SSO om Kongens Fald

Side 1

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

HF 2. år

Side 1 af 16.

1. Indledning.

Nobelpristageren, Johannes V. Jensen, tegner i sin roman ” Kongens Fald ” fra 1900 – 1901 et billede af den nationalkarakter, der i overgangen fra middelalderen til renæssancen grundet splittelse og tvivl lod Kongens drøm om et stort, rigt og demokratisk Danmark gå til grunde. I min gennemgang af værket vil jeg, efter en kort præsentation af selve handlingen, redegøre for genre og komposition samt give en kort beskrivelse af sprog og synsvinkel. Som optakt til gennemgang af tema og tolkning vil jeg give en beskrivelse af den historiske tid samt en karakteristik af Otte Iversen, Axel og Mikkel Thøgersen med en særlig vægt på sidstnævnte. Min tolkning af værket vil være baseret på figurernes forhold til hinanden, og på hvordan deres forskellige livsholdninger har indflydelse på værkets budskaber. Som afslutning på opgaven vil jeg kort forsøge at perspektivere til digte ” Columbus ”, af samme forfatter. I min konklusion vil jeg opsummere og fiksere problematikken, ligesom jeg kort vil overføre den til Danmark anno 2001.

2.Resume.

I romanen ” Kongens Fald ” [1] bringer Johannes V. Jensen læseren direkte ind i hovedpersonens, den unge smedesøn Mikkel Thøgersen, hverdag som studerende i København i slutningen af fjortenhundredetallet. På en af sine vandriger i den københavnske nat ser Mikkel den unge Prins Christiern [2] i al sin ungdommelighed og styrke , et syn som han ikke siden glemmer. Dagen efter mødet med den unge prins føler Mikkel sig i topform og beslutter sig for at opsøge Jens Andersen, som er magister og fra samme egn som Mikkel selv, for at spørge ham til råds om muligheden for at realisere sin drøm om at studere i udlandet. Besøget hos Magisteren giver ikke pote, og nogle få dage senere bliver Mikkel relegeret fra universitet grundet forsømmelse, samtidig mister han sin logi og må flytte på gaden. På sin færd i og omkring hovedstaden møder Mikkel en dag Otte Iversen, som er herremandssøn på Mikkels hjemegn i Vesthimmerland, de to jævnaldrende tilbringer nogle dage sammen, inden Otte Iversen skal af sted for at kæmpe for Kong Hans i Sverige. Mikkel bliver meget betaget af den unge herremand. Otte Iversen fortæller Mikkel om sin forlovede hjemme i Jylland, Ane Mette, som Mikkel kender fra sin barndom. Mikkel begynder for alvor at mærke elendigheden ved at have mistet sin studieplads og forsøger en aften at fremkalde og

1

Oprindeligt udgivet i 3 separate dele 1. Foraarets Død, 2. Den store Sommer og 3. Vinteren.

2

Prins Christian ()

Side 2

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 2 af 16.

slå en handel af med det onde, men uden held. Aftenen før afgangen til Sverige, stiller Otte Iversen sin længsel efter Ane Mette ved den smukke jøde Susanna, som Mikkel hemmeligt er forelsket i.

Susanna bliver bortvist for at have bedrevet hor, og Mikkel sværger hævn over Otte Iversen.

Kort tid efter er Mikkel nået hjem til Himmerland, hvor faren, Thøger, og den yngre bror, Niels, modtager ham i den lille smedje ved Limfjorden. En aften, hvor Mikkel er ude på fjorden for at fiske, får han mulighed for at hævne sig på Otte Iversen, idet han inviterer Ane Mette med på en sejltur. Mikkel voldtager hende, mens båden driver mod Salling. Da Otte Iversen i Oktober kommer hjem fra krigen, mødes han på kajen af Susannas far, den gamle Mendel Speyer, der forbander ham for Susannas bortvisning. Drevet af længsel efter sin forlovede ankommer Otte Iversen snart til Ane Mettes fars, Jens Sivertsens, hus hvor han hører, hvad der er sket med Ane Mette, som nu tjener i Salling, og Mikkel Thøgersen, som ingen har set siden. Mikkel og Otte Iversen ser først hinanden to år senere, hvor de begge deltager i slaget ved Ditmarsken på kongens side. Skønt kongen taber krigen, overlever de begge. 20 år senere [3] møder vi igen Mikkel, der nu tjener i Bispen af Odenses følge. Her kommer han til at ride med en ung mand ved navn Axel [4], som på en rejse til Jylland fortæller ham om en skat, som han har papirerne på. Mikkel kommer til at tjene kongen [5], og opsøger på en embedsrejse i Jylland Axel ved dennes bryllup med Inger [6], og slår ham ned for at stjæle den hornkapsel, hvori kortet til skatten skulle ligge. Det gør det imidlertid ikke, da det tidligere er blevet stjålet af et af Axels kvindelige bekendtskaber. Axel dør af de sår, som han påføres under overfaldet. Da kongen i 1523 begynder at falde, rejser Mikkel under orlov til Jerusalem.

Da Mikkel Thøgersen 12 år efter [7] kommer tilbage til sin hjemegn er broderen Niels og dennes to ældste sønner ved at gøre klar til at slutte sig til Skipper Clement og bondehæren.

Efter at Johan Ranzau og hans hær af ryttere og tyske landsknægte har slået bønderne ved Aalborg, kommer kun Anders, Niels´ næste søn, hjem. Han tager gården under den nye herremand på Moholm. Moholms tidligere ejer, Otte Iversen, er faldet ved bøndernes oprør .

