SSO om "To verdener" og mediernes fremstilling af Jehovas Vidner

Side 1

, 2.p Større Skriftlig Opgave

HF 2. år

1

Individets valg i Jehovas Vidner

Større Skriftlig Opgave

HF 2. år

2.p – 2008

Side 2

, 2.p Større Skriftlig Opgave

2

Indhold

Indholdsfortegnelse 2

Forord 3

Indledning 3

Hovedafsnit 4

Hvem er Jehovas Vidner? 4

Jehovas Vidners tro 4

Hvad er en sekt 5

To verdener 5

Resumé 5

Analyse af filmen 6

Genre og komposition 6

Miljø og værdier 6

En ung pige mellem to verdener 7

Sprog 7

Instruktørens holdning 8

Fortolkning 9

Filmens fremstilling af Jehovas Vidner 9

Religionssociologisk analyse 10

Min vurdering 10

Engelsk resumé 11

Konklusion 11

Litteraturliste 12

Side 3

, 2.p Større Skriftlig Opgave

3

Forord

Efter at have set filmen ’To Verdener’ fik jeg en vældig interesse for at vide mere om Jehovas Vidner og deres religion, tro og måde at leve på. Det vakte nemlig en forundring hos mig, at sektens medlemmer på én og samme tid kan være integrerede i samfundet, og være så adskilt fra os andre.

Derfor vil jeg gerne undersøge, hvad det er i deres tro, som forbyder dem at leve som almindelige unge med fester og ungdomskultur. Man kan i filmen se, at faderen ikke bryder sig om at hans datter går til fest, men lader det være hendes egen beslutning.

Hovedpersonen i filmen er den unge Sara, der lever et liv i to verdener. Hun har ét ben hos familien og Jehovas Vidner, og det andet ben hos verden udenfor. Det er en kamp som er utrolig hård. Hun skal have én facade det ene sted, og en anden det andet sted. Derfor synes jeg, det er meget spændende at se, hvordan det er at leve som ung med den splittelse.

Indledning

Denne opgave bygger over filmen ’To Verdener’ af Niels Arden Oplev. Filmen handler om en ung pige og hendes valg mellem kærlighed og Jehovas Vidner. Et valg der skal vise sig at have konsekvenser. I forbindelse med dette vil jeg kigge på hvad definitionen af en religiøs sekt er, og om man ud fra denne kan kalde Jehovas Vidner en sekt. I samme øjemed vil jeg kigge på om Jehovas Vidner er en minoritetsreligion. Jeg vil ikke mindst kigge på hvem Jehovas Vidner er, og hvad de tror på i forhold til den almindelige kristne tro.

I filmen ’To Verdener’ vil jeg kigge på hovedpersonens udvikling, og de konflikter hun eventuelt måtte møde. Der er ingen tvivl om at dette er uundgåeligt, når hun står overfor et skæbnesvangert valg. Jeg vil desuden skrive om filmens fremstilling af Jehovas Vidner, og hvordan den forholder sig til Jehovas Vidner i forhold til samfundets holdninger.

Til sidst vil jeg bruge resultaterne fra min filmanalyse, og vurdere Jehovas Vidner som en minoritetsreligion. Dette gøres også med udgangspunkt i Meredith McGuires religionssociologiske analyseskema. Denne er nemlig mere relevant at bruge, da denne også kan bruges til at vurdere om Jehovas Vidner er en religiøs sekt, eller skal ind under en anden kategori, som for eksempel denomination, der er en ikke dominerende religion.

Side 4

, 2.p Større Skriftlig Opgave

4

Hvem er Jehovas Vidner?

Efter Charles Taze Russel i flere år havde søgt en sandhed blandt religioner og kirker i

USA, grundlagde han i 1881 Jehovas Vidner, og udgav i 1886 bogen ’Milleniets daggry’^{1}. I

denne blev det beskrevet, hvordan han af Gud var blevet vejledt til at finde sandheden i biblen.

I 1879 udsendte Russel den første udgave af vagttårnet, der siden har været Jehovas Vidners hovedorgan, og udkommer jævnligt. I 1881 blev Vagttårnets Bibel- og traktatselskab stiftet.

