Et eksempel fra HF 2. år
SSO om socialrealisme og Submarino i Dansk A
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?
- 4 min
Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?
- 3 min
Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?
Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i dansk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Dansk A, 19 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
1
Større Skriftlig Opgave 2015
HF 2. år
Fag: Dansk (A) Emne: Nyere Socialrealisme med fokus på de psykologiske og sociale aspekter
Side 2
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
2
Abstract:
This assignment examines a literary period focusing towards the genre of social realism.
First, there will be a review on how social realism is expressed, and which genre elements the authors use to for fill the social realistic writing style.
Furthermore, there will be an analysis and interpretation of Jonas T. Bengtssons novel
“Submarino”, with a special focus on the physiological and social themes.
In the end, there will be a discussion of the findings in the analysis, and finally, I will compare and discuss “Submarino” with another text from the genre socialreliasm.
Side 3
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
3
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Redegørelse for hvad socialrealistisk skønlitteratur er ................................................................................... 5 Fælles træk for socialrealistisk skrivestil ....................................................................................................... 5 Kritisk, folkelig realisme, heraf ”Det moderne gennembrud” ....................................................................... 5 Mellemkrigstidens socialrealisme ................................................................................................................. 6
1970’ernes Socialrealisme ............................................................................................................................. 7 Nyere socialrealisme ..................................................................................................................................... 7 Der ønskes en analyse og fortolkning af Jonas T. Bengtssons roman ”Submarino” med særligt fokus på at afdække psykologiske og sociale temaer i romanen ....................................................................................... 7 Forfatteren Jonas T. Bengtssons baggrund ................................................................................................... 8 Resume .......................................................................................................................................................... 9 Miljøkarakteristik ........................................................................................................................................... 9 Personkarakteristisk af Nick ........................................................................................................................ 10 Personkarakteristisk af Nicks Bror ............................................................................................................... 11 Psykologiske og sociale temaer ................................................................................................................... 12 Slutningen og titlen ..................................................................................................................................... 14 Budskab ....................................................................................................................................................... 15 Der ønskes en vurdering af, hvorvidt romanen ”Submarino” tilhører den socialrealistiske genre samt en diskussion af om den repræsenterer en ny form for socialrealisme: ........................................................... 16 Diskussion .................................................................................................................................................... 16 Vurdering ..................................................................................................................................................... 17 Konklusion ................................................................................................................................................... 17 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 18
Side 4
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
4
Begrundelse for valg af emne:
Jeg har valgt emnet ”Nyere Socialrealisme - med fokus på de psykologiske og sociale aspekter”, da jeg finder det interessant at undersøge hvordan problemernes fokus i den socialrealistiske genre har ændret sig, i takt med samfundets udvikling. Jeg har valgt at holde fokus på romanen ”Submarino”, da jeg synes, den er yderst tankevækkende og relevant at læse, da den afspejler den del af samfundet vi helst undgår, og fordi man som læser virkeligt får øjnene op for nogle realiteter i samfundet. Desuden, mener jeg, at det er enhver borgers pligt at få indsigt i, hvad der sker med børn, der lider under gentagende omsorgssvigt, for at vi selv, kan være med til at forebygge, at den negative sociale arv går i ring.
Indledning
Ordet, ”Realisme”, stammer fra Frankrig og betyder virkelig, og fra det latinske res, som betyder ting, hvilket er hovedsagen i ordet. Socialrealismen foregiver at være en litteraturhistorisk periode, der realistisk skildrer virkeligheden, så tæt på at være autentisk som muligt og sætter problemer til debat. Men hvad er socialrealisme egentligt for en genre, og hvordan kommer den til udtryk i de forskellige samfundsperioders litteratur? Har problemernes fokus ændret sig, i takt med samfundets udvikling, og hvordan udspiller det sig i litteraturen? Er den socialrealistiske genre genkendelig i forhold til skrivestilen, og er der forskel fra socialrealisme i 1870’erne frem til nyere socialrealisme? Ydermere, vil der være fokus på en analyse og fortolkning af Jonas T.
Bengtssons roman ”Submarino”. Jeg vil undersøge de psykologiske og sociale temaer, der kommer til udtryk i ”Submarino”, og ud fra det kan man få en fornemmelse af, hvad der sker med børn, der er udsat for psykisk og social overlast. Til sidst vil der på baggrund af analysen af ”Submarino” være en diskussion og vurdering af, hvorvidt ”Submarino” tilhører den socialrealistiske genre.