Mikkel deler nu den faldne Kong Christians d. 2.s fangenskab på Sønderborg Slot, hvor han har tjeneste som selskab for kongen. Kort før sin død gør Mikkel en sidste rejse for at søge svar på et spørgsmål hos den kloge Zacharias i Lybæk. Samtidig ankommer Jacob Spillemand og Ide [8], som

3 omkring det Stockholmske blodbad i November, 1520.

4

Axel hedder i virkeligheden Absalon og er Susanna Speyers uægte søn med Otte Iversen.

5

Kong Christian den 2.

6

Ane Mette og Mikkels uægte datter fra voldtægten.

7

På grevefejdens tid , 1534-36.

8

Mikkel Thøgersens barnebarn fra Axel og Inger.

Side 3

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 3 af 16.

kongen inviterer til at blive på slottet. Da Mikkel kommer tilbage er han meget syg og ønsker ikke at se barnebarnet før sin død. Ide, der efter hånden er en voksen kvinde, finder en ung Drabant af slottets besætning, og gamle Jacob Spillemand mister sin forstand af druk og tager sit eget liv.

3. Genre.

Der er ingen tvivl om, at den ramme, som Johs. V. Jensen benytter til at væve ” Kongens Fald ” indenfor, er historisk. Samtidig er kan der ikke herske nogen tvivl om, at det er skildringen af Kong Christian den 2.s Danmark, der giver forfatteren en kronologi at bygge resten af romanen op omkring. Ud over de historiske fakta omkring kongen benytter forfatteren også nogle større historiske begivenheder som eksempelvis Det Stockholmske blodbad og de to historiske slag fra Grevens Fejde, hhv. i Svenstrup og i Aalborg.

” Kongens Fald ” kan imidlertid også kategoriseres som andet end en historisk roman, da den i høj grad omkring den fiktive hovedperson Mikkel Thøgersen bevæger sig ind på nogle områder, som normalvis kendetegner en psykologisk roman. Forfatteren fremlægger eksempelvis igennem sin skildringer af Mikkel Thøgersen nogle psykiske handlingsmønstre, der er styret af værdier som had, hævn og grådighed. Samtidig giver det, at man følger Mikkel igennem det meste af hans liv, læseren en mulighed for at følge en eventuel udvikling i hans personlighedstræk og handlingsmønster. Det sidste aspekt, der efter min overbevisning er interessant, når der tales om genrebestemmelse er den måde, hvormed forfatteren har formået at kombinere historie, psykologi og udvikling og alligevel få plads til at arbejde med myte og saga. Eksempelvis ser vi afsnittet om Døden [9], hvor Joh. V. Jensen skaber sin egen myte om døden ” på jagt ” i Himmerland, som han så senere knytter til Mikkel Thøgersen ved at lade ham finde et lig af en soldat i vejkanten og tage dets

klæder.^{10}

Det mest nærliggende er at kategorisere ” Kongens Fald ” som værende en historisk roman, hvilket jeg mener er for ensidigt, idet bogen rummer så mange flere aspekter end det historiske. Naturligvis kan det historiske aspekt ikke fornægtes, men samtidig er der igennem de psykologiske skildringer af romanens fiktive så vel som historiske personers indbyrdes skæbne og reaktionsmønstre mere

tale om, at det er en historisk/politisk tidsskildring, der danner den faste kærne, som den

psykologiske udviklingsroman er vævet på.

9

Side 65 – 67 i værket (Gyldendals Tranebøger)

10

Side 76. L.18-21.

Side 4

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 4 af 16.

4. Komposition.

                                                                      11
Oprindeligt er ” Kongens Fald ” udgivet i tre separate bøger kaldet hhv. Foraarets Død , Den

store Sommer [12] og Vinteren^{13}. Udover at danne årets ring danner de tre bøger også grundlaget for

tre faser af Mikkel Thøgersens liv. Den første del skildrer nogle vigtige begivenheder i hans ungdom, den anden del skildrer hans voksenliv 20 år efter, og til sidst skildres, efter et hop på 12 år, hans alderdom frem til døden. Inden i de tre hovedafsnit er der så en række handlingsafsnit, hvor synsvinkelen skifter imellem værkets forskellige vigtige karakterer. Mikkel Thøgersen er derfor ikke alene romanens hoved person, han er også en del af en meget vel koordineret helhed.

” Kongens Fald ” er som helhed opbygget kronologisk, på trods af de store spring, der er imellem de tre dele, er der kun nogle få steder, hvor forfatteren er nødt til at fortælle læseren om noget, der ikke er direkte beskrevet. Et eksempel på denne ” redegørelses teknik ” i form af subjektiv genfortælling ses tydeligt i eksempelvis denne dialog ;

14

…”Ane Mette er ikke hjemme” sagde Jens Sivertsen sagte og med et tvivlraadigt Blik –” mere”, tilføjede han. ”Hvad, hvad? Hvor er hun da henne?”…” Hvor er hun henne? ”spurgte Otte frygtsomt. ”…Hun tjener i Salling” oplyste Jens Sivertsen....”… ja hun blev jo henne for en Maanedstid siden. Ved samme Lag lod Thøgers Søn sig heller ikke se mere, ham Mikkel, der var kommet fra København….”

Kronologien i ” Kongens Fald ” understreges af det parallelforløb, der er i mellem den historiske Kong Christian den 2. og den fiktive Mikkel Thøgersen. Fra den dag hvor Mikkel som ung studerende første gang ser den unge Prins på et værtshus i København [15], begynder denne parallel så småt at blive tragtformet, således at Mikkels livslinie efter dette møde så småt begynder at nærme sig Kongens, så de to livsbaner senere mødes og følges ad til Mikkels død [16]. En meget stærk effekt af dette skæbnemøde er, at det foregår på et nedadgående plan, således at desto tættere Mikkel kommer på Kongen, desto tættere kommer kongen på Faldet.