Det er disse der trykker alle Jehovas Vidners publikationer, og har afdelinger flere steder i verden.

Navnet Jehova er det gamle navn for den bibelske Gud, og bruges stadig i nogle engelske og amerikanske salmer. Navnet staves oprindeligt JHVH, og man har derefter indsat vokaler efter udtalen. Jehova Vidner betyder egentlig; ’Dem, der vidner om Jehova’. Og kan dermed oversættes til dem der vidner om gud.

Jehovas Vidners tro

Der er nogle få ting som kendetegner Jehovas Vidner, og deres tro. Det er emner som blodtransfusion, alkohol og dommedag. Det er oftest disse emner samfundet forbinder med Jehovas Vidner, og dømmer dem ud fra. Men hvad ligger der egentlig bag Jehovas Vidners holdninger og tanker til disse emner?

I biblen skrives der: ’Thi Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, at I afholder jer fra afgudsofferkød og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Når I holder jer derfra, handler I ret. Lev vel!’ [2]. Med dette citat lægger Jehovas Vidner sig til grund for, at afstå blodtransfusion. I samme øjemed afholder de sig også fra abort, da de mener det er at tage livet fra et ufødt barn, hvilket det jo på sin vis også er.

I tidens samfund er det blandt unge ganske normalt at indtage alkohol og andre euforiserende stoffer. Dette tager Jehovas Vider også stor afstand fra. De kan dog ikke begrunde det med bibel citater, som de ellers gør i mange sammenhænge, men mener at der ikke er nogen grund til at ødelægge kroppen med skadelige og eventuelt vanedannende stoffer.

Et meget centralt emne hos Jehovas Vidner, er dommedagen, som blandt Vidnerne kaldes Harmageddon. Jehovas Vidner siger at vi lever i ’Den sidste tid’, hvilket betyder at Harmageddon snart skal komme. Harmageddon er jordens undergang, eller Guds renselse af jorden, hvor alt ondt vil blive fjernet, og kun gode og rene mennesker vil bestå. Der har

1

Første gang udgivet på dansk i 1894.

2

Jensen, Tim, Minoritetsreligioner i Danmark, s. 163

Side 5

, 2.p Større Skriftlig Opgave

5 gennem tiden været mange ideer om hvornår Harmageddon ville komme, og der er lavet flere regnestykker over det. Et af de mest kendte påstod at Harmageddon ville komme i 1914, hvor

1. verdens krig så småt begyndte. Man mener i Jehovas Vidner at det var dette år Jesus Kristus begyndte at herske i Guds rige.

Hvad er en sekt

I Aschehougs leksikon defineres en sekt som følger:

En gruppe af mennesker, der p.gr. af særlige meninger har udskilt sig fra de herskende

                        3
religions- eller kirkesamfund.

Når man kender denne definition kan man på flere måder tillade sig at kalde Jehovas Vidner en sekt. For man kan ikke komme uden om, at de jo er en lukket gruppe af folk, der støtter Jehovas tro, og derfor udskiller sig fra den kristendom, som er førende i Danmark. Én ting er, at man i sidste ende kan sige, at troen på Jehova også er en del af kristendommen, men der er alligevel også faktorer, der skiller sig ud og derfor gør, at Jehovas Vidner er en trosretning i sig selv.

Jehovas Vidner er også en minoritet i det danske samfund. FN definerer en minoritet således: En ikke-dominerende gruppe i en befolkning, som ønsker at bevare etniske, religiøse eller sproglige traditioner, som tydeligt er forskellig fra den øvrige befolknings. [4] Derfor er der heller ingen tvivl om, at Jehovas Vidner i Danmark er en minoritetsreligion. I Danmark findes der ca. 14.500 medlemmer af sekten, hvilket slet ikke er nok til at udgøre en majoritet i Danmark. Til sammenligning har den danske folkekirke 4.494.589 medlemmer [5], hvorfor denne er majoritet i Danmark.

Resumé af ’To verdener’

Filmen handler om den 17-årige Sara, der bor sammen med sin familie i en lille by.

