulgt af nogle tal kombinationer, som Harriet har skrevet ned, i hendes gamle bibel. Det er Lisbeth der finder ud af, at Harriet referer til bibelcitater og sender derfor ledetråden til Mikael. Han ved endnu ikke, hvem der sender ham disse ledetråde. Men da Henrik Vanger får et hjertetilfælde og bliver akut indlagt på hospitalet, sidder Mikael med Dirch Frode på hospitalsgangen. Han fortæller Dirch at der er en, ved kopier af et af hans egne dokumenter. Det vil sige at vedkommende har hacket sig ind på hans harddisk. Dirch har tidligere mødt Lisbeth, igennem Milton Security, hvor han havde hyret hende til at undersøge Mikael, inden han fik tildelt opgaven om Vanger mysteriet.

Derfor er Dirch ikke i tvivl, om at Lisbeth stadig har adgang til alt, der har med Mikael at gøre. Dirch siger til Mikael, at han har et bud på, hvem det kunne være. Det er af denne grund, Mikael opsøger Lisbeth. De finder sammen ud af, at det er mord, som er begået i Sverige og at tallene er en hentydning til nogle bibelcitater, som angiver hvordan, mordene er blevet begået. Lisbeth udarbejder en rapport, omkring hvad der er sket i forbindelse med disse mord, for at se om de kan kobles sammen. Lisbeth og Mikael bliver sammen filmens helte, da de indleder dette ”teamwork” og de personer man som beskuer, identificere sig med. Det udvikler sig undervejs til en affære, mellem de to.

Point of no return:

Mikael bliver kaldt ind på Vagnerkoncernen, på grund af et opslag i lokalavisen, et opslag der har været aktuelt, mens han har været bortrejst. Der er et billede af ham og Lisbeth og overskriften på avisen er: ”Mikael Blomkvist’s nye unge kæreste”. Det er meget

Side 7

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 7 opsigtvækkende for folk, da han stadig er under eksil, på øen Hedeby. Hos

Vangerkoncernen, sidder Henriks familiemedlemmer, klar til at konfronterer Mikael, med avisens nyhed, som de ser som et problem, der rammer alle i Vangerkoncernen. Martin Vanger opfordrer Mikael, til at trække sig tilbage. Han fortæller Mikael at han måske skulle tage en pause, da hans opgave har været opslidende for ham. Martins hensigt er at få Mikaels undersøgelser og opgave stoppet, inden han som gerningsmand bliver afsløret. Af netop denne grund, siger Martin også at Harald Vanger desværre ikke kunne komme til mødet, da han er på jagt. Dette gør han, for at rette mistanken mod Harald.

Dirch Frode kommer med en vigtig udtalelse, under dette møde. I Mikaels forsvar siger han: ”Henrik har underskrevet en kontrakt, så længe han lever, kan den ikke ophæves, uanset om Mikael vil det eller ej, er han tvunget til at fortsætte”. Det er ”point of no return”, da dette får alvorlige konsekvenser. Hans liv bliver sat på spil, da han fortsætter opgaven, selvom han er blevet advaret, om at han skal stoppe.

Konfliktoptrapningen:

Point of no return, hænger lidt sammen med konfliktoptrapningen. Fordi Mikael valgte at fortsætte, har det bragt konflikter med sig. På en løbetur i skoven, bliver der skudt efter Mikael, nogen bryder sig ikke om, hvor meget de nu ved og jagter derfor Mikael. Som Lisbeth rigtig nok siger, må de være rigtig tæt på, at opklare mysteriet. De har fundet fællesnævneren for alle mordene, det er alle jødiske navne, så flere ting peger på Harald, da han er den eneste levende, af de nazister der var i Vanger familien. Mikael beslutter sig, derfor for at bryde ind hos Harald, for at finde beviser. Lisbeth prøver samtidig med, at kigge i Vangerkoncernens bogføring, netop for at finde ud af, om Harald har været på gerningsstederne, under forretningsrejser, mens mordene fandt sted. Mikael bliver imidlertid opdaget af Harald, idet han bryder ind. Harald står med en riffel og truer ham, da Martin pludselig kommer ind, hvilket får Mikael til at tro at Martin redder ham. Han tager med Martin hjem, for at kontakte politiet.

