Et eksempel fra HF 2. år
SSO i Dansk | Analyse af filmen Ondskab
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?
- 4 min
Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?
- 3 min
Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?
Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i dansk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Dansk A, 12 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
1
• INDLEDNING
Ud fra min forståelse, analysemodeller og psykologiske teorier vil jeg med udgangspunkt i filmatiseringen af Jan Guillous roman Ondskaben arbejde mig nærmere mod en forståelse af ondskab og en forklaring på, hvordan individet kan påvirkes til at udføre ondskabsfulde og grusomme handlinger. I opgaven vil jeg
blandt andet undersøge, hvorvidt arv og/eller miljø har indflydelse på udviklingen
HF 2. år denne undersøgelse vil jeg ligeledes belyse, hvordan filmiske virkemidler er taget i brug for at fremhæve ondskaben i udvalgte scener i Mikael Häfströms filmatisering HF 2. år
• FORFORSTÅELSE AF BEGREBET ONDSKAB
Jeg er ikke af den overbevisning at mennesket fødes som enten godt eller ondt. I mine øjne er ondskab ikke noget genetisk. Jeg tror, at både individet, miljøet, tiden for handlingen og især hensigten skal undersøges for at komme nærmere en forklaring på ondskab. Jeg går ud fra, at nogle mennesker uintentionelt udsætter andre for ondskab, hvis dette så overhovedet kan kaldes ondskab. For mig er det et vidt begreb - ondskaben har mange ansigter. Alt fra den fordrukne mand, der hensynsløst tæver sin kone til nationalstater der udfører tortur, ser jeg som ondskab.
• OPGAVEFORMULERING
Der ønskes en analyse og fortolkning af filmatiseringen af Jan Guillous roman ”Ondskaben” med særligt fokus på Eriks opvækst, sociale relationer og voldelige reaktioner. Desuden ønskes en diskussion af, hvordan filmen fremstiller og tolker ondskab, og hvordan det harmonerer med forskellige psykologiske teorier om ondskab.
Side 2
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
2
Som del af analysen skal der gives eksempler på, hvordan de filmiske virkemidler støtter handlingen.
• MATERIALE OG METODER
Jeg tager udgangspunkt i Mikael Håfströms film ”Ondskab” (originalsprog, svensk:
Ondskan), Nordisk Film, 2003 og bruger psykologiske teorier bl.a. fra bogen Ondskabens Psykologi. Jeg går til filmen ved hjælp en af en danskfaglig analysemodel og en filmisk analysemodel.
• KORT PRÆSENTATION AF FORFATTER OG INSTRUKTØR
Jan Oscar Sverre Lucien Henri Guillou (født 17. januar 1944 i Södertälje, Stockholms Län) er en svensk venstrefløjsjournalist, forfatter og tv-debattør [1]. Han er specielt kendt for sin svenske agentserie Coq Rouge og trilogien om den svenske
adelsmand Arn Magnusson.^{2}Forfatterens forhold til denne fremstilling er personlig, da fortællingen er semi-selvbiografisk og skildrer Guillous eget kostskoleophold på Solbacka.
Mikael Håfström: (født 1. juli, 1960 i Lund, Skåne) [3] er en anerkendt, svensk instruktør.
Håfström vandt en Robert i 2005 for Ondskab i kategorien årets bedste udenlandske film.
• RESUME AF FILMENS HOVEDPUNKTER INDENFOR TEMAET
Filmens hovedkarakter er Erik, en 16-årig dreng fra Stockholm. Han er gennem hele sin opvækst blevet udsat for vold fra sin stedfar. Eriks skolegang er ligeledes kaotisk, og han udviser voldelig adfærd overfor de andre elever. Han bliver bortvist fra folkeskolen, og hans mor sender ham på kostskolen Stjärnsberg, som er hans sidste
1
http://da.wikipedia.org/wiki/Jan_Guillou
2
http://www.biblioteksvagten.dk/videnbase_svar.asp?qaid=20359
3
http://www.imdb.com/name/nm0405632/
Side 3
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
3 chance for at komme i gymnasiet og få den uddannelse som advokat, som han ønsker. Eriks håb er en ny tilværelse, uden vold. Det finder han svært, da der på
skolen forekommer ”kammeratopforstrelse”.^{4} Han vil for alt i verden undgå at bliveydmyget, dog uden at blive trukket ind i den voldsspiral, der truer hans fremtid. Erik bliver bakket op af sin nye ven, Pierre, og de lærere, som har tiltro til hans overlegne intelligens.