Familien er forkyndere af Jehovas Vidner, hvilket påvirker hele deres levemåde og gør, at familien bryder sammen. Sara flytter sammen med en kæreste og bliver derfor udstødt af sekten. Sektens ældste opsøger hende for at få hende tilbage, men hun nægter og vælger derfor at lægge alt bag sig og til sidst rejse bort for at starte på en frisk.

3

Aschehougs leksikon, søgeord ’Sekt’.

4

Jensen, Tim: Minoritets religioner i Danmark, s. 13.

5

Pr. 1. januar 2008.

Side 6

, 2.p Større Skriftlig Opgave

6

Genre og komposition

Niels Arden Oplevs film ’To Verdener’ går under genren samfundskritisk drama, da den er meget anklagende overfor Jehovas Vidners metoder. Forældrenes skilsmisse, opgøret med Jehova og flugten fra fortiden.

Filmen er fiktion, men bygger på virkelige hændelser, hvilket skaber en form for realisme og får seeren til at leve sig ind i filmen.

Filmen er bygget op efter berettermodellen [6], hvor vi starter med et anslag, og bygger dramaet gradvist op. I denne film finder vi anslaget i starten, hvor vi er til møde i Rigssalen hos Jehovas Vidner. Den kører videre til forældrenes skilsmisse og toner derefter ud. Efter anslaget kommer præsentationen, som vi i dette tilfælde ser, når Sara tager til festen, møder Theis og bliver fulgt hjem. Uddybningen sker, når Sara og Theis begynder at mødes, hvilket er forbudt i Jehovas tro. Point of no return, som er et vigtigt punkt i filmen, sker, når Sara og Theis begynder at være sammen i Theis’ lejlighed. Efter dette kommer konfliktoptrapningen, hvor Sara begynder at toppes med sine forældre, De Ældre og Jehova som tro.

Konfliktløsningen kommer meget kort i denne film. Sara får besøg af sin far i hende og Theis’ hus. Han fortæller at hun nu bor sammen med sin kæreste, og derfor ikke kan se hende mere.

De tager afsked, Sara bryder sammen og lægger op til udtoningen. Udtoningen starter når Sara tager af sted fra deres fælles hus, og tager hen til sin bror Jonas. Der får de at vide, at Saras veninde Thea er blevet dræbt, hvorfor de begge tager til begravelsen i Rigssalen. Derefter tager Sara afsked med alt og alle, og tager af sted for sig selv, for at starte et nyt liv. Her slutter filmen og lader på denne måde selv seeren tolke hvad der kommer til at ske med Sara.

Miljø og værdier

Miljøet i ’To Verdener’ skildrer hvordan det er at leve som et af Jehovas Vidner. Et miljø der for Vidnerne er dejligt at leve i, men for andre kan synes svært og uacceptabelt. De lever i en verden fyldt med personer der ikke tror på deres Jehova og religion.

For Jehovas Vidner er troen en af deres kerne værdier. En værdi der er så afgørende at hvis man ikke deler samme tro mere, skal man udelukkes fra samfundet. Det patriarkalske samfund, hvor Jehova er det største og den man følger. Det ypperste man kan opnå er at blive missionær, og forkynde Jehova, hvilket vi også ser i filmen. Sara dropper ud af

6

Se bilag A

Side 7

, 2.p Større Skriftlig Opgave

7 handelsgymnasiet for at blive missionær, for blandt Jehovas Vidner tror man ikke at uddannelse er vejen frem, men derimod troen på Jehova.

Der er mange værdier blandt Jehovas Vidner, og disse skal overholdes for ikke at blive udstødt. Det er værdier som ikke at tro på andre end Jehova, ikke have sex uden for ægteskab, ikke tage imod blod, ikke være i militæret og ikke at sige de ældste i mod. Nogle af disse værdier vil for andre virke sindssyge, men for Jehovas Vidner er det vejen til frelse. Derfor kan man ikke bare gå sine egne veje, men man må derimod følge Jehovas vej.

En ung pige mellem to verdener

I filmen møder vi den unge Sara, der lever mellem to verdener. Hun lever med sin familie i troen og samfundet hos Jehovas Vidner, og samtidig går hun i skole og fester med andre jævnaldrende uden for sekten. Saras liv i mellem disse to verdener ser vi udvikler sig fra let og smertefrit til at være et mareridt, der ender med at hun må tage afsked med alt og alle.