Optrapning til klimaks:

Side 8

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 8

Optrapning til klimaks sker, da Lisbeth finder ud af, at regningerne fra de tider og steder mordene har fundet sted, er underskrevet af Gottfried, som er Martins far. I 1964 ser hun, at det er underskrevet, af både Gottfried og Martin. Martin genkendes også på et billede, fra Barnets dag i 1966. På dette billede kigger Harriet skræmt hen på en person, som står overfor hende, en person som indtil nu har været ukendt.

Klimaks:

Hjemme hos Martin, spørger Mikael hvad han ledte efter, hjemme hos Harald. Mikael afslører overfor Martin, hvad de har fundet ud af og at Lisbeth er i gang med, at gå Vangerkoncernens bogføring igennem. Da Mikael siger: ”Hvis Lisbeth kan spore hans forehavende, via regnskaberne, har vi beviser mod ham”. Det er netop i dette øjeblik det går op for Martin, at han er afsløret, han siger at han vil ringe til politiet og går. Martin vender tilbage og stikker Mikael i halsen, med en sprøjte. Mikael vågner lidt efter, et sted han ikke kender til, bundet og bedøvet af et stof, der gør at han ser sløret og hverken kan snakke, eller skrige. Klimaks sker, da Martin kort tid efter, fortæller Michael, at det er ham der er morderen.

Konfliktløsning:

Martin røber alt om sig selv, han fortæller, om hans motiver og hvad der driver ham.

Dette tillader han sig selv, at røbe, fordi han alligevel har tænkt sig, at slå Mikael ihjel.

Mikael er den første, der er kommet så tæt ind på ham og hans hemmelighed, derfor er Mikael også den første mand, han bliver nødt til at slå ihjel. Imens skynder Lisbeth sig hjem fra Vangerkoncernens arkiv. Da Mikael ikke er hjemme, tjekker hun overvågningssystemet, de sammen har sat op. Herpå kan hun se at Martin har gået rundt, og luret, omkring deres opholdssted. Hun kan se på overvågningssystemet, hvilken retning Mikael er gået og samme vej er Martin også gået.

Martin hænger Mikael, men Lisbeth kommer ham til undsætning og slår Martin i hovedet, med en golfkølle, samt hans højre arm. Martin flygter ud af døren og køre af sted i en bil, mens Lisbeth befrier Mikael.

Lisbeth følger efter på motorcykel. Under hendes jagt, prøver Martin at skifte gear, men det har han problemer med, eftersom hans højre arm er forslået. Idet han prøver at undvige en lastbil, snitter den ham og det medføre, at han kører ud over afgrunden. Bilen

Side 9

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 9 antenner sig selv, mens Lisbeth går ned til ham. Han beder om hjælp og hun har valget mellem enten, at redde ham eller lade ham brænde. Hun står og kigger, uden nogen form for medlidenhed og vælger, at lade ham brænde. Bagefter vender hun tilbage til Mikael og sammen finder de alle beviserne, billeder som Martin har taget af alle ofrene, med dato og årstal på. Konflikten løser sig på dette tidspunkt, da morderen er fundet.

Udtoningen:

Da Henrik efter 40 år, får at vide, hvem der er morderen. Kommer Mikael med en kommentar, han fortæller at de ikke er færdige endnu, da Harriet ikke var et af Martins ofre. Lisbeth har efterladt et brev til Mikael, da han kommer hen til opholdsstedet igen.