Side 5
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
5
Redegørelse for hvad socialrealistisk skønlitteratur er
Realisme er kendetegnende for den litteratur, der forsøger at afspejle virkeligheden ubesmykket og foregiver at fremstille handlinger, der kunne være autentiske, selvom realismens virkelighedsbillede ikke altid er objektivt. Realismen er underlagt forskellige verdensopfattelser, og derfor er der forskellige former for realisme. [1]
Fælles træk for socialrealistisk skrivestil
For at kunne konkludere om en genre er socialrealistisk skal forfatteren anvende forskellige stiltræk. Sproget og miljøet skal være detaljeret beskrevet og realistisk i forhold til samtiden. En forfatter må ikke være direkte subjektiv i sine beskrivelser, men forsøge at være så objektiv som muligt og nøjagtig fx omkring personernes udseende. Forfatteren er ikke hovedpersonen selv, men skal tænke på, at læseren skal se en almindelig persons hverdagsperspektiv. Læseren skal så vidt muligt kunne genkende den virkelighed, forfatteren belyser, ved at beskrive en almindelig dagligdag med de gøremål, der hører med. Socialrealismens formål er bl.a. at sætte problemer til debat, sætte fokus på social ulighed og være samfundskritisk. [2]
Kritisk, folkelig realisme, heraf ”Det moderne gennembrud”
Kritisk realisme er en periode i begyndelsen af 1870, der får stor betydning for den efterfølgende litteratur, da man fik et helt nyt litteratursyn. Det Moderne Gennembrud kom som følge af moderniseringen hvor naturvidenskaben fik indflydelse, hvilket var med til at skabe nye sociale klasser i samfundet, og her kom den første strømning af realisme. George Brandes var samfundskritiker, og fik stor indflydelse med sine forelæsninger på Københavns Universitet, der omhandlede et helt nyt virkelighedssyn, der realistisk skildrer virkeligheden og sætter problemer til debat. [3] De problemer i samfundet, som litteraturen tematiserede, var kvindeundertrykkelse, klassefordelingen, ægteskab og ikke mindst, gøre op, med den falske idylliske verden og kirkens dominerende moral. George Brandes formål var, at kunstnerne skulle bruge disse temaer, som skulle fremstilles i relation til det miljø og den menneske psyke, som de udspiller sig i. Han ville især belyse de materielle og psykologiske sammenhænge, der umiddelbart ligger til grund for det guddommelige og de ideologiske værdier. Kritisk realisme forsøger ikke at tilstræbe det samme formål som naturalismen, der så mennesket som naturbestemt og ikke et ”syndigt” væsen, i
1
Fibiger, Johannes og Lutken - ”litteraturens veje” s. 119
2
Friberg, Per: ”uudgivet undervisnings materiale”:
3
Hansen, Babara: ”Litteraturhistorien” på langs og på tværs
Side 6
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
6 stedet forsøger forfatteren at fremvise sin holdning eller tage parti, fx gennem ironi. En forfatter, der specielt kommenterede denne politiske udvikling, brugte ironi og var en stor samfundskritiker, var Henrik Pontoppidan der bl.a. skrev 6 noveller, som især belyste en stærk kritiserende tone mod kirken og samfundet. Budskabet i en af novellerne gav en følelse af, at ”livet er hårdt, nådesløst og uretfærdigt og at man tydeligvis ikke skal regne med gud som hjælp”. [4] Kritisk realisme blev en helt ny skrivestil, med fokus på det moderne gennembruds realistiske, afspejlende miljø, frem for den romantiske og overfladiske skrivestil, hvor problemer blevet fremstillet ”rosenrødt”, frem for at blive taget op til debat. Et andet eksempel på en realistisk forfatter er Henrik Ibsen, der bl.a. skrev dramaet ”Et dukkehjem”, hvor overskriften siger noget om et hjem der er pyntet perfekt, men indvendigt stemmer det langt fra overens med det ydre. Et af temaerne, der kommer til udtryk i ”Et dukkehjem” er kønsrollefordelingen. [5]
Mellemkrigstidens socialrealisme
I 1920’erne dukker socialrealismen op igen, men har fokus på andre problematikker. Selvom
20’erne var et kulturvoksende årti inden for jazz og arkitekttur, var 30’erne præget af stor arbejdsløshed og fattigdom efter Wall Street krakket i 1929 [6]. I mellemkrigstiden var samfundets orden ude af kontrol, hvilket resulterede i, at borgerne fik et behov for at sætte fokus på sandheden omkring kongen og kirken, og derved blev selve socialrealismen gjort politisk. Mange forfattere tog udgangspunkt i marxismen, ved at fokusere på de svage i samfundet og gøre op med de kapitalistiske ideologier, som ”overklassen” skabte. Derfor belyste emnerne i 30’erne arbejdsløshed og Hk’ernes forhold, der reflekterede problemerne i hverdagen, skrevet i et hverdagssprog. I Danmark har forfatteren Tove Ditlevsen, været en central person inden for socialrealismen i 30’erne, da hun forsøgte at skildre sin egen arbejderklassebaggrund, hvilket gav læseren en fornemmelse af en virkelighed med smerte og autencitet. [7] En anden realistisk forfatter var Harald Herdal, der havde arbejderklassebaggrund som Tove Ditlevsen, men skrev om den lille hjemløse mand, der sover rundt omkring i de københavnske gader. [8] Litteraturen gjorde opmærksom på problemerne, og opfordrede til bedre levevilkår, og det blev mellemkrigstidens socialrealismes fokus og omdrejningspunkt for mange forfattere.