11

Udkom først i 1900.

12

Udkom først i 1900.

13

Udkom først i 1901.

14

Afskrift af værket side 64-65

15

Værket side 17.

16

Værket side205.

Side 5

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 5 af 16.

Udover de tæt sammenflettede livsforløb imellem Mikkel og Kongen, har forfatteren samtidigt givet Mikkel en række kontrastfigurer, hvor af den mest markante er den livslette Axel, men også i højgrad den stoiske herremand Otte Iversen, der virker som en katalysator for Mikkels ambivalente forhold til livet. I kompositionen af romanen er det også vigtigt at nævne de kvinder, der er med til at give handlingsformen sit meget tornede mønster, idet den jødiske Susanna, den jyske Ane Mette, datteren Inger og barnebarnet Ide alle giver læseren udsigt til nogle klimaks, som i helheden alle ender som handlingsmæssige antiklimaks. Hermed ment, at kvinderne i kompositionen rummer en masse muligheder, som alle på sin vis forbliver uforløste, og dermed virker som afgørende psykologiske drivkræfter for handlingsmønstret.

Romanens spændingsmønster er i høj grad bygget op omkring Mikkels bestialske handlinger, hvilket gør at alle bogens klimaks ligger i handlinger, der understreger den nedadgående spiral, eller Faldet. Et eksempel på dette er Mikkels overordnede længsel efter udlandet, som først kommer til udtryk i hans drøm om at studere i udlandet. Hvor man som læser kan forvente, at denne længsel bliver fulgt op evt. med en rejse, ender den i stedet med voldtægten på Ane Mette. Rejsen til Jerusalem, som læseren ellers kunne forvente beskrevet som Mikkels studierejse, bliver i stedet udeladt og kun beskrevet kort igennem Mikkels forklaring af Muslingeskallen [17]. Effekten ved dette overordnede mønster bliver en understregning af de af Mikkel forskyldte uforløste drømme, der danner rammen for hans fald.

5. Synsvinkel.

Synsvinklen i ” Kongens Fald ” er udpræget 3. person med et fokus, der veksler imellem værkets personer. I den historiske fortælling er det primært Kongen, der ses udefra og overvåges til mindste detalje, mens det i den fiktive del primært er Mikkels og Axels, men også Otte Iversens øjne, der ser . Hertil må det så nævnes, at fokus også i korte men effektfulde kapitler lægges på Jacob

Spillemand^{18} og på Susanna^{19}

Fortælleren har hele tiden overblik over tanker, følelser og sanser såvel som fysiske træk og indre syn. Effekten af dette alvidende overblik er, at forfatteren ikke på noget tidspunkt er nødt til at identificere sig med personerne eller benytte hverken Mikkel eller andre karakterer som talerør, men at Joh. V. Jensen i stedet hele tiden er tilstede og med sin egen stemme og tone beskriver

17

Værket side 156.

18

Værket side 171-184.,Jakob og Ide, Hjemløs og Paa Sønderborg samt 205 – 208, Spillemands Afsked.

19

Værket side 176, Jakob og Ide, (Farvel, Kong Christien.)

Side 6

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 6 af 16.

præcis, hvad der sker. Faktisk er det sådan, at forfatteren konstant kommenterer og ræsonnerer over handlingen eller giver sig til kende med polemiske og patetiske meninger eller i indre monolog. Et eksempel på forfatterens direkte indgriben og stillingtagen findes ganske tydeligt i afsnittet ” Kongen Falder [20], hvor forfatteren ræsonnerer over Kongens position. Hvis der skal være tale om, at fortælleren identificerer sig direkte med nogen af karaktererne, må det slet og ret være dem alle, forfatteren er i , over og efter dem alle som en.

6.Sprog og stil .

” Kongens Fald ” er fortællerkunst på et meget højt plan. Dette ses blandt andet på, hvorledes der igennem hele romanen stilistisk opretholdes det samme sproglige niveau og den samme tone, dette gælder, hvad enten der tales om fisketur, hesterejse, hesteslagtning ,halshugning eller for den sags skyld voldtægt, ikke en eneste gang afviger forfatteren fra den i starten lagte fortællerstil. På trods af sin meget aktive deltagelse i selve overleveringen af historien, både den fiktive såvel som den historiske, formår Joh. V. Jensen at undlade at give sproget sentimentale, kyniske eller lykkelige undertoner. Ligegyldigt hvilken stemning eller handling, der beskrives, er og bliver sproget episk og lyrisk og fuldt med konsistens og præcision.

Sproget i ” Kongens Fald ” er meget farverigt; det stråler af billeder, metaforer og livlige beskrivelser af selv de mest makabre optrin.

21

Kese slog i al Stilhed flere Boller Blod ud imod Østen og Syden . Han viste en næsten kejtet Glæde ved sin Kyndig hed i at sønderdele, Kese, han pegede med Knivspidsen eftersom de kom til dem, nikkede, jo jo….-…Kese laa med sin Næse til Spalten i Bugen, uhyre travl, han havde begge sine Arme derinde lige til Albuen. Tilfreds var han, Slagtningen kunne ikke være skønnere; det havde været en frisk og fyrig Hest.

Det farvede sprog med de livlige beskrivelser gør, at man som læser tynget af den stærke symbolik og mytehenvisning, der eksempelvis associerer til (mangel på) hengivelse til livet [22] eller dødens vandren [23], gang på gang må trække på smilebåndet over et pudsigt billede eller en tør

galgenhumor^{24}.