Brevet fortæller ham, at der findes to ”Anita Vanger”, den ene døde i London (Harriets kusine) og den anden lever i Australien, under navnet ”Anita Cochran” den sidste kom til Australien i 1966, det årstal Harriet forsvandt. Mikael opsøger Anita Cochran i Australien og finder ud af, at det er Harriet. Mikael bringer Harriet tilbage til Henrik Vanger, på Hedeby, for at hun kan fortælle hvorfor hun forsvandt. Hun fortæller at hun var blevet voldtaget af sin far Gottfried og at hun druknede ham, som resulterede i at Martin blev sendt på kostskole, men efter noget tid, vendte ham tilbage og hun var nødt til at flygte, det gjorde hun ved hjælp af sin kusine, Anita Vanger. Mikael har hermed løst mysteriet i Vangerfamilien.

Mikael vender tilbage for at afsone sin straf, da han har halvanden måned tilbage, kommer Lisbeth med alle de manglende beviser, mod Hans Erik Wennerström. Wennerström efterlyses, men findes kort tid efter død, i sin lejlighed i Marbella, Spanien. Mikael har nu fuldført sin opgave og ”renset sig selv”, ved at have fremlagt de manglende beviser mod Wennerström.

Filmens virkemidler:

Kameraets øje svarer i virkeligheden til vores øje, gennem hele filmen.

I begyndelsen af filmen oplever vi et nærbillede af pakken som Henrik Vanger modtager, det får os til at bemærke detaljerne og vigtigheden af pakken. Virkemidlet ved at bruge ”close up”, er at det ofte kan virke skræmmende eller voldsomt for beskueren. Det virker i

Side 10

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 10 dette tilfælde også på den måde, fordi der er meget fokus på kniven, som han bruger til at skære snorene på pakken op med. Det skræmmer beskueren at se en farlig genstand på så nær hånd. Kniven kan på mange måder også opfattes som en skjult kommentar til filmens handling, der kan i film være ledemotiver der giver os en ide om hvad der venter os senere i filmen. Men fordi det er imod vores logik, godtager vi som beskuer ikke filmens symboler og ledemotiver. Inderst inde skaber det alligevel en forventning om at der er noget på færde. Vi får allerede her en forventning om at der sker noget brutalt og uhyggeligt i filmen.

Derudover er der brugt lyd i baggrunden for at forstærke synsindtrykket. Lyd i film er blandt andet brugt til at manipulere beskueren og bestemmer hvordan vedkommende skal føle.

Der er i dette tilfælde brugt lyd effekt, for at gøre uhyggen af filmen endnu større. Da han har åbnet pakken og han sætter sig ned på sin stol igen, er der brugt underlægningsmusik, hvilket skaber stemning for de følelser der går igennem ham i sekundet. Næsten al musik der er brugt i filmen, er noget der får det til at løbe koldt ned af ryggen på beskueren.

I scenen med Henrik Vanger og pakken, er der også brugt kolde farver. Der er en blålig og grålig nuance, der efter min overbevisning er et udtryk for kold stemning, smerte og sorg,

hvilket han oplever i sammenhæng med Harriets forsvinden. Med hensyn til lys/skygge,
benyttes der clairobscur, som ofte bruges til spænding. Lys/mørk kan også sammenlignes
med god/ond.

I denne scene er der også et nærbillede af Henrik Vanger, hvor hans ansigt er opdelt i en mørk og en lys side, hvilket symbolisere at han på den ene side oplever situationen mørk og dyster, fordi han tror det er morderen der sender ham blomster hvert år. Den mørke side af ham frygter, at Harriet er død og han aldrig ser hende igen. Men på den lyse side, gemmer der sig et håb om at hun stadig er i live, fordi han netop modtager de samme blomster, som Harriet plejer at sende ham.

Efter dette skifter kamerabevægelserne, der skabes en vidvinkel, hvilket betyder at motivet skubbes væk, dette sker i øjenhøjde. Vidvinklen er brugt til at give billedet dybde, det får i dette tilfælde også beskueren til at fornemme Henriks dybde følelser, han virker ensom i det store mørke rum, det er også her at han bryder i gråd. Der kommer længere og

Side 11

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 11 længere afstand mellem kameraet og Henrik, indtil der sker en dvælende klipning og et billede af Harriet dukker op. Det kan for beskueren godt virke som om der er en person som ser ham for sig og kan forstå hans ensomhed. Men som kameraet tager afstand, virker det som om at Harriet er beskueren, da det i øjeblikket efter skifter over til et nærbillede af hende, hvor hendes øjne, kigger direkte ind i linsen og fanger ens blik.

