Et eksempel fra HF 2. år
SSO om Solbær, Bryllupsrejse og Myggestik af Naja Marie Aidt
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HF 2. år i SSO, Dansk A og fylder 20 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Abstract
- Indledning
- 1. Karakteristik af Naja Marie Aidts forfatterskab
- 2. Analyse af tre noveller
- 2.1 Bryllupsrejse
- 2.1.1 Fortælleteknik
- 2.1.2 Analyse
- 2.1.3 Fortolkning
- 2.2 Solbær
- 2.2.1 Fortælleteknik
- 2.2.2 Analyse
- 2.2.3 Fortolkning
- 2.3 Myggestik
- 2.3.1 Fortælleteknik
- 2.3.2 Analyse
- 2.3.3 Fortolkning
- 3. Sammenligning af novellerne
- 4. Diskussion
- 4.1 Jagten på lykke
- Konklusion
- Bilag
- Bilag 1
Uddrag fra opgaven
Indledning
Allerede på omslaget af Naja Marie Aidts novellesamling Bavian er tonen lagt an: dystre, sorthvide fotografier af dråber der bryder den blikstille vandoverflade pryder nemlig forsiden med titlen stående i venstre side i en markant rød farve. Læseren oplever gennem samlingens 15 noveller en serie af ubehagelige, utrygge og akavede historier: et myggestik der udvikler sig til en nærdødelig sygdom, en mor der prygler sit barn ved enhver given lejlighed, en ægtemand med hemmelige, homoseksuelle tendenser, en bryllupsrejse der udvikler sig til et mareridt osv. Disse noveller skildrer, hvorledes vi mennesker reagerer i pressede situationer, og hvordan vi mister kontrollen over tilværelsen. Men i hvilken forstand kan Aidts tekster tolkes som en kritik af vores forhold til os selv og hinanden? Dette er, hvad jeg med denne opgave prøver at belyse ved hjælp af tre analyser af noveller fra Bavian; henholdsvis Bryllupsrejse, Solbær og Myggestik.
1. Karakteristik af Naja Marie Aidts forfatterskab
Naja Marie Aidt, født den 24. december, 1963 i Egedesminde på Grønland , er en af tidens største og mest ansete forfattere inden for den moderne realismegenre. Aidt er i sin prisvindende novellesamling Bavian gået væk fra sin vante indre beskrivelse af sine personer i novellerne og har tilstræbt en beskrivelse af det ydre – kroppen og handlingerne. „Naja Marie Aidt har også lært en del af at lave drama og film, mange af novellerne er tænkt næsten filmisk, hun har forsøgt at skabe billeder i stedet for metaforer, forklarer hun, hun har ønsket fremdrift: "En lidt åndeløs fremdrift."”
Denne filmiske fremstilling formår Aidt at skabe ved hjælp af hendes hurtige og kontante sprog. Aidts nedskæring af beskrivelser og yderst veludvalgte sprog samt hendes hyppige brug af nutid i teksterne, giver læseren fornemmelsen af at følge historien meget tæt samtidig med, at læseren får følelsen af bare at være en tilskuer.
2. Analyse af tre noveller
2.1 Bryllupsrejse
I novellen Bryllupsrejse møder læseren parret Eva og Tim, der er på bryllupsrejse i Grækenland. Under en køretur til byen Olimpos, ”Kvindernes by”, bliver parret bremset af en vildtudseende mand, der kæmper sig vej ind til Eva i bilen, hvor han befamler hende og citerer, for Eva, velkendte brudstykker fra William Blake digte. Dette resulterer i, at Eva lukker sig inde i sig selv, mens Tim går for at hente vand. Novellen ender i en voldsom scene, hvor Eva trygler Tim om at slå og piske hende.
2.1.1 Fortælleteknik
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.