SSO: Danskerne under Corona: samfundssind eller frihedskamp?

Indledning

Corona-krisen har vendt op og ned på danskeres liv. De har udvist samfundssind med mundbind, håndsprit og afstand for at beskytte de svageste i samfundet. Men også mistet en frihed, idet staten har indført love, bl.a. om, hvor mange man må forsamles, om børn og unge må komme i skole og om, at man skal bære mundbind (Sundhedsministeriet, 2020). På den ene side har Corona måske givet en større sammenhængskraft mellem danskere, fordi vi har stået sammen om at komme ud af krisen. På den anden side har de markante og pludselige ændringer i vores hverdag måske gjort, at dialogen mellem borgere ikke har kunnet følge med. Hvad betyder det for danskeres dialog og sammenhold, at det ikke er civilsamfundet, der skaber rammerne for vores liv men staten, der sætter dem oppefra?

I denne opgave vil jeg undersøge, hvilken betydning statens indblanding i danskernes liv under Corona-krisen har haft for danskernes evne til dialog og gensidig forståelse. Jeg vil først redegøre for sociologen Jürgen Habermas’ teori om systemets kolonisering af livsverden. For at undersøge forskellene i opfattelser af krisen, vil jeg lave diskursanalyser af både statsminister Mette Frederiksens nytårstale fra 2021 og formand for Nye Borgerlige Pernille Vermunds blogindlæg ”Giv danskerne deres liv og frihed tilbage”. Derudover vil jeg lave en kvantitativ analyse af Aarhus Universitets Hope-projekt om politisk polarisering. Til sidst vil jeg med afsæt i mine analyser diskutere, hvad Corona-krisen har betydet for danskernes evne til at skabe dialog og gensidig forståelse.

Redegørelse

Livsverdenen og systemverdenen

Den tyske sociolog Jürgen Habermas mener, at det moderne samfund er delt op i to verdener: Livsverdenen og systemverdenen. (Rasmussen, 2013; 134). Livsverdenen er den del af samfundet, hvor vi indgår i personlige relationer med andre mennesker. Det er altså civilsamfundet i form af blandt andet vennerne, familien, naboerne på vejen og den lokale fodboldklub. Livsverdenen er den menneskelige sfære, hvor borgere sammen skaber forståelse og dialog. Det er også her, at der sker den såkaldte symbolske reproduktion i samfundet. Det betyder, at det er i livsverdenen, at borgere skaber og tilpasser sig sociale normer og forener sig i et socialt fællesskab (Rostbøll, 2011; 38). Det er så at sige her, vi skaber et fællesskab og bliver opdraget til at være borgere i det. Systemverdenen er den del af samfundet, der er upersonlig og karakteriseret ved effektivitet og det rationelle.