20

Værket side 140, linie 4 – 19.

21

Afskrift fra værket side 124.

22

Myten om Jupiter og Europa, i værket nævnt på side189- nederst.

23

J.V.J. skaber sin egen dødsmyte værket side 65 – 67.

24

                                           24
Meget tydelig i Jakobs afskedsvise, værket side 207.

Afskrift fra værket side 207.

Side 7

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 7 af 16.

25

Jakob drak for at komme sig, men det varede ikke længe, før han begyndte at se Kaniner. Han jagede rundt Med Kaniner, som alene han kunde se, og Folkene paa Slottet havde mange Løjer af ham .

Effekten af værkets stemningsfyldte sprog , de farvede indskud og den frie fabulering gør, at alt lige fra dødsmyte til hesteslagtning fremtræder som smukt og poetisk men korrekt gengivelse af den historiske virkelighed, hvilket i sig selv gør, at ” Kongens Fald ” afviger fra naturalismens pedantisk

                  26                                 27
korrekte historieroman . I stedet synes jeg, at det på trods at tiden

vil være mest nærliggende at kalde sproget og stilen for tidlig ekspressionisme, for det er ren udtrykningskunst.

7.Tid og miljø.

Ifølge Friis [28] skulle Joh. V. Jensen under en samtale med Frithiof Brandt [29] have sagt, at han havde

                                            30
fundet inspirationen til ” Kongens Fald ” i Carl Blochs

historiemaleri af Christian d. 2. i fængselsværelset på Sønderborg slot sammen med sin tjener, en gammel landsknægt, der står beskedent bag den højryggede stol. Joh. V. Jensen fortæller videre, at det ikke var Kongen, han hæftede sig mest ved, men dem begge sammen, heri fandt han sin inspiration, i fortællingens slutning. Romanens historiske samtid kan fastsættes ret nøjagtigt, idet Otte Iversen, da han møder Mikkel i København, er på vej til Sverige for at kæmpe for Kong Hans, samtidig hører vi om den 16 årige Prins Christian, som er født i 1481, hvilket giver 1497, et årstal, der bekræftes af at være året, hvor Kong Hans hær tog til Sverige for at afsætte rigsforstander Sten Sture den ældre og dermed gennemtrumfede Kalmarrecessen. Alt i alt et godt historisk udgangspunkt for en fortælling, der allerede har en slutning, en slutning der ifølge Friis gør den fiktive Mikkel Thøgersen til den historiske person, der sidder som selskabsfange for Kong Christian den 2. i Sønderborg slot. Udover de ankre, som fortælleren solidt har hæftet ved fortællingens start og slutning, er de historiske søm, som giver fortællingen sin historiske kronologi, ligeledes benyttet til at afspejle det Danmark, som danner miljøet. Hvor der naturligvis ligger en klar afspejling af forholdet mellem bønder og herremænd, frihed og magt i afsnittene om Greves Fejde, ligger der samtidig på det historiske plan

26

Som eksempelvis J.P .Jacobsens ” Marie Grubbe”.^{26} Ekspressionismen regnes først fra ca. 1915-20.

28

Den unge Johannes V. Jensen 2. af Oluf Friis.

29

Brandt, Frithiof () dansk filosof og psykolog; professor ved Københavns Universitet 1922-58.

30

Carl Bloch, (1834-90) dansk maler. Hovedværker Christian 2. i fængslet i Sønderborg Slot (1871).

Side 8

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 8 af 16.

en religionskrig [31], en handelskrig [32] og sidst en magtkamp i mellem Christian den 2. støttet af bønderne under ledelse af Skipper Clement og Christian den 3. støttet af adelen underledelse af Johan Ranzau. Som det fremgår af alle de forhåndenværende konflikter, er Danmark et splittet land, hvor befolkningen er så ubeslutsom, at end ikke kongen ved hvad folket ønsker og måske pågrund af denne tvivl og mangel på opbakning taber fodfæstet i kampen for folket så vel som i planerne om dansk ekspansion . Ved kongens fald beholdt herremændene kontrollen med bønderne. I helhed er det også nødvendigt at notere sig Mikkels miljøarv, den hedenske smedje i det himmerlandske, hvor myte og overtro er en del af historien såvel som hverdagen [33].

Friis kan i det føromtalte værk afsløre nogle af Joh. V. Jensens historiske kilder, som forfatteren ellers har været forholdsvis sparsom med at udtale sig om. Friis finder via eksempler frem til, at de kulturhistoriske detaljer såsom klædedragt, spisevaner og beboelsesformer stammer fra studier af Troels Troels-Lunds: Dagligt Liv i Norden i det 16. Aarhundrede (, 14 bind). Hvad det historisk - politiske angår er der forskellige kilder. Det drejer sig eksempelvis om C.F. Allen:

Haandbog i Fædrelandets Historie (1840) og De tre nordiske Rigers Historie (1864 ff), A.D. Jørgensen: 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie (1883), Caspar Paludan-Muller: Grevens Fejde I-II (1853), De første Konger af den Oldenborgske Slægt (1874) og Jens Andersen Beldenak

(1837), samt A. Heise: Danmarks Riges Historie, Bd.3 (1899).

Der er ikke nogen tvivl om, at Forfatteren har gennemført en grundig research på den historiske tid såvel som på dens folketræk, en research, der efter min mening på ingen måde har været spildt.

8. Personkarakteristik.

8,1. Otte Iversen.