Desuden er billedet et virkemiddel i sig selv, da det er et sort/hvidt portræt, det får effekten

af at virke meget gammelt og man kommer derfor til at tænke at der må være sket noget med hende, men at det er meget længe siden.

Herefter skifter scenen til Lisbeth Salander, hun går med ryggen til kameraet, mens kameraet følger hende bagfra. Hun er klædt i sort og går i alene på en mørk station, allerede her skildres det hvilken type person hun er. Da hun går igennem tunnelen, kunne være symbol for at hun i sit liv ”står i mørket”, men hun kæmper sig alligevel vej ud af tunnelen. Kameraet har filmen på den måde at vi som beskuer allerede fra start af prøver at få kontakt med hende, der er her brugt den kamerabevægelse som hedder

Travelling/tracking, hvilket betyder at kameraet enten bevæger sig væk eller mod motivet.

Vi bevæger os mod hendes ryg og følger hende nærmest mens hun går. Men da hun går om hjørnet, kommer vi helt tæt på, men hun virker afvisende, da hun ikke kigger op. Man når lige at skimte lidt af hendes ansigt og så zoomer kameraet ud igen. Når kameraet zoomer ud igen, virker det til at man lader hende slippe, fordi hun ikke ønsker kontakt.

Denne første præsentation af Lisbeth Salander, holder sådan set stik hele filmen igennem.

Man kommer ikke helt ind på livet af hende, men ”ser” kun ryggen af hende. Hun gemmer sit ansigt, hvilket betyder at hun gemmer sit ”sande jeg”. Hun virker dyster og mørk allerede her og man finder også ud af senere at hun gemmer på dystre hemmeligheder. I denne scene vil jeg mene at der er benyttet metaforiske virkemidler.

Sproget er også et stort virkemiddel i forhold til Lisbeth Salanders karakter. Hun bruger et meget nøgternt sprog, der på samme tid virker koldt og kontant. Hun svarer på det der skal svares på, hvilket er konkrete spørgsmål. Dette gør hun for at undgå at indlede dybe samtaler med personerne. Hun har ikke lyst til at skulle fortælle om hendes oplevelser, dette opnår hun netop ved at holde samtalerne på et overfladisk plan. Hun holder sin hårde facade oppe og det reflekteres i hendes sprog. Der er dog et tidspunkt hvor hun

Side 12

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 12 viser lidt blødhed og siger ”Tak” til Mikael. Når hun i resten af filmen er meget sparsom med den slags ord, viser det beskueren at hun får et særligt forhold til Mikael.

Der er brugt både fugleperspektiv, normalperspektiv og frøperspektiv gennem hele filmen.

Et eksempel på fugleperspektiv er på et tidspunkt hvor Mikael opholder sig hos Henrik Vanger. På det tidspunkt ser vi at de snakker sammen, mens vi som beskuer ser situationen ovenfra, som om vi selv sad på trappen. Det får Mikael og Henrik vanger til at virke mindre end de i virkeligheden er. Det man ser prøver at vise beskueren at deres sammenkomst og situation er meget større og vanskeligere end den ser ud til. Det er med til at skabe et lille overblik for beskueren og er måske en varsel om at vi skal bevare overblikket for at følge med.

I modsætning til normalperspektiv som virker roligt på beskueren (fordi vi ser virkeligheden, på en måde vi kan forholde os til), virker frøperspektiv på den modsatte måde. I scenen hvor Martin har givet Mikael noget, som han er blevet stærkt påvirket af, virker frøperspektivet af Martin endnu kraftigere. Mikael ligger på jorden og ser sløret op på Martin da han vågner, hvilket er skabt med effekten subjektivt kamera. Dette giver beskueren mulighed for identifikation med Mikael. Man bliver selv bange og nervøs fordi man ser tingene fra den vinkel og det føles meget virkeligt. Det at Martin bliver set nedefra, får ham allerede der til at virke som en trussel, fordi man selv føler sig lille og han virker meget større end han er i virkeligheden.