Efter to år spækket med kontroverser gennemfører Erik sit skoleophold og tager hjem. Derhjemme er alt som det gamle, men Erik har ændret sig og gør en ende på stedfaderens afstraffelser.
• ANALYSE OG FORTOLKNING AF FILMEN ONDSKAB OG EKSEMPLER PÅ HVORDAN
FILMISKE VIRKEMIDLER UNDERSTØTTER HANDLINGEN
Opvækst og identitet
Erik er en dreng, hvis opvækst har været præget af vold, siden han var helt lille.
Den første sætning i filmen lyder således: ”Jeg ved, hvordan man trækker vejret
og tænker for ikke at besvime. Han har gjort det så længe, jeg kan huske”.^{5}Her hentyder Erik til sin stedfar som han frygter. Det ser man også, da scenen fortsætter til middagsbordet, hvor stedfaderen beder Erik om at holde ordentligt på gaflen. Det gør Erik nervøs, og han taber gaflen. Han får en lussing og besked på, at de skal tales ved efter maden. Det er en besked, han har fået mange gange før.
Mens Erik får prygl af stedfaderen, sætter moderen sig ved klaveret og begynder at spille for at overdøve smældene. Jeg er opmærksom på, at moderens passivitet har betydning for Eriks udvikling og måde at agere på. Kort fortalt tyder moderens
4
Idéen bag kammeratopforstrelse er at lære eleverne at kunne give og modtage ordre. De ældre elever skal undertrykke og krænke de yngre, som så, når de bliver ældre, skal gøre det samme.
5
Håfström, Ondskab, 2003, ca. minuttal: 00.00.06
Side 4
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
4 manglende opbakning på, at Erik sandsynligvis allerede i sin tidlige barndom har mistet den nødvendige tryghed fra en primær omsorgsperson. Faderens død forstærker dette. Moderen er bange og bekymret og fortæller på denne måde Erik, at stedfaderens handlinger ikke er i orden. Samtidigt signalerer hun fuldstændig magtesløshed overfor situationen og er ikke i stand til at være en rollemodel, der kan vise Erik, hvordan man kan handle sig ud af den desperate situation.
Straks efter scenariet i lejligheden, hvor Erik har fået bank af sin stedfar, klippes der over til et slagsmål i skolegården, hvor Erik tæver en anden elev. Med dette rene, etablerende montageklip fremhæver instruktøren den tematiske sammenhæng mellem volden i hjemmet, som Erik bliver udsat for, og den vold i skolen, som han udsætter andre for. Med hensyn til lyden i de to scener er moderens klaverspil i første scene reallyden. Melodien fortsætter i næste scene og fungerer som en asynkron lyd, der også medvirker til, at vi opfatter sammenhængen mellem de to
scener.^{6}Efter den korte samtale med advokat Ekengren, som er Eriks afdøde fars barndomsven, får man hurtigt det indtryk, at faderen har været en fredelig og rar mand, som er savnet af familien og andre. [7]
Endvidere antydes det, at på trods af at Erik har været et lille barn, da faderen døde [8], at der har været en tid i hans liv, som ikke har været præget af nedværdigelse, vold og negativitet - en positiv start på livet med hans mor og biologiske far, som har gjort, at Eriks sind ikke er helt ødelagt men stadig besidder retfærdighedssans og egenskab til at kende forskel på rigtigt og forkert.
6
Håfström, Ondskab, 2003, ca. minuttal: 00.01.20
7
Håfström, Ondskab, 2003, ca. minuttal: 00.04.43
8
Håfström, Ondskab, 2003, ca. minuttal: 00.00.06
Side 5
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
5
Resilienceforskningen tager udgangspunkt i børn, der som Erik, mestrer tilværelsen til trods for modgang. Børnepsykiateren Michael Rutter fastslår, at det at have en nær fortrolig synes at have en klar beskyttende effekt for barnet. Modstandskraft tilvejebringes af ’trygge, stabile emotionelle tilknytningsforhold […] og egne erfaringer af positive evner og færdigheder. [9]
Her understreges, at aktørrollen – at være aktør i eget liv, må ses i sammenhæng med behovet for anerkendelse af en betydningsfuld anden. Selvbilledet næres af samspillet med andre.
Da Erik bliver bortvist fra folkeskolen, definerer rektor ham med disse ord: ”Der er kun ét ord for din slags, og det er ondskab. Ondskab, i sin pureste form. Der kan
ikke være anden forklaring.”^{10}Rektoren kender kun til den side af Erik hvor han fremstår som en uhyrlig, voldelig dreng, hvorimod man som seer også får kendskab til hans inderlige kamp for at bryde den tvangsrepetation af stedfarens voldelige natur, som han kæmper imod.