I løbet af filmen gennemgår Sara en udvikling der kan inddeles i tre etaper. Man starter i 1.

fase, med at møde hende i vante omgivelser i familiens skød, hvor alt oser af kærlighed, glæde og lykke. Men efterhånden som vi kommer ind i filmen, forældrene bliver skilt og hun møder Theis begynder Sara at skifte holdning til Jehovas tro. Hun bevæger sig længere væk fra sektens holdninger og tro, og kommer på denne måde ind i 2. fase der kan kaldes krisen. Hun lever et dobbeltliv overfor Theis, familien og Jehova. Hun har pludselig ingen at læne sig opad, og må derfor tage et valg, der i Saras tilfælde betyder at hun må tage afsked fra Jehovas Vidner og hendes familie. Hendes valg om at skulle videre med sit liv er en del af 3. fase. Når de er inddelt efter dette kan man også kalde dem fortid, nutid og fremtid.

Sara har også svært ved at forholde sig til faderens prædiken om hendes valg, da han selv har været sammen med en anden kvinde, hvilket er grunden til forældrenes skilsmisse. Men alligevel tilgiver hun han, da han angrer.

Sprog

Sproget i filmen varierer en smule afhængig af hvem der snakker. For når det er de ældste fra Jehovas Vidner, bliver der brugt et meget formelt og bibelsk sprog. Dette bruges ofte for at udvise en mere autoritær attitude, hvilket i filmen også viser sig når Sara er til samtale hos de ældste og præsten. I dette tilfælde er det meget formelt og seriøst, hvilket Sara også lader sig påvirke af. Under samtalen sidder Sara og græder, da de forbyder hende i at se Theis mere.

Side 8

, 2.p Større Skriftlig Opgave

8

Man kan forestille sig at hvis denne samtale havde været ført i et mindre officielt sprog, så ville udfaldet måske ikke have samme effekt på Sara.

Man kan også se på Sara at hun i løbet af filmen gennemgår en udvikling på sit sprog. I starten taler hun også det pæne bibel sprog, men efterhånden som hun kommer længere væk fra sekten, begynder hun at snakke mere som andre unge. Men man kan alligevel høre hun har en baggrund i det fine sprog, og læner sig en smule op ad dette. Det er det sprog hun er vokset op med, og er derfor svært at lægge bag sig.

Instruktørens holdning

Niels Arden Oplev fremstiller Jehovas Vidner som en sekt i denne film. Han prøver at fortælle seeren hvor skadeligt det kan være, at begive sig ind i denne sekt. Det er Saras historie han fortæller, og viser hvor svært det er at komme ud af noget man er kommet ind i. På denne måde lægger han op til at seeren skal være kritisk overfor Jehovas Vidner. Igennem filmen fremhæver han flere aspekter som han synes er fuldstændig uacceptable. F.eks. er det, at man vælger at fraskære al kontakt med sit barn, fordi vedkommende har fået øjnene op for en anden sandhed end den Jehovas Vidner ser. Han præsenterer broderen som en person der har svært ved at leve uden sin familie at falde tilbage på. Han savner dem uendeligt meget, og må til sidst bukke under for presset, og angre for at komme tilbage til Jehovas Vidner og familien.

Selvom han inderst inde godt ved at det ikke er den rigtige vej, og ikke er det han tror på, bliver han bare nødt til det for at være sammen med sin familie. Men han viser også, at det ikke kan være rigtigt at en næsten voksen pige, ikke kan få lov til at gå sine egne veje, og være sammen med den kæreste hun elsker, bare fordi han ikke deler samme tro som hende. Selvom det ikke er i den eneste religion man møder denne holdning, er det alligevel noget andet her, da det jo er det samme samfund man lever i.

En af de tanker Niels Arden Oplev har arbejdet ud fra er, at han vil gøre seerne opmærksomme på hvor skrækkeligt det er at leve i denne sekt. På denne måde kan man ikke just sige at instruktøren har været objektiv overfor sekten. Der er ikke mange steder i filmen, hvor der kommer gode ting om sekten. Størstedelen af det han skildrer er livet, med Jehova som vejviser og leder.