En anden effekt der også er gjort brug af i filmen, er at der er brugt speak/voice over, idet

Mikael sidder med Harriets dagbog. Dagbogens indhold bliver læst op med hendes stemme, hvilket er med til at skabe overblik over situationen samtidig med at et pludselig virker meget mere levende for os. Hun bliver personliggjort overfor beskueren, hvilket får hele handlingen til at virke troværdig.

Der bliver også anvendt flash back, fem gange i filmen, hvilket bryder den kronologiske opbygning. Lisbeth får flashback, to gange i filmen, Mikael får også to gange og Martin en enkelt gang. Dette er med til at forklare og skabe bedre forståelse for filmens hovedpersoner.

Side 13

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 13

Se bilag til virkemidler

☺

Temaerne og samfundet der skildres:

Det samfund der skildres i filmen, er nutidens samfund i Sverige. Man får at vide at Harriet forsvandt i 1966 og at det er 40 år siden, hvilket vil sige at filmen finder sted i året 2006.

Det er et realistisk samfund med kriminalitet, nazisme, vold, politik, social arv og kvindemishandling (filmens temaer). Det er et portræt af et ret patriarkalsk samfund, som egentlig afviger fra det normale portræt af Sverige - det lidt mere socialdemokratiske lighedsprincip-Sverige. I dette samfund, får man indblik i en forunderlig udgave af en svensk verden, med et underlæggende mørke af kræfter, som er hele ondskaben mod kvinder.

Filmens titel og budskab:

I bogen ”Mænd der hader kvinder”, står der nederst på bladet, et faktum om kvinder ”18

procent af svenske kvinder er på et eller andet tidspunkt blevet truet af en mand”^{3} ”46

procent af alle svenske kvinder er blevet udsat for vold af en mand” [4] ”92 procent af alle svenske kvinder, der blev krænket seksuelt, sidste gang de var ofre for vold, har ikke

                          5
anmeldt overgrebet til politiet” . Disse fakta oplysninger, har en vis sammenhæng med, at

bogen/filmen har fået titlen ”Mænd der hader kvinder”. Det er tilpasset sådan at

oplysningerne, samt filmens titel, refererer til episoder i filmen, hvor mænd har behandlet kvinder dårligt. Lisbeth er især eksempel på, hvad flere kvinder udsættes for dagligt og eksemplet på kvinden, i titlen, ”Mænd der hader kvinder”. Hun bliver flere gange i filmen, dårligt behandlet af mænd. Første gang, bliver hun truet og udsat for voldeligt overgreb, af en gruppe mænd på en station. Den anden gang bliver hun seksuelt misbrugt af Bjurman, uden at hun melder det. Hun i sig selv, eksempel på en kvinde som hader mænd, fordi de hader kvinder. Martin er derimod eksemplet på manden der hader kvinder. Når man ser på statistikkerne, er det let at forestille sig hvad filmens budskab er. Efter min overbevisning, er det at få mere fokus på problemet og skabe en politisk debat om kvindemishandling,

3

Side 12, ”Mænd der hader kvinder”

4

Side 128, ”Mænd der hader kvinder”

5

Side 428, ”Mænd der hader kvinder”

Side 14

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 14 samt for at få kvinderne til at melde det, eller forlade deres mænd, som udsætter dem for mishandling, hvilket mange kvinder ikke tør, men Harriet skal give kvinderne mod på at flygte fra de voldelige omstændigheder, som hun selv gjorde. Det er vigtigt at gøre folk opmærksomme på, hvor stort et problem det egentlig er. For selvom det starter i det ”små”, som Lisbeth oplever, så kan mishandlingen hurtig gå så vidt, som det gjorde for Martins ofre. Lisbeth spreder et budskab til kvinderne, om hvordan en kvinde der har oplevet så meget modstand i livet, formår at være stærk, intelligent og yderst betagende.