4
Pontoppidan, Henrik: ”Knokkelmanden”
5
Ibsen, Henrik: ”Et dukkehjem”
6
www.litteratursiden.dk/temaer/mellemkrigstiden/september 2011
7
Ditlevsen, Tove: ”Barndommens gade”
8
Herdal, Harald : ”Før jul”
Side 7
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
7
1970’ernes Socialrealisme
I 1970’erne dukker socialrealismen op igen, hvor Kirsten Thorup og Martha Christensen var de forfattere, der fokuserede på at skildre den pæne familie, der bag facaden indeholdt masser af konflikter. I Romanen ”Når mor kommer hjem”, ser man, hvordan børnene er overladt til sig selv, fordi mor skal i fængsel, men det vigtigste for den lille familie, er ikke at blive opdaget af socialforvaltningen og at tabe den ydre facade. Temaerne kommer til udtryk af magtforholdet mellem det offentlige og brugerne af velfærdssystemet, og i det kommer omsorgssvigt som følge. [9] Nyere socialrealisme
I 1990’erne kommer en ny form for socialrealisme, der holder fokus på de absolut laveste i samfundet og ikke arbejderklassens fattige dagligdag, men bunden af elendigheden selv. En underklasse af socialt marginaliserede, der oftest aldrig har haft et arbejde, er alkoholikere eller stofmisbrugere, hvis børn lever under disse omstændigheder, og hvor mange vælger at vende det blinde øje til. [10] Nyere socialrealisme tilstræber oftest temaer som negativ social arv, ekstrem omsorgssvigt, og hvordan disse hovedpersoner fastholdes i samfundets systemer. Forfatterne som Jakob Ejersbo [11] og Jan sonnergaard [12], beskriver begge en virkelighed, hvor man som læser undrer sig over, hvad det er for et samfund vi lever i. Det virker som om, der næsten ingen håb er for at bryde med den sociale arv og ændre ens fremtid til det bedre. [13]
Den forsøger at vække den karriereorienterede middelklasse i samfundet til at være mere bevidste omkring de problemer der foregår rundt omkring, i stedet for at kigge væk og tænke ”det har ikke noget med mig at gøre, de er sikkert selv skyld i denne elendighed af tilværelse”. Nyere socialrealisme har fokus på de mennesker, der lukkes ude af samfundet og udgør den mørkeste side af samfundet, og som vi helst glemmer eksisterer.
Der ønskes en analyse og fortolkning af Jonas T. Bengtssons roman
”Submarino” med særligt fokus på at afdække psykologiske og sociale temaer i romanen
9
Fridberg, Per: ”uudgivet undervisningsmateriale”
10
Fridberg, Per:”Uudgivet undervisningsmateriale”
11
”Nordkraft”
12
Jan Sonnergaard: ”Radiator”
13
Christensen Martha: ”Når mor kommer hjem”
Side 8
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
8
I det følgende vil jeg analysere og fortolke romanen ”Submarino”, derved vil jeg komme i dybden
med de psykologiske og sociale temaer, samt de personer/miljøkarakteristikker der udspiller sig i
romanen.
Forfatteren Jonas T. Bengtssons baggrund
”Submarino” er en roman skrevet af Jonas T. Bengtsson i år 2007, der omhandler to brødres voksenliv, samt flashbacks fra deres traumatiserede opvækst, hvilket har påvirket dem begge både socialt og psykisk. Det miljø de lever i, er et tydeligt eksempel på hvordan det kan være svært at bryde den sociale arv, og hvordan brødrene er fastlåst i deres omgivelser. Jonas T. Bengtsson er selv voksede op i ”det der villahelvede i Brønshøj” som han udtaler, der ligger tæt på Tingbjerg og Nørrebro, som er væsentlige miljøer i bogen. Det er tydeligt, at JTB har et budskab der har fokus på de problemer i samfundet, mange vender det blinde øje til og faktisk ikke ser eksisterer. Steder man undgår, og personer man helst går en stor bue udenom. [14]
JTB udtaler:
”Mine bøger er på mange måder et studie af, hvordan det var gået mig selv, hvis det var gået galt, siger Jonas T. Bengtsson, der skriver om dem, som folk ellers går uden om på gaden. ” [15] Ud fra dette citat kan man fornemme, hvordan Jonas personligt har kendskab til det miljø og ikke ønsker, at det skal blive overset af samfundet, hvis det var ham, det var gået galt for. Dette understreger også, hvordan han kommer helt ind under huden på læseren i beskrivelserne, der er så stærkt svækkende at det gør ondt, og hvor man som læser føler sympati over for brødrene trods deres indimellem brutale handlinger. ”Aminas breve”, er en anden roman af JTB, der handler om en syg dreng Janus, der lever på kanten af samfundet, og det beskrives, hvordan Janus hele tiden bevæger sig mellem miljøer, han ikke føler sig godt tilpas i, da han ikke føler at blive modtaget og forstået af samfundet. JTB udtaler, at han godt vil skrive om noget, der er vigtigt for ham selv, [16] hvilket skinner igennem i begge hans romaner.
14
http://www.litteratursiden.dk/forfattere/interviews/jonas-t-bengtsson-submarino
15
http://www.kristeligt-dagblad.dk/interview/dem-de-andre-ikke-vil-skrive-om
16
http://www.litteratursiden.dk/forfattere/interviews/jonas-t-bengtsson-aminas-breve
Side 9
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
9
Resume
”Submarino” er en mørk roman om to halvbrødres parallelle liv i Københavns værste miljøer, hvor det eneste, de har til fælles, er en tragedie der plager dem for livet, og opvæksten med deres fordrukne mor, der aldrig har taget sig af dem. Bogen er delt op af en epilog og tre dele af en prolog, hvor man i første halvdel møder Storebroderen Nick og i sidste halvdel lillebroderen uden Nick, der netop er løsladt og bor på et pensionat, hvis hverdag er meget ensartet, og Nicks bror der kæmper en daglig kamp for at holde sin søn og sin heroin tæt ind til sig. Mens man følger deres hverdag, kommer der ind imellem flashbacks fra deres barndom, hvor man hører, hvordan de to drenge er overladt til sig selv, sammen med deres baby lillebror, der dør, fordi de ikke formåede at passe på ham, i moderens fordrukne fravær.