Side 9

, 2.p Større Skriftlig Opgave

9

Fortolkning

Man kan fortolke denne film som en opsang til folket. En opsang om at der er noget helt galt her. Men hvad er det der er galt? Hvis man spørger Jehovas Vidner finder man ikke nogen problemer i deres måde at leve på. Men rykker man ud blandt andre troende, ville disse aldrig acceptere at man udstøder sine egne børn. Alene i filmen kommer dette til udtryk når Theis’ forældre er til middag. Theis’ mor begynder næsten med det samme at antaste Sara for alle mulige ting og fordomme. Men Sara forsvarer sig, for det er hvad hun tror på, og derfor hvad hun vil. Men alligevel kan man også efterfølgende se på Sara at der er nogle ting der er gået op for hende. At Jehovas Vidner måske ikke er den eneste vej frem. For Jehovas Vidners status som en minoritetsreligion kommer ind og gør at hun på længere sigt vil få sværere ved at falde ind andre steder i samfundet. Og når hun tænker dette, kan man tolke det som et ønske om at finde en sandhed der tillader familie, kæreste og religion som en helhed.

Sektens måde at vise sig overfor andre, bliver i denne film også vist. De tager på tur i lokalsamfundet og forkynder Jehovas budskab. I dette tilfælde er det et tegn på at de ikke kun er en lukket kreds, men også åbne for at andre kan komme ind i sekten. Men det er ikke kun i filmen dette gør sig gældende. For det er med denne tanke at de også går rundt i vore lokalsamfund og forkynder. Men når Sara går rundt kan man også se det som en søgen efter en udvej. Hun søger efter et sted hvor hun kan komme ud af sekten, og være sammen med Theis.

Filmens fremstilling af Jehovas Vidner

Filmen ’To Verdener’ fremstiller Jehovas Vidner ud fra den fordom de fleste mennesker har; at det er en sekt, der synes at de har den eneste sande sandhed. Og med det udgangspunkt, følger man Sara, der kommer igennem et par prøvelser i kraft af de valg hun tager. Hun vælger at se en fyr, hvilket ikke er velset indenfor murene hos Jehovas Vidner. Dette er én af de restriktioner der findes inden for murene, som filmen vil have man skal forholde sig meget kritisk til. Filmen præsenterer dem som en ond sekt, hvis eneste tanke går til Jehova, hvilket jo ikke er deres ønske. Når man ser denne film, bliver man manipuleret til at tro at Jehovas Vidner, er ondskaben selv. Og dette kan man ikke udtale sig om, uden at kende til Jehovas Vidner og deres tanker og tro.

Side 10

, 2.p Større Skriftlig Opgave

10

Religionssociologisk analyse

I filmen får man én fortolkning af Jehovas Vidner, der kan sættes op mod Meredith McGuires religionssociologiske analysemodel. I denne ville Jehovas Vidner skulle placeres i feltet med én sandhed og negativt forhold til samfundet. Men dette forhold synes at ændre sig, når man tager udgangspunkt i de forskellige personer i filmen. For kigger man på dette med udgangspunkt i Sara, vil man se at hun bevæger sig fra at være i punkt A [7] hvor hun starter, til

1 at gå til A [8] hvor hun vil være missionær, for så at bevæge sig til A [9] hvor hun begynder at

2 3 indse at Jehovas Vidner måske ikke er den eneste sandhed. Men hvis man ser på det fra en andens øjne, vil bevægelsen se helt anderledes ud. For eksempel vil udviklingen for hendes bror Jonas gå modsat. Han starter langt ude, B [10], men angrer, og rykker derfor tilbage til

1

Jehovas Vidner, B^{11}.

2

Personlig vurdering

Jeg synes denne film præsenterer et tankevækkende dilemma, man ikke som 17-årig bør være i. Den giver et indblik i hvordan livet som Jehovas Vidne er, og hvilke valg der skal tages. Jeg kan ikke helt forholde mig til mange af Jehovas Vidners værdier, så som ikke at modtage blod fra andre. Dette bliver man jo også konfronteret med i filmen, når veninden Thea i slutningen dør, da hun ikke vil tage i mod blodet efter ulykken. Godt nok siger de at det står i biblen, men dette giver stadig ikke mening i mit hoved. For hvis man skulle rette sig 100

% efter en bog, ville verden blive alt for triviel. Og dette synes jeg også man ser hos Sara, der gør op med Jehovas Vidner, men desværre også må tage andre ting på bekostning af sit valg.