Hun giver kvinder håb og lyst til at klare livet selv, og ikke lade sig slå ud af modstand. Hun giver håb til kvinder der har problemer med ”mænd der hader kvinder”, og hun viser hvordan man kan håndtere, og ikke lade sig påvirke af dem.

Personkarakteristik:

Lisbeth Salander:

Lisbeth er en asocial punker, med tatoveringer og mange piercinger. Hun arbejder for Milton Security, som professionel hacker. Hun går altid klædt i sort, hvilket man som beskuer opfatter, som en refleksion på hendes indre følelser. Man kan fornemme på hende at hun har mange traumatiske oplevelser med sig i bagagen, som hun prøver at glemme og fortrænge. Dette resulterer i at det på et tidspunkt dukker op i et mareridt, hun senere har. Mareridtet oplever man som et flashback i filmen, hvor hun som barn sætter ild til en mand. Dette mareridt har hun, da hun sidder i bilen med Mikael. Han prøver at vække hende, man hun slår ud efter ham og går sin vej. Man kan klart fornemme på hende, at hun ikke vil snakke med nogen, fordi hun ikke vil konfronteres med hendes fortid. Det oplever man også da, Mikael spørger hende på et tidspunkt om hun har fotografisk hukommelse, han siger han selv ville ønske han havde det. Men i stedet for at tage det til sig, går hun med det samme, netop fordi hun ikke har lyst til at se sin fortid for sig. Hun siger flere gange i filmen, at alle har hemmeligheder, hvilket gør det acceptabelt for omverdenen, at hun gemmer sine hemmeligheder.

Hun har på baggrund af sine 24 år, været meget igennem meget, hun gennem hele sit liv har været plaget af myndighederne. Dette har gjort hende til et meget selvstændigt

Side 15

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 15 menneske, der ikke tager imod for meget hjælp fra andre. Bjurman som bliver hendes nye værge, nævner på et tidspunkt i filmen, at hun har voldelige og psykiske problemer. Han udsætter hende senere for grov mishandling og voldtager hende også på et tidspunkt.

Lisbeth påtager sig ikke en offerrolle efter begivenheden, men hun slår fra sig og hun slår hårdt. Hun hævner sig på Bjurman, ved at optage voldtægten og truer efterfølgende med at offentliggøre det, hvis han ikke adlyder hende. Hun får tatoveret ordene ”Sadistiske svin og voldtægtsmand” på hans mave, så han bliver mærket for livet, på samme måde som han har mærket hende. Hun ryger ofte, især i pressede situationer, dette ser man at hun gør lige efter voldtægten og efter at hun efterlod gerningsmanden Martin i flammerne, så han kunne brænde ihjel. Selvom Martin var opdraget til at blive morder, siger hun efterfølgende at han havde et valg. Hun mener derfor, at man godt kan gå imod sin sociale arv. Hun ser ham ikke som et offer, men som et forbandet svin, som hadede kvinder.

Mikael mener dog, at alle folk ville blive syge i hovedet af den opvækst. Lisbeth er også meget mistroisk over for mænd, hun hilser ikke engang på Dirch Frode, da han rækker hende hånden hos Milton Security. Hun har en forudindtaget holdning til mænd, om at alle mænd behandler kvinder dårligt. Dette skyldes blandt andet hendes dårlige far, som man hører om, da hun besøger hendes mor. Hendes mor undskylder overfor hende, at hun ikke valgte en bedre far til hende. Dette får også betydning i det hun indleder forholdet til Mikael. Det er på dette tidspunkt nok første gang, at hun møder en mand, der taler pænt til hende, smiler til hende og som gerne vil lærer hende bedre at kende. Hun holder følelsesmæssig afstand til Mikael, fordi hun frygter at forelske sig, ligesom hendes mor gjorde i hendes far. Dog kan man se at hun har følelser for Mikael, både fordi hun altid hjælper ham når han er i nød, men hun nævner også overfor sin mor, at der er en mand i hendes liv, men at det ikke kan gå. Tidligere ser vi også, at hun ligger nøgen, ved siden af en anden pige, måske er dette udtryk for at hun kun stoler på kvinder. Lisbeth gør også mange ting som stræber imod normen, f. eks: At være sammen med en kvinde, hendes påklædning, tatoveringer, piercinger og hendes væremåde. Hun lader ikke verden sætte rammerne for hende, men hun gør derimod hvad der passer hende.