På trods af de voldelige episoder på Stjärnsberg kommer der også nogle gode ting ud af opholdet på kostskolen. Erik får et tæt venskab med værelseskammeraten Pierre Tanguy, som er hans diametrale modsætning.
Gennem Pierre kommer Erik i kontakt med sin humanistiske ”gode” side. Samtidigt oplever han den varme følelse af forelskelse i form af sit møde med køkkenpigen, Marja.
Jævnfør Sommerschild er det i relationerne med andre vi udvikler kompetencer til mestring. [11] Teenageren søger ny identitet i nye sammenhænge. Forældrene fylder mindre som rollemodeller – jævnaldrende udfylder pladsen. Netop derfor er
9
Rutter, Resilience In The Face Of Adversity, 1985
10
Håfström, Ondskab, 2003, ca. minuttal: 00.03.02
11
Jensen, Sundhed og sårbarhed, 2002, s. 11
Side 6
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
6
Pierre og Marja to betydningsfulde sociale relationer for Erik, som viser ham, at livet kan indeholde andet en vold og ondskab.
Eriks største forhindring i sin kamp for at undgå voldelige situationer på skolen er rådsformanden Silverheim, som gang på gang presser Erik op i en krog.
Silverheim er for Erik, Erik accepterer ikke at blive nedværdiget af de af de ældre elever og nægter blandt andet at pudse deres sko. [12] Dette straffes han for af Silverheim.
Erik er et retfærdighedsmenneske. Han vil ikke skabe optøjer, da han vil undgå at blive bortvist, men han vil samtidig heller ikke undskylde overfor rådsmedlemmerne for noget han ikke selv mener, han bør undskylde for. [13]
Lidt senere i denne scene, da Erik får sin dom af rådsmedlemmerne, filmes der skiftevis på Erik, stående og Silverheim, siddende bag bordet. Der bruges krydsklipning, og på denne måde kommer deres synspunkter og udtalelser til at stå i kontrast til hinanden. [14] Silverheim, som i dette tilfælde er dommeren, filmes i et halvnært billedudsnit og i frøperspektiv, hvilket får ham til at fremstå som betydningsfuld og autoritær. Erik filmes i nært, nærmest ultranært billedudsnit, hvilket er nyttigt for at vise hans følelser i øjeblikket eller i dette tilfælde, mangel på samme. Han ser fuldstændig urørt ud over sin straf på udgangsforbud i weekenden. Det ultranære billedudsnit medfører her subjektivisering og identifikationsskabelse, som er elementer der
kendetegner fiktionen.^{15}Da Erik beslutter sig for at udfordre Dalén og Von Scenken til et opgør i firkanten, følger man ham gående ind i frokoststuen. Der forekommer yderst dramatisk, asynkron musik i baggrunden, som giver en klar følelse af, at noget skal til at ske.
12
Håfström, Ondskab, 2003, ca. minuttal: 00.24.55
13
Håfström, Ondskab, 2003, ca. minuttal: 00.37.24
14
Horsbøl, Meldgaard Harboe, Den Iscenesatte Virkelighed, 2004, side 21.
15
Horsbøl, Meldgaard Harboe, Den Iscenesatte Virkelighed, side 12
Side 7
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
7
Straks efter, i værelset, da Erik gør sig klar til at slås, møder vi igen en typisk fiktionskode, da vi ser det etablerende point of view med et nærbillede blive til et point of view, hvor Erik kaster et blik på på sig selv i spejlet. [16]
I dette øjeblik er han den gamle, voldelige Erik, som han ellers har prøvet at undgå, hvilket hans udseende også symboliserer. Han er klædt i det eksakt samme sæt tøj, som han bar i slagsmålet i skolegården i de første minutter af filmen. [17]
Både i hjemmet, gennem stedfaren og på skolen i form af kammeratopforstrelse fungerer volden som opdragelsesmiddel – både mellem voksne og unge, men også internt mellem de unge.