Otte Iversen er Arving til den himmerlandske herregård Moholm. Efter nogen protest fra Ottes moder, som har gården, da faderen er død, har han ladet sig forlove med den lokale ålefiskers, Jens Sivertsens, datter, den smukke Ane Mette. Otte Iversen bliver fra fortællingens begyndelse

beskrevet som ”højvoksen, smal som en pige.”^{34}. Faktisk er det et meget sympatisk billede, der

tegnes af den unge Otte Iversen, Mikkel kan virkelig godt lide ham”. Han skottede stjaalent til

31

Mellem Luthersk og Katolsk tro.

32

Mellem Lübeck og Nederlandene.

33

Eksempelvis værket side 54-55, om Jørven.

34

Værket side 11, midt.

Side 9

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 9 af 16.

                                          35
Junker Otte, forelsket i ham, mistroisk, logrende…”

. Under en samtale mellem Mikkel og Otte [36] fortæller Otte om Ane Mette med en meget kærlig og hengiven tone, der gør hans nat med Susanna til noget drifts- eller længselsstyret, det kunne endda være resignerende i henhold til den krig, der venter, hvor han måske vil dø. Otte Iversen overlever krigen men kommer hjem til en vred Mendel Speyer, der forbander ham for den ulykke, han har bragt over Susanna [37]. Han vender derefter hjem til en drøm, der er brast, Mikkel Thøgersen har taget hans Ane Mette. Næste gang vi møder Otte Iversen, bliver han fremstillet som mistroisk og bange for, at gud skal straffe ham for hans ungdomsgerninger [38]. Han giver sig ikke tilkende over for sin søn Axel, men går i stedet i forsvarsposition for at beskytte sit nye liv, hvilket vel i realiteten er den realistiske reaktion. Otte Iversen bliver ikke straffet for den spontane elskov med Susanna eller for at havde ladet Axel fortsætte sit vante liv, hvilket betyder, at forfatteren vel mere ser dette som naturlig menneskelig reaktion og drift. Ottes død lader forfatteren i stedet afspejle hans sociale arv som herremand igennem bøndernes kamp for frihed. Jødens forbandelse må siges at komme igennem Mikkels voldtægt af Ane Mette som, set i lyset af at Otte har måtte trodse sin moder for at gennemføre forlovelsen, må have kostet ham megen smerte.

8,2. Axel eller Absalon.

Axel er den uægte søn af den smukke Susanna Mendel Speyer, der efter natten med Otte Iversen, må se sig selv bortvist fra København [39]. Axel vokser op ved en plejefamilie, helt uvidende om og uinteresseret i sin oprindelige herkomst. Ifølge forfatterens skildring af Axels ydre bærer han morens brune lød og mørke hår samt et lille overskæg, ligesom Otte Iversen i sin ungdom. Axel er Mikkels diametrale modsætning, han har en sorgløshed og et livsmod, som Mikkel på engang misunder ham og hader ham for. Axels sorgløshed og mangel på følelsesmæssig samvittighed er som resten af værkets skildringer ikke på noget tidspunkt stillet i negativt lys. Ud over at dette stilistiske træk som tidligere nævnt er gennemgående, så er det heller ikke utænkeligt, at fortælleren har et motiv med det, at Axel, som selv er et elskovsbarn, finder sit element i elskoven. Selv i sine drømme søger han elskoven [40]. Da Mikkel først møder Axel, er han 22 år gammel og fuld af

35

Værket side 12, øverst

36

Værket side 27-28.

37

Værket side 61-62.

38

Værket side 84-85.

39

Værket side 40- 46.

40

Værket side 102- 103.

Side 10

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 10 af 16.

forelskelse, livsmod og uro. Da Mikkel 2 år senere opsøger Axel ved dennes bryllup, gør fortælleren opmærksom på, at Axel har forandret sig.

41

Axel havde forandret sig, saa Mikkel, han var blevet jævnere; men det var som havde al hans tidligere Urolighed samlet sig i Øjnene, de skød stråler af livsmod.

Denne kommentar til Axels udvikling kort før hans død virker i sig selv lidt ironisk, men alt i alt så tror jeg ikke, at det var meningen, at Axel skulle have tid til at ændre sig, jeg tror, det er forfatterens mening, at Axel skulle forblive ung og sorgfri igennem hele sin plads i fortællingen, for at bibeholde det modsætningsforhold, der er tegnet af ham og Mikkel. På denne vis kan Axel vågen og ved bevidsthed på sit dødsleje modtage og acceptere døden med ro og barndomsminder i sindet, hvor Mikkel ikke før i selve dødsøjeblikket får sin forløsning [42]. For mig lyser Axel op i hele romanen, med et ungdommeligt livsmod og en præsens, der grænser til utopi.

8,3. Mikkel Thøgersen, studiosus.

43

Mens han ventede paa den, blev det levende oppe i Læsset, et Par lange Ben skød sig forsigtigt ned og følte efter Halmen, selve personen laa på Maven og gryntede besværet. Ned kom han da og stod og rystede sig- et langt knoglet Menneske med Hætte over Hovedet.

Mikkel Thøgersen er ved første møde beskrevet i en mild og humoristisk tone. Høj, ranglet med en lang spids næse, iført en klassisk studiekappe med hætte og ridende på et hølæs, der af forfatteren beskrives som ” et stort tottet, lavbenet Dyr, der trisser af fordybet i Betragtninger og snuser til Jorden” . Hølæsset kan uden videre knytte Mikkel til hans ” bonde jyske” herkomst, mens hans studiekappe blot er en forklædning. Ved det første møde med Mikkel er der da heller ikke noget, der umiddelbart siger andet, end at Mikkel bare er en fattig bondedreng, der som studerende har været på landet for at tigge til føden. Dog indikeres det ret hurtigt, at Mikkel ikke er særlig god til at gebærde sig socialt, og at han konstant er splittet imellem en desperat trang til kontakt og en kronisk følelse af mistro.