Omsorgssvigt, misbrug og social arv kommer til udtryk som hovedtemaer i romanen og tabuer omkring de ting, vi ikke snakker om, der sker i samfundet og lukker øjnene for. Romanen kritiserer samfundets borgere, der lader ”ting stå til” i stedet for at gøre noget, fx i et flashback hvor de to små brødre deler smøger og drikker øl mens folk bare går forbi dem og tænker, ”det er barylerne fra gården, dem vil vi ikke tale med”. [17]
Miljøkarakteristik
I starten af romanen får vi en nøje beskrivelse af Nicks hverdag, for at give et indblik i hvilket miljø vi befinder os i. Det er et råt miljø, hvor vold og stoffer er en del af hverdagen, og hvor det altså ikke er muligt at løse problemer ved hjælp af samtale. Alle personer kæmper for at overleve i det utrygge miljø, de er samlet i. Et miljø begge brødre genkender fra de var små, og som følger dem i deres voksne liv. Nick der sidder i vinduet på pensionatet og detaljeret beskriver de mennesker,
han kan se ude på gaden, der færdes rundt i deres elendige tilværelse^{18}. Træningscenteret, Nicktræner i, er gammelt og smadret, lakken skaller af, og der er ingen gummi på håndtagene mere. [19] Det er her, de laveste i samfundet har mulighed for at træne, tage steroider og handle med polske cigaretter. I kapitel 18 ser vi, hvordan Nick følger sin ekskærestes traumatiserede lillebror Ivan, der er endnu mere forhutlet end ham selv, rundt i Københavns brændte huse, hvor der lugter af
17
”Submarino” - side 311
18
”submarino”- side 20
19
”submarino”- side 28
Side 10
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
10 pis og afføring, men et sted hvor udsatte som Ivan har mulighed for at sove. [20] Dog synes København at vise sig fra sin værste side, da Nicks bror begynder at sælge heroin, for der er det ikke kun er misbrugere, der færdes i dette miljø, men målgruppen af personer hurtigt bliver større i takt med, at stofferne spredes. Hele bogen præsenterer et sort miljø, der fastholder personerne i deres elendige tilværelse, der gør, at det er svært at bryde den sociale arv. Dette er også en kritik af samfundet, der ikke præsenterer disse personer for et andet miljø, men lader stå til og skubber ansvaret væk. Man er ikke i tvivl om, hvilket miljø de er vokset op i, og hvilket syn de har på moderen, efter hendes død, hvor huset skal rives ned.
”Bulldozeren sidder fast. Så tung, at den for længst er gået gennem gulvbrædderne. Råddent
træ, mudder. De brædder der ikke lægger sig ned, splintres, sætter dybe spor efter sig”^{21}Ovenstående citat kan tolkes, som det syn brødrene har på moderen, og giver et skjult billede af barndommen der var som råddent mudder, der har sat dybe spor i voksenlivet, og uanset hvad brødrene foretager sig i livet, vil det splintres i stykker.
Personkarakteristisk af Nick
Nick er sidst i 20’erne, er lige blevet løsladt for grov vold og har en meget ensartet hverdag, der består af træning, drikke elefantøl og de samme gåture hver dag, hvor han grundigt beskriver personer, han genkender på sin vej. [22]
Dette kunne godt tyde på et miljø, hvor man hele tiden skal være opmærksom på, om der er fare på færde og virker for Nick som en form for forsvarsmekanisme. Udadtil er Nick som en selvdestruktiv bombe, der er klar til at eksplodere, når det skal være, og som har svært ved at tage imod nogen form for kærlighed. Det eneste kærlighedsforhold, han har haft, var til sin ekskæreste Ana, der forlod ham, efter at have fortalt Nick at hun var gravid. Nick holder konstant en vis afstand til sin kammerat Kamal, der ihærdigt forsøger at tage Nick med sig, selvom det ikke er nemt. Han lever et meget ensomt liv, og begrænser hele tiden sig selv i at komme videre i livet. Hans traumatiserede barndom har sat tydelige spor i hans adfærd og i hans drømme, der er fyldt med aborter og døde dyr. Han virker stort set ligeglad med alt, smækker døren i for Sofie, der giver ham blow jobs, når han vil, og truer hende, hvis hun træder ind over dørtrinnet. Han har et forskruet indtryk af, hvordan man yder
20
“submarino” - side 76
21
”submarino” - side 254
22
”Submarino”- side 19
Side 11
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
11 omsorg over for folk, der er kede af det, og han får en følelse af at have lyst til at slå, når nogen græder [23]. Nick har svært ved at forestille sig nogen lykkelig og kan slet ikke forholde sig til den mulighed, at hans ven Kamal skal giftes. Det er et tydeligt tegn på, hvordan Nicks selvværd er helt i
24 bund, da han udtaler til Kamal, at han ikke er den rette/værdige at spørge. Dog ser vi en
udvikling af Nick, da han møder Ivan, der er helt til rotterne og har meget svært ved at klare sig uden Nick. Derfor bliver det Nicks mission at varte Ivan op med mad og tøj, og desuden vil han give Ivan muligheden for at få sex. Det er tydeligt, at se, hvordan Nick har været storebror som barn i hans måde at tackle Ivan på, men også det, at han flere gange tager initiativ til at ringe til sin lillebror og senere opsøger ham. Han kan muligvis ikke tage ansvar for sig selv, men formår alligevel at tænke på andre end sig selv optil flere gange i romanen, fx da moderen dør, og han vælger at give hele arven til broderen. Her ser vi også, hvordan Nick som storebror træder i karakter, da han gør opmærksom på, at han godt ved, at broderen er på heroin og siger: ”Øl er
ikke så dyre”.^{25} Man kan jo undre sig over pædagogerne i Martins børnehave, der ser Nicks brorhver dag, og ikke det mindste undrer sig over, om han er på heroin, mens en ”samfundstaber” som Nick ser det med det samme. Det viser noget om, at Nick har intelligens og kompetencer inden for mennesker i en vis omfang, og måske efterlader forfatteren et håb for Nick, i og med at han udvikler sig i romanen. Han starter med at være meget lukket, til at åbne mere op for de få mennesker, der er omkring ham. Til sidst overvejer han at åbne helt op over for sin nevø Martin.