Side 16

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 16

Mikael Blomkvist:

Mikael er en mand på 43 år, som er utrolig kvik og engageret, i det han gør. Dette ved man, fordi han tidligere har opklaret et bankrøveri i 1980´erne, og fordi han også påtager sig den store opgave, at skulle finde Harriet, hvilket han formår at løse. Han er fraskilt fra Erika, som er medejer af tidsskriftet Millennium og skal snart afsone sin dom, måske er dette årsag til at han påtager sig opgaven, han har intet at miste. Han er af karakter, en meget tør og kedelig person, set udefra. Han virker meget opslidt og træt, men holder sig ofte kørende med en kop kaffe, han drikker også alkohol, et par gange i filmen. Man ser ham også dyrke motion, to gange i filmen, måske for at supplere hans stressede livsstil, med noget sundt. De eneste gange man ser ham smile, er når han er sammen med

Lisbeth. Man kan se igennem filmen, at Mikael bliver betaget og virker til sidst forelsket i Lisbeth. Han prøver ofte, at få øjenkontakt med hende, komplimenterer hende og vil gerne finde ud af mere omkring hende, da han bogstavelig talt ikke ved en skid om hende og hun ved alt om ham, som han selv siger. Han er pænt klædt på, er høflig og følger normen, i modsætning til Lisbeth. Han er politisk engageret, han går meget ind for socialistisk ideologi. Man hører i filmen, at der er meget delte meninger, omkring Mikael. Han betragtes for nogen, som den sidste idealistiske journalist.

Lisbeth omtaler Mikael, som en offentlig person, uden store hemmeligheder. Hun nævner også at han er ren, her mens ren straffeattest, der er intet dårligt at finde omkring ham. Vi ser i filmen at han har en søster, som er advokat, hun tilbyder hjælp, men han er ydmyg nok til at takke nej, da han ikke vil bringe resten af familien ind i hans problemer. Mikael virker som en meget spontan person, fordi han tager af sted til Henrik Vanger, juleaftens dag og vi ser det også senere, da han pludselig begår indbrud hos Harald, uden nærmere overvejelser.

Martin Vanger:

Martin er en mand med alter ego/to identiteter. På den ene side er han meget nede på

jorden, han virker meget gæstfri, fordi han inviterer Mikael over til spisning. Men man kan gætte sig til, at det kun er fordi han vil udspørger Mikael, om hvor langt han er nået, i hans efterforskning. Han har en facade med sympati, med hensyn til måden, han taler til Mikael på. Han siger f. eks: ”I alt venskab”, da han beder Mikael om at tage en pause fra

Side 17

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 17 efterforskningen, som om det skulle være det bedste for Mikael. Han lader også til at vise medfølelse, overfor Mikael, da han ”redder” ham, hos Harald. Da han afslører sig selv, som morder, ser vi en helt anden side af ham, hans rigtige side.

Han viser ingen tegn på følelser, eller sympati for de mennesker han har gjort ondt. Han er meget voldelig og dominerende overfor Mikael, da han fanger ham. Da Martin røber sig selv, overfor Mikael, siger han: ”Jeg udlever alle mænds drøm, jeg tager, hvad jeg vil have”. Martin har et meget lavt syn på kvinder, han siger at hans ofre er ludere og indvandrere, nogen som ingen vil savne. Martin var 16 år, da han begik sit første mord, sammen med sin far Gottfried. Gottfried viste ham, hvordan man skulle kvæle kvinderne. I modsætning til hans far, som var nazist, lader Martin ikke ligene ligge, men han kaster dem i havet, så ingen kan finde dem. Han siger det var forkert af hans far, at han blandede race og religion, ind i mordene. Martin siger det handler om sex, aflivningen er for ham, bare en natur følge af voldtægten. Han viser tydelige tegn på psykopattræk, da han også forklarer Mikael, at han elsker at se skuffelsen, i ofrenes øjne. Han siger de altid nægter, at forstå de skal dø. Martin virker meget stolt af sine bedrifter, han elsker at se andre i pine, men når han selv føler smerte, da Lisbeth slår ham, med en golfkølle, er han hurtig til at ”stikke halen mellem benene”. I de sidste sekunder af hans liv, da han er ved at brænde ihjel i bilen, beder han også Lisbeth om hjælp, der går det op for ham at han ikke er udødelig.