44

”..den lækre Vin befriede hans Tyngde, og dog følte han sig ubodeligt mismodig. Hans Sjæl fløj de sorgløse herrer imøde, og samtidig beholdt han en Frygt for at være dem prisgiven -”

41

Afskrift fra værket side 129 ,øverst.

42

Værket side 200, linie 15-18.

43

Afskrift fra værket side 9 midterst

44

Afskrift fra værket side 11, nederst.

Side 11

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 11 af 16.

Den næste indsigt i Mikkel Thøgersens psyke kommer i samme scene, hvor Mikkel sidder alene med Otte Iversen. Her indikeres det, at Mikkel ikke har det særligt godt med at sidde alene med Otte, hans ambivalente forhold til sig selv gør ham mistroisk og kontaktsky over for andre. Det fremgår tydeligt, at hele situationen gør ham skidt tilpas, så han virkelig må anstrenge sig for at undertrykke og fortrænge denne indre kamp.

45

Ingen af dem sagde noget , og Mikkel søgte at gaa i sig selv. Han saa ned i Mørket mellem Bordet og Bænken og fornam en bitterlig Ensomhed. Men han vilde slaa sig tiltaals, han sukkede og trak sine Rafter af Ben ind under sig, han tørrede Sveden af Panden og kom i Orden.

For trængning og undertrykkelse af følelser er Mikkels akilleshæl, da det er afmagtens og mindreværdets aggressioner, der gør ham utilregnelig.

Overordnet kan det siges om Mikkel, at han meget hurtigt i værket bliver den fallerede teologistuderende, hans håb og drømme om studier i udlandet falder dermed også til jorden, hvilket ikke umiddelbart syntes at berøre ham sønderlig meget. Hans rejselyst er sandsynligvis tænkt mere som en længsel efter at komme ud af København eller som en almindelig ungdommelig eventyrlyst, end den er tænkt som en længsel efter at studere. Hvis det havde været en ægte længsel efter et udenlandsk studieophold, havde han måske været lidt mere påståelig, effektiv og vågen, da han stod skoleret for Jens Andersen [46]. Selv efter at være blevet relegeret fra studierne og hjemløs, altså efter at havde mistet sin plads i samfundet helt, hænger Mikkel stadig fast i København. Det er først efter at havde dannet et rigtigt motiv, i form af bitter had til Otte Iversen, at han er klar til at vende hjem til Himmerland. Ironien i hele dette billede ligger i, at Mikkels had til Otte er baseret på Mikkels egen mangel på handlekraft og angst for kontakt. Den Susanna, som Mikkel i sit sind giver al sin kærlighed har ingen ide om hans eksistens, hele forholdet er baseret på Mikkels drømme, lyster og drifter. Det, at han aldrig har givet sig tilkende for hende, er sandsynligvis tænkt som en frygt for at sætte den kærlighedens lykkestemning, som han har fået skabt i sit sind over styr. Mikkel sidder fast i sin seksualdrift, samtidig med at han er følelseshæmmet, en kombination, der gør, at han sandsynligvis aldrig havde forsøgt på at komme i kontakt med Susanna, lige gyldigt hvor længe der var gået. Heri ligger hans store kontrast til Axel. I Mikkels anden drøm [47] får vi en henvisning til den freudianske drømmesymbolik, hvor Bjerget ifølge Friis [48] netop er symbol for Mikkels seksualdrift, og det, at han sætter sig ned for at hvile, indikerer, at den er standset. Mikkels Seksualitet syntes

45

Afskrift fra værket side 12, midterst.

46

Værket side 20-21.

47

Værket side 30 ,midterst.

48

Den unge Johannes V.Jensen. bind2. v. Oluf Friis.

Side 12

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 12 af 16.

ikke at udvikle sig sammen med resten af fortællingen, det eneste, der kan vække Mikkels drifter, er hævnen over Otte i form af voldtægten på Ane Mette. Dette gør kontrasten til Axels sorgløse elskovseskapader endnu mere skarp.

Mikkels egentlige udvikling igennem fortællingen er baseret på det symbolske Fald , hvor den første indikator for de livshads styrede kræfter, der er ved at udvikle sig i ham, findes, da han på vej til Nikolaj kirken bliver slået over nakken af en mand, som han med et raskt væk vælter ned over rækværket [49]. Denne reaktionsstyrede handling står som åbningsseance for resten af Mikkels hadfyldte voldshandlinger, og allerede i samme afsnit [50] besejles hans overgivelse til de onde kræfter i ham ved hans Faust-agtige forsøg på at fremmane Djævelen. Trods det, at Djævelen ikke viser sig for at indgå en nærmere aftale, manifesterer denne scene helt klart Mikkels overgivelse til et handlingsmønster styret af et universelt had, og Mikkels karakter er herefter fastlagt.

Den eneste, Mikkel for alvor kommer i kontakt med, er Kong Christian. Lige fra første gang Mikkel ser ham, lader forfatteren fascinationen og tiltrækningen komme frem.

- Ligevægt ! Besynderligt! Saaledes saa et Menneske ud.^{51}

-

Fra dette øjeblik føler Mikkel sig med et tiltrukket af og knyttet til kongen. Der går dog 20 år, før

Mikkel i sin lunkenhed gør noget for at komme i kongens tjeneste^{52}. Forholdet mellem Mikkel og

kongen er ikke gensidigt, før Mikkel bliver kongens medfange på Sønderborg Slot, ligesom Mikkel aldrig selv reflekterer over sin følelse af tilknytning til Kongen.