Personkarakteristisk af Nicks Bror
Nicks bror har oplevet samme svigt som Nick, dog lever de vidt forskelligt fra hinanden. Nicks bror bor alene med sin søn Martin på Tingsbjerg i København. Han kæmper en brav kamp for at opretholde sit heroinmisbrug, der fylder hans tanker konstant, samtidig med at han hele tiden skal skjule det for myndighederne, så han kan beholde sin søn Martin. Han er godt selv klar over, at hans helbred er dårligt, og tænker hele tiden tanken, at muligheden for at dø nu er risikabel.
Alligevel, kan han ikke modstå heroinen og vil gøre hvad som helst for et skud, om han så er prøvekanin for et nyt stof, siger han ja til det. Nicks bror er fyldt med dårlig samvittighed over for det arbejde, han mistede, pædagogerne i børnehaven, socialforvaltningen, men mest af alt, dårlig
23
”submarino” - kapitel 7
24
”Submarino”- side 35
25
”Submarino”- side 252
Side 12
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
12 samvittighed over for Martin, som han gang på gang svigter ved at sætte sit eget behov for heroin højere;
”Far, Jeg er sulten, jeg er altså rigtig meget sulten. Nu skal far nok lave dig noget lækkert mad,
26 men far skal lige på toilettet først”.
Overstående citat viser, hvordan Nicks bror, på trods af at have glemt Martins madpakke, alligevel ikke formår at sætte sit eget behov for heroin til side for Martins sult. Det er tydeligt, at se, hvor uansvarlig en fader han er over for Martin gang på gang, og det skinner tydeligt igennem, hvordan hans barske opvækst plager ham i alt, hvad han foretager sig. Martin spørger, om man gerne på slå på drenge?
27 ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Der, hvor jeg kommer fra, bliver man enten slået eller slår”
Citatet viser ikke kun, hvordan hans egen barndom har været, men det giver også et billede af et simpelt spørgsmål, som han ikke engang kan det rigtige svar på. Ikke på et eneste tidspunkt i bogen viser Nicks bror tegn på, at bryde med den sociale arv, han beskriver, hvordan han selv har gået i 20 forskellige børnehaver, men gør det samme mod Martin, så snart pædagogerne begynder at stille for mange spørgsmål. Det værste, der kan ske for ham, er, at hans heroinmisbrug bliver opdaget, og han mister Martin. Han elsker sin søn Martin, men desværre elsker han sit heroin lige så meget, og selvom Martin kommer på sygehuset, og muligheden for at han har fundet heroinen derhjemme, siger han ikke noget til lægerne om det, heller ikke selvom han ved, at det kan redde Martins liv. [28] Man er ikke i tvivl, som læser, at Nicks brors drivkraft er heroin og Martin, andet har han ikke at leve for, som nedenstående citat viser.
”Jeg ved, at helvede ikke kommer, efter man er død, at helvede ikke er de andre. Helvede er at
sidde og se på en tom pose, mens ens lille dreng ligger og sover inde ved siden af”^{29}Psykologiske og sociale temaer
Et af hovedtemaerne i romanen er ”omsorgssvigt”. Omsorgssvigt kan optræde både psykisk eller fysisk, når et barn ikke får opfyldt behovet om kærlighed og tryghed. Hvis et barn gentagende
26
”Submarino”- side 168
27
”Submarino”- side 197
28
”Submarino”- side 334
29
”Submarino“-side 304
Side 13
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
13 gange udsættes for omsorgssvigt, kan det på sigt give alvorlige skader, hvor konsekvenserne kan være manglende udvikling til at lege med andre børn. [30]
Det er, hvad der sker for Martin i børnehaven. Han slår de andre børn, spiser grimt og er meget tilbageholdende med sine følelser.