Vurdering/konklusion:
Filmen lever efter min vurdering fremragende op til krimi/thriller genren. En svensk krimi, i

den solide tradition, for at finde skurkene på toppen af samfundspyramiden. Instruktøren har gennem hele filmen formået at få den helt rigtige stemning frem, gennem dramatisk lyd på de rigtige steder, dystre visuelle billeder og karaktererne er bragt til livs, gennem dygtige skuespillere. At filmatiserer en bog, som har været bestseller er noget af det sværeste der findes. Men efter utallige positive anmeldelser, har det lykkes Niels Arden [6].

Gennem hele filmen ’ Mænd der hader kvinder, lader Niels seerne overvære forfærdelige hændelser, ubehagelige scener og direkte grusomhed. Der tages fat på de emner, der er svære at snakke om, da folk har svært ved at se grusomhederne i øjnene. Men for at

6

http://www.scope.dk/film/5518-maend-der-hader-kvinder

Side 18

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 18 emnerne ikke skal forblive tabubelagte og lige så stille sive rundt i luften, er nogen jo nødt til at bringe dem til livs og chokere folk – og det gør Niels i stor stil.

Konklusion:

Under filmen ”Mænd der hader kvinder”, kan man ikke lade være med at sidde og tænke „Hvad ville jeg selv gøre, hvis jeg stod som kvinde, i den situation?” Svaret er sjældent ligetil og enkelt, for kvinderne, i en krisesituation. Det er en af de mange ting ved filmen der gør den til så spændende, tankevækkende og intens. Det identificerende lag i fortællingerne, det realismeprægede der gør, at man ikke kan undgå at få historierne ind under huden. Men denne identificering er samtidig vigtig, for at kunne forstå disse kvinders problemer og konflikter. Budskabet taler for sig selv, der skal politisk debat i gang, for at komme problemet til livs og få det løst. Filmen giver seerne forskellige tolkningsmuligheder, da intet bliver serveret på et sølvfad, men dette er min tolkning. Men nøglerne til forståelsen ligger mellem linjerne i historierne og for at komme derned, er en identificering nødvendig; seerne skal så vidt muligt forsøge at sætte sig i historiens personers sted og forstå, hvorfor de dog gør og hvilke muligheder de har. Hvis vi fortsat lukker øjnene for tabubelagte ting og ignorerer dem, vil samfundet ikke gennemgå den nødvendige udvikling, som jeg også har nævnt i vurderingen.

Side 19

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 19

Litteraturliste:

Primærlitteratur:

• Oplev, Niels Arden: Mænd der hader kvinder, 2009

Sekundærlitteratur:

• Komposition: http://birtheogkatrine.wordpress.com/2008/10/16/analyse-af-film/

• Forsidefoto: Forside: http://fiktionogkultur.files.wordpress.com/2009/08/mc3a6nd-

der-hader-kvinder.jpg

• Anmeldelse: http://www.scope.dk/film/5518-maend-der-hader-kvinder

• Filmiske virkemidler: http://intern.jcvu.dk/it-
medier/1Videofilm/Analyse/Filmanalyse(Lis)/Filmiske%20virkemidler.htm

• Bogen, mænd der hader kvinder, s. 12, 128, 428.

• Karakteristisk af Niels: http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Arden_Oplev +
http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6nd_der_hader_kvinder_(film