F.eks. må hun tage afsked med den familie hun har haft så kær, og har været hendes støtte.

Hvilket jeg også synes er helt forkasteligt, at man skal udstødes fordi man ikke deler samme holdninger som sine forældre og menigheden. For det er jo ikke fordi Sara ikke vil vær sammen med dem, men bare fordi hun ikke kan acceptere de rammer de lever under mere.

Hun vil kunne gøre hvad der passer hende. Hun vil ikke være underlagt nogen, men have frie vinger.

7

Se Bilag B

8

Se Bilag B

9

Se Bilag B

10

Se Bilag B

11

Se Bilag B

Side 11

, 2.p Større Skriftlig Opgave

11

På denne måde bliver der rejst en masse spændende problemstilling hele vejen gennem filmen. Det er også ting som fordomme overfor Jehovas Vinder, vi møder til middagen i Theis’ lejlighed. Forældrenes holdninger og fordomme som bliver fyret af mod Sara, som de egentlig ikke har noget i mod, men kun hendes tro. Og jeg tror at i denne film skal Theis’ forældre være eksemplet på hvordan størstedelen af den danske befolkning tænker om Jehovas Vidner. For det er jo ikke tabu at tale om religion, men man snakker bare ikke så ofte om Jehovas Vidner, da man ikke har den store viden om dem.

Engelsk resumé

This assignment is about the Danish movie ‘Two Worlds’ which is about a young girl who has to choose between love and Jehovah’s Witnesses. It consist an analysis of the movie and Jehovah’s Witnesses. In this analysis it describes Jehovah’s Witnesses as a minority religion and a sect. It clarifies why Jehovah’s Witnesses is a minority based on the United Nations definition of a minority.

In the analysis it’s shown how the protagonist develops through out the movie and which conflicts she meets during the development. The main character Sara is divided between her family and usually daily life against love. It’s a very big dilemma for her since she won’t give up any of those things. Therefore she ends up saying goodbye to it all and leaves.

Konklusion

På baggrund af definitionen af en sekt i minoritets religioner i Danmark, kan man nu konkludere at Jehovas Vidner er en sekt. Men samtidig går de også under betegnelsen minoritetsreligion, da de ikke har et stort nok antal af tilhængere til at udgøre majoriteten.

Derudover viser analysen at livet mellem to verdener er svært, og ikke altid går op i en højere enhed. Dette viser hovedpersonen i gennem hendes udvikling i filmen, der ender med en afsked med det hele. Samtidig får vi også et indtryk af livet som Jehovas Vidner, og de fristelser man som ung må give afkast på.

Meredith McGuires religionssociologiske analysemodel, sætter perspektiv på hvordan Jehovas Vidner placerer sig i samfundet, og hvordan det enkelte individ ikke nødvendigvis behøver at være samme. Det viser sig i denne film tydeligt, da flere af personerne skifter plads i firhold til Jehovas Vidner.

Side 12

, 2.p Større Skriftlig Opgave

12

Denne film fremstiller Jehovas Vidner, som størstedelen af befolkningen ser der. Negativt.

Det har også været instruktøren hensigt, at fortælle hovedpersonens historie fra en sådan vinkel, der skal påvirke seerens holdning til Jehovas Vidner.

Litteraturliste

Primærlitteratur:

Film:

To Verdener, Niels Arden Oplev, 2008

Bøger:

Minoritets religioner i Danmark, Redigeret af Tim Jensen, 1991, Columbus

Sekundærlitteratur:

Bøger:

Levende billeder, Olsen og Schou, 2007, Systime

RELIGION – The Social Context, Meredith McGuire, 1997, kapitel 5, uddrag

Bilag:

A. Berettermodellen

B. Meredith McGuires religionssociologiske analyseskema med udgangspunkt i Sara