Mikkel Thøgersen er uden tvivl et af de mest usympatiske og komplekse bud, der nogensinde er givet på den unge danske mand, angst, indelukket, hensynsløs og helt uden samvittighed. Selv om han i starten synes at rumme en vis dybde og poesi, lader han sig aldrig gribe af livet.

9. Tematik.

Den historiske fortælling, der danner rammen for Johannes V. Jensens ” Kongens fald ”, er ifølge forfatteren selv bygget som en undersøgelse af, hvad, der gjorde, at Danmark på et tidspunkt gik fra at være en stor og stærk nation til at være et lille ubetydeligt land. Denne problemstilling sporer forfatteren tilbage til tiden, hvor Danmark under Christian den 2. sidst opretholdt et nordisk

49

Værket side 34, midterst

50

Værket side 36, øverst.

51

Afskrift fra værket side 17, nederst.

Side 13

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 13 af 16.

herredømme. Ydermere lå der på samme historiske tid en milepæl i form af, at de bønner, der ikke var i blandt de ca. 2000, der måtte lade livet under Grenens Fejde, mistede deres indflydelse helt, en indflydelse, som de reelt ikke fik tilbage før systemskiftet i 1901 altså hen ved 400 år senere, eller med andre ord samtidig med at værket ”Kongens Fald” lå færdig som samlet roman.

Den mere interessante del af værkets tematik ligger i den psykologiske del. Forfatteren forsøger her at finde frem til og skildre, hvilke træk ved den dansk nationalkarakter, der gjorde, at tingene artede sig som de gjorde, det er altså helt klart et forsøg på at skildre, hvordan forskellige danskere underkastes ” faldets lov ” på grund af livsholdning og adfærd. Udgangspunktet for ” Faldet” placerer forfatteren i de fælles træk, som han giver Mikkel og Kongen i form af mål uden handlekræft og drømme væltet af tvivl og veghed, uden kontakt til virkeligheden. Ind i denne skildring af den danske nationalkarakter, er også flettet et livs- og forgængelighedstema sammen med en beskrivelse af tiden og dens udvikling.

10. Tolkning.

For at kunne gribe til tolkning af Kongens Fald er det nødvendigt at træde et skridt tilbage og danne sig et overblik over helheden, idet romanen rummer en nærmest uendeligt række af mulige adgangsvinkler. Ved min første gennemlæsning af værket syntes mine tanker gang på gang at hæfte sig ved den hårfine grænse, der er imellem historisk fakta, myte og fiktion, altså ved, hvordan læseren bliver præsenteret for en historisk ramme, hvor i der ligger en problematik, som i sig selv er forholdsvis klar. Denne problematik bliver så delvis dækket af en fiktiv handling, som faktisk byder læseren at tolke for stadig at kunne følge selve den historiske ramme. Oven i denne tolknings- og relateringsproces, som den historiske del og den fiktive del af værket kræver, kommer så forfatterens leg med myter, både de kendte og de originale. Indførselen af den fiktive roman og myterne i den historiske ramme giver så nogle forholdsvis klare retningslinier for, hvad det er, forfatteren egentligt har søgt at klarlægge. Herefter kan man så i realiteten vælge at se bort fra den historiske del af romanen netop af den grund, at den er historie og dermed ikke længere udgør et spørgsmål, men et faktum. Herefter står vi tilbage med en fortælling om en ung mand, der ender med at følge en konge, som faldt. Problematikken ligger så herefter i at finde frem til, hvad der får Mikkel til at følge kongens fald, svaret på hvilket vi som nævnt i afsnittet om Mikkel kan finde i hans holdning til livet, drømmen og døden. Mikkel lader sig ikke ophidse over hverken tabt

52

Værket side 90, øverst.

Side 14

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 14 af 16.

studieplade, bopæl eller samfundsplads, han fortrænger det hele og opbygger derved et ambivalent forhold til livet og lykken, og han har ikke den selvtillid, det kræver at gøre noget ved sin situation, han mangler et mål eller en mening. Denne mening finder han i hævnen på Otte, herefter er hans livshad, manglende selvtillid og beslutsomhed forseglet, og hans fald er en realitet. Over for Mikkel finder vi lykkeridderen Axel, hvis rolle er at kæmpe for lidenskaben, livsglæden, jagten på lykken og realiseringen af drømmen. Det er afsnittet om Axels død [53], der samler trådene for en fortolkning af forholdet mellem Axel og Mikkel, samtidig med at det giver et vink til det overordnede budskab, i titlen ” Den danske Død”, en sammenhæng mellem hvilke værdier de to personer besidder, og hvem af dem der overlever. ” Den danske Død ”, eller det danske fald, skyldes, at det er Mikkels kvaliteter, der overlever, de kvaliteter, som Mikkel deler med kongen, kvaliteter, der kan ligestilles med ” den Hamlet’ske syge ” eller veghed, refleksion og tvivl.

Livet, forgængeligheden og ” faldets lov” kan følges ganske tydeligt i gennem bogens tre afdelinger. ” Forårets Død” giver os undfangelse og ungdom, hvor Otte møder Susanna og dermed skaber en række konsekvenser, vi får et billede af den stærke prins Christian, og vi møder Mikkel Thøgersen, der stadig er ung, og hvis liv stadig er fuld af muligheder. I anden del ” Den store Sommer ” forgår i ungdommen, og de skæbner ,der blev sået i første del, høstes ; Blodbadet, Kongens fald, Mikkels svig og Axels død. I tredje og sidste del ” Vinteren ” rammer dønningerne ;

Mikkel og Kongen sidder i Fængsel som udtryk for resignationen, bøndernes nederlag og til sidst findes lille, døvstumme Ide. Som symbol på degenerationen viser hun os igen tilbage til det store billede – den dekadente tid, den danske død og Kongens Fald.