Martin har oplevet svigt fra den primære socialisering med sin far i hjemmet og har derfor svært ved at overholde de betingelser, der opstilles i børnehaven for at kunne indgå i den sekundære socialisering. Et andet vigtigt hovedtema er ”social arv”, hvilket afspejler et negativt produkt af den primære socialiserings bagsider, hvor børnene bliver bærere af forældrenes negative livsomstændigheder og adfærdsmønstre. [31] Det er delvist, hvad vi ser omkring begge brødre. Nicks bror er et tydeligt eksempel på dette, hvordan han ikke har kompetencer til at bryde den negative sociale arv, og efterligner sin mors mønster, som var misbruger. Dog er der en forskel i og med, at moderen åbenlyst havde piller og alkohol tilgængeligt for de to brødre [32], hvor Nicks bror stadig forsøger at være en god far og skjule sit misbrug for Martin. Nick er alkoholiker, ligesom sin mor, dog ønsker han langt fra at ende som sin moder og vil hverken eje eller have noget, som kommer fra hende. Det giver et håb for Nick om et muligt brud med den sociale arv fremadrettet. Et tredje vigtigt tema i ”Submarino” er traume, om den tragedie ingen af dem har bearbejdet med lillebroren, da de var små drenge. Når børn oplever en traumatisk oplevelse, der ikke bliver bearbejdet, vil de kæmpe med stærke følelser, skræmmende drømme eller føle, der er fare på færde konstant, som man ikke kan flygte fra, og som oftest vil følge dem langt ind i voksenlivet. En bivirkning af et traume kan være, at man bliver følelseskold og befinder sig i en uvirkelig verden, hvor man har svært ved at stole på andre end sig selv. [33]
Nick er tydeligvis meget præget af dette traume især i starten af romanen, hvor man hører om hans drømme der er fyldt med aborter og døde dyr, han er ensom, fordi han har svært ved at binde sig til nogen og er følelseskold. Dette medfører også temaet om skyldfølelse, da især Nick føler, at det er hans skyld, at lillebroren døde.
Nyere forskning viser, at når et menneske føler skyldfølelse, føles kroppen tungere, og det kan være svært at komme ud af den ”skyldfølelses-zone”, kroppen befinder sig i, [34] hvilket forklarer Nicks måde ikke at kunne komme ud af sin fastlåste, tunge hverdag.
30
http://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt
31
Den nye psykologi håndbog, side 203
32
”Submarino”- side 249
33
http://metteglargaard.dk/artikler/folelsesmaessige-og-psykiske-traumer/
34
http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/forskning-skyldf%C3%B8lelse-g%C3%B8r-kroppen-tungere
Side 14
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
14
Slutningen og titlen
Nicks forsøg på at hjælpe Ivan med at få sex får et andet udfald end planlagt. Han får overtalt Sofie til en trekant, men da Nick forlader værelset, begynder hun at skrige så voldsomt, at Ivan ved et uheld kvæler Sofie. Nick er bevidst om, at alle på pensionatet ved, at han boller Sofie, og muligvis derfor tager han skylden for drabet. Eller også genkender Nick denne skyldfølelse med lillebroderen, der døde, og derfor påtager han sig ansvaret for Sofies død. Han tilpasser sig nemt i et fængsel, hvor han passer ind i en ensartet rytme. Nicks bror bliver taget af politiet, efter at have købt en stor mængde heroin som han sælger ud af, og nu bliver hans værste mareridt en realitet, da han nu er klar over, at de vil hente Martin, og at han ikke længere vil være hans. [35] Drivkraften til livet er blevet taget fra ham, alt, hvad han havde, er smuldret, og han vælger derfor at drukne sig selv i fængslet. Her kommer titlen ”Submarino” til udtryk, der er en torturmetode, hvor ofrets hoved holdes under vand til kvælningsgrænsen. [36]
Titlen er ideel til bogen, da personerne holdes nede, både af samfundet, men også af den sociale arv der er svær at bryde. Niks bror drukner i problemer og har ingen mulighed for at komme op til overfladen, da han bliver overset af de mennesker, der skulle forestille at passe på ham - mest i barndommen, men også af de mennesker, som lukker øjnene for det, de ser, og skubber ansvaret fra sig. Dog forlader romanen os om et muligt håb for Martin og Nick om at bryde den sociale arv. Nick har fra barndommen været storebror og gennem romanen vist, at han kan påtage sig ansvar, både over for Ivan, men også over for hans ekskæreste Ana.
Nick ligger i sin celle og tænker på Sofie, og hvordan han håber, at hendes søn Tobias vil give ham skylden for drabet, som Nick mener vil være bedst for ham, ”at have nogen at hade. ” [37] Nick begynder at tænke over sit liv, når han kommer ud, på fremtiden og hvad der skal ske med Martin.
”Jeg er begyndt at skrive et brev til Martin. Jeg tænker, nogen må forklare ham det. En dag er der nogen, der må forklare ham det. Nogen, der må tale med ham. Jeg kommer ud om tre, fire år. Ikke mere. Måske. Hvis jeg klarer tiden igennem, jeg ved ikke om det er det rigtige at opsøge
ham. Jeg tænker meget over det. ”^{38}35
”Submarino”- side 380
36
https://unges.wordpress.com/2012/10/11/142/
37
”Submarino” - side 391
38
”Submarino”- side 391
Side 15
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
15
Ud fra citatet overvejer Nick en ny fremtid med Martin, hvis fremtid ser meget sort ud på nuværende tidspunkt, efter at have mistet både sin mor og sin far. Der er stor chance for, at Martin ender som sin far, hvis ikke Nick formår at hjælpe med de inderste kompetencer, vi indimellem har set, han har.