Opgør
Det er ikke tilfældigt, at Eriks opgør finder sted, da Erik er 16 eller 17 år. Fordi teenageren, Erik, befinder sig mellem de to livsperioder - barndom og voksenliv er hans identitetsbillede i oprør og selvbilledet er ustabilt. Dette, og så hans modningsproces og hans inderlige ønske om at bryde den voldelige cirkel,
medvirker til opgøret med stedfaderen.^{18}I slutningen af filmen får vi hurtigt færten af, at noget dramatisk skal ske, da moderens velkendte melodi på klaveret spilles. Melodien er efterhånden blevet et
forvarsel om voldelige episoder stedfader/stedsøn imellem. Denne episode er dog
anderledes, da det er Erik, der gør op med den stedfar, der har tæsket ham gennem hele hans barndom. Også her ønsker han inderligt, at det skal være sidste
gang: ”Det er sidste gang og så aldrig mere”^{19} siger han til sin bekymrede moder.Om dette reelt bliver sidste gang, Erik griber til voldens ondskab, står ubesvaret hen; om Erik bryder den voldsspiral, han sidder fast i, eller om den vil forfølge ham,
16
Håfström, Ondskab, 2003, ca. minuttal: 01.24.30
17
Håfström, Ondskab, 2003, ca. minuttal: 00.00.06
18
Håfström, Ondskab, 2003, ca. minuttal: 01.48.40
19
Håfström, Ondskab, 2003, ca. minuttal: 01.43.12
Side 8
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
8 er op til seerens forestilling. Minderne om sin egen og andres ondskab vil han altid have med sig.
• FILMENS MÅDE AT FREMSTILLE OG TOLKE ONDSKAB PÅ OG HVORDAN DET HARMONERER MED FORSKELLIGE PSYKOLOGISKE TEORIER
Filmen giver ikke et entydigt svar på, hvad ondskab er, men den stiller spørgsmål ved hvorvidt vold altid kan forklares og dermed om ondskab altid har en årsag.
Det er ikke muligt at finde begrebet ondskab som særskilt ord i nogle opslagsværker. Dog er mange af nutidens forskere inden for emnet enige i, at visse kriterier skal opfyldes for at være ondskab.
Forsøgsvist kan man afgrænse ondskabsfulde handlinger som dem, der i deres karakter er ekstreme og grænseoverskridende ud fra den kulturelle og sociale kontekst, hvori de optræder og hvis formål er at
reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) og som [ … ] udføres
uden empati.^{20}Forskellen mellem ondskab og aggression må derfor ligge i motivet bag handlingen, og derved er Eriks refleksioner over sin adfærd en væsentlig del af seerens forståelse og dermed sympati for drengen. Ondskaben må derfor være den vold, der udøves vilkårligt, uden omtanke, uden anger og uden samvittighed eller refleksion; og på sin vis må ondskaben for Erik udspringe fra stedfaderen.
Ondskaben i filmen fremstilles som interpsykisk – kommende udefra via stedfaderens systematiske mishandling af Erik og kostskolens voldelige system.
20
Kuschel og Zand, Ondskabens psykologi, 2004, s. 17
Side 9
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
9
Ondskab eksisterer ikke i et socialt tomrum. Den må altid forstås og vurderes ud fra de fremherskende sociale værdier eller ideologier, der findes i et givet socialt miljø på det pågældende tidspunkt. [21] Stjärnberg er Eriks sidste chance og oprindeligt et tilflugtssted og en mulighed for at blive fri fra den voldsspiral der plager ham hjemme i Stockholm. Hvis man ser kostskolen som et ondskabsfremmende system, kunne dette give en forklaring på, hvorfor der foregår denne store mængde af voldshandlinger blandt eleverne. Med Eriks medstuderende som eksempel, ser vi, at det at begynde på en kostskole er ligesom at træde ind i et mikrosamfund - at få en ny identitet. Den tvungne skoleuniform og den stramme struktur nedbryder individualitet og selvstændighed, hvilket fremmer en oplevelse af fremmedgørelse og anonymisering. Dette kan bevirke, at det at udføre ondskabsfulde handlinger bliver lettere. Det er en ansvarsforskydning, at handlinger begrundes i et givet fællesskab, der vægter højere end det personlige ansvar. Al empati negligeres til fordel for kammeratopforstrelse, som egentlig er en eufemisme for et hierarki med ordrer og vold mod de yngre elever.
I forhold til måden hvorpå de ældre elever på skolen udsætter de yngre for både psykiske og fysiske ondskabsfulde handlinger, må man antage, at f.eks.
rådsformanden Silverheim på en måde moralsk retfærdiggør sine handlinger, legitimerer volden som værende nødvendig, så han samtidig opfatter deltagelsen som værende ærefuld.