11. Perspektivering af romanen ”Kongens Fald ”til Johannes V. Jensens digt ” Columbus”.

Den direkte og uigenkaldelige lighed, der er imellem digtet Columbus og romanen Kongens Fald, er, at de begge er bygget op omkring historiske personer og historisk fakta. Ud over de umiddelbare fællestræk ligger der også en del muligheder for sammenligning gemt i fortolkningen, ligesom der også kan findes nogle punkter, hvorpå de to skildringer og skæbner afviger fra hinanden.

Kong Christian er født i 1481 altså 30 år efter Columbus, i 1492 gik Columbus i land på Guanahani-

øen (Bahamas), her er den unge prins altså ca. 11 år. Inden for de næste 11 år^{54}, opdager Columbus

en helt ny og ikke mindst hidtil ukoloniseret verden, alt imens prins Christian venter på at blive

53

Værket side 136 – 139.

Side 15

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 15 af 16.

konge over, hvad på daværende tidspunkt stadig er en stormagt. Det er her efter ikke svært at sammenkoble Christians koloniseringsdrømme med Columbus, hvilken drøm. Columbus, der i realiteten er på jagt efter det Japan, som Marco Polo 200 år før havde besøgt og beskrevet som paradis, er klar til at udfordre den verden, som måske ender med en afgrund, han er fyldt med selvtillid og længsel. Kong Christian ønsker at gøre Danmark til handelscentrum og gøre befolkningen mere lige, men han tvivlede på sin styrke og manglede modet til at realisere sin drøm, hvorved drømmen i stedet blev en illusion. Digtets Columbus lever for havet, det er hans element, hele sin ungdom har han sejlet mod øst, altså i kendte farvande, men vil nu sejle mod vest, hvor solen går ned [55]. Trods det, at besætningen er bange og vil vende om, sætter Columbus sit liv ind på,

                 56
at landet i vest findes

. Da man støder på land hyldes Columbus som verdensbefrier, men i ham selv brast drømmen, da det ikke var det han søgte. Trods det, at han åbnede en ny verden, fandt han ikke det han drømte om , og den som ikke finder tilfredshed i de ting, de har udrettet, forbliver ulykkelig. Nu søger han, sin lykke i evigheden på spøgelsesskibet. Der findes ingen frelse i havet,

der er kun Columbus hjerte, som fandt en ny verden i sin braste drøm^{57}. Essensen af Columbus

sorg ligger i, at han ikke kan acceptere den hæder og rigdom, der ligger i det nyfundne land, da landet var et uheld for ham. Ifølge hans beregninger og hans drøm skulle det ikke havde været der, hans ulykke ligger i, at han søgte en kilde til at slukke sin tørst i men i stedet fandt en rig oliekilde.

I kongens fald er Axel den eneste, der er tilstedeværende nok til at leve efter sine drømme [58], hans

                                                                          59
lykkens skib” Columbi” er fyldt med smukke kvinder. Skibet er et arketypisk modersymbol, altså

fødsel , liv ( som Axel levede for kvinder ) og til sidt total indre ro, da han i sin dødsseng vender tilbage til kvinderne på lykkeskibet. Mikkel synes at have et anstrengt forhold til skibe [60], som hver gang får hans livshad til at blusse op. Kong Christian faldt på skibet som et resultat af tvivl på drømmen. Columbus ejede havet og havde succes men nåede aldrig sin drøm, men hans stædighed har lænket ham til spøgelsesskibet, hvor han stadig søger den.

54

55

Bilag 1, linie 1 - 24.^{55} Bilag 1, linie 25-40.^{55} Bilag 1, linie 41-80.

58

Værket side 102-103 &139.

59

B.H.Jeppesen, side 45.

60

Værket side 45-46.

Side 16

Større skriftelig opgave Kongens Fald Frey Chr. F. Csaba

Af

Side 16 af 16.

12. Konklusion.

Kongens Fald er en serie af malerier, der på engang giver et billede af livet i Kong Christian den

2.s Danmark, samtidig med at den fortæller en historie om, hvordan et råddent æble kan ødelægge hele kurven. Forfatteren når i sin undersøgelse af, hvad der havde gjort Danmark til et lille land, frem til, at det var ” Den Danske Mikkel ”, der havde fået Hamlet syndrom. Fortællingens lyspunkter, Den Jyske Ane Mette og den Jødiske Susanna, bliver i hvert deres verden straffet for deres lidenskab og livsglæde som statister i et spil, hvor det er menneskets mørke og forbitrede side, der raser. Axel, elskovens vogter og lykkens ridder, falder for Mikkels neuroser i bedste ” du skal ikke tro…” jantelovs-stil, hvor begæret efter, hvad andre har, æder sjælen op. Mikkel må dog sande at lykke , livsglæde og selvtillid ikke kan tages med magt men må sås og plejes, så de passer til det enkelte individ.

Danmark er et lille land, hvilket vi nu ser som en force. Bønderne er frie, og regenten vinker til os alle, men også Mikkel lever stadig, som Holger Danske ,vågner han op til dåd så snart drømmen bliver for vovet. Han beundre den mørke Susanna men ville aldrig drømme om at dele sit med hende, han er stadig angst, indelukket og i tvivl.

Frey Chr. F. Csaba.