Budskab
Jonas T. Bengtsson forsøger, at ruske op i samfundet, der overser disse problematikker, som vi gang på gang ser ikke bliver taget op. Flere gange i romanen er der skjulte beskeder til samfundet og de borgere, der lukker øjnene for disse problematikker, og som ryster på hovedet af de nederste i samfundet, som om de ikke eksisterer.
”De har været gode ved ham. Som den hjemløse, der altid lader hunden spise først. Han har en halv pizza med bidemærker og et par tomme flasker foran sig. ” [39]
Overstående citat viser, hvordan de mennesker, vi ellers går uden om, kan være nok så harmløse og rare over for ukendte mennesker. De deler endda ud af, hvad de har, på trods af deres situation som alkoholikere og hjemløse. En anden problematik man som læser undrer sig løbende over, er, hvordan samfundet overser måden, Martin bliver behandlet på af sin far. Når børnehaven er på sporet af, at der sker noget foruroligende derhjemme, flytter han Martin over i en anden børnehave. Der er slet ingen samarbejde mellem børnehaverne eller forældrene, der ikke råber op om de ting, de synes virker mistænkelige, som da Nicks bror skal hente Martin ved Gustav, og Gustavs mor virker yderst chokeret over den tilstand, hun ser Martins far er i, da han kommer for at hente Martin [40]. Eller hvordan det er muligt, at få baby lillebror med hjem fra sygehuset, når det eneste moderen fokuserer på, er at hun er blevet snydt for noget smertestillende [41]. Og så det værste af alt, to små drenge der tager bussen med et dødt spædbarns i tasken, hvor beskrivelsen er henvendt, til de mennesker i bussen der smiler til dem, og anerkender at det er godt de hjælpes ad med tasken [42]. Desuden hører man aldrig om nogle konsekvenser af deres afdøde lillebror, hvilket igen er yderst tankevækkende, hvor man som læser tænker, ”hvor er socialforvaltningen?
”. Jonas T. Bengtsson har, som tidligere nævnt, selv været en person, det nemt kunne være gået
39
”submarino”- side 109
40
”Submarino ”- side 189
41
”Submarino”- side 272
42
”Subbmarino”- side 153
Side 16
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
16 skidt for i datidens samfund, hvilket er endnu en grund til at være mere opmærksom som borger over for de folk, der udgør bunden af vores samfund. For ifølge JTB kunne det lige så godt være sket hos en selv, som for ens nabo. Man har et ansvar over for sine medmennesker, desværre har folk alt for travlt med sig selv og er hurtige til at dele skyld ud for ikke at blive ramt selv. Det ”korte” budskab, må altså være, at man skal være god ved sine børn, og at man som borger har pligt til at gribe ind, hvis man ser noget foruroligende i stedet for at lukke øjnene og glemme, at det eksisterer.
Der ønskes en vurdering af, hvorvidt romanen ”Submarino” tilhører den socialrealistiske genre samt en diskussion af om den repræsenterer en ny form for socialrealisme:
Diskussion
Socialrealisme er som tidligere nævnt den litteratur, der forsøger at afspejle virkeligheden realistisk, og man skal som læser kunne genkende de centrale miljøer og problematikker i litteraturen, for at kunne forholde sig til virkeligheden. Man skal kunne fornemme denne virkelighed, forfatteren præsenterer, og få øjnene op for de problemer, der bliver beskrevet.
Socialrealismen som genre holder fokus på social ulighed, er samfundskritisk og sætter problemer til det debat. Sproget spiller også en væsentlig rolle i forhold til, om en tekst er socialrealistisk.
Ville man derfor kunne forestille sig, at der ikke er så meget nyt i den form for socialrealisme, ”Submarino” præsenterer, i forhold til Det Moderne Gennembruds socialrealistiske tekster? Hvis man sammenligner to citater fra hver sin tidsperiode, der begge udgiver sig for at være socialrealistiske, ville man så kunne se en lighed, eller er ”Submarino” en helt ny form for socialrealisme?