En anden psykologisk påvirkningsstrategi som fremmer ondskab og mindsker skyldfølelsen er, når man sammenligner ens egen grusomheder med andres. Som i filmen, da Erik får nok af rådsmedlemmerne og vælger at udfordre dem i firkanten og give dem bank. Da synes Erik at mene, at det, de har gjort mod ham og hans ven Pierre, er værre end den omgang bank, han nu skal til at give dem. Ved at foretage sammenligninger med hvad den anden part har gjort tidligere, kommer
21
Kuschel og Zand, Ondskabens psykologi, 2004, s. 17
Side 10
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
10 ens egen handling til at fremstå som ubetydelig og kan nemmere
retfærdiggøres.^{22}Så er ondskaben medført eller tillært? For flere årtier siden skrev psykoanalytikeren Sigmund Freud at ”skulle man dømme efter vores ubevidste ønskers tilskyndelser, er selv det nuværende menneske, på samme måde som urmennesket, en morderisk rotte.” [23] Det synspunkt, at mennesket er født ondt holdt sig helt op til slutningen af det forrige århundrede. I dag mener man, at ondskaben primært er interpsykisk, at mennesket fra naturen hverken er født godt eller ondt, men at det er gennem opvæksten, det lærer at handle hensynsfuldt eller ondskabsfuldt.
Indenfor naturvidenskaben har den østrigske læge Konrad Lorenz lavet banebrydende forskning vedrørende dyrs aggressionsdrift. [24] Han mener ikke, mennesket hæver sig over naturen (dyrene), når det gælder instinktive drifter.
Mennesker har, som dyr, en naturlig kampdrift rettet mod individer af samme art.
Det, der adskiller os fra dyrene, er vores evne til at vælge fejlpræstationer fra.
Aggressionen kan være nyttig og sund som middel til at sætte grænser for sig selv.
Erik formår eksempelvis at bruge aggressionen som middel til at stoppe stedfaderens vold. Stedfaderens voldelige adfærd kan ikke begrundes i egen beskyttelse eller overlevelse. Den er en fejlpræstation – en sygelig aggression eller måske ondskab.
Både Freud og Lorenz hævder, at aggressionen er iboende menneskets natur - og dermed er en uundgåelig del af menneskets levevilkår. Moderne psykologi frasiger sig ikke denne forståelse, men fremhæver at menneskets handlinger aldrig kan ses løsrevet fra kontekst og relationer.
22
Kuschel og Zand, Ondskabens psykologi, 2004, s. 58
23
Kuschel og Zand, Ondskabens psykologi, 2004, s. 23
24
Lorenz, Det såkaldte onde, 1976, s. 177-209
Side 11
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
11
• KONKLUSION
Filmen omhandler både godt og ondt, men Erik er hverken eller. Erik kæmper mod det onde i sig selv og mod den interpsykiske ondskab, som han kender den fra vold og fra psykisk ødelæggelse. For ham er der to egenskaber, der er centrale: evnen til at udstå bank – og evnen til at uddele dem.
Socialpsykologiske processer kan få individer og grupper til at udføre handlinger de ikke troede de var i stand til at udføre og oven i købet give dem et præg af retfærdighed og ære.
Jeg kan kun gætte på hvad der gør at Erik overlever opholdet på kostskolen. Om det er aggression i form af vrede, som i Eriks situation bliver positivt at handle på eller den emotionelle fortrolighed som Erik nødvendigvis må have oplevet, idet han på trods af ulige vilkår formår at handle sig ud af sine problematiske situationer og som også medvirker at Erik er bevidst om hvad der er rigtigt og forkert. Sidst men ikke mindst spiller værelseskammeraten Pierre en central rolle i forhold til Eriks udholdenhed på skolen. Pierre symboliser det modsatte af den voldsideologi Erik kender til, nemlig den fredelige.
Aggressiviteten besidder mennesket af natur, men det er gennem opvæksten og de relationer man indgår i, de ondskabsfulde såvel som de empatiske tendenser udvikles. Erik viser ikke empati overfor sine fjender. Han er kynisk i sit opgør med faderen og plageånderne fra skolen. Dette er nok ondskab, men samtidigt en psykologisk nødvendig overlevelsesstrategi for at få afsluttet volden i sit liv.
De filmiske virkemidler i filmen byder på adskillige fiktionskoder, eksempelvis musikken som hjælper os til at opfatte tematiske sammenhænge og de gentagne ultranære billedudsnit der viser os Eriks følelser i de givne situationer og forsager
Side 12
[navn fjernet] ONDSKAB 2.HF
Større skriftlig opgave
I dansk og psykologi Langkær Gymnasium
12 sympatisering og identifikationsskabelse. Filmet er opsat på en vis, der gør at det næsten er umuligt for seeren ikke at nære sympati for Erik.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.