"Hva' ska'r?" spurgte han og sænkede Tyven. Men Smerterne overvældede hende, hun maatte sætte sig i Læsset."Herre Jøsses! … Hva' er der, Ane?", "Naa-aa," sagde Simon beroliget og stak atter op. "Du maa ta' dig et Par Peberkorn til Midaftensmaden, saa linder'et vel." [43]
43
”Knokkelmanden”- side 2
Side 17
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
17
”Jeg kan ikke i dag, jeg er sgu ked af det”. ”Hvad snakker du om? hvad fanden mener du med, at du ikke kan? Du skal kunne. ”” Er det bomuldsfeber eller hva? Drik noget varm mælk for
helved”.^{44}Vurdering
Ud fra diskussionens overstående citater kan man vurdere, at begge citater afspejler en realistisk gengivelse af sproget i forhold til samtiden, da det første citat udgør et gammelt sprogbrug af, hvordan folk fra landet taler, og det andet afspejler, hvordan en mulig samtale mellem to narkomaner i København foregår. På trods af, at begge historier har en ganske forfærdelig handling, optræder citaternes grundtone dog vidt forskelligt fra hinanden. ”Knokkelmanden” er skrevet med en form for humor, hvorimod ”Submarino” har en mere alvorlig, pessimistisk grundtone. Man kan dog ikke sammenligne nogen former for temaer uden konteksten af begge historier, hvilket der optræder vidt forskelligt fra hinanden. Min vurdering er, at ”Submarino” i den grad lever op til genren socialrealisme, fordi den er realistisk i forhold til samtiden, og det sprogbrug der er anvendt stemmeroverens med de stereotyper, der er tale om. Man fornemmer også, hvordan Jonas T. Bengsston, har sat sig ind i de ”regler”, man lever efter på gaden, fx ved han, at når nogen får dårligt junk, kalder man det for bøf, og folk der sælger den slags hedder bøfferkarle [45]. Denne gengivelse er et af eksemplerne på at give læseren en troværdig virkelighed, der kunne være autentisk, hvilket er et af kendetegnene for den socialrealistiske genre. Dog præsenterer ”Submarino” en helt ny form for socialrealismen i forhold til ”Knokkelmanden” fra Det Moderne Gennembrud. Temaerne udspiller sig nemlig vidt forskelligt i forhold til de problematikker, socialrealismen sætter til debat. I Det moderne Gennembrud fokuserede man på problemer som køn, kirke og klasse, hvorimod ”Submarino” fokuserer på de laveste i samfundet, dem vi helst går udenom og glemmer eksisterer.
Konklusion
Socialrealismen er altså en litterær retning, der sætter problemer til debat og beskriver den realistiske virkelighed, som den er, derfor, har socialrealismens fokus ændret sig i takt med, at samfundet har udviklet sig. I Det Moderne Gennembrud, var der som tidligere nævnt, fokus, på den ulighed i samfundet, der medførte temaer som køn, klasse og kirke, med forfattere som
44
”Submarino” - side 376 og 377
45
”Submarino” - side 317
Side 18
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
18
Henrik Pontoppidan og Henrik Ibsen. I mellemkrigstiden var fokus, på arbejderklassens dårlige, økonomiske og sociale vilkår, som Tove Ditlevsen og Harald Herdal beskriver meget nøjagtigt.
Nyere socialrealisme, tilstræber sig en kritik, af den del af samfundet, der overser de nederste borgere, der formentligt aldrig har følt nogen betydning i samfundet, og er stærkt svækket af den negative sociale arv, som vi også ser i ”Submarino”. Selvom den socialrealistiske genres fokus, har ændret sig gennem årene, har den stadig den ting til fælles, at den har en skjult eller direkte opfordring til samfundet om, at ændre disse forhold som litteraturen beskriver. Indtil videre, har litteraturen været en central rolle for det samfund, vi har i dag, så hvorfor skulle den ikke være en central rolle for den følgende fremtid, vi alle står over for? Problematikkerne i nutidens samfund, kan muligvis være svære at løse, men som Jonas T. Bengsston siger, er der et muligt håb for de udsatte borgere, hvis samfundet er med til at præsentere nye muligheder, og række hånden ud efter dem der lever på kanten. På den måde, er der en mulighed for at bryde med den sociale arv, men det kræver et fælles initiativ, at alle borgere tager ansvar, og kigger dybere end, hvad der ses på overfladen. Vær opmærksom på sine medmennesker, så vi kan være med til at forhindre den negative sociale arv går igen, og derved forbedre vores alles ammens fremtid.
Litteraturliste
Bengsston, Jonas: ”Submarino” - Peoples Press, København 2007
Ditlevsen, Tove: ”Barndommens gade”- Gyldendal Købnhavn 1943
Side 19
[navn fjernet] - 14Q VUC - Esbjerg - HF
Dansk - A Nyere Socialrealisme SSO - 2015
19
Sørensen, Mimi og Rangvid: ”Brug litteraturhistorien”, Dansk lærerforeningens forlag 2014 Sonnergaard, Jan: ”Radiator”
Pontoppidan, Henrik ” knokkelmanden”- fra novellesamlingen ”Fra Hytterne” - 1887
Christensen, Martha ”Når mor kommer hjem”. Forlaget Per Kofod 1995
Larsen, Ole Schultz: ”Psykologiens veje” - Systime
Ibsen, Henrik ”Et dukkehjem” - 1880
Fibiger, Johannes og Lutken - ”litteraturens veje”: systime Århus 2012
Fridberg, Per -” Uudgivet undervisnings materiale” - 2013
https://unges.wordpress.com/2012/10/11/142/ - D.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/forskning-skyldf%C3%B8lelse-g%C3%B8r-
kroppen-tungere - D.
http://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt - D.
http://metteglargaard.dk/artikler/folelsesmaessige-og-psykiske-traumer/ D.
http://www.litteratursiden.dk/forfattere/interviews/jonas-t-bengtsson-aminas-breve D. 14.12.15
http://www.litteratursiden.dk/forfattere/interviews/jonas-t-bengtsson-submarino D.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/interview/dem-de-andre-ikke-vil-skrive-om D.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.